regler og opgaver 2
HVAD ER ET NAVNEORD? Nogle ord kaldes navneord, fordi de er betegnelsen (navnet) for et levende væsen, en ting eller et begreb. En eller et kan sættes foran (en bil, et hus, en vane) HVORDAN BØJES ET NAVNEORD? Ental (ubestemt) Bestemt ental Flertal (ubestemt) Bestemt flertal en sl slen flere sle alle slene et billede billedet flere billeder alle billederne HVAD ER ET EGENNAVN? Et egennavn er et navneord. Det er et navn på et levende væsen, en ting, et sted, et land, en by, en vej, en flod, et bjerg osv. Alle egennavne skrives med srt begyndelsesbogstav. F.eks. : Peter, Hansen, Fido, Lego, Tivoli, Eiffeltårnet, Danmark, England, London, Århus, Åbyhøj, Åbyvej, Mississippi (en flod i USA), Mount Everest (verdens højeste bjerg). HVAD ER ET UDSAGNSORD? Et ord, der beskriver en handling (noget man gør) og bøjes i tid (nutid, datid osv.) Jeg eller at kan sættes foran ordet. HVORDAN BØJES ET UDSAGNSORD? Navneform Nutid Datid Førnutid Fremtid at sende jeg sender jeg sendte jeg har sendt jeg vil sende at løbe jeg løber jeg løb jeg har løbet jeg vil løbe at klippe jeg klipper jeg klippede jeg har klippet jeg vil klippe at flyve jeg flyver jeg fløj jeg har fløjet jeg vil flyve HVAD ER TILLÆGSORD? Et tillægsord fortæller noget om et navneord (f.eks. om, hvordan det ser ud eller opfører sig) : sr, lille, tyk, tynd, høj, lav, pæn, smuk, grim, fjollet osv. HVORDAN BØJES ET TILLÆGSORD? Tillægsord gradbøjes: 1. grad 2. grad 3. grad sr større størst lille mindre mindst fjollet mere fjollet mest fjollet
HVAD ER ET FORHOLDSORD? Småord, som kan stilles foran navneord (f.eks. kassen) : i kassen, på kassen, ved kassen, foran, kassen. I, på, ved, foran, under, over osv. beskriver hvor noget er i forhold til noget andet. HVAD ER ET STEDORD? Man sætter oftest et stedord i stedet for en persons eller tings navn i en sætning. Der er mange slags stedord. Her er en hel række: påpegende stedord: den, denne, den her, disse, de her ejestedord: min, din, hans, hendes, deres, vores, jeres, dens, dets ubestemte stedord: man, ingenting, ingen, nogen, enhver, alle spørgende stedord: hvem, hvad, hvis, hvilken henførende stedord: som, der tilbagevisende stedord: mig, dig, sig, os, jer HVAD ER TALORD? Der er mængdetal : en,, tre, fire, fem osv. Der er ordenstal: første, anden, tredje, fjerde, femte osv. HVAD ER ET BINDEORD? Et bindeord er et lille ord, som binder sætninger sammen (en hovedsætning og en ledsætning) : at, om, hvis, hvor, fordi, så, at HVAD ER ET UDRÅBSORD? Et udråbsord er en slags lydord. Det har altid et udråbstegn efter sig: av! føj! æv! ja! puh! ah! HVAD ER ET SPØRGEORD? Et spørgeord er et hv-ord. Det står i en sætning, der altid afsluttes med et spørgsmålstegn: hvad, hvor, hvem, hvordan, hvorfor, hvis, hvilken
OPGAVESIDE 1 - NAVNEORD Hvad er et navneord? Man kan sætte en eller et både foran og bagved navneordet. Man sætter det foran, hvis det er ubestemt ental og bagved hvis det er bestemt ental. Sæt nu en eller et foran og bagved disse navneord. Pas på. Nogle gange må man tilføje et ekstra bogstav eller måske fjerne et. et hus gren fersken pære bukseben busk præst nummer omgang opgang hus et gren fersken pære bukseben busk præst nummer omgang opgang
OPGAVESIDE 2 - NAVNEORD Sæt x foran navneord. Sæt minus ved resten. Prøv dig frem, først ved at finde alle ting, begreber og væsener. Er du i tvivl kan du prøve at sætte en / et både foran og bagved ordet. Ex: en tanke tanke n (x) en sød sød en (-) en gul gul en (-) en mælk mælk..en (x) skov skole skridt ekstra blod fin fjer fjerne fjernsyn mere mor marsvin angreb av afstand kunne kunst kunstner jern hjerne hvis ekko ekkolod biltur cd dåse kloak fjorten mareridt boghandler kaffeplet slikbutik brøl Hvor mange navneord fandt du?
OPGAVESIDE 3 EGENNAVNE I denne tekst skal du sætte streg under alle egennavne Nede hos købmanden, Jens Sørensen, fandt jeg en aften fografier. De forestillede et par fodboldspillere. Jeg spurgte min far, Eskild, om han kendte de mænd. Selvfølgelig, sagde min far. Det er jo brødrene Laudrup, altså Michael og Brian. Jeg kendte ikke Michael og Brian Laudrup, men jeg var heller ikke så interesseret i fodbold. Min far sagde at Michael Laudrup havde spillet for Barcelona og nu var træner for Brøndby. Brian havde spillet i Skotland for Glasgow Rangers, den bedste skotske fodboldklub, syntes min far. Hvor mange egennavne fandt du? I denne tekst skal du finde alle egennavne og rette til srt begyndelsesbogstav. Tænk på om ordet er et bestemt sted eller bare et hvilket som helst sted. På min rejse fra indien til kina mødte jeg mange spændende mennesker. Jeg mødte f.eks. en mand ved navn huan chu. Han boede med sin kone og barn i byen madras i indien. Det vigtigste for familien var mindst en gang om året at komme til at bade i den hellige flod, ganges. huan chu havde job som cykel-taxichauffør. mange turister fra england og amerika kom til madras og ville gerne transporteres rundt i en cykel-taxi. huan chu sd hver dag ved banegården og ventede på sine kunder. Hvor mange egennavne rettede du?
OPGAVESIDE 4 NAVNEORD I ENTAL OG FLERTAL Skriv navneordet i flertal. Pas på! Jeg har lavet flere fælder!! F.eks. en maske masker en tyv tyve et lam lam en æske en flamme en tyv et æbletræ en duks en pakke en fjer en slikpose en solskinsdag en blyant et lam en tændstik en pige en dreng en mand en tand
OPGAVESIDE 5 OPSAMLING sæt streg under alle navneord skriv eg over egennavne skriv en over navneord i ental skriv fl over navneord i flertal I et lille land, der hedder Danmark, bor Pernille og hendes familie, far Knud, mor Grethe, lillebror Vikr og sresøster Sille. De bor inde midt i Lemvig, som ligger i Vestjylland tæt på Limfjorden og Vesterhavet. Pernille går i skole på Lemrpskolen, som er en ret sr skole med 800 elever. Eleverne kommer både fra Lemvig og mange små byer i nærheden af Lemvig. Pernille kan bedst li idræt. Det er hendes yndlingsfag. Især når de får lov af hr. Henriksen at spille fodbold. Pernille elsker heste. Hun går på rideskole i Rom, som ligger lige udenfor Lemvig. Ja, der ligger også en ret sr by i Italien, der hedder Rom, men byen, hvor Pernilles rideskole ligger, er meget lille. Det er kun et par huse og et par veje, ja og så rideskolen. Den hest, Pernille helst vil ride på, hedder Lukas. Den er ret gammel og meget rolig. Pernille rider tit i skoven. Skoven hedder Klosterheden og ligger lige ved siden af rideskolen.
OPGAVESIDE 6 STEDORD man kan sætte han i stedet for drengen; han kaldes et stedord man kan sætte hun i stedet for pigen; hun er også et stedord man kan sætte den i stedet for slen og det i stedet for uret. skriv det rigtige stedord på stregen Pigen danser ballet Peters hest løber løbsk Manden skriver et brev Bordet vipper Uret er smukt Pigen er glad Ernas mor hedder Pia Huset brænder Du og din søster skal komme Drengene slås hunden løber Lene og Lones is er gode Maren og jeg går i skole Tæppet er gammelt danser ballet hest løber løbsk skriver et brev vipper er smukt er glad mor hedder Pia brænder skal komme slås løber is er gode går i skole er gammelt
OPGAVESIDE 7 - TILLÆGSORD Et tillægsord fortæller noget om et navneord. F.eks.: en høj pige en rød bil en rund bold et højt træ et rødt hus et rundt æble Læg mærke til, at det hedder en høj pige, men et højt træ. Foran alle navneord som er t-ord (altså som man sætter et foran) sættes et tillægsord, der ender på t HVIS TILLÆGSORDET ENDER PÅ EN KONSONANT! en høj mand en lang vej et højt hus et langt tørklæde Skriv det rigtige tillægsord foran navneordet. Skriv også en eller et foran. sr tårn lang fletning lang reb lille æble ulden får smuk morgen kølig vindpust rød hus rød trøje
OPGAVESIDE 8 TILLÆGSORD sæt streg under navneord / egennavn sæt cirkel omkring tillægsord 1. Oslo er en kæmpesr by 2. I Oslo ligger mange høje huse 3. Jeg synes, Oslo har nogle gode butikker 4. Min mor siger, at København er bedre. 5. Jeg synes, København er kedelig 6. Min fætter Søren er tit uartig 7. Han driller sin lærer med hendes røde briller 8. Hun er den sureste lærer 9. Else elsker sin dygtige hest. 10. Hesten er brun og hvid 11. Den har en sort manke. 12. Else giver den et rødt æble 13. Elses trøje er rød 14. Sikke et højt tårn!
OPGAVESIDE 9 TILLÆGSORDENES BØJNING Tillægsord gradbøjes: 1. grad 2. grad 3. grad sr større størst lille mindre mindst fjollet mere fjollet mest fjollet Gradbøj disse tillægsord høj sr fræk stærkest rød flottere smuk sjov mest vred lang
OPGAVESIDE 10 UDSAGNSORD udsagnsord kalder vi også for gøre-ord. Vi sætter at eller jeg foran. sæt kryds ud for alle udsagnsord sæt minus ud for alle andre ord f.eks. spille (x) hoppe (x) flaske (-) blive tøjsnor fræk soppe sprøjte klippe endnu flyve sende fri kysse blå hjem springe hver æske tjekke pige pigge pligt prikke vejr hver værst ligge lægge flække stærk stær stryge rejse flink score
OPGAVESIDE 11 UDSAGNSORD sæt streg under udsagnsord / gøre-ord. Der kan godt være flere udsagnsord i samme sætning 1. Jeg kommer nu. 2. Nu lyser lommelygten. 3. Vil du hente mig klokken syv? 4. Fjorten høns larmer virkelig meget 5. Min far snorker, så hele huset ryster 6. Min søster går hver dag tur med hunden. 7. Om eftermiddagen ligger den i sin kurv. 8. Når min far kommer hjem, springer den op af glæde. 9. Hvem ligner du? 10. Min kusine gør altid det samme som jeg. 11. Hvis jeg læser en bog, læser hun også en bog. 12. Mor synger, når hun vasker op. 13. Hvorfor sover lillebror? 14. Tretten timer senere ankom flyveren til Rom.
OPGAVESIDE 12 UDSAGNSORDENES BØJNING Navneform Nutid Datid Førnutid Fremtid at sende jeg sender jeg sendte jeg har sendt jeg vil sende at løbe jeg løber jeg løb jeg har løbet jeg vil løbe at klippe jeg klipper jeg klippede jeg har klippet jeg vil klippe at flyve jeg flyver jeg fløj jeg har fløjet jeg vil flyve skriv hvilken tid, disse udsagnsord er bøjet i. f.eks. spiste datid arbejdet førnutid har lavet hopper vil læse fløj arbejdede sletter spiser vil være købte har lagt sagde
OPGAVESIDE 13 GRUNDLED OG UDSAGNSLED En sætning består normalt af mindst led: udsagnsled og grundled. Man finder udsagnsled ved at finde udsagnsordet (uanset hvilken tid det er bøjet i.) Man finder grundled ved at spørge: hvem eller hvad + udsagnsleddet. F.eks. Orkestret spiller høj musik - spiller er udsagnsordet og dermed udsagnsled - hvem spiller? det gør orkestret. Altså er orkestret grundled. Man sætter x under grundled. Man sætter o under udsagnsled. Find udsagnsled og grundled i disse sætninger. 1. Mor elsker blodpølse 2. Far læste avisen 3. Cyklen var Peters 4. Kommer du snart? 5. Her er fire kroner. 6. Togturen var lang og kedelig 7. Mine høns larmer meget 8. Naboens datter er sød
OPGAVESIDE 14 GRUNDLED OG UDSAGNSLED Både udsagnsled og grundled kan bestå af flere ord: F.eks. Det sre orkester spiller i morgen x Min mors hund vil gerne have et kødben x I den sidste sætning er udsagnsleddet vil have (fremtid) Et udsagnsled med flere ord kan også være: har prøvet kan spise vil kigge har vasket op Der kan godt stå ord imellem de udsagnsord, som ikke er en del af udsagnsleddet. Find grundled og udsagnsled i disse sætninger: 1. Du skal komme til min fødselsdag. 2. Ib og Bente elsker pastasalat 3. Søren har taget min cykel. 4. Jeg vil gerne læse avisen. 5. Verdens højeste bjerg hedder Mount Everest. 6. Har I vasket op? 7. Jeg ønsker mig ikke en blå cykel.
OPGAVESIDE 15 SÆTNINGER I de fleste sætninger er der både udsagnsled og grundled. Sætninger adskilles med enten punktum eller komma (nogle gange også med semikolon (;)) Sæt o og x i teksten, sæt derefter punktummer og kommaer for at adskille sætningerne. Forsøg dig frem. Husk at rette til srt efter punktum. Århus er en sr by byen ligger i Jylland i Århus finder man en meget smuk domkirke og du kan også besøge Tivoli Friheden også et dygtigt fodboldhold har Århus de hedder AGF hvis man skal købe ind i Århus skal man gå en tur på Strøget her er der mange forskellige butikker Det er vigtig at sætte x og o, fordi man så helt sikker kan vide, hvor der skal være kommaer nemlig mellem sætninger, der hænger sammen i mening, men som har x og o (altså grundled og udsagnsled. Se her: Jeg elsker heste(komma) og jeg hader slanger x o x o jeg elsker heste (ikke komma) og hader slanger x o o
OPGAVESIDE 16 FORHOLDSORD Forholdsord er ord som: på, i, ved, igennem, fra, over, under, for, bag, foran osv. Udtrykkene på bordet eller i kassen kaldes forholdsordsforbindelser Man sætter en bølgelinje under forholdsordsforbindelser. sæt bølgelinje under forholdsordsforbindelser i sætningerne Hun sd op tidligt om morgenen Avisen lå i postkassen I garagen sd bilen Hunden lå under et tæppe og sov Drengen kastede stenen igennem vinduet Jeg kommer fra Århus Bag hækken lå et pindsvin Stil dig forrest i køen I nat sov jeg ikke særlig godt
OPGAVESIDE 17 REPETITIONSSPØRGSMÅL 1. Hvad sætter man foran et navneord? 2. Hvad kaldes den måde man bøjer tillægsord på? 3. Hvilke led består en sætning normalt mindst af? 4. Hvordan finder man grundled i en sætning? 5. Nævn eksempler på forholdsordsforbindelser? 6. Hvad markerer man med en trekant? 7. Hvilke tider bøjes udsagnsord i?
OPGAVESIDE 18 TRÆNING NAVNEORD Sæt streg under alle navneord Skriv u over navneord i ubestemt form Skriv b over navneord i bestemt form F.eks. ubestemt: en vej bestemt: vejen Husk at du også skal finde de navneord, der ikke lige står en eller et foran. F.eks. I byen Århus lå en å ( navneord) I landsbyen Bulderup lå en gammel lade. Der var koldt i laden. Selv de små mus frøs på maven. Det suste ind under porten og gennem det hul, der var forneden til katten, så den kunne komme i læ. Nissefamilien Mukkerup boede inde under en gammel træbalje, der sd med bunden i vejret henne i et hjørne af laden. Nisserne var også begyndt at fryse, men nissemor Nikoline fandt på et godt råd. Har du fundet 15 navneord i alt?
OPGAVESIDE 19 ER DET RIGTIGT STAVET? sæt streg over det forkerte ord f.eks. Jørgen satte punktum / puntum efter sidste sætning. 1. Min mor lage / lagde mig i seng 2. Jeg kunne / kune ikke gleme / glemme Marie. 3. Hindes / Hendes venner var ikke så søde. 4. De drillede / drellede mig ofte. 5. I zoo så jeg en flåk / flok giraffer / girafer. 6. Det er min syvende / syvnde sodavand i dag. 7. Han ture / turde næsten ikke kigge 8. Peter spurte / spurgte om han måtte få en kage 9. Der var meget / maget varmt i Tyrkiet den sommer 10. Han stillede / stilte sig i kø foran butikken 11. Vi nåde / nåede lige bussen 12. Per vente / vendte sig omkring, da han hørte en høj lyd. 13. Vil du ikke med i skoven?, foreslog / forslog Pia. 14. Jeg går op og læger / lægger mig, sagde Hans 15. Jeg kom løbene / løbende, så hurtigt jeg kunne
OPGAVESIDE 20 DOBBELTKONSONANTER To ens konsonanter (b,c,d,f,g,h,j,k,l,m,n,p,q,r,s,t,v,x,z) ved siden af hinanden i et ord kaldes dobbeltkonsonanter. Et ord med dobbeltkonsonant har (næsten) altid kort vokal f.eks. lokke (udtales låkke) o er kort. loke (udtale lo-ke) o er langt og lyder som o. Ord med dobbeltkonsonant har ofte vokalforandring. Det vil sige at vokalen lyder som en anden vokal. Hvis man udtaler vokalen med den rigtige lyd, lyder ordet helt forkert. Dobbeltkonsonant eller ej? lila eller lilla? kamerat eller kammerat? kupel eller kuppel? læge eller lægge? cykel eller cykkel?
OPGAVESIDE 22 KORT ELLER LANG VOKAL? kan du høre om det er kort eller lang vokal? skriv kort eller lang efter ordet 1. stykke 2. tømme 3. pude 4. putte 5. glade 6. klippe 7. kløve 8. luske 9. næse 10. komme 11. svenske 12. mave 13. hule
OPGAVESIDE 23 FIND STAVEFEJLENE. sæt streg under stavefejlene ret fejlene nederst på siden Alerede den dag, Albert blev fød, begønte han at våkse, og siden den tid voksede han et ganske lile støkke vær dag. Albert blev støre og større. Alberts far var maget slt af Albert. Næsten hver enste dag målte han ham med et målebånd, og ver gang han hade målt ham, stak han hodet ud af venduet og råbte: HURRA. Nu er Albert vokset igen. Og fålkene i Kalleby stak hver gang ders lange, nysgerrige næser ud af dørene og vinduerne for at høer, vem det var, der råpte sådan op. Men når de hørde, at det var Alberts far, der råbte nåed om Albert, så de baer på hinnanen, røstede på hovederne og sagde: PØH. Som om det er noget at prale af.