Logbog Malta. Søndag D. 21-09-14 Mandag D.22-09-14

Logbog Malta Søndag D. 21-09-14 Mandag D.22-09-14 Vi ankom søndag aften til Malta lufthavn, hvor vi blev hentet af en stor bil, og blev kørt over til hvor vi bor. Køreturen tog kun 15 min fra lufthavnen, og ham der hentede os, fulgte os ind og gav os et velkomst brev og fortalte, hvilket værelse vi skulle bo på. Personliget fik jeg lidt af et chok, da lejligheden var møg beskidt og ret uhyggelig. Byen var lige så tom som en skolegård efter at klokken har ringet ind. Jeg blev ramt af hjemve, og jeg var ret ulykkelig. Det var nok også tanken om, at jeg skulle være væk fra alt i 5 uger, puha tænke jeg, men de andre var gode til at give lidt omsorg. Vi gik tidlig i seng, da vi alle var ret trætte efter den lange rejse. Mandag morgen stod vi tidligt op og aftalte, at lejeheden skulle gøres rent, og vi skulle finde et supermarked, så vi kunne købe lidt morgenmad og vand. I løbet af eftermiddagen skulle vi til et møde med stage Malta og have nogle papirer og informationer. Til mødet blev vi mødt af 2 søde piger, som forklarede os lidt om spillereglerne. Da vi igen kom til vores by, Hamrun, gik vi lige forbi vores arbejdsplads, som vi fandt ud af lå 10 min på gåben fra vores lejlighed, hvilket er en rigtig bonus, da vi havde hørt, at tidligere elever skulle bruge 2 timer på transport til arbejde. Dagen gik med at falde på plads og forberede os på vores første arbejdsdag, som er tirsdag, og på at lære hinanden at kende. Tirsdag D. 23-09-14 I dag mødte vi på arbejde kl. 10.00. Da vi ankom til plejehjemmet og gik ind for at præsentere os, blev vi mødt af en mand som fortalte os, at vores vejleder som skulle have taget imod os, desværre var blevet syg, og vi derfor ikke kunne starte i dag som planlagt. Manden tilbød os en rundvisning, hvilket vi gerne ville. Når jeg siger vi, er det fordi, at jeg er i praktik med 2 skønne piger, som hedder Melanie og Isabella. Plejehjemmet er et gammelt hotel med 7 etager, 1. sal er der en stue, hvor mange af borgerne sad og snakkede, der er nogle sofaer og nogle stole, der er intet tv. Der er også en reception, hvor der sidder en mand og tager imod opkald samt lukker folk ind og ud, da døren er låst hele tiden, hvilket vi bestemt ikke må i Danmark. De har ikke døren låst i nogle ond mening, men der er ikke personale nok til at se efter alle borgerne, og de er bange for, at de går ud og kommer til skade, fordi de er demente. Der lå også en lille kirke, som de bruger hver dag, da de fleste er meget troende. Der er også et lille assistentkontor. Resten af personalet har ikke et fælles kontor, hvor de kan spise frokost sammen, ligesom vi har i Danmark. Personalet spiser, hvor de har lyst, og når der er tid. På 2., 3., 4. og 5. sal lå alle beboernes værelser, og ja jeg skriver værelser, da jeg ikke føler, at man kan kalde dem boliger. Der ligger 11 værelser på hver sal, med 2-3-4-5 borgere på hvert værelse. I nogle særlige tilfælde har de fået deres eget værelse. Men her er penge et spørgsmål, da det koster 1000 euro om måneden at bo der, hvilket er ret dyrt i forhold til standarten. På 6. sal er spisesalen, hvor alle spiser sammen, og nogle få spiser i stueetagen. 7. sal er der vaskerum og en bolig, som jeg tror, er stillet til rådighed til aften- og natpersonalet. Vi var os inde og hilse på nogle af borgene som virker meget imødekommende, smilende og glade. Der var engelske, italienske og maltesiske borgere. Efter vores rundvisning fik vi fri og blev bedt om at møde ind kl 10.00 næste morgen. Så da vi gik efter en halv time, tog vi ud og udforskede byen lidt. Onsdag D. 24-09-14 I dag onsdag mødte vi på arbejde kl. 10.00. Jeg blev taget imod af en assistent, Terres, som fortalte, at jeg i dag skulle gå sammen med, en af de ansatte som hedder Rosa. Der er kun 5 medarbejdere til 100 borgere,

det gjorde indtryk på mig, må man sige. Så mig og Rosa vi havde omkring 15 til 20 borgere, nogle af dem kunne klare det selv og andre ikke. Den første beboer vi kom ind til, var en dame, som skulle have hjælp til personligpleje, som bestemt ikke er det samme som i Danmark, her bruger man ikke handsker eller vasker hænder eller bruger sprit, og man bruger 2 bleer, da de først bliver skiftet senere på dagen, da de borgere som ikke kan gå på wc selv, heller ikke kommer det. Man bruger den samme klud i 14. dage af gangen oppe og nede. De starter med ansigtet ligesom os, men så vasker ned bag i og bagefter foran, og så ned og så tager de benene og ryggen, hvilket slet ikke giver mening, da de spreder bakterierne rundt på kroppen, og kan skabe helbredsproblemer, og det er på ingen måde fagligt til at forsvare. Det chokerer mig godt nok, at man ikke ved bedre. Mange af de borgere jeg kom ind til kunne ikke snakke engelsk, så det var lidt af en udfordring, men jeg brugte meget nonverbalt sprog, og det gik egentlig fint nok, de var søde og tålmodige, hvis man ikke lige fangede, hvad de ville have hjælp til. Når alle borgene er færdige kommer de ned på 1. sal, hvor de kan sidde og snakke eller gå i kirke. Mit første håndsindtryk er, at de bliver overladt meget til sig selv, men jeg har jo kun været her i en dag, så jeg håber, at det bliver anderledes. Efter 2 timers tid skal alle borgerne op at spise på 7. sal. Der er kun 2 elevatorer, en stor og en lille, det tager omkring en time at få alle op. Jeg må sige at spisningen forgår meget forvirrende, der råbes højt, og der er mange som må klare spisningen selv på bedste vis, da der ikke er personale nok til at hjælpe. Der sad flere af borgerne som ikke fik væske, hvilket er ret vigtigt i den varme og alder, fordi der ikke var kopper nok og flere af dem måtte vente med at spise, da der heller ikke var bestik nok, og det kan jeg slet ikke forstå, når de betaler 1000 euro om måneden for at bor der. En ting jeg blev meget rørt og glad over, var at borgerne er så gode til at hjælpe hinanden. Dem som ikke kunne spise selv, var der friske borgere til at tage sig af de lidt svagere, hvilket gav mig et indtryk af, at de har et tæt sammenhold. Mange af beboerne bor jo også sammen, og det tror jeg giver dem et tæt knyttet bånd, hvilket er skønt at se. Maden bestod af 3 retter, såsom suppe, fisk salat, pastaret, så de får masser af mad, men det var ikke specielt lækkert, og mange af de raske borgere gav udtryk for, at de ikke kunne spise maden. Magtanvendelse er desværre noget, de går ind for. Døren er låst hele tiden, og de borgere som er forvirret og demente bliver båndet til stolen med et lagen. Jeg ved godt, at de mangler personale, og at de ikke kan holde styr på alle borgene, men jeg må indrømme, at jeg ikke mener det menneskeligt at binde et menneske til en stol, det er frihedsberøvelse og uetisk. Jeg har kun været på plejehjemmet i 2 dage nu, og jeg har desværre fået mange dårlige indtryk, men jeg håber, at jeg kan få nogle gode indtryk også, men nu må vi se. Torsdag D. 25-09-14 I dag torsdag mødte jeg kl. 8.00. I dag skulle jeg gå med en ny medarbejder som hed Rosa, hun har nok været oppe i 50ene, og hun kan kun lidt engelsk. Rosa var ret hidsig, men deres tone er generelt bare højere end i Danmark. Vi startede på 1. sal, hvor jeg fik lov til at gå ind til en ældre dame, som er englænder og bor alene, hende var jeg også inde hos om onsdagen. Hun skulle have hjælp til at komme i bad og Efter hende var jeg inde hos et ægtepar, som ikke kunne snakke engelsk, så det var da lidt af en udfordring. Her er det manden, der skal have hjælp til alt, så hun sidder ved sengen ved siden af og holder øje med hvad jeg gjorde og guidede mig med tegnsprog i, hvad og hvordan det skulle gøres. Da jeg var færdig med personligpleje, som næsten forgår på knæ, da deres senge er rigtig lave, og de har faktisk ingen hjælpemidler overhovedet. De ved slet ikke hvad et godt arbejdsmiljø og arbejdsstillinger går ud på, så jeg

tror mange af dem er hurtigt færdige i faget igen, da de ødelægger deres kroppe. Generelt er de ret hurtig og på ingen måde grundige. Rosa kom ind og afbrød mig midt i barberingen, og var ret hårdhændet da hun overtog. Dagen forinden kom der en anden ind og afbrød mig imens, jeg var i gang med at vaske en mand forneden, jeg var ikke færdig med at vaske, så der var afføring endnu, men det var hun ligeglad med, så hun smækkede bare en ble på ham, for vi skulle videre til en ny borger. Det synes jeg jo på ingen måde er okay, men det er svært og forklare en, der ikke kan engelsk uden at fornærme dem. Jeg har endnu hele ikke set nogle af dem få børstet tænder, jeg har slet ikke set hvad der ligner en tandbørste, hvilket man os godt kan se på deres tænder, eller på dem de har tilbage. Vi var også inde hos en ældre mand, som også bor alene fordi han er udadreagerende og kan være voldlige over for de andre borgere. Det var, hvert fald hvad jeg fik at vide, men jeg synes ikke, at han virkede sådan, men måske er han bare utilfreds med deres pleje og behandling, da han skulle vaskes, var det den samme klud der blev brugt oppe og nede og den samme klud som bliver brugt i 14 dage af gangen, hvilket er helt uacceptabelt. Så det prøvede jeg at forklare rosa på en faglig måde, og forklarede at ved, at hun brugte den samme klud kører hun jo bare bakterierne rundt på kroppen, og det kan give helbredsproblemer. Men jeg har det sådan, at selvfølelig ved de godt, at det er ulækkert, for ville de måske gøre det på sig selv, NEJ det tror jeg ikke, så i mine øjne er det umenneskeligt. Da vi nåede til frokost, var det lidt anderledes i dag, da jeg skulle give de borgere mad, som er sengeliggende, der er mange borgere der er ekstremt undervægtige og ligner palliativ borgere, men her på Malta kalder man dem bare DOVNE, hvilket igen er tegn på deres mangel på faglig viden. Jeg har ikke set det der hedder omsorg eller kærlig berøring. Der er kun en assistent til alle borgerne, så I kan vel selv forstille jer, hvordan det forgår, utroligt at hun overhoved kan holde styr på pillerne. Men der er desværre mange af borgerne, der har forbindinger som burde skiftes mere jævnliget, men jeg er sikker på, at hun gør det så godt hun kan, for da jeg snakkede med hende fortalte hun mig, at hun håbede, at vi ville skrive præcis, hvordan vi oplevede hverdagen på plejehjemmet, fordi hun håbede, at staten Malta ville åbne øjnene, da hun godt ved, at standarten bestemt ikke er det samme som Danmark og er under alt kritik. Vi har i dag fået meget ros for vores indsats, hvilket er rart at vide. Fredag 26-09-14. I dag mødte vi kl. 8.00. Dagen startede ligesom de andre dage, hvor jeg i starten skulle gå sammen med en medarbejder, som hed Maria. Hun har arbejdet i faget i 40 år, og det kunne man godt se i forhold til de andre kollegaer jeg har gået sammen med de andre dag. Maria var meget grundig, og hun gik fra rent til beskidt, ligesom vi gør derhjemme. Hun havde en god kontakt til de borgere, som hun var inde hos, det var tydliget at se. Da vi havde få borgere, blev vi bedt om at hjælpe med at give medicin ud. det var lidt forvirrende, fordi man bare fik pillerne i hånden, og så sagde hun et navn, og så var det bare med at husk det, så det var den rigtige borgere, vi gav det til. Det gik så stærkt, at vi næsten ikke kunne følge med. Efter det gik vi i kirken med borgerne. Jeg og de andre 3 piger ville gerne se, hvordan det forgik. Der sad en dame og remsede den sammen bøn om og om igen og så sagde borgene det samme. Man kan godt se, at de går meget op i deres tro. Det er stort set alle borgerne der går i kirken hver dag i en time. Da vi havde sidde der lidt, besluttede vi os for at gå til frokost. Vi har en halv time frokost om dagen, så vi spiser på en lille cafe lige rundt om

hjørnet. Det passer lige med, at når vores pause er færdig, skal borgerne op og spise. Nogle af os tager den elevator med kørestolen, der kan være 2 i af gangen, og de andre tager den lille elevator, der kan man være 4, hvis man står rigtig tæt. Til frokost i dag fik vi tildelt nogle opgave hver, jeg skulle være oppe i spisesalen, og give en dame som hedder Mini mad, hun er en ældre sød dame på 84 år. Hun kan godt snakke engelsk, men snakker meget hun kunne ikke engelsk, og var meget dement, men hun smilede og kyssede mig, så jeg fik indtrykket af, at hun var tilfreds med min indsats. Der kom så en pårørende og fortalte, at hun troede, at jeg var hendes datter, det rørte mig. Efter frokosten fik vi fri, så det var en god start på weekenden efter en uge med masser af nye indtryk. Mvh Milla Jensen

Logbog Malta uge 3 Mandag 06-10-14 & Tirsdag 07-10-14 Mandag og tirsdag har jeg haft fri, da vi kunne vælge 2 fridage i den måned, vi er hernede. Så det har jeg nydt, da jeg har haft en lang weekend. Onsdag 08-10-14 I dag, onsdag mødte jeg kl 8.00. Jeg har jo fået 3 faste borgere, jeg startede med hende på 3. sal og så de 2 andre borgere på 5. sal. Alle mine borgere er selvstændige og kan det meste selv. Jeg guider dem bare og hjælper med tørre fødder, og få ble på. Jeg undre mig meget over at borgerne ikke komme på toilettet om morgen, eller i løbet af dagen generelt, det mere normalt for dem at gøre det i bleen, selv og de godt ville kunne gå på toilet. Så i morges tilbød jeg mine borgere at komme en tur på toilettet, det ville de gerne og det gik fint. Jeg støtter dem, og guider dem og så går det hele fint. Jeg har kun haft 2 borgere i dag, for da jeg kom til den 3. var der en af de ansatte der havde gjort hende klar, fordi hun gerne ville bytte med en af hendes, men det må vi ikke for vores vejleder, da hun har givet os selvstændige borgere, for at skåne vores krop, på grund af de dårlige arbejdes stillinger, som man står i når det er en sengeliggende borger, som ikke kan hjælpe til selv, eller en som skal løftes fra seng til kørestolen. Og det er jo også et løft som vi ikke må fortage os. Jeg føler klart der er blevet taget hensyn til os, de 2 sidste uger angående det med at vi skal passe på vores krop, og ved da os godt selv at vi skal sige fra, men den første uge var det bare lidt svært, fordi man ikke kunne lide bare at stå og se hjælpeløs til, men det resulterede også i, at vi alle havde ondt i kroppen den første uge, men nu er man også faldet til, og man føler det er mere på sin plads og nemmere at komme med faglige begrundelser. Jeg skrev i min første uge om en dame som arbejder på plejehjemmet en gang imellem, i dag var hun der så igen, jeg skiver ud fra min faglige og personlige mening at den dame på ingen måder burde arbejde med mennesker. Hun er så uprofessionel at det næsten er løgn, i dag ville hun rykke en af borgerne i kørestolen tætter på spisebordet, og så sad borgerens finger fast imellem kørestolens armlæn og bordet, så hun bare skriger. Hjælperen (damen) bliver sur på borgeren, og går bare uden at sige undskyld eller noget. Så jeg måtte over og give borgeren omsorg, og undskylde på hendes vegne. Da vi så skal ned med borgerne i elevatoren, hvor der kun kan være én kørestol, eller en lille og en stor, var jeg på vej ned med en borger i en stor kørestol, men alligevel kører hun en borger ind i elevatoren, og rammer den borger jeg står med, så deres fødder støder rigtig hårdt sammen, og de 2 ældre sidder og jamre, fordi det gjorde ondt. Jeg prøvede at forklare hende at de ikke kan være der, og at jeg sender elevatoren op igen, men nej hun maser bare videre, så de må sidder og jamre sig, puha mit blodtryk stiger her nede nogen gange. Kan bare ikke forstå hvorfor, hun overhovedet må arbejde her, der er bare så mange ting som hun gør, der bare ikke er i orden. Det er så trist at se på. Ellers har det være en god dag, udover de 2 episoder. Mange af de ældre var rigtig glade for at se mig, efter min lange weekend, og det er jo altid rart at være værdsat. Vi fik i dag af vide at stage Malta ville komme forbi vores arbejde tirsdag, og så hvordan det går, og hvad vi laver. Torsdag 09-10-14 I dag mødte jeg kl 8.00. Dagen i dag har været stille og rolig, der har ikke sket noget som er interessant at skrive om. Der var dog noget jeg bemærkede i dag, jeg var fordi arbejdet i mandags for at sige hej til pigerne, og da jeg kom, var den borger som plejer at være bundet fast, fri. Hun rendte smilende rundt, og var rigtig glad. Jeg spurgte pigerne hvad grunden var til at hun var fri fra stolen, og de fortalte at der havde

været nogle mænd som gik og tog noter, og at der havde været fyldt med ansatte og rengørings folk. Så det var nok nogle mænd, som skulle tjekke op på plejehjemmet. Så pænt skulle det jo se ud, rigtig falsk reklame synes jeg, for i dag var hun bundet fast igen og jeg spurgte assistenten, hvad grunden var til det, og hun fortalte at det var for hendes egen sikkerhed da hun spiser alt hvad hun kan få fat i, men den hopper jeg ikke helt på, for i går var jeg på arbejde og der observerede jeg borgen, som var harmløs. Hun sad og snakkede med de andre og var glad, hun tog en lille lur på sofaen og der ikke noget hun kan spise andet end de andres mad, men det får hun jo heller ikke chance for, da vi jo sidder der. Om det så var fordi hun går og spiser alt hvad hun kan få fat i, så burde de jo få flere ansatte, eller indse at opgaven er for stor til dem, men nej så vil de hellere binde damen fast til en stol. Øv siger jeg bare, det er hårdt at se på når man ved at der kunne gøres andre ting, så hun kan bevare hendes livsglæde. Fredag 10-10-14 I dag mødte jeg kl 8.00. Jeg startede dagen med mine 3 borgere som jeg plejer. I dag skulle jeg have en af mine borgere i bad, men da jeg kom ind til hende og fortalte det var badedag, lå hun med dynen trukket helt over hovedet og sagde "no no no". Det have hun bare ikke lyst til, så det respekterede jeg, og sagde at jeg ville komme igen senere. Jeg gik videre til min 2. borger, hun er rigtig sød, men siger ikke rigtig noget. Hun gør bare hvad jeg beder hende om, så jeg tænke at jeg ville give hende et bad, men da jeg var i gang med at gøre klar, kommer borgeren som bor overfor, ind og begyndte at skælde mig ud, og fortæller mig, at hun skulle i hvert fald ikke i bad, og jeg måtte ikke stille tingende som jeg gjorde. Jeg bad hende pænt om at gå ud, så jeg kunne gøre mit arbejde, men det ville hun ikke. Og da hun ikke er særlig god til engelsk, så besluttede jeg mig for at gå ned og sige det til assistenten. Hun ringede hende så op, og da jeg så kom op igen, sidder hun bare og kigger ondt på mig, men jeg lukker døren og gør min borger færdig. Da jeg er i gang med min 3. borger, bliver jeg bedt om at gå ned i receptionen. Ham der passer den fortæller mig, at hende borgeren som ikke ville gå ud, har været nede og klage over mig. Jeg fortalte ham hvad der foregik, og sagde at jeg bad hende pænt om at gå ud. Han fortalte mig at en anden gang, der skal jeg ringe til ham. Jeg forstår ikke rigtig, hvor han ville hen med det. Fordi jeg jo var nede og fortælle assisten det. Så resten af dagen sad borgeren og var rigtig sur på mig, og snakkede grimt om mig. Det var ikke så rart, men der måtte jeg jo være den professionelle, men det kan godt være svært, når man ved at hun ikke fejler noget. På plejehjemmet er det sådan at alle kan flytte ind, man behøver ikke være gammel eller dement, det kan være alle, så længde de betaler. Senere på dagen skulle jeg gå ned i stuen, og give 2 borgere mad. Det plejer at være Melanie, men hende og Isabell havde fri i dag. Da jeg sidder og giver den ene borger mad, hende som er spændt fast til stolen, begynder den anden borger at sidde og true hende. Hun siger rigtig mange grimme ting, og selv om jeg beder hende pænt om at stoppe, bliver hun ved og går helt over i ansigtet på hende den anden. Jeg bliver så nød til at få hende væk derfra. Jeg er ret bekymret for den anden borger, da jeg ikke tror der er særlig meget opsyn om natten, og de begge to sover i stuen, og der ikke er nogle døre som holder dem adskilt. Jeg skrev på et tidpunkt om en mand, hvis kateterpose blev slæbt over gulvet, men i dag fik jeg en idé. Jeg tænke, at hvis jeg tager en bøjle og knækker siderne af, ville jeg kunne hænge den der, og så sætte bag på kørestolen. Det var en ret god idé, hvis jeg selv skal sige det, jeg var bare så uheldig, at da jeg hentede bøjlen, trådte jeg i en lort som lå ved siden af skabet. Det er fordi, at nede i stuen er der et åben depot hvor en af borgerne sover inde, så jeg ved ikke om det var hendes lort, eller den meget tykke hund som bor. Det var pænt klamt.

20/10-2014 I dag har der ikke været så meget nyt, har haft mine egne borger Frisøren kom forbi i dag og en del af borgerne blev klippet. Vi alle fra Dk skulle køre en mand hen til banken i hans køre stol. Nu er tiden ved at være forbi og jeg har oplevet en del hernede, den store forskel er i hvert fald til at få øje på, har i den grad haft mine udfordringer i forbindelse med den personlige pleje og mange andre ting. Igen har jeg fået et stort indblik i hvordan tingene foregår i en anden kultur, og hvordan de forskellige opgaver bliver klaret om det så er på den rigtige måde kan nok diskuteres her fra til verdens ende men igen de ved ikke andet her, og det er deres måde at gøre tingene på og den skal vi respektere. Jeg har ikke haft de store problemer med at spørger ind til de forskellige problemtikker der er opstået på plejehjemmet undervejs, at vi så ikke har været helt enige er en ting, men vi har altid fundet frem til en god løsning, og har fået talt tingene igennem bagefter. Syntes ikke jeg er blevet udfordret på det faglig plan, men har nok lært at være mere tålmodig i hverdagen, hvor vi nok nogen gange i DK har lidt for travlt med de ting vi skal nå og gøre i løbet af en arbejdsdag Kulturelt har jeg oplevet en del, det vil jeg skrive om senere på ugen. Onsdag aften skal vi, Milla, Melanie, Kim som er SSA og jeg selv ud og spise med vores supervisor,det skal nok blive hyggeligt 21/10-2014 En af mine faste borger ville ikke i bad i dag da hun ikke havde det godt, jeg sagde det til min vejleder og hun sagde at det var ok, jeg spurgte om det skulle dokumenters nogen steder men det skulle det ikke. Tror ikke rigtigt at de bruger dokumentation så meget hernede. Borgerne har haft besøg af dame frisøren i dag så en del af dem blev klippet de blev så fine Jeg opdagede i dag at det var købt nogen nye spise skeer ind og spurgte personalet om hvor deres bestik blev af siden der altid manglede bestik, de sagde at borgerne tog det med sig på værelset. Jeg opdagede også i frokost stuen at flere af borgerne lige smuttede noget bestik ned i deres tasker, så det er da ikke så mærkeligt at der tit mangler bestik det hehe. 22/10-2014 Havde mine egne borger plus jeg hjalp en fra det faste personalet med at tage en af hendes borger da hun havde travlt. Jeg skulle have borgeren i bad mens hende fra personalet tog den anden borger som boede på stuen. Jeg skulle så give min borger rent tøj efter badet, jeg ledte efter trusser til hende og kunne ikke finde nogen i hendes skab, spurgte hende fra personalet hvor jeg kunne finde nogen hun fortalte at der ikke var flere der var rene. Jeg tænkte at det det var da underligt, tror du så ikke at hende fra det faste personalet tog et beskidt ar op af vaskekurven og ville have jeg skulle vende trussen om på vrangen og give hende dem på. Her sagde jeg FRA DET VILLE JEG IKKE VÆRE MED, det er da noget så uværdigt at give hende beskidte trusser på, sagde at så var det bedre hun ikke havde nogen på, hun har dog trods alt ble på som sidder fast. Hende fra det faste personalet stod ved hvad hun sagde at jeg skulle give hende dem på, sagde at det kunne jeg ikke være gøre, så det endte med at hun tog trusserne fra min hånd og gav hende dem på alligevel. Jeg var SÅ overrasket at dette skete, tænk at man kan tilbyde en borger bare at vende trussen om på vrangen fordi der ingen rene er, EJ ALTSÅ, uha kunne mærke jeg blev helt ked af det på borgernes vegne. Det skal ligeledes siges at denne borger er meget pertentlig med hvad hun har på og hvordan hun ser ud, der er sgu ikke i orden, det er så uetisk.

En fra personalet blev meget ked af det i dag da vi sagde farvel til hende. Hun fortalte os at hun havde fri i morgen og ville gerne sige farvel til os i dag, da hun gav os et knus begyndte hun at græde, hun sagde at hun ville savne os, vi fortalte hende at vi havde været glade for at arbejde sammen med hende. I aften skal vi ud og spise med vores vejleder, det glæder vi os til. 23/10-2014 I går var vi ude og spise med vores supervisor og hendes mand, hvilket var rigtigt hyggeligt, vi fik stillet nogen forskellige spørgsmål til hende, om ting vi undrede os over. Jeg spurgte om personalet havde nogen form for uddannelse, og hun svarede at ingen af dem var uddannet hvilken vi i starten troede de var. Chefen ansætter dem da han mangler hænder og de skal ikke have så meget i løn. Vi fortalte at vi mange gange syntes at personalet var meget hårde imod borgerne og hun forklarede at hun flere gange havde sagt det til den øverste chef men at der ikke bliver taget hånd om det. Jeg spurgte om hun ikke kunne få hjælp af nogen af de ansatte til nogen af hendes små opgaver, men ingen kunne rigtig hjælpe hende sagde hun da de ikke kan finde ud af det. Hun havde en dag givet en fra personalet nogen piller som hun skulle give en borger, her viste det sig at den ansatte havde givet dem til en forkert borger. Hun havde vist hvordan personalet skulle give dem insulin og der var var forskel på om det var en dag dosis eller aften dosis, personalet havde rodet fuldstændig rundt i det hele. Jeg spurgte ligeledes ind til hvad hun gør når hun er syg eller skal have ferie, hvem overtager så hendes opgaver? Hun fortæller at når hun skal på ferie ordner hun piller æsker til alle borgerne og der bor ca 100 borger på hjemmet. Så er det meningen at personalet skal styre dette, men det går altid galt siger hun de roder rundt i pillerne, nogen får ikke sine piller, andres forsvinder. Hun fortæller at hun er glad hver gang der kommer enten en SSA eller en Sygepl, i udlandspraktik da de er super gode til at hjælpe hende og laver de opgaver de får uddelegeret. Hun fortæller desværre også at når hun klager over en ansat som har lavet noget skidt, tager hun en snak med chefen om det. Han tager så en snak med den ansatte, og det ender tit galt. Chefen fortæller SSA at han tror på sit personale og tror ikke på de laver fejl. Jeg spørg om hun ikke er i et team med alle hjælperne der er på hjemmet, men det fortæller hun at de ikke er. Hun arbejder meget alene, og støtte fra hjælperne er minimal. Tænkte bare puha det må være hårdt at være den eneste der er ansat som ikke rigtig har nogen sparingspartner, og nogen at dele de forskellige opgaver med. Vi fortæller at nogen af borgerne klager over at deres personlige ting forsvinder, det kan være smykker, penge, mobil tlf osv, og til vores alle store overraskelse får vi af vide at personalet går og stjæler, men desværre har man ikke kunne finde en direkte person med fingrene i kage dåsen. Vi fortalte at det er fyrings grundlag i Dk og at det også bliver politi anmeldt hvis man gør det, men her gør de desværre ingenting. Hun fortæller os alle at hun har været super glade for at vi har været der, og at hun godt ved at vi er meget mere erfaren med de forskellige ting vi har gjort der, i forhold til personalet I dag har jeg for første gang set en fod der var blevet amputeret, pyha det gik lige i maven, nok fordi det hele var så åbent hos borgeren vi kunne se at det blødte lidt og det så ikke så godt ud. Hun har lige fået det amputeret inden for de sidste pr uger. SSA fortalte at det ikke så godt ud og at hun regnede med at hun nok ville få fjernet noget mere af benet. Det hele er sket pga hendes sukkersyge. Borgeren skulle have ny forbinding på og jeg kunne tydelig se at hun havde mange smerter, hun begyndte også at græde.

Så kom tiden hvor vi skulle sige farvel til borgerne, pårørende og personalet. Mange af dem har i løbet af dagen kaldt på os og skulle lige være sikker på om det nu var vores sidste dag. Det var meget sørgemodigt at sige farvel, de fik alle et stort knus og mange af dem begyndte at græde, øv øv. Dette ophold har givet mig mange tanker omkring mit arbejde indenfor dette fag, og jeg er ikke i et sekundet i tvivl om at jeg har valgt den rette uddannelse, og har fået endnu mere lyst til at komme i gang med min SSA uddannelsen som jeg forhåbentlig bliver optaget på til Februar. Rent fagligt har personalet ikke kunne lære mig så meget, da jeg har en bredere faglig viden med mig. Men det har givet mig så meget i forhold til at se tingene fra en anden kultur, jeg må indrømme at det har også været det største chok. Jeg gik nok med en forestilling om at hjælperne havde en større respekt for de ældre der bor på hjemmet, hvilket de overhovedet ikke har. Syntes bestemt ikke at mange af hjælperne tænker på at, en dag kan det være dem selv der sidder på hjemmet og er afhængig af at der kommer nogen og hjælper dem og ville de så finde dem i den behandling de giver de ældre, NOPE!!!!!! I fritiden har jeg oplevet mange ting, jeg har sammen med Dicte set nogen templer bygninger, vi har også besøgt Mdina, som for 500 år siden fungere som hovedstad. Her har man udsyn over hele øen, et meget smukt sted. Det er en middelalderby, hvor der er meget smalle gader, tørre voldgrave osv. Vi piger har taget en sejletur til Comino hvor man kan bade og snorkle i det krystal klare blå vand. Man kan svømme fra den ene side til den anden, hvor man så går ind i en grotte hvor man svømme igennem den, meget smukt sted også. Derud over har vi oplevet en masse små byer omkring hvor vi bor. Transporten er meget nem at finde ud af, og befolkningen er meget søde til at forklare hvilken busser man tager til de forskellige steder Boligen vi bor i har jeg også været fuldt ud tilfreds med, den ligget tæt på plejehjemmet, 10 minutters gå gang, så det kan jeg ikke klage over Jeg har været super glad for mit ophold her på Malta, og vil helt sikkert overveje at søge i udlandspraktik igen på SSA,hvis muligheden foreligger til den tid.