Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening Region Syddanmarks strategi for indsatsen over for jordforurening Marts 2008
Indhold Prioritering på jordforureningsområdet... 4 Status... 9 Udfordringer... 14 Region Syddanmarks strategi på jordforureningsområdet... 18 Scenarier og løsningsmodeller... 20 2
Forord Rent drikkevand er en kvalitet ved at bo og leve i Region Syddanmark og en fælles ressource i den videre udvikling. En af regionens opgaver er at kortlægge, undersøge og gennemføre en indsats over for jordforureninger, som truer menneskers sundhed, drikkevandet og miljøet i øvrigt. Det er en omfattende opgave, som strækker sig over mange år. Derfor har regionen nu udarbejdet et forslag til en strategi for, hvordan indsatsen på området skal tilrettelægges i de kommende år. Jeg og mine kolleger i regionsrådet har særlig fokus på at sikre rent drikkevand og menneskers færden, eksempelvis hvor mindre børn leger og opholder sig. Vi ønsker, at opgaverne løses effektivt og i en rækkefølge, der giver størst mulig sikkerhed og størst muligt udbytte for de penge, vi anvender til opgaven. Derfor vil vi også lægge vægt på at udvikle nye og bedre løsninger til gavn for de berørte grundejere og de fælles grundvandsressourcer. Vi er flere myndigheder om at bidrage til denne opgave, og jeg lægger op til et bredt og tæt samarbejde med kommunerne i regionen, vandforsyningerne og staten for at sikre en effektiv og sammenhængende indsats til gavn for denne og kommende generationer. Forslaget har været fremlagt i offentlig høring, og kommentarerne har indgået ved regionsrådets arbejde med at fastlægge den endelige strategi for opgaven. Carl Holst Regionsrådsformand 3
Prioritering på jordforureningsområdet Region Syddanmark har hovedansvaret for indsatsen mod herreløse jordforureninger inden for regionens område. Det betyder, at regionen skal finde, undersøge og gennemføre en indsats over for forureninger, der truer menneskers sundhed eller grundvandet. Opgaven er omfattende, dels er der mange forurenede arealer, dels er der mange ofte modsatrettede hensyn, der skal afvejes, og endelig er der store økonomiske og sundhedsmæssige risici forbundet med opgaven. Region Syddanmarks strategi for indsatsen er udmøntet i mål på fem områder: Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen Mindske sundhedsrisikoen Dialog om prioriteringen af regionens indsats Effektivitet og udvikling Åbenhed, service og dialog Regionen skal tilrettelægge og prioritere opgaverne således, at de løses både effektivt og i en rækkefølge, der giver den størst mulige sikkerhed og det størst mulige udbytte for de investerede penge. Derfor har Region Syddanmark udarbejdet denne strategiplan for indsatsen. Strategiplanen indeholder først en beskrivelse af det lovgrundlag, opgaven udføres på, og derpå en statusbeskrivelse af opgavens omfang. Herefter beskrives de udfordringer, regionen står over for, og endelig følger den strategi, der både på kort og lang sigt skal være en rettesnor for regionens prioritering af indsatsen. Affald fra et tidligere opfyldt vandhul. 4
Lovgivningsmæssige forudsætninger Jordforureningsloven anviser ikke detaljeret, hvordan regionen skal prioritere. Loven anviser alene, at regionen skal prioritere undersøgelser og afværgeindsats i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til eksisterende vandværker, ved boliger, børneinstitutioner og ved offentlige legepladser. Disse områder betegnes som offentlige indsatsområder. Beskyttelse af vandløb, søer og havet er således ikke indsatsområder efter Jordforureningsloven, men kan prioriteres, når tungtvejende hensyn til det omgivende miljø eller menneskers sundhed gør det nødvendigt. Forebyggelse af jordforurening sker gennem den øvrige miljølovgivning. Kortlægning af forurenede arealer Kortlægningen efter Jordforureningsloven har til formål at skabe overblik over alle forurenede arealer, sikre rådgivning til grundejerne og skabe mulighed for en prioritering af den offentlige indsats, så den vigtigste indsats gennemføres først. Jordforureningsloven indeholder to niveauer i kortlægningsarbejdet, dels vidensniveau 1 (V1) som betyder, at der foreligger konkret viden om aktiviteter, der KAN have været kilde til jordforurening, dels vidensniveau 2 (V2), som betyder, at der ER konstateret forurening. Kortlægningen på vidensniveau 1 og 2 omfatter blandt andet gamle industriområder, lossepladser, opfyldte havneområder og arealer, hvor der er sket en opfyldning med forurenet jord, hvor der er placeret slagger og flyveaske, eller hvor der kun er sket delvis oprydning. Hvis der er følsom arealanvendelse som bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads på et V1- kortlagt areal, er det regionens opgave at foretage indledende undersøgelser for at afklare, om arealet er forurenet, og derfor skal kortlægges på vidensniveau 2, eller om det er uforurenet, og derfor skal udgå af kortlægningen. Hvis grundejer på en V1- kortlagt boligejendom anmoder om at få gennemført en undersøgelse, har regionen ifølge loven en frist på et år til at udføre denne. Hvis en mulig forurening ikke truer grundvandet eller en følsom arealanvendelse, skal regionen ikke foretage nærmere undersøgelser. I disse situationer sker kortlægningen alene på vidensniveau 1. Fra 1. januar 2007 skal der i forbindelse med V2- kortlægning af en boligejendom ske en nuancering af kortlægningen på baggrund af den risiko, som forureningen udgør for den aktuelle anvendelse til boligformål. Tidligere V2-kortlagte boligejendomme nuanceres efter anmodning fra grundejer. Se nærmere i faktaboks nedenfor. Forureningen på alle boligejendomme, der er eller bliver kortlagt på vidensniveau 2 nuanceres i tre forureningsniveauer: F0 betyder, at forureningen ingen risiko udgør for anvendelse til bolig. F1 betyder, at forureningen ingen betydning har, såfremt enkle forholdsregler iagttages. F2 betyder, at forureningen udgør eller kan udgøre en risiko ved den aktuelle anvendelse til bolig, hvorfor den er omfattet af offentlig indsats. FAKTA 5
Fra den 1. januar 2007 skal kun arealer, der er kraftigt forurenede kortlægges. Lettere forurenede arealer skal ikke mere kortlægges, og allerede kortlagte lettere forurenede arealer skal udgå af kortlægningen. Regionen skal derfor inden 1. juli 2008 gennemgå og vurdere alle lettere forurenede kortlagte arealer på ny. Selvom disse arealer ikke kortlægges, og offentlig indsats dermed ikke er aktuel, skal regionen fortsat give gode råd og vejledning om, hvordan arealerne kan anvendes med et minimum af risiko. Den offentlige indsats Hvis et forurenet areal kan udgøre en risiko for den aktuelle anvendelse til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads eller truer vandværker og vigtige grundvandsressourcer, skal regionen udføre en mere detaljeret undersøgelse af forureningen. Hvis forureningen viser sig at udgøre en væsentlig risiko, skal regionen gennemføre en indsats over for forureningen. Derimod skal indsats over for jordforurening i forbindelse med nyt boligbyggeri efter lovgivningen gennemføres af bygherren. Andre myndighedsopgaver Regionen har en række myndighedsopgaver på de kortlagte arealer, specielt i forhold til indsats over for jordforurening, som betales af andre parter. Regionen har myndighedsopgaver på kortlagte arealer i forbindelse med: Bygge- og anlægsarbejder på arealer i offentlige indsatsområder. Ændringer af arealanvendelsen til forureningsfølsomme formål (bolig, børneinstitution, legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område, kolonihave, sommerhusgrund eller institution). Undersøgelser og indsats på tidligere benzinsalgssteder (Oliebranchens Miljøpulje) Undersøgelser og indsats med henblik på udtagning af kortlægningen Konstatering af forureninger i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder Restforureninger efter afsluttede bygge- og anlægsprojekter Regionens myndighedsbehandling skal i den forbindelse sikre at: Der ikke opstår fornyet behov for offentlig indsats over for jordforurening En senere offentlig indsats over for jordforurening ikke besværliggøres eller fordyres væsentligt Forureninger, der først konstateres i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, kortlægges og myndighedsbehandles som ovenfor beskrevet Regionen skal godkende den indsats, som udføres af Oliebranchens Miljøpulje på gamle benzinstationer. Ordningen finansieres af benzinselskaberne gennem forbrugernes køb af benzin. Regionens opgaver i tilknytning til ordningen forventes afsluttet i 2012. En grundejer, som uforvarende er blevet ejer af en forurenet boligejendom, kan gennem værditabsordningen have krav på at få fremrykket en indsats over for jordforureningen mod en mindre egenbetaling. Regionen udfører opgaverne for værditabsordningen. Ordningen finansieres af en særlig pulje på finansloven. I praksis gennemføres en undersøgelse inden for et år, mens det kan vare mere end 25 år, før indsatsen over for forureningen iværksættes alt efter, hvor lang den statslige venteliste er. Endelig har regionen en række rådgivningsopgaver over for grundejere, samarbejdsopgaver med kommuner og statslige miljøcentre samt besvarelse af henvendelser i forbindelse med køb og salg af fast ejendom. Ændring af Jordforureningslovens prioriteringsprincipper Implementering af vandrammedirektivet i dansk lovgivning kan ændre Jordforureningslovens prioriteringsprincipper således, at beskyttelse af overfladevand, som i den nugældende lov alene kan varetages undtagelsesvis, bliver en reel prioriteringsmulighed. 6
Regionens opgaver på jordforureningsområdet Regionens opgaver, som de er beskrevet i Jordforureningsloven, er: At opspore og kortlægge forurenede og muligt forurenede arealer samt grundvandsforureninger i tilknytning hertil. At revurdere allerede V2-kortlagte lettere forurenede arealer inden 1. juli 2008. At gennemføre undersøgelser på V1-kortlagte arealer inden for indsatsområderne, herunder undersøgelser på boliggrunde inden for en frist på et år efter anmodning fra grundejeren. At gennemføre miljø- og sundhedsmæssigt begrundet indsats over for jord- og grundvandsforurening i indsatsområderne. At gennemføre indsats efter værditabsordningen for boligejere. At varetage myndighedsopgaver på kortlagte arealer, særligt i tilknytning til privatfinansieret indsats over for jordforurening i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder. At bidrage til de statslige miljøcentres og kommunernes arbejde med grundvandskortlægning og vandplaner samt de efterfølgende indsatsplaner og programmer. At rådgive beboere på forurenede arealer. At behandle forespørgsler i forbindelse med køb og salg af fast ejendom. Tjæreforurenet jord omkring gammel tjæregryde, der har været brugt ved tjæring af fiskegarn. 7
Grundvandskortlægning foreløbig rækkefølge baseret på de tidligere amters regionplaner Kort & Matrikelstyrelsen 8
Status Den første lov om jordforurening trådte i kraft i 1983, og frem til 2007 var det amternes ansvarsområde. I den periode blev loven ændret adskillige gange, og amterne havde en vis metodefrihed i arbejdet. Beskrivelsen af status for Region Syddanmarks indsats på jordforureningsområdet er summen af de fire tidligere amters indsats. De største indsatsområder har gennem alle årene været kortlægning, undersøgelser og afværgeforanstaltninger. Myndighedsopgaverne, de særlige indsatsområder og udviklingsopgaverne har varieret mere over tid. Beskrivelsen af status giver baggrunden for at forstå omfanget af den opgave og de udfordringer, regionen står over for de kommende år. De erfaringer, der er gjort, giver belæg for at estimere det antal lokaliteter, som skal undersøges i fremtiden, og omkostningerne hertil. Sikring af rent drikkevand Geologisk og landskabsmæssigt kan regionen inddeles i to hovedområder: Den vestlige del af regionen, der omfatter den vestlige del af Sydjylland, er domineret af et relativt fladt landskab skabt af smeltevandsfloder under sidste istid. I den østlige del af regionen, der omfatter den østlige del af Sydjylland, Fyn og omkringliggende øer, er landskabet generelt noget mere kuperet, da det er formet i forbindelse med isens frem- og tilbagerykning i området. Vandforsyningen i regionen er overvejende decentral. Dog henter enkelte større vandforsyninger vand uden for kommunen. Det er generelt vurderet, at vandressourcen i området er tilstrækkelig til at dække det nuværende og fremtidige forbrug af rent drikkevand, dog under forudsætning af at forbruget af vand til andre aktiviteter såsom industrielle formål og markvanding reguleres. Derudover er det også nødvendigt, at vigtige grundvandsressourcer beskyttes mod såvel punktkilde-forurening som flade-forurening med nitrat og pesticider. Den fremtidige vandforsyning bliver i videst mulig omfang planlagt placeret uden for byområder. For at sikre at drikkevandsforsyningen også i fremtiden kan baseres på rent grundvand, foregår der en omfattende kortlægning af grundvandsressourcen finansieret af de gebyrmidler, som opkræves på baggrund af vandindvindingstilladelser. Kortlægningen foregår i områder med særlige drikkevandsinteresser og inden for indvindingsoplande til almene vandværker. Grundvandskortlægningen skal give svar på, hvor store grundvandsmagasinerne er, hvor meget grundvand, der dannes, hvor de sårbare områder findes, hvor det vand, vandværkerne pumper op, kommer fra og hvilke trusler, der er mod grundvandets kvalitet. Kortlægningen skal munde ud i en Forureningen kan spredes til mennesker via jorden, luften og drikkevandet. 9
Status - kortlægning af grundvand og jordforurening Kort & Matrikelstyrelsen Oplysningerne om grundvandskortlægningen er baseret på de tidligere amters regionplaner. 10
afgrænsning af de områder - indsatsområder, hvor der er behov for at gøre en særlig indsats for at beskytte grundvandet. Grundvandskortlægningen følges derfor op af konkrete indsatsplaner, hvori den nødvendige beskyttelsesindsats beskrives. Indsatsplanen fastlægger ud over en beskyttelse af grundvandet også rammerne for den fremtidige indvindingsstruktur. De vigtigste grundvandsmagasiner i den jyske del af Region Syddanmark forventes at ligge i den centrale og østlige del af området. Den geologiske opbygning af jordlagene betyder, at de særlige drikkevandsområder i den vestlige del af regionen er meget sårbare over for forurening. I begrænsede områder findes der dog velbeskyttede dybtliggende magasiner. På Fyn og i den østlige del af Sydjylland findes områder med gode men begrænsede grundvandsressourcer. I kystnære områder findes enten meget lidt grundvand eller grundvand af dårlig kvalitet. Grundvandskortlægningen varetages af statens miljøcentre i Ribe og Odense. De beslutter, i hvilken rækkefølge grundvandskortlægningen udføres inden for det geografiske område, som det enkelte miljøcenter dækker. Det tidsmæssige forløb af kortlægningsarbejdet er endnu ikke endeligt afklaret. Med kommunalreformen overtog kommunerne opgaven med at udarbejde indsatsplaner for indsatsområderne. Det betyder i praksis, at kommunerne kan udarbejde indsatsplaner i takt med at statens miljøcentre gennemfører grundvandskortlægningen. I Region Syddanmarks område var der ved udgangen af 2006 udarbejdet 17 indsatsplaner. På baggrund af amternes opgørelser fra 2006 skal der udarbejdes indsatsplaner for yderligere 123 indsatsområder. Kortlægning af jordforurening I Region Syddanmarks område var der pr. 1. januar 2007 kortlagt ca. 5.800 arealer på vidensniveau 1 eller 2. Regionen står fortsat over for en stor kortlægningsopgave, idet erfaringerne fra den hidtidige indsats viser, at yderligere ca. 10.000 arealer skal vurderes. Antal forurenede og muligt forurenede arealer i Region Syddanmark pr. 31. december 2006: V1-kortlagte (muligt forurenede): 2778 V2-kortlagte (konstaterede forurenede): 2987 I alt (V1 + V2): 5765 FAKTA 11
Undersøgelser og afværgeforanstaltninger Frem til udgangen af 2006 havde amterne i Region Syddanmarks område gennemført V1-kortlægning på ca. 2780 arealer og V2-kortlægning på ca. 2990 arealer. På ca. 600 arealer havde amterne igangsat videregående undersøgelser og igangsat en indsats over for forureningen på ca. 140 arealer. Ca. 600 arealer afventer videregående undersøgelser, medens ca. 100 arealer afventer en indsats over for forureningen. Den igangværende kortlægningsopgave giver behov for videregående undersøgelser og indsats på yderligere ca. 1170 og ca. 575 arealer. Store jordforureninger I regionen skønnes 44 jordforureninger at være store jordforureninger, hvor de samlede udgifter til undersøgelser, indsats og overvågning forventes at overstige 10 mio. kr. Frem til udgangen af 2006 er der i regionens område brugt ca. 315 mio. kr. på de store jordforureningssager. For 29 af de store jordforureninger er der en risiko for, at de kan true vores sundhed eller grundvandet. De er derfor omfattet af offentlig indsats. Udgifterne til at færdiggøre indsatsen på disse jordforureninger skønnes at blive knap 300 mio. kr. Hvis de resterende 15 store jordforureninger, som ligger uden for det offentlige indsatsområde, skal behandles tilsvarende, skønnes de fremtidige udgifter at stige til knap en mia. kr. Her udgør udgifterne til en indsats i Kærgaard Plantage en stor andel. Børnehaver Efter Jordforureningsloven er det kun arealer med kraftig jordforurening, som skal kortlægges, og dermed kan være omfattet af den offentlige indsats. I erkendelse af at børn er særligt følsomme over for kontakt med forurenet jord, indeholder loven en undtagelse, således at både regioner og kommuner kan udføre en særlig indsats på børneinstitutioner og offentlige legepladser, hvor der er en lettere jordforurening. Aktiviteterne i Kærgaard Klitplantage foregår under skrappe sikkerhedsforanstaltninger. 12
Embedslægeinstitutionen har i et svar til regionen oplyst, at det må være lovens klare intention, at der også skal ske en indsats over for jordforurening ved børnehaver og legepladser, som er lettere forurenet. Dette vil dog altid ifølge embedslægen bygge på et konkret skøn af forureningens karakter og omfang. Miljøministeren har opfordret regionerne til at opprioritere indsatsen omkring børneinstitutioner. Hidtil er der arbejdet med børneinstitutioner som et særligt indsatsområde i forskelligt omfang. En opgørelse viser, at der i regionen er ca. 1.000 børneinstitutioner for børn i alderen 0-6 år. Omkring 300 af børneinstitutionerne skønnes at ligge i ældre byområder, hvor der er særlig risiko for diffus jordforurening. Der er gennemført undersøgelser og/eller indsats på ca. 150 af disse. Status for udviklingsopgaver Regionen arbejder allerede med en række udviklingsprojekter, hvoraf flere er startet af de tidligere amter. Det drejer sig om projekter, der har til hensigt at teste og dokumentere effekten af nye indsats- og undersøgelsesmetoder samt om projekter, der skal medvirke til udvikling og dokumentation af risiko- og prioriteringsmodeller. Samlet set er der igangværende udviklingsprojekter med et budget på ca. 3 mio. kr. i 2007, som finansieres af regionen og delvist af miljøstyrelsens teknologiudviklingspulje. Myndighedsområdet Regionen behandler løbende sager om bygge- og anlægsprojekter på kortlagte arealer, og har i 2007 behandlet ca. 620 projekter. Regionen godkender undersøgelser og oprydningsprojekter udført af Oliebranchens Miljøpulje på gamle benzinstationer. Det drejer sig om ca. 170 grunde om året i Region Syddanmark. Regionen udfører på statens vegne opgaver efter Værditabsloven. I 2007 har regionen igangsat eller fået bevilget midler til i alt 11 undersøgelser under ordningen. Det fremtidige aktivitetsniveau med hensyn til undersøgelser kan ikke forudsiges, da det afhænger af grundejernes efterspørgsel og ventelistens afvikling. Indsats forventes gennemført på ca. 30 boligejendomme inden for de kommende 10 år under forudsætning af uændrede ressourcer til ordningen. Inden den 1. juli 2008 skal regionen revurdere kortlægningen af ca. 950 arealer med det formål at udtage lettere forurenede arealer af kortlægningen. Regionen har de første ni måneder af 2007 besvaret ca. 5.800 direkte forespørgsler i forbindelse med køb og salg af fast ejendom fra ejendomsmæglere, advokater og kommende købere mv. I samme periode er der gennemført ca. 29.000 søgninger på Jordforureningsafdelingens hjemmeside. Det bemærkes, at hjemmesiden foreløbig kun omfatter de tidligere Fyns og Ribe amter. 13
Udfordringer Strategien skal danne baggrund for regionens tilrettelæggelse og prioritering af de opgaver, der skal løses de kommende år. For at få det optimale udbytte af indsatsen og løse de vigtigste opgaver først skal der afvejes mellem hensynet til beskyttelse af grundvandet, sikring af borgernes sundhed på forurenede grunde, de lovpligtige myndighedsopgaver og udvikling af metoder, der kan optimere arbejdet. For at skabe et overblik og grundlag for strategien er der i dette kapitel givet en beskrivelse af de udfordringer, regionen skal afveje. Grundvand, drikkevand og overfladevand Grundvandskortlægning: Kortlægningen af regionens grundvandsressourcer inden for områder, hvor der findes grundvandsmagasiner med særlig stor vigtighed for den nuværende og fremtidige drikkevandsforsyning, varetages af statens miljøcentre. Regionens kortlægning af forurenede arealer skal så vidt muligt holde trit hermed, så det videre arbejde med indsatsplanlægningen baseres på konkrete oplysninger om forurenede lokaliteter. Grundvandsbeskyttelse: Grundvandsmagasinerne beskyttes gennem regionens indsats for at finde og om nødvendigt fjerne forureninger, der kan true vandkvaliteten. Kommunerne skal på baggrund af miljøcentrenes grundvandskortlægning udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen. Beskyttelsen sker også gennem planlægning og placering af nye industriområder og tilsynet med forurenende virksomheder. De tre myndighedsniveauer, som omfatter to statslige miljøcentre, 22 kommuner og Region Syddanmark, skal arbejde sammen - og helst i takt - om beskyttelsen af de værdifulde grundvandsmagasiner. Vandforsyning og regional udvikling: I regionen som helhed er der rigelige grundvandsressourcer, som er tilstrækkelige til at dække det nuværende og fremtidige behov for rent drikkevand, men ressourcerne er ulige fordelt. For at sikre vandforsyningen til store byer som Esbjerg og Odense hentes der drikkevand langt fra byerne, og i flere tilfælde inde i nabokommunerne. Flere byer i kystområderne er heller ikke selvforsynende. Udviklingen af regionens erhvervsliv og befolkningsudviklingen vil også kræve ekstra opmærksomhed ved planlægning af vandforsyningen i området. Kommunerne er de afgørende aktører på dette område. Overfladevand: Udarbejdelsen af vandplaner for hele vandkredsløbet vil de kommende år øge fokus på overfladevand i åer, søer, fjorde og havet, som påvirkes gennem udvaskningen fra gamle lossepladser og forurenede industrigrunde. Jordforurening og arealkonflikter Indeklimaproblemer: Høje niveauer af sundhedsskadelige stoffer, der afdamper til indeklimaet i boliger, er en af de alvorligste sundhedsmæssige risici, da beboerne påvirkes i mange timer hver dag. Forureningsproblemet bør behandles hurtigt af sundhedsmæssige årsager, idet rådgivning har begrænset effekt. Forureningerne er ofte teknisk set meget komplicerede og relativt omkostningstunge at afhjælpe. Badeforbud ved Kærgaard Klitplantage. Børneinstitutioner: Forurening på børneinstitutionernes legepladser er en særlig udfordring. Det fremgår direkte af Miljøministerens henvendelse til regionerne, at afklaring af forureninger på børneinstitutionerne bør prioriteres højt. Når en undersøgelse igangsættes, skal tidsplanen og logistikken i de efterfølgende tiltag være på plads. Konstateres der væsentlig forurening, skal indsatsen kunne igangsættes kort efter at forældre 14
og personale er blevet orienteret. Indsatsen er ofte teknisk ukompliceret og relativt billig. Andre risici ved at bo på et forurenet areal: Der er et stort antal forurenede arealer i regionen, hvor forureningen kan optages gennem huden, gennem indånding af jordstøv eller ved spisning af afgrøder dyrket i den forurenede jord. På disse arealer vurderes rådgivning at være relativt effektiv til at minimere risikoen, dog med undtagelse af forurening med stoffer som arsen, nikkel og cyanid, der kan udgøre en akut risiko. Forebyggende indsats ved byggeri på forurenede arealer: Fremtidige arealkonflikter forebygges gennem en tilladelsesordning ved bygge- og anlægsarbejder. Da regionens systematiske kortlægning af forurenede og muligt forurenede arealer ikke er færdig, opdages mange forureninger først under bygge- og anlægsarbejder. Det vanskeliggør kommunernes og regionens myndighedsbehandling, og medfører forsinkelser og fordyrelser for bygherren. Fra 1. januar 2008 skal kommunerne offentliggøre en områdeklassificering af byområder med diffus forurening. Regionen skal samarbejde med kommunerne om udpegningen. De udpegede områder vil i høj grad være sammenfaldende med de områder, hvor der er risiko for jordforurening og dermed indikere, at kommunen/regionen skal være særlig opmærksom ved nybyggeri, selv om regionens systematiske kortlægning ikke er tilendebragt i området. Både sikring og forebyggelse: For at få størst og hurtigst effekt af indsatsen over for forureninger, der udgør en risiko for indeklimaet i boliger, bør indsatsen for at kortlægge forureninger med chlorerede opløsningsmidler intensiveres. Samtidig er der behov for, at den forebyggende indsats ved nybyggerier prioriteres højt i form at et tæt samarbejde med kommunerne. Koordinering, prioritering og balance i indsatsen Koordinering og samarbejde: Regionens indsats forudsætter et tæt samarbejde med kommunerne og staten for at koordinere og prioritere de grundvandsområder, der skal undersøges først, og dermed bliver prioriteret højst. Samarbejdet om grundvandsbeskyttelsen, om den forebyggende indsats i forbindelse med byggeri på forurenede grunde og om godkendelser af opgravning og transport af forurenet jord forudsætter en øget dataudveksling mellem de tre myndighedsniveauer. Regionen har en administrativ udfordring i at forenkle og effektivisere informationsstrømmene. Overblik og prioritering: Regionen har en stor administrativ udfordring i at skabe overblik over de mange jordforureninger og at prioritere de vigtigste højst. Der skal tages hensyn til både lokale og regionale forskelle i grundvandets sårbarhed, forsyningssikkerheden og den fremtidige udvikling af byområderne. Balance mellem generel kortlægning og indsats over for konkret forurening: Opgaverne på jordforureningsområdet med kortlægning, undersøgelser og indsats over for konkrete forureninger er indbyrdes afhængige. For at de kan forløbe med et optimalt flow, er det nødvendigt at sikre et vist forhold mellem kortlægningsaktiviteterne og antallet af forureninger, hvor der gennemføres indsats. Nogle aktiviteter kan ikke prioriteres: På en række områder har regionen ikke mulighed for at prioritere indsatsen, da der i lovgivningen er fastlagt et retskrav på at få et areal undersøgt, så snart ansøgningen herom er godkendt. Det gælder for V2-kortlægningsundersøgelser på boliggrunde samt for boligejendomme omfattet af værditabsordningen, hvor indsatsen på det sidste område finansieres af en særlig statslig pulje. Hurtigere fremdrift i kortlægningsarbejdet: Med de kommende års kortlægningsopgave er der et stort behov for at videreudvikle arbejdet med at indsamle og vurdere det historiske materiale. Målet er at komme hurtigere frem til det tidspunkt, hvor grundejerne får afklaring, hvor kommunerne opnår et bedre grundlag for at give byggetilladelser, og hvor der er skabt grundlag for regionens prioritering. Videreudvikling af risikovurdering: En indsats gennemføres altid på baggrund af en risikovurdering. Der er et stort behov for at få udviklet modeller til risikovurdering, som på et mere sikkert grundlag kan støtte beslutningerne om at gennemføre en indsats eller lade forureningen ligge. 15
Hovedproblemet er opløsningsmidler: Indsatsen over for forureninger med opløsningsmidler fra renserier og industrier forventes de nærmeste 10-20 år at lægge beslag på hovedparten af de økonomiske midler. Dette skyldes, at opløsningsmidlerne hurtigt kan spredes ind under bygninger og til dybe grundvandsmagasiner, hvor indsatsen er omkostningstung. Videreudvikling af teknikker til indsats: Kortlægning, undersøgelser og indsats over for forurenede arealer er en omfattende og dermed en langsigtet opgave. Der sker løbende udvikling af indsatsteknikker, som regionen skal følge med henblik på at vurdere hvilke metoder, der skal tages i anvendelse for at effektivisere indsatsen, højne kvaliteten og minimere omkostningerne. Omkostningerne til drift skal holdes nede: Omkostningerne til indsats over for kendte jordforureninger lægger beslag på en stor del af det samlede budget. Omkostninger til drift af anlæg, der oppumper og renser forurenet grundvand, og anlæg, der sikrer indeklimaet i boliger ved at rense og fjerne forureninger under bygningerne, vil sandsynligvis vokse over årene. Der er således en stor udfordring i at udvikle billigere driftsformer, som kan begrænse de samlede driftsomkostninger. Åbne informationskanaler: Borgernes forventning til omfanget af rådgivning og adgangen til information er voksende. Det gælder både konkrete oplysninger om den enkelte ejendom og om risiko, teknisk rådgivning, økonomiske konsekvenser samt handlemuligheder for brugere af forurenede arealer. Regionen må derfor videreudvikle sine kontaktflader med borgerne. Meget kan og bør formidles via regionens hjemmeside. Med åbenhed følger krav om gennemsigtighed og klare budskaber om, hvordan og hvorfor regionen prioriterer. Oplag af kemikalietønder ved renseri. Opblandes blot 2 liter opløsningsmiddel i grundvandet, er det i værste fald nok til at forurene grundvand, svarende til hvad der årligt indvindes til drikkevand i f.eks. Svendborg. 16
Forurening med chlorerede opløsningsmidler kan oprenses ved hjælp af damp, der injiceres i forureningsfanen og dermed varmer den op. Opvarmningen løsner forureningen, så den kan pumpes op. Billedet er taget under en test af dampanlæggget. Foto: Orbicon 17
Region Syddanmarks strategi på jordforureningsområdet Det store antal forurenede arealer betyder, at indsatsen over for jordforurening er en meget omfattende opgave, som kræver betydelige økonomiske og personalemæssige ressourcer i en længere årrække. En strategi for prioriteringen af indsatsen er nødvendig for at sikre, at de vigtigste forureninger håndteres først, og at ressourcerne udnyttes bedst muligt set over et længere tidsforløb. Prioriteringen vil være dynamisk, og ny viden vil løbende indgå i vurderingen af, hvor der først skal ske indsats. Region Syddanmarks strategi for indsatsen er udmøntet i mål på fem områder: 1. Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen Uforurenet grundvand er fundamentet for regionens drikkevandsforsyning for nuværende og kommende generationer. Rent drikkevand er en kvalitet ved at bo og leve i regionen og en fælles ressource i den videre udvikling. Derfor har indsatsen over for grundvandstruende forureninger i grundvandsindsatsområderne højeste prioritet. Region Syddanmark vil: Koordinere indsatsen med statens miljøcentre og regionens kommuner, så den historiske kortlægning af jordforurening følger grundvandskortlægningen for derved at skabe et samlet overblik over relevante forureningskilder i et grundvandsindsatsområde. Prioritere rækkefølgen af videregående undersøgelser og eventuel indsats på baggrund af de enkelte områders sårbarhed og den trussel, de forurenede arealer udgør. Koordinere indsatsen over for grundvandstruende forureninger med kommunernes indsatsplaner for grundvandet og med de fremtidige vandplaner. Etablere et tæt samarbejde med kommuner, statscentre og vandforsyninger. 2. Mindske sundhedsrisikoen Det skal være muligt at bo og leve på de forurenede arealer med et minimum af risiko. Region Syddanmark vil: Prioritere indsatsen over for aktuelle indeklimaproblemer på boliggrunde højt, da påvirkningen sjældent kan fjernes gennem rådgivning. I 2008 afslutte kortlægningsaktiviteterne omkring de relativt få renserier, der endnu ikke er vurderet, da renserierne som følge af deres beliggenhed ofte har medført forurening, som udgør en indeklimarisiko for boliger. I særlige tilfælde prioritere indsatsen overfor jordforurening med kontaktrisiko, hvor stoffernes farlighed og koncentration giver en uacceptabel risiko. Videreføre amternes forebyggende indsats over for jordforurening på børneinstitutioner i ældre bykerner med indledende screeninger af de resterende 140 institutioner i 2008-2011. Oplyse beboerne om, hvordan de selv kan mindske risikoen ved brugen af forurenede boligarealer. 3. Dialog om prioriteringen af regionens indsats Grundejere og andre skal kunne få information om regionens prioritering af indsatsen. Region Syddanmark vil: Basere prioriteringen på klare principper. Sikre åbenhed og dialog ved udarbejdelsen af de årlige arbejdsplaner. Implementere et regionalt prioriteringssystem, så den enkelte grundejer kan få konkret information om grundlaget for prioritering af indsatsen og dermed mulighed for at handle i egen interesse. 4. Effektivitet og udvikling Den samlede opgave med at beskytte menneskers sundhed og grundvandet mod truslen fra de forurenede arealer er omfattende og langsigtet. Det er afgørende at fokusere på udviklingsaktiviteter for at holde omkostningerne nede og samtidig sikre høj kvalitet og effektivitet. Målet er at kunne koncentrere indsatsen på de forurenede arealer, hvor der er størst nytte af en indsats, samt løbende udvikle nye, bedre og billigere teknikker og mere effektive arbejdsgange. I den forbindelse er en vis risikovillighed nødvendig. Der skal udarbejdes en særskilt flerårig udviklingsstrategi. Region Syddanmark vil: Sikre kontinuitet og fremdrift i opgaveløsningen ved at opretholde en passende balance mellem kortlægning, undersøgelser og indsats. I 2008 udarbejde en særskilt udviklingsstrategi med henblik på at 18
- forbedre risikovurderinger og prioriteringer, - opnå billigere og bedre undersøgelses- og indsatsteknikker, - udvikle mere effektive arbejdsgange af høj kvalitet, - udvikle og afprøve nye samarbejdsformer for at fremme innovation og langsigtede løsninger, - inden for de næste to år udarbejde en handleplan for, hvorledes bæredygtighed kan indarbejdes i opgaveløsningen, og - videreudvikle økonomiske værktøjer til støtte for beslutningsprocesser omkring f.eks. valg af indsats og vurdering af dennes nyttevirkning. Projekterne gennemføres i samarbejde med universiteter, private firmaer i ind- og udland samt andre offentlige myndigheder. 5. Åbenhed, service og dialog Regionens konkrete viden om de forurenede arealer og generelle rådgivning om at bo på et forurenet areal skal være tilgængelig for grundejere, professionelle brugere og andre myndigheder. Målet er at 90 % af informationsbehovet ved ejendomshandel og spørgsmål af mere generel karakter fra 1. januar 2009 dækkes gennem selvbetjening via regionens hjemmeside. En særlig indsats vil være rettet mod børneinstitutioner beliggende i ældre bykerner, hvilket omvendt betyder, at børneinstitutioner uden for disse områder ikke prioriteres særskilt. Heller ikke offentlige legepladser og boligejendomme, hvor der er dagpleje, prioriteres særskilt. Dette er begrundet i, at indsatsen først rettes mod de steder, hvor flest børn opholder sig i længst tid. Erfaringerne fra indsatsen på børneinstitutionerne vil dog efterfølgende indgå i regionens vurderinger af, om der også er behov for at gøre en særlig indsats på visse offentlige legepladser, hos dagplejere og ved boligejendomme. Den videregående indsats sker primært inden for grundvandsindsatsområderne. Konkret viden om indeklimaproblemer i boliger følges også op med videregående indsats. Derimod vil der kun i begrænset omfang ske videregående indsats overfor jordforureninger, der alene udgør en risiko ved kontakt med jorden. Her sættes i første omgang ind med rådgivning om arealanvendelsen. Indsats af hensyn til grundvand uden for grundvandsindsatsområderne, søer, kystvande og andet overfladevand gennemføres kun i enkeltstående tilfælde. Videregående indsats vil endelig kunne opprioriteres for at tilgodese mulighederne for udvikling og afprøvning af indsatsteknikker til gavn for kommende projekter. Region Syddanmark vil: Give relevant information af generel karakter og konkret information om den planlagte indsats især gennem udbygning af regionens hjemmeside. Gøre det muligt via hjemmesiden at afklare, om et areal er forurenet eller under mistanke for at være det. Videreføre den telefoniske rådgivning om konkrete spørgsmål angående forurenede arealer. I 2008 udarbejde en kommunikationsstrategi, der skal sætte særskilte mål for regionens kommunikation med berørte grundejere, kommuner, vandværker og andre. Prioritering betyder også fravalg Opsporing af muligt forurenede arealer sker som hovedregel først i grundvandsindsatsområderne og i samme rækkefølge som grundvandskortlægningen. Forureningskortlægningen af boligarealer beliggende uden for grundvandsindsatsområderne nedprioriteres dermed, dog gøres en indsats i forhold til de resterende renserier i boligområder. Der sker en særlig indsats mod jordforurening ved børneinstitutioner. 19
Scenarier og løsningsmodeller Jordforureningsafdelingen har undersøgt en række scenarier med henblik på implementering af strategien. Fælles for dem er, at der forventes at skulle findes og vurderes yderligere ca. 10.000 muligt forurenede arealer, og at en del af dette arbejde skal være afsluttet i 2010, idet regionen har overtaget foreløbigt historisk materiale fra de tidligere amter. Udgangspunktet for scenarierne er ressourcefordelingen i 2007. Den samlede opgave forudsættes løst inden for områdets nuværende ressourcer, og omfatter kortlægning, undersøgelser og indsats over for de nævnte ca. 10.000 arealer og de ca. 6.000 allerede kortlagte arealer i regionen. Totalt anslås udgifterne incl. personale ved den samlede opgave at løbe op i 2,5 mia. kr. (2007-priser) inden den videregående indsats er afsluttet på den sidste lokalitet ca. 2065. Der er valgt et scenarium, hvor kortlægningen af muligt forurenede arealer vil kunne gennemføres i takt med grundvandskortlægningen, og hvor den første del af kortlægningsopgaven samlet set vil være tilendebragt i løbet af ca. 2015. De efterfølgende V2-kortlægningsundersøgelser afsluttes ca. 2029, mens videregående undersøgelser og indsats vil være afsluttet ca. 2058 og ca. 2065. Styrken ved det valgte scenarium er, at kortlægningen og den videregående indsats afvikles i et gensidigt forløb, hvor der løbende skabes overblik inden for grundvandsindsatsområderne samtidig med, at der gennemføres indsats over for forureninger med den største risiko. Scenariet vurderes at være bedst egnet, hvis målsætningen om overblik og sammenhæng i indsatsen skal opnås. Yderpunkterne for de øvrige scenarier er på den ene side et kortlægningsscenarium, hvor kortlægningsopgaven opprioriteres på bekostning af den videregående indsats, og på den anden side et indsatsscenarium, hvor den videregående indsats opprioriteres på bekostning af kortlægningsopgaven. Budget 2007 IT-opgaver Øvrige driftsudgifter Etablering Kortlægning på V1 Undersøgelser for kortlægning på V2 Tilsyn og monitering Udviklingsprojekter Kærgård Plantage Drift af oprensningsprojekter Videregående undersøgelser Oprensningsprojekter Ressourcefordeling i 2007. 20
Kortlægningsscenariet giver hurtigt overblik over de forurenede arealers beliggenhed og risiko. V1-kortlægningen afsluttes i ca. 2014 og V2-kortlægningen ca. 2022. Videregående undersøgelser og indsats over for forureningen afsluttes ca. 2061 og ca. 2065. En afgørende ulempe ved dette scenarium er, at kendskabet til de forurenede arealer og dermed behovet for indsats over for de mest kritiske af dem øges, uden at der samtidig er ressourcer til at gennemføre den nødvendige indsats. Indsatsscenariet giver hurtig afklaring og løsning af det enkelte forureningsproblem. V1-kortlægningen afsluttes ca. 2022 og V2-kortlægningen ca. 2046. Udvidede undersøgelser og indsats over for forureningen afsluttes ca. 2053 og 2065. Svagheden ved indsatsscenariet er, at indsatsen sker uden tilstrækkeligt overblik over de forurenede arealers beliggenhed og risiko, hvilket i værste fald kan betyde, at vigtige grundvandsressourcer kan gå tabt, eksempelvis hvis forureningstruslen ikke opdages tidligt nok til at kunne gribe ind. Aktivitet afsluttes ca. år Overblik og Hurtig afklaring Mest vægt sammenhæng af kortlægning på afværgeindsats V1-undersøgelser 2015 2014 2022 V2-undersøgelser 2029 2022 2046 Videregående undersøgelser 2058 2061 2053 Indsats over for forurening 2065 2065 2065 Oversigt over de tre scenarier og tidspunkterne for hvornår aktiviteterne afsluttes. 21
Titel: Jordforurening - Region Syddanmarks strategi over for indsatsen mod jordforurening. Udgivet af: Region Syddanmark, Jordforureningsafdelingen jordforurening@regionsyddanmark.dk Udgivelsesår: 2008 Forfattere: Forsidefoto: Mette Mihle Laurbak, Lise-Lotte Sperling, Jørn K. Pedersen, Jakob Sønderskov Weber, Ida Holm Olesen Niels Nyholm 22
23
Region Syddanmark Damhaven 12. 7100 Vejle Tlf. 7663 1000 regionsyddanmark.dk/jordforurening