Jordforureningsområdet. -En strategi for Region Sjælland

Transkript

1 Jordforureningsområdet -En strategi for Region Sjælland

2 Ren jord - en regional strategi for jordforureningsområdet En af Region Sjællands vigtige opgaver er at kortlægge, undersøge og oprense jordforureninger. Arbejdet er et væsentligt bidrag til at sikre regionens drikkevand, miljøet og borgernes sundhed både nu og i fremtiden. Region Sjællands strategi for jordforureningsområdet beskriver, hvordan vi vil prioritere og planlægge opgaverne indenfor jordforureningsområdet. Vi har særligt fokus på at sikre ren jord, der hvor det har betydning for menneskers færden eksempelvis hvor børn leger og opholder sig og der hvor det har betydning for grundvandet. Opgaven med at rydde op efter tidligere tiders forurening deles mellem en række aktører. Regionsrådet ønsker, at den regionale strategi for jordforureningsområdet skal bygge bro mellem de mange, der skal gøre en indsats for, at vi får et renere miljø. Derfor har det været magtpåliggende for regionen at inddrage interesserede i udformningen af strategien. Det er blandt andet sket på et offentligt møde i juni I efteråret 2007 blev strategien sendt i høring og efterfølgende politisk godkendt. Dette er det endelige resultat. God læselyst. Venlig hilsen Kristian Ebbensgaard Formand for regionsrådet

3 Region Sjælland - brobyggeren At leve med risikoen fra jordforurening er blevet en del af vores hverdag. Hvor vi for få år siden troede, at det var et lille antal forureninger, der udgjorde et problem, ved vi nu, at antallet er meget stort. Mange af forureningerne kan vi leve med, fordi de ikke udgør en risiko, der hvor de ligger. Men dette gælder ikke, når forureningerne rammer boliger, institutioner, legepladser og vores drikkevand her er det regionens opgave at handle. Antallet og omfanget af forureninger betyder dog, at det vil tage mange år, før forureningerne er fjernet. Ventetiden skaber utryghed og kan give et langvarigt værditab for den enkelte grundejer. Samtidig er forureningerne generelt en udfordring for udviklingen i regionens kommuner og erhvervsliv, både når det drejer sig om at udbygge det eksisterende erhvervsliv, og når det drejer sig om at omdanne tidligere industriområder f.eks. havnearealer til attraktive boligområder. Derfor handler Region Sjællands strategi ikke kun om at undersøge og rydde op efter fortidens synder. Den handler også om, hvordan regionen løser de konflikter, der opstår omkring jordforurening, samarbejder med kommunerne, og bedst muligt servicerer de ramte grundejere. Region Sjællands vision er at være "brobygger" også i løsningen af opgaverne omkring jordforureningerne. Derfor afholdt Region Sjælland den 11. juni 2007 et offentligt møde, hvor både særligt indbudte og alle andre fik muligheden for at give deres mening til kende. Mødet resulterede i frugtbare diskussioner og mange positive bidrag til regionens strategi. Resultaterne heraf er søgt indarbejdet i de efterfølgende mål. Fortidens Synder en regional opgave De fleste forureninger er sket for mange år siden og det er derfor ikke muligt at gøre nogle ansvarlige for dem. Det er regionens opgave at kortlægge, undersøge og gennemføre eventuel indsats. Indsatsen omfatter forureninger der truer grundvandet i vigtige drikkevandsområder, kontaktrisiko ved børns leg i haver og institutioner samt indeklimarisiko i boliger. Derudover skal regionen varetage en række bundne opgaver, bl.a. kortlægning af forureninger i forbindelse med byggeri, forespørgsler fra ejendomsmæglere, behandling af sager fra Oliebranchens Miljøpulje og oprydninger efter værditabsordningen. Indsatsplaner, 8-tilladelser, råd og vejledning en kommunal opgave Kommunerne skal på baggrund af statens kortlægning udarbejde en plan for beskyttelsen af grundvandet inden for indsatsområderne. De har også ansvaret for den såkaldte områdeklassificering af lettere forurenede byområder og for at give tilladelse til at bebygge en forurenet grund 8 tilladelse - samt når forurenet jord skal flyttes. Kommunerne har også sammen med regionen ansvaret for at oplyse om risici og muligheder for beboere og andre på forurenede arealer. Grundvandets sårbarhed en statslig opgave Statens miljøcentre har efter vandforsyningsloven ansvaret for at tilvejebringe et grundlag for de indsatsplaner, som kommunerne efterfølgende skal udarbejde. Det sker gennem indsamling af en lang række hydrogeologiske data, for herigennem at vurdere grundvandets sårbarhed. Kortlægningen følger de indsatsområder, der jf. vandforsyningsloven er udpeget i regionplanen. 3

4 Otte målområder Region Sjællands vision som brobygger er i strategien for Målområde 2: jordforureningsområdet udmøntet i mål for otte områder. Et liv med mindst mulig risiko Beboere og brugere på forurenede lokaliteter skal kunne leve Målområde 1: med et minimum af risiko fra forureningen. Dette er en Rent drikkevand grundlaget for et sundt liv udfordring, når der ikke er midler til at rydde alle forureninger op her og nu. Rent uforurenet grundvand er grundlaget for Region Sjællands drikkevand. Grundvandet skal sikres til de kommende generationer, og derfor har beskyttelsen af Derfor vil Region Sjælland: grundvandet højeste prioritet. Prioritere indsatsen overfor indeklimaproblemer højt. Begrundelsen er, at mennesker der bor i en bolig, hvor Derfor vil Region Sjælland: indeklimaet er påvirket med forurening fra jorden, Koordinere regionens indsats med statens miljøcentre og umiddelbart er mere udsatte end mennesker der bor på kommunerne omkring de indsatsområder for en grund, hvor forureningen udelukkende er et beskyttelsen af grundvandet, der er udpeget problem ved kontakt uden for boligen f.eks. i Kortlægning af i regionplanerne, så: haven. - Kortlægningen af forureningskilder, indsatsområder afsluttes Prioritere indsatsen med kortlægning af der truer grundvandet i størst i 2012: forureninger i børneinstitutioner og muligt omfang, følger og afsluttes legepladser højt, fordi mange børn på Statens miljøcentre skal med udgangen i takt med den sårbarhedskortderes mest aktive timer i døgnet. samme tid er udsat for en risiko i lægning, som statens miljøcentre af 2012 afslutte kortlægningen af de gennemfører. Herunder forstås alene kortlægning indsatsområder der er udpeget i af forureningskilder, der er - Der udarbejdes en plan for afvikbegrundet i tidligere tiders regionplanen. Indsatsområderne dækker lingen af manglende forureningsanvendelse af området til kortlægning fra de tidligere amter de udpegede områder med særlige eksempelvis industri (punktkildei de områder, hvor der allerede drikkevandsinteresser (OSDområder). eller diffus forurening fra trafikken. forureninger) og ikke forureninger fra foreligger indsatsplaner. Afviklingen f.eks. kemikaliebehandlede legeredskaber af opgaven prioriteres højt. - Beslutningen om en indsats i form af opryd- Drøfte og aftale indsatsen overfor forureningen ninger træffes ud fra et tilstrækkeligt overblik over med de enkelte kommuner, der har det overordnede truslerne mod grundvandet samt ud fra en vurdering af sundheds- og sikkerhedsmæssige ansvar for udgifter i forhold til effekt. institutionernes drift. Herunder drøftes, hvilke risici der - Oprydningsindsatsen koordineres med kommunernes kan minimeres ved hensigtsmæssig indretning af indsatsplaner. institutionerne, og hvilke der kræver en direkte indsats Som retningslinje gennemføre ca. 80 % af de samlede fra regionens side. kortlægningsaktiviteter i de grundvandsområder, der er Prioritere informationsindsatsen højt, således at både nævnt i punktet ovenfor. grundejere af kendte og potentielle forurenede lokaliteter har mulighed for at minimere den risiko de udsættes for. Indsatsen kan bl.a. bestå af råd og vejledning om Dette betyder: dyrkning af grøntsager. At kortlægningen af de grundvandstruende forureninger Som retningslinje gennemføre ca. 20 % af de samlede uden for aktive indsatsområder (OSD-områder) er lavere kortlægningsaktiviteter i forbindelse med boliger med prioriteret. potentielt indeklimaproblem eller institutioner og legepladser. 4

5 Dette betyder: At forureninger på boliggrunde, hvor der ikke forventes at være indeklimaproblemer i den nærmeste årrække, kun undersøges jf. den særlige 1 års regel, hvor boligejere på en Vidensniveau 1 (V1) kortlagt ejendom kan anmode regionen om at afklare forureningssituationen inden for 1 år. At eksisterende industri- og erhvervsområder ikke undersøges eller kortlægges som forurenet, medmindre der er risiko for grundvandet eller hvis der er konkrete fund af forurening. Målområde 3: Regionens viden skal offentliggøres Den viden som regionen har om mulig forureningsstatus skal være tilgængelig for alle, således at den enkelte grundejer kan handle efter eget bedste. De såkaldte indledende kortlægninger eller V0-sager blev i 2003 offentliggjort i Vestsjællands Amt. Tilsvarende initiativ er ikke gennemført i Roskilde og Storstrøms Amts områder. Derfor vil Region Sjælland: Udarbejde en plan for offentliggørelse af de lister, som regionen har i kategorien indledende kortlægning. Det betyder: At det skal nærmere vurderes, hvordan offentliggørelsen skal foregå. Skal det alene være de berørte ejere der informeres? Skal ejendomsmæglerne også have mulighed for direkte at trække oplysningerne fra regionens database? Eller skal oplysningerne være tilgængelige for alle på internettet? At Region Sjælland over den kommende årrække skal afsætte ressourcer til offentliggørelsen og det efterfølgende behov for opfølgende sagsbehandling. At der hurtigt foretages en afklaring af forureningssituationen i tilfælde af, at en boligejer kommer i klemme i forbindelse med køb/salg eller belåning Offentliggørelse af V0 sager i Vestsjællands Amt: Vestsjællands Amt offentliggjorde i 2003 sager omfattet af den såkaldte indledende kortlægning eller V0-sager, som er lokaliteter, hvor amtet på den ene side havde oplysninger om, at der kunne have foregået forurenende aktiviteter, men på den anden side, at oplysningerne i mange tilfælde ikke var tilstrækkelige til kortlægning i jordforureningslovens forstand. Som led i offentliggørelsen orienterede amtet ca grundejere om, at deres ejendomme var omfattet af en indledende kortlægning og dermed eventuelt var forurenede. Oplysningerne blev ligeledes lagt ud på amtets hjemmeside. I kølvandet på offentliggørelsen opstod der en betydelig offentlig debat, som blandt andet medførte at oplysningerne blev fjernet fra internettet, men også en positiv proces, hvor mange grundejere fik mulighed for at bidrage med oplysninger og fik større klarhed over deres egen situation. Offentliggørelsen i Vestsjællands Amt gav en række erfaringer, der kan nyttiggøres ved offentliggørelsen i resten af regionen 5

6 Allan Malskjær, form Landforening på dialog Vi foreslår, at Region Sjælland som en del af strategien udvikler et værktøj til en screening af alle de kortlagte lokaliteter. På den måde kan der laves et mere nuanceret oversigtskort, som bedre kan danne grundlag for en prioritering af den videre indsats. Solveg Nilsson, formand i Danske Vandværks Forening på dialogmøde den 11. juni 2007 Det er vigtigt, at der altid på grundejer Målområde 4: Klare principper for prioriteringer og plads til særlige hensyn Hvad enten det drejer sig om boligejere eller vandværker, der er ramt eller står overfor risikoen fra en forurening, har alle krav på nogle helt grundlæggende svar: Hvornår kan jeg forvente en indsats og hvorfor er prioriteringen som den er? Samtidig er der et behov for, at der skabes sikkerhed for, at de midler der anvendes til løsningen af opgaverne også anvendes bedst muligt. Kommunernes adgang via nettet: Regionen har åbnet mulighed for at kommunerne via internettet selv kan trække oplysninger om jordforureninger direkte fra regionens databaser. Når ejendomsmæglerne henvender sig for at få oplysninger i forbindelse med salg af en ejendom, kan kommunerne derfor, hvis de ønsker det, videregive oplysningerne. For ejendomsmæglerne betyder det, at de i langt de fleste tilfælde kun behøver at henvende sig ét sted. Derfor vil Region Sjælland: Basere indsatsen på klare principper og blandt andet via et prioriteringssystem sikre, at prioriteringen af indsatsen overfor forureningerne bliver ensartet, fagligt baseret og gennemskuelig. Værktøjet skal gøre det muligt at redegøre for grundlaget for den enkelte lokalitets prioritering. Introducere og inddrage økonomiske værktøjer i beslutningsprocessen, herunder: - I forbindelse med valg af oprensningsteknologi, hvor der er flere alternativer. - I forbindelse med beslutningen om et samlet tiltag for f.eks. at beskytte et opland til et vandværk eller et geografisk indsatsområde. Det betyder: En entydig prioritering af grundvand og indeklima, hvorimod f.eks. natur ikke prioriteres. At en indsats måske ikke gennemføres, fordi den ud fra et overordnet samfundsøkonomisk synspunkt ikke er bæredygtig. Principperne, prioriteringssystemet og resultatet af de økonomiske analyser skal dog ikke stå i vejen for, at regionen både i sagsbehandlingen og i forbindelse med indsatsen kan prioritere andre hensyn, hvis nogen er kommet klemme eller er særligt udsatte. Det kunne f.eks. være prioriteringen af beskyttelsen af vitale vandforsyninger 6

7 er én til stede, der kan svare nes spørgsmål and i Parcelhusejernes møde den 11. juni 2007 Det er vigtigt at Region Sjælland melder sine prioriteringer ud det giver kommunerne mulighed for at agere i forhold hertil Marianne Spang Bech, Miljøchef Lejre Kommune på dialogmøde den 11. juni 2007 i regionens yderområder og øsamfund samt vurdering af vidensniveau 1 (V1) kortlægning efter konkret anmodning fra grundejere, i tilfælde af at disse har problemer med at sælge eller belåne en ejendom, samt vurdering af sager i forbindelse med konkrete byggeprojekter på boligejendomme. Målområde 5: Service og information i højsæde Med kortlægningen af forurenede ejendomme følger mange spørgsmål. En del af spørgsmålene handler om den sundhedsmæssige del; kan jeg dyrke mine grønsager og, hvor må børnene lege, mens andre handler om mere praktiske problemer; må jeg bygge ud, og kan anvendelsen af grunden ændres fra erhverv til bolig. Ubesvarede spørgsmål er en byrde oveni en allerede belastet situation for den enkelte grundejer. Derfor vil Region Sjælland: Fortsætte servicetelefonordningen, da den direkte kontakt mellem borgerne og regionen giver de bedste og mest nuancerede svar. Gøre mest mulig information tilgængelig på regionens hjemmeside, så ejere af forurenede grunde og andre har mulighed for selv at søge svar på flest mulige spørgsmål. Udarbejde en kommunikationsstrategi og -plan der sikrer: - At prioriteringer og beslutninger bliver tydeligt kommunikeret til omverdenen - Rettidig dialog med de berørte grundejere, deres foreninger, kommuner og vandværker. Det betyder: At service og information på jordforureningsområdet får sin egen handlingsplan og er højt prioriteret. Målområde 6: Løsninger gennem samarbejde Regionen står ikke alene med udfordringerne på jordforureningsområdet. Regionen har sammen med kommunerne et fælles ansvar for, at der skabes smidige og ensartede sagsbehandlingsprocedurer, der ikke i unødig grad lægger hindringer i vejen for regionens forsatte udvikling. De to parter har også sammen med statens miljøcentre og vandværkerne en fælles opgave med Eksisterende samarbejdsfora hvor regionen deltager: Jordforureningsnetværk: Mellem kommunale og regionale medarbejdere. Natur- og Miljøchefnetværk: Mellem de 17 kommuner og Region Sjælland. Koordinationsfora: Gruppe udpeget af kommunerne jf. vandforsyningsloven. Teknikergruppe: Nedsat af statens miljøcentre i Roskilde og Nykøbing F., i forbindelse med kortlægning efter vandforsyningsloven. Chefnetværk og faglige mailgrupper m.v. : På tværs af de 5 regioner og i samarbejde med Danske Regioners Videncenter for Jordforurening. beskyttelsen af grundvandet. Tilsvarende har de 5 regioner et behov for at udvikle fælles strategier og metoder for løsningen af de faglige opgaver, udvikling af bedre metoder for håndtering af jordforureningssager, pjecer til berørte grundejere m.v. Derfor vil Region Sjælland: I dialog med kommunerne udarbejde retningslinjer, herunder bagatelgrænser for udarbejdelsen af de tilladelser der skal gives for f.eks. at bygge på en forurenet grund. Med udgangspunkt i den kommunale planlægning indlede en dialog om kommende boligområder og handlingsplaner for håndtering af kortlagte og ukortlagte forureningskilder. Indgå i samarbejde med statens miljøcentre, kommunerne og vandforsyningerne om regionens bidrag til grundvandsbeskyttelsen. 7

8 8

9 Fra papir til oprydning Erfaringen viser, at der for at finde 3 grunde, hvor det vigtigt at rydde op for at sikre mennesker eller drikkevand, skal indsamles oplysninger om 100 grunde. Indgå i samarbejder med de øvrige 5 regioner, blandt andet i regi af Danske Regioners Videncenter for Jordforurening, om udvikling af strategier og metoder for løsning af opgaverne. Det betyder: At fremtidens boligområder sikres mod efterladte forureninger. At grundvandsbeskyttelsen koordineres. produktionslinjen skal afsættes ca. 30 % af budgettet til kortlægning, ca. 10 % til afgrænsende undersøgelser og ca. 60 % til afværge og drift. At kortlægningen af forureningskilder med grundvandsrisiko vurderes, at kunne følge statens miljøcentres og kommunernes arbejde i de indsatsområder, der er udpeget iht. vandforsyningsloven At den samlede tidshorisont for kortlægningen og oprydningen af forureningskilder vil være hhv. ca. 40 år og år. Målområde 7: Effektiv opgaveløsning Målområde 8: En strategi hvor der alene er fokus på at skabe overblik over Reduktion af udgifter gennem innovation og alle de mulige forureninger, kan vise sig at lukke udvikling vandforsyninger, fordi der ikke samtidig er ressourcer til at De samlede udgifter til kortlægning, undersøgelser og gribe ind i tide. En strategi hvor der alene er fokus på afværge forventes at beløbe sig til 2,5 mia. kr. Opgavens oprydninger kan betyde, at de forkerte grunde ryddes op. samlede størrelse i ressourcer og tidshorisont fordrer, at der løbende fokuseres på og udvikles bedre metoder til at Derfor vil regionen: udvælge de rigtige lokaliteter og gennemføre de mest effektive oprydninger, samt reducere den administrative Sikre fremdrift og kontinuitet i opgaveløsningen ved at belastning. Målet er klart, at både tidshorisont og de opretholde en passende balance mellem de ressourcer, samlede omkostninger kan og skal reduceres. der afsættes til de forskellige trin i opgaveløsningen. Sigte mod at oprydningerne kun sker i miljø- og sundhedsmæssigt nødvendigt omfang Det betyder: At ressourcetildelingen, til de enkelte trin i produktionslinjen fra kortlægning til drift, løbende justeres og tilpasses, så den tilgodeser en bred fremdrift. Ud fra de nuværende erfaringer betyder det, at der i Økonomiske beslutningsværktøjer Derfor vil Region Sjælland: Hvert år udpege og gennemføre egnede projekter, der kan bidrage til effektivisering og innovativ udvikling af opgaveløsning gennem: - Opbygning af samarbejde med forskningsverdenen og andre samarbejdspartnere om målrettede udviklingsprojekter inden for områderne risikovurdering og oprensningsteknologi. - Videreudvikling og forbedring af værktøjer til hjælp i de interne administrative procedurer. Anvendelsen af økonomiske værktøjer (costeffektivitets eller costbenefit analyser) i beslutningsprocesserne inden for natur- og miljøområdet er efterhånden ganske udbredt. Blandt andet er der i Lov om Miljømål, der danner rammerne for vandplanerne, krav om en økonomisk analyse af vandanvendelsen. Inden for jordforureningsområdet har det tidligere Københavns Amt arbejdet systematisk med økonomiske analyser. Region Sjælland kan drage nytte af disse erfaringer Det betyder: At der er behov for at afprøve nye samarbejdsformer og partnerskaber, som kan bidrage til innovation mod en mere effektiv opgaveløsning. Rammen for opgaven tager udgangspunkt i den tildeling af ressourcer, som ligger til grund for budgettet i Den mulige ekstratildeling der følger af økonomiaftalen mellem staten og regionerne for 2008 er ikke indkalkuleret. Historiske undersøgelser Kortlægning af forurening Videregående undersøgelser Oprydninger Drift Den aktive indsats styres af produktionslinjen fra kortlægning til oprydning og drift. 9

10 Økonomiske konsekvenser Målområde 1: Rent drikkevand grundlaget for et sundt liv Som retningslinje gennemføres ca. 80 % af de samlede kortlægningsaktiviteter i de indsatsområder hvor enten statens miljøcentre kortlægger grundvandsressourcen og der hvor kommunerne laver indsatsplaner. De 80 % vil afhængig af andre kortlægningsopgaver svare til ca. 7,5 mio. kr. Målområde 2: Et liv med mindst mulig risiko Som retningslinje gennemføres ca. 20 % af de samlede kortlægningsaktiviteter i forbindelse med boliger med potentielt indeklimaproblem eller institutioner. De 20 % vil afhængig af andre kortlægningsopgaver svare til ca. 2 mio. kr. Målområde 3: Regionens viden skal offentliggøres Offentliggørelse af V0 lister vil i en periode give en ekstrabelastning. Vurderingen af ekstrabelastningen vil blive beskrevet i forbindelse med administrationens fremlæggelse af en plan for offentliggørelsen. Målområde 4: Klare principper for prioriteringer og plads til særlige hensyn Prioriteringssystem er budgetsat i Implementeringen får derfor ingen budgetmæssige konsekvenser. Målområde 5: Service og information i højsæde Kommunikationsstrategi og internetløsninger budgetsættes i den kommende treårige periode med kr. pr. år. Målområde 6: Løsninger gennem samarbejde Ingen budgetmæssige konsekvenser. Målområde 7: Effektiv opgaveløsning En strategi der tilgodeser en bred fremdrift fra kortlægning til afværge og drift vil ud fra de nuværende erfaringer betyde, at der i produktionslinjen skal afsættes ca. 30 % af budgettet til kortlægning, ca. 10 % til afgrænsende undersøgelser og ca. 60 % til afværge og drift. Nedenstående tabel beskriver, hvordan denne fordeling giver sig udtryk i budgettet og i forhold til antallet af undersøgelser og afværgeprojekter Budget i mio. kr. Antal Kortlægning 9, V1-undersøgelser 130 V2-undersøgelser Detaljerede undersøgelser 3 32 Afværgeprojekter Administrative opgaver og tværgående projekter I alt 2, *Ekskl. personaleudgifter Målområde 8: Reduktion af udgifter ved innovation og udvikling Hvert år udpeges og gennemføres der egnede projekter, der kan bidrage til effektivisering og innovativ udvikling af opgaveløsning. De økonomiske rammer for disse projekter vil variere og budgetterne fastlægges derfor først i forbindelse med administrationens årlige præsentation af projekterne. 10

11 Tidsplan Strategien for ren jord og rent grundvand i Region Sjælland implementeres efter den forventede politiske vedtagelse i Regionsrådet i december Parallelt med den politiske proces sikres en udvikling af Regionens Natur og Miljøafdelings faglige værdigrundlag, så strategien er forankret i administrationen fra første dag efter vedtagelsen. Tidsplanen følger derfor nedenstående tidsplan, hvor alle målområder påbegyndes umiddelbart efter vedtagelsen. Målområde Rent drikkevand - grundlaget for et sundt liv 2 Et liv med mindst mulig risiko Regionens viden skal offentliggøres Klare principper for prioriteringer og plads til særlige hensyn Prioriteringssystem implementeres Service og information i højsæde Kommunikationsstrategi og -plan Løsninger gennem samarbejde Effektiv opgaveløsning Reduktion af udgifter ved innovation og udvikling 11

12 Bilag 1: Udfordringer og scenarier for opgaveløsningen En række af regionens opgaver på jordforureningsområdet er karakteriseret ved, at borgerne har et retskrav efter gældende lovgivning ofte med fastlagt tidsfrist. Her kan regionen fastlægge et bestemt serviceniveau og forsøge at optimere sagsbehandlingen, men kun inden for de fastlagte rammer. De overordnede regionale prioriteringsmuligheder ligger derfor først og fremmest inden for følgende felter: Hvordan skal den indbyrdes prioritering være mellem hensynet til drikkevand, boliger, børneinstitutioner, offentlige legepladser og natur? Hvordan skal vægtningen være mellem færdiggørelse af kortlægningen for hele regionen inden for kortest mulig tidshorisont og hensynet til at få undersøgt og oprenset de forureninger, som truer vandforsyning eller menneskers sundhed? Hvor stor vægt skal der lægges på arbejdet med at forbedre beslutningsgrundlag og udvikle nye billigere og bedre oprensningsteknikker? Prioritering af drikkevand, boliger, børneinstitutioner, offentlige legepladser og natur Regionens forpligtigelser efter jordforureningsloven er så store, at der vil gå en længere årrække inden alle opgaverne er løst. Derfor er det nødvendigt at Region Sjælland fokuserer indsatsen på de forureninger, der vurderes at udgøre de væsentligste problemer også selv om sagerne og risikoen er meget forskellige. Prioritering drikkevand Præmisserne for en høj prioritering af grundvandet som drikkevandsressource er markant forskellig fra prioriteringen overfor arealanvendelsen og naturen i form af søer og vandløbene. Arbejdet omfatter en langsigtet strategi, hvor det drejer sig om at beskytte mod en forurening, der måske først når grundvandet år frem i tiden. Herudover er prioriteringen modsat arealanvendelsen rettet mod en større gruppe mennesker, der ikke er direkte berørt af forureningen. Koordinationen af beskyttelsen af grundvandet i Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD-områder) sker i indsatsplanerne. Det er kommunerne der har ansvaret for indsatsplanerne, mens det er statens miljøcentre der står for at kortlægge grundvandets sårbarhed. Den bedste koordination opnås når kortlægningen af forureningskilder følger kortlægningen i statens miljøcentre og at det på baggrund af de to kortlægninger besluttes hvilken indsats, der er vigtigst. I forhold til oprydningerne består afværgen overfor grundvandsrisikoen af en bred vifte af metoder, ofte med lange og omkostningstunge driftstider. Det er under denne type, at der er størst mulighed for at forbedre afværgeteknologien og risikovurderingsværktøjer. Prioritering arealanvendelse Når arealanvendelsen prioriteres er det for at fjerne eller mindske en risiko, der berører mennesker direkte. Konflikterne drejer sig først og fremmest om: - Kontaktrisiko ved overfladeforureninger i forbindelse med private boliger - Kontaktrisiko ved overfladeforureninger i børneinstitutioner og på legepladser - Indeklimarisiko ved forureninger i børneinstitutioner - Indeklimarisiko ved forureninger i forbindelse med private boliger Oprydningsindsatsen ved kontaktrisikoen består typisk af afgravning og udlægning af ren jord, mens afværgeforanstaltninger i forhold til indeklimaet både kan bestå af simpel udluftning og mere avancerede oprensningsteknologier. Ved kontaktrisiko i forbindelse med private boliger kan råd og vejledning (eksempelvis om etablering af sandkasse og højbede) bidrage til at reducere risikoen i en overgangsperiode frem til oprydningen. Dette er vanskeligere i forbindelse med indeklimaproblemer, hvor beboerne umiddelbart er mere udsatte, fordi vi opholder os det meste af døgnet inden døre. Prioritering natur Beskyttelsen af naturværdier ligger uden for regionens opgaver efter jordforureningsloven, men statens miljøcentre er i øjeblikket i gang med en vand- og naturplanlægning. Denne planlægning forventes at komme til at indeholde en vurdering af behovet for beskyttelse af naturen, herunder vandløb, søer og hav mod de forureninger, der er kortlagt efter jordforureningsloven. Rent uforurenet grundvand er grundlaget for Region Sjællands drikkevand og er af stor betydning for mange mennesker, 12

13 derfor er det naturligt at prioritere denne indsats højt. Herudover er indeklimarisiko i boliger og risiko forbundet med børns leg i institutioner og på legepladser en særlig problemstilling, hvor de ramte kan have vanskeligt ved at beskytte sig mod påvirkningen. Modsat kan boligejere med en række simple foranstaltninger beskytte sig mod påvirkningen fra overfladenær jordforureningen, hvilket betyder at prioritering af forureninger, der udgør en kontaktrisiko naturligt er lavere end indeklimarisikoen og risikoen forbundet med børns leg i institutioner og på legepladser. Under disse prioriteringer ligger prioriteringen af andre områder f.eks. naturområder. Prioriteringen af de årlige ressourcer f.eks. ved en procentvis fordeling til hhv. grundvand og højt prioriterede areal konflikter (indeklima, institutioner samt legepladser) kan gennemføres på flere niveauer. Ved kortlægningen, ved de afgrænsende undersøgelse eller ved afværgeprojekterne. Prioritering af ressourcerne ved afværgeniveauet og afgrænsende undersøgelser vurderes dog, at kunne lægge uhensigtsmæssige begrænsninger på regionens muligheder for at påtage sig store oprensningsopgaver. Derfor er prioriteringen lagt på kortlægningsniveauet med en retningslinje på 80 % til lokaliteter der udgør en risiko for grundvandet, som forventes at udgøre det største antal. De øvrige 20 % vil som retningslinje gå til højt prioriterede arealkonflikter. Prioriteringen af overblik mod hensynet til indsats overfor de forureninger som udgør en risiko Vægtningen mellem færdiggørelse af kortlægningen for hele regionen inden for kortest mulig tidshorisont og hensynet til at få undersøgt og oprenset de forureninger, som truer vandforsyning eller menneskers sundhed er en central problemstilling i regionens prioritering. I de tre tidligere amter var vægtningen groft beskrevet: Vestsjællands Amt prioriterede kortlægning meget højt på bekostning af afværgeforanstaltninger Roskilde Amt prioriterede afværgeforanstaltninger meget højt på bekostning af kortlægning af forureningskilder Storstrøms Amt prioritering afspejlede et ønske om at tilgodese både kortlægning og afværgeforanstaltninger. I yderpunkterne, hvor der som i Vestsjællands Amt fokuseres på kortlægning og i Roskilde amt på oprydningsindsatsen, er der nogle klare fordele og ulemper. Disse kan beskrives ved: Fokus kortlægning: Fordele: - Overblik over mange væsentlige forureninger giver gode muligheder for at prioritere de værste forureninger først. - Generel større viden om forureningssituationen. Dette øger både borgernes og myndigheders muligheder for at tage de rigtige forholdsregler Ulemper: - Risiko for at indsatsen kommer for sent, fordi forureningen har spredt sig og derved er blevet umulig eller vanskeligere at rense op. - Kortlægningsprocedure og lovens tidsfrister vil binde forholdsvist store ressourcer, mens aktiviteten står på. Dette betyder, at der vil være behov for en udvidelse af de personalemæssige ressourcer i perioden frem til, at alle forureninger er kortlagt. - Kortlægningen og den medfølgende administration vil fratage ressourcer fra de egentlige fokusområder. - Regionen vil miste viden og kompetence omkring oprydninger, viden der er værdifuld i regionens myndighedsopgaver. - Der er risiko for at regionen vil fremstå som en negativ aktør på jordforureningsområdet fordi der ikke ryddes op. Fokus oprydning: Fordele: -Regionen opnår et positivt image ved at gøre noget ved de konkrete forureninger, som påviseligt er et problem for grundvand eller arealanvendelsen. -Lavere administrativ belastning fordi det er mere tilfældigt, hvor mange og hvilke sager der dukker op. Ulemper: -Risiko for at det ikke er de værste forureninger, der ryddes op. -Stor risiko for bebyggelse af forurenede lokaliteter, der ikke er kortlagt. -Da kun få forureninger kortlægges, er der ringe mulighed for, at borgere og myndigheder kan tage de nødvendige forholdsregler. Opgørelsen af ulemper og fordele giver anledning til en optimering af udnyttelse af begge scenarier i prioritering af kortlægningen og indsatsen i forhold til grundvand, indeklima, institutioner og legepladser jf. tidligere afsnit. Dette tager udgangspunkt i følgende fokus. 13

14 Grundvand - Kortlægningen af forureningskilder, der udgør en risiko for grundvandet, gennemføres og færdiggøres inden for hvert af de indsatsområder der er udpeget iht. vandforsyningsloven - Kortlægningen afsluttes i takt med den sårbarhedskortlægning, som statens miljøcentre gennemfører i disse områder eller i forbindelse med indsatsplanerne. - Beslutningen om en indsats i form af oprydninger træffes ud fra et tilstrækkeligt overblik over truslerne mod grundvandet samt ud fra en vurdering af udgifter i forhold til effekt. - Oprydningsindsatsen koordineres med kommunernes indsatsplaner. Herigennem er der på den ene side skabt overblik, og på den anden side kan regionen følge op med den rigtige indsats inden for hvert indsatsområde. Arealanvendelse - Kortlægningen fokuseres i de områder, hvor risikoen for påvirkning vurderes at være størst dvs. risikoen i forhold til indeklima, institutioner og legepladser. - Ved alvorlig indeklimarisiko gennemføres der foranstaltninger, der fjerner risikoen - Indsatsen i forhold til institutioner og legepladser drøftes med kommunerne, der har det overordnede sundheds- og sikkerhedsmæssige ansvar for institutionernes drift. - I forhold til områder, der ikke kortlægges som første prioritet, gennemføres der en informationsindsats, således at både grundejere af kendte og potentielle forurenede lokaliteter har mulighed for at minimere den risiko de udsættes for. Indsatsen kan bl.a. bestå i generelle råd og vejledninger for haver i gamle byområder. Denne prioritering af indsatsen vurderes at være optimal under benyttelsen af de givne rammer. Som retningslinje for de kommende års arbejde afsættes der derfor 30 % af budgettet til kortlægning, 10 % til afgrænsende undersøgelser og 60 % til afværge og drift. Nedenstående tabel skitserer perspektiverne for de tre scenarier. Fokus kortlægning Kortlægningsundersøgelser* Afværge** Fokus Afværge Kortlægningsundersøgelser*** Afværge** 30, 10 og 60% Kortlægningsundersøgelser Afværge** Antal i V1 og 500 V2 Påbegyndes først i V1 og 120 V V1 og 130 V2 11 * Vil kræve flere administrative/personalemæssige ressourcer frem til 2017 ** Sidste afværge iværksættes i 2073, drift i yderligere år ***Minimum for at have tilstrækkelige afværgeemner Afsluttes Eksempler på forskellige muligheder for prioriteringer og det resulterende antal kortlægningsundersøgelser og afværgeprojekter samt afslutning af opgaverne. Bedre beslutningsværktøj og udvikling af nye bedre oprensningsteknikker? Regionen kan vælge en vifte af variationer over temaet udvikling af bedre beslutningsværktøjer og oprensningsteknologier. I den ene ende er den sikre, hvor kun kendte løsninger anvendes og i den anden ende den risikobetonede, hvor der udvikles og forsøges nyt. Begge yderpunkter har fordele og ulemper. Disse kan beskrives ved: Anvendelse af kendt teknologi og metoder Fordele - Kendt teknologi betyder at effekt og økonomiske konsekvenser med stor sikkerhed kan forudsiges - Eksisterende beslutningsværktøjer og risikovurderingsmetoder er på den sikre side og sikrer derfor fuldt 14

15 tilstrækkelig oprydning. Ulemper - Kendt teknologi betyder ofte relativt lange og omkostningstunge driftstider - Eksisterende beslutningsværktøjer og risikovurderingsmetoder overdriver måske og er ikke tilstrækkeligt præcise. Udvikling og anvendelse af ny teknologi og oprensningsmetoder Fordele - Ny teknologi med mere avancerede oprensningsmetoder har vist sig at kunne bidrage til en mere ressourceeffektiv oprensning og kan dermed i væsentlig grad reducere det samlede ressourceforbrug og minimere oprydningshorisonten. - Nye og mere præcise beslutningsværktøjer og risikovurderingsmetoder kan bidrage til, at der gribes ind med den rigtige teknologi og i det rigtige omfang. Ulemper - Risiko for at udviklingen ikke lykkes, og at ressourcerne derfor går tabt. Herudover indeholder udviklingen og anvendelsen af ny teknologi og oprensningsmetoder også en udfordring i at finde velvillige samarbejdspartnere, der med den nødvendige risikovilighed tør gå ind i udviklingsprojekter. På baggrund af vægtningen af fordele og ulemper vurderes det, at der med fordel kan iværksættes målrettede udviklingsprojekter. En del af udviklingen vil sandsynligvis skulle gennemføres i en form for partnerskab med andre interessenter f.eks. forskningsinstitutioner, rådgivere og det øvrige private erhvervsliv. Region Sjælland skal derfor være indstillet på at etablere denne type samarbejde, der hvor det synes nødvendigt. 15

16 Bilag 2: Fakta om jord- og grundvandsforureninger i Region Sjælland 2 Region Sjælland er med et areal på km og et indbyggertal på ca indbyggere den region i landet, der har den næsthøjeste befolkningstæthed. Disse tal dækker dog over store regionale og lokale variationer. Bosætningen er koncentreret om en række købstæder og vækstcentre, mens befokningstætheden i andre områder er meget lav. Samme tendens gør sig gældende for regionens forureningsfund, der i særlig grad koncentrerer sig om byområder, hvor især de tidligere og nuværende industriområder og visse serviceerhverv som renserier udgør et problem. 3 3 Vandværkerne i regionen indvinder 107 mio. m grundvand. Heraf eksporteres de 34 mio. m, som indvindes af Københavns 3 Energi, til Hovedstadsområdet. De øvrige 73 mio. m udgør hovedforsyningen af regionens drikkevand. Ud over denne vandforsyning er mange i regionen afhængige af deres egen vandforsyning. For at beskytte drikkevandsressourcen blev der i 1997 udpeget særlige drikkevandsområder (OSD-områder). Disse områder, der udgør 52 % af det samlede areal, er et af jordforureningslovens indsatsområder. Her skal regionen gøre en særlig indsats for at beskytte grundvandet. Det vil tage ca. 65 år, at gennemføre samtlige oprydninger i regionen. De samlede omkostninger til undersøgelser og etablering/drift af anlæg er skønnet til en størrelsesorden af 2,5 mia. kr. Fremdriften og status for regionens opgaver efter jordforureningsloven afspejler sig i den forskellige strategi der har været i de tre tidligere amter, blandt andet med et forholdsvist større antal kortlagte lokaliteter i Vestsjællands Amts område. Den økonomiske ramme for løsningen af jordforureningsopgaven i Region Sjælland I 2007 er den ressourcemæssige ramme for løsningen af opgaver efter jordforureningsloven på 34 mio. kr. og 36,7 årsværk, inklusive ledelse, sekretærer mv.. Opgave Kortlægning og generelle tilsynsforpligtelser (herunder V1 og V2 kortlægningen) Videregående undersøgelser - 35 lokaliteter Projektering og afværgeforanstaltninger - 12 lokaliteter Drift og monitering af afværgeforanstaltninger - 46 drift/24 monitering Tværgående projekter I alt 2007 mio. kr. eks. årsværk 4,8 3,5 15,8 5,0 4,9 34,0 Årsværk 27,2 1,1 3,2 2,5 2,7 36,7 I forbindelse med aftalen mellem staten og regionerne for 2008 er jordforureningsområdet tildelt ekstra 50 mio. på landsplan. Denne tildeling giver mulighed for at jordforureningsområdet i Region Sjælland kan tilføres yderligere ca. 10 mio. kr. i Kortlægning af forurenede arealer Kortlægningen har til formål at skabe overblik over alle forurenede arealer, sikre rådgivning til grundejerne og skabe mulighed for en prioritering af den offentlige indsats, så den vigtigste indsats gennemføres først. Jordforureningsloven indeholder 2 stadier i kortlægningsarbejdet, dels vidensniveau 1 (V1) der betyder, at der foreligger konkret viden om forureningskilder, der kan have givet anledning til forurening, dels vidensniveau 2 (V2) der betyder, at der er konstateret en forurening. Kortlægningen på vidensniveau 1 og 2 omfatter bl.a. gamle industriområder, gasværker, lossepladser og arealer, hvor der er sket en opfyldning med forurenet jord, placeret slagger og flyveaske eller, hvor der kun er sket delvis oprydning. Hvis der er følsom arealanvendelse som bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads på et måske forurenet areal, er det regionens opgave at foretage indledende undersøgelser. Det skal afklares, om arealet er forurenet og skal kortlægges på vidensniveau 2, eller om det er uforurenet, og derfor skal udgå af kortlægningen. Hvis grundejer anmoder om at få lavet en undersøgelse, har regionen ifølge loven en frist på et år til at gennemføre denne. Hvis en mulig forurening ikke truer grundvandet eller en følsom arealanvendelse, skal regionen ikke foretage nærmere undersøgelser. I disse situationer sker kortlægningen alene på vidensniveau 1. 16

17 Der er på nuværende tidspunkt kortlagt ca grunde på vidensniveau 1 og 2. Regionen har fortsat en stor opgave med at opspore og kortlægge forurenede arealer både på vidensniveau 1 og 2, inden for de områder, der endnu ikke er dækket. Således er der en forventning om, at lokaliteter skal undersøges og vurderes i forhold til kortlægningsniveau V1, og at skal undersøges og vurderes i forhold til kortlægningsniveau V2. Indledende kortlagte ejendomme I det tidligere Vestsjællands Amt er alle ejere af de indledende kortlagte ejendomme, - de såkaldte V0 kortlagte ejendomme informeret om de oplysninger, som amtet har indsamlet. Denne offentliggørelse er ikke gennemført inden for Roskilde og Storstrøms Amts områder. I disse områder ligger der i øjeblikket V0 lokaliteter. Grundejere i disse områder modtager i dag kun oplysninger ved direkte forespørgsel eller ved forespørgsel i forbindelse med hushandel. Udover de V0 ejendomme regionen allerede har oplysninger om, har regionen fortsat en stor opgave med at opspore potentielt forurenede arealer. Det vurderes at der totalt skal opspores yderligere ca lokaliteter. Oplysningerne skal findes i blandt andet kommunernes arkiver for miljø- og byggesager. Oprensning Hvis en forurenet grund kan udgøre en risiko for den aktuelle anvendelse til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, eller truer vandværker og vigtige grundvandsressourcer, skal regionen udføre en mere detaljeret undersøgelse af forureningen og den risiko, som forureningen udgør. Regionen skal også foretage en oprensning, hvis det er nødvendigt. Oprensning af hensyn til etablering af mere følsom anvendelse f. eks boligbyggeri skal efter lovgivningen afholdes af bygherren. Oprensninger af hensyn til søer, kystvande og andet overfladevand gennemføres kun i ganske særlige tilfælde. Prioritering af overfladevand kan senere, med baggrund i vandplaner og konkrete indsatsplaner, som stat og kommuner de kommende år udarbejder efter EU s regler (Miljømålsloven), blive aktuelt. I forhold til boliger og grundvand forventes det, at der skal gennemføres ca. 800 oprensningsprojekter. Drift af afværgeanlæg En lang række oprydningsprojekter indeholder kortere eller længere driftsperioder af tekniske anlæg. Region Sjælland driver således i øjeblikket 51 anlæg. Andre myndighedsopgaver I jordforureningsloven ligger der flere bundne opgaver, hvor regionen ikke har indflydelse på omfanget af opgaverne. Nogle er nævnt tidligere og samlet er de beskrevet i det efterfølgende. Undersøgelse af boliggrunde Ejere af boliggrunde, som måske er forurenede, kan bede regionen undersøge deres grund for at få be- eller afkræftet, om grunden er forurenet. Undersøgelsen skal gennemføres inden for et år. Byggeri og undersøgelser på forurenede grunde Opdager man en forurening i forbindelse med byggeri, skal regionen kortlægge forureningen før byggeriet kan fortsætte. Det giver mange hastekortlægninger af forureninger.på baggrund af henvendelse fra kommunen skal regionen ligeledes udtale sig i sager om byggeri og anlægsarbejde på forurenede arealer. Udtalelsen skal foreligge senest fire uger efter henvendelse. Private, der ønsker at undersøge sin grund med henblik på at udgå af kortlægningen, henvender sig også til regionen for at få råd og vejledning. Sammenlagt kommer der 7 henvendelser om byggeri og undersøgelser fra private om ugen Ejendomsforespørgsler Regionen får løbende mange forespørgsler fra ejendomsmæglere og advokater, der ønsker oplysning om eventuel jordforurening. Der kommer i gennemsnit 35 henvendelser om dagen. Behandling af sager fra Oliebranchens Miljøpulje Oliebranchens Miljøpulje (OM) er en privat organisation, der undersøger og fjerner forureninger på tidligere tankstationer. Regionen skal behandle OM s sager. Hvert år kommer der ca. 200 nye sager. Ordningen ophører sandsynligvis i Undersøgelser og oprydninger via værditabsordningen Værditabsordningen er en statsfinansieret oprydningsordning for boligejere, der på særlige vilkår kan få forureningen på 17

18 deres ejendom ryddet op. Regionen skal gennemføre disse undersøgelser og oprydninger. Vurdering af indhentet historisk materiale I loven er der en to års frist for vurdering af indhentet historiske oplysninger om mulige forureninger på en grund. Fristen gælder når regionen har tilstrækkelige oplysninger til at kunne afgøre sagen. Regionen har overtaget ca sager herom fra de tidligere amter. Revurdering af kortlagte arealer Lovændringen pr. 1. januar 2007 betyder at regionen skal gennemgå omkring 650 sager, hvor forureningen muligvis ikke længere skal være kortlagt som forurenet. Revurderingen skal være afsluttet inden 1. juli Nuancering af forureninger Boligejere der har en forurenet grund, kan ved henvendelse til regionen få en udtalelse om forureningens farlighed. Omkring 375 boligejere kan bede om denne udtalelse. 18

19 Bilag 3: Referat fra temamøde den 11. juni 2007 om Region Sjællands jordforureningsopgaver Program : Velkomst ved Natur og Miljøchef Jan Huus Vestergaard, Region Sjælland : Oplæg ved: Parcelhusejernes landsforening v. formand Allan Malskær Københavns Energi v. Gyrithe Brandt og Jens Andersen Foreningen af Vandværker i Danmark, v. Landsformand Solveg Nilsson :Pause :Oplæg ved: Embedslægeinstitutionen, Embedslæge Claus Iversen Kommunerepræsentant, Miljøchef Marianne Spang Bech (Lejre kommune) Statens Miljøcenter Roskilde, Afdelingsleder Bente Nielsen : Frokost : Status for kortlagte ejendomme i Region Sjælland (Rolf Hoelgaard) : Cafebordsdiskussion, emner: Prioritering/ Indsats og Samarbejde /Service : Kaffepause :Cafebordsdiskussion, emner: Prioritering/ Indsats og Samarbejde /Service : Det videre forløb v. Miljøchef Jan Huus Vestergaard, Region Sjælland På mødet deltog herudover repræsentanter fra Regionsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, 14 af regionens 17 kommuner, rådgivere samt privatpersoner. Referat i hovedpunkter Samarbejde Både i indlæg og de efterfølgende diskussioner fremkom der ønsker om og opfordring til samarbejde, herunder: - Samarbejde med kommunerne om fælles og overlappende myndighedsopgaver. - Opfordring til udnyttelse af kompetencer på tværs af organisationsgrænser. - Samarbejde med statens miljøcentre, kommunerne og vandværkerne om grundvandsbeskyttelsen. - Samarbejde med grundejerforeninger i forbindelse med forureningsramte boligejere. Prioritering og indsats Der var bred forståelse for at opgaverne i forhold til oprydningerne ikke kunne løses inden for en kort tidshorisont, og prioriteringer derfor er nødvendig. Samtidig var der bred enighed om nødvendigheden af at regionens prioriteringer er tydelige og meldt ud til alle. Synspunkter i diskussionen: - Generel bred forståelse for prioriteringen af drikkevandsinteresser. - Ønske om at kortlægningen af forureningskilder skal være på forkant med den kortlægning som statens miljøcentre gennemfører. - Opfordring til at regionen både kortlægger forureninger og gennemfører oprensning. - Problematisk at kortlægningen af forureningskilder ikke alle steder er lige langt fremme, fordi det giver usikkerheder ved f.eks. nybyggeri. - V0 lokaliteter bør offentliggøres fordi de giver værdifulde informationer i forbindelse med kommunernes behandling af byggesager. - Prioritering af udkantsområder vigtigt, bl.a. fordi det er dyrt at skaffe vand ud til øerne. Service og information Både i oplæg og i den efterfølgende diskussion havde ønsket om information og formidling en central placering. Dette ønske blev bredt formuleret som et ønske i forhold til både kommuner og vandværker, men med et særligt forkus på de grundejere der rammes af forurening. Herudover havde hurtig og smidig sagsbehandling høj prioritet. Synspunkterne gav sig blandt andet udtryk i: - Ønske om at der altid er nogen til stede der kan svare på utrygge grundejeres spørgsmål. - Ønske om formelt og uformelt samarbejde om løsningen af kommunens og regionens fælles opgaver. Dobbelt sagsbehandling skal undgås. 19

20 Bilag 4: Drikkevandsområder og V1 lokaliteter 20

21 Bilag 5: Drikkevandsområder og V2 lokaliteter 21

22 Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Natur og Miljø Region Sjælland Alleen Sorø eller elektronisk til: Naturgeograf Tenna W. Olsson tlf eller Cand.techn.soc. Lotte Tombak tlf ISBN