Uddannelsesordning Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje 3. udgave, endelig godkendt i Sundhedsstyrelsen juli 2008 Revideret september 2009
Indholdsfortegnelse Sidetal 1.0 Baggrund...2 2.0 Specialuddannelsens formål...2 3.0 Intensivsygeplejerskens funktionsområde...2 4.0 Fagligt og pædagogisk idégrundlag...2 5.0 Adgangskrav...3 6.0 Ansvar og organisering...3 7.0 Uddannelsens struktur...4 7.1 Forløbsdiagram for specialuddannelsen...4 8.0 Krav til kliniske uddannelsesafdelinger...5 9.0 Krav til undervisere...6 9.1 Undervisere ved teoriuddannelsen...6 9.2 Vejledere i klinisk uddannelse...6 9.3 Opgavevejledere og censorer...6 10.0 Bedømmelseskriterier for kliniske uddannelsesperioder...7 10.1 Introduktionsperioden 6 måneder...7 10.2 1. kliniske uddannelsesperiode 6 måneder...8 10.3 Klinisk uddannelsesperiode i opvågningsafsnit 6 uger...9 10.4 Klinisk uddannelsesperiode i anden afdeling 6 til 12 uger...10 10.5 2. kliniske uddannelsesperiode 7½ til 9 måneder...11 11.0 Klage over bedømmelser i klinisk uddannelse...12 12.0 Prøver i specialuddannelsen...12 12.1 Teoriprøven...12 12.2 Den afsluttende opgave...13 13.0 Klage og anke over prøvebedømmelser...14 13.1 Klage over teoriprøven...14 13.2 Klage ved afsluttende opgave...15 13.3 Anke af klageafgørelsen ved afsluttende opgave...15 14.0 Fravær...16 15.0 Meritregler...16 15.1 Generelt...16 15.2 Uddannelsesforløb med indbygget merit...17 15.3 Merit i henhold til efteruddannelsen af 1977...17 15.4 Udenlandske intensivsygeplejersker...18 16.0 Udstedelse af bevis...18 Bilag 1 Klassifikation af kliniske uddannelsesafdelinger Bilag 2 Skema til bedømmelse af klinisk uddannelsesperiode Bilag 3 Pointsystem ved teoriprøven Bilag 4 Redaktionelle retningslinjer for opgaveskrivning Bilag 5 Skema til godkendelse af emne for afsluttende opgave Bilag 6 Skema til censorbedømmelse af afsluttende skriftlig opgave Bilag 7 Vejledning til meritansøgning Bilag 7a Skema til ansøgning af merit Bilag 8 Procedure for udstedelse af bevis Bilag 9 Anerkendelse af udenlandsk uddannelse Bilag 10 Fag- og emneområder i teoriuddannelsen Bilag 11 Vejledende indhold af undervisning i klinisk uddannelse 1
1.0 Baggrund Denne uddannelsesordning omhandler Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje i Region Syddanmark (RSD). Uddannelsesordningen er udarbejdet og tilrettelagt med udgangspunkt i Bekendtgørelse Nr.521 om specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje, Sundhedsministeriet, 19. juni 1997 og Cirkulære Nr. 92 om specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje, Sundhedsstyrelsen, 26. juni 1997 i medfør af '1 i lov Nr. 1137 af 22. december 1993 om sundhedspersonalets videreuddannelse mv. Lovmaterialets udformning præciserer, at der er tale om en klinisk videreuddannelse, hvor sygeplejersken gennemfører en samlet længerevarende uddannelse på et højere niveau end grunduddannelsen, inkluderende en udvidelse af den faglige kompetence. Baggrunden for etableringen af specialuddannelsen er, at de teknologiske fremskridt har muliggjort en stadig mere avanceret behandling på de intensive afdelinger. Den stigende kompleksitet i de patientopgaver sygeplejerskerne på intensiv afdeling stilles over for, nødvendiggør en langt mere systematiseret og kvalificerende uddannelse af intensivsygeplejerskerne. Med lovens vedtagelse er det samtidig intentionen, at specialuddannelsen, som den gives ved landets forskellige uddannelsessteder, skal ensartes. Uddannelsesordningen angiver rammerne for de læse- og uddannelsesplaner, der udarbejdes ved teoriuddannelsesstederne og i de kliniske afdelinger. I disse planer angives en yderligere sekvensering og detaljering af undervisningen i uddannelsens teoretiske og praktiske dele og for den enkelte sygeplejerske. 2.0 Specialuddannelsens formål Formålet med specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje er, at sygeplejersken udvider sin faglige kompetence med henblik på at varetage funktionsområdet for en specialuddannet sygeplejerske i intensiv sygepleje (jf. cirkulæret 1). 3.0 Intensivsygeplejerskens funktionsområde Funktionsområdet for en specialuddannet sygeplejerske i intensiv sygepleje omfatter: Klinisk intensiv sygepleje Kvalitetsudvikling, undervisning og vejledning Koordinering, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde (jvf. cirkulæret 2). 4.0 Fagligt og pædagogisk idégrundlag Intensiv sygepleje retter sig mod patienter, der som hovedregel er ude af stand til at tage vare på eget liv og egen førlighed, fordi patientens situation oftest er præget af den uforudsete, pludseligt opståede, alvorlige sygdom eller ulykke. Derfor er patienten og de pårørende på intensivafdelingen i særlig grad afhængige af personalets faglige kompetence. Kompetent intensiv sygepleje handler om at tage vare på disse medmennesker på en sikker og respektfuld måde. Intensivsygeplejersker skal reagere hensigtsmæssigt og handle fagligt og etisk forsvarligt i akutte situationer, idet sygeplejerskens handlinger skal bygge på specifikke teoretiske kundskaber, praktiske færdigheder og medmenneskelighed. En sådan intensiv sygepleje med bredde og dybde sigtes der mod med regionens specialuddannelse. Sygeplejersken skal i løbet af uddannelsen erhverve sig overblik over og sikkerhed i at varetage funktionsområdet. Der forventes et gensidigt aktivt engagement både i teori og i praksis fra vejledere og undervisere ved uddannelsen, og fra de sygeplejersker der gennemfører specialuddannelsen. 2
5.0 Adgangskrav Adgang til specialuddannelsen er jf. bekendtgørelsen 5 fra Sundhedsstyrelsen den 19. juni 1997: Sygeplejersker med dansk autorisation Mindst 2 års klinisk erfaring fra fuldtidsstilling (eller tidsmæssigt tilsvarende, dog maksimalt 6 måneder inden for hjemmeplejen). 1/2 års introduktionsansættelse på en af regionens godkendte intensive hoveduddannelsesafdeling * Adgangskrav til specialuddannelsen Sygeplejerske med dansk autorisation To års klinisk erfaring svarende til fuldtid Begge år kan være fra intensivt afsnit Max ½ år af de to år kan være fra primær sektor ½ års introduktionsansættelse på fuldtid eller tidsmæssigt tilsvarende *Såfremt sygeplejersken de seneste 2 år forud for optagelse til uddannelsen har haft ansættelse på en intensiv afdeling, kan uddannelsesrådet dispensere fra 6 måneders introduktionsansættelse på en intensiv afdeling (jvf. meddelelse fra Sundhedsstyrelsen 9. marts 2009) 6.0 Ansvar og organisering Det Regionale Specialuddannelsesråd (DRS) ved de fire sygehusenheder, Odense Universitetshospital/ Svendborg, Sygehus Lillebælt, Sydvestjysk Sygehus og Sygehus Sønderjylland for specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje, har det regionale ansvar i relation til specialuddannelsen af samtlige intensivsygeplejersker i Syddanmark, og organiserer uddannelsen i samarbejde med: De Lokale UddannelsesRåd (LUR) De godkendte kliniske intensive afsnit Uddannelsesafdelingen DRS består af sagkyndige i intensiv sygepleje og intensiv terapi, repræsentanter fra ledelser af aftagerinstitutionerne samt repræsentant fra teoriuddannelsesstederne. Rådets medlemmer udpeges lokalt i LUR - der henvises i øvrigt til DRS s Forretningsorden. DRS har ansvaret for det faglige indhold i uddannelsen i relation til denne Uddannelsesordning, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen. HR Uddannelse og Udviklingsafdelingen i Vejle har det driftsmæssige ansvar og den sekretariatsmæssige funktion for DRS. DRS er repræsenteret i Landsudvalget (LUV) for specialuddannelsen med 2 medlemmer. DRS udpeger desuden en censorformand der repræsenterer regionen i landsfunktionen for censur. I regionen er der nedsat fire Lokale UddannelsesRåd (LUR). Dog består det fynske område af et Uddannelsesråd og det østjyske af et Uddannelsesråd. I DRS er to til tre medlemmer fødte medlemmer til LUR. De fire LUR har af DRS fået delegeret en række kompetencer: Udarbejdelse og ajourføring af uddannelsesplanerne for områdets godkendte intensivafdelinger Den praktiske gennemførelse af den kliniske uddannelse Godkendelse af emner til afsluttende skriftlig opgave 3
Løbende vurdering af uddannelsesbehovet Vurdering af meritansøgninger efter regionalt udstukne kriterier mv. Sygeplejersken under specialuddannelse (kursisten) er selv medansvarlig for overholdelse af de rammer og intentioner, der er skitseret i denne Uddannelsesordning. 7.0 Uddannelsens struktur Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje består af: Fuldtids- eller deltidsansættelse (den kliniske uddannelse dog minimum 30 timer/uge) med 11/2 årig aftale om deltagelse i teoriundervisning og systematisk superviseret klinisk uddannelse på en intensiv hoveduddannelsesafdeling. Såfremt at uddannelsen tages på deltid forlænges svarende til at den kliniske uddannelse er gennemgået på fuldtid. Teorikurset er på fuldtid De nye ændringer træder i kraft 1.6.2009 Strukturen i uddannelsesforløbet fremgår af nedenstående diagram. Det konkrete forløb for den enkelte kursist vil desuden afhænge af, hvilket sted vedkommende er ansat. Det er et krav at specialuddannelsen både rummer bredde og dybde. Dette krav honoreres på forskellig vis af de enkelte kliniske uddannelsessteder. For de konkrete praktik-uddannelses-forløb er der udarbejdet lokale uddannelsesplaner jvf. Bilag 12 godkendt i DRS. Uddannelseskontrakten angiver ansættelsesbrøken i introduktions- og uddannelsesperioden. Uddannelsen er en vekselvirkning mellem teoretisk- og klinisk uddannelse. Uddannelsen afsluttes inden for en femårig periode fra uddannelsens start. 7.1 Forløbsdiagram for specialuddannelsen taget på fuldtid 0 mdr. 6 mdr. 12 mdr. 24 mdr. 1/2 års introduktionsstilling på ITA efterfulgt af evaluering 1.del 2.del 0 mdr. 1.del 6 mdr. Teorikursus Teoriprøve 1. kliniske uddannelsesperiode 2.del Afsluttende opgave 0 mdr. 12 mdr. Opvågning 6 uger Anden ITA 6-12 uger 2. kliniske uddannelsesperiode 71/2-9 mdr. 4
Introduktionsansættelse Fra ansættelsesstart tilknyttes den nyansatte en (evt. to) af afdelingens erfarne sygeplejersker, der fungerer som klinisk(e) vejleder(e). Den nyansatte vejledes og superviseres tæt indtil hun/han gradvist kan pleje intensive patienter. Under introduktionsansættelsen er der tillige planlagt klinisk undervisning (teoretisk - og patientrelateret undervisning) omhandlende grundlæggende forhold i relation til sygeplejen på intensiv afdeling. Introduktionsansættelsen afsluttes med en evalueringssamtale mellem den kommende kursist, kliniske vejledere og afdelingssygeplejersken med henblik på gensidig endelig stillingtagen til den formaliserede specialuddannelses start - se afsnit 10.1. 1. del = 6 måneder. Kombineret teoretisk- og klinisk uddannelse Første halvår indbefatter bl.a. 205 timers teoriundervisning - se Bilag 11. Undervisningen tilrettelægges således at det er pædagogisk hensigtsmæssigt og med hensyntagen til klinisk praksis. Typisk vil teoriundervisningen være planlagt i hele uger. Der planlægges ca. 30 undervisningstimer pr. uge. Teorimodulet bliver således 7 hele uger i alt og er på fuldtid også hvis man er deltidsansat. Afslutning af teorimodulet planlægges, så det er muligt for kursisten med en rimelig forberedelse til teoriprøven, der afvikles i slutningen af 1. del. - se afsnit 12.1. Der afvikles så mange teoriblokke pr. år som dimensioneringen af uddannelsen kræver, og som det er økonomisk og praktisk muligt. 2. del = 12 måneder. Kombineret med teoretisk- og klinisk uddannelse I specialuddannelsens sidste år er der fokus på konsolidering af de færdigheder og kundskaber kursisten har erhvervet i 1. del. Der skal i løbet af disse måneder gives, hvad der svarer til 100 teoritimer. Timerne kan planlægges på forskellig vis, som enkelttimer eller som hele dage spredt over året jvf. de lokale uddannelsesplaner - se Bilag 11. I 2. del indgår klinisk uddannelse på et opvågningnigsafsnit i 6 uger. I denne periode kan eksempelvis et intermediært/ambulant/dagskirurgisk afsnit indgå i maksimalt to uger, og skal godkendes i LUR. I 2. del indgår endvidere klinisk uddannelse på en anden intensiv afdeling i 6-12 uger. Fokus for undervisningen er case-stories med videre. Dette med henblik på en dybere bearbejdning af det teoretiske input fra første uddannelsesdel. Desuden gives forskellige oplæg med særligt fokus på specifikke sygeplejefaglige problemstillinger. Denne problemorienterede undervisning giver mulighed for forberedelse til den afsluttende skriftlige opgave, som 2. uddannelsesdel afsluttes med - se afsnit 12.2. I løbet af de 12 måneder 2. uddannelsesdel varer, skal kursisten på en obligatorisk 6 ugers uddannelsesperiode på et af DRS godkendt opvågningafsnit. Eventuelt kan godkendte intermediært-/ambulant-/dagskirurgiske afsnit indgå. Endvidere skal kursisten på et andet godkendt intensivafsnit i 6-12 uger. 8.0 Krav til kliniske uddannelsesafdelinger Ifølge cirkulærets 7 har DRS bestemt følgende kriterier for godkendelse af de kliniske uddannelsesafdelinger: For hoveduddannelsessted samt anden intensiv afdeling gælder at: Afdelingen skal være anæstesiologisk ledet Afdelingen skal have anæstesiologisk døgndækning i tilstedeværelse Der skal behandles minimum 50 respiratorpatienter pr. år i afdelingen På afdelingen skal anvendes invasiv kredsløbsmonitorering Der skal være en uddannelsesansvarlig sygeplejerske Der skal være en af DRS godkendt plan for teoretisk og klinisk undervisning jvf. Bilag 11 Der skal være mulighed for kvalificeret sygeplejefaglig supervision i praksis 5
For opvågningsafsnit i 6 uger gælder at: Afsnittet skal være anæstesiologisk ledet Afsnittet skal repræsentere mindst to kirurgiske specialer Afsnittet modtager patienter efter akut og elektiv kirurgi Der skal være en uddannelsesansvarlig sygeplejerske Der skal være en af DRS godkendt plan for teoretisk -og klinisk undervisning jvf. Bilag 11 Godkendt intermediær-/ambulant-/dagkirurgisk afsnit kan indgå som en del af forløbet, dog maksimalt to uger. Her gælder samme krav som til opvågningsafsnit. 9.0 Krav til undervisere 9.1 Undervisere ved teoriuddannelsen Læger der underviser ved uddannelsen skal have et indgående kendskab til det specialefelt der undervises i, det vil sige at de almindeligvis er speciallæger (overlæger/afdelingslæger). Sygeplejersker, der underviser, skal ligeledes have en dybtgående viden og erfaring inden for emnet. Underviserne skal generelt have kendskab til specialuddannelsen som helhed, og være i stand til at relatere undervisningen til det intensive speciale. 9.2 Vejledere i den kliniske uddannelse i hoveduddannelsesstedet I den kliniske uddannelse tilknyttes kursisten kliniske vejledere der skal opfylde følgende: Gennemført specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Gennemført et af regionens vejlederkurser eller tilsvarende Ønskeligt at vejleder har en klinisk vejlederuddannelse svarende til 1/6 diplom i pædagogik/supervision og vejledning fra CVU eller tilsvarende 9.3 Opgavevejledere og censorer De sygeplejersker, der fungerer som vejledere og censorer ved den afsluttende skriftlige opgave skal have: Gennemført specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Ansættelse i en godkendt anæstesiologisk intensiv afdeling Erfaring med udarbejdelse af større skriftlige problemløsningsopgaver Være bekendt med de gældende retningslinjer for opgaveskrivning og censur ved specialuddannelsen Sygeplejefaglig diplomeksamen fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole eller andet tilsvarende uddannelsesniveau Ønskeligt med en master- eller en kandidateksamen Censorer godkendes for en periode af 2 år ad gangen af DRS. Der søges på ny for hver periode og der sker en fordeling af erfarne og nye censorer i censorkorpset. 6
10.0 Bedømmelseskriterier for kliniske uddannelsesperioder I henhold til cirkulæret 8 skal hver uddannelsesdel gennemføres med tilfredsstillende resultat i henhold til de kriterier der er angivet i dette afsnit. Det vil sige at der holdes evalueringssamtale mellem kursisten, den kliniske vejleder og afdelingssygeplejersken/stedfortræderen efter hver klinisk uddannelsesperiode. Resultatet af disse samtaler/evalueringer meddeles ved uddannelsens afslutning skriftligt til DRS på blanket til bedømmelse af klinisk uddannelse - se Bilag 2. og www.regionsyddamark.dk/wm128523 10.1 Introduktionsperioden 6 måneder 10.1.1 Formål At den kommende kursist oplæres til at yde sygepleje til den intensive patient, således at kursisten kan observere, analysere og reflektere over patientens og de pårørendes situation under det lettere intensive forløb. 10.1.2 Kriterier for bedømmelse Kursisten skal have indsigt i og forståelse for funktionsområdet som specialuddannet sygeplejerske på intensiv- og opvågningsafsnit. Kursisten kan planlægge, prioritere, udføre, evaluere og dokumentere sygeplejen i forhold til kliniske, administrative og pædagogiske problemstillinger hos en eller flere patienter tilhørende afsnittets mest almindelige patientgrupper under det lettere intensive forløb. Kursisten viser i sine handlinger respekt for patientens integritet og blufærdighed. Kursisten kan identificere pårørendes behov for information med det formål at skabe tillid og tryghed. Kursisten demonstrerer i sine handlinger viden om basale og specielle hygiejniske forskrifter og overholder disse. Kursisten har viden om og forståelse for de mest anvendte lægemidler i afsnittet, og er i stand til at administrere disse i henhold til gældende retningslinjer. Kursisten er i stand til at betjene, kontrollere og vedligeholde det i afsnittet mest anvendte medicotekniske udstyr. Kursisten kan koordinere og inddrage andre faggrupper i pleje- og behandlingsplanen for den enkelte patient. Kursisten udviser fagligt engagement og interesse i intensiv- og opvågningsspecialet. Kursisten er i stand til at bevare roen i sit arbejde i pressede situationer. Kursisten tager medansvar for tilrettelæggelsen og afviklingen af eget introduktions- og oplæringsforløb. 10.1.3 Resultat Der skabes grundlag for at kursisten og uddannelsesstedet kan vurdere, om det er hensigtsmæssigt at påbegynde specialuddannelsen, idet kursisten viser evne og vilje til at erhverve sig ny viden og indsigt i ukendte teoretiske og praktiske vidensområder. 7
10.2 1. kliniske uddannelsesperiode 6 måneder 10.2.1 Formål At kursisten oplæres til selvstændigt at yde sygepleje til den intensive patient, således at kursisten kan observere, analysere, reflektere og vurdere patientens og de pårørendes situation under det mere komplekse intensive forløb. 10.2.2 Kriterier for bedømmelsen Kursisten skal kende til de mest almindelige sygdomme som behandles i afdelingen, på en sådan måde at kursisten i samarbejde med lægen kan iværksætte den relevante behandling Kursisten kan observere, og yde pleje til og omsorg for afdelingens kritisk syge patienter og deres pårørende og overholde de sygeplejeetiske retningslinjer. Kursisten kan integrere og koordinere uddannelsens teoretiske viden, principper og metoder i plejen af patienten. Kursisten kan indsamle og sikre sufficient dokumentation af observation, pleje og behandling. Kursisten kan medvirke til at døende patienter sikres en værdig afslutning på livet. Kursisten kan sikre den nødvendige information og vejledning til sygeplejepersonalet i de modtagende afdelinger. Kursisten kan medvirke til at skabe kontinuitet og helhed i et patientforløb. Kursisten har kendskab til og kan medvirke til, at der sker en fortløbende kvalitetsudvikling af pleje- og behandlingsprogrammer. 10.2.3 Resultat Alle kriterier skal være opfyldt, før kursisten kan indstille sig til teoriprøven og fortsætte uddannelsen. 8
10.3 Klinisk uddannelsesperiode i opvågningsafsnit 6 uger 10.3.1 Formål At kursisten udvikler sine teoretiske evner og praktiske færdigheder, således at kursisten selvstændigt kan varetage de hyppigste sygeplejemæssige funktioner på et opvågningsafsnit. 10.3.2 Kriterier for bedømmelsen Kursisten er i stand til selvstændigt at varetage pleje og omsorg, monitorering og observation af patienter i den postanæstetiske fase. Kursisten får kendskab til afdelingens anæstesiologi på en sådan måde, at kursisten bliver i stand til at observere, pleje og kontrollere patienter postanæstetisk samt administrere den postoperative smertebehandling efter gældende retningslinjer. Kursisten kan observere patienten i relation til det kirurgiske indgreb, er bevidst om de hyppigst forekommende komplikationer og kan prioritere og handle i forhold til disse. Kursisten kan anvende de rekommanderede retningslinjer for postoperativ iltterapi, kredsløbsstabilisering, væsketerapi, blodtabserstatning, kvalme- og hypotermibehandling. Kursisten kan dokumentere den udførte observation, monitorering, behandling og pleje samt de komplikationer, der måtte opstå i den postanæstetiske fase. Kursisten kan selvstændigt give relevant mundtlig og skriftlig rapport til patientens stamafdeling med henblik på at sikre kontinuitet i pleje og behandling. Kursisten kan anvende praktikstedets registrerings- og klassifikationssystemer. Kursisten er bevidst om praktikstedets informationsprincipper til patienter og pårørende angående det kirurgiske indgreb og prognose. Kursisten har kendskab til den udvikling og kvalitetssikring, der foregår på området. 10.3.3 Resultat Alle kriterier skal være opfyldt, før kursisten kan fortsætte uddannelsen og indstille sig til den afsluttende skriftlige opgave. 9
10.4 Klinisk uddannelsesperiode i anden afdeling 6 til 12 uger 10.4.1 Formål At kursisten får yderligere indsigt i det intensive områdes bredde og variation med henblik på øgede forudsætninger for fleksibilitet. Kursisten skal i løbet af perioden demonstrere sin evne til at omstille sig og kunne fungere i en ændret sammenhæng og kultur med loyalitet for praktikstedets værdier og målsætninger. 10.4.2 Kriterier for bedømmelsen At kursisten opnår kendskab til det nye kliniske uddannelsessteds egenart og specielle patientklientel, teknologiske udstyr og terapiformer på en sådan måde, at kursisten efter en kortere introduktion kan yde en kvalificeret intensiv sygepleje. Kursistens uddannelsesperiode skal medvirke til at styrke forståelsen og samarbejdet mellem de intensive afdelinger, og bidrage til gensidig inspiration og erfaringsudveksling. Kursisten kan medvirke til i den fortløbende kvalitetsudvikling af pleje- og behandlingsprogrammerne afdelingerne imellem. 10.4.3 Resultat Alle kriterier fra hovedafdeling og anden afdeling er gældende, og skal være opfyldt inden kursisten kan fortsætte uddannelsen og indstille sig til afsluttende opgave. 10
10.5 2. kliniske uddannelsesperiode 7½ til 9 måneder 10.5.1 Formål At kursisten kan integrere specialuddannelsens teoretiske viden og forståelse og har de nødvendige praktiske færdigheder, så kursisten kan yde en kvalificeret intensiv sygepleje til kritisk syge patienter og deres pårørende med stor selvstændighed. 10.5.2 Kriterier for bedømmelsen Kursisten er i stand til at skabe, bevare og afslutte samarbejdsrelationer med patienter og pårørende på en professionel måde. Kursisten er i stand til i belastede situationer at mestre sygeplejen hensigtsmæssigt. Kursisten er i stand til ud fra tilgængelige ressourcer at foretage en faglig etisk forsvarlig vurdering og ud fra denne vurdering kan prioritere valg og fravalg af sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende sygepleje på et fagligt og professionelt grundlag. Kursisten har udviklet sine pædagogiske evner, og er i stand til at vejlede studerende og/eller kolleger. Kursisten kan integrere og koordinere sygeplejefaglig viden, principper og metoder med den intensive behandling. Kursisten kan anvende og kontrollere afdelingens mest specialiserede apparatur til vedligeholdelse og overvågning af vitale funktioner. Kursisten kan yde supervision og vejledning til sygeplejersker under Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. 10.5.3 Resultat Alle bedømmelseskriterier for hele praktikuddannelsen skal være opfyldt, for at kursisten kan indstille sig til den afsluttende opgave og fuldføre sin specialuddannelse. 11
11.0 Klage over bedømmelser i klinisk uddannelse Hvis en kursist vil klage over bedømmelserne i klinisk uddannelse, kan kursisten klage skriftligt til det Lokale UddannelsesRåd. Klagen kan vedrøre: Bedømmelserne i de enkelte perioder Manglende opfyldelse af uddannelsesordningen generelt Det Lokale UddannelsesRåd undersøger klagen med den/de kliniske afdelinger og træffer herefter endelig beslutning. 12.0 Prøver i specialuddannelsen 12.1 Teoriprøven I henhold til cirkulærets 9 afsluttes teoriundervisningen med en skriftlig teoretisk prøve inden udgangen af uddannelsens første halvår. Teoriprøven udarbejdes af en landsdækkende teoriprøvegruppe. Gruppen består af medlemmer af DRS og medlemmer fra de andre regioner. 12.1.1 Retningslinjer Teoriprøven er en kombination af multiplechoice-spørgsmål og essayopgaver. Multiple-choice-spørgsmålene har til hensigt at kontrollere viden bredt i pensum. Essay-opgaverne skal give kursisten mulighed for at demonstrere selvstændig problemløsning med henblik på at kunne opnå højeste karakter. Der er 45 multiple-choice-spørgsmål (én rigtig blandt 5 muligheder), og 3-9 essay-opgaver á 5-15 point per essayopgave. Der introduceres til teoriprøven i løbet af teorikursusperioden. 12.1.2 Formål med teoriprøven Teoriprøven skal sikre at kursistens viden er på et højt fagligt niveau. Opgaven har til hensigt at give kursisten lejlighed til skriftligt at dokumentere den viden, der er opnået gennem undervisningen i første uddannelsesdel, og skal således afspejle denne. 12.1.3 Rammer ved afvikling Prøvens varighed er på 2 timer. Kursisterne må ikke medbringe nogen former for hjælpemidler. Prøven starter præcis - alle skal møde 10 minutter før tiden. Kursisten skal arbejde alene. Toiletbesøg kun med følge. Der vil være 2 kontrollanter til stede under prøven. Kursisten må gå før tid - det noteres på opgaven. Alt materiale vedrørende prøven afleveres inden lokalet forlades. 12.1.4 Bedømmelse Teoriprøven bedømmes regionalt af udvalgte medlemmer fra DRS. Resultatet bedømmes efter 7-trins-skala (per 1. august 2007), og skal bestås med minimum karakteren 02. Med hensyn til karakterskala refereres til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 448 af 18.maj 2006. www.uvm.dk Der bedømmes ud fra et karakter-analogt pointsystem, og ud fra en på forhånd udarbejdet svarnøgle. Der skal opnås 51 % af pointtallet for at opnå karakteren 02, og 100 % af pointtallene for at opnå karakteren 12 - se Bilag 3. 12
Resultatet vil blive meddelt kursisten skriftligt inden for maximum14 dage efter teoriprøvens afholdelse. 12.1.5 Retningslinjer ved omprøve på grund af sygdom/ ikke bestået Ved eventuelt omprøve/sygeprøve koordinerer uddannelseskoordinatorerne at kursisten/kursisterne tilbydes en ny prøve hurtigst muligt og senest tre måneder efter 1. teoriprøve. Ved en eventuelt 2. omprøve afvikles denne sammen med den ordinære plan for teoriprøve det vil sige juni eller januar. Består kursisten ikke denne, må uddannelsen afbrydes. Hvis en kursist forsømmer på grund af sygdom i forbindelse med teoriprøven, skal der foreligge en lægeerklæring. Besvarelsen rettes efter de almindelige retningslinjer skitseret ovenfor. Resultatet meddeles skriftligt inden for 14 dage. Sygdom skal meddeles til teoristedet. 12.2 Den afsluttende opgave I henhold til cirkulæret 10 udarbejdes den afsluttende skriftlige opgave inden for de sidste måneder af anden uddannelsesperiode. Kursister, der har gennemført den kliniske uddannelse tilfredsstillende og bestået teoriprøven, kan indstille sig til den afsluttende opgave. Senest 12 uger før uddannelsens afslutning skal kursisten indlevere emne til den afsluttende opgave. Emnet skal godkendes af det Lokale UddannelsesRåd eller personer rådet har godkendt hertil. Opgaven kan tidligst afleveres tre måneder før afslutning af uddannelsen. Opgaven skal afleveres senest 6 uger før afslutning af uddannelsen. 12.2.1 Tidsfrister ved opgaveskrivning 12 uger 10 uger 6 uger 3 uger Uddannelsen slut Frist for emne- Frist for godkendelse Frist for aflevering Frist for censor indlevering af emne af opgaven bedømmelse 12.2.2 Formål Kursisten skal vise sig i stand til at kombinere teoretiske, metodiske og kliniske kundskaber i forhold til et klinisk problem inden for intensiv sygepleje. I opgaven skal såvel teoretiske som kliniske aspekter inddrages. OBS nye kriterier 12.2.3 Indhold og tema I opgaven arbejdes med en klinisk problemstilling. Det kliniske problem tager udgangspunkt i en situation sygeplejersken har erfaret i praksis. 12.2.4 Rammer og opgavekriterier Den afsluttende opgave er en skriftlig individuel opgave bestående af minimum 36.000 anslag svarende til cirka15 side og maksimum 48.000 anslag svarende til cirka 20 sider. 13
Emnet skal godkendes af Det lokale uddannelsesråd eller personer rådet har godkendt hertil. Kursisten udfylder Skema til godkendelse af emne/titel - Bilag 5 Findes på www.regionsyddanmark.dk/wm128523. Det godkendte emne skal således foreligge senest 10 uger før specialuddannelsens slutning. Der kan ydes op til 5 timers individuel vejledning i forbindelse med udarbejdelse af opgaven. Opgaven afleveres i 3 eksemplarer: 1 gives til opgavevejleder 2 sendes til den regionale uddannelseskoordinator. Den ene i papirformat, den anden på Cd-rom/diskette i PDF-format. Resume i et worddokument på Cd-rom/diskette. der sender 1opgave til censor og 1 beholdes til arkiv Der refereres i øvrigt til de landsdækkende opgavekriterier Bilag 4 og www.regionsyddanmark.dk/wm128523 12.2.5 Bedømmelse Den afsluttende opgave bedømmes ved ekstern censur af en censor bemyndiget hertil af DRS i henhold til kriterier skitseret i afsnit 9.3. Censor skal være fra et andet sygehus/region, og må ikke kende eller have været involveret i kursistens uddannelsesforløb. Opgaven vurderes: bestået eller ikke bestået. Censor skal diskutere sin bedømmelse med vejleder på opgaven. Censors bedømmelse er udslagsgivende, og har yderligere til opgave at påse at bedømmelsen er begrundet og i overensstemmelse med cirkulære og uddannelsesordning. Censor udarbejder en skriftlig tilbagemelding ifølge vejledning. Bedømmelsen foreligger inden for 3 uger efter censor modtager opgaven. I perioder med helligdage, ferie, sygdom eller andet lovligt forfald kan der ikke forventes svar inden for tre uger. Ved bestået og ikke bestået giver censor skriftlig tilbagemelding til kursisten. Den skriftlige dokumentation (se Bilag 6) opbevares af censor i et år af hensyn til eventuel klage og anke, og kopi heraf sendes og placeres i DRS s register hos den regionale uddannelseskoordinator. 12.2.6 Retningslinjer ved ikke bestået Ved ikke bestået afsluttende opgave, kan kursisten efter fornyet bearbejdelse indlevere opgaven til ny bedømmelse, eller en ny kan udarbejdes. Såfremt kursisten ikke består ved andet forsøg, skal der ske en samlet vurdering af kursistens muligheder. Det lokale uddannelsesråd tager initiativ hertil. Hvis Det lokale uddannelsesråd finder, at uddannelsen kan gennemføres, kan kursisten prøve en tredje og sidste gang. Censor kan være en anden end ved den første bedømmelse. 13.0 Klage og anke over prøvebedømmelser 13.1 Klage over teoriprøven Hvis en kursist vil klage over teoriprøven, kan kursisten fremsende sin klage til formanden for DRS. Klagen skal være skriftlig og indsendes inden 2 uger fra resultatet foreligger. DRS undersøger sagen med teoriprøve-gruppen og teoriuddannelsesstedet, og kan herefter træffe endelig afgørelse (kan ikke ankes): Afvisning af klagen 14
Klagen imødekommes og der foretages ny bedømmelse af teoriprøven Klage kan ikke føre til en lavere karakter. 13.2 Klage ved afsluttende opgave Klage over bedømmelse af den afsluttende skriftlige opgave 1 Der kan klages over opgavens bedømmelse. Hvis en kursist ønsker at klage over bedømmelsen af den afsluttende opgave, skal kursisten senest 2 uger efter, at kursisten er gjort bekendt med resultatet af bedømmelsen, indsende en skriftlig og begrundet klage til Det Regionale Specialuddannelsesråd (DRS). Klagen skal stiles til rådets censorformand, som skal forelægge klagen for de oprindelige bedømmere (den eksterne censor 2 og opgavevejlederen) inden for 2 uger. Hvis bedømmerne er enige skal: klagen afvises Hvis bedømmerne er uenige skal: ny bedømmelse tilbydes ved en ny ekstern censor Censorformanden udpeger inden for 2 uger på vegne af specialuddannelsesrådet en ekstern censor, som ikke gøres bekendt med, at bedømmelsen er på baggrund af en klagesag. Hvis opgaven afvises eller igen bedømmes ikke-bestået, har kursisten følgende to muligheder: acceptere afgørelsen og revidere eller udarbejde en ny opgave anke afgørelsen 13.3 Anke af klageafgørelsen ved afsluttende opgave Kursisten kan anke afgørelsen. Anken skal være skriftlig og begrundet og fremsendes til det regionale specialuddannelsesråd, stilet til rådets censorformand senest 2 uger efter, at kursisten er blevet bekendt med klageafgørelsen. Censorformanden for Specialuddannelsesrådet kontakter rådets formand og forestår nedsættelse af et ankenævn. Ankenævnet består af 2 censorer, udpeget af censorformanden. Censorformanden udpeger én af censorerne som formand for ankenævnet. Censorformanden kan udpege sig selv som censor eller som formand. et medlem af specialuddannelsesrådet og udpeget af rådet en uvildig kursist Der udpeges ingen suppleanter. Sagens akter fremsendes af censorformanden til ankenævnet, som har tavshedspligt i forhold til sagsmaterialet og den videre behandling heraf. Besked om ankenævnets afgørelse sendes af ankenævnets formand til kursisten med kopi til censorformanden til sagsarkivering. 1 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, Undervisningsministeriet, den 19. maj 2005 2 Alle opgaver vurderes af en ekstern censor, Jvf. 10 i Sundhedsstyrelsens Cirkulære nr. 92 af 26. Juni 1997 15
Ankenævnet kan: ændre afgørelsen til bestået revurdere opgaven ved nye bedømmere afvise anken Hvis ankenævnet beslutter at drøfte en forhøjelse af karakteren fra ikke-bestået til bestået, udtræder kursisten af ankenævnet under den videre behandling heraf. Kan der ikke opnås enighed i ankenævnet, træffes en afgørelse ved afstemning. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Hvis ankenævnet afgør, at opgaven skal revurderes ved 2 nye bedømmere, skal censorformanden udpege en censor og en censor fra en anden region. I tilfælde af uenighed er det den eksterne censors bedømmelse, der er udslagsgivende. Kursisten gøres skriftligt bekendt med den dato, hvor opgaven er tilsendt de to nye censorer, og en afgørelse skal være kursisten i hænde senest en måned fra denne dato. Ankenævnets afgørelse skal træffes indenfor 2 måneder, i sommerperioden dog 3 måneder, beregnet fra den 1. juni til den 31. august. Afgørelsen kan ikke ankes yderligere. I tilfælde af en censorformands fravær i en længere periode, skal der kunne henvises til en navngivet suppleant eller henvendelse til en anden regions censorformand. Uarbejdet af de fire regioners censorformænd. Godkendt i de Regionale Specialuddannelsesråd år 2006. Gældende fra den 1. januar 2007. For forhold der ikke måtte være beskrevet her, refereres til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 615 af 18. august 1998 om eksamen ved visse videregående uddannelser, Kapitel 5 om klage og anke. Afgørelser kan i sidste instans ankes til Sundhedsstyrelsen. 14.0 Fravær Det maksimalt tilladte fravær fra teoriundervisningen er 10 %, dvs. ca. 21 timer. Det maksimale fravær fra de kliniske uddannelsesperioder er 4 uger (eksklusive ferie), fra uddannelsens 18 måneders kliniske del. Ved for meget fravær aftales forlængelse individuelt mellem kursisten og uddannelsesstedet. For introduktionsperioden gælder, at det maksimale fravær må være 10 %. 15.0 Meritregler 15.1 Generelt Sygeplejersker kan efter individuel bedømmelse i de lokale uddannelsesråd få merit for dele af specialuddannelsen, hvis de allerede besidder den kompetence, som foreskrives i det ordinære uddannelsesforløb. Der kan gives merit i forhold til såvel den kliniske uddannelse, som den teoretiske undervisning i både teori- og klinisk uddannelse jvf. cirkulærets 15 stk. 2. Det Lokale UddannelsesRåd (LUR) vil på baggrund af en ansøgning, der er vedlagt dokumentation for tidligere relevant teoriuddannelse og ansættelser, vurdere mulighederne for at tildele merit. 16
For sygeplejersker, som optages til specialuddannelsen med merit, skal denne vurderes forud for start på specialuddannelsen. LUR giver efterfølgende svar på, hvilken resterende uddannelse sygeplejersken skal gennemgå. Vejledning til meritansøgning - se Bilag 7 og 7a og www.regionsyddanmark.dk/wm128523. Tvivlsspørgsmål kan konfereres med den regionale uddannelseskoordinator og forelægges DRS. Afgørelser kan ankes til Sundhedsstyrelsen. 15.2 Uddannelsesforløb med indbygget merit Sygeplejersker, der optages til specialuddannelsen med merit, skal have skriftlig meddelelse om det uddannelsesforløb, der skal gennemgås, inklusive start- og forventet afslutnings tidspunkt. Når uddannelsesrådet vurderer mulighederne for merit bedømmes ud fra følgende kriterier: 15.2.1 Adgangskravet Der kan ikke ses bort fra eller ændres på adgangskravet som beskrevet i afsnit 5.0 15.2.2 Merit for teoriundervisning Der kan opnås merit på baggrund af dokumenteret anden relevant undervisning. Denne undervisning skal som minimum i indhold og længde svare til undervisningen (100 lektioner) skitseret i Bilag 10 og 11 jvf. cirkulærets 4 og 5. Efterfølgende skal teoriprøven bestås efter retningslinjerne i afsnit 12.1. 15.2.3 Merit for klinisk uddannelse Der kan opnås merit på baggrund af tidligere ansættelser på intensiv- og/eller opvågningsafdelinger, som kan sidestilles med regionens godkendte afdelinger jf. afsnit 8.0. Hvis uddannelsesrådet vurderer at den/de tidligere ansættelse(r) ækvivalerer den uddannelsesmæssige værdi af det ordinære forløb, kan rådet give hel eller delvis afkortning af introduktionsperioden, klinisk uddannelsesperiode på anden intensiv afdeling og opvågningsafsnit. Dette betyder en tilsvarende afkortning af uddannelsen. 15.2.4 Merit for afsluttende opgave Der kan ikke ses bort fra kravet om at bestå afsluttende skriftlig opgave i henhold til afsnit 12.2 15.3 Merit i henhold til efteruddannelsen af 1977 15.3.1 Forudsætning for anerkendelse: Dansk autorisation som sygeplejerske 17
Bevis for intensiv efteruddannelse jf. Sundhedsstyrelsens retningslinjer af 1977 inklusiv sygeplejersker uden aktuel ansættelse på intensiv afdeling i henhold til cirkulæret 15 stk. 1. Bestå teoriprøven i henhold til afsnit 12.1 Bestå afsluttende skriftlig opgave i henhold til afsnit 12.2 15.4 Udenlandske intensivsygeplejersker 15.4.1 Forudsætning for anerkendelse: Dansk autorisation som sygeplejerske. Ækvivalerende udenlandsk intensiv sygeplejeuddannelse. Efter individuel vurdering i DRS sidestilles og attesteres den kvalifikation sygeplejersken allerede besidder jf. Sundhedsstyrelsens Meddelelse Nr. 2 af 11. maj 2000. Der gives skriftlig dokumentation (en anerkendelse - se Bilag 9), men ikke et dansk bevis. 16.0 Udstedelse af bevis Efter gennemført uddannelse kan sygeplejersken kalde sig: Specialuddannet sygeplejerske i intensiv sygepleje. DRS udsteder (se Bilag 8 og www.regionsyddanmark.dk/wm128523) et af Sundhedsstyrelsen godkendt bevis. Teoriuddannelsesstedet fører fortegnelse over sygeplejersker optaget på teoriuddannelsen. Den regionale uddannelseskoordinator ajourfører på vegne af DRS en fortegnelse over de sygeplejersker, der har gennemført Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje bl.a. med henblik på eventuelt behov for udstedelse af en gyldig kopi af uddannelsesbeviset. 18