Medi tat ion. h j ert et



Relaterede dokumenter
Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen

Selvkontrol. Annie Besant.

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Introduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

Kapitel 1: Begyndelsen

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Note fra forfatteren

Lær dig selv at kende gennem Colour Mirrors farverne.

Sådan lever du et ægte spirituelt liv i en travl hverdag.

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser

Den buddhistiske tilflugt

Mindful Self-Compassion

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 583 // v.7 697

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

NY UDDANNELSE. Af SonjA Bruun Juli 2015

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

appendix Hvad er der i kassen?

Dialog nr. 4 Aktivt arbejde

Et nyt perspektiv. Rasmus Theede, 36 år, IT-chef hos Mærsk. Bor sammen med sin kæreste og hendes børn

Fordøjelsen er af stor betydning for kroppens og sindets sundhed. Og mange sygdomme kunne undgås, hvis fordøjelsen fungerede optimalt.

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Prædiken til søndag den 25. maj Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Enneagrammet De 9 Hellige Ideer DE NI HELLIGE IDEER. Anne & Philip 1 / 12 Neess

VIDEO 1 TANTRACURE. Seksuel Energi: Nøglen Til Hemmeligheden

Tid til Nærvær. Time2be

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

Hjertetræning. Så dån holder du dit hjerte å bent. Birgitte Hånsen. Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights reserved

Kreativiteten findes i nuet

På egne veje og vegne

HANS CHRISTIAN ANDERSEN

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.

Livet giver dig chancer hver dag

Identitet og værdighed i en forandringens tid

Senest opdateret: 30. maj 2010 kl. 12:40. Version i den trykte udgave: 29. maj 2010

Citater fra: Af Jes Dietrich

Tekster: Sl 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15

Og nej, jeg har ikke altid så meget energi, som når jeg står på scenen, men jeg skaber nok energi til at leve det liv, som jeg ønsker mig, og du kan

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Til min far Gordon Benner og min bror Colin Benner som har lært mig så meget om at vælge Guds vej

16.s.e.t. 20. sep Høstgudstjeneste.

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Ignatius, min ven, samarbejdspartner og hjælper fra den åndelige verden, kom med denne kommentar til spørgsmålet:

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Mariæ Bebudelsesdag d Luk.1,26-38.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Sandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1?

Sådan takles frygt og bekymringer

TGF Fadervor bøn i praksis

Når udviklingshæmmede sørger

Sandhed - del 2 To typer af sandhed

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Maj-juni serien Episode 4

Første kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100%

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Guide. Kom op på. sider trænings -hesten igen. Marts Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

Bedre Balance testen:

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

Prædiken til 3. s. i fasten kl i Engesvang

Prædiken til langfredag, Mark. 15, tekstrække.

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl

RIKKE HERTZ - SPIRITUEL UDVIKLINGSREJSE -

Syv veje til kærligheden

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Min spirituelle handlingsplan

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016

1.s i Fasten d Matt.4,1-11.

GUDRUN BOOST. Styrken er inden i dig. Det har den altid været. Er du villig til at udvide din tænkemåde og vække denne styrke til live? Louise L.

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

LUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig

ugepraksis et billede på dit liv

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Spring ud i livet 8 veje mod et bevidst og værdifuldt liv

Sebastian og Skytsånden

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt

Forældre Loungen Juli 2015

Transkript:

Medi tat ion h j ert et

Sally Kempton Medi tat ion hjert et På dansk ved Inge Bielefeldt I AM SERIEN

Meditation fra hjertet Copyright Sally Kempton 2011 Original titel: Meditation for the Love of it This translation is published by exclusive license from State University of New York Press Oversat fra engelsk af Inge Bielefeldt Dansk udgave ID ACADEMY MEDIA v/ Ole Vadum Dahl Hattenæs 7, 8600 Silkeborg www.i-a-m.dk Omslag: Charlotte Engel i samarbejde med Terese Maria Dahl Omslagsfoto: Marek Chalupnik Redaktion: Marielle Nielsen Hansen Layout: Pamperin & Bech Tryk: Special-Trykkeriet Viborg A/S 1. udgave, 1. oplag 2014 ISBN: 978-87-996624-7-0 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele deraf er forbudt uden forlagets skriftlige tilladelse ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte citater til brug i anmeldelser.

Indhold Forord 7 Indledning 11 Introduktion At få øjnene op for meditation 15 1 Det tillokkende ved meditation 21 2 Hvordan oplever vi det indre selv? 37 3 Forberedelse til meditation 60 4 At vælge den rigtige port 80 5 At bevæge sig indefter: at praktisere enhed 115 6 At arbejde med sindet, del I At navigere i tankestrømmen 130 7 At arbejde med sindet, del II Frigør dine tanker 145 8 Lad shakti føre an 164 9 Hvor befinder du dig? Et landkort til meditationsrejsen 183 10 At forlade ud af meditationen: fordybelse, genkaldelse og dagbogsskrivning 230

11 En mediterendes dagligdag: at fastholde indre opmærksomhed 240 12 Tre ugers gennembrudsprogram 257 13 Modningsprocessen 282 Efterord Lad den indre dans udfolde sig 289 Appendiks 1 291 Appendiks 2 301 Tak 322 Noter 324 Integral litteratur på dansk 333 Integrale ressourcer i Danmark 336

Forord Det særlige for mig ved meditation er, at det er noget, jeg gør det meste af tiden. Hvis meditationen er andagtsfuld, fokuseret og målrettet koncentration på en enkelt tanke, ide eller følelse ja, så er jeg faktisk rigtigt god til det. Ved du, hvad jeg mediterede over i morges, da jeg gik tur med hunden i den dejlige sommerskov? Jeg havde haft et skænderi med en ven, og jeg mediterede over, hvor uretfærdigt han havde behandlet mig. Med andagtsfuld, fokuseret, målrettet koncentration. Jeg fik min meditationsperiode kogt ned til et enkelt ord, der rungede som et ekko i hovedet: uretfærdigt, uretfærdigt, uretfærdigt, uretfærdigt, uretfærdigt Så det var en vellykket, stimulerende måde at bruge et par fokuserede timer på. Men det er ikke det eneste, jeg kan! Sommetider fortaber jeg mig også i denne dybe, gamle meditationsrille: træt, træt, træt, træt, træt Andre dage er det: stresset, stresset, stresset, stresset, stresset Eller: sulten, sulten, sulten, sulten, sulten Og selv om disse meditationsperioder selvfølgelig er inderligt opløftende, begynder man efter nogen tid at spekulere på, om man måske kunne bruge sit sind på en bedre måde. Man begyn- Forord 7

der at spekulere på, om man kun er det en konstant messen af beklagelser, behov, indignation, frustration, træthed. Er det virkelig sådan, du har lyst til at bruge dit eneste mirakel af et liv på jorden? I et lukket mentalt bur med evig bla-bla-bla? Nej, heller ikke jeg. Det er derfor, at jeg i årenes løb har arbejdet på at erstatte mine tilfældige meditationsperioder med bevidste meditationsperioder hvilket vil sige, at jeg har stræbt efter at lære kunsten at udskifte den verdslige larm med et sind fyldt med stille undren. Det, som jeg virkelig ønsker (og hvad jeg tror, vi alle ønsker inderst inde), er evnen til at vælge mine egne tanker frem for at leve i det abebur, som huser min uhæmmede menneskehjerne der sommetider er klynkende, sommetider vred, sommetider sløv, men altid knevrende. Min rejse begyndte for mere end 10 år siden, da jeg på grund af fysisk sygdom begyndte at praktisere hatha-yoga, men fandt mig selv forunderligt tryllebundet af de korte (men stærke) perioder af vejledt meditation, som fulgte efter hver øvelse. Min nysgerrighed omkring den følelse den absolut uvante følelse af fred og velvære, som meditationen kortvarigt gav mig fik mig til at søge læremestre, som kunne lære mig denne praksis. Heldigvis for mig førte denne søgen mig til Sally Kempton, hvis beretninger om meditation ikke bare var nyttige, men reddede mit liv. Sallys vidunderlige gave er, at hun er totalt nede på jorden. Ikke alene er hun en af verdens bedste læremestre inden for meditation, men hun er også en af os. Det er lykkedes hende frygtløst at udforske universets ydre dimensioner uden nogensinde at miste sin venlige og varme stemme. Men det allerbedste er, at Sally er ærlig om sine egne ufuldkommenheder. Hun er ikke bange for 8 MEDITATION FRA HJERTET

at dele sine egne skuffelser, sine egne frustrerende perioder, hvor hun fuldstændigt mistede glæden ved meditation, og den blev til en utilgængelig, tør og sur pligt. Og så viser hun os, hvordan hun fik glæden ved den tilbage, hvordan hun stædigt kæmpede sig tilbage til kilden til varig glæde. Og så viser hun os, hvordan vi kan nå dertil. Sallys jordnærhed at hun er enestående at tale med er en uvurderlig gave på et område, hvor underviserne alt for ofte bliver kommanderende, kværnende despoter af mærkelige ting og sager. En overlegen perfektionist er ganske enkelt ikke det, man har brug for, når man skal lære den umådeligt vanskelige praksis, som meditation i virkeligheden er. Man har ikke brug for nogen, som får en til at få det endnu værre over sine meget naturlige menneskelige svagheder. I stedet har man brug for ægte varme og forståelse, tålmodighed og indføling. Og Sally har det hele. Men ud over det er hun et omvandrende leksikon. Meditation fra hjertet er som et kostbart kort, som generøst gives videre fra en garvet og erfaren pilgrim. Tænk på denne bog som den vigtigste rejsefører, du nogensinde støder på, skrevet af en sand nomade af sindet en, der har stået over for alle mulige dæmoner, åbnet hver eneste snydedør og udgravet alle mystiske skjulte landsbyer, som bevidstheden kan rumme og som nu tilbyder at vise dig vejen. Tag imod hendes råd. Tag imod hendes opmuntring. Ja tag også imod hendes tips. (Du får brug for hvert eneste af dem på din rejse). Men det allervigtigste er, at du tager lidt af Sally Kemptons gejst med på rejsen den uimodståelige sjove del af hende, som er klar over, at meditation ikke kun skal være en livline eller en redning, men også kan være et eventyr, intet mindre end en enorm henrykkelse, en betagende forandring af selvet. Hvad kan ellers Forord 9

være vigtigere i vores korte, forunderlige liv end at omdanne os selv, molekyle for molekyle, i en oplevelse af ren kærlighed? Tag imod læren, og se dit sind begynde at ændre sig. Og se så, at dit liv begynder at ændre sig. Som Sally så smukt siger det: Lad den indre dans udfolde sig. Hvorfor ikke begynde med det samme? August 2010 Elizabeth Gilbert MEDITATION FRA HJERTET

Indledning Jeg lærte at meditere af en indisk guru, en mester, der tilbad virkeligheden som en guddommelig energi, eller shakti. Han var en yogi med vidtgående evner og umådelig disciplin, der brugte abstrakte ord som bevidsthed, opmærksomhed og Gud til at beskrive mysteriet om livets kerne. Men det allervigtigste, han lærte mig, var at få forbindelse til den pulserende energi, der gør livet skønt og lifligt, og samtidig være sig bevidst om en konstant observerende, neutral tilstedeværelse, uanset hvad man laver. I de år, hvor jeg boede hos ham, og i årene siden har hans eksempel ansporet mig til at gøre alt, hvad jeg kunne, for at forene de to sider af min natur den andagtsfulde, følelsesfulde del, som elsker den rørende glæde ved et hjerte, der åbner sig, og den objektive vidende, som holder alle erfaringer i en rummelig bevidsthed. Denne fusion af at vide og at elske er det, som jeg kalder for andagtsfuld, eftertænksom tantra. Det er det, som inspirerer mig til at meditere. Det er det, som jeg forsøger at formidle i denne bog. Denne måde at meditere på er tantrisk, idet den erkender verden og os selv som et tæppe vævet af en enkelt intelligent energi. Den er andagtsfuld, fordi den skaber en kærlig opmærksomhed på os selv og verden. Den er eftertænksom, fordi den får os til at Indledning 11

vende indefter og dvæle i den indre rummelighed, hvor vi kender selvet som ren transcendent bevidsthed. Jeg må også definere, hvad jeg mener, når jeg bruger ordet tantra. Der findes mange skoler af tantra, men den tantriske tradition, som jeg følger, er i sin essens en systematik, et sæt yogiske praksisser, som stiler efter at forbinde os (yoga betyder åg) til den ærefrygtindgydende energi i kernen af alt. En fundamental præmis for tantra er, at en dygtig mediterende kan bruge hvad som helst ethvert øjeblik, enhver følelse, enhver oplevelse til at forene sig med det guddommelige. Den centrale tantriske strategi er at udnytte og kanalisere alle vores energier, inklusive dem, der tilsyneladende er distraherende eller obstruerende, snarere end at forsøge at undertrykke eller komme af med dem. Når vi gør det, kan energien, der er indeholdt i vores tanker, følelser, vores sindsstemninger og selv i intense følelser som vrede, rædsel eller begær udfolde sig og åbenbare det fundament, der ligger til grund for alt, selve bevidsthedens rene skabende potentiale. Tantrikere kalder dette kreative potentiale for shakti. Shakti, det såkaldte feminine aspekt af guddommelig realitet (i den hinduistiske tradition ofte personificeret som en gudinde), er den subtile pulsering af kreativ kraft, som gennemstrømmer alle oplevelser. Den er normalt så subtil og skjult, at det at stille ind på shakti kan føles, som om et slør for sanserne forsvinder, eller som det øjeblik i Troldmanden fra Oz, hvor landskabet skifter fra sort-hvid til farve. I vores reflektive øjeblikke kan følelsen af shakti opnås ved at mærke den livskraft, som pulserer i åndedrættet, og den opleves ofte som strømme af energi, der flyder i kroppen. I yogatraditionen kaldes denne indre shakti for kundalini. Det er 12 MEDITATION FRA HJERTET

bogstaveligt talt den kraft, som driver spirituel udvikling. Kundalini har hundredvis af facetter, men en af de simpleste måder, vi oplever den på, er som et let træk af energi sommetider kaldet meditationsstrømmen der drager sindet indad, når vi mediterer. Mange af øvelserne i denne bog er med til at lede opmærksomheden til denne energifyldte tilstedeværelse i sind og krop. Bogen indeholder også nogle andagtsfulde praksisser og påkaldelser. Jeg har taget dem med her af samme årsag, som jeg praktiserer dem: fordi de er med til at vække hjertet og gøre os modtagelige for den kærlighed, som er livets sande essens. Indledning

INTRODUKTION At få øjnene op for meditation En sommereftermiddag under et meditationsophold gik det op for mig, at jeg rummer hele universet. Det skete ganske uventet, var som et pludseligt sug. Jeg sad med lukkede øjne i et rum med flere hundrede mennesker omkring mig, jeg var meget bevidst om sanseindtrykkene i min krop og den svage raslen, hosten og alle de andre lyde omkring mig. Det næste, jeg oplevede, var en form for implosion. I stedet for at være omkring mig var rummet med alle dets sanseindtryk og lyde inde i mig. Min opmærksomhed begyndte at svulme, til jeg kunne føle jorden, himlen og selv galaksen inde i mig. I det øjeblik forstod jeg med en vished, som var både opstemmende og skræmmende, at der kun er én ting i universet det er bevidsthed, og den bevidsthed er mig. Oplevelsen fortonede sig efter en times tid, men den forståelse, jeg fik, er aldrig forsvundet. På det tidspunkt havde jeg i et par år været undervejs ad en snoet spirituel vej. Som så mange andre begyndte jeg ikke at meditere, fordi jeg higede efter indsigt, men fordi jeg befandt mig i en moderat livskrise og håbede at få det bedre ved at meditere. Jeg boede i New York, skrev for Esquire, New York Magazine og The At få øjnene op for meditation 15

Village Voice og førte den tilværelse, som min venstreorienterede humanistiske opdragelse havde stukket ud for mig, og var stolt af min hippe livsstil. På overfladen var alt fint. Jeg havde fået et forskud fra et stort forlag, en ny kæreste, som jeg var overbevist om, var mit livs kærlighed, en lejlighed med en rimelig husleje og en kronisk rastløshed og lettere fortvivlelse, som aldrig helt forsvandt. Jeg havde allerede stiftet bekendtskab med ægteskab, politik, romantik, psykoterapi og glæden ved penge uden at finde en kur mod min ulmende følelsesmæssige smerte. Meditation fristede, fordi det lod til at være en måde, jeg kunne finde mine rødder på. Selv dengang, hvor meditation stadig blev anset som noget, helgener, hippier og andre excentrikere foretog sig, blev det opfattet som en glimrende måde til at skabe ro i sindet på. Min nye kæreste var tilfældigvis en erfaren rejsende på den spirituelle vej. Han ansporede mig til at tage et tre måneders spirituelt kursus hos en boliviansk lærer ved navn Oscar Ichazo. Kurset lovede indsigt hvilket ikke indtraf, i hvert fald ikke for mig. Det konfronterede mig imidlertid med nogle indre dæmoner, som jeg havde gjort mit bedste for at ignorere. Det fik mig også til at forelske mig i både yogisk visdom og det spirituelle fællesskabs rensende kraft. Jeg begyndte snart at hige efter indre oplevelser, samtidig med at jeg lærte mit eget egos tricks at kende. Så da jeg ankom til det meditationsrefugium den sommer, hvor jeg havde oplevelsen af implosion, var jeg parat til at lade meditationen forvandle mig. Det var derfor, jeg var kommet: Seminaret var under ledelse af en meget anset åndelig mester fra Indien, berømt for at kunne åbne op for andres meditative dybder. Efter den bevidsthedsudvidende meditation fik jeg et helt nyt forhold til mig selv og min egen indre verden. 16 MEDITATION FRA HJERTET

Jeg fik øjnene op for en verden, der funklede af kærlighed og mening, og jeg var sikker på, at jeg havde fundet svaret på alt det, jeg ønskede i livet. Min bevidsthedsudvidelse varede ikke ved, ej heller ekstasen, men ligesom selve udvidelsen, så ændrede den alt. Den meditationslærer, i hvis tilstedeværelse min oplevelse opstod, blev min guru den lærer, hvis overføringer og vejledning ville guide min praksis i årene fremover. Og meditation blev den rette vej for mig. Kundalini og meditation Det, der skete den eftermiddag, var en vækning af kundalini-shakti, den indre energi, som næsten alle esoteriske traditioner betragter som kraften bag spirituel transformation. Kundalini (der helt konkret betyder spiral-energi og den kaldes sådan, for når energien er inaktiv, siges den at være rullet sammen i en spiral) kan vækkes på flere måder: gennem yogastillinger, gennem dyb meditation eller, som det skete den eftermiddag, gennem overførsel af energi fra en læremester, hvis egen kundalini er aktiv. Vækkelsen af kundalini kan være let eller dramatisk, men når det sker, bringer det åndens energi ind i forgrunden af vores liv, ændrer vores prioriteter og vækker skjulte ressourcer af kærlighed, forståelse og indsigt. Kundalinis magt udfolder sig, mens vi mediterer. Den vækkede energi trækker os ind i en meditativ tilstand og begynder at vise vejene i vores indre landskab, mens det stiller krop og sind ind på et nyt niveau af nuancer og opmærksomhed. Med tiden ændrer kundalini vores syn, til vi ser verden, som den virkelig er: ikke hård og uvejsom og uigenkaldelig anderledes, men fyldt med en eneste kærlig energi, som forbinder os med hinanden og med verden. At få øjnene op for meditation 17

Denne opvågnen har haft en enorm effekt på mit liv. Det har især ændret min følelse af væren. Efter at have set den storhed ved jeg, at uanset hvor fordybet jeg er i mine tanker eller følelser eller planer, vil en del af mig altid vide, at jeg indeholder noget mere ud over alt det: at jeg også er altfavnende bevidsthed. I årenes løb er jeg kommet til at måle min spirituelle udvikling ud fra, i hvor høj grad jeg er tunet ind på den første indsigt ud fra, i hvor høj grad jeg kan identificere mig med bevidsthed snarere end med den person, som jeg sommetider tror, jeg er. Det har været en vej med mange sidespor og hårnålesving. Men lidt efter lidt kommer man på rette kurs. Jeg har mediteret dagligt i næsten 40 år, og selv om det har taget noget tid, er jeg nået dertil, at jeg regner med at træde ind i rummet med udvidet bevidsthed et stykke tid hver dag. Med tiden har meditationen gradvis mindsket min følelse af kun at være denne fysiske person, defineret af min historie, mit udseende, min intelligens, mine perceptioner og følelser. Meditationen har lært mig at identificere mig usikkert til at begynde med og så mere og mere sikkert med den mere subtile del af mig selv, med det sted med rummelighed bag tankerne, med den blide energi i mit hjerte. Med den pulsering af ren udstrakthed, som opstår, når tanker svinder bort. Med kærlighed. Fra begyndelsen har den siddende meditation været den sikreste måde for mig til at få forbindelse til ren værens mildhed på. Jeg har elsket det. Selvfølgelig har min kærlighedsaffære med meditation været som ethvert andet forhold under udvikling. Der har været op- og nedture, tider, der var frugtbare, og andre, der tilsyneladende var golde. Meditative tilstande kommer jo spontant og naturligt. De kommer pludseligt og i deres egen form, er gaver fra 18 MEDITATION FRA HJERTET

kundalini. Jeg har haft øjeblikke af spontan meditation, mens jeg har været ude at gå, skrevet eller siddet i et møde. Der har også været uger, hvor jeg slet ikke har kunnet få kontakt og meditere. Meditation er ofte uventet og kan på ingen måde forceres. Tilgangen til meditation må dog heller ikke være passiv og det er formålet med denne bog. Den indsats, der kræves af en mediterende, er ganske lille, det handler kun om at kunne tune sig ind og også om opmærksomhed. Det er noget, vi lærer efterhånden, og vi lærer det ved at meditere. Heldigvis kan meget af det, som vi lærer, deles med andre, og i årenes løb hvor jeg har arbejdet med elever og afholdt klasser og seminarer i meditation, har jeg opdaget, at nogle af de stillinger og øvelser, som har hjulpet mig, også har været nyttige for andre. Denne bog har udviklet sig som et tilbud til andre, der mediterer seriøst, for på den måde at dele visse principper og stillinger, som meditation har lært mig, og som ikke alene ser ud til at fungere for mig, men også for andre. Det vigtigste princip at forstå omkring meditation er dette: Vi mediterer for at kende os selv. Vi tænker ofte på meditation som en praksis eller en proces, men meditation er også et forhold. Hvis det er en proces, så er det processen med at indgå i et kærligt forhold til vores bevidsthed. I Bhagavad Gita definerer Krishna meditation for sin discipel Arjuna ved at sige dhyanen atmani pashyanti, som betyder: I meditation ses Selvet [den rene bevidsthed, som er vores essentielle natur]. 1 Det lyder som en enkel nok udtalelse, men efterhånden som vi mediterer, indser vi, at det at kende Selvet langtfra er simpelt. Hvilket selv møder vi, når vi mediterer? Det større Selv, selvfølgelig, atman, som de indiske vismænd kalder det, den lysende bevidsthed hinsides det kauserende sind. Men vi møder også en masse andre aspekter af os selv, deriblandt At få øjnene op for meditation 19

de dele af os, der lader til at hindre os i at opleve vores inderste væsens essens. Hvis vi giver os selv lov til at engagere os fuldt i meditationen, er en af velsignelserne, at vi ikke kun kommer til at se alt dette, men også lærer, hvordan vi bevæger os gennem det med kærlighed. Ved denne daglige handling med at dykke ned i vores indre verden føres de adskilte dele af os selv sammen. Vores personligheds løse ender smelter sammen med vores bevidsthed, og vi bliver hele. Selvfølgelig sker dette niveau af transformation ikke fra den ene dag til den anden. Det er her, vi sommetider bliver forvirret. De fleste af os går ret naivt ind i meditation. Med os har vi forventninger, ideer, antagelser. Vi forestiller os for eksempel sommetider, at gode meditationsperioder er som en slags forlængede hvedebrødsdage, hvor vi vandrer gennem lyksalige enge og flyder gennem dybe laguner af fred. Hvis vores forhold til den indre verden bliver besværlig, kedelig eller mere Ånden er så nær, at du intim, end vi havde regnet med, bliver vi ikke kan se den! Men ræk ud efter den Vær frustrerede, skuffede eller endog skamfulde. Så beslutter vi måske, at vi egentlig ikke ikke som rytteren, der galopperer hele natten er så gode til at meditere, og det er ofte her, og aldrig ser den hest, som er under ham. at vi giver op. RUMI Vi ville have det meget bedre, hvis vi var 2 klar over, at meditation er som ethvert andet nært forhold: Det kræver tålmodighed, dedikation og dyb tolerance. Ligesom vores møder med andre kan være vidunderlige, men også forvirrende, skræmmende eller endog irriterende, så kan vores møder med selvet have deres egen stemning og nuancer. Som ethvert andet forhold ændrer det sig med tiden. Og det indgås bedst med kærlighed. 20 MEDITATION FRA HJERTET