Halvårsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou
Udvikling og forventninger Risici og risikostyring Indhold Foreningsoplysninger.... 3 Ledelsesberetning... 4 Udvikling og forventninger... 5 Risici og risikostyring... 9 Påtegninger... 12 Ledelsespåtegning... 12 Beretning og halvårsregnskab: 1. januar 30. juni 20... 13 Information om indhold i afdelingernes beretning og halvårsregnskab... Anvendt regnskabspraksis... Afdeling Selection Beretning... 17 Resultatopgørelse, balance og noter... 19 Afdeling Nordic Alpha Beretning... 20 Resultatopgørelse, balance og noter... 22 Afdeling Danske Aktier Beretning... 23 Resultatopgørelse, balance og noter... 25 Afdeling Emerging Markets Aktier Beretning... 26 Resultatopgørelse, balance og noter... 28 Afdeling Classics Beretning... 29 Resultatopgørelse, balance og noter... 31 Afdeling European High Yield Beretning... 32 Resultatopgørelse, balance og noter... 34 Afdeling US High Yield Beretning... 35 Resultatopgørelse, balance og noter... 37 Afdeling Emerging Markets Debt Beretning... 38 Resultatopgørelse, balance og noter... 40 Grafisk produktion: meyer & bukdahl as 2 Halvårsrapport Indhold 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Investeringsforeningen Gudme Raaschou Halvårsrapport Indhold 20 2
Udvikling og forventninger Risici og risikostyring Foreningsoplysninger Forening Investeringsforeningen Gudme Raaschou Falkoner Allé 53, 3., 2000 Frederiksberg Telefon: 38 66 00 Hjemmeside: www.gudme-invest.dk E-mail: gr@invest-administration.dk CVR-nr.: 25 70 57 50 Reg.nr. i Finanstilsynet: 11.127 Stiftet: 1. november 2000 Hjemsted: Frederiksberg Kommune Regnskabsår: 1. januar-31. december Bestyrelse Lisa Herold Ferbing (formand) Kjeld Iversen (næstformand) Niels Mazanti Jes Damsted Investeringsforvaltningselskab Invest Administration A/S Falkoner Allé 53, 3., 2000 Frederiksberg Telefon: 38 66 00 Revisor Ernst & Young P/S Osvald Helmuths Vej 4, Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon: 73 23 30 00 Depotselskab og navnenoteringssted Lån & Spar Bank A/S Højbro Plads 9-11, Postboks 2117, 10 København K Telefon: 33 78 20 00 Tilsynsmyndighed Finanstilsynet Århusgade 110, 2100 København Ø Telefon: 33 55 82 82 Halvårsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Foreningsoplysninger 3
Udvikling og forventninger Risici og risikostyring Ledelsesberetning 1. halvår 20 viste positive afkast for såvel aktier som på de højt forrentede erhvervsobligationer. Samlet bidrog driftsresultatet med 0,3 mia. kr. til foreningens formue. En nettoafgang i enkelte af foreningens afdelinger medførte en reduktion i formuen på 0,6 mia. kr. Sammen med en udlodning efter den ordinære generalforsamling på i alt 213 mio. kr. til foreningens investorer, betød det, at foreningens formue blev reduceret fra 4,3 mia. kr. ultimo 20 til 3,7 mia. kr. ultimo 1. halvår 20. Aktieafdelingerne opnåede positive afkast i 1. halvår. Det højeste afkast blev opnået i afdeling Danske Aktier, der i 1. halvår steg med 19,9%, og det laveste i afdeling Emerging Markets Aktier, hvor afkastet blev 8,9%. Performance var svingende med et pænt merafkast i afdelingerne Nordic Alpha og Classics. Obligationsafdelingerne opnåede også positive afkast i 1. halvår. Det højeste afkast blev opnået i afdeling US High Yield, der fik et afkast på 2,6%, og det laveste i afdeling Emerging Markets Debt, hvor afkastet blev 0,8%. Bortset fra denne afdeling var performance tilfredsstillende med afkast tæt på afkast opgjort ud fra afdelingernes benchmark. Afdelingernes resultat, afkast og formue i 1. halvår 20 Resultat Afkast Formue, ultimo afkast Afdeling (mio. kr.) (%) (%) (mio. kr.) Selection 55,4,67 11,66 323,4 Nordic Alpha 19,2 17,31,23 128,5 Danske Aktier 63,2 19,92 20,94 368,9 Emerging Markets Aktier 134,7 8,87 11,97 622,8 Classics,3 13,22 11,96 176,7 European High Yield 20,8 1,63 1,68 1.670,2 US High Yield 5,4 2,58 2,49 188,4 Emerging Markets Debt,3 0,79 4,04 220,3 I alt 327,3 3.699,2 4 Halvårsrapport Ledelsesberetning 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Investeringsforeningen Gudme Raaschou Ledelsesberetning Halvårsrapport 20 4
Udvikling og forventninger Risici og risikostyring Udvikling og forventninger Ved indgangen til 20 var der forventning om, at verdensøkonomien var på vej fremad. Vækstforløbet blev hjulpet frem af markante pengepolitiske lempelser i især USA, der er kommet hurtigere ud af perioden med lavvækst end Europa, hvor pengepolitikken har været lempelig, men ikke i samme markante omfang. Ved udgangen af 1. halvår kan det konstateres, at forventningerne til den globale vækst kun i et vist omfang er blevet indfriet. Globalt set er væksten langsomt på vej opad. Dog var optimismen til den økonomiske vækst for stor i forhold til realiteterne. I USA og i Storbritannien er væksten bremset lidt op fra relativt høje niveauer, mens væksten i Europa er på vej opad. Væksten i emerging markets lande har udviklet sig som ventet. Væksten i Kina taber stadig momentum, mens Indien buldrer afsted. De råvareproducerende og oliefølsomme lande, Brasilien og Rusland, er hårdt ramt og er i recession. Den europæiske centralbank, ECB, igangsatte som ventet et opkøbsprogram af obligationer med det formål at tilføre likviditet, og opnå øget økonomisk aktivitet, og har siden marts købt obligationer for 60 mia. euro om måneden, hvilket pressede obligationsrenterne yderligere ned. Schweiz oplevede samtidig en stor valutaindstrømning og besluttede at slippe schweizerfrancens midlertidige binding til euroen. Danmarks Nationalbank blev kort efter et ufrivilligt omdrejningspunkt for spekulation om, hvorvidt Danmark kunne opretholde fastkurspolitikken, der har været en forankret del af dansk økonomi siden 1982. Danske pensionskasser flyttede investeringer fra udlandet og hjem til danske obligationer, ligesom udenlandske investorer viste interesse for danske obligationer. For at bremse stigningerne i den danske krone overfor euroen, sænkede nationalbanken renten ad tre omgange til -0,75% på indskudsbeviser og stoppede midlertidigt for al udstedelse af danske stats- og skatkammerbeviser. Danmark er sammen med Schweiz det land i verden, som har de laveste toneangivende pengepolitiske renter. De lave renter førte til to store konverteringsbølger til nye lavere forrentede obligationer på det danske marked for realkreditobligationer. Siden midten af april steg obligationsrenterne igen i lyset af, at renteniveauet var presset meget langt ned, samt at de økonomiske nøgletal for Europa begyndte at vise positive takter. Den amerikanske centralbanks, Federal Reserves, politik har været i fokus efter udmelding om, at nulrentepolitikken snart forlades. Centralbanken har kædet tidspunktet herfor sammen med udviklingen og styrken af det økonomiske opsving. Derfor er tidspunktet for den første renteforhøjelse løbende blevet udskudt. Euroen, og dermed den danske krone, fortsatte i 1. halvår sin svækkelse overfor den amerikanske dollar. Svækkelsen af euro overfor dollar er på knap 9%, hvorved svækkelsen de seneste 12 måneder er på 22%. Selv om olieprisens kollaps i 4. kvartal 20 har givet et økonomisk tilskud til husholdningsøkonomien, så har privatforbruget i såvel USA som i Europa udviklet sig i et afdæmpet tempo. Det samme har virksomhedernes investeringer, selv om lav rente kan understøtte finansieringsmulighederne. Udviklingen vidner om, at såvel forbrugerne som virksomhedslederne i kølvandet på finanskrisen har ændret adfærd med hensyn til forbrug og investeringer. Krisen mellem Vesten og Rusland omkring udviklingen i det østlige Ukraine forblev uforandret og uforløst i 1. halvår. Men den havde ingen direkte negativ effekt på udviklingen på finansmarkederne. Derimod blussede gældskrisen i Europa op igen. Grækenland, der i 2012 fik eftergivet 65% af landets statsgæld, kunne fortsat ikke afdrage på dets lån. Skiftende regeringer har ikke gennemført de løfter, de afgav til EU og IMF i forbindelse med redningsplankerne. Men denne gang synes EU og IMF at stille mere ultimative krav til de græske politikere. Forhandlingerne mellem EU og IMF på den ene side og den græske regering på den anden side var langstrakte, og ved udgangen af juni var forhandlingerne brudt sammen, og Grækenlands exit fra eurosamarbejdet var tæt på at være en realitet. Obligationsmarkederne Ved indgang til 20 var det forventningen, at pengepolitikken ville bidrage til, at renteniveauerne i Europa ville forblive på det historisk udsædvanligt lave niveau. Ved indgangen til 20 var renten på en 2-årig dansk statsobligation på -0,03%, men renten Halvårsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Udvikling og forventninger 5
Udvikling og forventninger Risici og risikostyring faldt i forbindelse med valutaindstrømningen i februar til -1%. Det skabte også et nedadgående pres på renten på de 10-årige statsobligationer, hvor renten faldt fra 0,85% til 0,1%. Den udvikling var helt uventet. I midten af juni var den 10-årige rente steget igen til 1,%, for så at falde til 1% i slutningen af juni. Ved indgangen til året var de danske obligationsrenter højere end de tilsvarende tyske renter. Den 10-årige danske rente var 0,3% højere end den tyske, men i midten af februar var de danske renter 0,2% under de tyske og ved udgangen af juni 0,2% over de tyske. De store rentebevægelser påvirkede også markedet for realkreditobligationer. Boligejerne omlagde lån for ikke mindre end 100 mia. kr. både ved terminen 1. januar og terminen 1. april. Det er et konverteringsomfang, der aldrig er set tidligere. De mange indfrielser, og den tilsvarende markante udstedelse af 2%-serier, kombineret med de seneste måneders markante rentestigninger, satte det danske realkreditmarked under pres. Kreditspændene blev udvidet betydeligt, og afkastene har været negative. For en 30-årig konverterbar realkreditobligation med en kuponrente på 3% var afkastet i 1. halvår minus 2,5%. Kreditmarkederne Kreditmarkederne har i 1. halvår givet positive afkast. Både i USA og i Europa er rentekurven blevet mere stejl, da renten på de 10-årige statsobligationer er steget, mens renterne på de 2-årige statsobligationer har været nogenlunde uforandrede. Kreditspændet i forhold til statsobligationer var, på trods af store udsving de seneste måneder, tæt ved uforandret set over halvåret som helhed. Dermed har der været et afkast på henholdsvis knap 2,5% i USA og 1,75% i Europa. I modsætning til 20 var det ikke obligationerne med den højeste kreditværdighed, der gav de højeste afkast, men derimod de lavere ratede B- og CCC-ratede obligationer. Kreditspændet på europæiske high yield obligationer er igennem 1. halvår blevet udvidet fra 418 basispoint ved indgangen til 20 til 441 basispoint ved udgangen af juni måned. Konkursraten befinder sig fortsat på et meget lavt niveau. Den globale konkursrate lå i 1. halvår stabilt omkring 2%, hvilket er væsentligt under det historiske gennemsnitlige niveau, som ligger på 4,5%. Konkursraten var lavest i USA, ca. 1,6%, mens den var lidt over 2% i Europa. Aktiemarkederne Der var store kursstigninger på aktiemarkederne i 1. halvår. De danske aktier var igen helt i front med afkast på over 20%, efterfulgt af de øvrige nordiske, de globale og de europæiske aktier. Emerging markets aktierne kunne ikke følge den meget positive udvikling, men afkastet var 12%. Samlet set var kursstigningerne noget over forventningerne ved indgangen til året. Verdensøkonomien er langsomt på vej fremad, hvilket øger sandsynligheden for vækst i virksomhedernes indtjening. Selv nøgletallene for den europæiske økonomi begyndte at vise positive takter. Da det så ud til, at ECB s opkøbsprogram var en realitet, gav det en meget positiv reaktion i aktiekurserne. Derudover viste nøgletallene for den amerikanske økonomi lidt svaghedstegn. Det var paradoksalt nok positivt for aktierne, da tidspunktet for den første amerikanske renteforhøjelse dermed blev udskudt. Frem til midten af april var risikoaversionen hos aktieinvestorerne stærkt nedadgående. Medvirkende til den positive udvikling var givetvis også, at det lave renteniveau gav investorerne et incitament til at søge mod aktier. I løbet af 2. kvartal vendte usikkerheden om holdbarheden i eurosamarbejdet tilbage i forventningsdannelsen. Derfor var der i 2. kvartal en korrektion i aktiekurserne. Sektormæssigt var Health Care globalt set helt i front med afkast på godt 22% i årets første seks måneder, mens Energi gav et afkast på 3,5%. Den meget positive kursudvikling på de globale aktiemarkeder er dog ikke på baggrund af en tilsvarende vækst i virksomhedernes indtjening, men mere på grund af en forventning om, at der i de kommende år kommer en kraftig vækst i indtjeningen. En alternativ forklaring på den positive udvikling er også, at investorerne har reduceret afkastkravet til aktieinvesteringer, da renteafkastet på obligationerne er rekord lavt. Samlet set og i et historisk perspektiv er værdiansættelsen af aktierne, målt på de traditionelle nøgletal for værdiansættelsen, såsom prisen 6 Halvårsrapport Udvikling 20 og forventninger Investeringsforeningen Gudme Raaschou Investeringsforeningen Gudme Raaschou Udvikling og Halvårsrapport forventninger 20 6
Udvikling og forventninger Risici og risikostyring for en krones overskud, Price/Earning, på et højt niveau. Forventninger I forhold til forventningerne ved indgangen til året er de overordnede budskaber stadig gældende: Væksten i verdensøkonomien er på vej opad, men der er et uensartet forløb på tværs af regionerne. Ved indgangen til året forventede OECD, at væksten i USA ville blive godt 3% i 20, men her ved halvåret er forventningen nu kun 2%. Omvendt er der mere optimisme til væksten i Europa. For Europas vedkommende er forventningen opjusteret fra 1,1% til 1,4%. I Kina revideres forventningerne fra 7,1% i starten af året til nu 6,8%. Samlet set bliver væksten i verdensøkonomien således næppe højere i 20 end i 20. I Europa har svækkelsen af euroen været et tiltrængt bidrag til eksportvirksomhederne, men konsekvenserne af den græske gældskrise er uafklaret og vanskelig helt at analysere. Det er dog indtrykket, at de mest negative konsekvenser af den græske gældskrise mere er af politisk end økonomisk karakter. ECB ventes også at fortsætte sit opkøbsprogram og fortsætte nulrentepolitikken for at understøtte væksten. Blandt emerging markets landene har de råvareproducerende lande stadig store udfordringer, mens de sydøstasiatiske lande har fremgang. Væksten i Kina taber fortsat momentum, mens landets betydning for verdensøkonomien fortsat stiger. Den lavere vækst i Kina betyder dog, at der forventes yderligere finansog pengepolitiske stimuli i løbet af 2. halvår. Dermed tegner der sig det samme billede som de to foregående år. Optimismen er høj ved indgangen til året, men vækstforløbet skuffer. Det afspejler sig i, at investeringer og forbrug er lavere end forventet. For USA s vedkommende har en stærk dollar, en streng vinter og omfattende arbejdskonflikter i havnene på vestkysten taget toppen af momentum af væksten i USA. Men væksten i den amerikanske økonomi er ved at være selvkørende, og har ikke i samme omfang brug for den ekstremt lempelige pengepolitik. Derfor rykker tidspunktet for, hvornår den amerikanske centralbank går væk fra nulrentepolitikken sig nærmere. Forventningen er, at centralbanken tidligst kommer med en beskeden renteforhøjelse i september. Udviklingen på obligationsmarkederne har som beskrevet været præget af store udsving i såvel de korte som lange obligationsrenter. Det er forventningen, at afkastbidraget fra de traditionelle obligationer vil være beskedent i 2. halvår, da der i højere grad ventes fokus på inflationsudviklingen og på, hvornår den amerikanske centralbank hæver renten samt muligheden for, at flere positive makroøkonomiske nøgletal kan føre til yderligere rentestigninger. Den europæiske centralbank forventes at fastholde sin nulrentepolitik og sit opkøbsprogram, hvilket forankrer de korte obligationsrenter på et lavt niveau. Aktiemarkederne begyndte året med store kursstigninger understøttet af ECB s opkøbsprogram, faldende renter og stor optimisme til den økonomiske vækst. Udviklingen i virksomhedernes indtjening og væksten i økonomierne, har ikke været så høj som forventet ved indgangen til 20, men investorerne har fortsat interesse for aktierne i lyset af de lave renter. Det har presset værdiansættelsen af aktiemarkederne opad, hvilket i sig selv øger risikoen for, at de tilbagevendende korrektioner i kursdannelsen bliver kraftige. Kendetegnende for udviklingen i virksomhedernes regnskaber de senere år er, at en stor del af virksomhedernes overskud bliver udbetalt til aktionærerne som dividende. Således har aktieinvestorerne i USA fået løbende dividendeafkast på omkring 2%. I Europa, hvor værdiansættelsen af aktierne under eurokrisen i 2012 og 2013 var forholdsvis lav, var dividendeafkastet på mellem 3,5% og 4%. I skrivende stund er forventninger til virksomhedernes indtjening, at disse niveauer kan fastholdes for såvel 20 og 2016. Det samlede afkast på aktier består dog foruden dividende også af kursstigninger (eller kursfald). Det seneste års store kursstigninger kan dog næppe fortsætte. Aktieinvestorerne bliver nødt til at reducere deres afkastkrav til aktierne i den resterende del af 20, da de nuværende kurser allerede inde- Halvårsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Udvikling og forventninger 7
Udvikling og forventninger Risici og risikostyring holder en forventning om stigende vækst i indtjeningen i 20 og 2016. Forventningerne til udviklingen på aktiemarkederne er derfor afdæmpet optimistisk. Værdiansættelsen er høj men understøttes som nævnt af lave renter. Derfor er aktiekurserne i øjeblikket mere følsomme overfor pludselige rentestigninger, hvilket dog ikke aktuelt ligger i forventningerne. Usikkerhed betyder ofte, at aktieinvestorerne reducerer deres eksponering i de pr. definition risikable aktier. Kreditobligationerne nyder godt af, at virksomhedernes fremgang mindsker risikoen for, at de ikke kan betale renter og afdrag på deres obligationsgæld. Konkursraterne er således stadig på et lavt niveau. Merrenten på de højtforrentede erhvervsobligationer, high yield, i forhold til statsobligationerne er stadig attraktiv. I USA er merrenten på 4,6%, i Europa på knap 3,9% og i emerging markets på 5,5%. Der er således positive forventninger til high hield obligationerne, selv om de lange obligationsrenter skulle begynde at stige lidt. Foreningsforhold På generalforsamlingen den 8. april 20 blev Kjeld Iversen genvalgt til bestyrelsen. Bodil Rosenbeck havde meddelt, at hun udtrådte af bestyrelsen. Ernst & Young P/S, Godkendt Revisionspartnerselskab, blev genvalgt som foreningens revisor. Endvidere blev de af bestyrelsen foreslåede vedtægtsændringer, herunder forslag om anvendelse af amerikanske depotbeviser (ADR er) og globale depotbeviser (GDR er) samt tilpasninger i investeringsområderne for foreningens to emerging markets afdelinger godkendt. Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Lisa Herold Ferbing som formand og Kjeld Iversen som næstformand. Bestyrelsen har afholdt 4 bestyrelsesmøder i 1. halvår 20. Kort om markederne i 1. halvår 20 Aktiemarkederne Det globale aktieindeks opgjort i danske kroner inkl. udbytter steg med 11,7%. Amerikanske aktier steg, målt ved S&P 500-indekset opgjort i danske kroner, med 10,1%. Emerging markets aktier, målt ved MSCI Emerging Free-indekset opgjort i danske kroner, steg med 12,0%. Det europæiske aktieindeks, steg set under et med 13,0%, målt i danske kroner. Det danske aktieindeks OMX København Totalindeks Cap inkl. udbytter steg med 20,9%. Obligationsmarkederne Det globale obligationsmarked steg med 5,6% målt ved Merril Lynch Global Broad Market Index. Danske statsobligationer fik (målt ud fra det danske obligationsindeks Nordea Constant Maturity Government 5 years) et afkast på -1,1%. Valutamarkederne Den danske krone faldt svagt i forhold til EUR og faldt med 8,9% i forhold til USD. 8 Halvårsrapport Udvikling 20 og forventninger Investeringsforeningen Gudme Raaschou Investeringsforeningen Gudme Raaschou Udvikling og Halvårsrapport forventninger 20 8
Udvikling og forventninger Risici og risikostyring Risici og risikostyring Investeringsforeningen Gudme Raaschou tilbyder aktieafdelinger, der investerer i såvel danske som udenlandske værdipapirer samt obligationsafdelinger, der investerer i udenlandske kreditobligationer. Afdelingernes generelle profil samt risikoindikator er beskrevet i de følgende afsnit. For yderligere oplysninger om risici ved at investere i afdelingerne henvises til gældende prospekt, der kan hentes på www. gudme-invest.dk. Der er forskellige risici knyttet til de enkelte afdelinger. Risikoen er udtrykt ved en risikoindikator, der er et tal mellem 1 og 7, hvor 1 udtrykker laveste risiko og 7 højeste risiko. Kategorien 1 udtrykker dog ikke en risikofri investering. 1 2 3 4 5 6 7 Lav risiko Høj risiko Afdelingens placering på risikoindikatoren er bestemt af udsvingene målt som standardafvigelse i afdelingens regnskabsmæssige indre værdi de seneste fem år og/eller repræsentative data. sig med tiden. Risikoindikatoren tager ikke højde for pludseligt indtrufne begivenheder, som eksempelvis devalueringer, politiske indgreb og pludselige udsving i valutaer. Der er historisk set typisk større risici forbundet med at investere i aktier end i obligationer, og investering i afdelinger med obligationer svarer ikke til et statsgaranteret indskud. De historiske data giver ikke nogen garanti for den fremtidige kursudvikling. Risikoindikatorerne for de enkelte afdelinger i Gudme Raaschou fremgår af skemaet nedenfor. Det er vigtigt at opnå den rigtige kombination af investeringsbeviser i forhold til ens økonomi, tidshorisont og risikovillighed. Det gælder både på tidspunktet for investeringen og løbende i opsparingsperioden. Derfor anbefales det at opsøge rådgivning. Eksempler på risikoelementer er beskrevet nedenfor. Listen er ikke udtømmende. Store historiske udsving er lig med høj risiko og en placering til højre på indikatoren (6 7). Små udsving er lig med en lavere risiko og en placering til venstre på risikoskalaen (1-2). Afdelingens placering på skalaen er ikke konstant. Placeringen kan ændre Risici knyttet til valg af investeringsbeviser i forskellige afdelinger Investeringer skal sammensættes ud fra egne behov og forventninger. Man skal derfor være bevidst om Afdelingernes generelle profil Afdeling Stiftet Investerer fortrinsvis i Risikoindikator Selection 2000 Globale aktier 6 Nordic Alpha 2004 Nordiske aktier 6 Danske Aktier 2007 Danske aktier 6 Emerging Markets Aktier 2009 Emerging markets aktier 6 Classics 1997 Danske og udenlandske aktier 5 European High Yield 2002 Europæiske erhvervsobligationer 4 US High Yield 2006 Amerikanske erhvervsobligationer 3 Emerging Markets Debt 2010 Emerging markets obligationer 4 Halvårsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Risici og risikostyring 9
Udvikling og forventninger Risici og risikostyring de risici, der er forbundet med den konkrete investering. Det kan være en god ide at fastlægge sin investeringsprofil i samråd med en rådgiver. Risici knyttet til investeringsmarkederne Risikoelementer omfatter f.eks. risikoen på aktiemarkederne, renterisikoen, kreditrisikoen og valutarisikoen. Hver af disse risikofaktorer håndteres inden for de givne rammer for de forskellige investeringsområder, afdelingerne investerer i. Et eksempel på risikostyringselementer er lovgivningens regler om risikospredning. Risici knyttet til investeringsbeslutninger Investeringsbeslutninger er langt overvejende baseret på porteføljerådgiveres handelsforslag til køb og salg af værdipapirer. Handelsforslagene udspringer af forventninger til fremtiden, der dannes ud fra kendskab til markedsforholdene f.eks. renteudviklingen, konjunkturerne, virksomhedernes indtjening og politiske forhold. Denne type beslutninger er i sagens natur forbundet med usikkerhed. Målet er at opnå et afkast, der svarer til markedsafkastet af afdelingens benchmark, så der opnås et tilfredsstillende afkast under hensyn til de investeringsområder, der investeres i, omkostninger samt rammer for risikospredning. Afdelingernes afkast er opgjort efter fradrag af administrations- og handelsomkostninger. Udviklingen i benchmark (afkastet) tager ikke højde for de almindelige omkostninger, der er ved porteføljepleje. Strategierne medfører, at investeringerne vil afvige fra benchmark, og at afkastene kan blive både højere og lavere end benchmark. et er et indeks, der måler afkastudviklingen på det eller de markeder, hvor den enkelte afdeling investerer. De væsentligste begrænsninger i investeringerne følger af de gældende regler for risikospredning. Risici knyttet til driften af foreningen og dens afdelinger Ved administration af foreningens midler er der en række forretningsmæssige risici, herunder risici i relation til investeringsbeslutningerne, f.eks. kvaliteten af de porteføljemæssige investeringsbeslutninger samt til driften af foreningen, f.eks. menneskelige og systemmæssige fejl, og til den daglige ledelses evne til løbende at holde bestyrelsen godt orienteret om foreningens forhold. Investeringsforeningen er underlagt kontrol fra Finanstilsynet og en lovpligtig revision ved generalforsamlingsvalgte revisorer. For yderligere oplysninger om de enkelte afdelinger under Investeringsforeningen Gudme Raaschou henvises til gældende prospekt for foreningens afdelinger, der kan downloades fra www.gudmeinvest.dk. Generelle risikofaktorer Enkeltlande: Ved investering i værdipapirer i et enkelt land, f.eks. Danmark, er der en risiko for, at det finansielle marked i det pågældende land kan blive udsat for specielle politiske eller reguleringsmæssige tiltag. Desuden vil markedsmæssige eller generelle økonomiske forhold i landet, herunder også udviklingen i landets valuta og rente, påvirke investeringernes værdi. Eksponering mod udlandet: Investering i velorganiserede og højtudviklede udenlandske markeder medfører generelt en lavere risiko for den samlede portefølje end investering alene i enkeltlande/- markeder. Udenlandske markeder kan dog være mere usikre end det danske marked på grund af en forøget risiko for en kraftig reaktion på selskabsspecifikke, politiske, reguleringsmæssige, markedsmæssige og generelle økonomiske forhold. Valuta: Investeringer i udenlandske værdipapirer giver eksponering mod valutaer, som kan have større eller mindre udsving i forhold til danske kroner. Derfor vil den enkelte afdelings kurs blive påvirket af udsving i valutakurserne mellem disse 10 Halvårsrapport Risici og 20 risikostyring Investeringsforeningen Gudme Raaschou Investeringsforeningen Gudme Raaschou Risici og Halvårsrapport risikostyring 20 10
Udvikling og forventninger Risici og risikostyring valutaer og danske kroner. Afdelinger, som investerer i danske aktier eller obligationer, har ingen direkte valutarisiko, og afdelinger, som investerer i europæiske aktier eller obligationer, har begrænset valutarisiko. I afdelingerne US High Yield, European High Yield og Emerging Markets Debt søges valutakursrsikoen afdækket ved anvendelse af afledte finansielle instrumenter. Selskabsspecifikke forhold: Værdien af en enkelt aktie og obligation kan svinge mere end det samlede marked og kan derved give et afkast, som er meget forskelligt fra markedets. Forskydninger på valutamarkedet samt lovgivningsmæssige, konkurrencemæssige, markedsmæssige og likviditetsmæssige forhold vil kunne påvirke selskabernes indtjening. Da en aktieafdeling på investeringstidspunktet kan investere op til 10% i et enkelt selskab, kan værdien af afdelingen variere kraftigt som følge af udsving i enkelte aktier. Selskaber kan gå konkurs, hvorved investeringen heri vil være tabt. Særlige risici ved obligationsafdelingerne Obligationsmarkedet: Obligationsmarkedet kan blive udsat for specielle politiske eller reguleringsmæssige tiltag, som kan påvirke værdien af afdelingens investeringer. Desuden vil markedsmæssige eller generelle økonomiske forhold, herunder renteudviklingen globalt, påvirke investeringernes værdi. Renterisiko: Renteniveauet varierer fra region til region og skal ses i sammenhæng med blandt andet inflationsniveauet. Renterisikoen er risikoen for, at der opstår kursfald som følge af, at renten stiger. Stiger renten, falder kursværdien på obligationerne. Renteudviklingen er blandt andet afhængig af de økonomiske og selskabsmæssige forhold i EU og USA. Kreditrisiko: De forskellige obligations typer statsobligationer, realkreditobligationer, emerging markets obligationer, kreditobligationer osv. er alle behæftet med en kreditrisiko. Kreditrisikoen er risikoen for, at debitoren bag obligationen ikke kan leve op til sine forpligtelser og tilbagebetale sin gæld. Kreditrisikoen er derfor forskellig alt efter udsteders kreditværdighed, som kan ændres over tid. Obligationer udstedt af den danske stat betragtes f.eks. som meget sikre obligationer, fordi kreditrisikoen er lav. Ved investering i obligationer udstedt af erhvervsvirksomheder kan der være risiko for, at udsteder får forringet sin rating og/eller ikke kan overholde sine forpligtelser. Kreditspænd udtrykker renteforskellen mellem kreditobligationer og traditionelle, sikre statsobligationer udstedt i samme valuta og med samme løbetid. Kreditspændet viser den præmie, man som investor får for at påtage sig kreditrisikoen. Særlige risici ved aktieafdelingerne Udsving på aktiemarkedet: Aktiekurser kan svinge meget og kan stige og falde væsentligt. Udsving kan blandt andet være en reaktion på selskabsspecifikke, politiske og reguleringsmæssige forhold eller være en konsekvens af sektormæssige, regionale, lokale eller generelle markedsmæssige og økonomiske forhold. Risikovillig kapital: Afkastet kan svinge meget som følge af selskabernes muligheder for at skaffe risikovillig kapital til f.eks. udvikling af nye produkter. En del af en afdelings formue kan investeres i virksomheder, hvis teknologier er helt eller delvist nye, og hvis udbredelse kommercielt og tidsmæssigt kan være vanskelig at vurdere. Risikoklasse gul I Erhvervs- og Vækstministeriets risikoklassifikation er afdelingerne, i lighed med andre investeringsforeningers afdelinger, risikoklassificeret med farven gul, der betyder, at der er risiko for, at indskuddet på produktet kan tabes helt eller delvist, og at produkttypen ikke er vanskelig at gennemskue. Ud over den gule kategori findes en grøn og en rød kategori. Halvårsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Risici og risikostyring 11
Ledelsespåtegning Påtegninger Ledelsespåtegning Foreningens bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt halvårsrapport for 20 for Investeringsforeningen Gudme Raaschou. I overensstemmelse med gældende praksis har halvårsrapporten ikke været genstand for revision eller review. Halvårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger m.v. Halvårsregnskaberne for de enkelte afdelinger giver et retvisende billede af de enkelte afdelingers aktiver og passiver, finansielle stilling pr. 30. juni 20 samt resultatet af afdelingernes aktiviteter for 1. halvår 20. Den fælles ledelsesberetning og ledelsesberetningen for de enkelte afdelinger indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i foreningens og afdelingernes aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som foreningen henholdsvis afdelingerne kan påvirkes af. Frederiksberg, den 26. august 20 Direktion: Invest Administration A/S Preben Iversen Bestyrelse: Lisa Herold Ferbing formand Kjeld Iversen næstformand Niels Mazanti Jes Damsted 12 Halvårsrapport Påtegninger 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Investeringsforeningen Gudme Raaschou Halvårsrapport Påtegninger 20 12
Beretning og halvårsregnskab 1. januar - 30. juni 20 Halvårsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Beretning og halvårsregnskab 13
Information om indhold i beretning og halvårsregnskab for afdelingerne Sådan læses beretning og halvårsregnskab De enkelte afdelinger af Investeringsforeningen Gudme Raaschou aflægger separat halvårsregnskab og afdelingsberetning. Regnskaberne viser afdelingernes økonomiske udvikling i første halvår samt en status ultimo halvåret. Foreningen håndterer de administrative opgaver og investeringsopgaven fælles for alle afdelinger inden for de rammer, som lovgivningen og bestyrelsen har lagt for afdelingerne. portefølje, fordelingen af aktiverne i porteføljen på f.eks. geografiske områder samt en række hovedog nøgletal for de seneste fem halvårsperioder. Såfremt afdelingen har eksisteret i en kortere periode, er alene angivet tal siden afdelingens første halvårsregnskab. Herefter følger et halvårsregnskab for den enkelte afdeling, der består af tre elementer: En resultatopgørelse, en balance og et sæt noter. Derfor er det valgt at beskrive den overordnede markedsudvikling, de generelle risici og foreningens risikostyring i fælles afsnit for alle afdelinger i rapporten. Det anbefales, at afsnittene læses i sammenhæng med de specifikke afdelingsberetninger for samlet set at få et fyldestgørende billede af udviklingen og de forhold og risici, der påvirker de enkelte afdelinger. Beretning og halvårsregnskab for den enkelte afdeling er struktureret således, at der for hver afdeling indledningsvist er en beretning med beskrivelse af afdelingens profil, hvor de væsentligste karakteristika ved afdelingen er beskrevet, herunder risikoprofil. Derefter følger en beretning om halvåret, der gik, hvor afkast og performance beskrives. Performance opgøres ved at sætte afdelingens afkast i forhold til det sammenligningsindeks, benchmark, der er valgt for afdelingen. opgøres uden omkostninger ved porteføljepleje. Beretningen om forventningerne til udviklingen i den resterende del af 20 er beskrevet sidst i ledelsesberetningen for den enkelte afdeling. Forventningsafsnittet er ikke en eksakt beskrivelse af, hvad man som investor kan forvente at opnå ved investering i afdelingen. Der er usikkerhed knyttet til forventningsafsnittet. Afsnittet supplerer det generelle afsnit om forventninger til den økonomiske udvikling, der er beskrevet i den generelle ledelsesberetning. I tilknytning til beretningen er givet en række informationer om de ti største positioner i afdelingens Resultatopgørelsen viser halvårets indtægter og omkostninger. Indtægterne kan f.eks. være obligationsrenter og aktieudbytter. Kursreguleringen, der er anført i driftsresultatet, vil være positiv, når der samlet for halvåret er kursgevinster på afdelingens portefølje af finansielle instrumenter og negativ, når der samlet er tale om et kurstab. Af resultatopgørelsen fremgår endvidere de samlede administrationsomkostninger, der har været forbundet med driften af afdelingen i halvåret, samt et skattebeløb, der kan bestå af udbytteskat og renteskat, som ikke kan refunderes. Balancen er et statusbillede af aktiver og passiver ultimo halvåret. Aktiverne er i al væsentlighed de finansielle instrumenter, som den enkelte afdeling investerer i. Eksempelvis værdien af aktie- eller obligationsbeholdningen ultimo halvåret. For afdelinger, der benytter afledte finansielle instrumenter, vil det finansielle instrument være et aktiv, såfremt der er gevinst på instrumentet ultimo halvåret og et passiv, såfremt der er kurstab. Passiverne er i al væsentlighed de investeringsbeviser, som investorerne i afdelingen ejer, også benævnt afdelingens formue. Noterne er uddybende information om enkelte poster. Noterne omfatter en beskrivelse af udviklingen i cirkulerende andele, hvor formuetilgang fra salg af investeringsbeviser (emissioner) og formueafgang fra afdelingens køb af investeringsbeviser fra investorerne (indløsninger) fremgår samt en beskrivelse af de finansielle instrumenters fordeling. Halvårsrapport Beretning 20 og halvårsregnskab Investeringsforeningen Gudme Raaschou Investeringsforeningen Gudme Beretning Raaschou og halvårsregnskab Halvårsrapport 20
Anvendt regnskabspraksis Halvårsrapporten for Investeringsforeningen Gudme Raaschou aflægges i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger m.v. Der er ikke foretaget ændringer i den anvendte regnskabspraksis i forhold til årsrapporten 20. Beløb i fremmed valuta Indtægter og udgifter i udenlandsk valuta indgår i resultatopgørelsen omregnet til danske kroner ved anvendelse af transaktionsdagens valutakurs. Mellemværende i fremmed valuta omregnes til danske kroner på grundlag af GMT1600-kurser ultimo regnskabsperioden. Unoterede valutakurser er fastlagt på baggrund af handelskurserne ultimo regnskabsperioden. Resultatopgørelsen Renteindtægter omfatter realiserede og periodiserede renter af obligationer. Renteindtægter på kontant indestående hos depotselskabet m.v. omfatter indtjente og periodiserede renter. Udbytter omfatter de i regnskabsperioden indtjente danske aktieudbytter samt udenlandske aktieudbytter. I det regnskabsmæssige resultat indgår realiserede og urealiserede kursgevinster/-tab. Realiserede kursgevinster/-tab beregnes på grundlag af forskellen mellem salgsværdien og kursværdien primo året, henholdsvis købsprisen i året, såfremt aktivet er anskaffet i regnskabsperioden. Urealiserede kursgevinster/-tab beregnes som forskellen mellem kursværdien ultimo året og primo året eller købsprisen i året, såfremt aktivet er anskaffet i regnskabsperioden. Under handelsomkostninger føres alle direkte omkostninger i forbindelse med en afdelings handler udført i forbindelse med værdipapirplejen i afdelingen. Handelsudgifter i forbindelse med emissioner og indløsninger i en afdeling føres direkte på formuen. I formuebevægelserne for de udloddende afdelinger er indeholdt udlodningsregulering, således at de udlodningspligtige beløb er korrigeret efter udviklingen i den cirkulerende mængde af investeringsbeviser. Balancen Finansielle instrumenter indregnes og måles til dagsværdi. Ved finansielle instrumenter forstås værdipapirer, pengemarkedsinstrumenter, andele udstedt af andre foreninger, afledte finansielle instrumenter samt likvide midler, herunder valuta. For likvide beholdninger svarer dagsværdien normalt til den nominelle værdi. Børsnoterede værdipapirer, f.eks. aktier og obligationer, er indregnet til dagsværdi, der opgøres ud fra lukkekurs ultimo halvåret (sidste børsdag i året), idet udtrukne obligationer optages til nutidsværdi, der typisk svarer til den nominelle værdi. Udenlandske værdipapirer er omregnet efter valutakurs ultimo halvåret. Fusioner Ved fusion indregnes de overtagne aktiver m.v. i den fortsættende afdelings resultatopgørelse og balance fra tidspunktet for fusionens retsvirkning. Nøgletal Cirkulerende andele: Den nominelle kapital af den pågældende afdelings udestående antal andele ultimo halvåret. Administrationsomkostninger, der ikke umiddelbart kan henføres til den enkelte afdeling, er fordelt mellem afdelingerne under hensyntagen til ressourcetræk og afdelingernes formue ultimo hver måned, jf. vedtægternes 23. Indre værdi pr. andel: Indre værdi pr. andel beregnes som investorernes formue divideret med antal cirkulerende andele ultimo halvåret. Halvårets afkast i %: Afkast i procent angiver det samlede afkast i den pågældende afdeling i halvåret. Afkastet opgøres som ændring i indre værdi fra primo til ultimo halvåret med korrektion for eventuel udlodning til investorerne i året. Halvårsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Beretning og halvårsregnskab
Sharpe ratio: Sharpe ratio er et udtryk for en afdelings afkast eller benchmarkafkastet set i forhold til den påtagede risiko. Nøgletallet beregnes som det historiske afkast minus den risikofri rente divideret med standardafvigelsen på det månedlige afkast i perioden. Sharpe ratio opgøres alene, hvis afdelingens levetid er minimum 36 måneder og højst for en 60 måneders periode. ÅOP: ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent) er opgjort som summen af afdelingens seneste CI-omkostningsprocent (typisk administrationsomkostninger i halvåret i procent), direkte handelsomkostninger ved løbende drift i halvåret i procent, samt (aktuelle maksimale emissionstillæg i procent og maksimale indløsningsfradrag i procent)/7, idet 7 år anses som investors gennemsnitlige investeringshorisont. Standardafvigelse: Standardafvigelsen er et udtryk for udsving i afdelingens afkast eller benchmarkafkastet, og er et statistisk risikomål. Nøgletallet er beregnet på basis af månedlige afkasttal. Standardafvigelse opgøres alene, hvis afdelingens levetid er minimum 36 måneder og højst for en 60 måneders periode. afkast i procent: afkastet beregnes som ændringen i kr. i det valgte markedsindeks for den pågældende afdeling i halvåret og inkluderer ikke de ved porteføljepleje forbundne handelsomkostninger m.v. Omkostningsprocent: Omkostningsprocenter beregnes som afdelingens administrationsomkostninger for året divideret med gennemsnitsformuen, hvor gennemsnitsformuen opgøres som et simpelt gennemsnit af formuens værdi ved udgangen af hver måned i halvåret. 16 Halvårsrapport Beretning 20 og halvårsregnskab Investeringsforeningen Gudme Raaschou Investeringsforeningen Gudme Beretning Raaschou og halvårsregnskab Halvårsrapport 20 16
Afdeling Selection Investeringsområde og -profil Afdeling Selection investerer i globale aktier, som er optaget til handel på et reguleret marked, der er medlem af World Federation of Exchanges eller et andet reguleret marked. Afdelingens mål er at opnå et afkast på niveau med benchmark, der er MSCI World-indekset. Porteføljen styres aktivt, og der vil derfor ofte være en over- og undervægt af sektorer i forhold til afdelingens benchmark. Et forventet relativt gunstigt forløb for én sektor vil således medføre en overvægtning af denne på bekostning af en anden sektor med et svagere økonomisk forløb. Der investeres i flere forskellige lande, brancher og regioner for at sikre spredning af risikoen. De enkelte selskaber udvælges på grundlag af en individuel analyse, og der er derfor ikke på forhånd fastlagt en ramme for den geografiske eller sektormæssige fordeling. Fokus er på vækstselskaber med en attraktiv prisfastsættelse. Afdelingens rådgiver er Gudme Raaschou Asset Management, en del af Lån & Spar Bank A/S. Afdelingen henvender sig til investorer med en investeringshorisont på minimum 4 år og kan benyttes til investering af både fri opsparing og pensionsmidler. Udviklingen i 1. halvår 20 Afdeling Selection gav i 1. halvår et afkast på,6%. Til sammenligning steg afdelingens benchmark, MSCI Worldindekset, med 11,7% målt i danske kroner. Afdelingens afkast er meget tilfredsstillende. Ved indgangen til året var der forventninger om et positivt afkast for globale aktier i 20. Forventningen tog udgangspunkt i, at en fortsat lempelig pengepolitik fra den europæiske centralbank og lav oliepris ville bidrage til væksten i Europa. Væksten ventedes dog at være afdæmpet, blandt andet som følge af de gensidige sanktioner mod Rusland, men også grundet den politiske uro i Sydeuropa. Den europæiske økonomi blev endvidere stimuleret af en svækkelse af euroen, der gav de europæiske virksomheder en konkurrencemæssig forbedring. Forbedringen skete på bekostning af en svækkelse af konkurrencen for de amerikanske virksomheder. Dette har dog ikke haft større betydning, da væksten i USA har været stigende. Det var altovervejende aktievalget, der bidrog til porteføljens merafkast. Aktievalget var bredt funderet på mange positioner, og de største bidrag kom fra smykkeproducent-en Pandora, medicinalvirksomheden Novo Nordisk samt materialevirksomheden Lyondell. På toptilisten over de positive bidragsydere var også olieraffinaderiet Valero, sygeforsikringsselskaberne UnitedHealth og Aetna og den japanske bank Mizuho. Derudover de autorelaterede aktier, såsom motorproducenten Delphi Automotive og dækpro- ducenten Bridgestone. Men også handelsplatformen Amazon steg kraftigt i perioden. Alle sektorer gav positive afkast i 1. halvår, men der var store forskelle. Trods bedring af væksten opnåede de mindst konjunkturfølsomme sektorer, Health Care og Daglige Forbrugsgoder, de markant bedste afkast på 16-20%, mens de konjunkturfølsomme sektorer, såsom Råvarer og Industri, igen haltede efter. Afdelingens valutaeksponering har bidraget negativt til afkastet. Det skyldes primært undervægten af schweiziske selskaber, da schweizerfrancen apprecierede godt %. Undervægten af britiske og japanske selskaber bidrog ligeledes negativt til performance, da valutaerne blev styrket med henholdsvis knap 10% og knap 7% overfor den danske krone. Dollarens styrkelse på godt 9% var bærende for, at de amerikanske aktier bidrog med positive afkast. Ved indgangen til 2. halvår er porteføljen overvægtet i europæiske aktier, mens Nordamerika og resten af Verden er undervægtede. Sektormæssigt er der en svag overvægt af sektoren Varige Forbrugsgoder og svag undervægt af sektoren Energi. Forventninger Investorerne i globale aktier har i 1. halvår realiseret et højere afkast, end man normalt kan forvente på helt år. Forventningerne til det globale aktiemarked i den resterende del af 20 er dog fortsat positive. Forventningerne tager udgangspunkt i en fortsat lempelig pengepolitik fra både den europæiske og den amerikanske centralbank, fortsat lav oliepris, samt at der findes en løsning på problemerne i Grækenland, og at krisen ikke spredes til andre gældsplagede lande. Prisfastsættelsen af globale aktier vurderes fortsat at være høj i historisk sammenhæng. Målt ved nøgletallet P/E handler globale aktier 16,4 x indtjeningen 12 måneder frem, hvilket er lidt højere end ved indgangen til året. Selvom renteniveauerne fortsat er historisk lave, er renterne steget hurtigt og relativt kraftigt i løbet af 2. kvartal. Yderligere rentestigninger kan skabe risiko for, at investorerne skifter aktier ud med obligationer, hvilket vil svække aktiekurserne. Vedvarende positive aktieafkast forudsætter, at virksomhederne leverer den vækstantagelse, der er indbygget i den høje værdiansættelse. Afkastet på de globale aktier i løbet af 2. halvår bliver derfor næppe så attraktivt som i 1. halvår. Ved halvårsskiftet er aktiekurserne negativt påvirket af krisen omkring Grækenlands gældsproblemer. Usikkerhed betyder ofte, at aktieinvestorerne reducerer deres eksponering i de pr. definition risikable aktier. Udviklingen i Grækenland forventes imidlertid ikke afgørende at påvirke vækstforløbet i verdensøkonomien. Afdelingsberetningen bør læses i sammenhæng med halvårsrapportens generelle afsnit for at give et fyldestgørende billede af udviklingen. For yderligere oplysninger om risici ved at investere i afdelingen henvises til gældende prospekt, der kan hentes på www.gudme-invest.dk Halvårsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Afdeling Selection 17
Halvårsregnskab Afdeling Selection Fakta om Afdeling Selection Børsnoteret Udbyttebetalende Risikokategori 6 Porteføljens 10 største positioner: *) 1 Pandora A/S 2,7% 2 Apple Inc 2,6% 3 Lyondellbasell Indu-CI A 2,6% Risikoprofil Gul 4 Novo Nordisk 2,5% Sharpe Ratio (5 år) 0,97 5 Exxon Mobil Corp 2,4% MSCI World Inkl. udbytte 6 Wells Fargo & Co 2,3% Sharpe Ratio (5 år) 1,54 ÅOP (20) 2,24 7 Microsoft Corp 2,3% 8 Adobe Systems Inc 2,2% 9 CVS/Caremark Corp 2,2% 10 Delphi Automotive 2,1% *) De 10 største positioner er opgjort pr. ultimo juni 20 Porteføljens sammensætning ultimo juni 20 25 20 10 5 Kursudvikling (indekseret 12 måneder) 0 130 120 110 100 0 Kontant Forbrugsgoder Konsumentvarer Energi Finans Sundhedspleje Industri IT Materialer Telekom Forsyning 90 jul aug sep okt nov dec Afdeling Selection jan feb mar apr maj jun Afdeling Selection Hoved- og nøgletal de seneste 5 år for Afdeling Selection 2011 2012 2013 20 20 Hovedtal i mio. kr Halvårets nettoresultat -13,5 12,4 17,9 11,6 55,4 Investorernes formue 239,7 223,5 346,5 320,1 323,4 Cirkulerende andele (nominel værdi) 393,6 359,6 488,1 405,0 334,0 Nøgletal Indre værdi pr. andel, kr. 60,90 62, 70,99 79,03 96,82 Halvårets afkast i pct. -6,52 6,94 5,96 3,64,67 Sharpe Ratio -0,01-0,10 0,44 1,03 0,97 Standardafvigelse 16,72 17,95,73 12,67 11,36 Omkostningsprocent 1) 0,69 0,93 0,68 0,69 0,80 afkast i pct. -2,49 9,72 9,94 6,79 11,66 Sharpe Ratio -0,19-0,23 0,36 1,44 1,54 Standardafvigelse,21,82,02 9,58 8,94 Bemærk: 1) Nøgletallet er opgjort for halvåret. Nøgletallet er ikke sammenligneligt med tallet i årsrapporten. 18 Halvårsrapport Afdeling 20 Selection Investeringsforeningen Gudme Raaschou Investeringsforeningen Gudme Raaschou Afdeling Halvårsrapport Selection 20 18
Resultatopgørelse 1. halvår Balance, ultimo 1. halvår 20 samt ultimo 20 NOTE (1.000 kr.) 20 20 NOTE (1.000 kr.) 20 20 Renter og udbytter 16.278 4.510 Kursgevinster og -tab 42.443 9.790 Administrationsomkostninger -2.788-2.171 Resultat før skat 55.933 12.129 Aktiver Likvide midler 9.731 11.879 Kapitalandele 311.193 363.770 Andre aktiver 3.467 791 Skat -552-481 1 Aktiver i alt 324.391 376.440 Halvårets nettoresultat 55.381 11.648 Passiver 2 Investorernes formue 323.363 375.297 Anden gæld 1.028 1.3 Passiver i alt 324.391 376.440 Noter NOTE (pct.) 20 20 1 Aktiver Fordeling af finansielle instrumenter Børsnoterede finansielle instrumenter 95,9 96,6 Øvrige finansielle instrumenter 4,1 3,4 Af de børsnoterede finansielle instrumenter er 19,7% placeret i den finansielle sektor,,3% i Forbrugsgoder,,5% i Informationsteknologi, 13,9% i Sundhedspleje, 10,5% i Konsumentvarer, 10,1% i Industri, 6,0% i Energi og 10,0% i andre sektorer. 100,0 100,0 Cirkulerende andele (stk.) Formueværdi (1.000 kr.) 2 Investorernes formue Investorernes formue, primo 4.483.860 375.297 Udlodning fra sidste år 0 Emissioner 331.0 30.709 Indløsninger -1.475.000-138.772 Emissionstillæg og indløsningsfradrag 748 Overført fra resultatopgørelsen 55.381 I alt investorernes formue 3.340.000 323.363 Halvårsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Afdeling Selection 19
Afdeling Nordic Alpha Investeringsområde og -profil Afdeling Nordic Alpha investerer i aktier fra primært nordiske lande, der er optaget til handel på et reguleret marked, der er medlem af World Federation of Exchanges. Afdelingens mål er at opnå et afkast på niveau med benchmark, der er MSCI Nordic-indekset. Porteføljen er aktivt styret, og porteføljen vil derfor ofte være over- og undervægtet i sektorer og enkeltaktier i forhold til afdelingens benchmark. Et forventet relativt gunstigt forløb for én sektor vil således medføre en overvægtning af denne på bekostning af en anden sektor med et svagere økonomisk forløb. De enkelte selskaber udvælges på grundlag af en sammenlignende analyse, og der er derfor ikke på forhånd fastlagt en ramme for den geografiske fordeling. Fokus er på vækstselskaber med en attraktiv prisfastsættelse. Porteføljen kan bestå af 30 til 100 selskaber, men vil typisk indeholde 30-40 selskaber. Afdelingens rådgiver er Gudme Raaschou Asset Management, en del af Lån & Spar Bank A/S. Afdelingen henvender sig til investorer med en investeringshorisont på minimum 4 år og kan benyttes til investering af både fri opsparing og pensionsmidler. Udviklingen for 1. halvår 20 Afdeling Nordic Alpha realiserede i 1. halvår 20 et afkast på 17,3%, hvilket er meget tilfredsstillende og bedre end forventet ved årets start. Afdelingens benchmark, MSCI Nordic Index, steg med,2%. 20 begyndte i en optimistisk stemning for de globale vækstudsigter. Særligt omkring europæisk økonomi var der positive forventninger efter flere år, hvor Europa har haft væsentligt lavere vækst end USA. Optimismen byggede på flere faktorer, som blandt andet den europæiske centralbanks, ECB s, opkøb af statsobligationer, en svækket euro, en lav oliepris og høj vækst i USA. De nordiske aktiemarkeder begyndte derfor året stærkt med et afkast på godt 21% i 1. kvartal. I 2. kvartal vendte den positive udvikling, og de nordiske aktiemarkeder faldt knap 5%. På tværs af de nordiske markeder var der store forskelle i afkastene. Danske aktier klarede sig markant bedst med afkast på næsten 30%, målt på MSCI Danmark-indekset. Dette skyldes især Novo Nordisk, der steg med 45% i løbet af 1. halvår. I MSCI Nordic-indekset udgør Novo Nordisk 13%, men pga. placeringsreglerne for investeringsforeningerne om maksimalt 10% i et selskab, så havde afdelingen en undervægt i Novo Nordisk. Merafkastet blev derfor skabt i især DFDS og Pandora, der steg henholdsvis 60% og 45%. Positionerne i Atlas Copco og Volvo bidrog også positivt til afkastet. Svenske og finske aktier steg med henholdsvis 10% og 7%. De meget oliefølsomme norske aktier klarede sig dårligst med et afkast på omkring 8%, heraf 4% fra styrkelsen af den norske krone frem til juni, hvor den norske centralbank kom med en rentenedsættelse. Olieprisen, der faldt drastisk i 4. kvartal 20, fortsatte sit fald i begyndelsen af året, og nåede et lavpunkt på 43,5 dollar pr. tønde i midten af marts. Ved indgangen til året var olieprisen 53 dollar, og ved udgangen af juni var den 59 dollar pr. tønde. Den generelt svage udvikling på de nordiske aktier i 2. kvartal skyldes især den generelle usikkerhed hos aktieinvestorerne om det økonomiske vækstforløb. De industritunge svenske selskaber og de finske, der er mest konjunkturfølsomme, faldt med omkring 7%. Foruden den tvungne undervægt i Novo Nordisk, der reducerede afkastet i afdelingen med 0,6% i forhold til benchmark, så var der et negativt bidrag fra GN Store Nord, der kun steg 3,5% i løbet af halvåret. Det var usikkerhed om væksten i salget af mobile headsets, der skuffede investorerne. GN Store Nord indgår dog stadig i porteføljen, da der er forventning om stigende vækst og højere markedsandel i markedet for høreapparater. GN lancerede i marts selskabets nye innovative high end høreapparat, Linx2, der synkroniserer med Apples produkter. Forventninger Der er afdæmpede men positive forventninger til udviklingen på de nordiske aktiemarkeder i 2. halvår 20. De væsentligste temaer i kursdannelsen er ved halvåret styrken af den økonomiske vækst i verdensøkonomien og ikke mindst gældskrisen i Grækenland. Uagtet, at krisen tester det politiske samarbejde i Europa, så forventes udfaldet ikke at få nævneværdige konsekvenser for verdensøkonomien. Når krisen er løst, ventes fokus igen at være på det økonomiske vækstforløb, der tegner til en positiv udvikling. Svækkelsen af euroen det seneste år på mere end 20% giver de europæiske virksomheder et konkurrencemæssigt løft. Aktieinvestorerne har i de senere år i både USA og i Europa indregnet, at væksten i indtjeningen er på vej opad. Men aktiekurserne er steget mere end indtjeningen, hvorved værdiansættelsen er presset opad. Denne udvikling har været understøttet af de lave renteafkast. Vedvarende positive aktieafkast forudsætter, at virksomhederne leverer den vækstantagelse, der er indbygget i den høje værdiansættelse. Afkastet på de nordiske aktier i løbet af 2. halvår bliver derfor næppe så attraktivt som i 1. halvår. Afgørende for, at de positive forventninger fortsætter ind i 2016 er formentlig, at væksten i Europa som ventet fortsætter den positive udvikling. Afdelingsberetningen bør læses i sammenhæng med halvårsrapportens generelle afsnit for at give et fyldestgørende billede af udviklingen. For yderligere oplysninger om risici ved at investere i afdelingen henvises til gældende prospekt, der kan hentes på www.gudme-invest.dk 20 Halvårsrapport Afdeling 20 Nordic Alpha Investeringsforeningen Gudme Raaschou Investeringsforeningen Gudme Raaschou Afdeling Halvårsrapport Nordic Alpha 20