Statens personale i tal 2007

Statens personale i tal 2007 September 2008 Personalestyrelsen Frederiksholms Kanal 6 1220 København K Tlf. 33 92 40 49 www.perst.dk

Statens personale i tal 2007 September 2008

Statens personale i tal 2007 Udgivet september 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Personalestyrelsen Frederiksholms Kanal 6 1220 København K Tlf. 33 92 40 49 Publikationen kan hentes på Personalestyrelsens hjemmeside www.perst.dk Design BGRAPHICS/Personalestyrelsen Foto Stig Stasig Elektronisk publikation ISBN 87-7956-308-2

INDHOLD Forord... 3 TEMA 1 - STATEN 1.1 Staten det er... 7 Forhandlingsområdet og finanslovsområdet... 7 Forhandlingsområdet gennem 100 år... 8 Fordeling på personalegrupper... 9 Fordeling på ministerområder... 12 Fordeling på hovedområder (sektorer)... 13 Aldersfordeling i staten... 14 Tjenestemandsansatte... 16 TEMA 2 - PERSONALE 2.1 Sygefravær... 21 Udviklingen i sygefraværet... 21 Sygefravær og køn... 22 Sygefravær og alder... 23 Sygefravær og personalegrupper... 24 Sygefraværets varighed... 25 2.2 Sygefravær og motivation... 27 Motivation, jobtilfredshed og sygefravær... 27 Jobindhold og sygefravær... 28 Arbejdsmiljø og sygefravær... 29 Sygefravær og anerkendelse fra ledelsen... 31 2.3 Benchmarking af sygefravær... 33 Analysemodel... 33 Resultater af analysen... 34 2.4 Personaleomsætning... 37 Personaleomsætning i staten 2003-2007... 37 Gennemsnitlig fratrædelsesalder... 39 INDHOLD 1

2.5 Det rummelige arbejdsmarked... 41 Etniske minoriteter i staten... 41 Beskæftigelsesordninger... 42 TEMA 3 - LØN 3.1 Lønudvikling... 47 Lønudviklingen, 1998-2007... 47 3.2 Nye lønsystemer... 53 Udviklingen i de nye lønsystemer 1999-2007... 53 3.3 Lønrammer... 57 Personaleforbrug i de højere lønrammer... 57 Kønsfordelingen i de højere lønrammer... 58 Teknisk appendiks... 61 Bilag 1 Faktisk og beregnet sygefravær for hovedkonti med mere end 50 ansatte... 71 2 INDHOLD

FORORD Statens personale i tal 2007 fremstiller Personalestyrelsens mange tal og statistikker på en enkel og overskuelig måde, så det er nemt at danne sig et overblik over staten og dens udvikling. I år har vi valgt at sætte særlig fokus på sygefravær. Forebyggelse af sygefravær er et tema, der ligger højt på den politiske dagsorden, og det er et vigtigt indsatsområde i bestræbelserne på at gøre de offentlige arbejdspladser mere attraktive. I denne publikation er et nyt delelement derfor præsentationen af hovedresultaterne af Personalestyrelsens analyse vedr. sammenhængen mellem motivation, arbejdsglæde og sygefravær. Desuden præsenteres hovedresultaterne fra en analyse, som sætter fokus på sammenhængen mellem sygefravær og en række objektive faktorer. Det er mit håb, at en belysning af disse sammenhænge kan være med til styrke det vigtige arbejde med forebyggelse af sygefravær på statens arbejdspladser. Statens personale i tal 2007 er opdelt i tre temaområder. Det første temaområde, Staten, indeholder blandt andet afsnit om køns- og aldersfordelingen i staten. I andet temaområde, Personale, er der sat fokus på det nævnte sygefravær. Derudover præsenteres statistikker om personaleomsætning og det rummelige arbejdsmarked. Det sidste temaområde, Løn, omhandler lønudviklingen, udbygningen af de nye lønsystemer og ansatte i de højere lønrammer, herunder kvinder i ledelse. De tal og statistikker, der præsenteres i publikationen, dækker hovedsagligt staten som helhed. Men det er ofte sammenligningen med tallene fra sin egen institution, der vækker særlig interesse. Derfor er der efter hvert kapitel en faktaboks, som oplyser om, hvordan man ved brug af bl.a. statens informationssystem om løn og ansættelsesvilkår (ISOLA) kan foretage benchmarking i forhold til staten som helhed samt i forhold til andre statslige institutioner. Statens personale i tal 2007 er således mere end blot en interessant publikation. Den kan bruges som et aktivt redskab på den enkelte arbejdsplads. Det er bare om at komme i gang! Lisbeth Lollike Direktør FORORD 3

4 FORORD

Tema 1 - Staten Det første temaområde, Staten, beskriver indledningsvist forskellen mellem staten som forhandlingsområde og finanslovsområde. Herefter præsenteres fordelinger på personalegrupper, køn og alder samt fordelinger på områder.

1.1. STATEN DET ER I dette kapitel beskrives, hvordan staten er opbygget. Kapitlet indeholder en oversigt over statens område, samt beskrivelser af statens personalesammensætning og udvikling over tid. 1.1.1 Forhandlingsområdet og finanslovsområdet Staten kan afgrænses til enten forhandlingsområdet eller finanslovsområdet, jf. figur 1.1.1. Figur 1.1.1: Forhandlingsområdet og finanslovsområdet, 4. kvt. 2007 Forhandlingsområdet (Årsværk i alt 174.982) Finanslovsområdet (Årsværk i alt: 134.026) Ministerområderne ( 5-28) Statsministeriet Udenrigsministeriet Finansministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Skatteministeriet Justitsministeriet Forsvarsministeriet Socialministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Beskæftigelsesministeriet Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Undervisningsministeriet Kulturministeriet Kirkeministeriet Miljøministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Transport- og energiministeriet Det øvrige forhandlingsområde (Årsværk i alt: 40.956) Frie grundskoler Efterskoler Gymnasier og HF Produktionsskoler Landbrugsskoler og husholdningsskoler SOSU-skoler og VUC Folkekirken (Præster, gravere, kirketjenere mv.) DSB koncern DSB (Udlånte tjenestemænd) Københavns Lufthavn (udlånte tjenestemænd) Kilde: Finansministeriets Forhandlingsdatabase, 4. kvartal 2007 Finanslovsområdet dækker institutioner omfattet af Finansloven. Det vil sige departementer med underliggende styrelser og institutioner ( 5-28 på Finansloven). Forhandlingsområdet omfatter finanslovsområdet samt Folkekirken, DSB og selvejende institutioner mv., hvor mindst halvdelen af de ordinære driftsudgifter dækkes af statslige tilskud. 1.1. STATEN DET ER 7

1.1.2 Forhandlingsområdet gennem 100 år Finansministeriet, Personalestyrelsen, er den centrale myndighed for behandlingen af sager om løn og andre ansættelsesvilkår for personale i staten, Folkekirken mv. Som udgangspunkt fastsætter eller aftaler Finansministeriet løn og ansættelsesvilkår for ikke-statslige institutioner (f.eks. selvejende institutioner), hvis mindst halvdelen af institutionens ordinære driftsudgifter dækkes af statslige tilskud. Statsligt ejede aktieselskaber og deres ansatte er ikke omfattet af Finansministeriets kompetence til at aftale eller fastsætte løn og ansættelsesvilkår. Frem til slutningen af 1980 erne var det statslige forhandlingsområde generelt i vækst og nåede på dette tidspunkt op på omkring 260.000 ansatte. Siden er antallet faldet, dels i kraft af den række selskabsdannelser, eksempelvis oprettelsen af rederiet Scandlines, dels fordi folkeskolens forhandlingsområde er overgået til kommunerne, og Rigshospitalet er overgået til Region Hovedstaden. Post Danmark, Bornholmstrafikken og Statens Bilinspektion har også alle tidligere været en del af det statslige forhandlingsområde. I forbindelse med kommunalreformen har staten overtaget en række opgaver og medarbejdere fra kommunerne. I november 2005 overtog staten godt 5.000 årsværk på skatteområdet, og pr. 1. januar 2007 overtog staten yderligere 13.500 årsværk, primært ansatte på gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner. 8 1.1. STATEN DET ER

1.1.3 Fordeling på personalegrupper Figur 1.1.2 viser udviklingen for udvalgte større personalegrupper i staten i perioden 1997-2007. Figur 1.1.2: Udviklingen i udvalgte større personalegrupper i perioden 1997-2007 Årsværk 60.000,00 50.000,00 40.000,00 30.000,00 20.000,00 10.000,00 0,00 Kontorfunktionærer Akademikere Chefer Politi og Forsvar 1997 2007 Note: Se teknisk appendiks for afgrænsning af grupperne Kilde: Finansministeriets Forhandlingsdatabase, 1997 og 4. kvartal 2007 Figur 1.1.2 viser, at der især blandt de udvalgte grupper er sket en stigning i antallet af akademikere i staten, mens de øvrige grupper har en nogenlunde konstant størrelse. Inden for den statslige sektor er der store forskelle i kønsfordelingen i de forskellige personalegrupper. Mænd udgør flertallet i de udvalgte personalegrupper, på nær kontorfunktionærerne. I denne gruppe udgør kvinderne 87 pct., jf. figur 1.1.3. 1.1. STATEN DET ER 9

Figur 1.1.3: Kønsfordeling for udvalgte personalegrupper, 2007 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 13 87 57 43 78 79 22 21 Kontor Akademikere Chefer mv. Politi og forsvar 56 44 I alt Kvinder Mænd Note: Samme afgrænsning af grupperne som i figur 1.1.2 Kilde: Finansministeriets Forhandlingsdatabase, 4. kvartal 2007 Det fremgår ligeledes af figur 1.1.3, at andelen af kvindelige chefer udgør 22 pct. Dette er 1 procentpoint højere end sidste år. Kapitel 3.3 indeholder yderligere statistik for udviklingen i antallet af kvindelige chefer. Kvinder udgør en stigende andel af den statslige sektor. Denne tendens er illustreret i figur 1.1.4. Kvinders andel af den samlede statslige sektor er steget fra ca. 37 pct. i 1997 til ca. 44 pct. i 2007. Stigningen har især været markant fra 2006 til 2007, hvilket blandt andet skyldes, at staten har overtaget en del medarbejdere på gymnasierne i forbindelse med kommunalreformen. Gymnasierne har en høj andel af kvindelige medarbejdere. 10 1.1. STATEN DET ER

Figur 1.1.4: Kønsfordeling i hele staten, 1997-2007 Årsværk 120.000,00 105.000,00 90.000,00 75.000,00 60.000,00 45.000,00 30.000,00 15.000,00 0,00 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Mænd Kvinder Andel kvinder Pct. 45 44 43 42 41 40 39 38 37 Kilde: Finansministeriets Forhandlingsdatabase, seneste kvartal de respektive år. 1.1. STATEN DET ER 11

1.1.4 Fordeling på ministerområder Tabel 1.1.1 viser antallet af medarbejdere inden for finanslovsområdet. Det fremgår af tabellen, at der er stor forskel på størrelsen af ministerområderne. Tabel 1.1.1: Årsværksforbrug fordelt på ministerområder, 1992-2007 Ministerområde 1992 1997 2002 2007 Undervisningsministeriet 0 40.725 26.742 26.623 Forsvarsministeriet 30.961 28.675 26.164 24.863 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 0 0 21.391 24.183 Justitsministeriet 20.666 20.632 21.438 22.472 Skatteministeriet 6.243 6.051 5.634 9.101 Transport- og Energiministeriet 0 0 0 4.809 Kulturministeriet 3.611 4.224 4.591 4.676 Beskæftigelsesministeriet 8.844 7.342 3.835 3.220 Miljøministeriet 2.633 0 3.091 3.217 Indenrigs- og Sundhedsministeriet 0 0 3.707 3.188 Økonomi- og Erhvervsministeriet 0 0 2.958 2.560 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 0 4.444 5.436 2.338 Udenrigsministeriet 1.482 1.577 1.657 1.500 Socialministeriet 1.689 1.335 1.164 1.446 Finansministeriet 805 711 1.127 1.007 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 0 0 671 629 Statsministeriet 117 121 105 107 Kirkeministeriet 51 56 55 53 I alt 77.485 119.344 129.767 135.993 Note: Opgørelsen dækker kun finanslovsområdet. Opgørelsen medtager kun de ministerområder, der var gældende i 4. kvartal 2007. Derfor vil i alt ikke stemme med summen af de enkelte ministerområder. Kilde: ISOLA, Statslige forbrugstal, 1992-2007 12 1.1. STATEN DET ER

Undervisningsministeriet, Forsvarsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Justitsministeriet udgør tilsammen 58 pct. af statens personale. Kirkeministeriet er det mindste ministerområde. 1.1.5 Fordeling på hovedområder (sektorer) Det statslige forhandlingsområdes opgaver fordeler sig hovedsageligt på følgende fire hovedsektorer: Undervisning, forskning og kultur (45 pct.) Administration (20 pct.) Forsvar (14 pct.) Politi og retsvæsen (12 pct.) Hertil kommer de tilbageværende store driftsområder, DSB og BaneDanmark (5 pct.) og Folkekirken (4 pct.), jf. figur 1.1.5. Figur 1.1.5: Andel årsværk fordelt på sektorer i det statslige forhandlingsområde, 2007 20% 45% 14% Administration, råd og nævn Politi og retsvæsen Folkekirken 4% 5% 12% Forsvar Transport Undervisning, forskning og kultur mv. Kilde: Finansministeriets Forhandlingsdatabase, 4. kvartal 2007. 1.1. STATEN DET ER 13

1.1.6 Aldersfordeling i staten Som det fremgår af figur 1.1.6, er der sket en aldersforskydning fra 1997 til 2007, således at der er kommet markant færre personer i gruppen under 30 år og flere personer i gruppen over 55 år. Figur 1.1.6: Procentvis aldersfordeling i staten, 1997 og 2007 Pct. 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Under 30 år 30 år til 44 år 45 år til 54 år Over 55 år 1997 2007 Note: Forhandlingsområdet. Der er ikke korrigeret for ressortomlægninger, der er sket i perioden 1997-2007. Kilde: Finansministeriets Forhandlingsdatabase, 1997 og 4. kvartal 2007, og egne beregninger. Ændringen i aldersprofilen skal bl.a. ses i sammenhæng med det seneste forsvarsforlig, der indebærer et faldende antal årsværk på forsvarets område, hvor andelen af yngre ansatte har været højere end i staten generelt. Ligeledes har kommunalreformen haft betydning for aldersprofilen, da bl.a. de mange gymnasielærere, der overgik til staten pr. 1. januar 2007, har trukket gennemsnitsalderen en smule op. 14 1.1. STATEN DET ER

Den stigende andel af ældre medarbejdere i staten kan også aflæses i figur 1.1.7. Her ses det, at antallet af ansatte i aldersgruppen 60 og derover er steget siden 2001, og gruppen udgør nu 9,1 pct. af alle ansatte. Andelen har været støt stigende siden 2000. Figur 1.1.7: Procentvis aldersfordeling i aldersgruppen 60 år og derover, 1997-2007 Pct. 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 60 år og derover Kilde: Finansministeriets Forhandlingsdatabase, 1997, 1998 og 2. kvartal 1999-2007, samt egne beregninger. 1.1. STATEN DET ER 15

1.1.7 Tjenestemandsansatte Figur 1.1.8: Andelen af tjenestemandsansatte, 2003-2007 Årsværk 120.000 Andel (pct.) 55 100.000 50 80.000 45 60.000 40 40.000 35 20.000 30 0 25 2003 2004 2005 2006 2007 Tjenestemænd/tjenestemandslignende Overenskomstansatte Andel af tjenestemænd Kilde: Finansministeriets Forhandlingsdatabase, 2. kvartal de respektive år, samt egne beregninger. Andelen af tjenestemandsansatte i staten har haft en svagt faldende tendens siden 2003, jf. figur 1.1.8. Nyansættelse som tjenestemand sker primært kun i politi, forsvar og retssystem, mens ansættelser i den øvrige del af staten som udgangspunkt sker på overenskomst. 16 1.1. STATEN DET ER

Vil du vide mere På Personalestyrelsens hjemmeside, www.perst.dk, er alle statistikker om det statslige personaleforbrug samlet. Der er offentlig adgang til Finansministeriets Forhandlingsdatabase, hvor det er muligt at søge statistiske informationer om det statslige personale fordelt på aldersintervaller, køn, ansættelsesformer og personalegrupper på hele det statslige forhandlingsområde siden 1996. Ud over den offentlige tilgængelige forhandlingsdatabase er det muligt for de statslige arbejdsgivere at søge informationer om det faktiske personaleforbrug i ISOLA. I ISOLA kan man finde oplysninger om personaleforbruget for hele staten. Med disse systemer understøttes muligheden for løbende opfølgning på det statslige personaleforbrug, både centralt og på de enkelte virksomheder. ISOLA indeholder også et rapportværktøj HRmeter hvor du kan bestille oversigter fra ISOLA om blandt andet aldersfordeling. 1.1. STATEN DET ER 17

18 1.1. STATEN DET ER

Tema 2 - Personale Kapitlerne i denne del præsenterer et udsnit af Personalestyrelsens statistikker på personaleområdet. Temaet sætter især fokus på sygefravær. Første kapitel indeholder overordnede tal for udviklingen i sygefraværet i staten fordelt på blandt andet køn og aldersgrupper. Dernæst præsenteres et udsnit af Personalestyrelsens undersøgelser af sygefravær og motivation. I tredje kapitel præsenteres et benchmarkingværktøj, hvor der er beregnet et forventet sygefravær på baggrund af en række objektive variable. Fjerde kapitel indeholder statistikker om personaleomsætningen i staten, mens femte kapitel præsenterer tal for statsansatte fra ikke-vestlige lande og for statens brug af beskæftigelsesordninger under det sociale kapitel.

2.1. SYGEFRAVÆR Sygefraværet påvirkes af en lang række faktorer. I dette kapitel præsenteres overordnede tal for udviklingen i sygefraværet i staten over tid samt fordelinger på blandt andet køn og alder. I de næste kapitler præsenteres et mindre udsnit af resultaterne fra Personalestyrelsens undersøgelse om sammenhængen mellem motivation og sygefravær samt et værktøj til benchmarking, der beregner et forventet sygefravær for de statslige institutioner på baggrund af en række objektive faktorer. 2.1.1 Udviklingen i sygefraværet Figur 2.1.1 viser udviklingen i sygefraværet siden 1997. I begyndelsen af perioden falder det gennemsnitlige sygefravær fra 7,9 dage om året i 1997 til 7,4 dage om året i 2000. Siden 2000 har sygefraværet i staten været stigende, og i 2007 er det gennemsnitlige antal fraværsdage pr. medarbejder 9 dage. Figur 2.1.1: Udvikling i statens sygefravær, 1997-2007 Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. ansat 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Fravær Fravær ekskl. langtidssyge Note: Finanslovsområdet. Se teknisk appendiks for uddybning af definitioner. Kilde: ISOLA fraværstyper 2007. 2.1. SYGEFRAVÆR 21

Stigningen i sygefraværet i løbet af perioden skyldes blandt andet en ændring i alderssammensætningen blandt statens medarbejdere. Samtidig er andelen af medarbejdere i staten, der slet ikke har sygefravær i løbet af et år, faldet fra ca. 44 pct. i 1997 til ca. 36 pct. i 2007. Figur 2.1.1 viser også sygefraværet eksklusiv langtidssygdom, det vil sige fravær af 1-30 dages varighed. Sygefraværet eksklusiv langtidssygdom har i perioden fra 2000 til 2004 ligget stabilt omkring 5 fraværsdage pr. ansat pr. år. De seneste år har sygefraværet eksklusiv langtidssygdom ligesom det samlede sygefravær været stigende. I 2007 udgjorde sygefraværet eksklusiv langtidssygdom i gennemsnit 5,7 dage pr. ansat. 2.1.2 Sygefravær og køn De statsansatte kvinder har et højere gennemsnitligt sygefravær end statsansatte mænd. Figur 2.1.2: Udvikling i statens sygefravær fordelt på køn, 1997-2007 Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. ansat 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Mænd Kvinder Note: Finanslovsområdet. Kilde: ISOLA fraværstyper 2007. 22 2.1. SYGEFRAVÆR

Figur 2.1.2 viser, at de statsansatte mænd i 1997 i gennemsnit havde 7,2 sygefraværsdage, mens kvinderne havde 9,1 sygefraværsdage. I 2007 er mændenes sygefravær 7,5 dage, mens kvindernes sygefravær er 10,9 dage i gennemsnit. I perioden 1997-1999 falder sygefraværet for både mænd og kvinder. Fra år 2000 stiger fraværet for begge køn. Den forholdsmæssige stigning i sygefraværet er større for de statsansatte kvinder end for de statsansatte mænd. 2.1.3 Sygefravær og alder De statsansattes sygefravær er generelt set stigende med alderen. Det generelle billede dækker dog over forskelle på mænd og kvinder. Figur 2.1.3: Sygefravær i staten fordelt på aldersgrupper, 2007 Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. ansat 14 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 under 20 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år over 59 år Mænd Kvinder Begge køn Note: Finanslovsområdet. Kilde: ISOLA fraværstyper 2007. Som vist i figur 2.1.3 har kvinder under 20 år et meget lavt sygefravær (også lavere end mænd i samme aldersgruppe). Gruppen af 20-29-årige kvinder har et markant højere sygefravær, og herefter stiger kvindernes sygefravær jævnt med alderen. Und- 2.1. SYGEFRAVÆR 23

tagelsen er gruppen af kvinder over 59 år, der har et sygefravær på niveau med de 30-39-årige. De statsansatte mænds sygefravær stiger også med alderen, men billedet er ikke så entydigt som hos kvinderne. Mænd over 40 år har et klart højere sygefravær end mænd under 40 år, men der er ikke tale om en jævn stigning. Sygefraværet er gennem årene steget noget mere for gruppen af statsansatte over 40 år end for gruppen under 40 år. Sammenholdt med at en stigende andel af de statsansatte er over 40 år, er det formentligt en af grundene til, at sygefraværet i staten er stigende. 2.1.4 Sygefravær og personalegrupper Sygefraværet varierer meget mellem forskellige personalegrupper i staten. Tabel 2.1.1: Gennemsnitligt antal sygefraværsdage for udvalgte personalegrupper, 2007 Mænd Kvinder I alt Ingeniører 4,2 6,8 4,7 Jurister/økonomer 4,2 7,0 5,6 Håndværkere 10,9 8,5 10,9 Kontorfunktionærer 8,7 12,5 12,1 Specialarbejdere 13,2 15,3 13,4 Rengøringspersonale 6,8 16,0 15,2 Note: Finanslovsområdet. Se teknisk appendiks for nærmere definition af personalegrupperne. Kilde: ISOLA fraværstyper 2007 samt egne beregninger. Tabel 2.1.1 viser sygefraværet for nogle af de større grupper af medarbejdere. Blandt de viste grupper har ingeniører det laveste sygefravær på 4,7 dage i gennemsnit, mens rengøringspersonale har det højeste fravær med 15,2 gennemsnitlige sygefraværsdage. Tabellen viser, at der også er store forskelle på mænds og kvinders sygefravær inden for forskellige personalegrupper. Mest markant er forskellen hos rengøringspersona- 24 2.1. SYGEFRAVÆR

le, hvor mænd gennemsnitligt har 6,8 fraværsdage, mens kvinder i gennemsnit har 16 sygefraværsdage. 2.1.5 Sygefraværets varighed Figur 2.1.4: Fraværsperioder fordelt på varighed, 2007 Figur 2.1.5: Sygefraværsdage fordelt på varighed, 2007 Procent af alle fraværsperioder 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 42,9% 35,7% 1 dag 2-3 dage 16,6% 4-10 dage 2,9% 1,6% 0,4% 11-30 dage 31-120 Over 120 dage dage Periodernes varighed Procent af samlet antal sygefraværsdage 25% 20% 15% 10% 5% 0% 9,5% 1 dag 2-3 dage 19,8% 21,0% 4-10 dage 11,9% 11-30 dage 21,0% 16,7% 31-120 Over 120 dage dage Periodernes varighed Note: Finanslovsområdet. Note: I figur 2.1.4 repræsenterer hver fraværsperiode én hændelse, mens hver fraværsdag repræsenterer én hændelse i figur 2.1.5. Kilde: ISOLA fraværsperioder 2007. Figur 2.1.4 viser, at hovedparten af de statsansattes sygefraværsperioder er kortvarige. 78,6 pct. af perioderne er af 1-3 dages varighed, og det kun er 2 pct. af de statsansattes fraværsperioder, der er langvarige (sygefravær af mere end 30 dages varighed). Figur 2.1.5 viser det samlede fraværs fordeling på periodernes længde. Her kan det ses, at det langvarige sygefravær udgør 37,7 pct. af det samlede antal sygefraværsdage i staten, mens sygefravær af 1-3 dages varighed udgør 29,3 pct. af det samlede sygefravær i staten. 2.1. SYGEFRAVÆR 25

Vil du vide mere? I ISOLA har arbejdsgivere i staten mulighed for at trække oplysninger om fravær for egen virksomhed og sammenligne med andre virksomheder i staten. ISOLA indeholder også et rapportværktøj HRmeter hvor du kan bestille oversigter fra ISOLA om blandt andet sygefravær. På Personalestyrelsens hjemmeside, www.perst.dk, kan du finde nøgletal om sygefravær for virksomheder i staten med mere end 10 årsværk. Her er det også muligt at finde de tidligere versioner af Statens Personale i Tal 2002-2006 og Statens Personaleforbrug 1997-2001, hvor der indgår afsnit om sygefravær. 26 2.1. SYGEFRAVÆR

2.2. SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION Personalestyrelsen har gennemført en undersøgelse af sammenhængen mellem de statsansattes motivation, jobtilfredshed og sygefravær på baggrund af motivationsundersøgelsen fra 2006. I dette kapitel præsenteres et udsnit af undersøgelsens resultater. 2.2.1 Motivation, jobtilfredshed og sygefravær Der er en klar sammenhæng mellem graden af de statsansattes motivation og jobtilfredshed og det gennemsnitlige antal sygefraværsdage. Figur 2.2.1: Sammenhæng mellem sygefravær og motivation Figur 2.2.2: Sammenhæng mellem sygefravær og jobtilfredshed Gennemsnitligt antal sygefraværsdage 30 25 20 15 10 5 0 Helt enig Enig Hverken eller Uenig Jeg er meget motiveret i mit arbejde Sygedage Ekskl. langtidssygdom Helt uenig Gennemsnitligt antal sygefraværsdage 30 25 20 15 10 5 0 Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds Meget utilfreds Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning? Sygedage Ekskl. langtidssygdom Note: Se teknisk appendiks for nærmere beskrivelse af datagrundlag og metode. Kilde: ISOLA fraværstyper 4. kvartal 2005 3. kvartal 2006 og Motivationsundersøgelsen (2006). Figur 2.2.1 viser det gennemsnitlige antal sygefraværsdage om året, fordelt efter hvor motiverede de statsansatte er i deres arbejde. Medarbejdere, der er helt enige i, at de er meget motiverede i deres arbejde, har i gennemsnit 5,8 sygefraværsdage inklusive langtidssygefravær. De ansatte, der er helt uenige i, at de er meget motiverede i deres arbejde, har i gennemsnit 18,8 sygefraværsdage. Konklusionen er, at jo mere motiverede medarbejderne er, jo lavere er deres gennemsnitlige sygefravær. Den samme tendens gælder for sammenhængen mellem sygefravær og jobtilfredshed, som det kan ses i figur 2.2.2. De statsansatte, der er meget tilfredse med deres job, har i gennemsnit 5,3 sygefraværsdage om året, mens de medarbejdere, der er meget utilfredse med deres job, i gennemsnit har 24,2 sygefraværsdage. Undersøgelsen viser 2.2. SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION 27

dermed, at jo mere tilfredse medarbejdere er med deres job som helhed, jo lavere er deres gennemsnitlige sygefravær. 2.2.2 Jobindhold og sygefravær Motivationsundersøgelsen fra 2006 viste, at jobindholdet er den faktor, der har den største betydning for de statsansattes motivation. I undersøgelsen af sygefraværet hos de adspurgte viser det sig, at jobindholdet også er den vigtigste faktor i forhold til sygefraværet. Figur 2.2.3: Sammenhæng mellem sygefravær og arbejdsopgaver Gennemsnitligt antal sygefraværsdage 25 20 15 10 5 0 Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Mine arbejdsopgaver er spændende Sygedage Ekskl. langtidssygdom Note: Se teknisk appendiks for nærmere beskrivelse af datagrundlag og metode. Kilde: ISOLA fraværstyper 4. kvartal 2005 3. kvartal 2006 og Motivationsundersøgelsen (2006). Som vist i figur 2.2.3 er der en meget tydelig sammenhæng mellem antallet af sygefraværsdage og medarbejdernes vurdering af, om deres arbejdsopgaver er spændende. De statsansatte, der er meget enige i, at deres arbejdsopgaver er spændende har i gennemsnit 5,8 sygefraværsdage om året, mens de statsansatte, der er helt uenige, gennemsnitligt har 22,2 årlige sygefraværsdage. 28 2.2. SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION

2.2.3 Arbejdsmiljø og sygefravær Der er en klar sammenhæng mellem oplevelsen af et godt arbejdsmiljø, gode samarbejdsrelationer og et lavt sygefravær. Figur 2.2.4: Sammenhæng mellem sygefravær og fysisk arbejdsmiljø, 2006 Figur 2.2.5: Sammenhæng mellem sygefravær og psykisk arbejdsmiljø, 2006 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage 25 20 15 10 5 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage 25 20 15 10 5 0 Helt enig Enig Hverken eller Uenig Jeg har et godt fysisk arbejdsmiljø Helt uenig 0 Helt enig Enig Hverken eller Uenig Jeg har alt i alt et godt psykisk arbejdsmiljø Helt uenig Sygedage Ekskl. langtidssygdom Sygedage Ekskl. langtidssygdom Note: Se teknisk appendiks for nærmere beskrivelse af datagrundlag og metode. Kilde: ISOLA fraværstyper 4. kvartal 2005 3. kvartal 2006 og Motivationsundersøgelsen (2006). Som vist i figur 2.2.4 og figur 2.2.5 kan der konstateres en gradvis stigning i de adspurgtes sygefravær, jo mere belastende det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø vurderes at være. Stigningen i sygefraværet er særligt markant for gruppen af medarbejdere, der er helt uenige i, at de har et godt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø. Medarbejdere, der er helt uenige i, at de har et godt fysisk arbejdsmiljø har gennemsnitligt 16,5 sygefraværsdage om året, mens medarbejdere, der er helt enige gennemsnitligt har 6,3 sygefraværsdage om året. Samtidig har medarbejdere, der er helt uenige i, at de har et godt psykisk arbejdsmiljø i gennemsnit 20,3 sygefraværsdage på et år, mens de statsansatte, der er helt enige i, at deres psykiske arbejdsmiljø er godt, gennemsnitligt har 6,5 årlige sygefraværsdage. Undersøgelsen viser også, at det arbejdsmiljøforhold, der har størst betydning for de statsansattes sygefravær, er det sociale forhold til kollegerne. 2.2. SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION 29

Figur 2.2.6: Sammenhæng mellem sygefravær og forhold til kolleger, 2006 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Jeg har et godt socialt forhold til mine kolleger Sygedage Ekskl. langtidssygdom Note: Se teknisk appendiks for nærmere beskrivelse af datagrundlag og metode. Kilde: ISOLA fraværstyper 4. kvartal 2005 3. kvartal 2006 og Motivationsundersøgelsen (2006). Som det kan ses i figur 2.2.6, har de ansatte, der er uenige eller helt uenige i, at de har et godt socialt forhold til deres kolleger, et betydeligt højere sygefravær end de ansatte, der mener, de har et godt socialt forhold til deres kolleger. Det skal bemærkes, at det er en meget lille andel af respondenterne, der er helt uenige. De ansatte, der er helt enige eller enige i, at de har et godt socialt forhold til deres kolleger, har gennemsnitligt 7,8 og 7,3 sygefraværsdage, mens de ansatte, der er uenige, gennemsnitligt har 16,3 sygefraværsdage. 30 2.2. SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION

2.2.4 Sygefravær og anerkendelse fra ledelsen Oplevelsen af anerkendelse og påskønnelse har også betydning for de statsansattes sygefravær. Figur 2.2.7: Sammenhæng mellem sygefravær og anerkendelse fra nærmeste leder Gennemsnitligt antal sygefraværsdage 20 15 10 5 0 Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Min nærmeste leder anerkender og påskønner mit arbejde Sygedage Ekskl. langtidssygdom Note: Se teknisk appendiks for nærmere beskrivelse af datagrundlag og metode. Kilde: ISOLA fraværstyper 4. kvartal 2005 3. kvartal 2006 og Motivationsundersøgelsen (2006). Figur 2.2.7 viser, at antallet af sygefraværsdage er lavere, når medarbejderne oplever, at deres nærmeste leder anerkender og påskønner deres arbejde. Gruppen, der er helt enige i, at deres nærmeste leder anerkender og påskønner deres arbejde, har gennemsnitligt 6,8 sygefraværsdage, mens gruppen der er uenige eller helt uenige i gennemsnit har 10 og 16,2 sygefraværsdage. 2.2. SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION 31

Vil du vide mere? Personalestyrelsen gennemførte i foråret 2006 en motivationsundersøgelse blandt de statsansatte. I Motivationsundersøgelsen 2006 - vejen til en attraktiv arbejdsplads, afrapporteres denne undersøgelse. Motivationsundersøgelsen 2006 bestod af en række spørgsmål, der afdækkede de ansattes motivation og de forhold, der har betydning for motivationen. Undersøgelsen viser blandt andet, at de statsansatte er meget motiverede og engagerede i deres arbejde, og at jobindholdet er den faktor, der har klart størst betydning for de statsansattes motivation. Undersøgelsen kan findes på Personalestyrelsens hjemmeside, www.perst.dk. Analyserne af sammenhængen mellem motivationsundersøgelsens resultater og de statsansattes sygefravær er afrapporteret i publikationen Sygefravær i staten fra januar 2008. Publikationen kan findes på Personalestyrelsens hjemmeside, www.perst.dk. I ISOLA har arbejdsgivere i staten mulighed for at trække oplysninger om fravær for egen virksomhed og sammenligne med andre virksomheder i staten. ISOLA indeholder også et rapportværktøj HRmeter hvor du kan bestille oversigter fra ISOLA om blandt andet sygefravær. 32 2.2. SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION

2.3. BENCHMARKING AF SYGEFRAVÆR Personalestyrelsen har beregnet det forventede sygefravær for de statslige institutioner på baggrund af en række baggrundsforhold. Det beregnede sygefravær giver de statslige institutioner mulighed for at tage højde for nogle af deres forskelligheder i forbindelse med benchmarking af sygefravær. 2.3.1 Analysemodel Undersøgelser af sygefravær viser blandt andet, at alder, køn og uddannelsesmæssig baggrund har betydning for det gennemsnitlige antal sygefraværsdage. En række specifikke demografiske, socioøkonomiske og strukturelle forhold i en institution kan derfor forventes at spille en rolle for det gennemsnitlige sygefravær på arbejdspladserne. Med henblik på at udvikle et bedre benchmarkingsystem til de statslige institutioner har Personalestyrelsen opstillet en model, der kan medvirke til at forklare forskellene i det gennemsnitlige sygefravær mellem de statslige institutioner ved hjælp af variationen i en række objektivt konstaterbare forhold i institutionerne. Undersøgelsens resultater gør det muligt at beregne et forventet sygefravær for statslige institutioner på baggrund af en række objektive faktorer. Det beregnede og faktiske sygefravær kan herefter indgå i dialogen på den enkelte institution om sygefravær og sygefraværspolitik. Boks 2.3.1: Indikatorer på forhold, der kan antages at påvirke sygefraværet Arbejdspladsens størrelse (årsværk) Andel af chefer Gennemsnitsløn Gennemsnitsalder Personaleomsætning Andel ansatte over 35 år Andel mænd Ansættelsesområde (undervisning, administration, øvrige) Personalegrupper (andel akademikere, andel kontorfunktionærer) Andel ansatte uden sygefravær Andel ansatte på socialt kapitel Note: Data og metode er nærmere beskrevet i det tekniske appendiks. 2.3. BENCHMARKING AF SYGEFRAVÆR 33

2.3.2 Resultater fra analysen Analysen viser, at 36 pct. af forskellene i sygefraværet inkl. langtidssygefraværet og 39 pct. af forskellene i sygefraværet ekskl. langtidssygefraværet kan forklares ved at inddrage variationen i ovennævnte objektive forhold for de statslige institutioner. Ansættelsesområde i staten, der dækker over ansættelse inden for en af følgende tre kategorier: undervisning, administration og øvrige, er den faktor, der giver den bedste forklaring på forskelle i det gennemsnitlige sygefravær. Som det fremgår af figur 2.3.1 er det gennemsnitlige samlede sygefravær på uddannelsesinstitutioner markant lavere end på andre statsinstitutioner. Figur 2.3.1: Gennemsnitligt antal sygefraværsdage fordelt på ansættelsesområde, 2007 Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. ansat 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Administration Undervisning Øvrige Total Fravær Fravær ekskl. langtidssyge Note: Se teknisk appendiks for nærmere beskrivelse af metode og data. Kilde: ISOLA samt egne beregninger. Personalesammensætningens fordeling på personalegrupper betyder også en del i forklaringen af forskellene på det gennemsnitlige sygefravær i institutionerne. Sygefraværet falder jo højere andel akademikere, der er ansat. Hvis andelen af ansatte 34 2.3. BENCHMARKING AF SYGEFRAVÆR

med en akademisk uddannelse øges med 10 procentpoint, så falder det samlede forventede sygefravær med 0,4 dage i gennemsnit. Kønssammensætningen og den aldersmæssige fordeling spiller ligeledes en rolle for det gennemsnitlige sygefravær. Hvis andelen af mænd øges med 10 procentpoint, falder det samlede forventede sygefravær med 0,4 dage i gennemsnit. En øgning på 10 procentpoint i andelen af medarbejdere på over 34 år øger det samlede forventede sygefravær med 0,6 dage i gennemsnit. Bilag 1 viser det faktiske og det beregnede sygefravær for de statslige institutioner fordelt på hovedkonti. I den nedenstående tabel 2.3.1 vises resultaterne for en række af de større institutioner. Tabel 2.3.1: Faktisk og beregnet gennemsnitligt sygefravær for udvalgte institutioner, 2007 Hovedkonto Sygefravær i alt Fravær ekskl. langtidssygdom Beregnet sygefravær i alt Beregnet sygefravær, ekskl. langtidssygdom 071201 Økonomistyrelsen 7,2 6,1 8,5 6,3 081101 Økonomi- og Erhvervsministeriet 5,8 4,8 6,3 5,1 092101 Skat 12,0 7,5 11,6 7,1 112301 Politiet og anklagemyndigheden 10,9 7,1 9,5 5,4 113103 Kriminalforsorgen i anstalter 15,2 6,7 10,4 5,9 163501 Statens Serum Institut 11,8 8,1 9,7 6,2 192201 Københavns Universitet 6,6 4,8 6,1 4,3 201101 Undervisningsministeriet 10,4 6,0 9,5 6,5 212301 Det Kgl. Teater og Kapel 7,6 2,5 10,1 5,8 243111 Plantedirektoratet 8,3 6,9 10,6 6,7 282201 Færdselsstyrelsen 15,6 8,3 9,4 6,4 283201 DMI 6,1 4,5 8,7 5,6 Det fremgår af tabellen ovenfor, at der er store forskelle mellem de forskellige statslige institutioner, både hvad angår det faktiske sygefravær og hvad angår det bereg- 2.3. BENCHMARKING AF SYGEFRAVÆR 35

nede sygefravær. Det beregnede sygefravær kan derfor benyttes som et supplerende benchmarkingværktøj, fordi det afspejler forventede forskelle i sygefraværet mellem de statslige institutioner. Vil du vide mere? Analyserne af det beregnede sygefravær med data for 2006 er afrapporteret i publikationen Sygefravær i staten fra januar 2008. Publikationen kan findes på Personalestyrelsens hjemmeside, www.perst.dk. I ISOLA har arbejdsgivere i staten mulighed for at trække oplysninger om fravær for egen virksomhed og sammenligne med andre virksomheder i staten. ISOLA indeholder også et rapportværktøj HRmeter hvor du kan bestille oversigter fra ISOLA om blandt andet sygefravær. 36 2.3. BENCHMARKING AF SYGEFRAVÆR

2.4. PERSONALEOMSÆTNING Dette kapitel beskæftiger sig med personaleomsætningen i staten. Først beskrives personaleomsætningsprocenten for staten som helhed. Herefter ses på forholdet mellem tilgang og afgang for forskellige aldersgrupper. 2.4.1 Personaleomsætning i staten 2003-2007 Personaleomsætningen i staten opgøres som antal afgåede årsværk i forhold til det gennemsnitlige antal årsværk i opgørelsesperioden og viser derfor, hvor stor udskiftningen i statens personale har været. Personaleomsætningsprocenten fremgår af tabel 2.4.1. Tabel 2.4.1: Personaleomsætningen i staten, 2003-2007 2003 2004 2005 2006 2007 Personaleomsætning (pct.) 10,6 10,3 11,5 13,0 15,5 Kilde: ISOLA, Personaleomsætning. Tabel 2.4.1 viser, at personaleomsætningen i 2007 var 15,5 pct., hvilket er en stigning i forhold til de forudgående år. Personaleomsætningen i staten varierer med de ansattes alder. Figur 2.4.1 viser tilgang og afgang for forskellige aldersgrupper. 2.4. PERSONALEOMSÆTNING 37

Figur 2.4.1: Tilgangs- og afgangsprocent fordelt efter alder, 2007 Pct. 50 40 30 20 10 0 25 år 27 år 29 år 31 år 33 år 35 år 37 år 39 år 41 år 43 år 45 år 47 år 49 år 51 år 53 år 55 år 57 år 59 år 61 år 63 år 65 år Tilgang i pct. Afgang i pct. Note: Procenterne er beregnet i forhold til antal personer i aldersgruppen. Kilde: Egne beregninger på baggrund af ISOLA Personaleomsætning. Figuren viser, at tilgangsprocenten er højest i de yngre aldersgrupper og aftager med alderen. Afgangsprocenten topper for personer i aldersgruppen 30-35 år, og naturligvis igen omkring pensionsalderen. Personaleomsætningen er lavest for personer i aldersgruppen 45-59 år, men for alle andre aldersgrupper er den over 10 pct. Tilgangs- og afgangsprocenten ligger på samme niveau for langt de fleste aldersgrupper. Dette tyder på, at staten generelt ikke har problemer med at besætte de opsagte stillinger. Personaleomsætningen fordeler sig meget forskelligt for mænd og kvinder, jf. tabel 2.4.2. 38 2.4. PERSONALEOMSÆTNING

Tabel 2.4.2: Personaleomsætningen i staten, fordelt på køn, 2003-2007 2003 2004 2005 2006 2007 Personaleomsætning (pct.), mænd 9,1 9,2 10,3 12,0 14,1 Personaleomsætning (pct.), kvinder 12,8 12,0 13,3 14,4 17,4 Kilde: ISOLA Personaleomsætning Kvinders personaleomsætning ligger generelt noget højere end mændenes. En del af forklaringen kan være manglende indberetning af barsel. Læs mere herom i det tekniske appendix. 2.4.2 Gennemsnitlig fratrædelsesalder Ansatte inden for forskellige faggrupper træder ud af arbejdsmarkedet på forskellige tidspunkter. Tabel 2.4.3 viser den gennemsnitlige fratrædelsesalder fordelt på de tre hovedorganisationer, AC, LO og FTF. Tabel 2.4.3: Gennemsnitlig fratrædelsesalder, fordelt på hovedorganisation, 2007 AC LO FTF Gennemsnitlig fratrædelsesalder (år) 64,2 62,4 62,5 Note: Der er kun medtaget personer i alderen 60 og derover, som har forladt sin stilling pga. alder. Kilde: ISOLA Personaleomsætning og egne beregninger Tabel 2.4.3 viser, at akademikerne gennemsnitligt træder tilbage fra arbejdsmarkedet næsten to år senere end grupper organiseret under LO og FTF. Ved overenskomstforhandlingerne 2008 blev der indgået en aftale om ret til en seniorbonus for ansatte, der er i deres sidste år på arbejdsmarkedet. Denne seniorbonus kan veksles til et antal fridage. I aftalen er der taget højde for forskellen i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder, således at retten til seniorfridage træder i kraft på forskellige tidspunkter. Ansatte omfattet af AC s forhandlingsområde opnår ret til seniorbonus, når de fylder 64 år. Ansatte omfattet af LO s og FTF s forhandlingsområde opnår retten, når de fylder 62 år. 2.4. PERSONALEOMSÆTNING 39

Vil du vide mere? På Personalestyrelsens hjemmeside, www.perst.dk, er det muligt for de statslige arbejdsgivere at søge informationer om personaleomsætning og fratrædelsesalder i ISOLA. Du kan læse mere om retten til seniorbonus i bilaget til overenskomstforliget 2008. Forliget og bilaget kan findes på Personalestyrelsens hjemmeside, www.perst.dk. 40 2.4. PERSONALEOMSÆTNING

2.5. DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED Dette kapitel omhandler det rummelige arbejdsmarked, der er en fællesbetegnelse for de ansættelsesformer, der anvendes til at skabe arbejdspladser, hvor der er plads til medarbejdere, der ellers ville have svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Kapitlet omhandler ansatte med ikke-vestlig baggrund samt personer ansat i diverse beskæftigelsesordninger. 2.5.1 Etniske minoriteter i staten Integrationen af etniske minoriteter på det danske arbejdsmarked bestemmes i høj grad af antallet af beskæftigede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på de statslige arbejdspladser. Tabel 2.5.1 viser udviklingen i antallet af statsligt ansatte fra ikke-vestlige lande samlet set og fordelt på ministerområder. Tabel 2.5.1: Andel (pct.) af statsligt ansatte fra ikke-vestlige lande, 3. kvt. 2006-4.kvt. 2007 Område 3. kvt. 2006 4. kvt. 2007 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 8,2 9,3 Kirkeministeriet 12,2 6,5 Statsministeriet 4,7 6,2 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 4,3 4,7 Finansministeriet 2,9 4,3 Socialministeriet 3,3 4,2 DSB Koncern 3,1 4,0 Indenrigs- og Sundhedsministeriet 3,5 3,9 Beskæftigelsesministeriet 3,3 3,6 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 3,2 3,5 Økonomi- og Erhvervsministeriet 2,8 3,4 Udenrigsministeriet 2,1 3,0 Kulturministeriet 2,7 2,7 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2,2 2,7 Undervisningsministeriet 1,9 2,2 Transport- og Energiministeriet 1,2 1,6 Skatteministeriet 1,0 1,5 Miljøministeriet 1,4 1,4 Justitsministeriet 1,0 1,2 Forsvarsministeriet 0,8 1,0 I alt 2,3 2,6 Note: I alt er inkl. områder, der er undtaget statens måltal. Derfor afviger tallet for staten som helhed fra en summering af de enkelte ministerområder. Kilde: www.integration-i-staten.dk. 2.5. DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED 41

Tabellen viser, at andelen af statsligt ansatte med ikke-vestlig baggrund er højest i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Miljøministeriet, Justitsministeriet og Forsvarsministeriet har de laveste andele. Staten har en målsætning om, at 4 pct. af de ansatte skal være fra ikke-vestlige lande, og der bliver løbende iværksat foranstaltninger for at indfri dette mål. Andelen af nyansatte med ikke-vestlig baggrund i staten udgjorde i perioden 2.-4. kvartal 2007 5,9 pct. af alle nyansættelser, svarende til i alt 719 personer af i alt 12.290 nyansatte. 2.5.2 Beskæftigelsesordninger Beskæftigelsesordninger under det sociale kapitel er tiltag, der har til formål at øge beskæftigelsen i statens institutioner og virksomheder for personer, der har vanskeligt ved at opnå en placering på arbejdsmarkedet. De mest kendte beskæftigelsesordninger er fleks- og skånejob. Udviklingen i antallet af ansatte på beskæftigelsesordninger fremgår af figur 2.5.1. Figur 2.5.1: Ansatte på beskæftigelsesordninger under socialt kapitel, 2001-2007 Antal 5.000 4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Antal personer Kilde: ISOLA Socialt kapitel, 2. kvartal de respektive år. 42 2.5. DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

Figur 2.5.1 viser, at antallet af personer på beskæftigelsesordninger under det sociale kapitel steg i perioden 2001-04. Herefter har antallet ligget nogenlunde stabilt frem til 2006, hvorefter der ses et fald i 2007. Vil du vide mere? På Personalestyrelsens hjemmeside, www.perst.dk, er det muligt for de statslige arbejdsgivere at søge informationer om ansatte på socialt kapitel i ISOLA. Der kan opdeles på de forskellige beskæftigelsesordninger, og det er muligt at se udviklingen over tid. På Personalestyrelsen hjemmeside, www.perst.dk, er det muligt at læse mere om Personalestyrelsens strategi for integration af etniske minoriteter på arbejdsmarkedet. Der kan også læses om, hvilke initiativer der er iværksat i 2008. 2.5. DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED 43

44 2.5. DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

Tema 3 - Løn Det sidste temaområde i Statens personale i tal har fokus på løn. Første kapitel indeholder tal om lønudviklingen over tid, forskellen mellem faktisk og aftalt lønudvikling samt forskellen på lønudviklingen for medarbejdere på nye og gamle lønsystemer. Andet kapitel omhandler ansatte på nye lønsystemer, og præsenterer tal for andel ansatte på nye lønsystemer, udviklingen af den lokale tillægsmasse samt fordelingen mellem varige tillæg, midlertidige tillæg og engangsvederlag. Temaets sidste kapitel præsenterer tal for ansatte i de højere lønrammer og sætter blandt andet fokus på kvinder i ledelse.

3.1. LØNUDVIKLING Dette kapitel redegør for lønudviklingen i staten. Der ses dels på lønudviklingen sektorerne imellem, dels på lønudviklingen for personer på hhv. ny og gammel løn. 3.1.1 Lønudviklingen, 1998-2007 I figur 3.1.1 ses de indekserede lønniveauer for den statslige, kommunale og private sektor samt forbrugerprisindekset. Figur 3.1.1: Lønudvikling fordelt på sektor 148 144 140 136 132 128 124 120 116 112 108 104 100 Indeks 1 kv. 98 3 kv. 98 1 kv. 99 3 kv. 99 1 kv. 00 3 kv. 00 1 kv. 01 3 kv. 01 1 kv. 02 3 kv. 02 1 kv. 03 3 kv. 03 1 kv. 04 3 kv. 04 1 kv. 05 3 kv. 05 1 kv. 06 3 kv. 06 1 kv. 07 3 kv. 07 1 kv. 08 Staten Komm Privat Forbrugerprisindeks Note: Løn ekskl. feriepenge og andre uregelmæssige betalinger såsom efterreguleringer. Folkekirken, frie grundskoler mv. indgår ikke i indekset for statsansatte. PostDanmark indgår til og med 2. kvartal 2002. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Udviklingen i lønniveauet på det statslige og tidligere (amts)kommunale område har fulgt udviklingen på det private område. I hele perioden har der været tale om en reallønsfremgang. Fra 1. kvartal 1998 til 1. kvartal 2008 er lønniveauet på det statslige område steget med 44 pct. I samme periode er forbrugerprisindekset steget med 24 pct. Det har givet en reallønsfremgang på godt 16 pct. siden 1998. 3.1. LØNUDVIKLING 47

Den ensartede udvikling i lønniveauet i henholdsvis den statslige og den private sektor skyldes reguleringsordningen, jf. boks 3.1.1. Boks 3.1.1 Reguleringsordningen Reguleringsordningen er en centralt aftalt lønjusteringsordning. Den tilpasser den statslige lønudvikling under ét til den private lønudvikling ved at udmønte 80 pct. af differencen mellem lønudviklingen i den statslige og private sektor. Hvis lønudviklingen i den statslige sektor under ét ikke følger den private lønudvikling, vil reguleringsordningen hæve den statslige lønudvikling i den efterfølgende periode. Omvendt vil en højere lønudvikling i staten end i den private sektor medføre, at lønudviklingen i den statslige sektor reduceres i den efterfølgende periode. På det tidligere (amts)kommunale område er der en tilsvarende reguleringsordning. Forskellen mellem den centralt aftalte lønudvikling og den faktiske lønudvikling kaldes for reststigningen. Reststigningen skyldes lokal løndannelse og strukturforskydninger (ændring i personalesammensætning). Figur 3.1.2 viser, at den faktiske lønudvikling generelt er højere end den aftalte lønudvikling. 48 3.1. LØNUDVIKLING

Figur 3.1.2: Faktisk og aftalt lønudvikling, 1999-2008 7,0% 7,0% 6,0% 6,0% 5,0% 5,0% 4,0% 4,0% 3,0% 3,0% 2,0% 2,0% 1,0% 1,0% 0,0% 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 0,0% Centralt aftalt lønudvikling (staten) Faktisk lønudvikling (staten) Kilde: Danmarks Statistik og overenskomstforligene 1999-2008 Den lokale løndannelse afspejler sig i lønudviklingen for medarbejdere på ny løn, jf. figur 3.1.3. 3.1. LØNUDVIKLING 49

Figur 3.1.3: Lønudvikling for medarbejdere på hhv. nye og gamle lønsystemer, 2000-2008 Indeks 160 150 140 130 120 110 100 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Gammel løn Ny løn Note: Se mere i det tekniske appendiks om identiske personer og beregning af indeks. Note: Finanslovsområdet samt DSB Koncern og udlånte tjenestemænd. Kilde: Egne beregninger baseret på ISOLA Lønudvikling for identiske personer. Figuren viser, at medarbejdere på ny løn har en højere lønudvikling end medarbejdere på gl. løn. Den højere lønudvikling for medarbejdere på ny løn skyldes bl.a., at medarbejdere på de nye lønsystemer har et kortere og stejlere trinforløb kombineret med bedre mulighed for lokal løndannelse. 50 3.1. LØNUDVIKLING

Vil du vide mere? På Personalestyrelsens hjemmeside, www.perst.dk, er alle statistikker om det statslige lønniveau og lønudviklingen samlet. Der er offentlig adgang til Finansministeriets Forhandlingsdatabase, hvor det er muligt at søge statistiske informationer om løn fordelt på aldersintervaller, køn, ansættelsesformer og personalegrupper på hele det statslige forhandlingsområde siden 1996. Ud over den offentlige tilgængelige forhandlingsdatabase er det muligt for de statslige arbejdsgivere at søge informationer om lønniveau, lønudvikling og løntillæg i ISOLA. I ISOLA kan man finde oplysninger om lønnen for hele staten. Med disse systemer understøttes muligheden for løbende opfølgning på lønudgifterne, både centralt og på de enkelte virksomheder. ISOLA indeholder også et rapportværktøj HRmeter hvor du kan bestille oversigter fra ISOLA om blandt andet lønudvikling. 3.1. LØNUDVIKLING 51

52 3.1. LØNUDVIKLING

3.2. NYE LØNSYSTEMER I 1998 blev der etableret nye og mere fleksible lønsystemer på det statslige område. Siden etableringen er anvendelsen af de nye lønsystemer blevet mere udbredt. Dette kapitel omhandler udviklingen i den lokale løndannelse. 3.2.1 Udviklingen i de nye lønsystemer 1999-2007 I figur 3.2.1 er udviklingen i de nye lønsystemer illustreret. Figuren viser det faktiske antal årsværk i hele staten på nye lønsystemer og den andel, de udgør af alle ansatte. Figur 3.2.1: Udviklingen i antal ansatte på nye lønsystemer, 1999-2007 Årsværk 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 Pct. 80 70 60 50 40 30 20 10 0 2. kvt. 1999 2. kvt. 2000 4. kvt. 2000 2. kvt. 2001 4. kvt. 2001 2. kvt. 2002 4. kvt. 2002 2. kvt. 2003 4. kvt. 2003 2. kvt. 2004 4. kvt. 2004 2. kvt. 2005 4. kvt. 2005 2. kvt. 2006 4. kvt. 2006 2. kvt. 2007 4. kvt. 2007 Årsværk på nye lønsystemer Andel på nye lønsystemer Note: Fra og med 2. kvartal 2002 udgår Post Danmark af det statslige forhandlingsområde. Kilde: Finansministeriets Forhandlingsdatabase. I 4. kvartal 2007 udgjorde medarbejdere på nye lønsystemer godt 126.000 årsværk. Dette svarer til 72 pct. af de ansatte på det statslige område. Figur 3.2.1 viser, at der har været en stigning i antal årsværk på nye lønsystemer i perioden i takt med, at flere og flere faggrupper er overgået til ny løn. 3.2. NYE LØNSYSTEMER 53