$rrry* 159[ornet i',,' \\ N il { :i I,f;jTI: Indhold side emne 1994 nr.4 159 Erindringer 160 Ung lærer i Måløv 167 Mejeristens søn. Barndomsår i Skovlunde 1930-32 172 Forkarl på Larsbjerggård 177 Julehilsen fra 1948 184 Et romersk søm 186 Ballerup historiske forening og "Lindbjerggård" 188 Olga-udstillingen 189 Nyt fra foreningen 193 Artikler i Byhornet 23. årgang.. =-.= \-
I Sryfrormet 23. argang, nr.:l cr udgivct decernber 19i)4 af: I}AI,I,I'RUP HIST0ITISKE T'ORENING Ugnsmuseet i Lindbjerggaard Pederstrupvuj 51, 2750 Ballerup 11f.44 91 t5 43 (liro 3 l0 54 3l Egnsmuseets åbningstider: 'I'orsdag kl. 19-2l Søndag kl. 13-16 Redaktion:.lgrgen O. tsje'rregaiud (ansv.) Svend Jørgen Jensen Tegninger: K.jcltl.loltattsen (copyri ght) Tryk: MH Oflset - rlf.42 11 07 23 Oplag: 550 eks. rssn 010-s-6433 hirr- og bagside: Skovluncle Me'icri. 'l'cgnct at'k.jeltl.f o- luurscrr. l-ics artiklcn sidc 167. I N DtI0L D SIT O IITl](i NIi!- S I,] : lirindringer Redaktionen...side i59 Ung lærer i Måløv Chr. Sloth...side 160 Nlejeristens søn. Barndomsår i Skovlunde f930-32 Ve r ne r JolLan.s en... "... J ide I 67 I'orkarl på Larsbjerggård T'uge GQgsig... sitle 172 Julehilsen f'ra 1948.lørgen 0. Bjerregaard... side 177 Et rornersk søm.iqrgen 0. Bjerreganrd..."..,side 184 Ballerrrp [Iistoriske I,'orenirug og >Lindbjerggaard< M ic h ue I 8a^str... ".... s itle I 86 Nyt fra foreningen J@rgttt O. Bjerregaard "..."...side 189 Erindringer ar man beskæftiger sig med lokalhistoriskc undersøgelser, kommer man ofte til at tænke på, hvordan de mennesker var, der figurerer i folketællingslister, sk6de- og panteprotokoller, kirkebøger, lægdsruller m.m. Hvilke føielser og tanker havde de? Hvordan oplevede de deres omverden? Mange erindringer giver svar på nogle af disse spørgsmål? I erindringerne giver folk lia forskellige samfundslag en skildring af deres liv - eller måske blot en periode al livet, og selvom hukommelsen undertiden kan svigte, er disse erindringer et vigtigt supplement til vorcs forståelse rf lokalhistorielt. I dette nummer af Byhornet bringer vi tre erindringsartikler fra Ballerup-området. I 1987 besggte Chr. Sloth en 6. klasse på Måløv Skole og fortalte eleverne om, hvordan det var at komme som ung lærer skolen. Elevernes lærer, Helga Rimer, renskrev Chr. Sloths manuskript, og det er denne renskrift, der ligger til grund for den fgrste erindringsafiikel, som bringes med Chr. Sloths og Helga Rimers lilladelse. Chr. Sloth vil være kendt af mange, idet han var lærer på Måløv Skole 1952-57 og skoleinspektgr på Skovlunde Skole 1957 lq7q. I dag bor han som penstonist i Skovlunde. De to andre erindringsartikler fortæller om livet i Skovlunde i l930erne. Verner Johansen, hvis far var mejerist i Skorlunde 1930-32, skriver om sine barndornsår i landsbyen. Skovlunde Mejeri blev grundlagt i 1885 af mejeriejer Lars Nielsen. Mejeriet blev ombygget og udvidet i 1910. Itglge værket >Dansk Mejeristat< blev mejeriet i 1931, da værket blev udgivet, ejet af grundlæggerens søn Johannes Nielsen. Der var desuden ansat en mejerist og en kusk. Endelig skriver Tage Gggsig, soin i dag bor i Sindal, om sin tid som l'orkari på Lznsbj erg gård 193 5-37. Vi vil meget gerne bringe andre erindringer fra lokalområdet her i bladet og opfordrer derfor læseme til at fatte pennen (eller skrivemaskinen) og komme i gang med at skrive. Måske har nogle af Byhornets læsere allerede et manuskript liggende i skuffen, som vi kunne bringe. Med denne opfordring vil vi ønske Byhomets læsere en glædelig jul og et godt nytår. Redaktionen l -se
T Ung lærer i Måløv CHR. SLOTH efteråret 195 1 søgte jeg et embede ved Måløv Skole og havde egentlig ikke regnet med at få det. Jeg var dengang lærer i Vendsyssel i kanten af den store vildmose, så jeg regnede med, at der måtte være andre nænnere emner, som ville komme i betraguring. Men en sgndag fik jeg besøg af sognerådsformanden fra Ballerup- MålØv Kommune, Ove Hansen. Han foreslog, at jeg skulle rejse over og se på forholdene. Min kone og jeg rejste herover, og min bror og hans kone kom fra Havdrup for at være med til at bedømme stedet. Det var regnvejr, da vi ankom. Vi gik fra stationen forbi den ny bebyggelse på Liljevangsvej, ned gennem >Smadderstræde< med de gamle huse, forbi kirken, hvor jeg måske skulle være kirkesanger, og drejede ind til skolen. Det første indtryk var ikke oplgftende, skgnt nogle drenge på den bakkede mark nord for kirkegarden sang og slog takten på nogle tomme tønder. Det syn, der mødte os, var først en høj bygning, som måtte indeholde gymnastiksal og andre faglokaler. Den så ret ny ud. Vi passerede denne bygning og kom nu frem til skolegården, der indrammedes af endnu to bygninger. Over for gynnastiksalen lå en gammel, r6d bygning, der var stråtækt. Hvad mon dcn blev brugt til? Mellem disse to bygninger lå endnu en rød bygning, hvis trappeparti og hele udseende tydeligt viste, at her var hovedbygningen, men den måtte vist være 30 år gammel. Vi blev modtaget af førstelæreren hr. Torpp-Larsson og de to lærerinder fru Eva Jacobsen og frk. Christa Knudsen. Det skulle vise sig at være meget dygtige lærere. Lige ud for dgren var indmuret den gamle tavle fra 1721, der viste, at her havde været en af Fr. IVs rytterskoler, men vi kunne nok se, at tavlen måtte have hørt til en meget gammel skole og var flyttet med over i den ny. Der var to store klasseværelser i stueetagen med faste pulte og forhgjning, og i det klasseværelse, der lå mod vest, var et stort orgel. Det virkede gammeldags, nar man tænkte på den skole, som jeg var ansat ved. Den var moderne med løse borde og stole. ovenpå i tagetagen boede fru Eva Jacobsen, og der var desuden folkebibliotek. Jeg spekulerede på, hvor der kunne blive plads til fire lærere at undervise. Det viste sig, at man brugte slgjdlokalet i gymnastiksalsbygningen som klasselokale og desuden et lille rum en etage højere oppe i samme bygning. Det rum kaldte man >Spurvereden<. Lærerværelset var i gangen uden for gymnastiksalen. Jeg fik at vide, at der var lige ved 100 elever fordelt på seks klasser, men at man i nær fremtid kunne vente flere elever, da Brydegaardens jorder var ved at blive udstykket. Det samme var tilfældet med dyrlægens gard lige ved indkørslen til Må]Øv. Jeg tror, den hed >Hpjris<. Vi kiggede også på lejlighed på Liljevangsvej, hvor vi maske skulle bo. Det var lidt mærkeligt at tænke sig at skulle flytte ind i sådan en lille en. Vi boede i et stort dejligt hus med have i Jylland. Det var sandelig også svært at bestemme sig. Så kan man spørge: Hvorfor dog så flytte til Måløv? Hovedgrunden var, at jeg gerne ville på kursus på Danmarks LærerhØjskole for at dygtiggøre og fomy mig. Det var ikke så nemt fra Jylland. Jeg havde tidligere søgt et kursus (194Ø1) i undervisning af svagtbegavede. Jeg troede ikke, atjeg fik det, for tiden nærmede sig, men en dag blev jeg ringet op af statskonsulent Kaalund- Jgrgensen. Det var to dage før kursus skulle begynde i KØbenhavn. Han var vred, fordi min kommune havde syltet sagen. >Tag afsted,( sagde han. "Staten betaler rejse og stipendium. Jeg skal nok forklare kommunen, hvad jeg mener.( Med den erfaring kunne jeg ikke forvente fair behandling, hvis jeg søgte årskursus. Jeg måtte simpelthen over i nærheden af København. Vi tog springet" dvs. vi sejlede med >Aalborghus< til KØbenhavn. Vore møbler og habengut kom med flyttebus. Vi fyldte lejligheden og aitan og kælderrum, og kunne ikke begribe, hvordan vi skulle kunne have det alt sammen. Det var Liljevangsvej 22 1. sal th. Skolen var allerede begyndt Cen 2. januar, men jeg begyndte først den 3. Det var allerede nyt for mig, for i Jylland kunne man dengang ikke drømme om at slutte juleferien før Helligtrekonger. BQrn i skolegårtlen på MålØv Skole 1952. I baggrunden "R@g'Madsenso htts. 160 lol
Men det var måske godt at blive spa_rket ud i det og ikke have for meget tid til at tænke over, hvad vi havde besluttet. Mit skema omfattede en 2. klasse i dansk, religion, småsløjd og sang. Jeg kan ikke huske, hvor mange børn, der var, men klassen var stor. Jeg fik også regning i en klasse, religion i flere klasser, gymnastik med flere hold drenge og fysik (og engelsk). # i,liiio i:::::!:illn "'a,,ti'.i,i:t ):::/4 :::.:tlttlt!,1 Chr. Slorh pd vej hjemfra skole i 1955. t62 Jeg skulle læse 36 timer. Der var osså undervisning om lgrdagen. Skoletet var dengang ptr 234 skoledage. Man mente dengang, og det gør man vel endnu, at jo flere undervisningstimer jo bedre. der er nu nok nogle, der mener, at man kan få for meget af det gode. Der er jo et problem, man kalder skoleræfted. En morgen, da det havde ringet ind, stillede eleverne op klassevis i to rækker, og når de var faldet til ro, skulle de have lov at gå ind. Da kom der en dame med sin lille pige. Man kunne se, at damen var konrnet hurtigt afsted. Hun havde slået en frakke over natkjolen. B6rnene stod stadig opstillet. Damen fortalte, at hun havde sendt sin lille datter til bageren med 90 pre i en pung. Men så havde pigen mgdt en dreng. Drengen havde sagt til pigen: >Hvad har du der? Er det penge?< Da svaret var ja, sagde han: >Så må jeg hellere bære dem for dig!< Og så tog han pungen og forsvandt. Jeg spurgte pigen, om hun kunne se drengen, der tog pungen, her blandt børnene. Detkunne hun. Hun udpegede ham. Jeg spurgte drengen, om han havde taget pengene, hvortil han svarede: >Jeg må ikke stjæle.< Jeg snakkede igen med pigen og moderen, om de ikke kunne have taget fejl. Men de holdt fast ved anklagen. Så sagdejeg til drengen: >Fik du brugt alle pengene?< nnej,,. sagde han. Så måtte han op med dem. Det, der interesserede mig, var selvfølgelig bprnene. Hvordan var de? Ja, jeg kom jo fra Vendsyssel, hvor børnene taltejysk, og det varjeg fortrolig med. Men her i Måløv talte man Chr. Sloth fotograferet med sine elever på MålØv Skole i 1955. københavnsk eller sjællandsk. Det voldte en del besværlighed i begyndelsen. Man talte hurtigere og brugte også andre gloser. Men børnene erjo ellers ens overalt. De vil geme accepteres, og det er en kunst som lærer at få dem til at føle, at man kan lide dem, selv når man må skælde ud og måske straffe. Dengang var det almindeligt, at man både i hjemmet og i skolen kunne risikere, at hvis man gik over den usynlige streg, som skiller mellem god og dårlig opf@rsel, så vankede der en på siden af hovedet. men man skulle som lærer altid passe på, at resten af klassen syntes, at det var retfærdigt. Det var nu me-qet sjældent, at man greb til øretæveme. Det var som reqel, nzr en elev havde været meget ukarnmeratlig. Slagsmål på vejen fra skolen skulle man jo også tage sig af, og det resulterede gerne i, at voldsmanden blev holdt tilbage, indtil man kunne regne med, at den svage part var nået helskindet hjem. Jeg har aldrig mfldt nogen, som var wed på mig, selv om de havde fået en på kassen, men jeg var nu helst fri for at sfaffe på den måde. Ofte blev synderen spurgt, om vedkommende ville have en eftersidning eller en på kassen. Drengene valgte altid det sidste, for så blev far og mor ikke blandet ind i det. Der var dog forskelle fra bømene, som jeg mpdte i Vendsyssel og dem, jeg mødte i MatØv. I MålØv var flere børn, der manglede den ene af forældrene, og 163
jeg synes også, at jeg mødte flere fanige og urolige b6rn. I skolegården var der ofte slagsmåi. Som gårdvagt måtte man prøve at skille de kæmpende ad, uden blodet flød att for voldsomt. Det kunne være vanskeligt til tider. Nogle havde set sig så gale på hinanden, at alle kunne sige og gøre, hvad de ville, nu skulle modparten have tæv. Selvfplgelig kunne drengene også slås i skolegården i Vendsyssel, men jeg havde ikke været ude for, at man ikke holdt op, når læreren greb ind og forlangte, at de skulle holde op. Efterhanden som jeg f6lte mig mere hjemme, syntes jeg, at der var dejligt i Måtøv. Både børnene, forældrene og kollegerne viste mig tillid, og den ville jeg gerne leve op til. I mit arbejde ved kirken mødre jeg mange mennesker, nar bømene skulle døbes eller konfirmeres, når unge par skulle giftes, og især nar der var indruffet et dødsfald og liget skulle synges ud og senere begraves. På den måde lærte jeg Målgvfolkene ar kende i glæde og i sorg. Jeg var engang sammen med en ældre lærer, som havde gået på Jonstrup Seminarium. Han fortalte, at nogle seminarieelever d6r snakkede om, hvor de skulle gå i kirke. Det var ikke så meget præstens prædiken, de var interesserede i, nej, det var læreren. der var kirkesanger, som interesserede dem. Der var en salme, som man of-te sang i kirken dengang, nemlig: "Vi tror, vi alle tro på Gud". Melodien var sådan, at man skulle holde tonen længe på ordet >tro<, og hvis man kunne holde tonen lænsere end t64 degnen, sagde man, atman tog troen fra ham. Degnen og skolelæreren i Farum havde kridhvidt hår og skæg som sne. Ham kaldte de >Polarfussen<. Ham i Måløv havde grår hår. Ham katdte de bare >Måløvfussen< Den gamle lærer Pedersen havde en søn, som var urmager og barber i Måløv. I det røde hus i bygaden ud for Liljevangsvej havde han forretning. Det vil sige, han havde to forretninger, til venstre urmagerforretning og handel med sølvtøj og til højre barberforretning. Hvis ens ur fængte til en omgang, indleverede man det, men han mente, at man darligt kunne undvære sit ur, så han lante en et andet ur. Det varede som regel længe, inden man fik sit eget ur tilbage. det havde han måske i mellemtiden lant ud til en anden, som heller ikke kunne undvære et ur Jeg kunne nok have ønsket, atjeg havde kendt Måløv før min tid, for da boede der mange kunstnere, som var betaget af skønheden i det dengang idylliske lille MålØv i det bakkede landskab. Der var Charles Godfredsen, Kay Christensen og Sigurd Swane, og jeg mener også, at Jens Sørensen boede i Måløv og sikkert flere. Ikke langt herfra erjo også Jonstrup Vang, som er en del af Hareskoven. Jeg må tlføje, at i nærheden lå også dengang Jonstrup Seminarium, hvorfra elever kom i praktik på Målgv Skole. Det var jo med til, at man som lærer måtte gøre sig klart, hvordan en god undervisning, som var efterlignelsesværdig, kunne tilrettelægges. Man kunne altså ikke som lærer bare dalre derudad og arbejde pr. ryggrad, men måtte disponere og analysere mål og midler. Dengang var slagordene: >Kundskab er magt( og >Man skal lære for livet<. Jeg kom også senere til at undervise i fysik og engelsk, men der var ingen redskaber. Jeg begyndte med et barberblad, som blev magnetiseret, og nogle reagensglas. Ellers vrr det tavlefysik, men efter ansggning fik skolen tilladelse til at anskaffe en lille normalsamling, og så gik det.traks bedre. Børnene fortalte hjemme om, hvad vi lavede, og en dag kom en far med en fonograf, som Thomas AlvaEdison havde opfundet. Den måtte skolen få. Den brændte vist nok sflnmen med alt det andet, da skolen gik op i luer i 1958. MdlØv Skole brændte den 31. ctugust 1958. I kommunen var der en skolesygeplejerske til alle skolerne. FIun hed fru Henriksen og levede indtil for et par år siden. Børnene kaldte hende >Lusemutter(, for hun kom, når der i en klasse var fundet lus. Også til hvert ars tuberkuloseundersggelser var hun med og til koppevaccinationen. Alle børn skulle være koppevaccineret, fpr de kom i skole, og skolen havde en særlig protokol, som ved indskrivningen blev brugt til at fastslå, om det var i orden. Nu er disse vaccinationer ikke længere lovpligtige, ligesom man er gåel bort fra at gennemlyse bprn hvert år. Man blev opmærksom på den strålefare, som de dermed udsattes for. 165
Nar jeg hver s/ndag og ofte en gang mere om ugen kom i Måløv kirke, kan man forstå, at jeg kom til holde af den gamle bygning med de smukke kalkmalerier * og så tænke på de mange hundrede år, som kirken havde været rammen om MålØvs indbyggeres h@jtidelige stunder i en tid, hvor kirken omfattede hele menneskelivet fra vugge til grav. Jeg forsøgte også at tegne et af billederne. Maria med barnet syntes jeg ikke, jeg kunne gå i gang med, men der hvor Jesus med bundne hænder føres fra Herodes til Pilatus, eller rettere, hvor han har været hos Pilatus, der siger, at han ikke finder nogen skyld hos Jesus og ikke vil tage ansvaret og som symbolsk vasker sine hænder. Det kunne jeg tænke mig at tegne og farve. Jeg o Kurser o Konferencer o Restaurant - Bar o Selskabslokaler. Ring og få et tilbud tog ikke Pilatus med, for jeg syntes ikke, at han var sædig sympatisk. Han stak jo hovedet i busken. Jeg tegnede kun den bundne Jesus, der føres bort for at dømmes af rådet til døden på et kors. Om søndagen gik min kone og min 5- arige sgn ofte efter kirketiden til Jonstrup Vang. Vi gik forbi hfljen, hvor heksen i hlmen >Vredens dag< blev brændl og gennem slugten ned til skovbrynet, forbi Kristelig Settlements hytte og ind i skoven. Er der noget skgnnere end en dansk bggeskov lige, når bpgen er sprunget ud, og skovbunden er dækket afanemoner og mange andre forårsplanter, og så tænke på, at nu kommer sommeren med livet i det fri efter den kedsom vinter, der gik sin gang, den dag så kort, den nat så lang. Weekendmenu: 2 retter kr. 78100 3 retter kr. Bordbestilling: ttf.44 68 10 00 Hotel Lautruppark, Borupvan g 2, 27 50 Ballerup Mejeristens søn Barndomsår i Skovlunde 1930-32 VERNERJOHANSEN eg er f@dt i Bagenkop på Langeland i 1924 og flyttede til Rudkøbing i 7928 og derfra til Skovlunde i 1930. Jeg havde to gode år i Skovlunde, inden vi flyttede til Herlev i 1932. Min far, som var mejerist, fik arbejde på Skovlunde mejeri hos Johannes Nielsen. Min far var ene mand på mejeriet. Foruden ham var der en chauffør. Adolf Nielsen, der sammen med ejeren bragte den mælk, som min far behandlede, ind til København. Der blev solgt mælk til byens beboere. Mælken blev fyldt på kander og spande, som de selv medbragte. Derefter fik de en seddel på det udleverede og beløbet blev betalt i >privaten< hos fru Nielsen. Når mejeriejeren og chaufføren kom tilbage fra deres tur til København, havde de den fløde, som forretningerne ikke havde solgt dagen i forvejen, med tilbage. Denne fløde blev hældt på en mælkejunge og skulle derefter kærnes til smør. Dette foregik ved håndkraft. Man førte en lang søng, hvorpå der var monteret en plade med huller, og denne blev trukket op og ned i fløden, som efterhanden >klumpede< til smør. Jeg fik lov til at hjælpe med at kærne, men efterhanden som fløden klumpede, blev det tungere og tungere, og til sidst blev det for meget for mine små arme. F'oruden mejeriet væ der også en mælkeforpagter, som boede i Kildebuen 3. Det var en dame, som var lidtmandhaftig. Hun havde en lille bil med 1/4 lad, hvor hun fik mælken fra, ved jeg ikke. I samme hus boede en lille original. Jeg ved ikke, om det var hendes bror. Ham varjeg lidt bange for.t Som 7-årig begyndte jeg at gå i Skovlunde gamle skole hos lærer Toftager. Der var kun 6t klasselokale i skolen, og der var tre klassetrin. Sommetider var vi der alle tre på samme tid. Så sad de mindste børn i midten, 2. klasse sad i rækken ud mod gården, og 3. klasse sad i rækken ud mod haven. Men der var en skole til, som lå på Gl. Skovlundevej 17, hvor de forskellige klasser skiftevis blev sendt hen til. Skovlunde gamle skole var en typisk landsbyskole med kun 6t klasseværelse. Der var ingen gymnastiksal. Det" vi kom nærmest ved gymnastik, var, at der ude i garden var opsat fire ribber, som vi kunne kravle op og ned på. Der var ikke kloakeret i gamle Skovlunde i min skoletid, så vi var henvist til at bruge et rigtig gammeldags lokum med de bekendte remmer i dørene. På de tider var det meget almindeligt, at læreren eller lærerinden kom hjem til forældrene og fortalte om bømenes r61
fremskridt i skolen. En dag var det min lærerinde fra den lille skole, som skulle komme. Min mor havde bagt sandkage og små'kager. Det skulle være rigtig højtideligr. Imens blev jeg sendt ud at lege. Da jeg blev kaldt ind igen, kunne jeg se på min mor, at hun var tilfrecls med mig. Der var to købmænd i Skovlunde. Den ene var købmand Christensen, som var u7u/. t SL?7*/r*d - /i?4?,4\7.a.4qr68 2(t h.- 6' /'./a?: den største.z Vi handlerle hos clem begge. Det, jeg husker bedst fra købmand Christensen, var ved juletid, hvor jeg havde ønsket mig en sparebøsse ligesom en postkasse, men de var udsolgt" så jeg fik en sparegris i stedet for, hvad jeg var ked af. Men så sagde en af damerne, som hjalp til i butikken, at jeg kunne få den byttet, nar de fik nogle postkasser hjem. Jeg gik også hen,t; \s. ffir ; tmu lja$, -LJ f "v tt i-/- q. \ ''u'.. G. ^, med sparegrisen for at få den byttet, men da havde jeg fyldt den op med mange 1- og2-6rer, så det tog den ene af damerne r/z time at få dem raslet ud.: Den anden købmand var en lille dame, som hed Anna Madsen, og hendes forretning lå ved siden af skolen.,l Det, jeg husker bedst fra hendc, var, at når der var eksamen, så stillede hun et bord uden for forretningen, fyldt med alskens slikkerier, for det var sådan, at de fleste af børnene fik eksamenspenge hjemmefr4 hvis de fik gode karakterer. Der var en del gårde, som lå i selve landsbyen, og der, hvor jeg kom mest, var på Lystoftegård, hvor ejeren havde en søn, som var på min alder. Vi færdedes overalt på gården og ude i marken. Om aftenen, når hestene kom hjem, red vi dem til gadekæret" hvor de drak vand og hk vasket benene. De havde endvidere to heste opstaldet for militæret, som de brugte til at køre til torvet med. Der var en ting, jeg var meget forundret over. Det var. at de havde brændemærket et nummer på bagbenet. På garden var der en forkarl og nogle kade. De havde deres egen spisestue, og nar pigeme skulle komme med maden, slog forkarlen på sin tallerken med skeen. Lystoftegård var bygget sammen en anden gård, der blev kaldt Vandværksgarden, fordi den lå lige op til et støbt vandtårn, som i dag er udsigtshøj til den nye kirkegard. Vandværksgården bestod af tre længer. I den ene boede fodermesteren med familie, i den anden var der kostald, og den tredje længe blev brugt til hø, halm og maskiner. Mellem gården og gadekæret lå en stor træbygning, som var svinesti. Jeg kan huske engang, at der var udbrudt mundog klovsyge på garden, og der var sat et stort skilt op på indkørslen om, at al færdsel til garden var forbudt. Min far havde meget indtrængende forbudt mig at kon[ne der. En anden gård hed Lillevangsgård. Det nam synesjeg aldrig at have hgrt som barn. Det var altid gaflner Christensen, der blev sagt. Det var mest min storebror, som kom der. Jeg kan huske, at jeg engang overværede, at de slagtede gris. Da der var gået et par dage, kom min bror hjem spisende på en blodpglse, så jeg styrtede straks derop og fik også en. Det var en himmerigsmundfuld. Så var der Skovlundegard. Der kom jeg ikke så meget, men jeg kan huske, de havde en hest, som ikke kunne lide at blive skoet. Der skulle to mand til det arbejde. Der blev lagt en bjælke på tværs af båsen, og benet blev bundet fast til den. Først da kunne de sko hesten. Kavsbjerggård var en af de store garde i Gl. Skovlunde. Den ejedes af Anders Berthelsen.s Han var en stout og feudal person, som ikke kunne enes med ret mange. Jeg kan imidlertid mindes en, der kunne lukke munden på ham, Det var under den store snestorm i 7931-32. ChauffØren kunne ikke kgre ind i gården og hente mælkejunger pga. sne i indkørslen. Han skældte Berthelsen ud, fordi han ikke havde sat jungeme ned ved vejen. Da var Berthelsen tavs. Det var også den vinter, hvor der lå snedriver i 4-5 meters højde ved Lillevangsgård, så mælkebilerne måtte køre hen ad Ejbyvej og op gennem Skovlundegård for at komme ind til byen med mælk.o 169
På vej ud af Gl. Skovlunde mod Ejby tå gårdene Toftholm og Bybjerggård. Toftholm husker jeg ikke ret meget fra. På Bybjerggård hed gårdejeren Hans. Hvad han hed mere, ved jeg ikke. Han blev kaldt >Hæshans<, fordi han havde en sygdom i struben, så man næsten ikke kunne forstå ham.r Jeg kan huske, at han havde en kad - en rigtig charmgr, som gik på rov hos de unge piger i Skovlunde. Toftholm og Bybjerggard blev sidst i 40eme opkøbt af Kolonihaveforbundet, som udstykkede dem til parceller.s Jeg kan også mindes, at der lå et mindre brgdudsalg på Kildebuen 13, hvor man kunne købe brød og slik. Så var der Rosenlund - også en lidt stgrre gård. Der kom jeg ikke meger, undtagen nar jeg var på æbleskud. De havde nogle dejlige æbler. Denne gård blev i 7oerne brugt som ungdomsgård, men brændte senere pga. ildspasættelse af de unge selv. Ellekildegard, som lå et lille stykke ud mod Kratbjerg, kom jeg heller meget på. Det, jeg husker bedst, var ejeren, kaptajn Ahls ældste søn, som var ude og sælge flag til Valdemarsdag. Mejeriejer Johannes Nielsen kpbte geme to flag, som han satte på min bluse. Senere på dagen mødte jeg sælgeren igen. Så tilbød han at købe mærkeme tilbage. Det fik han selvf@lgelig lov til. De kostede 10 gre stykket. Jeg fik 20 øre, et enolmt beløb på det tidspunkt for en 6- års dreng. Hos landsbysmeden, som va.r vores nabo, kom jeg næsten hver dag.r Det var spændende at overvære, hvordan man skoede heste, at se kniven og hammeren i brug, når de skulle sætte hestesko på - narjernet blev rødglødende på essen, og det blev formet, så det passede til hestens hov. Del var præcisionsarbejde. BØnderne kom med deres plove, hvor der skulle sættes nye plovjern på, og deres harver skulle have nye tænder. Der var altid nok at gøre for smedemesteren og hans to svende. Engang, jeg havde været på Lystoftegard og leget med sønnen, havde vi været oppe på komloftet sammen med et par karle. Der havde de fanget en mus, som de puttede ned på ryggen af mig. Detmorede dem meget. Da jeg ikke kunne få den op selv, løbjeg ned til smedjen, hvor en af svendene fiskede den op, og det var ikke sgndagsskoleord, han brugte om de karle der. I det hele taget var de nogle dejlige mennesker de smedesvende. Om vinteren, når det rigtig frgs, tog de vores træsko og kom nogle gl@der fra essen og trillede dem rundt i træskoen, og så var det skønt at få dem på igen. På stationen, som ikke var meget andet end et langagtigt skur, kom vi ikke ret tit. Det var kun, nar vi skulle til byen, og det var med forventningens glæde, vi tog til hovedstaden. Der er en episode, jeg kan mindes. En dag, da jeg stod og kikkede på toget" som netop var begyndt at køre, kom en mand i fuld fart på cykel ind på perronen, sprang af cyklen og lod den løbe hen ad perronen, hvor stationsforstanderen greb den, og manden sprang på toget. Det var DSBs service på den tid! Redaktionens noter: 1. Den omtalte dame var mælkeforpagter Christen Hansens tjenestepige. Købmand Laurits Christensens datter, Magda Christensen, fortæller. at Christen Hansen oprindelig havde mælkeforpagtning i den gamle del af hendes forældres hus. Senere købte han huset i Kildebuen. Christen Hansen, som kom fra Hjortespring, var ugift, men boede sammen med en bror, der hed Frederik, og en søster, der hed Marie. Søsteren førte hus for dem. Christen Hansen opkgbte mælk fra bønderne og kørte hver dag med hestevogn ind til København, hvor han solgte mælken. Christen Hansens tjenestepige hed Kirstine Hansen, men blev kaldt Stine. Når mælkeforpagteren var syg eller havde soldet for meget, kørte hun ind til byen for ham. På et tidspunkt anskaffede Christen Hansen en bil, men da han ikke selv kunne køre bil, var det Stine, der kørte den for ham. Se Svend Jgrgen Jensen: Et liv bag disken - Magda Christensen fortæller, i: Byhornet 1992:1 (side l0-25). 2. Da Laurits Christensen (187,t-19,10), der var søn af gårdejer Hans Christian Christensen på Ikejerupgård, i 1903 giftede sig med Anna Christine Andersen fra Alegård, købte brudens far, Niels Andersen, købmandsforretningen på Ejbyvej i Skovlunde til det nygifte par. Efter l,aurits Christensens død førte hans enke og hans datter, Magda Christensen, forretningen videre, indtil de solgte den i 1950. Se Svend Jgrgen Jensen: Et liv bag disken - Magda Christensen fortæller, i: Byhornet 1992:1 (side 10-25). 3. Kannov har tidligere skevet om julen i købmandsforretningen i Skovlunde. Se Kannov: Købmandsjul i Skovlunde, i: Byhornet 1991:4 (side 140-144). 4. Butiksskiltet fra Anna Madsens købmandsforretning hænger i dag i Lynsmedens Hus i Pedersaup. 5. Anders Berthelsen (l89zt-1990) ovedog i 1924 Kavsbjerggård efter sin far, Lars Berthelsen. I 1958 ophørte han med at drive landbnug og solgte jorden, som blev udstykket til byggegrunde. Anders Berthelsen solgte bygningerne i 1970 og flyttede ind i det gule murstenshus, som han havde ladet opføre på hjørnet af Gl. Skovlundevej og Bybjergvej (den nuværende Lystoften). Se Svend Jørgen Jensen: Anders Berthelsen og Kavsbjerggaard, i: Byhornet 1990:3 (side 9l-92). 6. Købmand Laurits Clristensens datter, Magda Christensen, fortæller, at sneen lå så højt den vinler, at brnene i Skovlunde kælkede fra svinehusets tag på Lystoftegård helt ned til gadekæret. 7. Magda Christeusen oplyser, at Bybjerggårds ejer $ dette tidspunkt var Hans Hansen, der havde overtaget gården efter sine forældre, Signe og Ludvig Hansen. Hans Hansen havde haft strubehoste som barn. Derfor var han hæs. Hans søster, Anna Kirstine Hansen, blev i 1909 gift med Alfred Andersen, der havde overtaget Alegård efter sine forældre i 1906. Hans Hansen blev selv meget sent gift med sin husbestyrertnde. 8. Parcelforeningen Toftholm blev stiftet den 2. marts 1948. Se Henrik Jensen: Fra pløjemark til villakvarter, i: Byhornet 1993:l (side G20). 9. Snredemester Christen Christiansen ejede Skovlunde smedje fra 1906 til 1943, på hvilket tidspunkt smedjens nuværende ejer, Carl Verner Karlsson, overtog smedjen. r70 t71
Larsbj erggård i Skovlunde I 9 36 Forkarl på Larsbjerggård TAGEGØGSIG ra den 1. maj 1935 til den 1. november 1937 var jeg forkarl på Larsbjerggård i Skovlunde. Arsagen til, atjeg kom til Skovlunde, var, at min kæreste havde fået plads i Hellerup. Den 1. november 1934 søgte jeg i aviseme derowe. Jeg fik en fiedive tilbud og satsede på Larsbjerggård. Det har jeg aldrig fortrudt, og jeg mindes mit ophold på garden med glæde. Larsbjerggard var lige blevet overtåget af Dagny og Kristian Skov. Kristian Skov var tbdt i Vestjylland, men forældrene flynede senere til Pederstrup ved Ballerup, hvor de havde en gard, der lå ved gadekæret. Dagnys hjem var - så vidtjeg husker - Pederstrupgård.r De var et par dejlige mennesker. Det var den bedste plads, jeg har haft. Jeg stod op kl. 5 og havde en arbejdsdag på l0'/z time. Vi fik en god mad og forplejning. Kl. 5.50 fik vi morgenkaffe. Der var frokost kl. 8.30, og kl. 12 spiste vi middag. Der var kaffe kl. 13, og aftensmad kl. 18.30. Foruden mis var der oqså ansat i I en karl og en fodermester på gården. Det var en dejlig gård med nye bygninger og meget god jord - 50 tdr. land. Besætningen bestod { ca.20 kreaturer, seks heste og 50 grise. Dagny og Kristian Skov havde to små piger. Den ene hed Ingrid. Men det gik vist ikke så godt for familien. Det var jo også nange tider for landbruget dengang. Kort tid efter, at jeg var rejst, solgte de gårdun og flyttede til Nivå. Larsbjerggard blev vist solgt til Hjort på nabogården. Skovlunde var en lille, hyggelig by. Der var en ældre købmand, samt en smed og en gemytlig skrædder. Vi skulle jo have bukserne presset en gang imellem. Der var mejeri i Skovlunde, men vores mælk kom til Ballerup. Der var en lille flyveplads, som vi var nabo til. Den lå på hgjre side af vejen, når man kom fra Skovlunde til Larsbjerggård, men om den var privat eller hærens, det husker jeg ikke. Det var små maskiner, der blev fløjet med, og det var ikke hver dag, vi så nogle. Der var nogle år, at Buldog og Daells Varehus fløj ud med varer til deres kunder. Jeg husker, at Buldog landede på vores mark derhjemme - en gård mellem Gårbogård og Skagen - og afleverede pakker. Måske brugte de flyvepladsen i Skovlunde. I Skovlunde var der endvidere et lille gadekær og stationen, og så var der Lautrupgården på den anden side af vejen til Ballerup. Den var forsøgsgard. En gang hver sommer tog vi på skovtur med madkurv. Det var en regel, at nogle gårde omkring byen stillede en befordring til rådighed. Så kørte vi til Hareskoven med byens borgere. Jeg har kørt turen to gånge. På gården fik vi skrald inde fra København. Der kom en vognmand med 1-2 læs om dagen. Der var en stor indelukket fold op ad et svinehus, h'ror det blev læsset af. Nar så de var kørt, blev gardens 50 grise lukket ud på pladsen. Der fik de det meste af føden. Det var affald fra køkkener m.m. Men der var jo man- Artiklens forfaner, Tage GQgsig, fotograferet på Larsbjerggård i 1935. t72 r73
Larsbjerggård 1935 ge dåser og blikspande og alt muligt andet imellem. Jeg lavede så en akkord med manden om, at jeg skulle kaste alle dåser og blikspande uden for folden. Til gengæld måtte jeg så tage det, der var værdi i. Det var en god forretning, og jeg tjente mange penge ved det. Det var især medicinglas, uldne klude, jern og metal. En gang om ugen kom der så en klunser på en trehjulet cykel inde fra KØbenhavn. Så blev der handlet på livet løs, og priseme de gik i vejret især i 1931. Det, der blev kastet uden for folden, blev kørt ned i engen i en dynge. Efterhanden blev dyngen stor - ca. 25 m i diameter og så høj, som vi kunne kaste det op. I foråret 1937 blev klunserne interesseret i dyngeme, og de fik lov af manden til at tage det, de kunne bruge. Han ville jo gerne af med skidtet. I løbet af sommeren forsvandt det hele. Det blev sejlet til 'Iyskland, hvor de kunne bruge alt til krigsindustrien. Vi talte om og havde den ta*e, at bare nu ikke det kom tilbage i form af kugler. Det var en grim tid, vi måtte igennem. En gang om ugen kørte vi ind på bryggeriet >Stjemen,, efter et læs mask til dyrene. I begyndelsen kunne kuskene få alt det ø1. de ville. men så blev der klaget over, at de kørte galt inde i byen. Så blev det lavet sådan, at vi fik et mærke inde på kontoret til en øl eller sodavand. Jeg drak aldrig 91, men gik ind i kantinen og fik en kop kaffe og en kage til 35 øre. I-ret var mit job at køre derind, og så k6rte jeg forbi et bageri, hvor vi fik gammelt brød til grisene. Det var rart at komme ind i bageriet en kold vintermorgen og få en varm kage. Jeg tog gerne nogle grønsager med derind. Dem avlede vi en del af. Også brygge- Larsbjerggårzl19-15. 174 Arbejd sv o gne på Lar sbj e rggård I 9 3 5. 175
riarbejderne fik nogle, så vi fik et par hektoliter mask oven i læsset. Jeg havde fået besked på at give drikkepenge, men jeg syntes, de havde det bedre med at få gr@nsager. Pasningen af haven havde jeg på timebetaling. I dag bor jeg sarnmen med min kone på vores lille gård i Sindal, hvor vi har boet i 56 år. Men jeg mindes stådig med glæde mit ophold som forkarl på Larsbjerggard i Skovlunde i midten af 30erne. Redaktionens noter: 1. Kristian Skov kom fra Pederstrup. I tngen >Ballerup og omegn et tilbageblik< (Ballerup Historiske Forening, 1986) skiver J.K. Skov: >Efter den Lge afsluttede verdenskrig følte min far, gdr. Poul Skov i Nygård, Borris ved Skjern, lyst til a-t eje en gård med jord af bedre kvalitet end den lette hedejord, og da han var 49 år, skulle han gerne flytte snarest, inden han blev for gammel. Kobenhavn Baltorpvel 154 2150 Ballerup lf 44 68 20 00 Desuden tænkte han også på, at vr børn måske kunne få bedre muligheder med hensyn til uddannelse og fremtidig livsstrlling. Allerede i efteråret 1918 forsøgte han ar købe en gård i Kgbenhavns nærhed, bl.a. Larsbjerggård i Skovlunde; men det tager sin tid at handle, når man både skal sælge og købe på en gang. I februar 1919 kunne han dog flytte med sin kone, Inger Skov, 40 år, og sønnerne Jens, 17 år, og Kristran, 16 år, samt døtrene Dorthea, 13 år. Marie, 1 1 år, og Mette, 4 år, til Pederstrupgård i Pederstrup ved Ballerup.< Afdel i ngsko nto rer: Arhus 5kade Centret stenvel 21 8270 Hojbjerg T)t 86 21 34 99 Aabenraa Blerggade 2 6200 Aabenraa fti.14626840 Odense Ostergade 42 Tlf 66 14 90 93 Udlandsafdeling: Kobenhavn Ba torpvej lf 44681700 5000 Odense C 154 2750 Ballerup Julehilsen fra 1948 JØRGEN O. BJERREGAARD sidste nummer skrev vi, at komite n >Olgas Venner< havde modtaget et jr.ledokument, som Ballerup-borgere sendte til storfyrstinde Olga i 1948. Omkring et par hundrede personer var medunderskrivere af julehilsenen, som vi har ladet tidligere borgmester Ove Hansen kommentere. Han var selv en af personerne bag brevet. Desuden kender han de fleste af de navne, som står nævnt. Kommentarerne bringes ud efter hvert navn. Underskrift og hilsener er gengivet direkte efter julebrevet. Visse steder har det været svært at tyde bogstaveme. Alt i alt giver det et godt indtryk af >thejetset< i Ballerup i slutningen af 194Chrne, men det viser også, at familien på Knudsminde havde mange gode venner i Ballerup. Et morsomt bidrag til den lokale historie. Julebrevet er stilet nl: >Storfyrstinde Olga og Oberst N. Kulikovsky<. Det indledes med følgende ordlyd:,i taknemmelig Erindring omde Aar,vi havde den Glæde at se Storfyrstinden og Obersten iblandt os, sender vi undertegnede Borgere Dem vore bedste Ønsker om en glædelig Jul og et godt og lykkeligt Nytaar for Dem og Familien' Ballerup, idecember 1948.o Herefter fplger underskriverne: Harald Rymose var cykelfabrikant, meget interesseret i det offentlige og var et par ar medlem af byrådet. Redaktø r S. Pødenphnnr. S.Ppdenphants far var indehaver af Egebjerg Teglværk. Var ungkarl i mange år, men kunne dog ikke stå for det svage kgn. Giftede sig og fik flere bøm. En kort overgang var han redaktør af Ballerup-Målgv Avis, som han udgav. Ov e rlr afika s si st ent M. D anc ke r Jensen. Trafikkontrollør ved DSB. Avismeddeler til flere blade. Tog aktivt del i byens liv. A. Halling og Hustru. Var tidligere købmand, men ikke i Ballerup. Boede på Gl. Skolevej. Skr ædde rme ster L. Dyre g aar d. Boede på Roasvej. Emil og Anna Lander. Ukendt. Erling Siverts og Hustru og Børn. Kildebakken. Drev landbrug og gartneri. S o g ne r ådsfo rmand Ov e H an s e n. S ognerådsform and 19 42-19 52, o g borgmester 1952-1961. Rymo se. Formand for Ballerup Grundejerforening. E. Parshof, redaktgr ved Frederiksborg Amts Atis. 1,'71
Stammer fra en gammel gård i Skovlunde. Gården blev benyttet i filmen >BrØdrene Østermanns huskors<. Han hed oprindelig Edvard Petersen. Han blev senere referent til Frederiksborg Amts Avis. Lands ret s sa gf@rer I. Rohle de r. Var først ansat i DSB. Virkede senere som advokat i Ballerup og stod for auktionen på Knudsminde, da storfyrstinde Olga og hendes familie i 1948 rejste til Canada. Anna Preben Hansen. Anna Christensen, Teknisk Skole. Enke efter en håndværker. Gjorde rent hos folk. Boede på Teknisk Skole i Ballerup. E. Kristensen, Overbetj ent. Var overbetjent på Ballerup Politistation. Undgik tyskerne den 19. december 1944. Boede på Østervej. Var leder af spejderne. M. Jpr gensen, Skovlunde ( Aldersrente - foreningen). Arbejdsmand og i mange ar formand for pensionistforeningen. @eu S$@uflgwøS6m&e @Ewcu @g @ &ewsff ffi. ffi {l$de@ h} s&g. Formiddagskone, Ruth, Baltorp Haveby. Robert H ans en, kommunal gadefej er. Boede på Gl. Skolevej. Hans søn er kgl. skuespiller Benny Hansen, kaldet >Fede<. Carl Rasmussen, fhv. Incassator i Sygekassen. Boede i Skovlunde og var savskærer, inden han blev incassator. Var medlem af sognerådet (S). Kont o rc hef Veth Thoms en (? ). (Underskrift svær at tyde). Jens Jacobsen og Hustru, Ryttergaarden. Sparekassebestyrer i daværende Bondestandens Sparekasse i Ballerup. Solgte senere Ryttergaarden til Ballerup Kommune. Misse og P. Hernnnsen, Krejerupgaard. Gunvor og Kai Rasmussen, Qstervej, Ballerup. Kai Rasmussen vm arkivar ved KØbenhavns Kommune. Kunstinteresserede. Helene og Edvard Jensen, >NysQgaard" Skowejen. Ejede garden Nysøgaard, der senere blev udstykket til boliger. ChauffQr Axcl Hansen, TIf. 201. Axel Hansen kørte lillebil. H e lene C hr ist e ns en, Sy g eplej er ske. Helene Christensen var ansat af Sygeplejerskeforeningen under Ballerup Sygekasse. Konrmunelærer A. Aagaard og Hustru. A. Aagaard var kommunelærer ved Parkskolen. Boede på Parkvej. Overlærer N. Sejr og Hustru. N. Sejr var lærer ved Lindeskolen. Endvidere bibliotekar, inden biblioteksvæsenet overgik til kommunen. Kristiane og Ole SØndergaard. Ole Sgndergaard var kunstmaler og boede på Lindealle. KØbmand H. Dall og Hustru. H. Dall havde købmandsforretning i den nuværende Centrumsaden. Anna Holst. Modehandler. Nuværende Centrumgaden. InstallatØr K.L. Rasmussen med Familie. K.L. Rasmussen havde el-forreuring i nuværende Centrumgaden. Ingeborg og JQrgen Andersen, ManlØv. Ejede stor købmandsfonetning i Måløv. nu kendt som JA. Johan Jensen og Hustru, Hold-an Vej 20, Ballerup. Tidligere murerarbejdsmand. Boede Hold-an Vej. Carla E li se D ancker- J en sen, Jernbanestationen. Gift med trafikkonfiollør af samme navn. WiIIiam og JQrgen-Ole Dancker- Jensen. Sønner af trafikkontrollør Dancker- Jensen. William Dancker-Jensen var ansat ved DSB som tegner. Han blev senere leder af Jernbanemuseet i Odense. Stud. polyt. JQrgen Rohleder. Søn af advokat Rohleder. Emil Nielsen og Hustru. 178 119
Ballerup Mejeri. Emil Nielsen var ejer af Ballerup Mejeri. En kort periode medlem af sognerådet. Georg Christensen og Hustru. Mælkehandler i Ballerup. Politiassistent Sv. Svendsen. Leder af Ballerup Politistation. Boede i Rådhusbygningen. Smcdeme ster P. M. Peders en o g H ustru. P.M. Pedersen var bedre kendt under navnet >Lynsmeden<. Agasia. Korpsfficiant Handberg og Hustru. Handberg var ansat i Vædøseleiren. Olga, Jonstrup. Paa Byens Juletræ og egne Vegne, Th. Reeh. Den ene af brødrene Reeh, der ejede den store købmandsfonetning på Sct. Jacobsvej. Vagn Riber, Apoteker. Fonalter M. Pedersen, "Knudsminde<. Forvalter på Knudsminde, hvor storfyrstinde Olga havde boet. Ballerup. Indehaver af Tuborg Depotet. Boede på Søtionsvej. M a rgre the Ch ri stensen. Født 28.1.1898 som datter af Anna Margrethe (født Pedersen) og Anders Vilhelm Christensen, ejer af Skovlundegaard i Skovlunde.Var hen ved 50 ar ansat på rådhuset. Var kirkeligt interesseret. Boede på Ærtedamsvej. Margrethe Christensen har skrevet om sin barndom og ungdom i bogen >Dajeg er født i Ballerup< (Udvalget for kulturelle anliggender, Ballerup kommune, 1917). Svend JQrgensen og Hustru. Svend J6rgensen var håndværker. Emmn Larsen, Ballerup Mejeri. Havde mælkeudsalg på Søtionsvej. M. Furbo og Hustru. M.F. lærer og senere skoleinspektgr ved Lindeskolen. Endvidere kordesn i Ballerup. Ejendomsmæ gler Chr. Petersen og Hustru. Tidligere landmand, men blev senere ejendomsmægler. B oede Gadekærsvej. Frida Steffensen, Stangkær gaard, Stenløse..'/' i*(nurr"r,uli ftur'udu',4,. et,t, lt,lo,,,., it'auru,{r,,,la* n,,,,r/io,'/,,,r/,'rrr1r,,,''n, (/r,,r',,,,.1 n,,,{ art!.t)tt r,q r,,tr{rtitot,trlt JJororrr.Or,,r,nr, /,cr1rz! (rro.(tt rr,, r,t c. lay'rl,c,,',,1 nn ri" oorli' o7 l,1t /t.v(r,,. /rtnr, 1/oy -9-"', r'n.'ln!',' l;i ",'0n?f,,,7,,, li,r,,,,/,' /'l/!. (/4-,..-. 2^ hr^^ fav>h4, =-- I ^U --------r-------, "' ",324-7,2 'h.//>å/'/^"^*'( -Y-;-,--..-?.,;--*-f E P^'t*t-/ n n )h r' / / H.d&/c/a -& /Øi,ftprff ' n d4-.{"u-,r--^- c..,ft;rr.6ilo - \.**-,t-.5' rynfu h%.*, "X'*'(-.Q-'/D alå;' a*'.. c'-l-';hå'^ 7-l/ozal4,,ø,4/4; *'fu**r/.,-"-- cx-llo-tf J "^,LU/. ',/t/-*.r--4 T1/-- _j',t,,.--.^*-,l'' /u.,..,å_,.i _,1""A d *7"wå;;'2*- '" Z..t^ø'^ /2to;-.,<;-.å -*. h *,-f/,lzzz\ *-i:;j3:.'-t_ "'ftj" ' "*o-^ *z' '!7''tz--*ø, Ella Zibrandtsen. Hendes mand var bl.a. sognefoged i MålØv. Haaber De befinder Dem godt. Hilsen fra Familien Olsen, Tuborg Depot, E rik Ra smu s se n, P e de r st rup gaard. Erik Rasmussen ejede Pederstrupgaard i Pederstrup, men boede i en anden kommune. C arl N i e I s en, Sadelma ge rnrc ste r. Cad Nielsen havde forretning over for købmand Reeh på Sct. Jacobsvej. Emil Larsen og Hustru, HareskovhQj. Sigrid og Robert Johansen, TinghQj gaard, Ølstykke. TQmrermester Meyer, Fre de riks s undsv ej 57, B alle rup Handværksmester i Ballerup. Hilsen til hele Familien. Grete og Hans R.B. 180 l8r
Indehaver af kiosk på Stationsvej. Var oprindelig ved politiet. Hans svigerfar, Julius Dinesen (Kino). H.R.B. bor nu Lindealle. F ru To rv e handl e r Ra smu s sen, Stationsvej. Indehaver af grøntforretning på Ståtionsvej. H.T.A. JQrgensen og Hustru, Fredensvej 2. Løjtnant, men senere lærer ved Lindeskolen. Valborg og Chr. Larsen, Dommergaarden. Ejer af Dommergaarden, der var nabo til Ballerup Kro. Toms Fabrikker ligger på Dommergaardens j order. Familien JQlner Poulsen, Tofievej. Morten, Jens, Inga og B@rge Scheibel, Skowej 5. B6rge Scheibel var læge i Ballerup gennem mange år. Inga Scheibel væ ansat på Seruminstituttet. Christian Jensen og Hustru, Kirstinelundsvej 3. Christian Jensen var arbejdsmand, kendt under navnet >Lange Christian<. Christine Roust. Indehaver af hatteforretning på Stationsvej, hvor nu ISO ligger. Christina Andersen og Datter. Præstevænget 8. Mor og datter af en kunstmaler. Gaardej er Aksel Hansen. Ejer af Ellegaard, Senere sparekassebestyrer i Ballerup. Elin og Niels Gottschalck-Hansen, Ledpje Præstegaard. Lene og Hanne. Niels Gottschalck-Hansen var præst ved LedØje kirke og i mange år medlem af folketinget. Konsulent Ande r s W e e s gaard, Taastrup. Fru Jytte Andersen (Posthuset), Nygårdsvej 2A. J.P. Simonsen og Hustru, Skoleinspektør. Ejer af den private realskole, senere Lindeskolen. Var i flere perioder medlem af sognerådet og formand 1925-29. Arne khn Eriksen og Hustru, Vinhandler. (ljnderskrift svær at tyde). Henry Stangby, Glarme ste r. Glarmester på S tationsvej. H el g a M Q ller, B e slyre rinde, Balle rup Alderdomshj em. Bestyrer på alderdomshjemmet, nu kaldet Kirstinehaven. Ellen Hansen,,Sct. Jacobo. Indehaver afen kiosk på Sct. Jacobsvej. D e r e s g amle te I efonmand, Chr. Hansen,,Sct. Jacobo. Eine r M ad se n, Svine o pdrætte r. Fra Ballerup Drenge- og Pigespejdertropper, Tove og Thorkikl Obel. Fru Ellen Andresen, Stationsvei 47. over for Tuborg. Elinstallatør L.J. Mouritzen og Hustru. Kendt håndværker, boede på Stationsvej. Mouritzen havde stor familie i Ballerup. Mtiller Jensen og Hustru, Ieget\jsforretningen Vekn. OverportQr C. Frederiksen og Hustru, VanlØse. I mange år overportprved Ballerup Station. Boede dengang i Lindealle. E ls e Chri sten s e n, f. F r ede riks en, VanlØse. Vognnnnd Jens Larsen og Hustru, Kirke Saaby. Gyrithe Hansen, Toneyej I3, Skovlunde. Rejs med Tjæreborg til bl.a. De Vestindiske Øer (Afr. fra november til april) Rekvirer vores katalog, hvor du kan læse mere om de mange spændende rejsemå..g Tlæreborg fr Billund - Tlf. 75 33 81 OO. Tjæreborg - Tlf. 75 17 17 W. Århus - Tlf. 86 13 10 00. Aalborg - 98 13 29 00. Odense - Tlf. 66 11 66 C0. København - Tlf.33 tl 4t 00. 182 t83
Et romersk søm JØRGEN O. BJERREGAARD chtuthil Sømmet useet er kommet i besiddelse af et 1911 år gammel romersk søm, som blev fundet i Inved Perth i Skotland i 1960. må have været meget lig de søm, romerne brugte, da de korsfæstede Jesus, men også meget lig de handsmedede søm, som danske smede har lavet fra vikingetid og næsten op til vor tid, og som smedene i Lynsmedens Hus i Pederstrup kan smede den dag i dag. Ilistorien Inchtuthil var romernes nordligste befæstning i det nyerobrede Britania (England). Den eneste i England, som ikke i tidens løb er blevet ødelagt afbebyggelse. På grund af beliggenheden i udkanten af det romerske imperium blev Inchtuthil hurtigt opgivet. Mindre end seks år efter at befæstningen var grundlagt blev den i år 83 e. Kr. rømmet, og de 6.000 romerske legionærer blev overført til Donau-onnådet, hvor der var mere sikkert. Den romerske tilbagetrækning fandt sted som en nøje planlagt militær operation for at sikre, at så få materialer som muligt blev efterladt til fienden - i dette tilfælde skotterne. Alt blev sendt sydpå, selv tørnrneret fra befæstningen. Det eneste, som blev ladt tilbage, var en meget stor beholdning af håndsmedede søm. Det kan skyldes, at romeme ikke havde plads på transporten sydpå, at sømmene var for tunge eller måske, at hæren pga. angreb ikke kunne nå at få dem med. Syv tons gode romerske spm blev ladt tilbage. For skotterne ville det være en ren guldgrube at få disse søm, som kunne smedes om til våben. Derfor gravede romerne et hul, smed s@mmene deri og dækkede dem godt til. Fundet Her lå sømmene så i omkring 1900 år, indtil professor I. A. Richmond gravede dem frem i 1960. De to øverste tons søm var rustet sanrmen til en stor jernklump. Denne jernklump og jordbundsforholdene havde så at sige beskyttet de resterende fem tons søm. Nogle af sømmene var så velbevarede, at de så helt nylavede ud. I alt blev der fundet omkring en million søm i alle størrelser. De længste var på16 tommer. En bemærkning i pressen fik en sand brevstorm til at bryde løs. Alle ønskede at eje et romersk søm. Den stakkels professor kunne ikke overkomme at besvare de op mod fire tusinde breve, som blev sendt til ham. Desuden var der problemerne med magasinplads. En million sgm fylder ganske pænt. Salget af en del af sømmene blev sat i system, og sømmene blev solgt til en pris af 30 pund stykket. De blev solgt over hele verden. En af de største ordrer gik til et amerikansk firma >Dow Chemical Co." i Michigan, som bestilte i alt 7.100 søm. Men også alverdens museer købte eller fik foræret søm. Nu har egnsmuseet i Pederstrup fået sit søm, ganske vist med ca. 30 års forsinkelse. Så snart vi får en montre opstillet, vil sørnrnet sammen med andre smedeeffekter blive udstillet i Lynsmedens Hus. Vort søm er den 4. november 1963 sendt som gave fra firmaet F. Funder & Søn i København til indkøbschef H. Kjer ved Odense Ståskibsværft. På dette tidspunkt var sømmet 1880 år sarnmelt. I84 185
Ballerup Historiske Forening og nlindbjerggaard<<,l ed kontakt til Jgrgen Bjenegaard, formand for Ballerup Historiske Forening, i efteråret r993 vedrgrende tre jubilæer, forespurgte jeg om festligholdelse af den 25. julestue 1993, 25 års jubilæum for overdragelsen af >Lindbjerggaard" - den 21. marts 1969 - til Historisk Forening i 1994, samt den 25. majstangsfest 7994. Igrgen Bjenegaard syntes, at disse t-re jubilæer først skulle omtales i ku- Ituråret 1996, og sådan bliver det -. I publikationen >Pederstrup - landsbyen ved Ballerup< af september 1991 skriver J@rgen Bjenegaard på side 3 bl.a.: >Efter en mindre istandsættelse blev garden stillet til rådighed for Ballerup Historiske Forening<. Dette må bero på en misinformation til J@rgen Bjenegaard. Efter overdragelsen fra Ballerup Kommune til Historisk Forening blev i- standsættelsen sat i gang ved mange aktive medlemmers velvillige indsas i samarbejde med overinspektgr Peter Michelsen og arkitekt Kirk fra Frilandsmuseet samt arkitekt Curt Lindquist Hansen, Byggeadministrationen på Rådhuset. Istandsættelsen varede 2-2tl: år. I anledning af Knud Bgdkers artikel i Bylromet nr. 2, maj 1994 - vedrørende hvordan Ballerup Historiske Forening lik l-indbierggaard den 21. rnarts 1969 - kan jeg sorn tidligere tbrmand fortælle tplgende: Måden, Historisk Forening kom til Pederstrup på, var efter besigtigelse af >Gammelgaard< ved vor daværende formand, kirkegardsassistent Helge Rasmussen, der modtog oplysning fra kommunen om vort mulige brug af denne gamle gard til museum. Helge Rasmussen og jeg besigtigede herefter >Gammelgaard<<, men vi anså den for uegnet til dette formåi. Da Ballerup Folkedanserforening på det tidspunkt havde fået >Ryttergaarden<, syntes Helge Rasmussen, at det for Historisk Forening måtte være en god id6, om vi også kunne få plads på >Ryttergaarden<, da begge foreninger var kulturhistoriske. Helge Rasmussen kontaktede kommunen herom, som derefter vedtog, at vi kunne få den østlige halvdel af stuehuset på >Ryttergaarden<. Lgrdag den 8. februar 1969 varjeg også på >Ryttergaarden<, ligeså den 15., og sidstnævnte dato traf jeg Knud Bødker. Vi talte sammen om Historisk Forenings muligheder med indretningen for vore effekter, som vi havde hentet fra Skovlunde Skole, hvor de havde stået opbevaret i kælderen. Knud BØr1- ker kom ind på, at >Lindbjerggaard" torsdag den 13. februar (1969) havde været tiemsat til salg af konsortiet - ved bl.a. arkitekt Erik Rosendal -, som siden 1960 havde ejet gården. Men gården blev ikke solgt d6n dag. - Tirsda-s den 18. f'ebruar ville gården igen blive -"-"zz.arr2"o 44a,;; - // T*!<tlr.efremsat til salg i den hensigt at udstykke jorden til parcelhusgrunde. - Senere ringede jeg sarnme dag - 15. februar - til arkitekt Rosendal, som da ikke var hjemme. Først om aftenen lykkedes det at få kontakt med ham. Han bekræftede Knud Bødkers oplysning til mig vedrørende salget tirsdagen efter (den 18. februar). Min id6 med kontakten til arkitekt Rosendal var, at jeg ville forelægge ham en mulighed for Ballerup Kommune til køb af >Lindbjerggaard< gennem henvendelse til vor borgmester, Kaj Henning Burchardt samme dags aften. Trods det fremskredne tidspunkt - klokken vn 22.00 - blev jeg venligt modtaget hos borgmestefen, og vi gennemdrøftede sagen. Jeg forelagde oplysningen fra Knud Bødker og bekræftelsen fra arkitekt Rosendal, hvilket borgmesteren intet kendte til, nemlig konsortiets salg af >Lindbjerggaard< (den følgende tirsdag). Burchardt var med på id6en, da kommunen allerede ejede >Ryttergaarden<, og at >Lindbjerggaard< ville være velegnet til indreming af et museum for Historisk Forening. Burchardt besluttede sig for at kontakte arkitekt Rosendal om søndagen samt herefter om mandagen den 17. februar at forelægge købet af >Lindbjerggaard< i økonomiudvålgsmarto. hvilket han havde meddelt Rosendar. Dette ville være vigtigt af to grunde: at salget skulle ske den 18. februar samt, at han, borgmesreren, kort tid ellcr skulle afrejse til East Kilbride, Ballerup Kommunes venskabsby i Skotland. Ved kontakt fra min side om søndagen til arkitekt Rosendal kunne denne bekræfte en indgået aftale mellem ham og borgmester Burchardt om forelæggelsen i kommunes økonomiudvalg (hvilket borgmesteren også efter sin hjemkomst kunne oplyse til Knud BØdker). Efter meddelelse herom til Helge Rasmussen kunne han og jeg den 10. marts 186 187
kl. 18.30 møde op til det åbne kommunalbestyrelse, hvor >Lindbjerggaard< var på dagsordenen, og hvor købet af garden blev konfirmeret. Den 13. mitrts afholdt Historisk Forening bestyrelsesrnøde, hvor vi drøftede vore muligheder på >Lindbjerggaard<, og den 14. marts modtog Historisk Forening ved Helge Rasmussen en bekræftelse underskrevet af Burchardt og Frgling om, at man fra kommunens side var villig til at stille bygningerne på >Lindbjerggaard< til rådighed for Ballerup Historiske Forening, Ballerup og Omegns Folkedanserforening og Hjemmeværnskompagni 6906 i fællesskab. Samme dag - den 14. mafls - på et m6- de mellem paflerne, forelagde Helge Rasmussen skriftlige a_rgumenter for, at alene Historisk Forening skulle få overdraget hele >Lindbjerggaard<. Rettelse I sidste nummer af Byhornet kom vi ved en fejltagelse til at udnævne Henrik Adrian ril foreningens næstformand. Det er Mogens Bille, der beklæder denne post. Vi beklaser feilen. Redaktionen Medlemstal B allerup Historiske Forenings kasserer, Bjame Koldtoft, oplyser, at tbreningen pr. 10.10.94 havde 415 rnedlemrner. Flerefter modtog vi den 21. marts i Historisk Forening en skrivelse fra overbibliotekar Hjort Eriksen, hvori bekræftedes, >at i >Lindbjerggaard< indrettedes bygningerne alene til brug for Historisk Forening.< Knud BØdkers oplysning den 15. februar 1969 til undertegnede blev en nggle til fremtiden for Historisk Forening på >Lindbjerggaard". Og det kan vi sige ham tak for. Som personlig tak for hans meddelelse opsatte jeg rundbænken om kastanjeftæet ved >Lindbjerggaard< den 15. september 1971, og gav den navnet >Knud BØdkers bænk<. Og sådan fik Ballerup Historiske Forening >Lindbj erg gaard<! Med venlig hilsen Michael Baske Olga-udstillingen Som omtalt i sidste nummer af Byhornet har museets Olga-samling været udstillet i Humlemagasinets Galleri i Harndrup på Fyn 31.1-9.10. Derefrer har samlingen været udlånt til Havarthigarden i Holte 17.10*15.11. Begge steder er udstillingen blevet et tilløbsstykke. På Fyn blev den set af 3.200 besøgende, og på Havarthigarden kom der 1.200 gæster. Forhåbentlig bli ver det snart muligt at realisere planerne orn etablering af en permarenl Olga-udstilling i forbindelse med egnsrnuseet i Pederstrup, så museet selv kan få glæde af de høje besggstal. Der er ingen tvivl om, at interessen for at se samlingen er til stede. useet har modtaget endnu en akvarel til Clga-samlingen. Akvarellen forestiller en russisk kirke og er formentlig malt engang i begyndelsen af 1920erne. Billedet har aldrig været indrammet, men lå i en brun kuvert stilet til hendes h/jhed storfyrstinde Olg4 Amalienborg. Glarmester Erik Rasmussen, Sct. Jacobsvej har været så venlig at indramme billedet uden beregning. Desuden har vi modtaget en kopi af et originalmanuskript, som storfyrstinde Olga har skrevet i tiden 1940-41 som forlæg til en artikelserie i BT med titlen >25 kapitler af mit liv<. Artiklerne er skrevet i anledning af storfyrstinde Olga og Nikolaj Kulikovskys s@lvbryllup i 1941 og er altså forfattet, mens paffet boede på Knudsminde. Det er muligt, at vi på et eller andet tidspunkt får det originale manuskript. Museet har også erhvervet tre kystalglas, som har tilhørt storfyrstinden. De er af mærket >Gorm den Gamle< og består af snapse-, Øl- og vinglas. Invitation fra Peterhof Museet har også fået en officiel invitation fra museumsdirektør Vadim V. Znamenov i Peterhof til at arrangere en udstilling om storfyrstinde Olga og hendes malerier sommeren 1995. Udstillingen skal i så fald vises i Freilinskij-bygningen, som ligger lige ved siden af det Store Palæ i Peterhof. Nu skal vi til at undersøge, om det kan lade sig gøre atfinde pengene til udstil- Det omkring 200 år gamle bornholmerur, som museel har modlaget som lestamentarisk gave. Folo: Ole SchrØder. 188 189
sagt alt, som har med denne periode at gøre. Henvendelse herom kan ske til Jgrgen O. Bjenegaard på telefon 44911113 (8-16) og pit 44971912 (aften). Køb en kalender og støt dit lokale museum! Egnsmuseet i Pederstrup fglger den gamle tradition op og udgiver også i ar en kalender. Dun lokale tegner Kjeld Johansen, som i ar modtog SIDs kulturpris, har igen tegnet forsiden. Inde i kalenderen gengives 12 fotografier af gamle garde i Ballerup Kommune: Lautrupgaard, Brøndgaarden, Lindbjerggaard, Flgjholmen, Byagergaard, Ngrregaard, Fredegaarden, Aabjerggaard, Maalgvgaard, Gjershpjgaard, Lillevangsgaard og Knudsminde. Rosenberg Bogtryk har sørget for, at såvel forside som indhold fremtræder i et smukt og kvalitetsmæssigt tryk og layout. Prisen for kalenderen er kun 60 kr. Den kan købes hos J/rgen Andersen i MåIØv, Mæhles Boghandel i Centrumgaden, Arnold Busck Boghandel i Ballerup Centret, B.B. Foto i Skovlunde, Ballerup, MålØv og Skovlunde Biblioteker, Egnsmuseet i Pederstrup samt Kvikskranken på Ballerup Rådhus. Det forventede overskud gar ubeskåret til egnsmuseets drift, så køber man en kalender, støtter man samtidig det lokale museum. Kalenderen er velegnet til julegave, værtindegave, mandelgave, julefrokoster, nytarsgave, fgdseisdagsgave osv. Det gamle Holbæktærskeværk. Foto: Ole Schrøder, 1994. lingen, og om vi kan lave den sammen med Det Kgl. Sølvkanmer. Men mere herom i næste nuruner. Gaver til museet Museet har lbr nylig modtaget to smukke standure, sakaldte Bornholmere. Det ældste er fra sluffringen af 1700-tallet og meget velbevaret. Det andet er et bornholmsk >han-ur<<, som trænger til nogen reparation. Desuden har museet modta-qet et gammelt og meget særpræget tærskeværk at mærket >Holbæk<. Maskinen er fra omkring l920eme. På siden af tærsker,ærket har bondemanden med blyant glort lbrskellige bemærkninger om høsten og mæn-qdeu al sæklie kom. Giveren var så venlig at transportere værket omkosmingsfrit til museet, hvor det nu har gennemgået en nænsom restaurering. 50-året for befrielsen I anledning af at man til næste år fejrer -50-året for Danmarks befrielse, planlægger museet og Ballerup Historiske Ft-rening at lave en udstilling på Ballerup Bihliotek samt udgive et særnummer ai Byhomet. I den anledning er museet interesseret i oplysninger om besættelsen o-s befrielsen, men også genstande, sorn har relation til >De fem tbrbanclede Åro. Breve, fotografier, dagtxlger, rationeringsmærker, illegale blade. opråb, avisudklip. røj - ja, korr Takket være en ihærdig indsats fra Huns Hansen og Ernst Jacobsen fremtræder hesteomgangen nu i sin oprindelige form. Foto: Ole SchrØder, 1994. 190 t9l
tlufornet Præsten fortæller U dskrift af kirkebo gen... -... s ide 60 Adjudantens kritik Svend Jqrgen Jensen...6 3..a.:.... ).:::::... Løvens *"*,*" Fabrik Ballerup Artikler i Byhornet 23. årgang 1994, nr. L-4 imindre redaktionelle meddelelier er ikke medtaget). Historien om en gård Redaktionen...side 3 Hedegården Mogens Bille...side 4 Sammenslutningen af Danske Amatørarkæologer Villy FaLk......side 29 Nyt fra foreningen J@r ge n O. Bj erre 7aard... side 32 Generalforsamling J Qr gen O. Bj erre 7aard... si"de 34 Krigens sidste kamp Redaktionen...side 43 Fægtningen ved Lundby P ete r T hy g e s en... side 44 >Du fleltedøden fandt...< Svend Jørgen Jensen...52 Soldatens beretning MLEO side 58 Gudenåkulturen i Københavns nordlige omegn - en summarisk redegørelse Torben B. Bernhnrdt sen... side 7 0 Sandheden om Lautrupgård Kaj H. Burchardt... side 7 2 Sådan fik Historisk Forening Lindbjerggård Knud BØdker.....side 76 Nyt fra foreningen JQr gen O. Bj erre gaard... side 7 9 Nye bøger JQrgen O. Bj erre qaard... side 85 Skolerne i Ballerup Redaktionen...side 91 Skolerne i 1700-tallet JQrgen O. Bjerregaard og Svend JQrgen Jensen...side 93 Skolerne ifølge Sterm Ved JQrgen O. Bjerregaard...side 104 Skoletilsyn for 150 år siden Ved Jqrgen O. Bjerregaard...side 107 Kirke- og skolestier S. P @denphant... side I 08 Lindeskolen J@rgen O. Bj erre gaard...side I 09 t92 r93
Erindringer om skolen Ove Hansen.....side 1l I Et romersk søm JQr gen O. Bj erre 7aard... side 1 84 Skovlunde Skole Vetl,Svend JQrgen Jensen...side I I7 Ballerup Historiske Forening og >Lindbjerggaard<< Skolevæsenet i 1960erne Ved Svend Jørgen Jensen...side 123 Ellegårdsskolen Ved Jprgen O. Bjerregaard...side 127 Rosenlundskolen Fritz Haack...side 132 Den lille skole i den store skole Ved Svend JQrgen. ensen... I 37 Nyt fra foreningen JQr gen O. Bj erre 7aart... side I 4 5 Nyt fra SDA Villl FaLk...side 150 M i chael B aske... side I 86 Nyt fra foreningen J rgen O. Bj erre 7aard... side I 89 FORTjNINGENS BESTYRE[,SE: Formcmd: Jørgen O" Bjerregaard HØrhaven 5, 21 50 Ballerup 44t)t 1912 Ntr.slfrsnn.utd: h'xogens Bille N{ål1rvgårdsvej 1'l, 27 60 Mtrløv 4.2 55 61 91 Kttsstrer: Iljarne Koldtoft Bispcvangen 33, 27.50 Ballerup 4197 2t 47 MUSEUMStrJDVAI,GE I': Torben B. Bernhardtsert Forhistorisk arkæctlogi 31 10 30 15 II. E. Ekstrønr Fotogruppen 449227 02 Rotlert Jensen Kustode 44 97 19 86 Grethe Christiansen Omviser, gruppebesøg 42 84 46 97 Nye bøger Redaktionen...side 152 Ilrindringer RedaklionerL,s ide... I 59 Ung lierer i NIåløv Chr. Sloth......side 160 N{ejeristens søn Barndomsår i Skovlunde 1930-32 Verner.lohansen sitle 167 Flenrik Adrian Kærloddcn 55, 27 60 Måløv 42 65 28 25 John Juul Andersen Nygårdsvc.i i9, 3520 Farum 429527 I$ Grethe Christiansen 42 84 46 91 Jørgen O. fijerregaard Museets effbkter 449't 19 12 Hans Hansen Bygninger og vedligeholclelse 4491 41 86 Ernst Jacobsen Srnedjen 429r t5 44 Iiorkarl på Larsbjerggård 'l.age G gsig....sitle 172 Ruth.lensen Baltrrrpvcj 26, 2'1 50 BalleruP 14 91 66 45 Bodil Schrøder IIaven 4491 4t 5(t Julehilsen fra 1948.lQrgen O. Bj erregucrrd... side I 77 194