Lokal uddannelsesplan for grundforløbet

Relaterede dokumenter
Undervisningsplan for

Generelle prøvebestemmelser. April 2013.

Lokal uddannelsesplan for pædagogisk assistentuddannelse

Generelle prøvebestemmelser Revideret maj 2016 Generelle prøvebestemmelser

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU

Undervisningsplan. for PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE

Ramme for prøve i grundfagene

Eksamensreglement

REGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL AF MODUL 10: IMMUNKEMISKE ANALYSER

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN TRIN 1 OG 2

Eksamensvejledning. for. Brødbager, brødbager m/profil

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent

Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU August 2015

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Ramme for afsluttende prøve PAU

Ramme for afsluttende prøve SSH Januar 2017

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper

Ramme for afsluttende prøve PAU August 2017

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag PAU

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve

Ramme for prøve i grundfagene

Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016

Ramme for prøve i områdefag Social- og Sundhedsassistent

Prøvebestemmelser Obligatorisk prøve i farmakologi og medicinhåndtering Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Sosu-Aarhus

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Pa baggrund af eksaminationsgrundlaget vurderes elevens evne til at:

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014

Prøvebestemmelser Farmakologi og medicinhåndtering Social og Sundhedsassistent uddannelsen

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og Sundhedshjælper

Ramme for grundforløbsprøve. PAU, SSH, SSA og SSA EUX August 2018

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE

Ramme for afsluttende prøve SSA August 2018

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Grundforløb 2

Prøve i uddannelsesspecifikt fag. Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 1. Prøven er en mundtlig individuel prøve.

Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens

Grundfagsprøve i naturfag E-niveau. Grundforløb 2

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Ramme for afsluttende prøve SSH August 2018

Generel eksamensinformation

Afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Prøven er en mundtlig gruppeeksamen.

Afsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Prøver og standpunktsbedømmelser. for Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg

Ramme for prøve i grundfag August 2015

Prøve i uddannelsesspecifikke fag: Farmakologi og medicinhåndtering

Ramme for afsluttende prøve Trin 1 Social og Sundhedshjælper

Prøve i uddannelsesspecifikke fag: Farmakologi og medicinhåndtering

Prøvebestemmelser Grundfagsprøver

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i Engelsk i D- og C-niveau. Social- og sundhedsassistentuddannelsen gældende for optagene til og med 1903.

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA 2017

Generel eksamensinformation/prøveregler Grundforløb Indholdsfortegnelse

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet

Prøvebestemmelser Prøve i områdefag. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen

Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent.

Prøve i uddannelsesspecifikke fag: Farmakologi og medicinhåndtering

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER

Ramme for prøve i områdefag Social- og Sundhedshjælper

Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus)

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælper uddannelsen

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i engelsk på F-, D- og C-niveau GF1 og GF1 EUX

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU

Eksamensreglement. for erhvervsuddannelserne på AMU-Vest

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælper uddannelsen

Lokal uddannelsesplan for social- og sundhedsuddannelsen

Eksamensreglement Campus Næstved Forår 2011

Ramme for prøve uddannelsesspecifikt fag SSA (trin 2) Marts 2016

Regler for afholdelse af prøver

Reglerne om klager i forbindelse med skolens afgørelser findes i Erhvervsuddannelsesloven

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER

Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og sundhedsassistent

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Uddannelsesordning 2017

Eleven stiller sig en opgave inden for uddannelsens overordnede område. Temaet kan ligge såvel inden for normalområdet som inden for specialområdet:

EKSAMENSREGLEMENT

Ramme for prøve i grundfag EUD og EUX Januar 2017

Første del af Grundforløbet

Bilag 3 Prøveformer og prøvers tilrettelæggelse Gældende fra 1. januar 2016

Prøvebestemmelser UDDANNELSESSPECIFIKKE FAG

Regler for eksamen og prøver i Radiografuddannelsen, University College Lillebælt.

REGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL 14: PROFESSIONSBACHELORPROJEKTET

Bilag til lokal undervisningsplan. Social- og sundhedshjælper. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for. uddannelsen. Gældende fra Januar 2017

Afsluttende prøve. Social- og sundhedsassistentuddannelsen

Ramme for prøve i grundfag EUD og EUX Januar 2018

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Antal af prøver på Hovedforløb i grundfag: Ved start på hovedforløb opgøres det hvor mange/hvilke grundfagsprøver du skal til eksamen i.

Prøvevejledning for afsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed

Ramme for afsluttende prøve Trin 1 Social og Sundhedshjælper

Transkript:

Lokal uddannelsesplan for grundforløbet Generel information om skolen Velkommen til Social & SundhedsSkolen, Herning. Skolen uddanner både social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter samt pædagogiske assistenter. Før start på disse uddannelser kan du gennemføre et grundforløb. Vision: Social & SundhedsSkolen, Herning giver stof til omtanke hver dag skaber lærerig hverdag for dem, der er med til at skabe hverdag for andre. Social & SundhedsSkolen, Herning Gullestrupvej 10 Herning 7400 Herning Tlf.: 96 27 29 29 Fax: 96 27 29 30 Send mail til skolen Skolens egen hjemmeside 1. Praktiske oplysninger Undervisere: Undervisningen på skolen varetages af undervisere med forskellig relevant faglig baggrund. Underviserne er organiseret i opgaveteam omkring de enkelte optag. Kontaktlærer: Elever på Social & SundhedsSkolen er tilknyttet en kontaktlærer. Kontaktlæreren støtter eleven i uddannelsesmæssige forhold. Revideret august 2014 1

Fremmøderegistrering: Eleven fremmøderegistreres i Elevplan som dokumentation for, at eleven har fulgt undervisningen i tilstrækkeligt omfang til, at kunne indstilles til prøver. Der henvises i øvrigt til skolens ordensregler. Se endvidere uddannelsesbogen på www.sosuherning.dk Studievejledning: Ved uddannelsesmæssige spørgsmål i øvrigt kan der rettes henvendelse til skolens studievejledere. Studievejlederne træffes på tlf. 96 27 29 29 hver dag fra kl. 10.15 12.00. Se tider for studievejledning på it s Learning og i administrationen. Specialpædagogisk støtte: Elever med behov for specialpædagogisk støtte retter så tidligt som muligt henvendelse til studievejledningen. Se endvidere uddannelsesbogen på www.sosuherning.dk. Forberedende Voksen Undervisning (FVU): Skolen tilbyder Forberedende Voksen Undervisning i dansk og matematik. FVU underviserne informerer holdene om screening og tidspunkter for FVU forløb umiddelbart efter uddannelsesstart. Se endvidere uddannelsesbogen på www.sosuherning.dk. Praktikkoordinator: Til Hovedforløbene er tilknyttet praktikkoordinatorer, med ansvar for samarbejdet med praktikken. Administration: Grundforløb og hovedforløb har tilknyttet administrative medarbejdere med særligt ansvar for det enkelte område. Bibliotek: Som elev på skolen kan du benytte skolens bibliotek både i og uden for undervisningstiden. Se endvidere uddannelsesbogen på www.sosuherning.dk. 2. Om undervisningen på Social & Sundhedsskolen Undervisningen baserer sig på Lov om erhvervsuddannelser nr. 171 af 2. marts 2011 og Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1514 af 15. december 2010. 2.1 Principper for tilrettelæggelse af uddannelsen og det pædagogiske grundlag Revideret august 2014 2

Erhvervsfaglig kompetence: I tilrettelæggelsen af uddannelsen og undervisningen udgør såvel de faglige som de personlige kompetencer en helhed. Undervisningen i og elevens aktive tilegnelse af områdefag, grundfag, valgfri specialefag og valgfag samt undervisning og læring i praktikuddannelsen skal tilsammen lede frem til den erhvervsfaglige kompetence. Udviklingen af den erhvervsmæssige kompetence sker med henblik på at kunne deltage i et arbejdsfællesskab, hvor det at indgå i andre menneskers hverdagsliv er vigtigt, og hvor forandring, omstilling, udvikling og fortsat læring er et vilkår. Personlig kompetence: Samtidig skal eleven udvikle etik i forhold til at arbejde med andre menneskers hverdagsliv. Mennesker er forskellige og lever forskellige liv, og eleven skal derfor i sit daglige arbejde samarbejde med den enkelte. Eleven skal gennem uddannelsen tilegne sig rummelighed og opmærksomhed i medmenneskelige relationer. I såvel skole- som praktikuddannelse skal elevens læringssituation tilrettelægges sådan, at muligheden for at udvikle egne personlige og faglige kompetencer, og hermed fagidentitet, er til stede. Læring: Eleven skal kunne udvikle færdigheder i at være aktiv søgende, undrende, spørgende, kritisk og analyserende, samt udvikle kreativitet og åbenhed over for forandringer, herunder et beredskab til at håndtere og agere i en social og kulturel mangfoldighed. Ligeledes skal eleven kunne udvikle evne til selvstændig stillingtagen og aktiv deltagelse i et demokratisk samfund samt tage medansvar for fælles anliggender. Eleven skal også udvikle evne til at anvende evaluering som et redskab i egen lærings- og udviklingsproces, at erkende værdien af samarbejde og udvikle evnen til selv at indgå aktivt i samarbejdsrelationer og opgaveløsning. Endvidere skal eleven igennem uddannelsen udvikle forståelse og motivation for, samt eventuelt få interesse i at videreuddanne sig. I såvel skole- som praktikuddannelsen arbejder eleven med egne færdigheder i forhold til at anvende elektroniske medier i det daglige arbejde med henblik på kommunikation, formidling, dokumentation og vidensøgning. Læringsaktiviteter tilrettelægges med progression således, at eleven hele tiden udvikler allerede erhvervede kompetencer, og der etableres et motiverende læringsmiljø, hvor eleven så vidt muligt inddrages i udformningen heraf. Revideret august 2014 3

Informationsteknologi: Der undervises i brugen af informationsteknologi, som indgår som et pædagogisk redskab til at understøtte eleven i at være opsøgende og formidlende. Kildekritik og etisk vurdering af informationer indgår i forhold til elevens arbejde med at søge viden på Internettet. Praksisnær undervisning: Undervisningen på skolen tilrettelægges så praksisnær som muligt og skolens værksteder, idrætsfaciliteter og øvelseslokaler anvendes i høj grad i den daglige undervisning. Vejledning: I skoleundervisningen indgår tilbud om vejledning om uddannelse og erhverv, samt om personlige forhold i relation til uddannelsen. Til elever, der har behov for det, tilbyder skolen studiestøttetimer og anden specialpædagogisk bistand. 2.2 Skole- praktiksammenhæng. Generel skolepraktikplan trin 1, praktikstart Skole- Skole- Skole- Skole- Praktik 1 Praktik 2 A Praktik 2B periode 1 periode 2 periode 3 A Periode 3 12 uger 15 uger 13 uger 7 uger 2 dage 5 uger 8 dage Generel skolepraktikplan trin 1, teorimerit (godskrivning for Dansk og Engelsk = 6 teoriuger) Skoleperiode 1 periode 2 periode 3 A periode 3 Skole- Skole- Skole Praktik 1 Praktik 2 A Praktik 2B 12 uger 9 uger 13 uger 7 uger 2 dage 5 uger 8 dage Generel skolepraktikplan trin 1, teoristart Skole- Skole- Skole- Skole- Praktik 1 Praktik 2 A Praktik 2B periode 1 periode 2 periode 3 A periode 3 7 uger 12 uger 15 uger 13 uger 2 dage 5 uger 8 dage Generel skolepraktikplan trin 2 Skoleperiode 1 Praktik 1 somatisk Skoleperiode 2 Praktik 2 psykiatri Skoleperiode 3 Praktik 3 kommunal Skoleperiode 4 16 uger 14 uger 7 uger 14 uger 5 uger 14 uger 4 uger Hovedforløbene på Social- og sundhedsuddannelserne er vekseluddannelser. Skolen og praktikstedet har hver for sig ansvaret for gennemførelse af deres del af uddannelsen, sådan at uddannelsen for den enkelte elev udgør en helhed. Eleven skal opleve sammenhænge mellem skole- og praktikdele som meningsfulde, og de forskellige dele skal gensidigt supplere og understøtte hinanden. I skoledelen skal der så vidt muligt tages udgangspunkt i oplevede situationer fra praksis, og både i skole- og praktikdelen lægges der vægt på, at eleven får mulighed for at drøfte uddannelsens kerneområder, dilemmaer og sammenhænge. Ved hjælp af relevant faglig viden skal eleven kunne Revideret august 2014 4

analysere og reflektere over, hvordan indsatsen over for det enkelte menneske kan gøres på den bedst mulige måde. Sammenhæng mellem teori og praktik indarbejdes i hele uddannelsesforløbet, sådan at eleverne kan få indsigt i og reflektere over egne lærings- og motivationsmæssige styrker og udviklingspotentialer samt kan anvende forudsætninger og erfaringer fra tidligere læringssituationer. Eleven skal gennem såvel skole- som praktikuddannelsen indgå i et læringsmiljø, hvor eleven tager aktivt og forpligtende del i fællesskabet og har indflydelse på indholdet i og tilrettelæggelse af egne læreprocesser. I skoledelen skal eleven have reel indflydelse på og tage medansvar for skolens hverdag. I praktikdelen indgår eleven i praktisk arbejdsfællesskab, og her arbejdes der med udvikling af fagidentiteten. Skole- praktiksamarbejde: Skolen og praktikstederne indgår i et forpligtende samarbejde, som understøtter elevens oplevelse af helhed og meningsfuldhed i uddannelsen. Skolen og praktikstederne uddyber kendskabet til hinandens kulturer ved at være i dialog om læringssyn, begreber og faglige metoder. I både skole og praktikuddannelsen lægges der vægt på, at eleverne har adgang til vejledning i et tilstrækkeligt omfang, sådan at eleverne også herigennem kan tilegne sig indsigt i egen måde at lære på for at kunne tage medansvar for tilrettelæggelsen af egne og andres læreprocesser. Endvidere henvises til Veje til den gode praktik på www.sosuherning.dk. 3. Undervisnings- og arbejdsformer Individuel læring: Den enkeltes individuelle læring er i centrum i hele uddannelsen, og der lægges vægt på, at læreprocessen tilrettelægges i varierende læringssituationer med respekt for, at eleverne har forskellige måder at lære på. Elevens evne til at reflektere over egne læreprocesser, til at udvikle bevidsthed om læreprocessens mening, mål og indhold understøttes aktivt i uddannelsen gennem elevens arbejde med den personlige uddannelsesplan og bog samt individuel vejledning i skole- og praktikuddannelsen. Til at skabe sammenhæng og styrke helheden i elevens uddannelsesforløb formulerer eleven, i forbindelse med hvert skole- og praktikforløb, sammen med henholdsvis skole og praktiksted, egne personlige og faglige læringsmål for perioden i den personlige uddannelsesplan. Tematiseret undervisning: Skoleundervisningen organiseres i vid udstrækning i temaer og i perioder i projektorganiseret undervisning, hvor fagene understøtter hinanden. Den tematiske undervisning tager udgangspunkt i centrale temaer for elevens fremtidige virke som fagperson, og i projektarbejde får eleven Revideret august 2014 5

mulighed for at fordybe sig i emner, som er tværfaglige, relevante og eksemplariske for arbejdsfeltet. Samtidig får eleven mulighed for, i et fagligt forpligtende fællesskab, at udvikle såvel faglige som personlige kompetencer. Den tematiserede tilrettelæggelse bibringer eleven faglighed, som er præget af overblik, sammenhæng og helheder, og hvor elevens udvikling er i centrum. Ligeledes skal den være med til at skærpe elevens nysgerrighed og kreativitet samt analyserende og kritiske refleksionssans i forhold til faglighed. Såvel områdefag som grundfag forekommer som selvstændige fag samt i tværfaglige sammenhænge. Sosu4u: Sosu4u er en læringsmetode, som anvendes i undervisningen på Social & SundhedsSkolen, Herning. Sosu4u er organiseret omkring tværfaglige og monofaglige opgaver, der tager deres afsæt i en række fortællinger der beskriver en ramme, som baserer sig på målene for de enkelte fag samt temaerne for den enkelte uddannelse. Opgaverne er udformet med en høj grad af variation, så de tilgodeser elevens mulighed for at kunne nå uddannelsens kompetencemål gennem forskellige læreprocesser. Eleven kan arbejde med opgaverne individuelt eller i en gruppe. Læringsmiljø: Der etableres et læringsmiljø, hvor læringsmulighederne for den enkelte elev er alsidige og fleksible. Eleven skal have mulighed for at arbejde med de læringsaktiviteter, som passer til eleven, med hensyn til udfordringer, indhold, niveau og måde at lære på. Ligeledes skal eleven have mulighed for selvrefleksion, hvor der arbejdes bevidst med at udvikle viden om egne læreprocesser. 4. Læringsaktiviteter Tilrettelæggelsen af læringsaktiviteterne tager sit udgangspunkt i Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Sundhed, omsorg og pædagogik nr. 816 af 20.07.2012, samt Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne nr. 1272 af 16.11.2010 SOSU Grundforløb 20 uger 2 uger 3 uger 2 + 2 + 1 uger 7 uger 3 uger Kompetenceafklaring Individ og fællesskaber Sundhedsfremme Voksne og ældre projekt I alt 20 uger Revideret august 2014 6

Start individ og Midtvejsprojekt fællesskaber Evaluering og studietur prøve Sosu4u Sosu4u Sosu4u Sosu4u Sosu4u SOSU - Grundforløb med udvidet vejledning 40 uger 2 uger 6 + 1 + 1 uge Individ og fællesskaber Linjeuge Linjeuge Praksisforlagt u.v. 7 + 1 + 2 + 1 4 + 1 10 + 1 3 uger Voksenliv Sundhedsfremme Ældreliv Linjeuge Midtvejsprojekt Udvidet vejledning Praksisforlagt u. v. Kompetenceafklaring projekt Studietur Sosu4u Sosu4u Sosu4u Sosu4u Sosu4u Sosu4u prøve I alt 40 uger PA Grundforløb 20 uger 2 uger 3 uger 2 + 2 + 1 uge 4 uger 3 uger 3 uger Kompetence afklaring Individ og fællesskaber Sundhedsfremme Børn og unge Mennesker med særlige behov projekt Start individ og Midtvejsprojekt fællesskaber Evaluering og studietur prøver Sosu4u Sosu4u Sosu4u Sosu4u Sosu4u Sosu4u I alt 20 uger PA Grundforløb med udvidet vejledning 40 uger 2 uger Kompetenceafklar 6 + 1 + 1 uge Individ og 7 + 1 + 2 + 1 uge Børneliv 4 + 1 uge Børn med 3 uger Sundheds -fremme 4 + 1 uger Ungdoms -liv 3 uger 3 uger Menne sker Afslutten -de I alt 40 uge r Revideret august 2014 7

-ing fællesskaber Linjeuge Praksis -forlagt u.v. Linjeuge Midtvejsprojekt særlige behov Praksis -forlagt u.v. linjeuge med særlige behov projekt Kombineret Grundforløb med udvidet vejledning 40 uger 2 uger 6 uger Individ og fælles skaber 6 + 1 + 3 + 2 + 1 Børn og unge Linjeuge Praksisforlagt u.v. 2 uger 2 uger 8 + 3 + 1 3 uger Sundhed s fremme Mennesker med særlige behov Voksne og ældre Praksis forlagt u.v. Udvidet vejledning Studietur Afslutten -de prøve Sosu4u Sosu4u Sosu4u Sosu4u Sosu4u Sosu4u Sosu4u Sosu4u Kompetenceafklaring projekt Midtvejs- Repetition projekt Udvidet prøve studietur vejledning Sosu4u Sosu4u Sosu4u Sosu4u Sosu4u Sosu4u Sosu4u I alt 40 uge r Grundforløb med opkvalificering for flygtninge/indvandrere 50 uger 2 uger 6 uger 5 + 1 3 uger 6 + 4 + 2 12 + 4 + 2 3 uger Individ og fællesskab -er Kulturforståel -se Voksenliv Praksisforlagt u.v. Ældreliv Praksisforlagt u.v. Kompetenceafklaring Sundhedsfremme projekt Midtvejs projekt Repetition projekt prøve Sosu4u Sosu4u Sosu4u Sosu4u Sosu4u Sosu4u Sosu4u I alt 50 uge r SOSU Grundforløb med udvidet vejledning på Døesvej 40 uger Revideret august 2014 8

5. Valgfag og valgfri specialefag Der er ikke valgfri specialefag på Grundforløbet. Ved fravalg af engelsk på Grundforløbet, vælger eleven i stedet uddannelsesrelevant emneundervisning. 6. Elevens arbejdstid på Grundforløbene Skoleundervisningen gennemføres normalt indenfor tidsrummet 8.15 til 15.00. Ved særlige arrangementer kan dette dog fraviges. Eleven må ud over almindelig mødetid påregne hjemmearbejde, både i form af almindelige lektier og færdiggørelse af opgaver og projekter. 7. Uddannelsesplanen 7.1 Elevens personlige uddannelsesplan. Skolen udarbejder sammen med eleven ved begyndelsen af forløbet en personlig uddannelsesplan for eleven. Eleven, skolen og praktikstedet er ansvarlig for at følge op på uddannelsesplanen og tage initiativ til eventuel revision, blandt andet på baggrund at den løbende bedømmelse af eleven. 7.2 Kompetencevurdering. Til brug for uddannelsesplanen skal skolen gennemføre en kompetencevurdering af eleven i almindelighed inden for 2 uger fra påbegyndelse af undervisningen. Formålet er, at eleven vælger uddannelsesforløb på rette niveau uden dobbeltuddannelse og, at elevens eventuelle behov for supplerende undervisning bliver vurderet. 7.3 Kriterier for skolens vurdering af elevernes kompetencer. Eleverne arbejder i den personlige uddannelsesplan med egne kompetencer ved start og afslutning på hvert tema. Ved at sammenholde elevens kompetencer ved starten af temaet med kompetencerne ved afslutningen, konstateres det, om der er sket den fornødne progression i elevens uddannelsesniveau i forhold til målene og hvor i uddannelsesforløbet, eleven befinder sig. Der henvises til uddannelsesbogen på www.sosuherning.dk. Revideret august 2014 9

8. Skolens bedømmelsesplan 8.1 Bedømmelser på Grundforløbet. Løbende evalueringer: Underviserne evaluerer løbende eleverne i forhold til fagmål og kompetencemål. Evalueringen sker i den daglige undervisning, gennem arbejdet med uddannelsesplanen og ved en midtvejsevaluering. Fastlagte evalueringer: Ika (1. og 2. undervisningsuge): I forbindelse med IKA afholdes der en evaluering i den anden uge. Evaluering har til formål at fastslå om eleven er placeret rigtigt i forhold til valg af grundforløbspakke. 7/8. ugers evaluering: I løbet af enten uge 7 eller 8 i elevens uddannelsesforløb afholdes der endnu en evaluering, hvor det vurderes om eleven er placeret rigtigt i forhold til valg af grundforløbspakke. I evalueringen tages der endvidere stilling til elevens faglige niveau, arbejde med kompetencemålene, deltagelse i undervisning samt fravær Ved evaluering og bedømmelse indgår, hvorvidt eleven har afleveret de opgaver, der hører til det enkelte fag, herunder sosu4u opgaver og om disse er afleveret rettidigt. Midtvejsevaluering: På grundforløbet gennemfører kontaktlæreren midt i elevens uddannelsesforløb en midtvejsevaluering med den enkelte elev. Her evalueres de samlede kompetencemål og eleven modtager efterfølgende en vejledende bedømmelse i alle fag og kompetencemål. Bedømmelsen sker efter 7- trinskalaen i dansk og engelsk og med A, B eller C i forhold til øvrige kompetencemål. A = eleven kan B = eleven er godt på vej C = eleven har brug for at arbejde meget målrettet for at kunne nå kompetencemålet Ved evaluering og bedømmelse indgår, hvorvidt eleven har afleveret de opgaver, der hører til det enkelte fag, herunder sosu4u opgaver og om disse er afleveret rettidigt. Inden afsluttende projekt: Inden eleven begynder arbejdet med det afsluttende projekt, afgives følgende bedømmelser til påtegnelse af GF bevis: Revideret august 2014 10

1. Fælles kompetencemål = Bedømmelse Gennemført. Elever, der ikke bedømmes til at have gennemført, indstilles ikke til afsluttende prøve. Det vil sige, at alle elever, der indstilles til afsluttende prøve, har fået bedømmelsen Gennemført for de Fælles kompetencemål. 2. Særlige kompetencemål før begge hovedforløb = Gennemført. Elever, der ikke bedømmes til at have gennemført, indstilles ikke til afsluttende prøve. Det vil sige, at alle elever, der indstilles til afsluttende prøve, har fået bedømmelsen Gennemført for de særlige kompetencemål. 3. Dansk F = karakter efter 7- trins skalaen. 4. Engelsk F = karakter efter 7-trins skalaen (kun hvis faget er valgt) 5. Erhvervsrettet andetsprogsdansk F = 7- trins skalaen (kun GF 5) 6. Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse = Bestået/ikke bestået 7. Grundforløbsprøvefag = 7- trins skalaen. Grundforløbsprøvefaget er den afsluttende prøve. Faget bestemmes af, hvilke særlige kompetencemål, eleven har arbejdet med. Det afsluttende projekt: Ved afslutningen af Grundforløbet udarbejder eleven et projekt, der danner grundlag for den afsluttende prøve. Prøven viser elevens tilegnelse af kompetencemålene og bedømmes efter 7- trinsskalen 9. Skolens regler for eksamen 9.1 Generelle forhold vedrørende prøver i områdefag, grundfag samt afsluttende prøve. Kriterier for indstilling til prøve/bedømmelse: Det er en forudsætning for indstilling til prøve/bedømmelse at: eleven har deltaget i undervisningen i tilstrækkeligt omfang skolen vurderer, at fagenes væsentlige mål er nået eleven har haft et tilfredsstillende fremmøde, jævnfør Fremmødebestemmelse i uddannelsesbogen. De, i uddannelsesbogen beskrevne opgaver og projekter, er afleveret rettidigt i forhold til aftale. Alle obligatoriske opgaver er udarbejdet og afleveret Hvis dette ikke er tilfældet, kan eleven ikke umiddelbart indstilles til prøve/bedømmelse, før uddannelseschefen har vurderet sagen. Revideret august 2014 11

Rammerne for områdefag, grundfag og afsluttende prøver inden for de enkelte uddannelser følges som beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Sundhed, omsorg og pædagogik, samt Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne. Bedømmelse: Eleven bedømmes i forhold til fagets mål/ uddannelsens kompetencemål og karakteren fastsættes på baggrund af en vurdering af elevens kompetencer, dokumenteret gennem elevens eksamenspræstation. Opgaven: Opgaven ved prøven stilles af den enkelte skole, og prøven tilrettelægges således, at det sikres, at individuel bedømmelse finder sted. Prøver: Prøven i det udtrukne områdefag, grundfag eller afsluttende prøve er mundtlig og tilrettelægges efter skolens bestemmelser. Mundtlige prøver er offentligt tilgængelige, medmindre andet følger af de praktiske forhold. Ved en prøve, hvori indgår trækning af spørgsmål, ekstemporaltekst o.l. skal eleven have minimum 4 opgaver/spørgsmål at vælge imellem ved lodtrækningen. Ved en individuel prøve, hvor eksaminanden eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i eksamenslokalet, før de selv er blevet eksamineret. Ved prøven deltager eksaminator og censor. Censor udpeges af skolen. Kun eksaminator og censor må være til stede under voteringen, dog kan kommende eksaminatorer efter aftale med skolen overvære voteringen. Tidligere afgivet afsluttende bedømmelse: Har en elev uddannelsesforlængelse eller genoptaget uddannelse efter et afbrudt forløb, hvor eleven har fået afsluttende bedømmelse/prøvekarakter i et eller flere fag på det tidligere forløb, skal der ikke afgives ny bedømmelse, med mindre en karakter er 00 eller -3. Beståede prøver/bedømmelser kan ikke revurderes. 9.2 Danskprøve 2 Grundforløb og Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Indstilling til prøven skal ske senest 10 uger før prøveafholdelse. Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del. Den skriftlige del udformes af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den mundtlige del består af 2 delprøver. Heraf udformes den ene af eksaminator på baggrund af Revideret august 2014 12

ministeriets retningslinjer og den anden del udformes af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Bedømmelse: Der gives karakter for prøvens tre dele: læseforståelse, skriftlig fremstilling og mundtlig kommunikation, hvori lytteforståelse indgår. Ved beregning af gennemsnittet for prøverne tæller mundtlig kommunikation dobbelt. Karakterer Der bedømmes efter 7-trinsskalaen 9.3 Dansk prøve på F- niveau. På Grundforløb med opkvalificering tilbydes elever med behov herfor at gå til prøve i dansk på F-niveau. Ønsker eleven at gå til prøve, aftales dette senest 10 uger før fagets afslutning. Der afholdes mundtlig prøve. Prøven, inkl. votering varer ca. 30 minutter og omfatter følgende: Eleven skal med udgangspunkt i mindst to eksempler på eget arbejde indgå i dialog om egne skriftlige produkter, herunder teksternes funktion, målgruppe, valg af virkemidler, sprog, udtryksform samt sproglige form og indhold. Eleven skal desuden indgå i dialog om teksternes sammenhæng med det faglige eller tværfaglige arbejde i undervisningen. Denne prøve skal demonstrere elevens viden og bevidsthed om formidling, virkemidler og egen skriveproces. Prøven former sig som en samtale om de udvalgte tekster mellem eksaminator og elev. Eleven bedømmes i forhold til faget mål, og karakteren fastsættes på baggrund af en samlet vurdering af elevens kompetencer i faget, dokumenteret gennem elevens eksamenspræstation. Som grundlag for bedømmelsen af elevens kompetencer i faget anvendes den mundtlige, skriftlige og evt. praktiske dokumentation, som indgår i elevens eksamenspræstation. 9.4 projekt og prøve. Grundforløbet afsluttes med et projekt, der danner grundlag for en prøve. Projektet udarbejdes alene eller i samarbejde med andre elever. Formålet med prøven er, at bedømme om eleven har tilegnet sig de kompetencemål, som skal opfyldes ved overgang til hovedforløb. Eksamination: Prøven er mundtlig og individuel. Prøven varer 30 min. inklusiv votering. Eleven disponerer over 5 min. fremlæggelsestid og vælger selv et emne i relation til projektet. Eksaminationen varer 20 min. Eksaminators og censors votering og meddelelse af karakter 5 min. Noter i form af stikord til det mundtlige oplæg, samt det skriftlige produkt medbringes til prøven. Revideret august 2014 13

Efter aftale med eksaminator kan grundforløbseleven medbringe plancher, modeller og lignende mindre, kreative arbejder til eksaminationen. Bedømmelse: Bedømmelsen sker alene på grundlag af den mundtlige præstation ved prøven. 9.5 Eksamensreglement for uddannelserne på Social & SundhedsSkolen, Herning a) Rammer for tilmelding til prøver: Eleven er tilmeldt prøverne på Grundforløb eller hovedforløb, når kriterierne for deltagelse i prøver er opfyldt. b) Anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske: Under prøverne er anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, tilladt, medmindre der i reglerne for den enkelte prøve er fastsat begrænsninger i anvendelsen. Institutionen kan fastsætte begrænsninger i adgangen til at anvende elektroniske hjælpemidler af kapacitetsmæssige grunde. Telefoner må ikke medbringes under forberedelse og eksaminationen. c) Det anvendte sprog ved prøven: Prøverne aflægges på dansk. Prøverne kan eventuelt aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere eksaminandens færdigheder i dansk. d) Sygeeksamen: Hvis en elev bliver syg eller af anden væsentlig grund bliver forhindret i at gennemføre en prøve, tilrettelægger skolen en ny prøve. Skolen skal have dokumentation for fraværet og afgør, om forhindringen er væsentlig. Udgifter i forbindelse med dokumentation afholdes af eleven. Klageadgang: se nedenfor. e) Ikke bestået prøve: Består en elev ikke en prøve eller er en elev udeblevet fra første prøvegang tilbydes eleven omprøve. Omprøven afholdes snarest muligt efter skolens bestemmelse. Skolen kan tillade deltagelse i en 3. prøvegang, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. f) Særlige prøvevilkår: Institutionen tilbyder særlige prøvevilkår til eksaminander med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til eksaminander med tilsvarende vanskeligheder, samt til eksaminander med et andet modersmål end dansk, når institutionen vurderer, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Revideret august 2014 14

Særlige prøvevilkår skal være søgt senest 3 uger før prøveafholdelsen. Ansøgning skal være skriftlig og begrundet, og sker efter samtale med faglærer eller studievejleder. Afgørelsen træffes af uddannelseschefen/uddannelseslederen. g) Brug af egne og andres arbejder: En eksaminand, der under en prøve skaffer sig, eller giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelsen af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, skal af institutionen bortvises fra prøven. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette til institutionen. Bliver formodningen bekræftet, bortviser institutionen eksaminanden fra prøven. Udviser en eksaminand forstyrrende adfærd, kan institutionen bortvise eksaminanden fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver institutionen først en advarsel. Institutionen kan i de ovennævnte tilfælde under skærpende omstændigheder beslutte, at eksaminanden skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt en prøveindstilling. h) Uregelmæssigheder: En prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt, når forberedelsesmateriale eller opgavetitel er udleveret til eksaminanden, eller når eksaminanden er blevet bekendt med prøvespørgsmålet eller lignende. En eksaminand, der kommer for sent til en mundtlig prøve, kan få tilbud om at blive eksamineret på et senere tidspunkt, hvis institutionen finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. Bliver institutionen i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres, træffer institutionen, evt. efter drøftelse med bedømmerne eller opgavestillerne, afgørelse om, hvordan udbedringen skal ske. i) Klage i forbindelse med prøver: Hvis du som elev ønsker at klage over en prøve, f.eks. prøvegrundlaget, prøveforløbet eller bedømmelsen, skal du indgive en skriftlig, begrundet klage til skolen senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Du skal til brug for klagen have udleveret en kopi af den stillede opgave. Skolen forelægger herefter din klagesag for de oprindelige bedømmere (eksaminator/ censor), der skal give en udtalelse, normalt inden for 2 uger efter klagen er modtaget. Du har mulighed for at kommentere udtalelsen inden for en frist på 1 uge, efter at du har modtaget denne. Skolen træffer herefter sin afgørelse vedrørende din klage på baggrund af bedømmernes Revideret august 2014 15

faglige udtalelse og dine kommentarer til udtalelsen, og meddeler afgørelsen til dig og bedømmerne. Afgørelsen kan gå ud på: - At du ikke får medhold i klagen - At du får tilbud om en ny prøve (omprøve) - At du får en ny bedømmelse (ombedømmelse) Du kan normalt fortsætte uddannelsen under klagesagens behandling og under hensyntagen til uddannelsesbekendtgørelsens bestemmelser. Du kan dog ikke gå op til den afsluttende prøve, inden sagen er afgjort. Skolens afgørelse af klage over en bedømmelse kan ikke sendes videre til anden klageinstans. Reglerne om klager i forbindelse med prøver findes i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de erhvervsrettede uddannelser. Der kan i forbindelse med klage over prøver klages over retslige forhold (ikke bedømmelse) til Undervisningsministeriet. Retslige forhold er f.eks. manglende overholdelse af sagsbehandling jf. ovenstående, uoverensstemmelse mellem prøveafholdelse og regler for den pågældende prøve o.l. Her skal den retslige mangel normalt være væsentlig, for at skolens afgørelse er ugyldig, dvs. at skolens afgørelse f.eks. skal hvile på manglende hjemmel eller på usaglige grunde. Du skal inden 2 uger efter, at skolens afgørelse er meddelt, indgive din klage over retslige forhold til skolen. Skolen afgiver en udtalelse, normalt inden for en frist på 2 uger, som du skal have lejlighed til at kommentere, inden for en frist på 1 uge, efter at du har modtaget skolens udtalelse. Skolen sender klagen, sin udtalelse og dine eventuelle kommentarer hertil til Undervisningsministeriet, som afgør, om prøven er afholdt i overensstemmelse med reglerne for den pågældende prøve. Reglerne om klager over retslige forhold i forbindelse med afgørelse af klage over prøver, findes i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de erhvervsrettede uddannelser. j) Identifikation af eksaminanderne: Det påhviler eksaminanden at kunne identificere sig 9.6 Karaktergivning. Kilde: Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse 1. Uddannelsessøgende skal ved prøver og eksamener, som efter reglerne om de enkelte uddannelser mv. dokumenteres ved prøve-, eksamens- eller afgangsbeviser, bedømmes efter følgende karakterskala (7-trinsskalaen), jf. dog kapitel 2: Revideret august 2014 16

12: For den fremragende præstation. 10: For den fortrinlige præstation. 7: For den gode præstation. 4: For den jævne præstation. 02: For den tilstrækkelige præstation. 00: For den utilstrækkelige præstation. -3: For den ringe præstation. Stk. 2. Ved oversættelse af karakterskalaen til engelsk anvendes de betegnelser, som fremgår af bilag 2 til bekendtgørelsen. Stk. 3. Karakterskalaen finder anvendelse ved afgivelse af årskarakterer og lignende standpunktsbedømmelser. 2. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 3. Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. 4. Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. 5. Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. 6. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. 7. Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. 8. Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. Der henvises endvidere til uddannelsesbogen på www.sosuherning.dk. 10. Lærere, undervisningsudstyr og lokaler 10.1 Lærerkvalifikationer. Undervisningen på Social & SundhedsSkolen, Herning varetages af lærere, der som minimum har uddannelsen som pædagogisk assistent (tidligere PGU) eller Social- og sundhedsassistent, med relevant pædagogisk overbygning. Lærere, der underviser i erhvervsrettet stof har relevant erhvervserfaring. 10.2 Undervisningsudstyr. Social & SundhedsSkolen, Herning stiller relevant udstyr til rådighed i skoleperioderne. Eleverne er velkomne til at medbringe egen bærbare PC. Revideret august 2014 17

10.3 Lokaler. Skolen har lokaler indrettet til teoretisk undervisning, gruppearbejde og forelæsninger, samt relevante værksteder og øvelseslokaler. Revideret august 2014 18