ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 FLYTTEMØNSTRE 3 BEFOLKNING OG UDDANNELSE 5 ETNISK BAGGRUND 8 ERHVERVSSTRUKTUR 10 PENDLING 14 Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland www.brhovedstadensjaelland.dk

LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE Kommunernes ledighed påvirkes af udviklingen i både beskæftigelse og arbejdsstyrke. Alle kommuner i Østdanmark har haft en faldende ledighed i perioden apr. 2013-apr. 2014. I 40 af kommunerne har der været en kombination af en stigende beskæftigelse 1 og en faldende ledighed (figur 1). Herlev er den kommune, der har haft den kraftigste procentvise stigning i beskæftigelsen for personer med bopæl i kommunen. Beskæftigelsen i Herlev er steget med omkring 450 personer, mens ledigheden er faldet med omkring 75. Dette indikerer, at arbejdsstyrken i Herlev har været stigende i perioden. I de resterende 6 kommuner har både beskæftigelse og ledighed været faldende, hvilket indikerer, at arbejdsstyrken har været faldende i perioden (figur 1). I Lolland Kommune er ledigheden faldet med omkring 420 personer, og beskæftigelsen er faldet med omkring 230 personer. Dette peger i retning af et relativt kraftigt fald i arbejdstyrken i perioden. I Østdanmark har det gennemsnitligt ledighedsfald været på omkring 14 pct. (svarende til omkring 10.500 personer), mens beskæftigelsen er steget med omkring 1,5 pct. (svarende til omkring 14.500 personer). Beskæftigelsen er altså nominelt steget lidt mere, end ledigheden er faldet i perioden apr.2013-apr.2014. Når kommunerne planlægger og opstiller mål for beskæftigelsesindsatsen, er det således vigtigt at overveje, hvordan befolkningsudviklingen, herunder aldring og flyttemønstrene, vil påvirke ledighedsudviklingen i kommunen i perioden. FIGUR 1: KOMMUNER I ØSTDANMARK INDPLACERET EFTER UDVIKLING I BESKÆFTIGELSEN (ALLE ALDRE) (X- AKSEN) OG LEDIGHED (Y-AKSEN) FRA APRIL 2013 TIL APRIL 2014 Kilde: Danmarks Statistik (CRAM) & Jobindsats. Røde streger viser gennemsnittet i Østdanmark. 1 Da det ikke findes aktuelle tal for den samlede beskæftigelse, anvendes tal for lønmodtagerbeskæftigelsen i dette afsnit. Lønmodtagerbeskæftigelsen medtager ikke selvstændige, men giver en relativt sikker indikation på udviklingen i den samlede beskæftigelse. De selvstændige udgør omkring 7 % af alle beskæftigede i Østdanmark. BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND 1

TABEL 1: BESKÆFTIGEDE (ALLE ALDRE) OG LEDIGE I DECEMBER 2013 SAMT UDVIKLING I PERIODEN APRIL 2013 APRIL 2014 OPGJORT PÅ KOMMUNER I ØSTDANMARK Beskæftigelse Ledighed Antal Udvikling Antal Udvikling apr-14 2013-2014 apr-14 2013-2014 København 228.636 2,9% 19.142-13,7% Frederiksberg 41.945 2,7% 2.709-8,2% Dragør 5.366 1,1% 214-4,9% Tårnby 17.146 2,5% 1.051-9,1% Albertslund 9.653 1,7% 867-15,7% Ballerup 17.772 0,2% 1.160-10,8% Brøndby 12.055 0,0% 1.054-10,0% Gentofte 28.102 0,7% 1.096-11,8% Gladsaxe 26.015 1,8% 1.644-7,4% Glostrup 8.883 0,6% 611-9,6% Herlev 10.765 4,4% 728-9,2% Hvidovre 20.173 1,4% 1.234-5,7% Høje-Taastrup 18.627 1,1% 1.628-10,9% Ishøj 7.635 2,4% 982-10,3% Lyngby-Taarbæk 21.162 1,3% 865-11,5% Rødovre 14.417 1,0% 849-16,2% Vallensbæk 6.080 1,6% 353-9,5% Allerød 9.838 1,1% 259-13,4% Egedal 17.816 0,3% 658-12,3% Fredensborg 14.914 0,6% 697-16,9% Frederikssund 17.034 0,5% 954-14,4% Furesø 14.867 1,2% 707-3,0% Gribskov 14.868 0,3% 743-24,3% Halsnæs 11.092 0,4% 727-25,6% Helsingør 22.233 2,1% 1.350-10,5% Hillerød 19.534 1,3% 884-8,9% Hørsholm 9.003-0,6% 288-7,4% Rudersdal 20.390 0,7% 735-2,9% Bornholm 12.653-0,8% 1.046-16,1% Greve 19.145 1,4% 958-7,4% Køge 22.485 3,0% 1.422-14,1% Lejre 10.446 0,1% 374-21,6% Roskilde 32.934 2,0% 1.604-8,2% Solrød 8.771 1,7% 360-12,6% Faxe 13.053 1,7% 854-18,7% Guldborgsund 19.597-0,1% 1.500-21,5% Holbæk 25.674-0,2% 1.349-14,7% Kalundborg 16.725 1,4% 1.100-25,6% Lolland 12.456-1,8% 1.260-25,0% Næstved 29.718 1,2% 2.020-21,3% Odsherred 10.383 0,3% 799-12,4% Ringsted 12.889 1,0% 771-19,3% Slagelse 27.266-0,1% 2.222-17,1% Sorø 10.727 2,2% 644-21,5% Stevns 7.976 1,5% 511-17,8% Vordingborg 14.512 0,6% 972-13,3% Østdanmark 973.432 1,5% 63.955-13,9% Kilde: Danmarks Statistik (CRAM), jobindsats samt egne beregninger BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND 2

FLYTTEMØNSTRE Flytning er en af de faktorer, der kan påvirke udviklingen i kommunernes ledighed, beskæftigelse og arbejdsstyrke. Figur 2 viser udviklingen i antal nettoflytninger 2 i 2013 og figur 3 andelen af nettoflytninger ift. befolkningen. Man skal være opmærksom på, at antallet af flytninger selvfølgelig vil være nominelt stort i de store kommuner, eksempelvis i Købehavn og Frederiksberg. Som det fremgår af figur 2 og 3, var der i den betragtede periode flere fra- end tilflytninger, både nominelt og relatvt, i kommunerne Lolland, Bornholm, Albertslund, Holbæk, Høje-Taastrup, Slagelse, Halsnæs, og Faxe. Dette bidragede til, at disse kommuner i 2013 generelt havde et kraftigere procentvist fald i ledigheden end Østdanmark. Som hovedregel gælder det for kommunerne med en større til- end fraflytning, at de har en ledighed, der ikke falder så meget som i kommuner med negativ nettoflytning. Eksempelvis bidragede nettotilflytningen til, at kommuner som Ballerup, Vallensbæk, Tårnby, Gladsaxe, Herlev og Brøndby i perioder af 2013 havde en stigende ledighed, mens ledigheden generelt faldt i Østdanmark. I denne periode kan der således iagttages en sammenhæng mellem flytninger og udviklingen i ledighed. FIGUR 2: NETTOFLYTNINGER I ANTAL OPGJORT PÅ KOMMUNER I 2013 2500 2000 1500 1000 500 0-500 -1000 Kilde: Danmarks Statistik (matrice FLY66) samt egne beregninger 2 Nettoflyninger er forskellen på til- og fraflytninger. Hvis der er flere til- end fraflyttere er nettoflytningen positiv. Hvis der er flere fra- end tilflytninger er nettoflytningen negativ. BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND 3

FIGUR 3: NETTOFLYTNING SOM ANDEL AF BEFOLKNINGSTALLET (16-64 ÅR) I DEN ENKELTE KOMMUNE I 2013 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% -0,5% -1,0% -1,5% -2,0% Kilde: Danmarks Statistik (matrice FLY66) samt egne beregninger De 18-29 årige er den aldersgruppe, der oftest flytter kommune. Generelt flytter de unge til hovedstadsområdet fra de øvrige dele af Østdanmark. Det er primært København og Frederiksberg, der tiltrækker de unge (figur 4). Det skyldes en kombination af de højere læreanstalters lokalisering i hovedstadsområdet og storbyens tiltrækning. I 2013 har København og Frederiksberg haft en nettotilflytning på 7,4 pct. (svarer til 10.900 unge i København og 1.600 på Frederiksberg). Over 30 pct af befolkningen er mellem 18 og 29 år (figur 4) hvilket er markant over gennemsnittet i Østdanmark på 24 pct. Der er en nettofraflytning for unge (flere flytter fra end til kommunen) i langt hovedparten af de øvrige kommuner i Østdanmark. De kommuner, der har den største negative nettoflytning, er Allerød og Bornholm. For Allerød dækker den negative nettoflytning over, at der er flyttet 320 unge ind i kommunen, mens 619 unge fraflyttede kommunen i 2013. BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND 4

FIGUR 4: NETTOFLYTNING FOR UNGE (18-29 ÅRIGE) SET IFT. DE UNGES ANDEL AF BEFOLKNINGEN (16-64 ÅR) I KOMMUNEN I 2013 BEFOLKNING OG UDDANNELSE Når kommuner planlægger og opstiller mål for beskæftigelsesindsatsen for de kommende år, er det vigtigt at overveje, hvordan den demografiske udvikling vil påvirke ledigheden. Samlet set forventes en marginal stigning i befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-64 år) i Østdanmark fra ultimo 2013 til ultimo 2015 (figur 5). Relativt få kommuner forventes at få en stigning i befolkningen i perioden. De fleste kommuner kan forvente et fald. FIGUR 5: FREMSKRIVNING AF BEFOLKNINGEN I DEN ERHVERSAKTIVE ALDER (16-64 ÅR) I PERIODEN DEC.2013- DEC.2015* FOR KOMMUNERNE I ØSTDANMARK OPGJORT EFTER STIGENDE ANDEL. 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% -1,0% -2,0% -3,0% -4,0% -5,0% Kilde: Danmarks Statistik (FOLK1 og FRKM112) samt egne beregninger * Da dette notat skal understøtte jobcentrenes arbejde med Beskæftigelsesplan 2015, er figuren udarbejdet til at dække ultimo.2013 til ultimo.2015. BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND 5

Det forventes, at kommuner som Lolland, Bornholm, Odsherred og Kalundborg vil få et relativt kraftigt fald i befolkningen i den erhvervsaktive alder, mens kommuner som København, Vallensbæk og Frederiksberg fortsat vil have stigning. I gennemsnit er 24% af befolkningen i den erhvervsaktive alder i Østdanmark unge under 30 år (figur 6). Det er fra denne gruppe, at fremtidens uddannede arbejdskraft især skal komme ikke mindst for på sigt at kunne erstatte gruppen af ældre over 50, der udgør knap 29% af befolkningen i den erhvervsaktive alder (figur 7). FIGUR 6: FREMSKRIVNING AF 16-29-ÅRIGES ANDEL AF BEFOLKNINGEN (16-64 ÅR) I 1.KVT.2014, KOMMUNERNE I ØSTDANMARK OPGJORT EFTER STIGENDE ANDEL 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Kilde: Danmarks Statistik (FOLK1) samt egne beregninger FIGUR 7: FREMSKRIVNING AF 50-64-ÅRIGES ANDEL AF BEFOLKNINGEN (16-64 ÅR) I 1.KVT.2014, KOMMUNERNE I ØSTDANMARK OPGJORT EFTER STIGENDE ANDEL 45,0% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Kilde: Danmarks Statistik (FOLK1) samt egne beregninger Uddannelse er af væsentlig betydning for den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er befolkningens uddannelsesniveau et vigtigt rammevilkår for kommunernes beskæftigelsesindsats. Figur 8 viser, hvor stor en del af arbejdsstyrken, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. I Østdanmark er det omkring hver tredje person - 32,7 pct. i arbejdsstyrken, der ikke BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND 6

har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Ishøj og Brøndby er de kommuner i Østdanmark, som har den største andel af personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens Allerød og Lejre har den laveste andel. FIGUR 8: ANDEL AF ARBEJDSSTYRKEN (16-64 ÅR) UDEN EN ERVHERVKOMPETENCEGIVENDE UDDANNELSE* I 2013 1 I KOMMUNERNE I ØSTDANMARK OPGJORT EFTER STIGENDE ANDEL 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% * Personer med uoplyst uddannelse er kategoriseret personer uden en kompetencegivende uddannelse. FIGUR 9: ANDEL AF ARBEJDSSTYRKEN (16-64 ÅR) MED EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE I 2013 1 I KOMMUNERNE I ØSTDANMARK OPGJORT EFTER STIGENDE ANDEL 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% I hele Østdanmark er det en udfordring at øge tilknytningen til arbejdsmarkedet (erhvervsfrekvensen) for befolkningen i den erhvervsaktive alder. Dette betyder, at der er en udfordring i både at sikre et tilstrækkeligt udbud af arbejdskraft og at sikre den nødvendige balance mellem de erhvervsaktive, der via skatten finansierer velfærdsydelserne, og gruppen af ikkeerhvervsaktive. Der er allerede i dag kommuner - særligt i Region Sjælland hvor befolkningen er større uden for end i arbejdsstyrken (figur 10). Personer uden for arbejdsstyrken er en blandet gruppe som bl.a. BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND 7

dækker over børn, studerende, pensionister, ikke-arbejdsmarkedsparate ledige mv. I de kommende år forventes den demografiske udvikling at betyde, at der bliver færre, der skal forsørge flere. Der kan forventes at blive flere kommuner, hvor arbejdsstyrkens andel af befolkningen vil være under 50%. FIGUR 10: ARBEJDSSTYRKENS ANDEL AF BEFOLKNINGEN (ALLE ALDRE), OPGJORT PÅ KOMMUNER, 2013 1 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kilde: Statistikbanken samt egne beregninger ETNISK BAGGRUND Borgere med ikke-vestlig baggrund udgør en voksende andel af både befolkning og arbejdsstyrke. I Østdanmark er knap 101.000 personer - svarende til 7,8% af arbejdstyrken borgere med ikkevestlig baggrund. Fra 2007 til 2013 har der været en stigning på knap 14.500 personer med ikke-vestlig baggrund i arbejdsstyrken. Denne stigning er dog ikke tilstrækkelig til at kompensere for tilbagegangen i arbejdsstyrken blandt personer med dansk baggrund. I samme periode har der været et fald på 25.000 i den samlede arbejdsstyrke. Det er vigtigt at være opmærksom på den voksende gruppe af borgere med ikke-vestlig baggrund både som et potentiale, der kan dække virksomhedernes behov for arbejdskraft, men også som målgruppe i beskæftigelsesindsatsen. Traditionelt har borgere fra ikke-vestlige lande sværere ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet end borgere med dansk baggrund. Efterkommerne klarer sig dog typisk bedre end deres forældre på arbejdsmarkedet men der kan være store forskelle afhængigt af køn, oprindelsesland og bopælskommune. Der er stor forskel på andelen af personer med ikke-vestlig baggrund i kommunerne. Af figur 11 fremgår det, at det især er kommuner i Hovedstadsområdet, der har en høj andel af indvandrere og efterkommere i arbejdsstyrken i Ishøj er er over 30 pct. i arbejdsstyrken indvandrere eller efterkommere med ikke-vestlig baggrund. I kommunerne i Region Sjælland udgør ikke-vestlige indvandrere og efterkommere en mindre andel af arbejdsstyrken. BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND 8

FIGUR 11: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FRA IKKE-VESTLIGE LANDE OPGJORT EFTER ANDEL AF ARBEJDSSTYRKEN I KOMMUNEN, ALLE ALDRE, 2013 1 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Kilde: Danmarks Statistik, RAS, samt egne beregninger I langt de fleste kommuner er der et fald i arbejdstyrken (x-aksen i figur 12) kun København, Frederiksberg, Gladsaxe, Gentofte og Glostrup har en stigning i arbejdsstyrken fra 2007 til 2013. Samtidig har næsten alle kommuner en vækst i arbejdsstyrken med ikke-vestlig baggrund (y-aksen i figur 12). FIGUR 12: UDVIKLING I ARBEJDSSTYRKEN (2007-2013) 1 OG UDVIKLING I ARBEJDSSTYRKEN (2007-2013) 1 FOR PERSONER MED IKKE-VESTLIG BAGGRUND, OPGJORT PÅ KOMMUNER, ALLE ALDRE 1. Tal for 2007 opgøres i november 2006 og ligesådan for 2013 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND 9

ERHVERVSSTRUKTUR 3 Erhvervsstrukturen er et udtryk for, hvordan beskæftigelse i kommunerne og regionen er fordelt på brancher. Ændringer i erhvervsstrukturen giver et overordnet billede af, hvilke brancher der især vil være jobmuligheder indenfor i området. FIGUR 13: BESKÆFTIGEDE FORDELT PÅ ERHVERV I ØSTDANMARK, ALLE ALDRE, 2013 1 450.000 403.851 400.000 350.000 300.000 291.715 288.414 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 15.500 Primære erhverv 99.735 Industri 67.856 Bygge og anlæg Handel, hotel og transport Privat service Offentlig service 60.991 Kultur 7.486 Uoplyst Kilde: Statistikbanken (matrice RASA1) samt egne beregninger (Er det ikke RASA11 der er kilden??) I Østdanmark er der stor forskel på erhvervsstrukturen i København/Hovedstadsområdet og i resten af regionen. I Hovedstadsområdet er der en stor koncentration af job inden for de private serviceerhverv (fx finansiering og forsikring, it og kommunikation). I Region Sjælland har landbruget, industrien og bygge- og anlægsbranchen en vigtigere rolle for hvilke jobmuligheder, der er. Erhvervsstrukturen kan i nogen grad være medvirkende til at forklare, hvordan de lokale arbejdsmarkeder påvirkes ved konjunkturændringer. Den økonomiske krise ramte først industrien og bygge- og anlægsbranchen, og dermed især kommunerne i Region Sjælland. Siden spredte krisen sig til både de private og offentlige serviceerhverv, ikke mindst i Hovedstadsområdet. FIGUR 14: ERHVERVSSTRUKTUREN I ØSTDANMARK, ANDEL BESKÆFTIGEDE INDEN FOR PRIMÆRE ERHVERV OG INDUSTRI, ALLE ALDRE, 2013 1 Inden for de primære erhverv og industri er der lidt over 115.000 arbejdspladser i hele Østdanmark i 2013 og de er primært placeret i Region Sjælland (figur 14). Specielt 3 Beskæftigede opgøres efter arbejdssted BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND 10

antallet af arbejdspladser inden for de primære erhverv har været faldende gennem mange år, og der forventes et fortsat fald fremover. FIGUR 15: ANDEL ARBEJDSPLADSER INDEN FOR BYGGE OG ANLÆG, ALLE ALDRE 2013 1 Der er omkring 68.000 arbejdspladser i bygge- og anlægsbranchen i Østdanmark i 2013. Branchen har været hårdt ramt af nedgangen i økonomien, hvor der forsvandt næsten 12.400 arbejdspladser i perioden fra 2009 til 2011, men der er nu sket en vending og antallet af arbejdspladser er steget med ca. 2.600 i perioden 2011-2013 ift. antallet i 2011. Handel, hotel og restauration samt transport er et stort og sammensat brancheområde med omkring 292.000 arbejdspladser i Østdanmark i 2013. Der forsvandt omkring 20.000 arbejdspladser inden for handel, hotel og transport fra 2009 til 2011. Siden da er antallet af arbejdspladser dog steget med omkring 3.700. FIGUR 16: ANDEL ARBEJDSPLADSER INDEN FOR HANDEL, HOTEL OG RESTAURATION SAMT TRANSPORT, ALLE ALDRE, 2013 1 Jobbene inden for dette område udgør en stor del af det lokale arbejdsmarked særligt i vestegnskommunerne og Tårnby (figur 16). Privat service rummer både de videnstunge brancher som finansiering, forsikring og konsulentvirksomheder og erhvervsservice som rengøring o.l. Før krisen satte ind i 2008, var der stor vækst i antallet af job inden for privat service (i perioden 2005-07 steg antallet af arbejdspladser med 25.000 i Østdanmark). I den BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND 11

efterfølgende periode vendte udviklingen og der forsvandt omkring 10.800 arbejdspladser i perioden 2009-2011. Der er ca. 288.500 job i Østdanmark i privat service i 2013. Jobbene er især placeret i Københavnsområdet. Hvert fjerde job i Region Hovedstaden er inden for privat service det er dobbelt så stor en andel som i Region Sjælland. Ballerup, Høje-Taastrup og København er nogle af de kommuner, hvor andelen af job i privat service er særligt stor (figur 17). FIGUR 17: ANDEL ARBEJDSPLADSER INDEN FOR PRIVAT SERVICE, ALLE ALDRE 2013 1 I 2013 var der omkring 465.000 arbejdspladser i den offentlige sektor og kultur (fx undervisning, sundhed og administration) i Østdanmark. Antallet af arbejdspladser inden for den offentlige sektor har været stigende siden vendingen på arbejdsmarkedet i efteråret 2008. Fra 2011 til 2013 er antallet af arbejdspladser inden for denne branche dog faldet med 7.300. FIGUR 18: ANDEL ARBEJDSPLADSER INDEN FOR OFFENTLIG SERVICE OG KULTUR, ALLE ALDRE, 2013 1 Der er en koncentration af arbejdspladser inden for den offentlige sektor i København og Frederiksberg bl.a. grundet centraladministrationen og universiteter (figur 18). Endvidere har kommuner som Guldborgsund, Hillerød, Roskilde og Slagelse en høj andel arbejdspladser inden for dette område, da de har hospitaler, regional administration og uddannelsesinstitutioner ud over kommunale services som ældrepleje og børnepasning. BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND 12

Kommunerne i omegnen af København har en mindre andel arbejdspladser inden for offentlig service og kultur. Tabel 2: Antal arbejdspladser i kommunerne i Østdanmark samt branchernes andele af arbejdspladserne i 2013 1 Industri og primære erhverv Bygge og anlæg København 3,3% 1,6% 20,9% 33,8% 39,8% 0,6% 100% 351.912 Frederiksberg 2,6% 2,6% 16,6% 29,0% 48,2% 1,0% 100% 39.633 Dragør 5,3% 7,9% 25,7% 16,1% 43,1% 1,9% 100% 2.884 Tårnby 6,0% 5,1% 59,9% 7,3% 21,4% 0,3% 100% 24.043 Albertslund 4,3% 16,7% 35,6% 21,0% 22,2% 0,2% 100% 19.405 Ballerup 16,6% 4,9% 21,6% 32,2% 24,5% 0,1% 100% 40.002 Brøndby 7,7% 6,1% 41,4% 18,0% 26,5% 0,2% 100% 22.197 Gentofte 7,5% 2,8% 17,7% 31,3% 39,3% 1,3% 100% 36.852 Gladsaxe 23,9% 9,3% 16,5% 21,3% 28,6% 0,4% 100% 37.742 Glostrup 7,3% 6,5% 27,5% 24,8% 33,7% 0,2% 100% 20.262 Herlev 8,0% 8,2% 21,8% 19,6% 42,3% 0,2% 100% 20.000 Hvidovre 8,7% 10,0% 25,4% 15,8% 39,8% 0,3% 100% 26.202 Høje-Taastrup 10,1% 7,1% 26,2% 33,2% 23,1% 0,3% 100% 28.904 Ishøj 8,4% 11,3% 31,1% 14,9% 33,9% 0,5% 100% 8.469 Lyngby-Taarbæk 2,7% 4,9% 21,2% 32,0% 38,5% 0,6% 100% 31.587 Rødovre 8,1% 16,6% 31,6% 16,0% 27,3% 0,4% 100% 16.496 Vallensbæk 3,2% 5,9% 33,7% 20,5% 36,1% 0,5% 100% 4.381 Allerød 16,7% 3,6% 24,5% 20,1% 34,9% 0,3% 100% 14.398 Egedal 16,0% 10,2% 22,7% 14,0% 36,4% 0,8% 100% 11.125 Fredensborg 7,8% 4,8% 27,4% 16,4% 42,4% 1,3% 100% 12.148 Frederikssund 16,7% 8,2% 25,2% 12,6% 36,8% 0,5% 100% 16.024 Furesø 10,8% 5,5% 23,4% 20,6% 38,9% 0,8% 100% 12.363 Gribskov 13,9% 11,9% 25,0% 12,2% 35,8% 1,3% 100% 12.560 Halsnæs 14,3% 8,3% 20,9% 13,9% 41,7% 1,0% 100% 8.568 Helsingør 11,3% 6,7% 26,2% 15,9% 39,0% 1,0% 100% 22.015 Hillerød 11,5% 5,7% 20,3% 16,5% 45,5% 0,5% 100% 27.223 Hørsholm 4,0% 3,4% 32,3% 23,6% 35,0% 1,6% 100% 9.308 Rudersdal 14,2% 3,9% 21,1% 29,2% 30,3% 1,3% 100% 26.327 Bornholm 16,3% 6,3% 22,4% 13,1% 41,3% 0,7% 100% 16.909 Greve 7,5% 8,9% 37,6% 15,3% 30,1% 0,7% 100% 17.079 Køge 16,0% 6,7% 27,5% 14,6% 34,8% 0,5% 100% 25.116 Lejre 15,7% 11,6% 19,8% 13,1% 39,1% 0,8% 100% 7.787 Roskilde 8,1% 6,4% 22,0% 17,7% 45,3% 0,5% 100% 39.727 Solrød 7,2% 11,5% 25,8% 17,2% 37,5% 0,8% 100% 5.460 Faxe 21,0% 8,8% 21,9% 12,4% 35,2% 0,8% 100% 11.723 Guldborgsund 14,0% 6,9% 21,0% 12,2% 45,1% 0,8% 100% 23.210 Holbæk 10,9% 7,1% 24,0% 15,7% 41,7% 0,6% 100% 26.812 Kalundborg 32,1% 7,8% 17,6% 10,8% 31,0% 0,6% 100% 19.136 Lolland 17,5% 5,4% 23,2% 13,3% 40,0% 0,6% 100% 16.712 Næstved 11,3% 7,0% 23,1% 12,1% 45,9% 0,6% 100% 31.182 Odsherred 16,1% 9,4% 21,0% 11,0% 41,7% 0,8% 100% 11.372 Ringsted 18,6% 10,1% 26,2% 13,5% 31,1% 0,5% 100% 15.136 Slagelse 12,0% 5,7% 22,6% 12,8% 46,5% 0,5% 100% 31.772 Sorø 13,6% 7,6% 21,2% 13,2% 43,8% 0,6% 100% 11.442 Stevns 11,5% 13,5% 20,7% 13,8% 39,1% 1,4% 100% 5.824 Vordingborg 12,7% 7,2% 20,8% 14,9% 43,4% 1,0% 100% 16.119 Østdanmark 9,3% 5,5% 23,6% 23,3% 37,6% 0,6% 100% 1.235.548 Kilde: Danmarks Statistik (RAS) samt egne beregninger Handel og transport Privat service Offentlig service Andet Sum Antal i alt BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND 13

PENDLING Mange borgere pendler til et arbejde, der ligger uden for den kommune, de bor i. Pendlingen viser, at der er en høj grad af geografisk mobilitet, hvor arbejdskraften orienterer sig mod arbejdspladser uden for nærområdet. Udpendlingen angiver, hvor stor en andel af befolkningen i kommunen, der pendler til job uden for den kommune, de bor i, og omvendt angiver indpendling, hvor mange der pendler ind til job i kommunen. I figur 19 er både udpendling og indpendling opgjort som andel af befolkningen i kommunen. De sorte streger markerer den gennemsnitlige udpendling og indpendling, som andel af befolkningen i procent for alle kommuner i Østdanmark. I gennemsnit pendler omkring 40% i den erhvervsaktive alder til job uden for kommunen. Der er meget stor forskel på pendlingens omfang i de enkelte kommuner. Generelt er der meget stor mobilitet (både stor indpendling og stor udpendling) i kommunerne i omegnen af København. Således er der i kommuner som Ballerup og Glostrup en indpendling på over 100% og en udpendling på over 45%. I kommunerne i udkanten af Østdanmark er både ud- og indpendling noget mindre - målt som andel af befolkningen. Pendlingen siger både noget om befolkningens geografiske mobilitet, men afspejler også de lokale arbejdsmarkeders struktur og rammer. FIGUR 19: UDPENDLING OG INDPENDLING SOM ANDEL AF BEFOLKNINGEN (16-64 ÅR), OPGJORT PÅ KOMMUNER I 2013 Kilde: Danmarks Statistik samt egen beregninger. Røde streger viser gennemsnittet i Østdanmark. BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND 14

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND NÆRMERE OPLYSNINGER OM ARBEJDSMARKEDET I TAL Kirsten Thomsen, kontorchef Gert Jørgensen, specialkonsulent Se endvidere de aktuelle ledighedstal på BRHS hjemmeside www.brhovedstadensjaelland.dk