Støj, vibrationer og øvrige miljøgener i anlægsfasen

Støj, vibrationer og øvrige miljøgener i anlægsfasen -Fagnotat, juni 2011 Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen

Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Juni 2011 ISBN 978-87-7126-022-9 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Undersøgelse af Kapacitetsudvidelse på Øresudnsbanen er samfinansieret af EU via Det transeuropæiske transportnet (TEN-T). Forfatteren har det fulde ansvar for denne publikation. Den Europæiske Union fralægger sig ethvert ansvar for brugen af oplysningerne i publikationen.

Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Indhold Side 1 Forord 5 2 Indledning 6 3 Ikke-teknisk resumé 8 3.1 Grundløsning, sporsluse 8 3.2 Alternativ 1A, fly-over over motorvej 9 3.3 Alternativ 1B, fly-over over motorvej 10 3.4 Alternativ 2, fly-over over bane 11 3.5 Tilvalg 1, perroner ved Kastrup Station 11 3.6 Tilvalg 2, overhalingsspor Ørestad Station 12 3.7 Øvrige miljøgener 13 4 Lovgrundlag 14 4.1 Støj og vibrationer. 14 4.2 Regulering af øvrige miljøgener 15 5 Metode for undersøgelserne 16 5.1 Beregningsmetode for støj 16 5.2 Beregningsmetode for vibrationer 16 5.3 Arbejdsprocesser 17 5.4 Øvrige miljøgener 18 6 Støj, vibrationer og øvrige miljøgener ved anlægsaktiviteterne 19 6.1 Anlægsaktiviteter overordnet 19 6.2 Øvrige miljøgener 20 6.2.1 Lys 20 6.2.2 Støv 20 6.2.3 Spildevand 21 6.2.4 Lugt 21 7 Grundløsning. Slusespor 22 7.1 Anlægsarbejder 22 7.2 Støj 23 7.3 Vibrationer 26 7.4 Øvrige miljøgener 27 8 Alternativ 1A og 1B. Fly-over over motorvej 28 8.1 Anlægsarbejder 28

8.2 Støj Alternativ 1A 29 8.3 Støj, Alternativ 1B 32 8.4 Vibrationer, Alternativ 1A 33 8.5 Vibrationer, Alternativ 1B 34 8.6 Øvrige miljøgener 34 9 Alternativ 2. Fly-over over bane 35 9.1 Anlægsarbejder 35 9.2 Støj 37 9.3 Vibrationer 40 9.4 Øvrige miljøgener 40 10 Tilvalg 1. Perroner Kastrup Station 41 10.1 Anlægsarbejder 41 10.2 Støj 41 10.3 Vibrationer 44 10.4 Øvrige miljøgener 44 11 Tilvalg 2. Overhalingsspor Ørestad Station 45 11.1 Anlægsarbejder 45 11.2 Støj 46 11.3 Vibrationer 49 11.4 Øvrige miljøgener 50 12 Miljøforhold og -gener beskrevet i andre fagnotater 51 13 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 52 14 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 54 15 Referencer 55

1 Forord Dette fagnotat omhandler Støj, vibrationer og øvrige miljøgener i anlægsfasen for Banedanmarks projekt "Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen". Det er udarbejdet vinteren 2010/2011 af COWI/ATKINS JV som en del af Banedanmarks projekt i henhold til "Aftaler om grøn transportpolitik - januar 2009". Fagnotatet omfatter de fagspecifikke forhold, som projektet hidtil har arbejdet med. Det udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets Miljøredegørelse. Iben Marcus-Møller, Projektleder Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 5

2 Indledning Dette fagnotat beskriver forhold vedrørende støj, vibrationer og øvrige miljøgener, der kan forventes at forekomme i forbindelse med anlægsfasen af projektet forbedring af kapaciteten på Øresundsbanen. Overordnet omfatter jernbaneprojektet en forbedring af kapaciteten på Øresundsbanen ved at forbedre godstogenes passager nord om Københavns lufthavn, Kastrup Station (herefter kaldet Kastrup Station). Kapaciteten er i dag begrænset af, at østgående godstog på en kort strækning skal køre i det vestgående spor for at komme ud i godsshunten, der går nord om Kastrup Station. For at forbedre kapaciteten undersøges en grundløsning i form af et slusespor samt to alternative løsninger i form af en fly-over (niveaufri passage) over Øresundsmotorvejen eller den eksisterende bane. Derudover belyses to tilvalg. Tilvalgene forbedrer ikke kapaciteten på strækningen, men bibringer strækningen mere fleksibilitet og nye funktioner. Løsningsrummet for den samlede strækning består af: Grundløsning, sporsluse. Der udføres en sporsluse, i form af et tredje spor, imellem Tårnbytunnelen og banens underføring under Øresundsmotorvejen. Sporslusen gør det muligt at parkere 750 m lange godstog, indtil der er fri passage for videre kørsel ud i godsshunten. Alternativ 1, Fly-over over motorvej. Der anlægges en enkeltsporet fly-over over Øresundsmotorvejen. Løsningen går fra Amager Landevej, på nordsiden af motorvejen, til godsshuntens underføring under motorvejen på sydsiden af motorvejen. Der er undersøgt 2 løsninger. En løsning (1A) uden et supplerende spor 10 ved godsshunt nord for Kastrup Station og en løsning (1B) med supplerende spor 10 ved godsshunt nord for Kastrup Station Alternativ 2, Fly-over over bane. Der anlægges en enkeltsporet fly-over over Øresundsbanen mellem Amager Landevej og Øresundsbanens underføring under Øresundsmotorvejen. Tilvalg 1, Perroner Kastrup Station. Der udføres perroner langs godssporene, der går nord om Kastrup Station. Der etableres passageradgang fra perroner til lufthavn. Tilvalg 2, Overhalingsspor Ørestad Station. Der etableres 2 nye spor omkring Ørestad Station, således at passagertog kan stoppe/vende ved stationen, mens der er trafik på banen. 0-Alternativet Udgør det basisscenarie der er sammenligningsgrundlag for de øvrige alternativer. 0-Alternativet beskriver situationen i 2025 uden udbygning af banen, men med udrulning af ERTMS (European Rail Traffic Management System), samt trafikale Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 6

effekter som følge af etablering af ny bane København Køge Ringsted samt etablering af Femern Bælt forbindelsen. Projektet forudsætter, at godstog har en maksimal længde på 750 m. Det er undersøgt, hvordan ovenstående løsninger giver mulighed for at køre med 1000 m lange godstog. Fagnotatet er disponeret i forhold til ovenstående løsningsrum. Af praktiske grunde stedfæstes en række af beskrivelserne via Øresundsbanens kilometrering og så vidt muligt med en stedbetegnelse. Fagnotatet dækker strækningen vest for Ørestad Station (Center Boulevard) ved km 6,60 til øst for Ørestad Station (Kongelundsvej) ved km 7,76 (kun tilvalg 2) samt strækningen fra Tårnbytunnelen ved km 9,52 til Amager Strandvej ved km 12,05. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 7

3 Ikke-teknisk resumé De undersøgte løsninger for forbedring af kapaciteten på Øresundsbanen ligger alle geografisk placeret imellem Tårnbytunnelen og Amager Strandvej. Der er undersøgt tre løsninger for forbedring af kapaciteten på Øresundsbanen: Grundløsning, sporsluse Alternativ 1, fly-over over motorvej Alternativ 2, fly-over over bane Der er desuden undersøgt følgende tilvalg: Tilvalg 1, perroner Kastrup Station Tilvalg 2, overhalingsspor Ørestad Station Generelt er spunsning udvalgt som værende den mest støjende arbejdsproces og støj fra bygge- og oplagringspladser er medtaget på grund af den relativt lange varighed. For arbejder om dagen er benyttet den vejledende grænseværdi på 70 db og for arbejder om aftenen/natten er benyttet den vejledende grænseværdi på 40 db. Beregning af støj fra anlægsarbejder er udført med SoundPLAN version 7.0 opdateret 24. februar 2011 og følger metoder og retningslinjer beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993. Der er etableret en 3D beregningsmodel indeholdende terræn og bygninger. Højdekurver, bygningspolygoner og bygningshøjder er baseret på indhentet kort10 data. Ramning og nedvibrering af spuns vurderes til at give anledning til overskridelse af grænseværdien 75 db for komfort vibrationer i bygninger i en afstand på 100-200 meter. Med nuværende arbejdsmetoder er det ikke muligt at undgå overskridelse af grænseværdi for komfort vibrationer. Det vurderes at bygningsskadelige vibrationer kan forekomme for bygninger i en afstand på 20-30 meter. Her følges anvisninger fra den tyske norm DIN 4150 (del 3) med hensyn til bygningsskadelige vibrationer. Det vurderes generelt at der skal udføres vibrationsovervågning af nærmeste bygninger. I modsætning til støj findes der ikke en etableret, officiel metode til at beregne vibrationer. Beregningsmetoden anvendt er en semi-empirisk vibrationsmodel udviklet af Atkins. Modellen er baseret på målinger fra tidligere jernbaneprojekter. 3.1 Grundløsning, sporsluse Etablering af støttevæg er vurderet som værende den mest støjende arbejdsproces i forbindelse med etablering af slusespor for Grundløsningen. Det vurderes at spunsning af støttevæg kan udføres i dagtimerne over en periode på ca.5-6 måneder. Det er vurderet at spunsning kan udføres ved ramning, nedvibrering og silent piling. Silent piling er vurderet til at være ca. 25% langsommere og ca. 25% dyrere end ramning og nedvibrering. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 8

Ramning af spuns giver anledning til ca. 40 støjbelastede boliger, mens nedvibrering af spuns giver anledning til ca. 10 støjbelastede boliger. Silent piling af spuns giver anledning til ca. 2 støjbelastede boliger. Der etableres bygge- og oplagringspladser ved boldbanerne ved Amager Landevej og Gammel Kirkevej. Det vurderes at der vil være bygge- og oplagringspladsaktiviteter i 16-18 måneder. Bygge- og oplagringspladsaktiviteter giver ikke anledning til støjbelastede boliger. For ramning og nedvibrering af spuns forventes 10-20 vibrationsbelastede boliger, mens silent piling vil medføre 5-10 vibrationsbelastede boliger. Det er vurderet at silent piling ikke giver anledning til bygningsskadelige vibrationer, mens ved ramning og nedvibrering kan der være tale om 1-2 bygninger ved Nyhøj Allé og 1-2 bygninger ved Pollux Allé. Bygge- og oplagringspladsaktiviteter giver ikke anledning til bygningsskadelige vibrationer eller til vibrationsbelastede boliger. Nedvibrering af spuns vurderes til at være den mest hensigtsmæssige arbejdsmetode ud fra en afvejning mellem støjbelastning og vibrationsbelastning samt økonomi. 3.2 Alternativ 1A, fly-over over motorvej Bygning af fly-over kræver spunsning af ramper og fundering af bropiller, som er vurderet til at være de mest støjende arbejdsprocesser ved etablering af fly-over. Det vurderes at anlægsarbejder af fly-over vedrørende spunsning og fundering vil foregå over en periode på 14 måneder, samt at disse arbejdsprocesser godt kan udføres samtidigt. På grund af at der arbejdes tæt på eksisterende spor vurderes det at udførelsen vil være ligeligt fordelt på dag og aften/nat. Spunsning kan foregå ved ramning eller silent piling og der bores ud til 6 bropiller. Silent piling er vurderet til at være ca. 25% langsommere og ca. 25% dyrere end ramning. Ramning og boring vil give anledning til ca. 100 støjbelastede boliger om dagen og flere end 1000 støjbelastede boliger om aftenen/natten. Silent piling og boring vil ikke give anledning til støjbelastede boliger om dagen, men ca. 400 støjbelastede boliger om aftenen/natten. Der etableres bygge- og oplagringspladser ved boldbanerne ved Amager Landevej og Gammel Kirkevej, samt ved Ellehammersvej ved Københavns Lufthavn, Kastrup. Det vurderes at der vil være bygge- og oplagringspladsaktiviteter i hele anlægsperioden på 2-3 år. Bygge- og oplagringspladsaktiviteter giver ikke anledning til støjbelastede boliger. Det vurderes at hverken ramning, silent piling eller boring giver anledning til bygningsskadelige vibrationer. Ramning og boring giver anledning til ca. 100 Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 9

vibrationsbelastede boliger, mens silent piling og boring giver anledning til ca. 50 vibrationsbelastede boliger. Bygge- og oplagringspladsaktiviteter giver ikke anledning til bygningsskadelige vibrationer eller til vibrationsbelastede boliger. Silent piling af spuns vurderes at være den mest hensigtsmæssige arbejdsmetode ud fra en afvejning mellem støjbelastning og vibrationsbelastning samt økonomi, især med hensyn til spunsning om aftenen/natten. 3.3 Alternativ 1B, fly-over over motorvej Bygning af fly-over kræver spunsning af ramper og fundering af bropiller, som er vurderet til at være de mest støjende arbejdsprocesser ved etablering af fly-over. Derudover etableres spor 10, hvor indbygning af skærver er den mest støjende arbejdsproces. Etablering af spor 10 vil foregå over en periode på 1 måned. Det vurderes at anlægsarbejder af fly-over vedrørende spunsning og fundering vil foregå over en periode på 14 måneder, samt at disse arbejdsprocesser godt kan udføres samtidigt. På grund af at der arbejdes tæt på de eksisterende spor, vurderes det at udførelsen vil være ligeligt fordelt på dag og aften/nat. Spunsning kan foregå ved ramning eller silent piling og der bores ud til 6 bropiller. Silent piling er vurderet til at være ca. 25% langsommere og ca. 25% dyrere end ramning. Ramning og boring vil give anledning til ca. 100 støjbelastede boliger om dagen og flere end 1000 støjbelastede boliger om aftenen/natten. Silent piling og boring vil ikke give anledning til støjbelastede boliger om dagen, men ca. 400 støjbelastede boliger om aftenen/natten. Etablering af spor 10 vil ikke give anledning til støjbelastede boliger om dagen, men ca. 200 støjbelastede boliger om aftenen/natten. Der etableres bygge- og oplagringspladser ved boldbanerne ved Amager Landevej og Gammel Kirkevej, samt ved Ellehammersvej ved Københavns Lufthavn, Kastrup. Det vurderes at der vil være bygge- og oplagringspladsaktiviteter i hele anlægsperioden på 2-3 år. Bygge- og oplagringspladsaktiviteter giver ikke anledning til støjbelastede boliger. Det vurderes at hverken ramning, silent piling eller boring giver anledning til bygningsskadelige vibrationer. Ramning og boring giver anledning til ca. 100 vibrationsbelastede boliger, mens silent piling og boring giver anledning til ca. 50 vibrationsbelastede boliger. Bygge- og oplagringspladsaktiviteter giver ikke anledning til bygningsskadelige vibrationer eller til vibrationsbelastede boliger. Etablering af spor 10 giver ikke anledning bygningsskadelige vibrationer eller til vibrationsbelastede boliger. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 10

Silent piling af spuns vurderes til at være den mest hensigtsmæssige arbejdsmetode ud fra en afvejning mellem støjbelastning og vibrationsbelastning samt økonomi, især med hensyn til spunsning om aftenen/natten. 3.4 Alternativ 2, fly-over over bane Bygning af fly-over over banen kræver spunsning af ramper og etablering af spor på flyover, som er vurderet til at være de mest støjende arbejdsprocesser ved etablering af flyover. Det vurderes at anlægsarbejdet af fly-over vedrørende spunsning og etablering af spor vil foregå over en periode på henholdsvis 7 måneder og 1 måned. På grund af at der arbejdes tæt på eksisterende spor vurderes det at udførelsen vil være 75% om dagen og 25% om natten. Det er vurderet at spunsning kan foregå ved ramning eller silent piling. Silent piling er vurderet til at være ca. 25% langsommere og ca. 25% dyrere end ramning. Ramning af spuns giver anledning til ca. 50 støjbelastede boliger om dagen og flere end 1000 boliger om aftenen/natten. Silent piling af spuns giver ikke anledning til støjbelastede boliger om dagen, men ca. 200 støjbelastede boliger om aftenen/natten. Etablering af spor giver ikke anledning til støjbelastede boliger. Der etableres bygge- og oplagringspladser ved boldbanerne ved Amager Landevej og Gammel Kirkevej. Det vurderes at der vil være bygge- og oplagringspladsaktiviteter i 2 år. Bygge- og oplagringspladsaktiviteter giver ikke anledning til støjbelastede boliger. Det vurderes at hverken ramning, silent piling eller etablering af spor giver anledning til bygningsskadelige vibrationer. Ramning giver anledning til ca. 10-20 vibrationsbelastede boliger, mens silent piling giver anledning til ca. 5-10 vibrationsbelastede boliger. Etablering af spor giver ikke anledning bygningsskadelige vibrationer eller til vibrationsbelastede boliger. Bygge- og oplagringspladsaktiviteter giver ikke anledning til bygningsskadelige vibrationer eller til vibrationsbelastede boliger. Silent piling af spuns vurderes til at være den mest hensigtsmæssige arbejdsmetode ud fra en afvejning mellem støjbelastning og vibrationsbelastning samt økonomi, især med hensyn til spunsning om aftenen/natten. 3.5 Tilvalg 1, perroner ved Kastrup Station For Tilvalg 1 er bygning af perroner den mest støjende arbejdsproces. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 11

Det vurderes at anlægsarbejdet vil foregå om dagen over en periode på 4-6 måneder. Bygning af perroner giver ikke anledning til støjbelastede boliger. Der etableres bygge- og oplagringspladser ved Ellehammersvej på parkeringsareal ved Københavns Lufthavn, Kastrup. Det vurderes at der vil være bygge- og oplagringspladsaktiviteter i hele anlægsperioden på 4-6 måneder. Bygge- og oplagringspladsaktiviteter giver ikke anledning til støjbelastede boliger. Bygning af perroner giver ikke anledning bygningsskadelige vibrationer eller til vibrationsbelastede boliger. Bygge- og oplagringspladsaktiviteter giver ikke anledning til bygningsskadelige vibrationer eller til vibrationsbelastede boliger. 3.6 Tilvalg 2, overhalingsspor Ørestad Station Etablering af støttevæg er vurderet som værende den mest støjende arbejdsproces i forbindelse med tilvalg 2. Det vurderes at spunsning af støttevæg kan udføres 75% om dagen og 25% om aftenen/natten over en periode på ca. 6 måneder. Det er vurderet at spunsning kan udføres ved ramning, nedvibrering og silent piling. Silent piling er vurderet til at være ca. 25% langsommere og ca. 25% dyrere end ramning og nedvibrering. Ramning af spuns giver anledning til ca. 30 støjbelastede boliger om dagen og flere en 1000 støjbelastede boliger om aftenen/natten. Nedvibrering af spuns giver anledning til ca. 10 støjbelastede boliger om dagen og flere end 500 støjbelastede boliger om aftenen/natten. Silent piling af spuns giver anledning til ca. 2 støjbelastede boliger om dagen og ca. 100 støjbelastede boliger om aftenen/natten. Der etableres bygge- og oplagringspladser ved boldbanerne ved Amager Landevej og Gammel Kirkevej. Det vurderes at der vil være bygge- og oplagringspladsaktiviteter i 16-18 måneder. Bygge- og oplagringspladsaktiviteter giver ikke anledning til støjbelastede boliger. For ramning og nedvibrering af spuns forventes ca. 20 vibrationsbelastede boliger, mens silent piling vil medføre ca. 10 vibrationsbelastede boliger. Det er vurderet at spunsning ikke giver anledning til bygningsskadelige vibrationer. Bygge- og oplagringspladsaktiviteter giver ikke anledning bygningsskadelige vibrationer eller til vibrationsbelastede boliger. Silent piling af spuns vurderes til at være den mest hensigtsmæssige arbejdsmetode ud fra en afvejning mellem støjbelastning og vibrationsbelastning samt økonomi, især med hensyn til spunsning om aftenen/natten. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 12

3.7 Øvrige miljøgener De øvrige miljøgener i anlægsfasen, der gennemgås i dette notat er: Lys, støv, spildevand og lugt. Lys: I forbindelse med midlertidige arealer for bygge- og oplagringspladser skal nødvendig belysning være til stede, for at der er sikre arbejdsforhold. Lysforurening, som følge af anlægsarbejdet indenfor arealer for bygge- og oplagringspladser og på adgangsvejene, vurderes ikke at være væsentlig, da projektet vil udarbejde en lysplan for bygge- og oplagringsplads, der angiver korrekt belysningstype, placering og afskærmning, og sikrer nødvendig belysning samtidig med at lysgener, der opleves af lokomotivførere, bilister og beboere i nærheden, holdes på et minimum. Støv: Bygge- og anlægsarbejder er en kilde til støvemission, der kan have stor midlertidig indflydelse på den lokale luftkvalitet. Graden af støvemission vil variere fra dag til dag og være afhængig af aktivitetsniveauet, de specifikke aktiviteter, jordtypen samt de meteorologiske forhold (nedbør, vindretning og -hastighed). Specielt vil der i perioder med tørt vejr og megen vind være størst risiko for at kunne påføre naboer støvgener. Afværgeforanstaltninger kan reducere støvgener, hvorfor støv ikke er vurderet at være en væsentlig miljøgene. Spildevand vurderes ikke være en væsentlig miljøgene i forbindelse med anlægsarbejdet, da det projektafledte sanitære spildevand og procesvand behandles efter Tårnby Kommunes og Københavns Kommunes regulativer. Lugt vurderes ikke at fremstå som en væsentlig miljøgene for de omkringboende i forbindelse med projektets anlægsarbejde, da det sikres, at korrekt opbevaring af affald på arealer for bygge- og oplagringspladser overholdes jf. Købehavn Kommunes affaldsregulativ /10/ og Tårnby Kommunes affaldsregulativ /7/. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 13

4 Lovgrundlag 4.1 Støj og vibrationer. Støj og vibrationer fra bygge- og anlægsarbejder reguleres efter Miljøbeskyttelseslovens 7 /13/, hvorefter Miljøministeren kan fastsætte regler om anmeldelse af midlertidig placering og anvendelse af anlæg, transportmidler, mobile anlæg, maskiner og redskaber, der kan medføre forurening, herunder om vilkår for disses placeringer og anvendelse. I henhold til bekendtgørelse nr. 1485 af 21. december 2009 om miljøregulering af visse aktiviteter /5/, har kommunen mulighed for at fastsætte støjgrænser gældende for støjende bygge- og anlægsarbejder. Nogle kommuner fastsætter regler og grænseværdier for støv, vibrationer og støj ved bygge- og anlægsarbejder, herunder Københavns Kommune. Tårnby Kommune følger Københavns Kommune med hensyn til grænseværdier. Anlægsarbejderne behandlet i dette notat vil foregå i Københavns Kommune og Tårnby Kommune. Københavns Kommune har vedtaget og beskrevet støj- og vibrationsgrænser ved bygge og anlægsarbejder i: Miljømæssige forholdsregler ved bygge- og anlægsaktiviteter i Københavns Kommune /1/, jf. støj- og vibrationsgrænserne, der fremgår af Tabel 4.1 og Tabel 4.2. Tabel 4.1 Støjgrænse for boligområder ved bygge- og anlægsaktiviteter i Københavns kommune. Tidsrum Støjgrænse for boligområder L r Referencetidsrum Mandag-fredag kl. 07-18 70 db 8 timer Lørdag kl. 07-14 40 db 7 timer Lørdag kl. 14-18 40 db 4 timer Søndag kl. 07-18 40 db 8 timer Alle dage kl. 18-22 40 db 1 time Alle dage kl. 22-07 40 db ½ time Tabel 4.2 Grænseværdi for vibrationer for boligbebyggelse ved bygge- og anlægsaktiviteter i Københavns kommune. Gælder for mærkbare vibrationer indendørs på gulv i opholdsrum. Anvendelse Vægtet accelerationsniveau L aw i db Boliger i boligområde (hele døgnet) 75 I forbindelse med vurderinger af bygningsskadelige vibrationer følges anvisninger i den tyske norm DIN 4150 (del 3): Erschütterungen im Bauwesen /6/. Normen angiver hvilke vibrationsniveauer som bygninger i de nævnte kategorier under normale omstændigheder bør kunne klare. Følgende grænseværdier for svingningshastighed under 10 Hz (det mest kritiske frekvensområde i de fleste tilfælde) er angivet i DIN 4150. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 14

Tabel 4.3 Grænseværdier på bygningsfundament for bygningsskadelige vibrationer Bygning Erhvervs- og industribyggeri Boliger Fredede bygninger Grænseværdi V peak 20 mm/s 5 mm/s 3 mm/s 4.2 Regulering af øvrige miljøgener I nedenstående bekendtgørelser og regulativer er der fastsat regler og retningslinjer i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, som har reducerende effekt på arbejdernes støj-, vibrations-, lys-, støv-, spildevand- og lugtgener. Bekendtgørelse om affald /12/og affaldsregulativerne for de aktuelle kommuner /7/ og /10/ regulerer, hvorledes affald skal håndteres. For eksempel skal affald adskilles, sorteres og genbruges i så vid udstrækning som muligt. Desuden reguleres visse støjende aktiviteter f.eks. bygningsnedrivning og andre støvfrembringende eller støjende nedrivningsaktiviteter samt støv- eller støjfrembringende udendørsaktiviteter i /1/. Der gives retningslinjer for brug af elektriske bore- og skæremaskiner, håndtering af farligt affald, ramning af spuns, anvendelse af tårnkran o. lign., anvendelse af elektriske lifte, anvendelse af pneumatisk værktøj, herunder betonhammere samt af- og pålæsning af byggematerialer og affald samt lignende støjende aktiviteter. Endvidere fastsætter udledningsmængder af spildevand i /11/. Bekendtgørelse om affald (BEK nr 1632 af 21/12/2010) /12/. Erhvervsaffaldsregulativer for Københavns Kommune /10/ og Tårnby Kommune /7/. Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (BEK nr 1448 af 11/12/2007) /11/. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 15

5 Metode for undersøgelserne 5.1 Beregningsmetode for støj Metoder og retningslinjer til beregning af støj fra anlægsarbejder er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Fælles nordisk beregningsmetode /4/. Der er etableret en 3D beregningsmodel indeholdende terræn og bygninger. Højdekurver, bygningspolygoner og bygningshøjder er baseret på indhentet kort10 data. Der er ikke medtaget kolonihavehuse, da der ikke findes et fuldstændigt og ensartet datagrundlag. Konstruktionerne som etableres så som ramper til fly-over er ikke medtaget i 3D model. Det er vurderet at eventuel manglende afskærmning ikke har signifikant betydning. Ved beregning af støjudbredelse i det åbne land er der regnet med udbredelse over akustisk porøst terræn. Ved beregning af støjudbredelse i tæt bebyggede byområder er der regnet med delvis udbredelse over akustisk hårdt terræn og delvis udbredelse over akustisk porøst terræn. De mest støjende processer er udvalgt og kortlagt for de forskellige løsninger samt tilvalg. Der er lagt vægt på at udvalgte arbejdsprocesser er praktisk mulige at gennemføre samt økonomisk realiserbare. Støjen fra hver enkelt arbejdsproces er vurderet ved brug af kildestyrke, arbejdsrytme og driftstid for hver materieltype, som indgår i processen. Støjen er vurderet over det aktuelle referencetidsrum, selvom om det i dette tilfælde giver det samme støjkort om aftnen/natten som om dagen. Støjudbredelsen fra hver arbejdsproces er vurderet under hensyntagen til udbredelsesforholdene, herunder afstand, terræn og eventuel afskærmning. Resultatet af vurderingerne skal opfattes som beregninger udført på planlægningsniveau, dvs. der kan forekomme ændringer og/eller tilføjelser til arbejdsprocesserne, som kan få støjmæssig betydning. Øjebliksbillederne af anlægsstøjen vil stadig være gyldige men støjberørte områder og vurdering af antal støjbelastede boliger kan ændres ved eventuelle ændringer af arbejdsprocesserne. Beregningerne er udført med beregningsprogrammet SoundPLAN version 7.0 opdateret 24. februar 2011. 5.2 Beregningsmetode for vibrationer Beregning og vurdering af vibrationers udbredelse er forbundet med stor usikkerhed. Udbredelsen af vibrationerne afhænger bla. af undergrundens sammensætning og beskaffenhed, og de vibrationsgener, der opleves indendørs i bygninger, afhænger af bygningskonstruktioner og funderingsforhold. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 16

I modsætning til støj findes der ikke en etableret, officiel metode til at beregne vibrationer. Beregningsmetoden anvendt er en semi-empirisk vibrationsmodel udviklet af Atkins. Modellen er baseret på målinger fra tidligere jernbaneprojekter. Til forskel fra støjudbredelse er det i praksis stort set umuligt at begrænse udbredelsen af vibrationerne til de omboende. Eneste reelle mulighed er derfor at begrænse kildestyrken af vibrationerne ved valg af mindre vibrationsgenererende arbejdsprocesser. Grænseværdien for mærkbare vibrationer jf. tabel 4.2 vedrører alene genevirkning for mennesker, og har ikke noget at gøre med risiko for beskadigelse af bygninger. Risiko for beskadigelse af bygninger vurderes i forhold til andre grænseværdier. Der er i Danmark ingen grænser for bygningsskadelige vibrationer. I praksis benyttes DIN 4150-3 som opdeler bygninger i 3 kategorier (fredede og bevaringsværdige bygninger, normale for beboelse og erhvervsbebyggelse). For normale beboelsesbygninger foreskriver DIN 4150-3 som grænse et maksimalt kortvarigt svingningsniveau på 5 mm/s. I forbindelse med anlægsarbejderne foretages løbende overvågning af vibrationer under udførelse af kritiske arbejdsprocesser. Med henblik på at sikre dokumentation af, at projektet ikke medfører skader på nabobygninger, udføres fotoregistrering af nærliggende ejendomme forud for anlægsarbejdet. På baggrund af erfaringer vurderes i det følgende vibrationspåvirkningen af nærmeste boligbebyggelse for udvalgte arbejdsprocesser med hensyn til komfort vibrationer og bygningsskadelige vibrationer. Ramning og nedvibrering kan give anledning til overskridelse af grænseværdien for komfort vibrationer i bygninger i en afstand på 100-200 meter, mens overvågning for bygningsskadelige vibrationer bør etableres for bygninger i en afstand af 20-30 meter. 5.3 Arbejdsprocesser Støjberegningerne er baseret på et kendskab til de enkelte arbejdsprocesser, som vil foregå under anlægsarbejdet. For de væsentlige arbejdsprocesser er der i Tabel 5.1 angivet, hvilket materiel der generelt indgår i arbejdsprocesserne. Tabel 5.1 Materiel som indgår i de forskellige arbejdsprocesser Arbejdsproces Byggepladsaktiviteter Spunsning Køreledningsmaster Udgravning af jord Etablering af sporkasse Materiel Gravemaskine, lastbil, dozer, tårnkran, generator Rambuk, lastbil, borebil, sandblæsningsudstyr Rammemaskine, køreledningstrolje Gravemaskine, lastbil, dozer, læssemaskine, borerig Gravemaskine, vibrationstromle, dumper Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 17

Arbejdsproces Sporbygning Ilægning af sporskifter Opbygning af perroner Opbygning af broer Materiel Bulldozer, sporbygningsmaskine, skinnesav, trolje, ballastaflæsning, stopperettemaskine, skinneslibningsmaskine, ballastfordelingsmaskine, svejseudstyr Kran, trolje, stopperettemaskine, svejseudstyr, slibningsmaskine Kran, lastbil, betonpumpe, betonkanon, stavvibratorer, bjælkevibrator, gravemaskine, vibrationstromle, dumper, pladevibrator Kran, lastbil, betonpumpe, betonkanon, stav-vibrator, bjælkevibrator En arbejdsproces består af samtidige og/eller på hinanden følgende perioder med aktivt materiel. For nogle arbejdsprocesser som f.eks. Udgravning af jord er det antaget, at materiellet er i funktion indenfor for et givet tidsrum, dog med kortere eller længere individuel arbejdstid afhængig af materieltype. For andre arbejdsprocesser som f.eks. Sporbygning, er der fastlagt en rækkefølge for aktiviteterne, hvor hver type af materiel arbejder sig fremad med en skønnet hastighed. 5.4 Øvrige miljøgener Beskrivelsen, der ligger til grund for vurdering af de øvrige miljøgener: lys, støv, spildevand og lugt, fremkommer på baggrund af løsningsforslagenes omfang af jordarbejder, konstruktionsarbejder og anvendelse af arealer for bygge- og oplagringspladser og adgangsveje i anlægsfasen. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 18

6 Støj, vibrationer og øvrige miljøgener ved anlægsaktiviteterne 6.1 Anlægsaktiviteter overordnet Løsningsforslagenes tidsmæssige påvirkning i form af behov for inddragelse af arealer for bygge- og oplagringspladser, primære byggeperioder for primærkonstruktioner og trafikomlægning er opsummeret i skema (Tabel 6.1). Tabel 6.1 Oversigt over varighed af byggepladsarealer, inklusiv etablering og rømning samt reetablering og byggeperiodens varighed for de primære konstruktioner for hvert løsningsforslag Løsningsforslag Grundløsning. Slusespor Alternativ 1A og 1B. Fly-over motorvej Alternativ 2. Fly-over bane Tilvalg 1. Perroner Kastrup Station Tilvalg 2. Overhalingsspor Ørestad Station Varighed af byggepladsarealer (måneder) Varighed af byggeperiode for primære konstruktioner (måneder) Ca. 18 Ca. 12 Ca. 12 Varighed af trafikomlægninger (måneder) Ca. 18 Ca. 12 (1A) Ca. 12-18 (1B) Ca. 12 Ca. 18 Ca. 12 Mindre påvirkning af togtrafikken Ca. 4-6 Ca. 4-6 - Ca. 24 Ca. 18-24 - Projektets væsentlige anlægsaktiviteter er: Anlægsarbejder (jordarbejder, sporsluse, broer, perroner og støttevægge) Midlertidig arealinddragelse (arealer for bygge- og oplagringspladser og adgangsveje) Anlægsrelateret transport Baneanlæg (spor, kørestrøm og sikring) Konstruktionsarbejde, midlertidig arealinddragelse og anlægsrelateret transport varierer afhængig af løsningsforslag, mens processen bag etablering af baneanlæg generelt er ens for alle løsningsforslag. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 19

Baneanlæg omfatter: udgravning etablering af underballast og ballast lægning af spor sporskifter og transversaler supplering af skærver reetablering af terræn køreledningskonstruktioner Der skal funderes med standard fundamentspæle samt trækning og afbinding af køreledninger, returledere mm ved hjælp af køreledningstrolje. 6.2 Øvrige miljøgener 6.2.1 Lys Øvrige miljøgener omfatter lys, støv, spildevand og lugt. Mht. trafikale gener i anlægsfasen henvises til Fagnotatet Trafikale gener. I forbindelse med midlertidige arealer for bygge- og oplagringspladser skal nødvendig belysning være til stede, for at der er sikre arbejdsforhold. Lysforurening som følge af anlægsarbejdet indenfor arealer for bygge- og oplagringspladser og på adgangsvejene vurderes ikke at være væsentlig. Der vil blive udarbejdet en lysplan for bygge- og oplagringspladserne og adgangsvejene, der sikrer nødvendig belysning samtidig med at lysgener, der opleves af lokomotivfører, bilister og beboere i nærheden, holdes på et minimum gennem planlægning af korrekt belysnings type, placering og afskærmning. Lysanlæg skal kun være tændt, når det er krævet i arbejdsmedfør. Det forventes, at en stor del af anlægsaktiviteterne udføres om natten for at begrænse påvirkningerne af trafikken på bane og motorvej. Det forventes derfor, at belysningen på bygge- og oplagringspladserne vil være tændt næsten i alle mørke timer døgnet rundt. 6.2.2 Støv Ved ethvert anlægsarbejde vil der være potentielle kilder til luftforurening. Visse kilder kan kontrolleres, således at luftforureningen fra disse kan minimeres, mens man for andre kilder kan blive nødt til at acceptere en påvirkning af luftkvaliteten. Bygge- og anlægsarbejder er en kilde til støvemission, der kan have stor midlertidig indflydelse på den lokale luftkvalitet. Diffust støv består af støv i mange kornstørrelser. Ved diffust støv forstås i denne sammenhæng emission af støv ved arbejde og kørsel på byggepladsen. Støv i form af partikler fra udstødningsgasser omtales i fagnotat om luftkvalitet og klima. Det vurderes, at størstedelen af støvet har en partikelstørrelse, der gør, at det falder hurtigt til jorden, og derfor ikke vil spredes over lang afstand. Graden af støvemission vil variere fra dag til dag og være afhængig af aktivitetsniveauet, de specifikke aktiviteter, jordtypen samt de meteorologiske forhold (nedbør, vindretning og -hastighed). Specielt vil der i perioder med tørt vejr og megen vind være størst risiko for at kunne påføre naboer støvgener. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 20

De væsentligste støvgener kan opstå ved håndtering af løs jord og skærver, midlertidige oplag, nedrivning af konstruktioner samt trafik af tunge køretøjer på ikke befæstede veje. Nedrivning af konstruktioner vil være af kortere varighed, mens de øvrige aktiviteter må forventes at være af længere varighed. Støvgener kan afværges ved renholdelse, vanding eller overdækning, og vurderes derfor ikke at være en væsentlige miljøgene (se afværgeforanstaltninger kapitel 13). 6.2.3 Spildevand 6.2.4 Lugt Spildevand vurderes ikke være en væsentlig miljøgene i forbindelse med anlægsarbejdet. Sanitært spildevand vil blive afledet til kloak eller bliver opsamlet i tanke efter aftale med den relevante myndighed. Vilkår fra København og Tårnby kommuner angående brug af sandfilter ved pumpning til kloak af procesvand fra fx ankerboremaskiner indgår i aftalegrundlag med entreprenør, ligesom det sikres, at entreprenør opnår alle relevante tilladelser til spildevands udledning af kommunerne. Lugt vurderes ikke at fremstå som en væsentlig miljøgene for de omkring boende i forbindelse med anlægsarbejdet, da det sikres, at korrekt opbevaring af affald på arealer for bygge- og oplagringsplads overholdes. Korrekt affaldshåndtering på bygge- og oplagringspladserne omfatter indretning af eventuelle midlertidig oplag for kemikalier og brændstof, der sikrer mod påkørsel, overfyldning, spild ved tankning med videre og opstilling og brug af affaldscontainere til kildesortering. (Dette emne belyses detaljeret i fagnotat: Jord, grundvand, råstoffer og affald dok. nr. 73834-14-002) Ved gravearbejde i visse typer af forurenet jord og visse jordarter kan der opstå lugtgener i omgivelserne (fx afgives metangasser fra visse organiske jordarter). Er dette tilfældet bør entreprenør sikre, at generede beboere oplyses om lugtens en eventuel sundhedsrisiko. Emissioner fra entreprenørmateriel og skinnekørende materiel skal reduceres ved at stille krav til entreprenøren om fx at begrænse tomgangskørsel og benyttelse af partikelfiltre og katalysatorer. (Dette emne belyses detaljeret i fagnotat: Luftforurening og klima dok. nr. 73834-14-005). Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 21

7 Grundløsning. Slusespor Grundløsningen er detaljeret beskrevet i fagnotatet Anlægsbeskrivelse /13/, hvortil der henvises. 7.1 Anlægsarbejder Etablering af støttevæg er vurderet som værende den mest støjende arbejdsproces ifm. etablering af slusespor for Grundløsningen. Spunsning (etablering af støttevæg) vil foregå fra km 9,700 til km 10,170 og fra km 10,550 til km 10,830 på nordsiden af eksisterende bane nær Amager Landevej. Det vurderes at spunsning kan udføres i dagtimerne over en periode på ca. 5 måneder. Følgende arbejdsmetoder vurderes at være praksis muligt at gennemføre samt økonomisk realiserbar, se Tabel 7.1. Silent piling er vurderet til at være ca. 25% langsommere og ca. 25% dyrere end ramning og nedvibrering, men har en signifikant mindre kildestyrke. Formålet med at undersøge tre forskellige spunsningstyper er at vurdere om det er hensigtsmæssigt at benytte en dyrere men mindre støjende arbejdsmetode for spunsning i udvalgte områder. Tabel 7.1 Arbejdsmetoder for spunsning Arbejdsmetoder Beskrivelse Tidsforbrug Ramning Spuns profiljern bankes ned med rambuk. 5 m per arbejdsdag Nedvibrering Spuns profiljern vibreres ned med vibrator. 5 m per arbejdsdag Silent piling Spuns profiljern presses ned med hydraulik. 4 m per arbejdsdag Der etableres bygge- og oplagringspladser ved boldbanerne ved Amager Landevej og Gammel Kirkevej. Det vurderes at der vil være bygge- og oplagringspladsaktiviteter i hele anlægsperioden på 16-18 måneder. Anlægsarbejdet i forbindelse med etablering af et ekstra spor påvirker endvidere den eksisterende bro over Øresundsmotorvejen ved Amager Landevej, og vil give trafikale gener, da trafikken kun vil blive opretholdt i den ene halvdel af vejen under anlægsfasen. Arealet for bygge- og oplagringsplads ved Gl. Kirkevej ligger indenfor en eksisterende boldbane og arbejdsvejen omfatter en arealstribe på mellem 3-10 m i bredden på nordlig side af støjvolden. På figur 1 ses placering af arealer for bygge- og oplagringsplads. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 22

Figur 1 Grundløsning: bygge- og oplagringsplads. 7.2 Støj Baseret på tidligere erfaringer er der benyttet kildestyrke og driftstid for spunsning som angivet i Tabel 7.2. Tabel 7.2 Kildestyrke og driftstid for spunsning. Arbejdsmetoder Kildestyrke L WA [db] Driftstid Ramning 126 db 75 % Nedvibrering 119 db 75 % Silent piling 100 db 75 % Støjen fra de tre arbejdsmetoder er kortlagt og vist på Figur 2, Figur 3 og Figur 4. For hver spunsningstype er vist et øjebliksbillede af anlægsstøjen samt det støjberørte område. I det støjberørte område er beregnet anlægsstøj større end 70 db og boliger indenfor området forventes støjbelastet i løbet af anlægsperioden. Baseret på tidligere erfaringer er der benyttet kildestyrke og driftstid for bygge- og oplagringspladsaktiviteter som angivet i Tabel 7.3. Tabel 7.3 Kildestyrke og driftstid for bygge- og oplagringspladsaktiviteter. Arbejdsmetoder Kildestyrke L WA [db] Driftstid Gravemaskine 109 5 % Lastbil 105 10 % Dozer 116 5 % Tårnkran 109 20 % Generator 95 5 % Støjen fra bygge- og oplagringspladsaktiviteter er kortlagt og vist på Figur 5. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 23

Vurdering af støjbelastning er vist i Tabel 7.4. Tabel 7.4 Vurdering af støjbelastning. Anlægsarbejder Støjbelastede boliger Ramning af spuns Ca. 40 Nedvibrering af spuns Ca. 10 Silent piling af spuns Ca. 2 Bygge- og oplagringspladsaktiviteter Ingen Ramning af spuns medfører ca. 40 støjbelastede boliger, hvor den enkelte bolig i gennemsnit vil være belastet i en periode på ca. 1 måned. Nedvibrering giver anledning til ca. 10 støjbelastede boliger, hvor den enkelte bolig i gennemsnit vil være belastet i en periode på ca. 2 uger. For silent piling vil der være 2 støjbelastede boliger, hvor den enkelte bolig i gennemsnit vil være belastet i en periode på ca. 1 uge. Bygge- og oplagringsaktiviteter giver ikke anledning til støjbelastede boliger.. Figur 2 Grundløsning: støjkortlægning af ramning af spuns. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 24

Figur 3 Grundløsning: støjkortlægning af nedvibrering af spuns. Figur 4 Grundløsning: støjkortlægning af silent piling af spuns. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 25

Figur 5 Grundløsning: støjkortlægning af bygge- og oplagringspladsaktiviteter. 7.3 Vibrationer Erfaringsmæssigt giver ramning og nedvibrering af spuns anledning til et højt vibrationsniveau. Sammenlignet med ramning og nedvibrering vil silent piling give anledning til et lavere vibrationsniveau. Normalt belastes bygninger 20-30 meter væk fra spunsning ikke af bygningsskadelige vibrationer. I dette tilfælde kan der være tale om 1-2 bygninger ved Nyhøj Allé og 1-2 bygninger ved Pollux Allé for ramning og nedvibrering. Det vurderes at der skal udføres vibrationsovervågning af bygninger nær Amager Landevej, Pollux Allé og Nyhøj Allé. Specielle jordbundsforhold kan betyde at den anslåede afstand er større. For bygninger nærmest anlægsarbejdet må det forventes, at grænseværdien for komfort vibrationer overskrides ved ramning og nedvibrering af spuns for 10-20 boliger. Nedpresning (silent piling) vil medføre 5-10 vibrationsbelastede boliger. Med de nuværende arbejdsmetoder er det ikke muligt at undgå overskridelse af grænseværdi for komfort vibrationer. Det vurderes at bygge- og oplagringspladsaktiviteter ikke giver anledning til hverken bygningsskadelige vibrationer eller overskridelse af grænseværdi for komfort vibrationer. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 26

7.4 Øvrige miljøgener Væsentlige anlægsaktiviteter er: vibrering og ramning af spuns, gravearbejde, støbning, etablering af jordankre, aktiviteter indenfor arbejdsarealer og anlægsrelateret transport på adgangsvej. Belysning, lugt og støv og udledning af spildevand vil være mindre væsentlige miljøgener, primært forårsaget af ovennævnte anlægsaktiviteter jf. beskrivelsen i afsnit 6.2. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 27

8 Alternativ 1A og 1B. Fly-over over motorvej 8.1 Anlægsarbejder Fly-over over motorvej kræver etablering af en flerfags stålgitterbro over Øresundsmotorvejen imellem Amager Landevej og metrobroer ved Terminal 3 (ca. 10,600 til 11,110). Der skal etableres støttevægge mellem Amager Landevej og Bro 120 (ca. 10,310 til 10,600) og ved metrobroer ved Terminal 3 (ca. 11,110-11,160 og ca. 11,250 til 11,390). I tillæg til de for Alternativ 1A beskrevne nye konstruktioner, kræver Alternativ 1B med spor 10 etablering af ensidig støttevæg Vest og Øst for p-hus ved Terminal 3 (ca. 11,380-11,520 og ca. 11,800-11,880). Alternativ 1A medfører endvidere mindre anlægsarbejder på eksisterende konstruktioner. Det mest omfattende er flytning eller omlægning af teknikhus øst for Amager Landevej (ca. 10,300-10,400) og teknikrum for godsshunt (ca. 11,380). Alternativ 1B påvirker nogle få yderligere eksisterende konstruktioner af mindre væsentlighed. Trafikale ændringer vil vare ca. 12 måneder, og gener påført trafikanter vil være af mindre karakter. Arealer for bygge- og oplagringspladser ligger indenfor eksisterende fodboldbaner, skråningsanlæg med funktion af støjvold, motorvej, baneareal og Kastrup Lufthavn. Arbejdsvej omfatter en arealstribe på mellem 3-10 m i bredden på nordlig side af støjvold. Placering af arealer for bygge- og oplagringspladser ses på figur 6. Figur 6 Alternativ 1: bygge- og oplagringsplads. Bygning af fly-over kræver spunsning af ramper og fundering af bropiller. Disse arbejdsprocesser er udvalgt som værende mest støjende. Det er vurderet at ramning af spuns samt boring til bropiller kan udføres samtidigt. Det vurderes at anlægsarbejdet af fly-over vedrørende spunsning og fundering vil foregå over en periode på 14 måneder. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 28

På grund af at der arbejdes tæt på eksisterende spor vurderes det at udførelsen vil være ligeligt fordelt på dag og nat. Spuns rammes og der bores ud til 6 bropiller. Følgende arbejdsmetoder vurderes at være praksis muligt at gennemføre samt økonomisk realiserbar, se Tabel 8.1. Silent piling er vurderet til at være ca. 25% langsommere og ca. 25% dyere end ramning, men har en signifikant mindre kildestyrke. Formålet med at undersøge to forskellige spunsningstyper er at vurdere om det er hensigtsmæssigt at benytte en dyrere men mindre støjende arbejdsmetode for spunsning i udvalgte områder. Tabel 8.1 Arbejdsmetoder for spunsning Arbejdsmetoder Beskrivelse Tidsforbrug Ramning Spuns profiljern bankes ned med rambuk. 5 m per arbejdsdag Silent piling Spuns profiljern presses ned med hydraulik. 4 m per arbejdsdag Der etableres bygge- og oplagringspladser ved boldbanerne ved Amager Landevej og Gammel Kirkevej, samt ved Ellehammersvej ved Københavns Lufthavn, Kastrup. Det vurderes at der vil være bygge- og oplagringspladsaktiviteter i hele anlægsperioden på 2-3 år. 8.2 Støj Alternativ 1A Baseret på tidligere erfaringer er der benyttet kildestyrke og driftstid som angivet i Tabel 8.2. Tabel 8.2 Kildestyrke og driftstid for ramning og boring Arbejdsmetoder Kildestyrke L WA [db] Driftstid Ramning 126 db 75 % Silent piling 100 db 75 % Boring 100 db 80 % Støjen fra de tre arbejdsmetoder er kortlagt og vist på Figur 7 og Figur 8. Der er vist et øjebliksbillede af anlægsstøjen samt det støjberørte område. I det støjberørte område er beregnet anlægsstøj større end 70 db og boliger indenfor området forventes støjbelastet i løbet af anlægsperioden. Baseret på tidligere erfaringer er der benyttet kildestyrke og driftstid for bygge- og oplagringspladsaktiviteter som angivet i Tabel 8.3. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 29

Tabel 8.3 Kildestyrke og driftstid for bygge- og oplagringspladsaktiviteter Arbejdsmetoder Kildestyrke L WA [db] Driftstid Gravemaskine 109 5 % Lastbil 105 10 % Dozer 116 5 % Tårnkran 109 20 % Generator 95 5 % Støjen fra bygge- og oplagringspladsaktiviteter er kortlagt og vist på Figur 9. Vurdering af støjbelastning er vist i Tabel 8.4. Tabel 8.4 Vurdering af støjbelastning Anlægsarbejder Støjbelastede boliger Ramning af spuns og boring, dag Ca. 100 Ramning af spuns og boring, nat Flere end 1000 Silent piling af spuns og boring, dag Ingen Silent piling af spuns og boring, nat Ca. 400 Bygge- og oplagringspladsaktiviteter Ingen Ramning af spuns og boring til bropiller giver anledning til ca. 100 støjbelastede boliger om dagen, hvor den enkelte bolig i gennemsnit vil være belastet i en periode på ca. 1 måneder. Det vurderet at det vil være nødvendigt at spunse om natten især mellem sporene. I det tilfælde vil der være flere end 1000 støjbelastede boliger i en periode på ca. 7 måneder. Silent piling af spuns og boring til bropiller giver ikke anledning til støjbelastede boliger om dagen, men ca. 400 støjbelastede boliger om aftenen/natten i en periode på ca. 9 måneder. Bygge- og oplagringspladsaktiviteter giver ikke anledning til støjbelastede boliger. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 30

Figur 7 Alternativ 1A: støjkortlægning af ramning og boring. Figur 8 Alternativ 1A: støjkortlægning af silent piling og boring. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 31

Figur 9 Alternativ 1A: støjkortlægning af bygge- og oplagringspladsaktiviteter. 8.3 Støj, Alternativ 1B Baseret på tidligere erfaringer er der benyttet kildestyrke og driftstid som angivet i Tabel 8.5. Tabel 8.5 Kildestyrke og driftstid for etablering af nyt spor Arbejdsmetoder Kildestyrke L WA [db] Driftstid Indbygning af stabilt grus 110 db 100 % Indbygning af skærver 120 db 20 % Sporbygning 110 db 50 % Etablering af spor foregår som 3 separate arbejdsprocesser som er indbygning af stabilt grus, indbygning af skærver og sporbygning. Støjen fra indbygning af skærver vurderes at være den mest støjende arbejdsproces. Støj fra indbygning af skærver ved etablering af nyt spor er kortlagt og vist på Figur 10. Der er vist et øjebliksbillede af anlægsstøjen samt det støjberørte område. I det støjberørte område er det beregnede støjniveau højere end 70 db og boliger indenfor området forventes støjbelastet i løbet af anlægsperioden. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 32

Vurdering af støjbelastning er vist i Tabel 8.6. Tabel 8.6 Vurdering af støjbelastning Anlægsarbejder Støjbelastede boliger Etablering af nyt spor, dag Ingen Etablering af nyt spor, nat Ca. 200 Det er vurderet at etablering af spor 10 har en varighed af 1 måned hvor 2 uger vil foregå om dagen og 2 uger vil foregå om natten. Anlægsarbejdet om dagen vil ikke give anledning til støjbelastede boliger, mens der om natten vil være ca. 200 støjbelastede boliger over en periode på 2 uger. Figur 10 Alternativ 1B: støjkortlægning af indbygning af skærver ved etablering af spor 10. 8.4 Vibrationer, Alternativ 1A Erfaringsmæssigt giver ramning af spuns anledning til et højt vibrationsniveau. Mens boring i forhold til ramning giver anledning til et lavere vibrationsniveau. Normalt belastes bygninger 20-30 meter væk fra spunsning ikke af bygningsskadelige vibrationer. I dette tilfælde er der ikke umiddelbart nogen bygninger indenfor denne afstand men det vurderes at der skal udføres vibrationsovervågning af nærmeste Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 33

bygninger på Nyhøj Allè og John Tranums Allè. Specielle jordbundsforhold kan betyde at den anslåede afstand er større. Komfort vibrationer overskrides ved ramning og boring for ca. 100 boliger. Med nuværende arbejdsmetoder er det ikke muligt at undgå overskridelse af grænseværdi for komfort vibrationer. Det vurderes at bygge- og oplagringspladsaktiviteter ikke giver anledning til hverken bygningsskadelige vibrationer eller overskridelse af grænseværdi for komfort vibrationer. 8.5 Vibrationer, Alternativ 1B Som Alternativ 1A. Der forventes ikke bygningsskadelige vibrationer eller overskridelse af grænsen for komfort vibrationer ved etablering af nyt spor. 8.6 Øvrige miljøgener Væsentlige anlægsaktiviteter vil være: gravearbejde (udgravning og opfyldning), vibrering og ramning af spuns, etablering af jordankre, montering af broelementer, støbning, fundering, nedbrydning af bygning, påstøbning af spuns, aktiviteter indenfor arbejdsarealer og anlægsrelateret transport på adgangsvej. Belysning, lugt, støv og udledning af spildevand vil være mindre væsentlige miljøgener, og vil primært blive oplevet nær bygge- og oplagringspladserne jf. beskrivelsen i afsnit 6.2. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 34