Have & Landskab 09 TEMA 5 Produktrevy 43 Guide 6 AUGUST 2009 Grønt Miljø GRØNT MILJØ 6/2009 1
Have & Landskab Stand 25 Nørrebroparken, København Inspirerende udemiljøer anlægges og vedligeholdes Torve & Veje Skolegårde & Sportsanlæg Boligområder Firmadomiciler Slotsparker Med base på Midtsjælland er vores 150 engagerede medarbejdere klar til at rykke ud og gøre dine omgivelser grønnere. Læs mere på www.ok- as.dk OK grøn anlæg as Tlf.: 57 53 75 09 www.ok-as.dk KORTEGAARD.DK Danske træer til danske anlæg Vi gør Danmark grønnere Have & Landskab Stand 281 P. Kortegaards Planteskole 5550 Langeskov www.kortegaard.dk 65 97 26 56 Vi vil være Danmarks bedste anlægsgartnerfirma. Prøv at teste os! Medarbejderne i Lars Aarup A/S Anlægsgartnermester Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve Tlf. 59 65 66 39 E-mail: info@lars-aarup.dk. homepage: www.lars-aarup.dk kontakt@skag.dk www.skag.dk Fra villahaver til slotsparker. Fra planlægning til sidste sten. Toptunet ledelse og 300 medarbejdere. 58 16 47 00 Have & Landskab Stand 40 SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235-3650 Ølstykke ODENSE: T 66 11 47 04 - F 66 11 00 35 - Peder Wessels Vej 17-5220 Odence SØ KALUNDBORG: T 23 38 89 11 - F 58 19 00 81 - Flakagervej 36-4400 Kalundborg 2 GRØNT MILJØ 6/2009
RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT Dansk Produceret KOMMENTAR SLANK OG TJEKKET For niende gang og for sjette gang på fagskolen Selandia i Slagelse står fagudstillingen Have & Landskab for døren. Den debuterede i 1992 med nye friske idéer om en arbejdende udstilling i fri luft, mere i slægt med tidens uprætentiøse maskindemonstrationer end 80 ernes typiske haludstillinger med skinnende maskiner. Udstillingen blev tilmed holdt i de faglige organisationers eget regi omkring det nu nedlagte Have & Landskabsrådet. Det forklarer udstillingens navn hvor park ellers er mere relevant end have. SMÅ RULLER: 40 x 250 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde 50-81 cm. Længde op til 35 meter. Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30,- 25-99 m 2... kr. 25,- 100-299 m 2... kr. 18,- 300-999 m 2... kr. 15,- 1000-2999 m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30,- Formen er i store træk bevaret selv om der nu er næsten tre gange så mange udstillere og over tre gange så mange gæster. De første års idealisme og begejstring over at løfte i flok er dog afløst af en mere rå professionalisme. Entréen er faldet bort. Fagets blade annoncerer ikke mere gratis. Udstillingen kommer ikke mere rundt i landet. Og der er kun kommercielle stande, ikke indslag som DM i anlægsgartneri. Udstillingen er heller ikke så arbejdende så det gør noget. De fleste nøjes med at se og snakke. Maskinerne ses an, prøves ikke. Med større budgetter og overskud er udstillingen også reorganiseret. Kun fagets største organisationer står bag. Men stadig uden det ellers normale messefirma til at arrangere. Det har ikke svækket stabiliteten. 4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95 www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk Udstillingen er stor og har gode fysiske rammer. Planteskolerne er blevet mere aktive og har sikret udstillingen en større faglig balance selv om maskinerne fortsat er udstillingens økonomiske centrum. Men det er en rå udstilling uden ikke-kommercielle stande, konferencer og anden garniture. Udstillingen står og falder med at de almindelige stande i sig selv tilbyder indhold, variation og engagerede og vidende udstillere. Og det gjorde de sidste gang. Og forrige gang. Konceptet er nok blevet slankt, men meget tjekket. Udstillingens katalog ligger som altid hos Grønt Miljø. Derfor er dette nummer et udstillingsnummer. Inderst 16 siders guide med stande, registre og kort til selve besøget. Uden om 80 siders produktrevy til orientering før og efter besøget. Både guide og blad ligger fremme på udstillingen som Grønt Miljø dækker med omhu. Men besøg selv udstillingen. Udnyt muligheden for at træffes, og få detaljeret faglig information. Den fås ikke bedre. FORSIDEN Solen skinner på fagudstillingen Have & Landskab i 2005. Næste gang i 2007 brillerede vejrguderne nemlig kun med gråvejr og regn. Begge gange var stedet erhvervsskolen Selandia CEU i Slagelse. Arealet lægger fra den 26. til den 28. august for sjette gang græs og grus til Have & Landskab, denne gang med rekordmange udstillere, omkring 240. Krisen har aldrig rigtigt har ramt det grønne område. Sidste gang var der næsten 10.000 gæster. Have & Landskab Stand 424 GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk. Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 2065 1507. Lars Lindegaard Thorsen, (sign. lt). lt@dag.dk. Tlf. 2065 4507. Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797. Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000. Udgiver: ProVerte A/S - et selskab ejet af Danske Anlægsgartnere. Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.200. Distribueret: 1.7.07-30.6.08: 4.321 jf. Fagpressens Medie Kontrol. Abonnement: 425 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. Medlem af Danske Specialmedier. 27. årgang. ISSN 0108-4755. GRØNT MILJØ 6/2009 3
Maksimal kraft unikke fordele Husqvarna 355Rx er vores stærkeste rydder, og den er alligevel utrolig let at arbejde med pga. dens lave vægt og mange ergonomiske detaljer. Den har tilmed de laveste vibrationer i sin klasse, hvilket er godt nyt ikke bare for brugeren, men også for motorens ydeevne og holdbarhed. X-Torq-teknologi giver ekstra motorkraft og reducerer benzinforbruget med op til 20%, mens udstødningsgasserne reduceres med op til 60%. Husqvarna 355Rx en utroligt let og effektiv rydder. Få oplyst nærmeste forhandler på tlf. 45 87 79 79 eller www.husqvarna.dk. HUSQVARNA 355Rx 53,3 cm³, 3.8 hk, 9.1 kg Pris excl. moms 7. 596,- www.husqvarna.dk 4 2009 Husqvarna AB (publ). All rights reserved. Husqvarna and other product and feature marks are trademarks of Husqvarna AB (publ). GRØNT MILJØ 6/2009
GRÆSKLIPPERE side 6 UDLEJNING 22 ARBEJDSTØJ 38 UDDANNELSER 70 LEGEREDSKABER 86 BÆNKE side 10 TRAKTORER side 24 KOMPRIMERING 40 GRAVE-LÆSSEGREJ 74 BUSKRYDDERE 88 STAUDER side 10 HEGNSKLIPPERE side 26 TERMISK UDSTYR 60 SOMMERBLOMSTER 76 GRÆSFRØ 90 FLISHUGGERE side 14 ALLÉTRÆER side 28 SPRINGVAND 62 PRYDBUSKE 78 GRUS OG STEN 92 ASFALT side 16 MOTORSAVE side 30 LANDSKABSPLANTER 64 CYKELSTATIVER 80 PLÆNEMASKINER 94 GØDNING side 18 BETONVARER side 32 STUBFRÆSERE 66 BILER 82 FORMANDSSAMTALE 96 AFFALDSKURVE side 18 LYSKILDER side 36 NATURSTEN 68 UDSTYR TIL GREENS 84 TRAILERE 98 PRODUKTREVY INTRO TIL HAVE & LANDSKAB 09 Fagfolk fortæller om nogle af fagets produkter. Marked, historie, tendenser, nyheder, teknik. Brug produktrevyen til at orientere dig før udstillingen. Eller efter. Brug guiden når du går rundt på udstillingen. Det er de midterste 16 sider. Både produktrevyen og guiden ligger fremme som særtryk ved Have & Landskabs indgange. Se guiden for Have & Landskab 09 på de midterste 16 sider! GRØNT MILJØ 6/2009 5
PRODUKTREVY 1: GRÆSKLIPPERE De store plæners herrer Græsklipning er formentlig den største enkeltopgave i hele den grønne sektor. Både i haver, parker, på fodboldbaner og golfbaner. Det afspejles i maskininvesteringen og i et stort og nuanceret udbud af græsklippere. Vi har talt med salgskonsulent gennem 33 år Ole Knuth fra Svenningsens Maskinforretning der bl.a. importerer de velkendte mærker Ransomes og Jacobsen. Vi skal have et overblik over klippeprincipperne. Cylinderklipperen klipper stråene over i et rigtigt klip. Knive og modstål laver et rent snit. Rotorklipperen slår stråene over med sine rotorer, og slagleklipperen slår dem over med sine slagler. Det rene snit nedsætter både udtørringen og risikoen for sygdomme. Desuden er plænen stadig grøn efter en klipning. Når man bruger rotor- eller slagleklipper, kan der komme et gulligt skær over plænen fordi stråene får en brun rand hvor de er revet over. Og leen og fingerklipperen hører kun hjemme på musset? Til plæner bruges de i hvert fald ikke mere. Mig bekendt bruges fingerklipperen kun til at klippe siv. Og hvornår bør man så vælge hvilket princip? Cylinderklipperen er beregnet til alle steder hvor man stil- Rotorklipper, her Toro 5910-D Groundsmaster med 99 hk og 490 cm arbejdsbredde. Importør er SC Svend Carlsen A/S. ler høje krav til græssets kvalitet. Golfgreens og stadionanlæg giver sig selv, men cylinderklipperen er også god på fairways, træningsbaner, i parker og haver hvor klippehøjden ikke er over 15 cm. Man vælger rotor- eller slagleklipperen når græsset er højere eller hvis man springer over. Rotorklipperen tager op til cirka 40 cm, og slagleklipperen op til halvanden meter, men de er ikke hurtigere eller billigere i drift end cylinderklipperen. Cylinderklipperen forudsætter altså regelmæssig klipning? Hvis der går mere end en uges tid mellem klipningerne man kan få de tørre frøstande med mere som cylinderklipperen måske ikke helt kan tage. Det sker ikke hvis man klipper 1-2 gange om ugen. Slagleklipperen er landbrugets grønthøster der er kørt ind i byen. Klipper den pænt nok? Slagleklipperen leverer med sine mange fine slagler faktisk et udmærket resultat, jeg vil sige bedre end rotorklipperen, men den er også større og tungere end rotorklipperen. Vi har prøvet at lancere en mindre slagleklipper, men uden succes. Græsafklippet varierer også efter klippertypen, ikke? Cylinderklipperen klipper korte stykker strå af, og klipper man tit nok, falder de usynligt ned i græsset. Rotorklipperen lægger græsset i klumper, enten til siden eller bagud. Lægges det bagud fordeles det bedst, og man undgår at afklip og sten f.eks. blæses ud på vejre og stier. Slagleklipperen pulveriserer græsset fuldstændigt. Hvad opnår man når rotorklipperen er forsynet med bioklip eller mulching? Så er der under rotorskjoldet en ring eller plade der skaber et vacuum der holder afklippet tilbage så det findeles mere, men det betyder også at maskinen dør når man klipper i højt græs. Pladen eller ringen kan afmonteres, og det gør man også tit i kommunerne. Er opsamling af afklippet noget man give sig i lag med? Ikke på plæner. Der er det bedre og billigere at klippe så tit at det ikke er nødvendigt at opsamle afklippet. Så slipper man for at køre frem og tilbage med afklippet, man slipper for stinkende bunker af afklip og kan tilmed udnytte den næring der er i afklippet. Kun når græsset er højt, og man bruger slagler kan det svare sig, bl.a. fordi det pulveriserede græs fylder mindre. Vil du give et rids af den historiske udvikling? Den allerførste græsklipper var en cylinderklipper der oprindeligt var udviklet til at klippe luven på gulvtæpper. I 1868 viste Ransomes den første græsklipper som man kunne gå med. Den første hestetrukne cylinderklipper kom i 1901, og frem til 1960 erne var det almindeligt at klippe store anlæg med koblede led bag en hest eller traktor. Den første første selvkørende plæneklipper til at sidde på kom allerede i 1907, men blev først udbredt meget senere. De små motoriserede håndskubne klippere dukkede op i 50 erne. Fra omkring 1970 begynder vi så at se de moderne typer med selvkørende 3-ledsklippere og traktortrukne 3- og 5-ledsklippere. Fra midt i 70 erne kom de også som rotorklippere. Slagleklipperne dukkede op på plænerne fra midt i 80 erne. Hvilke maskinstørrelser og ty- Grasshopper importeret af H.A. Fog A/S var først med zeroturn. Den har de store hjul foran. De senere tilkomne mærker har dem bagerst. Hybrid-cylinderklipperen Jacobsen Eclipse 322 er på vej til Danmark Billedet er taget ved en produkttest i Spanien her i sommer. 6 GRØNT MILJØ 6/2009
GRØNT MILJØ 6/2009 7
5-leds cylinderklipper, her John Deeres Fairwayklipper 8700 der importeres af Nellemann Agro. per er der på markedet? Lad os se bort fra håndmodellerne. Vores mest populære selvkørende cylinderklipper er Ransomes Commander med fem led og 350 cm klippebredde. Ellers fås den type med tre led og 200 cm klippebredde. De selvkørende rotorklippere kan have klippebredder fra 120 cm og op til 4 meter. De små af dem, typisk op til 160 cm, er blevet baghjulsstyrede zero-turn-klippere. De er meget manøvredygtige, kan komme rundt alle vegne og efterlader meget lidt afpudsning, også fordi de kan klippe under fodhegn og buske. Så kan man jo få klippeaggregater i bredder fra 160 til 350 cm til montering på traktorer, små som store. Man kan se at vejrabatter både bliver slået både med havetraktor og en stor landbrugstraktor. Folk vil det meget forskelligt. Derimod er det Redskabsbærer - her Holder 4.80-H - med en 7-leds Ransomes/GMR Cylinderklipper med en klippebredde på hele 4,65 meter. blevet sjældent at vi sælger klippere til tohjulstraktorer. Og prisniveauet? De selvkørende 3- og 5- ledsklippere ligger på 200.000 til 500.000 kr. Zeroturn-klipperne ligger på 60- til 130.000 kr. og aggregaterne fra 45- til 270.000 kr. Kan de selvkørende klippere også bruges til andre redskaber som en redskabsbærer? Normalt ikke. Vi har dog en enkelt model der også kan monteres med flere slags klippere, kost, skraber med mere. Hvilken rolle spiller klipningen når man ikke må bekæmpe ukrudt med pesticider? Jo oftere man klipper, desto mere stresses ukrudtet. Men klipningen fjerner ikke alt, heller ikke selv om man før klipningen bruger strigle så ukrudtet rejses mere op og derfor klippes mere i stykker. Spiller jordkomprimering nogen rolle set i forhold til græsklipning? Alle maskinerne er lavet så de har et meget lavt marktryk. Dækket og dæktrykket skal være det helt rigtige. Når det alligevel er nødvendigt at dybdelufte jorden, er det på grund af brugen. Fodboldstøvler med deres knopper er slemme til at komprimere jorden. Hvad er tendensen inden for maskinudviklingen af græsklippere? Der er generelt ikke det helt store, men jeg vil dog sige at den første hybridmaskine er på vej. Det er en basismaskine med dieselmotor og en generator der lader et batteri op. Man kan køre ud til golfbanen med dieselmotoren, slukke den, og klippe græs hele dagen med elmotoren. Der er ingen hydraulik, alt er elektrisk drevet. Fordelen er ikke bare at man slipper for støj og os på banen, man slipper også for oliespild og får meget lavere driftsomkostninger når man ser det over ti år. Og ikke noget med at rotor eller cylinder får overtaget eller der opstår helt nye klippeprincipper? Det tror jeg ikke. I de godt 30 år jeg har fulgt området har tendenserne skiftet lidt, f.eks. med om man hellere ville have rotorklippere end cylinderklippere, men generelt har der ikke været de store udsving. Vi har f.eks. i mange år solgt omkring 20 store cylinderklippere om året. Jeg tror ikke på at det ændrer sig ret meget. Hvordan har de selvkørende maskiner udviklet sig arbejdsmiljømæssigt? De er udviklet så de er beregnet til at man sidder i dem 6-7 timer om dagen. Det opnår man f.eks. med luftaffjedrede sæder, kabiner med klimastyring og et let overtryk så støv og pollen holdes ude. Hvordan ser det danske marked ud når vi taler om professionel størrelse og kvalitet, og ikke håndskubne modeller? Inden for de selvkørende klippere er der nogle store klassiske mærker, Ransomes fra England, Jacobsen og Toro fra USA. Så er der John Deere der har været 10-12 år på markedet. Jacobsen har navn efter en dansk indvandrer som allerede lavede græsklippere før han for 85 år siden tog til USA. Der er flere producenter af klippeaggregater, f.eks. danske GMR som kan bruges til alle mulige traktorer. Hvad er den største nyhed branchen kan vise på næste Have & Landskab? Vi håber at vise en ny hybridklipper som Jacobsen har testet gennem fem år. Vi kan i alle tilfælde vise en ny robust og stærk treledscylinderklipper Jacobsen E311 og en ny Kubota zeroturn-klipper. sh DE UDSTILLER GRÆSKLIPPERE PÅ HAVE & LANDSKAB AGCO Danmark A/S, stand 142 ATCO Danmark, stand 197 Arctic Machine DK, stand 120 Brdr. Holst Sørensen A/S, stand 139 Chrois ApS, stand 128 Epoke A/S, 173 F.M. Maskiner ApS, stand 163 GGP/Belos, stand 164 GMR Maskiner A/S, stand 187 Hako Danmark A/S, stand 188 Hans Møller Vej- & Park A/S, stand 140 Hansen & Kiilsholm A/S, stand 117 H.C. Petersen Danmark A/S, stand 160 Henrik A. Fog A/S, stand 159 H.G. Enemark A/S, stand 172 Husqvarna Skov & Have A/S, stand 92 Ingvard Madsen, stand 115 Jonsered A/S, stand 435 Ketner Outdoor A/S, stand 410 Kiba Parkmaskiner ApS, stand 231 Klippo Danmark A/S, stand 90 Lynex, stand 54 MaskinhandlerIndkøbsrin., stand 214 MTD Products Denmark, stand 191 Nellemann Agro A/S, stand 170 A/S Niels Larsen, stand 203 Norcar BSB, stand 123 Parkland Maskinfabrik A/S, stand 162 Præstbro Maskiner A/S, stand 208 SC-Svend Carlsen A/S, stand 161 Scan-motor A/S, stand 182 Spearhead A/S, stand 189 Special Maskiner, stand 183 Stihl, stand 405 Svenningsens Maskinforr., stand 180 Sønderup Maskinhandel, stand 157 Texas A/S, stand 72 Tima Products A/S, stand 138. 8 GRØNT MILJØ 6/2009
De sande mestre indtager Have & Landskab! Fleksible, økonomiske og helt uden begrænsninger. Det er Belos. Sande mestre med uanede anvendelsesmuligheder uanset årstid! Kom selv og se og hør hvad vores maskiner kan gøre for dig og din virksomhed. Du finder os naturligvis på årets store Have & Landskab messe i Slagelse den 26.-28. august 2009, stand 164. Have & Landskab 09 FAGUDSTILLING FOR FAGFOLK I HAVE, PARK OG LANDSKAB Slagelse 26. - 28. august 2009 GRØNT MILJØ 6/2009 www.belos.dk 9 Find den nærmeste Belos forhandler på www.belos.dk
Byens siddepladser har ikke længere nødvendigvis kun én funktion. Man kan slænge sig og sidde vendt i alle retninger og følge med i byens liv. Foto: ZENZO PRODUKTREVY 2: BÆNKE Både pusterum og legeredskab En bænk er den moderne version af en træstub hvor den trætte rejsende hviler sine mødige ben. Ethvert byrum tilbyder i dag sine forbipasserende en eller anden form for siddemulighed. Vi har talt med Philip Bertel, indehaver af Zenzo. Hvorfor findes der mange bænke, men meget få borde i det offentlige rum? Ja, det klassiske bordebænkesæt eller restepladssættet ser vi ikke i det offentlige rum. Det har sin årsag i at man ikke vil have folk til at trække ud med grillen, og man vil ikke have nogen til at overnatte på bordene. Man ser det til gengæld i mange gårdhaver, i nærheden af boligkomplekser, og det er boligselskaber selv som laver dem. Men fordi man ikke vil have folk til at slå sig ned alt for længe og svine, er bordene ikke efterspurgt i byrum. Hvor skal man bruge en bænk uden ryglæn, en plint? Vi ser oftere og oftere plinte i det offentlige, yngre byrum hvor yngre mennesker bruger dem til mere end at sidde. Man lægger sig, man slænger sig, man hopper op på den. Der er flere kommuner som har nogle unge mennesker som hænger ud i et område. Her laver kommunen en aktivitetspark, eller hvad de nu kalder det, og deri indgår skatingmøbler og mere rå ting, så derfor bliver det lidt mere legefunktioner ud over det at sidde. Det er en trend for tiden - at man laver små byrum hvor der skal være aktiviteter, og her bruger man plinte. Landskabsarkitekterne kan godt lide at møblerne kan bruges til andet end blot at sidde. Derfor ser vi også en udvikling hvor mange gerne vil bruge sten eller beton og simpelthen sætter en firkantet blok, en klump eller en plint eller en bænk som du kan bruge til andet end at sidde på. Det kan du ikke hvis du tager en traditionel bænk. Den traditionelle bænk med ryglæn vil du typisk se i en park eller ved et grønt areal. Her er det ikke de samme gæster der kommer, som er på et torv eller et byareal hvor man også gerne vil have lidt aktivitet. Det kommer altså an på byrummet, for de lidt pænere steder hvor man gerne vil have at folk sætter sig ned og slapper af, er typisk dér hvor man bruge en bænk med ryglæn. Det kan være et strøg hvor du har shoppingmuligheder, og du lige trænger til at sidde. Hvordan er udviklingen i materialer til bænke? Ud over at der til flere og flere projekter bliver anvendt f.eks. sten og beton til at skabe andre former for siddeflader, så er FSC-certificeret træ noget der bliver mere og mere efterspørgsel på. FSC-certificeringen betyder jo at du kan spore dit træ. Det er et træ som du ved hvornår er plantet, og det har et internationalt nummer så du kan se at det ikke er træ som er kløvet i en eller anden regnskov på ulovlig vis. Der er en klar stigning på efterspørgslen af den slags bæredygtigt træ. Hvad kan vi forvente os at se i fremtiden? Hvis man ser på Nordeuropa og i hvert fald i Danmark, så har vi enormt mange arkitekter som godt kan lide nogle rene linjer. Det smitter naturligvis af på det du ser udenfor i forbindelse med bygninger. Det er en udvikling som er kommet over de seneste 20 år, og generelt over hele Europa er det moderne udtryk og de rene linjer den klart mest markante tendens. Udtrykket er enkelt uden forstyrrende elementer. Den romantiske stil synes jeg ikke at man ser så meget i de nye møbler.sådan er det med den nye generation af designere og arkitekter. Det er noget vi kommer til at se fremover mere og mere. Hvis man tager en plint, så er den jo mere stringent end en traditionel bænk. Det tror jeg at der er mange arkitekter som godt kan lide, det stringente look. Vores arkitektur i Danmark er meget cube-agtig, og derfor vælger arkitekterne også noget som ikke forstyrrer billedet. Sådan et ryglæn kan godt forstyrre billedet, så der er valget altså tit rent æstetisk og designmæssigt i forhold til hvad der passer ind i byggeriet. Vi kan altså forvente mindre og enklere designs. Både af hensyn til de flere funktioner som en bænk skal opfylde i dag og på grund af æstetikken. Hvad koster en bænk? Der er bænke fra 3.000 og til 50.000. Det er jo et stort spænd, men den typiske bænk som en kommune køber ligger på 5.000-6.000 kroner. lt DE UDSTILLER BÆNKE PÅ HAVE & LANDSKAB Flexys ApS, stand 46 Falco A/S, stand 385 Jessing ApS, stand 370 G9 Udventar ApS, stand 372 Mastellone Projekt, stand 376 Out-Sider A/S, stand 375 Rubæk & Co ApS, stand 460 Scan Servo ApS, stand 451 Ulefos NV A/S, stand 355 Veksø A/S, stand 367 Vestre A/S, stand 358. Den originale københavnerbænk tegnet for over 200 år siden gør stadig et solidt indtryk med sine brede planker og sorte støbejern. Foto: G9. 10 GRØNT MILJØ 6/2009
For fem år siden anlagde Peter terrasse med beton liser. Der er sket meget på de fem år. Nu ser terrassen sådan ud LÆG EN SMUK NY TERRASSE MED SANDSTEN RED SANDSTONE...og lad naturen levere råmaterialerne. En smuk og vedligeholdelsesfri sandstensbelægning bliver bare kønnere og kønnere med årene. Dine nye LITHOS natursten lægges stabilt i terrasse-fugesand fra PROMAQ og over ladebehandles med Stoneguard. Så er der spærret effektivt for ukrudt og algebegroning hver eneste sandstens lise træder i karakter med sit eget farvespil, sin egen personlighed. Sandsten fra LITHOS er den unikke og langtidsholdbare løsning til din have. Og de tåler både højtryksspuling, klor og saltspredning. GREY SANDSTONE KONTAKT OS FOR VAREPRØVER OG KATALOGER. RING 97 11 83 93. Have & Landskab stand 352 WWW.LITHOS.DK GRØNT MILJØ 6/2009 Se vores hjemmeside eller ring 97 11 83 93 for yderligere information om naturstensfliser. Priser fra kr. 499,- pr. m2 11
Katteurt i følgeskab med blåhat, og med græsser der fremhæver staudernes form og farve. Foto: LL.J. Jensen. PRODUKTREVY 3: STAUDER Glæden har aldrig været større Stauder er indbegrebet af blomster. Stauder er dynamiske, de forandrer sig året rundt og giver til stadighed oplevelser. Kombinationsmulighederne med andre planter er uudtømmelige. Stauder har været populære i flere hundrede år. Valget af planter har ændret sig med tiden, men også måden at bruge dem på. Mange af de populære stauder fra begyndelsen af 1900- tallet er stadig i handlen. Jeg har talt med Anne Stine Hansen der i tre år har arbejdet på staudeplanteskole i Holland. Anne Stine er nu kom- met til Danmark og har i fællesskab med Finn Bruun netop taget hul på første sæson i egen staudeplanteskole. Planteskolen hedder Anne Stine Stauder og ligger i Stenlille midt på Sjælland. Hvordan ser det ud med hensyn til forbruget af stauder, og kan du sige noget om staudernes betydning i dag? Forbruget er heldigvis stadig stigende på trods af kriser med mere. Glæden ved og interessen for stauder har aldrig været større, og interessen går ikke kun på selve blomstringen, men også på andre egenskaber ved stauderne f.eks. bladformer og løvfarver. Og så er der en stigende interesse for stauder til bl.a. offentlige anlæg og haver og ved kontorbyggerier. Det er skønt, og kan give de grønne områder helt nye dimensioner. Desværre ses det ofte at der ikke bliver sat ressourcer af til pasningen, især i starten, og så gror det til i ukrudt. Selv de bedste bunddækkestauder er ikke vedligeholdelsesfrie. Hvorfor tror du at stauderne er kommet igen og bliver ved med at være populære? I dag skal haverne være frodige og farverige, og det må godt se naturligt ud. I gamle dage kaldte man stauder for kone-planter, ikke uden grund. Det er stadig kvinderne der bestemmer i hjemmet - og i haven og kvinderne har fået bedre økonomi, og kan selv købe. Kvinderne er også blevet tydeligere på arbejdsmarkedet hvor de også har fået indflydelse på friarealerne. Vi kalder stadig stauder for dame-planter. Nogle enkelte, ofte de lidt større planter, som Eupatorium, hjørtetrøst og Helenium, solbrud kan man dog kalde for mandestauder. Stauder kan købes i forskellige kvaliteter og størrelse, f.eks. i 0,5 og 3 liter potte. Hvilke fordele og ulemper er der ved det? Der er ingen tvivl om at store planter er en bedre vare. Rodnettet er større, og selve planten er også større, dvs. den ser ud af mere ved plantning. Desuden har de større planter lettere ved at klare sig, og komme i gang, men det kræver en ekstra ompotning og pasning et ekstra år, og det koster selvfølgelig penge. De private vil ikke betale merudgiften, og det er dyrere at plante store planter selv om der skal bruges færre af dem, men mange steder er det ikke problemet da det hurtigt er sparet på vedligeholdelsen. Er der mode i valget af stauder, og hvor hurtigt ændrer efterspørgslen sig? Der er selvfølgelig mode i alt, men det er forbløffende hvor mange stauder der har holdt i utrolig mange år og stadig bruges flittigt. Farverne ændrer sig lidt. Lige nu er der Gyldne farver med solhat og græsser. Foto: LL.J. Jensen. Geranier i stauderabat. Foto: LL.J. Jensen. 12 GRØNT MILJØ 6/2009
voksende efterspørgsel efter flere farver, 50 erne er inspirationen. Den lyserøde, lilla bølge fortsætter dog også, den kommer vi aldrig af med. Der er en tendens til at blande noget mere, de store flader er ikke så moderne, det må godt se naturligt og selvgroet ud, det må godt ligne naturen udenfor. Måske kommer der en gulorange periode, men det går langsomt. Hosta- og Geranium-feberen har nu raset i adskillige år, og det bliver den ved med, så dem kommer vi ikke udenom. Det er utrolig populære planter der findes i mange sorter, næsten til ethvert bed, og de er relativt lette at have med at gøre. Da de også muterer relativ nemt, og de tilmed er nemme at krydse med hinanden, kommer der ofte nye sorter i sortimentet, hvilket holder interessen ved lige. Heuchera, alunrod var en døgnflue, men interessen for Echinacea og juleroser er stabil og let stigende. Desuden er der relativ stor interesse for planter der danner slør i luften, f.eks. Knautia og Sanguisorba, kvæsurt. Sanguisorba er der muligheder i. Det er en robust og elegant plante. Når den først har etableret sig, er der næsten intet der kan slå den ud. Hvordan opformeres stauder i et moderne staudegartneri i dag? Ved halvfabrikata, de såkaldte plugs, hvor man køber planterne, meget små og derefter selv potter op. På den måde kan man på relativ kort tid få rigtig mange planter i gang, meget hurtigt. Hvordan ser du på fremtiden for staudeplanteskoler i Danmark? Fortrøstningsfuldt, der er et stort marked i Danmark. Handelen på nettet er voksende, det vil der blive endnu mere af, men interessen for planteskoler med et forholdsvis bredt sortiment hvor man kan se planterne og vælge dem selv, vil stadig være populært. Det gælder selvfølgelig primært for de private, derfor sælger vi selv direkte og satser på det. Transport er ved at være en væsentlig omkostning som skal lægges til prisen. Det vil komme de danske staudeplanteskoler til hjælp. Hidtil er den store konkurrence kommet fra Holland, men der vil i de kommende år være et øget pres fra producenter i bl.a. Polen, og det er svært at forudse hvad det får af betydning. Tekst: Lise-Lotte Juul Jensen, landskabsarkitekt og havekonsulent. For udstillere af stauder på Have & Landskab henvises til oversigten over planteudstillere på side 53. Nogle af planteskolens moderplanter hos Anne Stine Stauder. GRØNT MILJØ 6/2009 13
Skivehuggeren (til venstre) har en roterende skive med indbyggede knive. Tromlehuggeren (til højre) har en roterende cylinder med huller med knive. PRODUKTREVY 4: FLISHUGGERE Med både skive og tromle Når man skal beskære og udtynde bevoksninger, er flishuggeren næsten uundværlig. De afskårne grene kan flises på stedet. Men flisen kan også være selve målet når man producerer flis til afdækning eller til flisfyringsanlæg. Vi har talt med Jesper Carsten Nielsen, direktør i Nordisk Green- Teeth der importerer de amerikanske flishuggere fra Bandit USA. Hvilke typer af flishuggere bruger vi i dag? Ser man på selve huggeprincippet har vi skivehuggere og tromlehuggere. Der er en lidt større dominans af skivehuggere, men tromlehuggerne er ved at blive blive mere populære og få en større markedsdel fordi de producerer færre stikkere, det vil sige lange uhuggede grenstykker. De fleste flishuggere er motordrevne med egen motor og opbygget på en lille trailer. De er indregistreret med nummerplade og sættes efter en bil som en trailer. Flishuggere kan også være pto-drevne og monteret på en traktor, men de er selvfølgelig ikke lige så mobile. Før talte man også om vingebladshuggere og skruehuggere. Gør man stadig det? Nej, de produceres ikke mere. Hvor længe har vi brugt flishuggere i Danmark? Vi har haft dem i cirka 40 år. I begyndelsen var det mest almindeligt med pto-drevne modeller. Det er først de sidste 25 år at mobile flishuggerne er blevet rigtigt udbredte. Fortæl lidt generelt om hvordan skive- og tromlehuggeren fungerer. Skivehuggere har en tung roterende skive med et antal knive monteret på siden. Tromlehuggere består af en roterende cylinder med fordybninger hvor der er placeret knive. Indføringsvalsene er monteret tæt på tromlen så der ikke er mulighed for at lave stikkere. Desuden sidder der fastmonteret små knive som skærer de grene der alligevel smutter igennem. Tromlehuggeren har en mere konstant angrebsvinkel på træet end skivehuggeren og giver derfor en mere ensartet flis. Så hvornår skal man vælge Trailermonteret flishugger NHS 720 IDR4SE med 52 hk. Den tager stammer op til 17,5 cm i diameter. hvilken type flishugger man skal investere i? Det kommer an på hvad man skal bruge flisen til. Skal den bruges til brændsel, er flisens ensartethed meget vigtig. Så her er tromlehuggeren det naturlige valg. Skal man bruge flisen til afdækning, er valget ikke så vigtigt. Anlægsgartnere og mindre træfældere foretrækker en 20-15 cm flishugger, altså en som kan tage en grendiameter på 15-20 cm. Men hvis man vil have en flis der er god til afdækning, kommer det også an på træet. Det skal have en vis dimension for at få en ensartet flisstørrelse. Tit har man i haver og parker blandet flis med bark og løv. Hvilken type er bedst til det? Der er ikke den store forskel, men Bandit producerer den bedste flishugger på markedet som klarer begge dele. Hvilke størrelser leveres flishuggere i, og hvad koster de? Ser man på den gren- eller stammediameter som flishuggerne kan tage er det lige fra 10 cm og op til 100 cm. Motorkraften er tilsvarende fra omkring 20 hk til op mod 400 hk. Når man ser på flishuggerne med egen motor, ligger prisen fra 115.000 kr. fra de mindste til 650.000 kr. for de største. Modellerne beregnet til ptodrift er noget billigere. Er det ikke farligt at føre grenene ind i maskinen? Nej, for i dag er sikkerheden i top på alle typer flishuggere som bliver solgt i Europa Der er en fælles lovgivning, med strenge regler til producenterne vedrørende udforming af de forskellige flishuggere således at personskade er umulig. Hvordan er det med udkast og opsamling? 14 GRØNT MILJØ 6/2009
Landskab og anlæg Miljø og natur Gartneri Lomas flishuggere er karakteristiske ved at have slagler i stedet for knive. Så er de ikke så sårbare over fpr urene materialer. Her Loma K50 HPF med fødebord hvor bundkæder er med til at trække materialet til valserne. Maskinerne fås både til traktor og på trailer med egen motor. Jordbrugsteknolog Udkastet er normalt omkring 180 til 200 cm oppe og kan svinge 380 grader. Normalt kan man bestille den længde udkastsrør man ønsker at have. Hvis ikke flisen skal bruges direkte på stedet, blæser de fleste skoventreprenører flisen ind i en lukket lastvogn eller en container. Til formålet findes der dog også en særlig Combibox fra Bandit. Hvilken vej går produktudviklingen i øjeblikket? Maskinerne er udviklet så de laver en optimal flis til fyring. Det danske firma PC Stål har f.eks. introduceret et system som ser ud til at løse problemet med stikkere og samtidig fremstiller en meget ensartet flis. Ellers er der ikke sket den store udvikling de sidste mange år, ud over at designet bliver mere moderne og strømlignet. De bedste maskiner er fra USA, og de ligner hinanden meget. Heller ikke når det gælder krav til miljø og arbejdsmiljø? Jo, det er klart at maskinerne skal opfylde de lovmæssige miljøkrav, herunder de krav som CE-mærkningen kræver. Der skal derfor bl.a. overholdes en række krav til støj og sikkerhed. Desuden kræves der høreværn og sikkerhedsbriller når man betjener flishuggeren samt passende arbejdsstøj. Hvem er flishugerleverandørernes største kunder? Jeg kan sige hvem der er vores største kunder. Det er skoventreprenører i alle størrelser samt udlejningsfirmaer. Derefter kommer kommuner, golfbaner og anlægsgartnervirksomheder m.m. sh UDSTILLERE AF FLISHUGGERE PÅ HAVE & LANDSKAB 3Rod ApS Maskiner, 401 Interforst, stand 430 Linddana A/S, 427 Maskinfabrikken Loma ApS, stand 425 NHS Maskinfabrik A/S, stand 415 S&H Teknik, stand 431 Vognmand Kold A/S, stand 424. Videreuddannelse på JU Vejlby - hvis du vil have det bedste! Kik ind på JU Vejlby, Tretommervej 31, 8240 Risskov - en klasse bedre! Se mere på www.ju.dk En af de danske producenter er TP maskiner der har introduceret en ny model: TP 160 Track på larvefødder og velegnet til bakket terræn. GRØNT MILJØ 6/2009 15
Reparationsasfalt til småhuller mv.? Er det koldasfalt? Jævn, stærk og glat. Ingen fuger. Asfaltens fordele er åbenlyse, ikke kun på cykelstier. PRODUKTREVY 5: ASFALT Jævnt, tæt og fast uden fuger Ivejsektoren er asfalt alt. Men også i mindre anlæg i parker og boligområder spiller den jævne og stærke asfalt en stor rolle. Og det handler ikke bare om én slags pulverasfalt. Mulighederne er mange, oplyser afdelingsleder Morten Larsen, Pankas A/S, der fremstiller og udlægger asfalt - også til mindre forhold. Hvilken rolle spiller asfalten i grønne områder og den slags steder landskabsarkitekter og anlægsgartnere arbejder? Asfalten er masser af steder. På stier og veje, på legepladser og boldbaner. Senest har vi lagt asfalt på tagterrassen på det nye rigsarkiv og på stier i Fredensborg Slotspark. Hvad er dens fordele sammenlignet med hvad vi ellers kan bruge sådanne steder: brosten, belægningssten, fliser og grus? Det er fugefrit, fast, vandtæt og helt jævnt. Det er egenskaber som alternativerne ikke kan tilbyde. Jeg ved godt at det er fordele der spiller en større rolle på veje, men også når man cykler, går, leger og spiller bold er asfaltoverfladen meget funktionel. Asfalten har også den fordel at den er nem at reparere. Og når slidlaget skal udskiftes, er det nemt at lægge et nyt slidlag på. Det er i hvert fald nemmere end at sætte alle stenene om i en overflade af belægningssten. Hvilke typer og varianter bruges i de grønne områder? Vi bruger pulverasfalt og overfladebehandling, OB, som slidlag og grusasfaltbeton, GAB, som bærelag. Pulverasfalt er det samme som asfaltbeton, bare med en blødere bitumen. Det er en ret glat og fin asfalt, men det kommer an på tilslaget som man kan få i forskellige fraktioner, op til 4, 6, 8 eller 11 mm. Jo større fraktion, desto større friktion. Farven kan varieres. Man kan få en lys asfalt med lyst tilslag, f.eks. hvid norsk granit. Man kan også bruge en syntetisk farveløs bitumen, tilsætte farve og supplere med et tilslag i samme tone. På den måde kan man få en rødlig tone eller en tone i andre farver som tilslaget kan leveres i. Overfladebehandling er en bitumen der spredes ud og overstrøs med et tilslag. Det ligner en grusbelægning fordi man ikke ser bitumenen. Som tilslag kan man vælge næsten det man vil, f.eks. gule majs, hvide eller sorte sten eller grusgrav sten der giver et mere traditionelt grusagtigt præg. En fraktion på 2-5 mm er almindeligt for stier, men kan få fraktionen op til 11-16 mm. Det giver en meget ru overflade der f.eks. kan udnyttes i byporte og andre steder hvor man vil have et opmærksomhedssignal. Mønstre lavet af matricer der presses ned i den varme asfalt har været markedsført... Ja, man har forsøgt sig med prægning med bl.a. armeringsnet, men det er ikke slået an, og man kan også sige at nogle af asfaltens egenskaber går tabt på den måde. Skal bunden altid være grusasfaltbeton? Ja, et bærelag af GAB oven på stabilgrus er blevet det helt almindelige. Bærelag af beton er også gledet ud. Man kan godt lave en dobbelt OB på grus, men det er kun til ren gangtrafik. Skal der f.eks. snerydningsmateriel på, må man have GAB under. Gamle metoder som f.eks. makadam med toplagsfyldning af bitumen er ude af billedet? Ja, det er de. Det er alt for arbejdskrævende og dermed for dyrt. Støbeasfalt støbes som beton uden komprimering og formes derfor frit. Er det udbredt? Nej, det laves ikke meget mere. Jeg kender det mest fra parkeringsdæk og broer. Varmblandet asfaltbeton kan også formes til f.eks. buler, skråninger og volde selv om det skal komprimeres. Egentlige skaterramper skal alligevel laves i træ. Hvad er levetiden for en asfaltbelægning? Bærelaget holder i mange år, måske 50 år. Slidlaget holder mindre, typisk 15 år. Er koldasfalt et alternativ som vi kan udnytte? Det er emulsionsbaseret og lægges derfor ud koldt. I Danmark er det bare ikke rigtigt slået an, nok fordi asfaltværkerne ligger så tæt i Danmark at man ikke rigtigt sparer noget ved at bruge det. Er støjdæmpende asfalt noget vi skal være opmærksom på til de mindre anlæg? Nej, støjreducerende slidlag har kun berettigelser hvor der er trafik med tilstrækkelig høj hastighed, og hvor der derfor opstår en væsentlig dækstøj. Man skal over 50 km/t. Hvad så med drænasfalt da? Det er asfalt med store huller så vandet kan passere ned gennem belægningen. Derfor bruges drænasfalt som underlag for bl.a. kunstgræs, tennisbaner og lignende anlæg, men vandet skal selvfølgelig kunne drænes videre væk. Asfalt er som et olieprodukt og en begrænset ressource en del af miljøspørgsmålet. Er asfaltbranchen påvirket af det? Nej, det synes jeg ikke. Vi er dog begyndt at bruge det vi kaldet warmmix i stedet for det traditionelle hotmix. Ved hjælp af et additiv ændrer vi overfladeegenskaberne så asfaltens blandingstemperatur nedsættes fra 160 grader til 130 grader. Så sparer man energi og giver asfaltarbejderne et bedre arbejdsmiljø. Så skal det også med at vi bruger op til 50% gammel asfalt i ny GAB, og at støjreducerende slidlag stormer frem. Hvordan er markedet? Der er en håndfuld store firmaer som både producerer og udlægger asfalt. Vi er et af de mindre. Dertil er der en række udlæggerentreprenører. Hvis man tager anlægsgartnere og andre småentreprenører, lægger nogle selv asfalten ud, men lige så mange får et asfaltfirma til at lave det hele. Det er en god idé. Jeg synes man skal lave det man er god til. sh DE UDSTILLER ASFALT PÅ HAVE & LANDSKAB Dansk Overfladebehandling, stand 36 Pankas A/S, stand 37 Wirtgen Denmark, stand 81 16 GRØNT MILJØ 6/2009
Start et langt venskab GENERATOR EU 20i F 230 V 2,0 kva 50 Hz vekselstrøm. Handy generator i moderne design. EU20 med inverter kan parallelforbindes for dobbelt ydelse, er effektivt støjdæmpet og vejer kun 21 kg. Pris kr. 12.975, FRÆSER FG 110 K1 DET Let startende, robust og støjsvag fræser til urtehaven eller rosenbedet. Arbejdsbredde 23 cm. Let at pakke sammen og transportere i bilens bagagerum. Kampagnepris kr. 3.690, Spar 1.000, BUSKRYDDER UMK 435E1 UEET Ny 2009-model med fokus på ergonomi og lave virbrationer. Kraftig nyudviklet bæresele medfølger. Robust og kraftig 4-takt trimmer m. dobbelt håndtag. Pris kr. 4.490, Fælles for alle Honda maskiner er flot design med høj finish. De starter altid og er meget driftsikre. Oplev selv Hondas mange kvalitetsprodukter, der gør dit arbejde til en ren fornøjelse. Besøg os på Have og Landskab messen stand 138 den 26. 28. august 2009. PLÆNEKLIPPER HRG 536C SDEA Stor betjeningsvenlig selvkørende plæneklipper med 1 gear. Klippebredde 53 cm. og 6 klippehøjder med opsamler, bagudkaster og bioklipper. Kampagnepris, begrænset periode kr. 3.690, Spar 1.300,- importør: TIMA PRODUCTS A/S Tel. 36 34 25 50 www.tima.dk 14529 bureaulist.dk GRØNT MILJØ 6/2009 17
Et jordbrug uden gødning og jordforbedringsmidler eksisterer ikke, og de bruges også meget i grønne områder. Især på plæner og navnlig til sport. Men den store faglige opmærksomhed synes de ikke at få. Grønt Miljø forsøger at gøre afbigt i en samtale med Finn L. Juul der er markedschef for grønne områder i Garta. Hvorfor er gødning noget man bare bruger i det grønne, men ikke rigtigt taler om? Måske fordi der er mere fokus på maskiner. Der er en vis tendens til at gødning, det er noget man bare skal have, det samme hver gang. Det ville da være dejligt hvis der var en større faglig interesse. Hvordan skelner man mellem gødninger og jordforbedringsmidler? Mellem kunstgødning og naturgødning? Jeg ser det sådan at gødning er noget planterne har brug for, mens jordforbedringsmidler er noget ekstra. Man siger ikke så meget kunstgødning mere. Man siger gødning som så kan være i forskellige former, f.eks. i blandinger med både mineralsk gødning og organisk gødning. Hvor bruger man især gødning i grønne områder? Først og fremmest plæner, og især golfbaner og fodboldbaner hvor man også har de mest specielle krav. Der er også et forbrug i de meget intensivt dyrkede plantebede og kummer i byen og i haver. Der er et væld af gødningstyper. Hvilke bruges mest i grønne områder? En væsentlig skelnen er om gødningen er hurtig eller langsom opløselig. På sportsbaner skal gødningen være hurtigt opløselig så den er væk når spillerne kommer næste dag. Det går de meget op i. En smågranuleret gødning opløses hurtigt. Til greens er det almindeligt med 1-2 mm granulat, mens 2-4 mm er fint til fairways. Gødningen kan også være flydende. Men jo hurtigere opløselig gødningen er, desto kortere holder den også. Til blomsterbede og kummer er det almindeligt med mere langtidsvirkende gødninger, altså med grove granulater. Og hvad med den mineralske sammensætning? PRODUKTREVY 6: GØDNINGEN Ikke bare det samme hver gang Ja, udgangspunktet er selvfølgelig NPK i indtil flere blandingsforhold eller bare en eller to af hovednæringsstofferne kvælstof, fosfor og kali. Og plus eller minus mikronæringsstoffer. Det er typisk med en kvælstofrig startgødning som 23-3-7 om foråret. Hen på sommeren kan man bruge 14-3-18 og om efteråret 6-5-25, altså med meget kali så græsset vinterhærder bedre. Hvor meget og hvor tit gøder man så? Det er meget, meget forskelligt. På golfbaner og fodboldbaner kan det være for hver fjorten dage, måned eller seks uger. I haver og parken er det typisk to gange på en sæson. Og hvor meget, ja, det kommer jo an på jorden og gødningstypen. Generelt kan man sige at en fodboldbane skal have 60-80 kg kvælstof pr. hektar om året. Bruger man kun NPK 14-3-18, bliver det f.eks. til omkring 400 kg pr. hektar på en sæson eller cirka 100 kg pr. udbringning. Hvordan bør man bruge gødning? Skal det altid være efter analyse, eller kan man nøjes med fornemmeren? Hvor der gødes systematisk, især på sportsbaner, bør man gøde ud fra analyser og gødningsplan. Vi anbefaler at tage en del af banen hvert år, f.eks. seks af de 18 huller. Så når man det hele på tre år. Analysen kan være jordbundsanalyser, men kan også være bladanalyser. De har den fordel at man får resultatet hurtigt og kan planlægge sin gødskning med det samme. Ellers kan det være ret upraktisk at man tager jordbundsanalysen om efteråret og først gøder om foråret. Det kan nå at ændre sig meget i mellemtiden. Hvis man skal bruge en sur gødning til f.eks. surbundsbede, hvad kan man så bruge og kan det erstatte spagnum? Så skal man bruge svovlsur ammoniak. Den er meget brugt i grønne områder, men en sur gødning er ikke nok hvis det skal være rigtigt. Der findes jo også særlige rododendrongødninger. Sure. Hvordan påvirker miljøspørgsmålet, herunder udvaskning, forbruget af gødning? Det påvirker det lidt, men det er ikke det helt store. Man mærker at forbrugerne gerne vil have forbruget så meget ned de kan, men det betyder på den anden side ikke at der laves flere gødningsanalyser. Der er også tendens til at kunderne foretrækker mere organisk gødning, men jeg vil gerne advare om at meget af det der er på markedet, ikke er godkendt. Er det bedre for planterne at de får organisk gødning fremfor ren mineralsk gødning? Det er vist mest et spørgsmål om religion. Sker der en produktudvikling inden for gødningsområdet, eller er det bare de samme grundlæggende næringsstoffer vi bruger altid? Der kommer hele tiden noget nyt. Meget er naturligvis det samme NPK, men i nye blandinger, former og størrelser. Inden for de organiske gødninger er der kommet en masse forskelligt. Vi er selv ved at lancere champost baseret på 25% champignonkompost. Det kommer fra den norske gødningsproducent Yara og har været en stor succes i Finland. I har Arena som mærkevare. Er den slags almindeligt? Og hvad karakteriserer jeres? Arena er granuleret gødning i små kornstørrelser netop til sportsplæner og grønne områder. Ja, det er almindeligt med mærkevarer, også inden for gødning. Det er blandt andet for at markere at det ikke er landbrugsgødning. Landbrugsgødning er ret meget billigere, men har ikke de egenskaber som er væsentlige i grønne områder, især den hurtige opløselighed. Har I en særlig nyhed med på udstillingen? Ja, vi har faktisk en organisk gødning med, Melspring, fra en hollandsk producent. Det er en smågranuleret gødning i udgaver lige fra 25% til 100% organisk indhold. Gødningen kan bruges til fodboldog golfbaner, men er generel brugbar i grønne områder. sh DE UDSTILLER GØDNING OG JORDFORBEDRINGSMIDLER PÅ HAVE & LANDSKAB 09 Biologisk Kakao-flis, stand 11 Dansk Hormolinmuld ApS, stand 190 Dansk Jordforbedring ApS, stand 144 Garta, stand 26 Vognmand Kold A/S, stand 424 Trendbutikken.dk, stand 12 18 GRØNT MILJØ 6/2009
engcon Nordic ab Fredensvej 23 5620 Glamsbjerg Danmark www.engcon.se HR-Design.dk 28 35 01 60 GRØNT MILJØ 6/2009 19
PRODUKTREVY 7: AFFALDSBEHOLDERE Pizzafjenden og 3 kroner per skod Vi mennesker sviner en hel del når vi bevæger os omkring. Men da ingen gider at se på affald, er affaldsbeholdere en uundgåelig del af byrummets inventar. Vi har talt med Klaus Tønder Jensen, direktør i Inventarrum A/S, som leverer inventar til offentlige rum i hele Nordeuropa. Hvordan ser en affaldsbeholder ud i dag? Der er jo et utal af designs og udformninger, men generelt ser vi flere og flere som bliver tømt fra siden i stedet for fra toppen. Det giver et bedre arbejdsmiljø for dem som skal tømme skraldet at de ikke skal løfte så højt. Desuden ser vi stadig flere affaldsbeholdere i rustfrit stål og med blikindsats i stedet for plastik. Det har jo alle dage været et problem med ild i affaldsbeholderne, og når de er af plastik så smelter hele plastikdelen og brænder fast i bunden og udvikler en masse røg. Hvis indsatsen er af blik, er brandrisikoen mindre, og hvis skraldet brænder, kan man bagefter tage malingen af og genbruge den. Overdækninger over affaldsbeholderne for at holde fuglene væk er også mere udbredt. Hvad er affaldsbeholderens største udfordring? Det er uden sammenligning pizzabakker. Der er blevet arbejdet på det i rigtigt mange år, og det er jo fordi pizzabakken simpelthen sætter sig på tværs. Det betyder at affaldsbeholderen reelt set er fyldt, og så smider folk bare skrald ovenpå til det falder af eller dropper det ved siden af, og når først én har smidt skrald, så gør alle det. Derfor er pizzabakken den største udfordring. Jeg vil ikke citeres for at det er et uløseligt problem, Pizzabakken er affaldsbeholderens svøbe. I København ser man for tiden et nyt forsøg som efter planen både er nem at tømme, vandalsikker, ergonomisk, æstetisk og praktisk. 240 liter stor og med mange smarte features - så som at hver side af skraldespanden kan skiftes individuelt så man nøjes med at skifte dele af skraldespanden. Skraldespanden er ved at blive gearet til take-away latte-bægre og engangsflasker. Have & Landskab stand 122 20 GRØNT MILJØ 6/2009
for der findes flere modeller som er lavet til at tage imod pizzabakker. Men det er som oftest løsninger med meget store affaldskurve, og selv om de altså kan tage pizzabakken, opstår der en række andre problemer. Blandt andet går fuglene i når der er et stort hul. Desuden bliver den jo sværere og sværere at tømme, jo større den bliver, og så har man også det problem i storbyen at folk smider deres dag- Kildesortering er noget vi måske vil se mere til i fremtiden. Denne affaldsbeholder har tre indkast til eksempelvis flasker, pap og restaffald. Modellen her hedder Delta Round, men fås også i trekantet og firkantet med fire indsatse. Den er lavet i rustfrit stål med blikindsatse. Man kan få påklistret eller påmalet tekst der fortæller hvad brugerne skal smide i hvilket hul. Hver beholder kan cirka rumme 60 liter affald. renovation deri hvis de ser en affaldskurv der er stor nok. Det er altså muligt at der er lavet løsninger til pizzabakker, men jeg mener ikke at der er lavet en optimal løsning endnu. Prøv at beskrive den kommende udvikling? Det vi formentlig vil se fremover, er affaldsbeholdere der kan komprimere. Der eksisterer allerede systemer til komprimering, men i Schweiz arbejder man også med store tanke under jorden som kan tømmes med slamsugerlignende maskiner. Det har helt sikkert også en fremtid i Danmark, for en affaldskurv på Strøget i København skal jo tømmes ekstremt tit, mange gange i døgnet. Dér gør det en forskel hvis man kan få en affaldsbeholder med ti gange så stor volumen. Noget andet er at der findes en hel verden inden for lys som først nu er på vej. F.eks. LED-lys til affaldskurve. De kan markeres med lys og det samme med askebægere så folk ser dem bedre og bruger dem mere. I forhold til al snakken om miljø og bæredygtighed bliver affaldsbe- holdere med kildesortering også noget, som vi vil se mere til i fremtiden. Cigaretterne er forbudt indendørs. Hvad gør man udendørs? I de seneste år er næsten enhver kurv blevet integreret med et askebæger. Der eksisterer selvfølgelig både separate askebægere og valgfrie løsninger til kombination med affaldsbeholdere. Den udvikling skyldes at det er voldsomt dyrt at samle skodder op, for maskinerne kan ikke tage dem. Det betyder at de faktisk skal håndplukkes. Jeg har hørt at det næsten koster tre kroner per skod der skal samles op fordi de skal skrabes løs og tages op manuelt. Hvad koster en beholder? Fra 3.000 til 12.000 kroner for selve beholderen. lt DE UDSTILLER AFFALDSBEHOLDERE PÅ HAVE & LANDSKAB DUCO ApS, stand 469 Flexys ApS, stand 46 Falco A/S, stand 385 Jessing ApS, stand 370 G9 Udventar ApS, stand 372 Mastellone Projekt, stand 376 Rubæk & Co ApS, stand 460 Scan Servo ApS, stand 451 Ulefos NV A/S, stand 355 Vestre A/S, stand 358. Flere end 10.000 solgt i Tyskland! Effektiv til alle årstider 100 forskellige redskaber til sommer/vinter Iveco dieselmotor Euro 4 med 145 hk Kabine med god komfort og aircondition Tilkoblingsbar 4 WD i alle gearområder Fuld hydrostatisk. ABS skivebremser på alle hjul Frontlift med nemt redskabsskifte Trevejstippelad last 2,7 ton, totalvægt 7,5 ton Trailer max 3,5 tons totalvægt 3 kreds højtrykshydraulik, 100 L/min 300 bar Vi sammensætter bilen efter dit behov! Multicar Fumo klædt på til vinterdrift. Multicar Fumo med vandingsanlæg. Mød os på Have & Landskab 26-28. august. Stand 188 Multicar Fumo med armklipper. Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration. Odensevej 33, 5550 Langeskov Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951 hako@hako.dk www.hako.dk GRØNT MILJØ 6/2009 21