RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 4 Dansk dambrug ved en skillevej Helge A. Thomsen (hat@dfu.min.dk) Per Bovbjerg Pedersen (pbp@dfu.min.dk) Lars-Flemming Pedersen (lfp@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Havøkologi og Akvakultur Det danske dambrugserhverv har pga. streng regulering været stagnerende siden begyndelsen af 1990 erne, og nye og strengere miljøkrav træder i kraft i 2005. Skal erhvervet udvikle sig, kræver det altså renere teknologi. DFU har været med til at udvikle et koncept for såkaldte modeldambrug, der renser og recirkulerer vandet i hidtil uset målestok. En forsøgsordning afprøver i disse år om modeldambrugene lever op til forventningerne. Gør de det, kan erhvervet både udvide produktionen samt overholde miljøkravene ved at investere i den renere teknologi. Det giver dansk opdræt en chance for at komme i takt med udlandet, hvor tendensen er klar: den samlede mængde af opdrættede fisk er stadigt stigende.... Udviklingen i erhvervet Verdens samlede fiskefangster har været stagnerende igennem det seneste tiår, og det mest sandsynlige fremtidsscenarium er et gradvist fald i de samlede fangster. I den samme periode er der sket en nærmest eksplosiv vækst i fiskeopdræt mest markant i SØ Asien og med Kina som den helt store topscorer (Fig. 1). Værdimæssigt er der i dag en omtrentlig balance mellem vildfiskeriet og fiskeopdrættet. I et 20-årigt perspektiv forudser eksperter fra FAO imidlertid at der vil ske en så markant forskydning i balancen at opdrættet både værdi- og volumenmæssigt vil være af større betydning end vildfiskeriet. Figur 1 VERDENSPRODUK- TIONEN AF FISK FN s fødevareorganisation forudser at værdi og volumen af opdrætsfisk om cirka 20 år overhaler fiskeriet efter vildfisk. Kilde: FAO, The State of World Fisheries and Aquaculture 2002 Mio. tons 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 1970 1980 1990 2000 2010 2020 2030 2040 Opdræt Fiskeri Konsumbehov 4
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 5 fisk & hav 2005 nr. 58 Produktion, tons Produktion, tons 800000 700000 600000 500000 400000 300000 200000 100000 0 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 I Figur 2 er vist udviklingen i europæisk akvakultur. Lakseopdrættet er her volumenmæssigt mere betydende end den samlede øvrige produktion og har også haft en markant kraftigere vækst. Regnbueørred er imidlertid den helt dominerende art i dansk fiskeopdræt. Der er i øjeblikket ca. 375 dambrug alle placeret i Jylland og med den største koncentration i Ringkøbing Amt. Tendensen 45000 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 0 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Karper Ål Fladfisk Havbars Guldbrasen Ørred Laks i erhvervet er at der bliver stadig færre produktionsenheder, og at disse koncentrerer sig på et mindre antal aktører. Produktionen har været nogenlunde stabil (fastlåst) over det seneste tiår på ca. 33.000 tons (Fig. 3). Langt den overvejende del eksporteres, fortrinsvis til det tyske marked. Der skønnes at være ca. 700 fuldtidsbeskæftigede i det danske dambrugserhverv og ca. det dobbelte i følgeindustrien. Regnbueørred (fersk) Regnbueørred (salt) Ål Figur 2 FISKEOPDRÆT I EUROPA Opdræt af laks dominerer på verdensplan. Kilde: Federation of European Aquaculture Producers, 2003 Figur 3 PRODUKTION AF ÅL OG REGNBUEØR- REDER I DANMARK Regnbueørred er den altdominerende art i dansk opdræt. Kilde: Federation of European Aquaculture Producers, 2002. 5
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 6 Figur 4 OPDRÆTSFISK HAR HØJ VÆRDI ANDEL AF VÆRDISKABELSE Fiskeopdrættets andel af værdiskabelsen i det samlede fiskeri i 1999. Mængden af opdrætsfisk i Danmark svarer kun til 7% af mængden i konsumfiskeriet, men værdien udgør 25%. Kilde: EU Fiskeristatistik. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Spanien Danmark UK Frankrig Grækenland Finland EU Fiskeri Akvakultur 6 Uanset at dambrugsproduktionen volumenmæssigt er af et begrænset omfang og kun svarer til ca. 7 % af det danske konsumfiskeri, så er det væsentligt at fremhæve at værdien af det samlede danske fiskeopdræt udgør ca. 25 % af den samlede værdiskabelse i dansk fiskeri (Figur 4). Opdrætsfisk har altså en høj værdi. Dambrugserhvervet har siden 1989 været underlagt en stram miljømæssig regulering, nærmere betegnet i henhold til Miljøministeriets dambrugsbekendtgørelse. Erhvervet er aktuelt reguleret via foderkvoter, med deraf beregnede udledninger. Dette indebærer at der administrativt er fastlagt et maksimalt foderforbrug og dermed en maksimal produktion. Erhvervet er med andre ord ikke som andre erhverv reguleret på sin udledning. Dette medfører også at der i erhvervet ikke har været et tydeligt incitament til f.eks. i væsentligt omfang at indføre ny rensningsteknologi. I en periode præget af stagnation for erhvervet har det været positivt at der er sket en markant udvikling af foder, fodringsteknik og management. Resultatet er en væsentlig forbedring i mængden af produceret fisk per kilo foder samt en betydningsfuld reduktion i udledninger til det omgivende miljø (Figur 5). Dambrugsudvalget udstikker kursen For at skabe en større klarhed om dambrugserhvervets fremtidige produktionsvilkår blev der i Fødevareministeriets regi nedsat et dambrugsudvalg med repræsentanter fra erhvervet, interesseorganisationer og relevante myndigheder. Målet med udvalgets arbejde var at udvikle og optimere dansk dambrug som producent af sunde fødevarer. Udvalget afsluttede sit arbejde i marts 2002 og konkluderede at der var mulighed for i langt højere grad at udnytte den teknologiske og forskningsmæssige viden inden for området. Det blev vurderet at det skulle være muligt at forøge produktionen samtidig med at der skete en netto-reduktion af miljøbelastningen.
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 7 fisk & hav 2005 nr. 58 Målsætning opfyldt,% Total P og N, tons per år Tons per år 90000 80000 70000 60000 50000 40000 30000 20000 10000 0 2500 2000 1500 1000 500 0 70 60 50 40 30 20 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 1,3 1,25 1,2 1,15 1,1 1,05 1 0,95 0,9 6500 6000 5500 5000 4500 4000 3500 3000 2500 Produktion Foderforbrug Foderkvotient... B BI5, tons per år Foderkvotient total P total N BI5... 80 C A Figur 5 FORBEDRINGER I TRADITIONELLE DAMBRUG Renere teknologi er påkrævet fremover, men de traditionelle dambrug er blevet renere og mere effektive gennem årene. Udviklingen i foderforbrug (A), dambrugsudledninger (B) og målopfyldelse opog nedstrøms dambrug (C) i perioden 1989-2002. Kilde: Skov- og Naturstyrelsen. 10 0 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Opstrøms Nedstrøms 7
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 8 Efterfølgende blev der nedsat et havbrugsudvalg og et muslingeudvalg, som på tilsvarende vis gennemanalyserede fremtidige produktionsvilkår i Danmark. Havbrugsudvalget afrapporterede sit arbejde i 2003 og Muslingeudvalget i 2004. Med dette analyse- og idégenererings-arbejde færdiggjort har man et godt grundlag for at udforme en politik der udvikler de involverede erhverv frem mod en økonomisk og miljømæssig bæredygtig produktion som både volumen- og værdimæssigt vil kunne gøre Danmark til en væsentligere aktør på området. Dette vil sikre at Danmark er parat til at agere konstruktivt i forhold til den stadig vigtigere rolle som opdræt spiller på verdensplan. Modeldambrug giver mulighed for øget produktion De væsentligste miljømæssige spørgsmål for dambrugserhvervet i dag er vandindtaget (faunapassage), udledning af næringssalte og organisk stof til det omgivende miljø samt brugen af medicin og hjælpestoffer. Dambrugsudvalgets omfattende analysearbejde har derfor primært været rettet mod disse problemstillinger. Udvalgets vigtigste konklusion har været at formulere et koncept med grundtyper af modeldambrug som har et stærkt reduceret behov for vandindtag og en forøget intern omsætning og tilbageholdelse af næringsstoffer, så de ikke når det omgivende miljø. Det er så tanken at modeldambrug fremover vil skulle overholde de krav som er defineret for den pågældende type (se Tabel 1). Tabel 1 TYPER AF Modeldambrug som er omfattet af den nye bekendtgørelse ( Modeldambrugsbekendtgørelsen ), skal drives og indrettes med renseanlæg. Angivelserne for vandindtag og maksimal daglig udfodring er i forhold til et foderforbrug på 100 tons pr. år på modeldambrug. Recirkuleringsgrad beregnes som vandindtagets andel af vandgennemstrømningen der hvor dambruget ligger. 8 Typer af modeldambrug: Model I Model I a Model II Model III og IIIa Damtype: Jord eller Jord eller Jord eller beton beton beton Beton Driftsforhold: Recirkuleringsgrad (%) - minimum 70 85 85 95 Opholdstid i produktionsanlæg (timer) minimum 8,9 11,9 12,3 18,5 Fisketæthed (kg/m3) maksimalt 50 50 50 50 Vandindtag (l/sek.) maksimalt 125 62,5 60 15 Maksimal daglig udfodring (kg) 800 800 800 800 Renseforanstaltninger Decentrale bundfældningszoner Ja Ja Ja Ja Anlæg til partikelfjernelse Ja Ja Ja Ja Biofilter Nej Nej Ja Ja Plantelagune Ja Ja Nej Ja* *(type IIIa har halv lagunestørrelse)
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 9 fisk & hav 2005 nr. 58 I konceptet indgår et forventeligt skifte fra at regulere produktionen gennem foderkvoter til at regulere den gennem kontrol med udledningen. Dette vil med tiden indebære at dambrugsproduktion, på linie med andre produktioner i Danmark, vil blive bedømt og reguleret på sin konkrete udledning i stedet for på sin produktion. Det forventes endvidere at der fremover vil kunne ske en hurtigere og enklere miljøgodkendelse af anlæg som konstrueres i henhold til en af de definerede typer af modeldambrug. Ved at investere i de renseforanstaltninger som er anført i Tabel 1 og navnlig med et mindre eller måske helt ophørt vandindtag fra vandløbet, vil der kunne opnås en lang række miljømæssige fordele. Et reduceret, stabilt vandindtag har fordele for miljøet og både fordele og ulemper for driften af dambruget som vist i Tabel 2. VANDLØBET Fordele: - Død å -strækning fjernes - Øget vandføring i dambrugenes omløb - Påvirkning af opstemning opstrøms reduceres eller fjernes helt - Naturlige variationer i vandløbets vandføring opretholdes i omløbene - Indtrængen af naturlig fauna i dambrugene reduceres - Passageproblemer ved dambrugenes opstemninger og vandindtag, herunder afgitring, indretning af faunapassage (både op- og nedstrøms), opstemning m.v. løses langt nemmere - Udledning af medicin og hjælpestoffer reduceres - Maksimumskoncentrationer af medicin og hjælpestoffer i vandløbene formindskes - Fald i vandløbets iltindhold nedstrøms reduceres/undgås Ulemper: - Ingen DAMBRUGET Fordele: - Stabile produktionsforhold - Påvirkninger fra variationer i indløbsvandets kvalitet reduceres eller elimineres - Øget effekt af renseforanstaltninger - Ved brug af drænvand/grundvand kan opnås højere vandtemperaturer om vinteren og lavere om sommeren - Bedre muligheder for styring af management og produktionsmiljøet - Reduceret risiko for smitte udefra - Reduceret behov for anvendelse af medicin og hjælpestoffer, herunder kalkning - Bedre arbejdsmiljø Ulemper: - Højere energiforbrug pr. kilo produceret fisk - Øget udledning af CO2 - Risiko for opbygning af skadelige ammoniakkoncentrationer - Øget behov for overvågning og styring af driftsforholdene - Øget behov for backup-systemer: strøm, iltforsyning, pumper m.v. Tabel 2 fordele og ulemper Et reduceret stabilt vandindtag har fordele for miljøet og både fordele og ulemper for driften af dambruget. 9
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 10 I november 2002 blev bekendtgørelsen om modeldambrug underskrevet af miljøministeren (revideret 15. marts 2004). I denne bekendtgørelse er vilkårene fastlagt for ansøgningsprocedurer, forudsætninger for godkendelse, egenkontrol, administrative forhold m.m. Dambrug som indretter sig i overensstemmelse med de beskrevne modeldambrug, vil som følge af de tilhørende renseforanstaltninger umiddelbart kunne få udvidet det maksimale årlige foderforbrug som vist i Tabel 3. Tabel 3 ØGET FODERFORBRUG Ved at overgå til modeldambrug vil ejeren umiddelbart kunne få udvidet det maksimale årlige foderforbrug. Fodertildeling nu, eks. Efter indretning som modeldambrug Modeldambrug type I 100 t/år 158 t/år Modeldambrug type Ia 100 t/år 129 t/år Modeldambrug type II 100 t/år 110 t/år Modeldambrug type III 100 t/år 125 t/år Modeldambrug type IIIa 100 t/år 140 t/år 10 Forsøgsordning skaber dokumentation Som det fremgår af Tabel 3, vil den største foderopskrivning (øgning af fodermængde) således umiddelbart kunne ske på modeldambrug af type I. Denne type er er alt andet lige den simpleste, idet den har det højeste vandskifte og ikke foreskriver biofiltre. Dette skyldes at der er en veldokumenteret renseeffekt over for kvælstof i de tilhørende plantelaguner. Modeldambrug type II og til dels type III forlader sig derimod på kvælstofomsætning primært i biofiltre. At der rent faktisk fjernes kvælstof i disse filtre er ikke så veldokumenteret, og udvalget har derfor måttet være forsigtige i deres bedømmelse af biofiltre. Der er dog i bekendtgørelsen mulighed for en yderligere foderopskrivning for modeldambrug type II og III under en forsøgsordning. Det skyldes to faktorer: 1) at der, uanset manglende dokumentation, må forventes at ske en N-fjernelse i biofiltrene, og 2) at modeldambrugstyperne II og III samlet set medfører flest miljøforbedringer og kræver mindst areal. I en to-årige dokumentationsperiode (forsøgsperiode) opskrives den tilladelige fodermængde (Tabel 4), således at fosforudledning og ikke kvælstofudledning bliver den begrænsende parameter. For et antal modeldambrug bliver der således gennemført en udvidet egenkontrol som skal tilvejebringe den nødvendige dokumentation for den samlede effekt af rensningsforanstaltningerne på disse modeldambrug. Når forsøgsperioden er udløbet, vil der på baggrund af den indhentede dokumentation blive fastlagt endelige fodertildelinger til dambrugene, som afspejler den reelt målte udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof (BI5).
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 11 fisk & hav 2005 nr. 58 Det er erhvervets og de deltagende dambrugeres forhåbning at renseeffekten på modeldambrugene vil vise sig bedre end Dambrugsudvalgets forsigtige forventninger. I så fald vil der uden forøgede udledninger kunne ske yderligere produktionsforøgelse på type II- og III-dambrug. Som minimum forventes fodertildelingen under forsøgsordningen efterfølgende at kunne fastholdes. Da der er tale om ganske betydelige investeringer i renseteknologi, er det selvsagt af vital betydning for de deltagende dambrug at renseeffekten er som forventet. Det er jo den forøgede produktion som på sigt skal finansiere investeringen. Fodertildeling Efter indretning som Under nu, eks. modeldambrug forsøgsordningen Modeldambrug type II 100 t/år 110 t/år 145 t/år Modeldambrug type III 100 t/år 125 t/år 230 t/år Modeldambrug type IIIa 100 t/år 140 t/år 230 t/år Forsøgsordningen godt fra start En række dambrug udtrykte interesse for at deltage i forsøgsordningen, og derfor udpegede Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), i samarbejde med de relevante amter og Dansk Dambrugerforening, 13 dambrug som mulige deltagere under forsøgsordningen. Blandt de generelle kriterier for udvælgelse har været: - optimalt ønskes målsætningopfyldelse i vandløbet såvel opstrøms som nedstrøms dambruget, i benægtende fald ønskes som minimum at vandløbet opstrøms dambruget har målsætningsopfyldelse - såfremt det er muligt, ønskes deltagelse med mindst ét dambrug fra alle dambrugsamter - den af amtet forventede fodertildeling under forsøgsordningen skal umiddelbart være acceptabel for projektet - ønsket om at få repræsenteret forskellige modeldambrugstyper og dambrug med både højt og lavt foderforbrug - der er endvidere skelet til den forventede investering pr. ton ekstra foder til dambruget Dambrug Hjemamt Modeltype Nørå Dambrug Ribe Type III Kongeåens Dambrug Ribe Type III Tvilho Dambrug Ribe Type III Abildstrup Dambrug Ringkøbing Type III Tingkærvad Dambrug Vejle Type III Ejstrupholm Dambrug Vejle Type III Rens Fiskeri Sønderjylland Type III Løjstrup Dambrug Århus Type III Tabel 4 FODERFORBRUG UNDER FORSØGS- ORDNINGEN Biofiltrene i modeldambrugene af type II og II0049 forventes at fjerne kvælstof. I en toårig forsøgsperiode er fosforudledning og ikke kvælstofudledning derfor den begrænsende parameter. Dette medfører et øget tilladt foderforbrug i perioden. Tabel 5 DAMBRUG I FOR- SØGSORDNINGEN 11
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 12 12 Grundet den store investering og usikkerheden om den fremtidige produktion har fem af de udpegede dambrug efter senere, grundige overvejelser meddelt, at de alligevel p.t. ikke ønsker deltagelse i forsøgsordningen. De deltagende dambrug er vist i Tabel 5. Som det fremgår, ønsker alle dambrug at ombygge til type III. Der vil således ikke blive moniteret/dokumenteret på type II, og det kan måske forudses at denne modeltype ikke vil finde den store udbredelse fremover. Flere dambrug har ansøgt om omlægning til modeldambrug type I. Denne type er ikke omfattet af forsøgsordningen og berøres derfor ikke nærmere her. En omlægning til type III-modeldambrug kræver ganske betydelige investeringer. Den samlede investering på de otte deltagende dambrug forventes at blive i størrelsesordenen 50-60 mio. kr., hvortil der kan søges 30 % tilskud fra FIUF (Finansielle Instrumenter til Udvikling af Fiskeriet en strukturstøtteordning under EU). Da der hertil kommer udgifterne til det to-årige overvågningsprogram, som DMU og DFU gennemfører, er det klart at der er tale om et stort projekt af afgørende betydning for dambrugserhvervet. Da bekendtgørelsen og godkendelsesarbejdet forventer kvantificering af ikke bare ind-ud-massebalancer for kvælstof, fosfor og organisk stof, men også interne målinger og balancer hen over de enkelte dele i rensningssystemet (rensekomponenter), forestår et stort analyse- og moniterings-arbejde på de deltagende dambrug (se DFU-rapport 132-04). Der skal typisk på et dambrug opstilles 6-10 målestationer, hvor der på hver station udtages midlede døgnprøver/ugeprøver til kemisk analyse 26 gange pr. år. Analyserne vil omfatte SS (partikler i vandet), BI5 og COD (organisk stof i forskellige former), total-fosfor, orthofosfat ( opløst fosfor) total-kvælstof, NH4-N og NO2-3-N. Sideløbende med de kemiske analyser vil der ske en løbende registrering af parametre som vandindtag, vandføring internt (flow), slamfraktion, filterskyllevand, returvand m.v., ligesom driftsparametre som ilt, temperatur og ph (surhedsgrad) kontinuert registreres via opstillet soft- og hardware. Hertil kommer indsamlede data for fiskebestand, udfodring og øvrig drift. Efter et års drift på hvert af de deltagende dambrug vil der for det enkelte dambrug blive udarbejdet en kort 1-års rapport, mens der efter to års drift vil blive lavet en endelig rapport for dambruget. Når alle deltagende dambrug har været i drift og er moniteret i to år, vil de store mængder data blive grundlaget for den endelige afrapportering af projektet. Dette forventes at ske ultimo 2007. Herefter kan den indhøstede dokumentation bruges til at udarbejde en revideret bekendtgørelse for modeldambrug. Medicin- og hjælpestoffer Der har gennem længere tid været fokus på forbruget af medicin og hjælpestoffer på danske dambrug. Der er ingen tvivl om at praktisk realiserbare tiltag der imødekommer en generel reduktion af brugen af medicin og hjælpestoffer, vil blive positivt modtaget af såvel dambrugere og myndigheder, såvel som forbrugere.
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 13 fisk & hav 2005 nr. 58 I henhold til dyreværnsloven skal syge dyr behandles, og på linie med anden fødevareproduktion opstår der af og til behov for brug af medicin til behandling og brug af hjælpestoffer til at opretholde tilfredsstillende produktionsbetingelser. Set ud fra dambrugerens synspunkt er vanddesinfektion og behandlinger af fisk en tidskrævende og bekostelig affære, som for langt de flestes vedkommende imidlertid kan være uundgåelig. Myndighedernes opgave er at sikre at behandlingspraksis med medicin og hjælpestoffer ikke skader det omgivende miljø når restkoncentrationerne udledes til vandløbet, og at forbrugernes krav om en høj grad af fødevaresikkerhed tilgodeses. Medicin og hjælpestoffer er ikke synonyme betegnelser, som det undertiden anføres. Medicin dækker i denne sammenhæng dyrlæge-ordinerede registrerede lægemidler (antibiotika), mens hjælpestoffer er en fællesbetegnelse for produkter der kan købes uden recept. Blandt hjælpestofferne findes eksempelvis ilt, havsalt, kalk, brintoverilteprodukter, kobbersulfat, formalin og kloramin-t. Hjælpestofferne har forskellig virkning og effektkoncentration, og medvirker til at opretholde gode produktionsbetingelser, enten i form af fældning af okker (kalk), nødvendig opiltning (ren ilt eller brintoverilteprodukter), bekæmpelse af skimmel (salt, formalin), gælleinfektion (kloramin-t, blåsten), bekæmpelse af parasitter (formalin, kloramin-t, salt) eller desinfektion af udstyr, støvler og opdrætsenheder (Virkon, Iobac og formalin m.m.). Undersøgelser af stofomsætning og resistens På baggrund af en omfattende gennemgang af tidligere undersøgelser (DFUrapport 79-00) blev der i 2001 taget initiativ til en indgående undersøgelse af fire udvalgte hjælpestoffer. Undersøgelsen blev udført af DFU og DMU s ferskvandsafdeling i Silkeborg i samarbejde med Dansk Dambrugerforening. Undersøgelserne blev afsluttet og resultaterne publiceret i 2004 (DFU-rapport 135-04). Undersøgelsens formål var blandt andet at belyse i hvor høj grad formalin, kobbersulfat, kloramin-t og brintoverilte i normale doser tilbageholdes og omsættes internt på dambruget inden udledning til vandløbet. Disse stofgrupper er udvalgt fordi de bruges i betydelige mængder (8-150 tons/år) og muligvis er skadelige for vandmiljøet ved høje koncentrationer. I undersøgelsen blev omsætningen af de fire hjælpestoffer undersøgt, dels i vand-sedimentfasen og dels i forskellige rensningskomponenter ved forsøg under kontrollerede forsøgsbetingelser. Undersøgelsen giver ny information om hvor hurtigt mængden af de enkelte hjælpestoffer omsættes, og hvilke betydende faktorer der indvirker. Dette har gjort det muligt at udarbejde en dambrugsmodel der kan forudsige udledningsmængde og udledningsvarighed ved faktiske behandlingssituationer. Forsøgene ved DFU s akvakulturfaciliteter i Hirtshals har dokumenteret at såvel formaldehyd, som kloramin-t og hydrogenperoxid kan nedbrydes fuldstændigt i et biologisk filter. Disse omsætningsrater 13
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 14 14 afhænger i forskellig grad af temperatur, mængden af organisk stof, doseringsmængde og tilgængelig biologisk overflade. Det er f.eks. for formaldehyds vedkommende blevet påvist at omsætningshastigheden afhænger nøje af den tilgængelige biofilteroverflade. Formalin-omsætningen er kontrolleret af den mikrobielle aktivitet. Det betyder at man ud fra de nye resultater kan dimensionere et biofilter der kan omsætte en given formalinmængde inden for et givent tidsrum eller beregne den opholdstid og grad af recirkulering der er nødvendig for at nedbryde en given mængde. De fundne reduktionsrater blev i undersøgelsen efterfølgende anvendt i en dambrugsmodel. Denne dambrugsmodel kan forudsige udledningsmønstret ud fra hydrauliske data, og kan yderligere modificeres til at inddrage omsætningsrater. Modellens egnethed blev afprøvet på fire hjælpestoffer ved at udføre praktiske forsøg på et dambrug, og sammenligne målte værdier med modellerede værdier. Her blev der fundet en generel god overensstemmelse, hvilket gav yderligere dokumentation for den omsætning der sker inde på dambruget, fra dosering af et stof til dette ledes ud i vandløbet. Udledningsniveauet kan nedbringes Når man skal vurdere stoffers virkning på miljøet, er baggrundsniveauet ved længerevarende udledninger af betydning. Ud over vandkvalitetskriterier (udlederkrav) til kronisk eksponering, er akutte pulsudledninger af særlig betydning for dambrugserhvervet. Den eksisterende behandlingspraksis og produktionsindretning, medfører at vanddesinfektion foregår kortvarigt med en resulterende pulsudledning. Kigger man isoleret på den maksimale udledningskoncentration, hvilket er den størrelse der er kritisk, er der flere håndtag at dreje på såfremt niveauet skal nedreguleres: 1) Ændret behandlingspraksis: En ændret behandlingspraksis, hvor mængden af hjælpestof enten reduceres eller tilsættes over en længere periode, vil selvsagt resultere i en lavere pulsudledning. Dette kan enten ske ved at behandle flere damme tidsforskudt, eller ved at reducere doseringsmængden, men til gengæld behandle i længere tid (øget opholdstid og eksponering); se pkt. 2. 2) Øget recirkulering: Ved at genbruge, og derved tilbageføre dele af produktionsvandet, reduceres pulsudledningen. Idet der foregår en nedbrydning af hjælpestoffer inde på dambruget (egenomsætning), vil den samlede udledningsmængde reduceres. Hvor meget den maksimale udledningskoncentration reduceres, afhænger af opholdstiden og graden af genanvendelse af vandet samt hvilke renseenheder vandet passerer. 3) Rensningsforanstaltninger: Det ligger i umiddelbar forlængelse af resultaterne fra de igangværende undersøgelser at der kan etableres forskellige former for rensningsforanstaltninger der vil være medvirkende til en hel eller delvis nedbrydning af hjælpestoffer. Nedbrydningen af hjælpestoffer i rensekomponenterne vil dermed yderligere reducere eller helt fjerne pulsudledningen til vandløbet.
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 15 fisk & hav 2005 nr. 58 A Figur 6 FØR OG EFTER Modeldambrug (A) recirkulerer vandet i højere grad end traditionelle dambrug (B). Det påvirker deres udseende, som mange nok vil finde mindre charmerende. Til gengæld får vandløbene det bedre. B FOTO: PER BOVBJERG PEDERSEN 15
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 16 Figur 7 Dokumentation Grundig dokumentation er afgørende for modeldambrugsprojektet og de efterfølgende godkendelser af kommende modeldambrug. På hvert dambrug opstilles typisk 6-10 målestationer som bl.a. måler ilt, temperatur, ph, vand-flow og -tryk, ligesom der udtages prøver for måling af organisk stof, fosfor og kvælstof i forskellige former. DFU og DMU forstår disse målinger på dambrugene. På billederne er elektroniktekniker Tommy Nielsen i færd med at opstille måleudstyr på et modeldambrug. foto: dfu 16 Nye krav på vej Forslag til fremtidige vandkvalitetskriterier for dambrugsrelevante stoffer har været udsendt i høring i sommeren 2004, og er p.t. under revision i Miljøministeriet. Det er forventeligt at den nuværende behandlingspraksis ikke umiddelbart vil kunne efterleve de kommende vandkvalitetskrav, og derfor må dambrugerne ændre behandlingspraksis. Disse skærpelser vil, sammen med vandindvindingstilladelser i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelser til 1. april 2005, stille nye krav til en række danske dambrugere. En alternativ måde til at nedbringe niveauet af hjælpestoffer kan være at omlægge driften til økologisk opdræt. Dette kan indebære at produktionsplanlægningen sker i retning af en mere ekstensiv drift med sikring af optimale vækstbetingelser,
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 17 fisk & hav 2005 nr. 58 hvorved risikoen for sygdomsudbrud minimeres. Ved økologisk godkendt fiskeopdræt er man underlagt et mere restriktivt regelsæt. Her er det blandt andet ikke tilladt at bruge hjælpestoffer som formalin, kloramin-t og blåsten. Ligeledes må økologisk opdrættede fisk kun behandles med antibiotika en gang; hvis behandlingen gentages, mister fisken sin status som økologisk opdrættet. Såfremt det skal være et reelt alternativ for dambrugere at omlægge til økologisk produktion, kræver det for det første gunstige produktionsvilkår (f.eks. vandløbets beskaffenhed), og for det andet at forbrugerne er villige til at betale en merpris der opvejer de ekstraomkostninger som en driftsomlægning og et eventuelt mindre intensivt opdræt medfører. Spændende perspektiver I årene fremover vil det blive interessant at følge dambrugserhvervets udvikling. Det overordnede mål er en miljøforsvarlig udvikling af erhvervet. Modeldambrugene er et væsentligt initiativ der åbner op for kontrollerbare produktionsudvidelser. Man kan for opdrætserhvervet forestille sig en udvikling der følger den øvrige husdyrproduktion, hvor små- og mellemstore producenter satser på hver deres koncept. Nogle producenter vil investere/ satse på renere teknologi og større bestande, mens andre vil ekstensivere produktionen og skabe kvalitetsmærkede/forædlede nicheprodukter. DFU vil indgå aktivt i denne proces og bidrage til en alsidig videreudvikling af en bæredygtig produktion af opdrættede fisk i Danmark, samt en øget eksport af dansk know-how og opdrætsteknologi. LITTERATUR Pedersen, P.B., O. Grønborg & L.M. Svendsen, 2003. Modeldambrug. Specifikationer og godkendelseskrav. Arbejdsrapport fra DMU nr. 183 Pedersen, L.-F., O. Sortkjær, M.S. Bruun, I. Dalsgaard & P. B. Pedersen, 2004. Undersøgelse af biologiske halveringstider, sedimentation og omdannelse af hjælpestoffer og medicin i dam- og havbrug, samt parameterfastsættelse og verifikation af udviklet dambrugsmodel. DFU-Rapport nr. 135-04 Sortkjær, O., P.B. Pedersen, Steenfeldt, S.J., M.S. Bruun, I. Dalsgaard, P. Nielsen & P. Aarup, 2000. Undersøgelse af eventuelle miljøpåvirkninger ved anvendelse af hjælpestoffer og medicin i ferskvandsdambrug, samt metoder til at reducere/eliminere sådanne påvirkninger. DFU rapport nr. 79-00 Svendsen, L.M. & P.B. Pedersen, 2004. En undersøgelse af muligheder for etablering af måleprogram på såkaldte modeldambrug. Teknisk rapport. DFU-rapport nr. 132-04 DFU-rapporterne kan downloades fra www.dfu.min.dk/dfu-rapporter.htm 17