Vestervig - midt i naturen

Vestervig - midt i naturen Byfornyelsesprogram for Vestervig og omegn med relation til Det gode liv ved kysten (Krik) og Det sammenbundne Thy og Hannæs Marts 2011 Knud E. Jensen

Vestervig - midt i naturen Byfornyelsesprogram for Vestervig og omegn med relation til Det gode liv ved kysten (Krik) og Det sammenbundne Thy og Hannæs Udgivet marts 2011. Udarbejdet af: Thisted Kommune, Planafdelingen. Tekst: Camilla Holm Broe, Otto Lægaard og Jeanette Lund. Fotos og illustrationer: Thisted Kommune og Knud E. Jensen. Layout: Camilla Holm Broe og Jeppe Fink.

Indhold Forord 5 Karakteristik af Vestervig 7 Beliggenhed... 7 Hovedgaden... 8 Bygningsaldre... 10 Boliger... 11 Offentlig service... 12 Detailhandel og serviceerhverv... 12 Erhverv og industri... 12 Kultur... 12 Rekreative forhold... 15 Trafikale forhold... 16 Eksisterende planforhold... 17 Projekt Mulighedernes Land 19 Problemområder... 19 Særlige udfordringer og muligheder... 19 Mistede institutioner... 22 Regionale og lokale forudsætninger for byerne... 22 Kommunale og private initiativer i forhold til problemområderne... 23 Byfornyelse af Vestervig 24 Områdefornyelsesprojekter... 27 Andre projekter... 42 Tids- og handlingsplan 50 Budget 51 Investeringsredegørelse 52 Bilag 53

4

Forord I Thisted Kommunes landdistriktspolitik fastslås det, at det er Thisted Kommunes vision, at alle generationer har mulighed for at udfolde deres liv i landdistrikterne ved at sikre, at udbuddet og kvaliteten af serviceydelserne følger udviklingen i kommunen generelt og dermed sikre livskvaliteten i landdistrikterne. Stort potentiale På den baggrund ønsker Thisted Kommune at gennemføre et områdefornyelsesprojekt i Vestervig, da byen gennem de senere år har haft en kedelig udvikling med en del forfaldne huse i byen. Byen har et stort aktiv af mange engagerede frivillige borgere, og der er derfor et stort potentiale for at få byen ud af den negative spiral. Ideerne til områdefornyelsesplanen er kommet fra en række forskellige borgere, der har fremsendt forslag til Mulighedernes Land. Demonstrationsprojekt Thisted Kommune har i Mulighedernes Land indgået et partnerskab med Realdania for at udvikle strategier for en positiv udvikling i landdistrikter og landområder i yderområder i Danmark. Dette skal ske ved at gennemføre demonstrationsprojekter, som gennem deres særlige og nytænkende karakter har demonstrationsværdi for andre danske kommuner. Styrke bosætning og turisme Områdefornyelsen i Vestervig er en del af disse demonstrationsprojekter under overskriften Oprydning og nyt liv til tiloversblevne bygninger. Det overordnede formål er styrke bosætning og turisme i området. Udover dette har Thisted Kommune søgt og fået en reservation fra Socialministeriets områdefornyelsespulje til projektet, ligesom der også er muligheder for at få midler fra Landdistriktsprogrammet via LAG Thy/Mors. Ressourcebaseret tilgang Thisted Kommune har valgt den ressourcebaserede tilgang i Vestervig. En lang række borgere har i flere år arbejdet for at vende udviklingen i byen; det gælder for eksempel håndværker- og borgerforeningen, byfornyelsesselskabet, aktivitetspladsudvalget og halbestyrelsen m.fl. Der er derfor et stort potentiale for at realisere en række projekter, der bringer Vestervig ud af den negative udvikling. Skabe beredskab Det er Thisted Kommunes vision gennem dette demonstrationsprojekt at vise veje til at ændre en negativ udvikling i landdistrikterne. Målet er ved vejs ende at have skabt et beredskab til at kunne imødegå den udvikling, der genererer tomme og forfaldne huse. 5

Vestervigs placering i landskabet Knud E. Jensen Krik Vestervig Kærgården Terrænet omkring Vestervig er kuperet og falder ned mod sommerhusområdet Kærgården 6

Karakteristik af Vestervig Beliggenhed Vestervig er beliggende i den sydvestlige del af Thisted Kommune i tæt kontakt til det omgivende smukke landskab med kort afstand til hav, fjord og sø. Landskabet er åbent og uden større skove og plantager. I tilknytning til bebyggelsen er der mindre beplantede arealer, ligesom der er mindre læhegn rundt om i landskabet. Vestervig Terrænmæssigt skråner området Vestervig ned mod Krik Vig, hvor sommerhusområdet Kærgården ligger. Fra Vestervig er der omkring en halv times kørsel til henholdsvis Thisted og Struer 7

Hovedgaden Klostergade er Vestervigs hovedgade og dermed byens ansigt udad til. Dagligt passerer en stor mængde trafik gennem byen, idet Klostergade er en del af rute 527, der går i nord-syd gående retning gennem byen. Derfor er netop hovedgadens udseende særdeles vigtig i forhold til at give byens besøgende et godt førstehånds indtryk. Byen er udsprunget langs hovedvejen, hvilket stadig fornemmes i byen, idet størstedelen af byens ældste huse ligger langs hovedgaden. Husene ligger tæt og flere af dem er sammenbyggede. Langt de fleste af husene langs hovedgaden er flot istandsatte og bidrager til et pænt gadebillede, mens andre huse er i så dårlig stand, at de bidrager negativt til helhedsindtrykket. Nogle af disse slidte huse er allerede nedrevet, mens andre er på vej mod nedrivning. Hver enkel nedrivning vil så efterlade et hul i gadens bygningsrække (jf. side18), indtil hullet fyldes af f.eks. ny bebyggelse eller beplantning. I gadebilledet ses også enkelte butikker og serviceerhverv eksempelvis en dagligvareforretning og byens kro. Flere facader afspejler, at der tidligere har været en butik eller et erhverv i den pågældende ejendom, som nu er lukket. Seneste udvikling i den retning er sparekassen, som lukker 1. marts 2011. Bag en del af husene langs Klostergade ligger byens park, Klosterparken. Parken opleves i dag kun svagt fra hovedgaden, idet der kun er en smal åbning i bygningsrækken, hvor parken er synlig. På grund af områdets landskabelige karakter med bakker og høje, bugter også hovedgaden sig, hvilket blandt andet muliggør kig fra byen til kirken. Kig fra Klostergade mod nord med udsigt til Vestervig Kirke 8

Området ved Vestervig Kirke Klostermøllen Klostergade ved dagligvareforretningen og sparekassen Thinghuset Hovedgaden ved kroen Den gl. købmandsgård Midsterste del af Klostergade Tidligere butik Kroen Tidligere butik Klostergade 39 9

Bygningsaldre Vestervigs lange historie og opståen langs hovedvejen kan stadig ses i byen. Langs hovedgaden Klostergade ligger størstedelen af byens ældste huse fra perioden 1800-1900 og fra 1900-1940. Derudover ligger også flere ældre ejendomme langs Vestergade, der er byens forbindelse til Krik og Agger. Selv om en stor del af de ældre huse er pænt istandsatte og vedligeholdt, er andre af husene efterhånden blevet i så dårlig stand, at de skæmmer gadebilledet i byen. Nogle er desuden så misligholdte at de også er uegnede til beboelse. Byen oplevede et boom af nye boliger i perioden 1960-1980 i den vestlige del, hovedsageligt i området nord for Vestergade. Siden hen er der kun opført få nye boliger. Ét af byens flotte ældre huse, den gl. købmandsgard Opførelsesår for for bygning 1 hovedbygning 1.800 til 1.900 (44) 1.900 til 1.940 (139) 1.940 til 1.960 (52) 1.960 til 1.980 (149) 1.980 til 2.000 (29) 2.000 til 2.009 (10) 10

Boliger Langt de fleste af byens boliger ligger i den vestlige del af Vestervig i området omkring Klostergade og vest for vejen. Der er i øjeblikket 16 kommunale boliggrunde til salg i Vestervig på henholdsvis Aagade, Christinavej og Skindbjerg Høje. Derudover er der ifølge kommuneplanen en restrummelighed på ca. 40 helårsgrunde i byen. Det vil sige, at der i kommuneplanen er udlagt arealer til boligformål, som ikke er udnyttede. Nogle af de udlagte arealer er dog ikke umiddelbart klart til bebyggelse, idet områderne enten ikke er lokalplanlagte og/eller byggemodnede. Der bygges i dag kun få nye boliger og befolkningstallet er faldende. Boligrække på Ågade Boliger langs Margrethevej 11

Offentlig service Vestervig har et bredt udbud af offentlig service, idet byen rummer bl.a. lægehus, tandlæge, plejehjem, aktivitetscenter med hal, flygtningecenter, børnehave, skole og fritidsordning. I løbet af 2011-2012 opfører kommunen en ny børnehave på arealet umiddelbart øst for aktivitetscenteret. Vestervig Skole Detailhandel og serviceerhverv I den centrale del af byen, ved byens torv, ligger en dagligvareforretning. Derudover rummer byen også en el-forretning, kro, solcenter, genbrugsbutik, en fodplejer samt et boligselskab. Byens sparekasse lukker 1. marts 2011. Kig fra Klostergade mod byens torv og dagligvareforretning Erhverv og industri Byens erhvervsområde ligger i den østlige del af byen og rummer erhverv som vinduesfabrik, tømrer, murer, bilforhandler samt en del landbrug Der er i øjeblikket en kommunal erhvervsgrund på ca. 19.000 m² til salg. Erhvervsområdet i Vestervig Kultur Vestervig Kirke, som er Danmarks største landsbykirke ligger lidt nord for byen. Lidt vest for kirken ligger den gamle kirkegård og Klostermøllen, der er Thys flotteste fungerende gamle vindmølle. Nær Klostermøllen er desuden et planchehus, som drives af Vestervig Håndværker- og Borgerforening. Derudover rummer Vestervig også en kirkemusikskole, sognehus, adskillige fortidsminde samt det lille historisk museum Æ beeshus. Kirkemusikskolen 12

Flygtningecenter Skole og fritidsordning Lægehus Plejehjem Fjernvarme Ny børnehave Torv Aktivitetscenter Vestervig-Agger Atletikbane Dagligvareforretning Sognehus Børnehave Thinghuset Stadion Industrikvarter Kirkemusikskole Klosterparken Frugtlund Sommerhusområdet Kærgården Tennisbane Tandlæge Vandværk Klostermøllen Vestervig Kirke 13

Klosterparken Søen i Klosterparken Atletikbanen ved skolen Klosterparkens overgang til Klostergade Skindbjerg Høje 14

Rekreative forhold Området Vestervig har i kraft sin nærhed til den omgivende natur allerede i dag mange rekreative tilbud. Et af byens største rekreative områder er Klosterparken, som ligger i den centrale del af byen. Parken rummer blandt andet en lille sø, legeplads, græsareal, hytte, udsigtstårn, kælkebakke samt petanquebane og anvendes lejlighedsvist til klostermarked, grundlovsfest samt Sct. Hans fest. I byens sydvestlige del ligger Skindbjerg Høje, som er det højeste punkt i området. Herfra er der en storslået udsigt over landskabet og til søer, fjord og hav. I umiddelbart nærhed ligger frugtlunden, som udover en række frugttræer også rummer byens tidligere fodboldbane, der i dag er græsningsareal for en flok får. I og omkring byen findes også en del stier, som forbinder byens rekreative områder med områder og seværdigheder uden for byen. De mange stier i området giver desuden rig mulighed for at nyde og opleve den omkringliggende natur og skaber gode forbindelser til bl.a. Krik vig ved sommerhusområdet Kærgaarden. Stierne er etableret på baggrund af en stor indsats fra lokale borgere og landmænd stiller deres jord til rådighed. Stiernes placering og forløb kan ses på kortet side 16. Derudover rummer Vestervig også mere aktive grønne områder som stadion, tennisbane samt atletikbanen ved skolen. Gennem byen løber desuden Vestervig å, som bl.a. passerer Klosterparken og Klostergade. Åen er mere eller mindre synlig flere steder i byen. Vestervig Å frugtlund atletikbane ådal stadion Klosterparken grønne rekreative områder skov å Skindbjerg Høje 15

Trafikale forhold Vestervig ligger på Vestkyst-strækningen fra Hanstholm til Agger og Ydby. Køretiden fra Vestervig til Hurup er ca. 10 min. mens Thisted og Stuer kan nåes på en halv times kørsel. Fra Vestervig er der busforbindelser Agger og Hurup. Fra Hurup er der busforbindelse videre til Thisted og Nykøbing Mors samt togforbindelse til henholdsvis Thisted og Struer-Århus- København. I området er der allerede i dag en del afmærkede stier, hvor byens borgerforening har formået at lave aftaler med de enkelte grundejere, hvor stierne passerer. Vestervig Håndværker- og borgerforening har i samarbejde med Museet for Thy og Vest Hanherred udarbejdet en stifolder, hvor de enkelte ruter er indtegnet på et kort. I folderen findes også en række historiske beskrivelser af ting og steder, som ruterne passerer. Via stierne i området er det blandt andet muligt at komme til fjorden, kirken, møllen og højene. Agger Sti-folder Hanstholm Klitmøller Thisted Vorupør Agger Thyborøn Hurup Hurup Vej- og stistruktur Veje Stier/vandreruter Struer Holstebro Viborg 16

Eksisterende planforhold I kommuneplanen for Thisted Kommune er en stor del af Klostergade udlagt til centerformål. I den del af byen, som ligger vest for Klostergade, er størstedelen udlagt til boligformål. Flere arealer rundt om i byen er udlagt til offentlige formål og rummer blandt andet byens skole, stadion, park samt det tidligere sygehus, der i øjeblikket anvendes til flygtningecenter. Byens østlige del er udlagt til erhvervsformål. Udover kommuneplanen er Vestervig også omfattet af en række lokalplaner, blandt andet en bevarende lokalplan som omfatter størstedelen af byen. Den bevarende lokalplan skal sikre at ny- og tilbygning sker med respekt for de bevaringshensyn, der er i Vestervig. Boliger Offentlige formål Center Erhverv Sommerhuse 17

Klostergade 39 Klostergade 19 Klostergade 30 Klostergade 39 Margrethevej 2 Klostergade 43 Klostergade 47 Klostergade 49 Klostergade 51 Klostergade 57 Klostergade 60 Margrethevej 22 Klostergade 66 Bygninger der nedrives/er nedrevet 18

Projekt Mulighedernes Land Problemområder Overordnede udfordringer og mål Thisted Kommune beskrives som et yderområde i Danmark; et område, der deler karakteristika med andre yderområder, hvor det forekommer oplagt at sætte fokus på landskaber, natur og tilgængelighed til stille og naturskønne områder og lade dette danne grundlag for lokal udvikling. Formålet med partnerskabet mellem Realdania og Thisted Kommune er at udvikle strategier for en positiv udvikling i landdistrikter og landområder i yderområder i Danmark. Dette skal ske ved gennemførelsen af demonstrationsprojekter, som gennem deres særlige og nytænkende karakter har demonstrationsværdi for andre danske kommuner. I Thisted kommune forfølges målet ved at igangsætte demonstrationsprojekter, som styrker bosætning og turisme: Bosætning - fordi vi har en negativ befolkningsudvikling, som vi gerne vil stabilisere og allerhelst vende til en positiv udvikling. Som et yderområde er vi ikke alene om denne problemstilling. Tiltag for optimering af bosætningsbetingelserne i Thisted Kommune vil ikke alene kunne tiltrække nye beboere, men også være et middel til fastholdelse af den eksisterende befolkning og bidrage til at vise vejen for andre kommuner i en tilsvarende situation. Turisme - fordi vores geografiske beliggenhed mellem hav og fjord samt udpegningen af Nationalpark Thy har flere turismepotentialer end de, der i dag udnyttes. Turisme ses som en af de væsentligste faktorer for vækst i området, dels i form af arbejdspladser, dels i økonomisk vækst og udvikling. Thys naturskønne og kystnære beliggenhed er som fænomen ikke enestående, der findes masser af andre områder i Danmark med en smuk natur, som vil kunne drage nytte af de erfaringer, vi kan opvise gennem projekt Mulighedernes Land. Synergi - fordi mange af de tiltag, som gavner turismen, også gavner bosætningen og vice versa. Derfor ser vi de to hovedindsatsområder - de overordnede mål - gående hånd i hånd til gensidig styrkelse af kommunens udvikling. Særlige udfordringer og muligheder Forfald Vort forudgående analysearbejde har vist, at en væsentlig faktor for om et sted virker tillokkende for nye beboere, er byens/områdets umiddelbare indtryk og udseende. Sender byen et driftigt signal med aktive butikker, velholdte huse og ordnede forhold, får alle - potentielle tilflyttere som turister - et godt førstehåndsindtryk. Det er nøglen til, at de besøgende overhovedet vil beskæftige sig med stedet. Henligger byen derimod med forfaldne huse, tomme butiksruder og uden liv er det sandsynligt, at man blot kører igennem. Samtidig skal der ikke mange oplevelser af forfald og uddødhed til at tegne et billede, som nemt kan blive det generelle indtryk af et område. For de fastboende beboere i en hendøende by bidrager trøstesløsheden til ligegyldighed og de, der kan, har måske mest lyst til at forlade den synkende skude, hvis de da ellers kunne sælge deres huse. Skrækscenariet er, at forholdene skulle blive som visse yderområder i England, hvor man forlader sit (usælgelige) hus med nøglen siddende i fordøren. Med en aktiv indsats overfor forfaldet kan man vende den negative spiral. Det drejer sig om at finde de lokaliteter, hvor en samlet indsats vil få størst effekt og hvor man med rimelighed kan forvente en stor grad af synergieffekt af indsatsen. Det gælder altså om at få fjernet de rådne tænder i byens gebis undskyldningen for at køre lige igennem byen. Det signalerer, at man vil noget med byen og at her sker noget. For- 19

bipasserende, såvel som fastboende, vil se på byen som et potentielt og godt sted at bo eller være på besøg. Det gælder om at fjerne de bygningsmæssige elementer, der skaber den depressive stemning af forfald og magtesløshed og erstatte disse med smukke og identitetsskabende elementer, der kan hæve byens kvaliteter og særkender. Nogle bygninger er i sig selv identitetsskabende for en by eller et område, mens en sammenhængende bebyggelse kan fremstå som uvurderlig for helhedsoplevelsen. Sådanne bygninger og bygningssammenhænge er områdets guldtænder, og indsatsen for at bevare disse bør ske ud fra de enkelte udvalgte områders egenskaber og karakter, og navnlig der, hvor en indsats vil være markant og betyde et vendepunkt for stedets fremtid. Landsbyopløsning og mobilitet Det er nødvendigt at tænke anderledes i de nye store kommuner. Vi skal i fremtiden arbejde i større lokalområder, frem for i de gamle sogne eller i de mindre byer og landsbyer. Vi har i Thisted Kommune 50 landsbyer, der inden for det sidste halve århundrede er gået fra at være stort set selvforsynende og selvsupplerende til stadig større afhængighed af nærliggende og større bystrukturer. Og denne udvikling ser ud til at fortsætte. Landbrugets uafhængighed af de nærliggende landsbyer - og borgernes mobilitet i øvrigt - har de sidste mange år dels øget tilflytningen til de større byer og dels fået de nuværende beboere i mindre byer og i landområderne til kun at vende udsynet mod den nærmeste større by. Dette har været en naturlig udvikling i takt med at landområderne med de mindre byer gradvist har mistet arbejdspladser, indbyggere og dermed grundlaget for f. eks. institutioner og et vist serviceniveau. Et andet parameter for landområdernes tilbagegang skal findes i, at vi i stigende omfang bygger vore relationer på interessefællesskaber, frem for lokale bekendtskabskredse. Dette kan lade sig gøre i kraft af vores alle sammens mobilitet. Vi kører gerne efter det rigtige tilbud, selvom vi måske skal køre langt. Den vigende befolkning, der især kendetegner de mindste byer, medfører ligeså vigende ressourcer til at sætte fokus på områdets udvikling. Der er simpelthen ikke befolkningsmæssigt grundlag for opretholdelse af f.eks. forsamlingshuse, fodboldklubber eller blot den almindelige dagligvareforsyning. Det er derfor en nødvendighed at tænke i større helheder for at oppebære et vist serviceniveau i stadig mere tyndtbefolkede områder. Sammenbinding og landsbynetværk Udfordringen er at vende borgernes udsyn til at omfatte eget lokalområde som ressourceområde, nemlig et lokalområde, der består af flere byer og områder, der supplerer og understøtter hinanden. Det medfører en ny dimension, for det er nu op til borgerne i de udvidede landsbynetværk at tage stilling til, hvordan man vil prioritere og forholde sig strategisk til investeringerne til gavn for helheden, sikre at de tilbageblevne strukturer er bæredygtige i forhold til institutioner, infra- og forvaltningsstruktur og serviceniveau. Det udvidede landsbysamfund består af forskellige bysamfund og landsbyer med forskellige styrker og kompetencer, som kan danne udgangspunkt for nye udviklingsmuligheder og herunder investeringer, der primært sigter på bosætning og hvor samarbejde og arbejdsdeling i området sikrer en bæredygtig offentlig service. Ofte vil der allerede være begyndende netværksdannelser i form af de eksisterende skolestrukturer og disses oplande. Vi ser flere metoder til styrkelse af det udvidede landsbysamarbejde ved såvel at skabe øget tilgængelighed områderne imellem og internt i områderne, samtidig med dannelsen af de nødvendige netværker. Den øgede tilgængelighed 20

har været et særdeles højt prioriteret emne i de indkomne projektforslag. Der er ønsker om at etablere et netværk af stiforbindelser på kryds og tværs af Thy med stier til naturområder og mellem attraktioner samt at skabe sikre og trafikdifferentierede løsninger omkring skoleveje og at der med øget tilgængelighed også skabes grundlag for en sundere livsstil. Ønsket om øget tilgængelighed skal ses i nær sammenhæng med udviklingsprojekter under Nationalpark Thy, der opererer med forskellige tiltag til stisystemer inden for og omkring parkområdet. Det vil derfor være naturligt at videreføre Nationalparkens stiforbindelser til det resterende Thy. Vi ser det store H eller stigemodellen som mål for tilgængeligheden, nemlig et sammenhængende stinet i Nationalparken mod vest og et sammenhængende stinet langs Limfjordskysten mod øst med en eller flere tværgående forbindelser. Samlingssteder og interessefællesskaber Det er ligeledes en forudsætning for en fremtidig udvikling af landsbynetværk, at der rent fysisk etableres samlingssteder, hvor mennesker kan møde på tværs af sognegrænser, og hvor interessefællesskabet i højere grad kan være det bærende element. Der tænkes her i udviklingen af bygningskomplekser med multianvendelse, aktivitetsskabende elementer med udadvendte funktioner, som kan benyttes af såvel beboere fra det udvidede landsbynetværksområde, som af øvrige folk i området med interesse for det, der foregår. Et multianvendeligt aktivitetssted kan med fordel placeres strategisk og centralt i forhold til afstande, infrastruktur og lokal opbakning. Områdefornyelse i Vestervig og Krik Thisted kommune har udvalgt 2 byer, Vestervig og Krik, fordi der er megen forfald og spekulation i bygningsmassen, men dog et stort potentiale pga. af en god beliggenhed og et lokalt engagement. Der er endvidere et potentiale i at knytte de to byer nærmere sammen. Vestervig er valgt, fordi det er en gammel embedsby med mange smukke bygninger og fordi byen fortjener at få bevaret helhedsindtrykket, respekten for byggetraditionen, det enkelte hus og dets særpræg. Vestervig er kendt i hele Danmark for landets største landsbykirke, der oprindeligt var en klosterkirke. Vestervig kan føres tilbage til Middelalderen som et betydningsfuldt sted i Danmarkshistorien. Vestervig er en af de mest autentiske landsbyer i Thy og skulle gerne forblive attraktiv også for ny bosætning. Som sidegevinst har Vestervig i kraft af sin placering tæt på større turistområder og i kraft af sin kirke et stort turismepotentiale. Krik er valgt fordi der er en naturlig sammenhæng til Vestervig, behov for investeringer i det offentlige rum og mange nye faciliteter er på vej i forbindelse med Kulpladsen i anden sammenhæng. Krik og Vestervig er delvist nedslidte byer når det gælder bygningsmassen i de ældre kvarterer. Der har tidligere været mange butikker og ejendommene er sammenbyggede i hovedgaden. Disse ejendomme er ikke attraktive for børnefamilierne, og der har typisk ikke været en udskiftning. Når de ældre er døde eller fraflyttede er mange overgået til fritidshuse (Krik) el- "Marts 2004" 23/3 2007 30/1 2010 0-5 årige 40 31 28 6-15 årige 114 119 92 16-64 årige 481 454 419 65-79 årige 127 144 156 80 og derover 84 60 62 846 808 757 Vestervig-Kriks befolkning 21

ler spekulanter (Vestervig). Nedenstående tabel viser problematikken i al tydelighed. Der er et stort fald i befolkningen i alle aldersgrupper på nær 65-79 årige. Denne gruppe vil også i fremtiden være stigende. Der tales meget om børnefamilier, men de kommer kun, hvis der er er mulighed for arbejde og gode institutioner samt et attraktivt fritidsliv. Så det er vigtigt at sikre tidssvarende institutioner, sikre et varieret boligudbud og sætte sin lid til de offentlige og private arbejdspladser bliver i området og understøtte nye arbejdspladser. Arbejdspladser er jo ikke et ta selv bord, så der er visse begrænsninger. De ældre kan der til gengæld gøres meget for at holde på. Holder vi på de ældre kommer der færre huse til salg og det kan være vigtigt. Her er der fantastiske muligheder i Vestervig Krik området. Nutidens ældre vil røre sig og er ikke bange for at bevæge sig i både i ind og udland for at få kulturelle oplevelser. Der er mange muligheder for at tilfredsstille de ældres behov i lokalområdet. Ting der eksempelvis efterspørges er cykelstier og motionscentre og et pænt og sikkert bomiljø. En tidssvarende bolig er også vigtig. Sociale kontakter er også vigtige. Det er derfor en oplagt mulighed at få mere tidssvarende boliger ind i hovedgaderne. Mange huse er revet ned via indsatspuljen, det giver bedre plads omkring nogle og det skal understøttes at der bygges nye. Mange huse er sat i stand og muligheden for fx. at kunne få en garage eller bare bilen væk fra vejen, vil gøre det mere attraktivt. Det offentlige rum er mange steder i orden og mange steder nedslidt. Især i Krik er området ved den gamle landingsplads nedslidt og det er meget farligt at bevæge sig som cyklist mellem Vestervig og Krik. Der er også problemer med meget gennemkørende trafik i Vestervig. Kommer man væk fra hovedgaden i Vestervig er der mange spændende grønne oaser og direkte adgang til naturen og fjorden er kun et kvarters gang væk gennem sommerhusområdet Kærgården. Denne natur skal trækkes ind i byen gennem kiler og udsyn til ådalen mv. Turisme er oplagt for Vestervig og Krik forstået på den måde at en del huse kunne overgå til feriebolig eller nr. 2 bolig. Mistede institutioner De senere år har Vestervig og Krik mistet en del institutioner. Kommunalreformen og diverse centraliseringer har bidraget til dette. De senere år har man mistet - Thinghus - Musikskole - Bibliotek - Egnshistorisk Arkiv - Genoptræningscenter Privat service En lang række butikker er forsvundet. På det seneste er urmageren, boghandleren, sparekassen og tankstationen lukket. Før det forsvandt der andre specialbutikker, bagere, grønthandlere, slagtere mv. Dette er selvfølgelig en generel udvikling, men det er med til at gøre byen mindre attraktiv og efterlader tomme butikker. Regionale og lokale forudsætninger for byerne Vestervig/Krik er udkant i region Nordjylland hvilket ikke har en speciel negativ betydning da man også ville have været udkant i region Midtjylland (det meste af Viborg Amt kom med her). Der er sygehus i Thisted og et godt akutberedskab. Der er i området en stor tilknytning sydpå (Holstebro/ Århus området) herfra kommer mange 22

af sommerhusejerne i området også. I den nordlige del af Thisted kommune er der meget større tilknytning til Aalborg området. Meget af detailhandelen foregår i Hurup (7 km) hvor der er supermarkeder, gågade, trælast mv. Kommunen har også en række servicevirksomheder, teknisk forvaltning og en række arbejdspladser her. Hurup er også attraktiv pga. et kurbad og et velbesøgt svømmebad. Offentlig transport Der er busforbindelse til Hurup, hvorfra der er togforbindelse til Thisted og Struer. Karup Lufthavn ligger 90 km væk i bil. Erhvervstilknytning Beboerne i Vestervig/Krik arbejder typisk lokalt eller indenfor en radius af 50 km i de forskellige bysamfund. Meget få pendler længere væk. Området er således ikke opland til større byer som Holstebro, Viborg eller Aalborg. Borgerne arbejder typisk i privat eller offentlig service eller på fabrikker. Der er rigtig mange håndværkere og byggeindustrien har en stor betydning, da der er en vinduesfabrik i Vestervig. Krik og Agger i nettet og vandværkerne dækker både by og land osv. En ny børnehave er under opførelse i Vestervig. I forbindelse med indsatsen omkring de tomme huse er der nedrevet 9 ejendomme i Vestervig og yderligere 3 fjernes foråret 2011. Der har pågået en stor koordineret indsats af bogerinvesteringsselskabet Vestervig Byfornyelse Aps og Thisted Kommune. Byfornyelsesselskabet har erhvervet 3 ejendomme til nedrivning, 1 ejendom til istandsættelse og Thisted Kommune har erhvervet 7 ejendomme til nedrivning. 2 er stadig på privateje. Derudover har Byfornyelsesselskabet erhvervet 1 hus til istandsættelse og sparekassen er tiltænkt som base for nye virksomheder. Organisering Områdefornyelsen er forankret i Planafdelingen i Teknisk forvaltning i Hurup og samarbejdet vil ske med foreningslivet, borgere og virksomheder i byerne. Der har gennem de seneste 5 år været en meget aktiv borgerinddragelse i byerne gennemført af foreningerne selv, så der er meget at bygge på. Kommunale og private initiativer i forhold til problemområderne Der gennemføres områdefornyelse i tæt sammenhæng med delprojektet I Mulighedernes Land i det nærliggende Krik (ca. 2 km fra Vestervig) under Indsatsområde 2 Det gode liv ved kysten samt Indsatsområde 3 Det sammenbundne Thy og Hannæs. Der er, er et naturligt fællesskab gennem skolen, kirken og idrætslivet med hovedaktiviten i idrætscentret Aktivitetscenter Vestervig-Agger og fodboldklubbens klubhus og boldbaner. Derudover er der en række foreninger som repræsenterer et større område end lige Vestervig by, så der er stor lokal opbakning til fornyelse og faciliteter i området. Eksempelvis er Vestervig fjernvarme (biomasseværk) netop færdig med at inddrage 23

Byfornyelse af Vestervig Borgerinddragelse Ideerne til områdefornyelsen er alle kommet fra borgerne i Vestervig. Der er et usædvanligt stort borgerengagement, og det har fra starten af projektet været afgørende at sikre det lokale ejerskab for at kunne realisere projektet. Der bor cirka 750 borgere i Vestervig by og Krik by og til det indledende borgermøde i oktober 2010 mødte 130 borgere op. Her fik alle, der har ideer til udviklingen af Vestervig, mulighed for at præsentere deres ideer og det stod klart, at der allerede var udviklet mange ideer, der kunne bruges i områdefornyelsen. Hovedaktørerne i Vestervig er - Vestervig Håndværker- & Borgerforening, der for seks år siden målrettet gik i gang med udvikling af byen. Således har foreningen nedsat en række udvalg; for tiden: Aktivitetspladsudvalget, Thinghusudvalget og Scenesjakket. Dermed er foreningen på mange områder krumtappen om byens udvikling og også det organ, der står inde for områdefornyelsesplanens projekter og efterfølgende vedligehold mv. - Derudover har Vestervig Håndværker- & Borgerforening været initiativtager til at oprette Vestervig Byfornyelse Aps den 27.9.2006. Selskabet har samlet 200.000 kroner ind blandt beboerne. Hovedformålet er at få nedrevet de forfaldne huse i byen (se artikel om byfornyelsesselskabet i bilagene). - Vestervig-Agger Aktivitetscenter, der er samlingspunkt for unge og ældre og som er et stort aktiv i byen. - Derudover er der skolen og SFO, børnehaven, Ældresagen, forskellige idrætsforeninger, spejdere og andre foreninger, institutioner og klubber samt enkeltpersoner, som er yderst aktive i byen. Koordinationsgruppe I processen med at udvikle områdefornyelsesplanen har der været nedsat en koordinationsgruppe bestående af en repræsentant fra byfornyelsesselskabet, aktivitetsudvalget og Håndværker- og borgerforeningen. Disse har mødtes cirka månedligt for at koordinere og prioritere indholdet i planen. Derudover er der nedsat en arbejdsgruppe om cykelstien fra Vestervig til Agger, hvor 9 borgere har deltaget. Samtidig har de forskellige grupper af borgere, Bestyrelsen i Vestervig Håndværker- og Borgerforening Vestervig Byfornyelse Aps. Mølleudvalg Parkudvalg Plantageudvalg Husudvalg Hjemmeside/ foldere Aktivitetspladsudvalg Thinghus Sti- og byfornyelsesudvalg Scenesjakket 24

der har stillet forslag, arbejdet med at kvalificere deres input. Yderligere initiativer Vestervig er karakteriseret ved at borgerne trækker på samme hammel. Det har indtil nu resulteret i, at byen også har fået en ny børnehave, der skal bygges i 2011. En gruppe borgere arbejder også på at få det gamle Thinghus i byen til at blive til et rets- og fængselsmuseum. Byfornyelsesselskabet har i januar 2011 købt den bygning som Sparekassen Thy er flyttet ud af, efter at afdelingen tidligere i samme måned blev nedlagt. Det forstærkede fokus på Vestervig og det faktum, at mange af de gamle og forfaldne huse er blevet revet ned har gjort, at byens borgere er kommet på forkant med udviklingen og reagerer, så snart et hus kommer til salg eller forlades. Borgermøde i Vestervig, oktober 2010 25

6 Thy-Hannæs Thisted Dagblad Lørdag 30. oktober 2010 De tomme huse er på vej ned... Af Villy Dall villy.dall@nordjyske.dk VESTERVIG: Vestervig er godt på vej, når det gælder indsatsen for at slippe af med de gamle rønner, fremgik det af torsdagens borgermøde i byen. Formand Bjarne Nielsen fra Vestervig Byfornyelse ApS fortalte, at selskabet har fået fordoblet sin ansvarlige kapital. Oprindelig indbetalte byens borgere 200.000 kr. i anpartskapital, men nu har en anonym investor indbetalt 26 samme beløb, og flere har henvendt sig med interesse for at deltage i indsatsen. Alt dette vil blive formaliseret, når selskabet næste gang holder generalforsamling. Fire huse er allerede jævnet med jorden, og i denne uge ryger endnu tre, fremgik det, og herefter har man især kig på fire. Mens et hus, man har haft kig på, til gengæld er købt af en familie, nu beboet og reddet fra undergang. Kommunen har brug for cykelstiinteresserede Af Villy Dall villy.dall@nordjyske.dk VESTERVIG: Der er brug for interesserede og vidende borgere til et udvalg, der skal kigge på, hvordan man bedst får etableret en cykelsti fra Vestervig over Krik til Agger, fremgik det af torsdagens borgermøde i Vestervig. Projektet indgår i og finansieres af Mulighedernes land, Thisted Kommunes samarbejde med fonden Realdania, men teknisk forvaltning har brug for nogle sparringspartnere, før den egentlige projektering går i gang, fremhævede projektleder Otto Lægaard og driftsleder Ejgil Haurum fra kommunen. Lige nu arbejder man på et projekt, hvor der mellem Vestervig og Krik etableres en cykelsti (til kørsel i begge retninger) på 90 centimeter i den ene side af vejen, og at der så etableres en adskillelse på 30 centimeter mellem cykelstien og kørebanen. Men igennem Krik - altså fra det ene byskilt til det andet - påtænker man at etablere en generel sænkning af motorkøretøjernes fart til 40 km/t ved at etablere cykelstier i begge sider, chikaner og pælchikaner, således at der i realiteten kun er en kørebane til kørsel i begge retninger, hvorfor bilisterne skal vige for både andre bilister og for cyklister. Netop cykelstien gav anledning til en række spørgsmål, forslag og indvendinger på mødet torsdag aften, men disse henvistes altså alle til det cykelstiudvalg, kommunen ønsker at nedsætte. Tinghuset søger en rig onkel... Af Villy Dall villy.dall@nordjyske.dk VESTERVIG: Tinghuset i Vestervig - en gang retsbygning for Hassing-Refs Herredsret og senere bitingsted for Retten i Thisted - er stadig i spil, når det gælder byens fornyelse og forskønnelse. Men bygningen er i dag i privat eje. Dog er det udbudt til salg til et prisniveau på 1,3-1,4 mio. kr., fortalte Niels Høy, medlem af håndværker- og borgerforeningens tinghusudvalg, på torsdagens borgermøde i Vestervig. Der er en række ideer angående bygningens fremtidige anvendelse, først et fængsels- og retshistorisk museum, men også et håndværkermuseum. Og så er der ideer om residerende kunstnere, der samtidig kan være kustoder på andre dele af bygningen. Men der kræves penge. Foreløbig har udvalget søgt fem fonde - og fået afslag fra de tre. Så en rig onkel fra Amerika med en papkasse med penge... ville ikke være af vejen... VESTERVIG SyGEhuS er nu i brug som asylcenter for børn, men var længe et af de to store smertensbørn i byen. Nu er der til gengæld skabt en række arbejdspladser. Arkivfoto: Peter Mørk Vestervig vil fremad OmRådEfORnyElSE: Byrådet ventes i januar at godkende en plan til 8 mio. Af Villy Dall villy.dall@nordjyske.dk VESTERVIG: Ideer er der nok af i Vestervig. Sædvanligvis kan det skorte på pengene til at gennemføre dem. Men nu er der lys forud. Til januar forventes Thisted Byråd at godkende et områdefornyelsesprogram for Vestervig på 8 mio. kr., der skal finansieres med 2 mio. kr. fra Socialministeriet, 4 mio. kr. fra LAG Thy-Mors og 2 mio. kr. fra Thisted Kommune. Det fremgik af borgermødet i Vestervig torsdag aften, hvor kommunen og de involverede foreninger præsenterede de forslag, man efter seks års arbejde nu er klar med. Mulighedernes land Uden for dette budget arbejdes der under Mulighedernes land - et samarbejde mellem Thisted Kommune og fonden Realdania - med to projekter, nemlig Kulpladsen og det nye Kulhuset i Krik under delprojektet Det gode liv ved kysten og så en cykelsti fra Vestervig over Krik til Agger, som indgår i det samlede stiprojekt for Thy-Hannæs. Endelig er der fortsat ideer og initiativer til fremtiden for Tinghuset, fremgik det. Og så er man allerede godt i gang med at få fjernet nogle af de ubeboelige huse, fremgik det, i et samarbejde mellem kommunen og Vestervig Byfornyelse ApS. Smertensbørnene Tinghuset og sygehuset har længe været de to store smertensbørn i byen i forlængelse af rækken af de mindre, sagde Keld Jensen, formand for byens håndværker- og borgerforening. Men udendørs AkTIVITETER for børn og unge - ældre og handicappede - og alle andre er i høj grad på dagsordenen i Vestervig, hvor der nu er konkrete planer for et sammenhængende aktivitetsprogram for Klosterparken og boldbanen ved skolen og hallen. Kørsel med tricalcykler indgår som et af mange elementer i det kommende områdefornyelsesprogram for Vestervig, der ventes vedtaget i Thisted Byråd til januar. Arkivfoto: Peter Mørk VESTERVIG-AGGER AkTIVITETScEnTER har brug for en udvidelse, for lige nu er bygningen fyldt til randen af aktiviteter. Det gælder især fitness, spinning og squash. Arkivoto: Peter Mørk det gamle sygehus, der ejes af Region Nordjylland, er nu i brug som asylcenter for børn efter en mindre renovering, og der er dermed opstået en række arbejdspladser i byen. Tinghuset er i privat eje og udbudt til salg. Programmet for områdefornyelsen ventes altså godkendt i byrådet i januar, hvorefter man forventer tilsagn fra Socialministeriet og gennem LAG Thy-Mors fra Fødevareministeriet i løbet af foråret. Herefter har man fem år til at gennemføre programmet. Når det gælder det konkrete program for områdefornyelse, består det af sceneprojektet, haludvidelsesprojektet og aktivitetspladsprojektet. Sceneprojektet Sceneprojektet til ca. 3 mio. kr. består i etableringen af en stor åben scene i Klosterparken til koncerter med 88,2 kvadratmeter forscene og 114,4 kvadratmeter bagscene. Dertil et opbevaringsog mødehus med offentlige toiletter på i alt 200 kvadratmeter plus et tilskuerareal på 1815 kvadratmeter, forklarede Keld Jensen. Haludvidelsesprojektet til ca. 4 mio. kr. består i et rum til fitness- og motionsudstyr, et separat rum til spinningcykler, en tredje squashbane (så der kan afvikles turneringer) og et nyt mødelokale til centrets foreninger, forklarede Lars Galsgaard, næstformand i Vestervig- Agger Aktivitetscenter. Aktivitetspladsprojektet til ca. 1 mio. kr. - eller lidt mere - blev præsenteret af Mie Petersen, næstformand i håndværker- og borgerforeningen. Der er en del, som tænkes placeret på boldbanen ved skole lige neden for hallen, og en del, som tænkes placeret som en udvidelse af allerede eksisterende aktiviteter i Klosterparken. Samt en sti, der forbinder de to steder. Klosterparken I Klosterparken arbejdes der bl.a. med følgende elementer: Glidebane/kælkebakke, svævebane, hængekøjer, sheltere, minigolf, opbevaringsrum for legetøj ved legeplads/sandkasse, indgangstorv og kørestolsvenlige spisesteder. På boldbanen arbejdes der bl.a. med følgende elementer: Vandmiljø (med regnvand), pukkelbane, multibane, en bananformet tribune og trialcykelbane, et fitnessområde, en folkesundhedsplads, en naturtribune på skråningen mellem hallen og boldbanen, en beachvolleybane samt hygge- og gyngemiljøer.

Områdefornyelsesprojekter Områdefornyelsesplanen for Vestervig-Krik indeholder en række forslag til, hvordan Vestervig kan blive fornyet. Alle forslag er kommet fra aktive borgere og er forslag, som man bredt er enig om i byen vil højne kvaliteten af Vestervig og Krik og være medvirkende til at vende udviklingen. Her beskrives: Motionscenter og Squash Aktivitetsområde ved skolen og Aktivitetscenter Vestervig-Agger Friluftsscene i Klosterparken Cykelbane Vestervig-Krik og fartdæmpende foranstaltninger i Krik Fornyelse af hovedgaden i Vestervig (stiadgang ml. park og skole/aktivitetscenter, åbning af Klosterparken og p-pladser samt udeservering) Aktivitetsplads Stiadgang Motionscenter og Squash Ny kommunal daginstitution Friluftsscene Cykelløsning til Krik Firmaprojekt i gl. sparekasse Åbning af Klosterparken Naboløsning Tinghuset Byggegrund/græs Unge istandsætter hus Parkering + udeservering Mulighedernes Hus og byggegrunde Byggegrund/græs Græs Halvmur Garageanlæg Områdefornyelsesprojekter Andre projekter 27

Motionscenter og Squash I Vestervig-Agger Hallen udklækkes i disse år ungdomselitespillere i squash og her findes Danmarks største ungdomsklub med flest ungdomsspillere i hele landet. Klubben har cirka 60 ungdomsspillere, så klubben er større end klubberne i København, Odense og Århus. To af klubbens spillere på 11 og 14 år spiller på landsholdet og deltager månedligt i turneringer i hele Europa (se artikel s. 32-33). Dette unikke miljø skyldes en fremsynet halledelse, der i 2002 besluttede at den traditionelle hal skulle have en tilbygning. Tilbygningen indeholder to squashbaner, to multifunktionelle rum i glas hvor der i dag er f.eks zumbahold, step og skoleidræt samt et åbent cafemiljø, der har været en stor succes. De to multifunktionelle rum i glas benyttes fire gange ugentligt til spinning samt en del gange til møder og foredrag fordi rummet kan deles op og dermed rumme alt imellem 10-300 personer. Området ved Vestervig-Agger aktivitetscenter idag. Her skal hallen udvides med motionscenter og squashbane. I et af de mindre, tiloversblevne lokaler er der nu indrettet et motionsrum, der trods dårlige udluftningsforhold og meget lidt plads, er en ubetinget succes også for de ældre i byen. 28

Dette stedbundne potentiale ønsker Aktivitetscenter Vestervig-Agger og borgerne i Vestervig at satse på og udvikle. At hallen og skolen er naboer gør, at børnene kommer over i hallen lige efter skole. Squashbanerne kan bookes løbende både hjemmefra over nettet og i hallen via en skærm på et fleksibelt bookingsystem, hvilket gør at banerne udnyttes maksimalt. Ofte går forældrene i motionsrum mens børnene træner squash. Alle borgere har nem adgang til aktivitetscenteret. Ønsket er at bygge til, så man får en squashbane mere, så man har 3 baner i alt. Ungdomsspillerne har et stort behov for at træne, så de kræver masser af træningstid - helst 2-3 gange ugentlig hvor hallen pt. kun kan tilbyde 1-2 gange. Desuden er kravet, at man har tre baner, når man afholder turneringer, hvilket klubben naturligvis gerne vil, når man er Danmarks største forening. Udvidelsen skal også indeholde et moderne fittnessrum og spinninglokale, så de mange brugere her får bedre forhold. Der kommer mange ældre i motionsrummet i dag og en satsning her betyder, at den voksende ældregruppe kan holde sig i form og holde sine sociale kontakter ved lige også med de yngre generationer. Endelig er der også planer om at lave et område, hvor der kan etableres lektiecafe, da mange af byens børn og unge netop kommer i hallen om eftermiddagen. Udvidelsen giver også mulighed for at få et tiltrængt mødelokale til områdets mange foreninger. Der summer af aktivitet på squashbanerne året rundt Fakta om Aktivitetscenter Vestervig-Agger: Åbent 8-23 hver dag Elektronisk banebookingsystem 150 daglige brugere 2,5 medarbejdere Mødelokaler, 2 squashbaner, to multifunktionelle rum, hal og 40 m² motionsrum. Selvejende institution Her udklækkes Danmarks nye elite inden for squash 29

Set udefra, kommer tilbygningnen visuelt til at fremstå som en naturlig forlængelse af den eksisterende bygning Ill.: Møller Nielsens Tegnestue 12 Thy-Hannæs Thisted Dagblad Tirsdag 22. februar 2011 Lokalsport Tlf.: 99199422 Fax: 99199408 thisted.sport@nordjyske.dk Sydhavnsvej 5, 7700 Thisted Søstre slog til ved French Open TaLEnTEr: Mathilde og Sarah Lauridsen fra Thy Squash blev de bedste placerede danskere ved stævnet i Frankrig Af Lars Christensen lars.christensen@nordjyske.dk LILLE: Søstrene Sarah og Mathilde Lauridsen fra Thy Squash opnåede fornemme placeringer, da de med det danske landshold deltog ved French Open, Ved det stævnet i byen Lille blev søstrene de bedst placerede danskere, da Sarah Lauridsen blev nummer seks i U13-rækken, mens Matilde Lauridsen blev nummer syv i U15-rækken. Sarah Lauridsen var på forhånd seedet som nummer otte, der også var hendes placering på den europæiske rangliste. Hun lagde ud med en klar 3-0 sejr over en useedet fransk pige. Mod finaleseedet Derefter stod hun i kvartfinalen overfor den næsten to år ældre Cindy Merlo fra Schweiz, som var seedet til en finaleplads. Schweizeren vandt kampen, og dermed skulle Sarah Lauridsen spille om placeringer fra nummer fem til otte. Her slog hun en anden dansker, som hun ellers har tabt til i de seneste opgør, og skulle hun i kampen om femtepladsen møde en spiller fra Egypten, der har mange spillere placeret højt på de europæiske ranglister. Sarah Lauridsen måtte da også se sig besejret, men hun gav sig bestemt ikke uden kamp, da hun tvang egypteren ud i ombolde i to af de tre sæt. Dermed sluttede Sarah Lauridsen på sjettepladsen. Mathilde Lauridsen var inden stævnet placeret som nummer 24 på ranglisten, og hun var seedet til en placering som nummer ni til 12. I sin første kamp vandt hun 3-0 over en fransk pige, og dermed skulle hun spille om en plads i kvartfinalen mod Kate Gordola fra Schweiz, der var seedet til en placering som nummer fem-otte. Her spillede Matilde Lauridsen op til sit bedste og fejede total schweizeren ud af banen med en sejr på 3-0. I kvartfinalen var modstanderen Tinnie Gillis fra Belgien, der var seedet til en finaleplads, og Mathilde Lauridsen måtte se sig besejret 3-0, men hun formåede at tvinge belgieren ud i ombolde i andet sæt. I den første kamp om placeringerne fra nummer fem til otte mødte Mathilde Lauridsen engelske Kip Quiney, der var seedet som nummer femseks. Mathilde Lauridsen vandt de to første sæt, men der efter vandt englænderen de næste tre. Det blev dog en knivskarp afgørelse, da Mathilde Lauridsen tabte efter ombolde i tredje sæt. Mod topseedet I kampen om syvendepladsen mødte Mathilde Lauridsen den topseedede Jenny Haley fra Wales, der havde haft en elendig turnering, og waliseren måtte da også se sig besejret af danskeren, der vandt 3-1. Med de gode placeringer kan de to søstre nu forvente at rykke opad på den europæiske rangliste. I den kommende weekend deltager de i en turnering i Odense og 530 nye badmintonmestre i Snedsted Af Lars Christensen lars.christensen@nordjyske.dk SnEDSTED: Der blev fundet 53 mestre, da Snedsted Bad- Alle kampe blev afviklet i positiv stemning, og stævnet var næsten forskånet for uheld. Dog var Nikolaj Niel- U13 A damesingle 1. Josephine Mark, Skive-Resen U13 A damedouble 1. Josephine Mark, Skive-Resen/ Christina Hovmark Pedersen, Thisted mathilde LaurIDSEn blev nummer syv ved French Open. Frederik L. Pedersen, Snedsted U13 D herredouble 1. Laurits Heskjær/Søren Overgård, Badt 72 Sjørring U13 D damesingle 1. Nitha B. Olsen, Badt 72 Sjørring Jonas Mortensen, Ørslevkloster U17 B herresingle 1. Nicolai Larsen, Thisted 2. Mike Nielsen, Vinding Ungdomsog Idrætsforening U17 C herresingle derefter følger om tre uger endnu en i Herlev, og de drager igen af sted til udlandet med landsholdet, når de skal

Tirsdag 22. februar 2011 Thisted Dagblad Thy-Hannæs 13 To nederlag til Thy-Mors Bordtennis sjørring: Thy-Mors Bordtennis 1. divisionshold indkasserede to nederlag i weekenden, hvor holdet ude mødte Sisu/MBK og hjemme var oppe mod Århus BTK. Thy-Mors tabte så stort som 12-2 til Sisu/MBK er ubesejret i spidsen for rækken. Jesper Hviid (billedet) og Kalle Relfsson stod i single for Thy- Mors to sejre. I hjemmekampen mod Århus blev nederlaget på 10-4. Her tegnede vandt værterne fire af singlerne, og her stod Jesper Hviid for tre af sejrene, mens Kalle Relfson vandt en kamp. Med sejrede overtog Århus fjerdepladsen fra Thy-Mors, der nu er på femtepladsen. lac I stueetagen bliver der plads til en ekstra squashbane, fitnessrum, depotrum m.m. 191 deltagere klar til Bette Gris Cup Af Lars Christensen lars.christensen@nordjyske.dk Bekendtgørelser Meddelelser sjørring: 191 spillere fra 19 forskellige klubber har meldt sig klar til årets udgave af Bette Gris Cup, som Sjørring Bordtennisklub på lørdag er vært for. Værterne stiller selv med 58 spilllere, og stævnet har igen i år deltagelse af stærke svenskere, og en af dem er Sebastian Andersson, der spiller for Thy-Mors i 1. division og er blandt favoritterne. Han kan dog vente modstand af blandt andre den nykårede jyske mester i herre-elite Emil Madsen fra SisuMBK og Claus Larsen, der er en af de få danske spillere i den danske elitedivision. Et andet bud på en topplacering kunne være bordtennissportens danske legende Claus Pedersen fra SisuM- BK, der er blevet eftertilmeldt. Det er også et gensyn med gamle lokale kendinge. Thomas Lydholm og Henrik Sørensen var meget dominerende i ungdomsrækkerne i Thy og på Mors i slutningen af 1970 erne og starten af 1980 erne, og de tager turen fra København for at være med ved stævnet i Sjørring. Ny række for de yngste Stævnet viser også, at der er grøde i sporten med mange nye unge spillere. For første gang er det muligt at stille op BeTTe Gris Cup får i år deltagelse af 191 spillere. i en mini-række for spillere fra årgang 2001 og yngre, og det har syv spillere valgt at Arkivfoto gøre, og hos de yngste piger er det også været muligt at få samlet en række. Arkivfoto: Diana Holm deltage ved German Open 24.-27. marts. Generalforsamling og aktionærmøder i 2011 Ungdomssquashspillere i Vestervig gør sig på den europæiske scene. Indkaldelse til ordinært repræsentantskabsmøde torsdag d. 10. marts 2011 kl. 18,30 i Sparekassens lokaler Ydbyvej 183, Ydby. Dagsorden: 1. valg af dirigent 2. bestyrelsens beretning om sparekassens virk- På førstesal indrettes der balkon, somhed i det forløbne år. møderum lokale til spinning samt godkendelse depotrum. 3. fremlæggelse af den reviderede årsrapport til 4. valg af medlemmer til bestyrelsen. Ordinært på valg er: Birger Møller og Hanne Bisgaard 5. valg af revisor 6. forslag fremsat af direktion, bestyrelse eller repræsentantskabsmedlemmer 7. eventuelt 31 vestjyskbank inviterer bankens aktionærer til generalforsamling og aktionærmøder Generalforsamling 16. marts klokken 15.00 i Lemvig Idræts- og Kulturcenter, Christinelystvej 8,