Udviklingsplan for. Boest. Projektgruppen

Transkript

1 Udviklingsplan for Boest Projektgruppen Februar 2009

2 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet af Projektgruppen med hjælp fra Plankonsulent Henrik Bojsen, COWI A/S, Aalborg. Kontaktperson Jens Erik Pedersen mail Fotos Robert Mogensen, COWI A/S

3 Udviklingsplan for Boest Forord På en planworkshop d. 8.januar 2009 i Drantum Forsamlingshus blev fremtiden for Boest drøftet. Resultatet blev en udviklingsplan, som var til debat og blev godkendt ved et borgermøde d. 3. februar 2009 i Boest Forsamlingshus. Tilstede ved planworkshoppen var: Jens Møller Petersen, medlem af projektgruppen Eva Andersen, medlem af projektgruppen & formand for forsamlingshuset Henning Rasmussen, udlejer og kasserer i forsamlingshuset Jens Erik Pedersen, formand for projektgruppen Keld Hansen, tilflytter, kasserer i Boest Vandværk Planforslaget rummer en opsamling på borgernes opfattelse af identiteten eller de væsentligste karakteristika ved Boest. Dernæst rummer den målsætninger for udviklingen i landsbyen, og en liste af indsatstemaer, begge bragt på banen af deltagerne ved planworkshoppen. Endelig rummer den et statusafsnit, der uddyber identitetsafsnittet med udgangspunkt i COWIs registrering af byen. Udviklingsplanen bliver Boests bidrag til debatten om Kommuneplanen for Ikast-Brande Kommune for perioden Planen sætter fokus på centrale temaer, der viser borgernes ønsker til landsbyens fremtid. Kommuneplanen er under udarbejdelse, og det er vigtigt, at vi som borgere gør vores indflydelse gældende. Projektgruppen ser denne plan som et godt udgangspunkt for projekter, som gavner Boests udvikling i de kommende år. Vi ser frem til, at borgerne løfter i flok, når ønskerne i planen skal føres ud i livet gennem projekter. Projektgruppen

4 Udviklingsplan for Boest Landsbyens identitet Ved planworkshoppen blev følgende punkter trukket frem som vigtige i Boests identitet: Tørveindustrien Tørveindustrien bl.a. i Boest Mose er udgangspunktet for dannelse af en egentlig landsby ved landevejen. Områdets historie går helt tilbage til stenalderens jordbrug, hvilket ses i landskabet som kæmpehøje. Hærvejen Boest har haft Hærvejen passerende igennem, og det historiske har stor betydning for landsbyens selvforståelse. Nr. Snede Museum har åbnet en filial på Vester Palsgård på opfordring fra netop borgere i Boest. Boest Ejerlaug Boest Ejerlaug danner afgrænsningen for landsbyens fællesskab, afspejlet i medlemskredsen bag forsamlingshuset, der alle er beboerne i ejerlauget. Tilgængelighed Boest ligger midt i det jyske med let adgang til jobs i Silkeborg, Ikast, Herning, Vejle, Horsens, Viborg og Skanderborg. Naturen Boest ligger tæt ved natur med mose, sø, skov og plantage Landbruget Landbruget er fortsat en vigtig faktor i landsbyen og har, som det gamle hovederhverv, præget byens identitet.

5 Udviklingsplan for Boest Målsætning og indsatstemaer Borgerne i Boest ønsker at arbejde med bymiljø og trafiksikkerhed og at få flere rekreative muligheder i oplandet. En moderat vækst i befolkningstallet er på ønskelisten sammen med en indsats for at finde nye anvendelsesmuligheder for tiloversblevne landbrugsbygninger. Målsætning for udviklingen i Boest Borgerne prioriterer følgende mål for udviklingen af Boest i de kommende 12 år: at der kommer en moderat byvækst at de tiloversblevne landbrugsbygninger indenfor ejerlauget får en ny funktion at der etableres rekreative muligheder i form af stier mv. i Boest Ejerlaug at trafiksikkerheden forbedres at der sker en forskønnelse af bymiljøet Tema: Bymiljø Der er et ønske om at få etableret fortov, belysning og fartdæmpning i Boest til gavn for trafiksikkerheden og for at styrke bymiljøet i landsbyen. Oprydningsdage og byvandringer med en byggekyndig fagmand skal sætte fokus på byforskønnelse. Projektgruppen nedsætter en arbejdsgruppe, der undersøger finansieringsmuligheder og organisering af arbejdet. Landevejen giver god tilgængelighed for borgerne i Boest - og en del trafik

6 Udviklingsplan for Boest Tema: Vandrestier ved Boest Projektgruppen vil invitere til tema-søndage/ture, hvor lokale rundture, naturoplevelser vil være i fokus. Samtidig skal der arbejdes med at lave foldere/plancher med information herunder også information om kultur og historie. Tema: Byggegrunde i Boest Mulighederne for at få udstykket byggegrunde i Boest undersøges af Projektgruppen gennem kontakt med Ikast-Brande Kommune. Tema: Tiloversblevne landbrugsbygninger Projektgruppen vil tage kontakt til lodsejere for at undersøge perspektiverne i de lokale og tiloversblevne landbrugsbygninger. Arbejdet skal udpege handlemuligheder bl.a. ved at undersøge finansieringsmulighederne og organiseringen af indsatsen

7 Udviklingsplan for Boest Status og befolkningsstatistik Boest, som den kendes idag, er opstået i forbindelse med tørvegravningen i mosen, men jorden har været dyrket siden stenalderen. Landbruget spiller også en vigtig rolle i historien i en landsby, der idag er blevet til en bosætningsby men mosen som en rekreativ attraktion. Befolkningsstatistikken viser at gennemsnitsalderen er relativt høj i byen. Landevejen og tørvegravning Den del af Boest, som ligger ved Boest Mose har mindre en hundrede år på bagen og er opstået i forbindelse med tørvegravningen og plantagedriften på egnen. Den lille by har også rummet smedie og mølle, og Boest har dermed fungeret som serviceby for landbruget. Længere mod nordøst ad landevejen ligger den oprindelige landsby, hvor der har boet mennesker formentlig siden stenalderen. Bosætningsby og natur Tørvegravningen i Boest Mose kørte på frem til afslutningen af 1. verdenskrig og blev genoptaget under 2. verdenskrig, og tørve-kvaliteten var høj netop her. Tørveindustrien er en forudsætningen for dannelse af det naturområde som Boest Mose er idag, og landsbyens primære funktion idag, er som bosætningsby. Byen og det umiddelbare opland rummer dog også landbrug og en kartoffelcentral foruden et par andre servicevirksomheder. Forsamlingshuset i Boest

8 Udviklingsplan for Boest Natur og den kommunale planlægning Boest er omgivet af beskyttet natur med Boest Mose og dens søer, som det mest markante element. Men også eng, skov og fredede fortidsminder sætter sit præg på landskabet omkring landsbyen. Naturen og fortidsminderne er beskyttet af bl.a. Planloven og Naturbeskyttelsesloven. Lovene kan findes på webadressen I Nr. Snede Kommuneplan har Boest status som landzone, der er ikke lokalplanlagt i landsbyen, og Regionplanen for Vejle Amt rummer en afgrænsning af landsbyen, samtidig med at den udpeger skovrejsningsområder umiddelbart ved landsbyen. Dette kort er hentet fra Boest_natur_bindinger Målforhold 1:10390 Dato 5/ Signaturforklaring Kort & Matrikelstyrelsen Landsbyanalyse og registrering Som optakt til planworkshoppen har COWI gennemført en analyse og vurdering af Boest Borgere har gennemført en registrering af byens foreningsliv, brugen af naturområder og samarbejde med oplandet mv. Både analyse og registrering er blevet præsenteret på planworkshoppen og har dermed været en del af udgangspunktet for dialogen om identitet, udviklingsmål og indsatstemaer. De kan ses på Ikast-Brande Kommunes website under adressen - klik videre til landdistrikter under nyttige links.

9 Udviklingsplan for Boest Befolkningsstatistik Første figur viser udviklingen i befolkningstallet fra i landsbyen. Anden figur viser alderssammensætningen i procent fordelt på seks grupper. Procenttallene kan sammenlignes med Ikast & Brande, 4 bystørrelser, landområderne, kommunen samlet samt landsbyen helt ude i højre side. Tredie figur viser udviklingen i gennemsnitsalderen fra 2003 til landsbyen igen til højre Befolkningstal % 45% 0-5 år 6-16 år år år år 60+ år 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Ikast Brande By Landsby Landsby Landsby <200 Landområder Kommunetotal Boest Snitalder 2003 Snitalder Ikast Brande By Landsby Landsby Landsby <200 Landområder Kommunetotal Boest

10