Politisk beretning 2014 fra Den socialdemokratiske regionsrådsgruppe Region Hovedstaden 1
At være hovedstad forpligter Vi er hele Danmarks hovedstad. Og når man er hovedstad i et land, så forpligter det. Hver gang vi skaber 100 arbejdspladser her i hovedstadsområdet, bliver der skabt 20 arbejdspladser rundt omkring i resten af landet. Vi er nødt til at blive klogere, styrke konkurrenceevnen og forbedre produktiviteten. Det er kun sådan, vi kan bygge langsigtet velfærd. Og når der er mange, der er i arbejde betyder det også, at vi kan gøre vores fælles velfærdssamfund endnu bedre. Så det er vigtigt, at vi hele tiden arbejder på at skabe arbejdspladser. Vores region, Region Sjælland og 46 østdanske borgmestre er fælles om at samle vores kræfter om at tiltrække flere mennesker, flere investeringer og skabe en større international tiltrækningskraft til vores metropol. Lige om lidt kommer svenskerne forhåbentlig også med om bord på vores Greater Copenhagen brand. Til sammen er vi 3,8 mio. indbyggere, og så kan vi spise kirsebær med de lidt større europæiske metropoler som Hamborg, Amsterdam og Barcelona. 2
Vi vil fortælle historien om Greater Copenhagen igen og igen: vi er et trygt sted at leve og bo, vi har et højt uddannelsesniveau og gode uddannelser, der er masser af kreativitet og kultur, vi spænder over alt fra storby til vild natur, har restauranter af høj klasse, har et stærkt offentligt sundhedsvæsen og er langt fremme med nye og grønne teknologier. Vi er et sted, hvor der er spændende karrieremuligheder, og hvor det er dejligt at slå sig ned sammen med sin familie. Mere menneske Akuttelefonen 1813 slog dørene op nytårsaften 2014 for alle dem, der bor i Region Hovedstaden, og det viste sig at være noget af en vanskelig opgave. Det enstrengede og visiterende akutsystem og 1813 er en god idé, fordi vi kan give alle, der bliver akut syge, en mulighed for let at komme i kontakt med sundhedsvæsenet og mindsker ventetider på vores akutmodtagelser. Og selvom det var en vanskelig opgave at få løbet i gang, så går det bedre nu. Svartiderne bliver hele tiden bedre, og den seneste undersøgelse af hvad folk synes om den service, de får, er virkelig opmuntrende. Som socialdemokrater har vi haft succes med at holde fast i det brede forlig bag ordningen. Og vi står ikke mindst bag de medarbejdere, der hver dag tager telefonen og snakker, beroliger og sender de mennesker, der har brug for hjælp, videre i systemet. Folk skal opleve 24 timer i døgnet 7 dage om ugen, at de er ventet og velkommen og får høj faglig kvalitet af deres behandling, uanset om det er om dagen eller natten i hverdagen eller i weekenden. Om de fejler noget virkelig kompliceret og sjældent, eller om de er kommet på hospitalet med åndedrætsbesvær på grund af en influenza, der har bidt sig fast. Det er lighed i sundhed at fokusere på, at patienten er ventet og velkommen og at det er patientens situation, der styrer forløbet uanset, hvornår sygdom rammer og hvem sygdom rammer. Vores mål er som altid at der skal være ensartethed i de tilbud vi giver til de mennesker, der har behov for vores hjælp uanset om man bor i Nexø eller Nærum, eller Hundested eller Herlev. Mere mod mere menneske, var budskabet i valgkampen i 2013. 3
Og vi socialdemokrater har siden da lagt os i selen for at indrette systemerne og vores arbejdsgange efter patienterne ikke omvendt. Vi ved, det kræver organiseringstalent og måske noget mod og vilje. Men alt andet ville ikke være i orden. For vi SKAL først og fremmest tage udgangspunkt i mennesket. Vi skal opbygge og indrette et sundhedsvæsen, der er til for mennesker. Hvor der er rart at være i den forhåbentlig korte tid, der kræves. Vi skal gøre mere for dem, der ikke kan, eller som en tid er rystet i deres grundvold pga. sygdom eller ulykke, hvor de er patienter, og det er familiemedlemmer, kollegaer eller nære venner, der står ved siden af. Nogle gange skal vi måske vænne os til ikke at kigge i journalen efter tal på blodsukkerniveauet, men kigge det menneske man sidder overfor i øjnene, og få øje på det, som optager patienten: At kunne leve et liv så tæt på det liv, man havde før. Sygdom er for langt de fleste et bump på vejen. Og det er vores arbejde at hjælpe de mennesker hen over det bump og tilbage på sporet så hurtigt som muligt. Vi har stor tiltro til os socialdemokrater. Vi kan og vi vil. Vi kender Danmark, for vi har selv været med til at skabe det med vores indsats og tanker ikke bare i partiet, men også i menighedsrådene, skolebestyrelserne, ældrerådene, sportsklubberne og i patientforeninger. I beretningen her kan du læse om vores tanker, planer og ikke mindst om vores resultater Socialdemokrater tager ansvar Socialdemokraterne tager ansvar, og derfor er en af vores væsentlige indsatser at skabe flere arbejdspladser. Derfor skruer vi op for tilskuddet til Copenhagen Capacity, der arbejder med at tiltrække udenlandske investeringer og talenter til hovedstadsområdet samt fastholde arbejdspladser her, som ellers kunne være på vej ud af landet. I den nye kontraktperiode skal Copenhagen Capacitys indsats medføre 4.000 nye jobs her i hovedstaden. 4
En anden socialdemokratisk mærkesag er kædeansvar på vores hospitalsbyggerier. Det lykkedes at samle et bredt flertal bag vores udspil, som kun Venstre og Liberal Alliance valgte at stå uden for. Det store ambulanceudbud kom også i mål, og her lykkedes det os at holde fast i, at en stor operatør ikke skal sidde på hele markedet, simpelthen fordi vi vil have konkurrence på kvalitet og pris, og det fik vi. Falck vandt 2/3 og Københavns Brandvæsen 1/3 af opgaven. Socialdemokrater tager ansvar, og derfor er vores sigte også at finde strukturelle besparelser i budget-2015. Vi har sammenlagt Herlev og Gentofte hospitalers ledelser, og det samme med Rigshospitalet og Glostrup. Det, tror vi, giver store besparelser. Eller sagt på anden måde: vi prøver at finde besparelser alle andre steder end i plejen, for vi ved godt, at sygeplejersker, læger o.a. har travlt. Mere lighed i sundhedsvæsenet Den nye sundhedsaftale, indgået mellem kommunerne og regionen, giver 74 konkrete løfter om, hvad vi politisk og administrativt sammen tager op frem til 2018. Praksislægerne har bidraget med deres viden ligesom at patientrepræsentanterne har været inddraget. Sundhedsaftalen er dermed et politisk styringsredskab skabt i et tæt samarbejde. Første løfte, som skal indfries, bliver hurtigere kommunikation fra hospital til praksislæge og hjemmepleje. Dernæst skal vi gøre mere for, at færdigbehandlede patienter udskrives fra hospitalet. Borgeren skal opleve inddragelse og sammenhæng i behandlingen, uanset om betalingen kommer fra kommune eller region. Det nye fokus på patientinddragelse er en kulturrevolution for personalet såvel som for patienten, men patientforeninger og Ældresagen er begejstrede. Vi kan ikke tage udgangspunkt i regionens gennemsnitsborger, for borgerne i regionen er forskellige. Så for at give borgerne samme tilbud, må vi behandle borgerne ud fra den situation, den enkelte er i, og de ressourcer, som den enkelte har til rådighed. At fremme mere lighed inden for sundhedsområdet er derfor et generelt fokusområde. 5
Sundhedskoordinationsaftalen er fyldt med opgaver, der tilsammen skaber en bedre indsats for patienterne. Patienterne vil opleve større inddragelse og bedre behandling, og ideen med velfærdssamfundet vil komme til sin ret. Sundhedsvæsenet styres af både kommuner og regioner. Men for den enkelte borger er det vigtigste ikke så meget, hvem der har pligt til at gøre hvad, men at de mange aktører spiller sammen. Det var overskriften for et stormøde, Socialdemokraterne i regionen havde inviteret til i starten af november. Mere end 100 veloplagte deltagere konkretiserede og debatterede de visioner og målsætninger, den kommende sundhedsaftale skitserer. Stormødet åbnedes af sundhedsminister Nick Hækkerup og Per Seerup, formand for sundhedskoordinationsudvalget, holdt oplæg om formulering af den socialdemokratiske politik for mere sundhed i samarbejde mellem hospitaler, kommuner og praktiserende læger. 6
Overbelægningen skal til livs Ved flere lejligheder i 2014 har overbelægning været drøftet, fordi den er et problem på nogle afdelinger i regionen. Situationen er bedre end i 2013, men der er stadig plads til reel forbedring for patienterne. Der er fra socialdemokratisk side fokus på, at kontakten og samarbejdet mellem kommuner og region gør det muligt at få flere patienter sikkert hjem med faste planer for rehabilitering. Ikke kun sundhedsudvalget, men også det tværsektorielle udvalg sigter mod dette. Der er også gode tiltag i forhold til at vurdere kapaciteten på alle hospitaler i regionen, således at ledig plads bruges bedst muligt til at aflaste andre af regionens hospitaler, hvor der er risiko for overbelægning. Denne udnyttelse af flere hospitalers sengeressourcer må dog ikke være en fribillet til at flytte patienter hid og did. Som socialdemokrater har vi en klar holdning mod overbelægning, men vi har også en pligt til at bruge hospitalsafdelinger, personale og trængte budgetter på bedst mulig måde, og det er således fremadrettet en klar politisk opgave med et socialdemokratisk aftryk i regionen. 1813 er kommet for at blive 7
Der er sagt og skrevet meget om den nye akutordning, 1813. I dag er status, at halvdelen af de, der ringer, får hjælp inden for 3-4 minutter, og at 90 procent får det inden for cirka 10-12 minutter. Og svartiderne bør blive bedre. Men faktisk hører vi ikke megen kritik fra borgerne. Tværtimod. Akutberedskabets personale får ofte ros og glade tilbagemeldinger, og det gør de, fordi de mange, der ringer til 1813, bliver mødt med god og tryg rådgivning både på telefonen og hos det sundhedspersonale, der modtager dem på hospitalernes akutafdelinger. Kritikken af 1813 kommer mest fra en gruppe praktiserende læger, som er utilfredse med, at de ikke skal være de eneste, der kan lukke patienter ind i sundhedsvæsenet. Og dem, der skal betales for det. Men sandheden er, at så længe Praktiserende Lægers Organisation (PLO) ikke vil anbefale deres medlemmer at tage arbejde i regionens akutordning, så vil det tage lang tid, før vi kommer i mål med de servicemål, der er sat op for 1813. Og det er ikke ordentligt. Selvom der altså stadig er blæst om ventetider og manglende læger i akutordningen, så er den enstrengede akutordning kommet for at blive. Vi håber derfor, at det nye år vil bringe PLO og Region Hovedstaden tættere sammen i en god dialog, og at vi inden for de rammer, der allerede er sat, kan tale om, hvordan vi kan samarbejde om en løsning, der leverer den bedst mulige service til borgerne. Årlig revision af Hospitals- og psykiatriplanen Med Hospitals- og psykiatriplanen (HOPP 2020) blev hospitalsstrukturen og den overordnede fordeling af specialer og funktioner på hospitalerne fastlagt. Planen blev vedtaget i regionsrådet i 2011 og skal indfases frem mod 2020. Hvert år bliver HOPP 2020 dog revideret ud fra mulige ændringer i eksempelvis faglig udvikling, nye krav fra Sundhedsstyrelsen og ændringer i antallet af patienter, og i 2014 blev følgende derfor vedtaget: - Øjenoperationer flyttes fra Nordsjællands Hospital til Glostrup Hospital - Optageområdet for fødsler ændres således: - Lyngby-Taarbæk og Egedal kommuner flyttes fra Herlev Hospital til Nordsjællands Hospital 8
- Høje Taastrup, Albertslund og Glostrup kommuner flyttes fra Herlev Hospital til Hvidovre Hospital - Vanløse og Bispebjerg bydele flyttes fra Hvidovre Hospital til Herlev Hospital - Frederiksberg kommune flyttes fra Rigshospitalet til Herlev Hospital - Der etableres en samlet fællesvisitation af fødsler for alle fødesteder i regionen - Apopleksibehandlingen samles på de neurologiske afdelinger - Den planlagte urologiske udefunktion flyttes fra Hvidovre Hospital til Bispebjerg Hospital. Der planlægges og bygges på hospitalerne i Region Hovedstaden i disse år. Billedet her er fra rejsegildet i efteråret 2014 på Rigshospitalets nye patienthotel, som skal stå færdigt i oktober 2015. Spændende byggeri, der bliver dejligt. Her ses byggeriets projektdirektør Henrik Eriksen og formanden for den politiske følgegruppe for byggeriet på Rigshospitalet, Leila Lindén ved rejsegildet. Flere kræftpatienter kræver flere resurser Udfordringen er klar sundhedssektoren vil i fremtiden komme til at skulle behandle flere kræftpatienter, hvilket konkret skaber behov for 30 procent flere sengepladser frem til 2025. Patienter vil leve længere med flere kroniske sygdomme, heraf også kræft. Derudover er danske patienter for længe om at blive henvist og diagnosticeret med kræft og har dårligere overlevelseschancer end patienter i lande, vi gerne vil sammenligne os med. Derfor er det bare om at komme i gang. Jo før, jo bedre. 9
Kræftudvalget har valgt en målopfyldelse for kræftpakkeforløb på 90 %, velvidende det er ambitiøst, men for Socialdemokraterne var det vigtigt, at have det som sigte. Set i lyset af, at flere og flere vil få kræft de kommende år, bliver vi nødt til at være meget ambitiøse og indrette vores hospitaler til at kunne tage imod og behandle og pleje de mange flere kræftpatienter. Det spiller fint sammen med Regeringens målsætning om, at tre ud af fire kræftpatienter, skal være i live 5 år efter, de har fået en kræftdiagnose. Vi kan allerede se, at tallene for målopfyldelse er blevet væsentlig bedre, vi er på vej, men for kræft i æggestokkene og kræft i livmoderen halter vi stadig efter de øvrige regioner, og det vil vi gøre noget ved. Samtidig har regeringen en målsætning om, at almen praksis skal opdage kræftsygdomme tidligere og eksempelvis kunne henvise patienter med uklare symptomer direkte til undersøgelser på sygehusene. Det giver et stort pres på sygehusene, der i forvejen er særligt udfordret på kapacitet, og derfor har Socialdemokraterne i kræftudvalget argumenteret for at få afsat 25 millioner kroner i budgettet for 2015. Psykiatriudvalget arbejder for at inddrage patienter og pårørende Regeringens målsætning omkring sidestilling af somatik og psykiatri har været til stor hjælp, da indsatser over for mennesker med psykiske lidelser nu er med i alle aftaler på sundhedsområdet. Derudover arbejder vi for at inddrage patienter og pårørende i højere grad: Patientinddragelsesudvalget har mulighed for at præge arbejdet, blandt andet ved at blive indkaldt til møder i sundhedskoordinationsudvalget, hvor patienter og pårørende kan bidrage til sundhedsaftalerne. Repræsentanter fra psykiatriforeningernes fællesråd kan tage aktuelle emner op på et dialogforum med psykiatriudvalget. En succes, som videreføres i en mere intens udgave i forhold til tidligere, og som vi socialdemokrater har haft stor indflydelse på. 10
Sidst skal nævnes de brugerstyrede senge, som er et tiltag, der giver den psykisk sårbare mulighed for selv at lade sig indskrive uden at skulle visiteres. Resultatet er en kortere indlæggelse og mindre tvang. Erfaringen herfra er en stor succes. Øget stabilitet og afbureaukratisering i it-sektoren I året, der er gået, har Socialdemokraterne i IT- og afbureaukratiseringsudvalget fokuseret på at sikre stabilitet, så brugerne i opbygningen af arbejdsgange og behandlingsformer kan regne med de løsninger, CIMT (Center for It, Medico og Telefoni) leverer. Derudover har vi søgt at modernisere og konsolidere vores infrastruktur, bl.a. gennem implementering af den kommende It-Sundhedsplatform, ligesom vi er gået efter at skabe overblik og standardisere det medicotekniske udstyr i regionen. Socialdemokraterne har haft fokus på afbureaukratisering og på at afhjælpe problemer med for store krav til dokumentation og dobbeltdokumentation. Vi har arbejdet for en reduktion af lokale vejledninger og for fjernelse af overflødige, lokale registreringskrav. Slutteligt har vi arbejdet med informationssikkerhed, især med henblik på de juridiske rammer for anvendelse af sundhedsdata, den daglige varetagelse af informationssikkerhed i klinikker samt itunderstøttelse af arbejdet med informationssikkerhed. Wonderful Copenhagen i modvind Melodi Grand Prix 2014 blev en kunstnerisk succes, men også en økonomisk skandale. Vi har brugt mange kræfter på at rydde op, og her ved årsskiftet foreligger en genopretningsplan, som bl.a. betyder en ny ledelse. Det er der stærkt brug for, for tilliden til Wonderful Copenhagen har lidt et knæk, hvilket er meget beklageligt, da Wonderful Copenhagen, bortset fra Melodi Grand Prix, leverer gode resultater for turismen. Omsætningen for sektoren er på 35 mia. kroner, ligesom omkring 50.000 arbejdspladser 11
ligger her. Og det er vel at mærke arbejdspladser, der ikke kan flyttes til Polen. Derfor er turismen så vigtig for os socialdemokrater, og vi ved, at det ikke kommer af sig selv. Derfor er der brug for et slagkraftigt Wonderful Copenhagen. Flere arbejdspladser Hovedstadsregionen er kommet igennem krisen, hvis man ser på antal arbejdspladser, som i dag er på niveau med før krisen, men vi er ikke tilfredse. For andre dele af landet klarer sig ikke så godt, og vi må også sige, at andre storbyer som eksempelvis Hamborg og Stockholm løber fra os. Derfor er vi godt i gang med at lave en regional vækst- og udviklingsstrategi, hvor vi styrker indsatsen i samarbejde med kommuner, virksomheder og andre aktører. Flere unge skal ha en faglig uddannelse - nu! I 2020 vil vi mangle faglærte arbejdere som f.eks. elektrikere og VVS ere, og derfor har regionen indledt et tæt samarbejde mellem vores egen praktikpladsenhed og regionens administration for at se, hvilke muligheder der er for at ansatte tekniske lærlinge og elever på hospitalerne og andre regionale institutioner. Det betyder, at vi helt konkret vil udvikle nye modeller for uddannelsesaftaler. En praktikplads kan eksempelvis gå på tværs af hospitaler, ligesom man kan lave delaftaler, hvis der kun er plads til en del af uddannelsen et sted. Der er flere muligheder, som vi desværre ikke tidligere har været opmærksomme på. I det hele taget er det en stor udfordring for os at få flere unge til at tage en faglig uddannelse, og det er stadigvæk kun 14 procent af en ungdomsårgang, der i Region Hovedstaden søger ind på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Det er alt for få, men vi forventer os meget af den nye, målrettede indsats over for praktikanter og lærlinge fra de tekniske fag. 12
Der har desværre stået en del blæst omkring forskerne i regionen, og der skal ikke herske tvivl om, at vi ser på misbruget af forskningsmidlerne med alvorlige øjne. Det er ikke et ta selv bord for forskerne, og der bliver lavet om på procedurerne nu. Det glædelige, der er sket på forskningsområdet, er dels, at vi har fået 39 mio. kr. fra EU til tre specifikke forskningsprojekter, og dels at regionen selv har givet 25 mio. kr. til 21 avancerede forskningsprojekter på vores hospitaler. Lars Gaardhøj til DM i Skills, som er et Danmarksmesterskab i håndværk. Socialdemokraterne i regionen arbejder for flere praktikpladser. Tilfredshed med tiltag mod social dumping På handicapområdet er det blevet vedtaget at indføre brugerråd med handicaporganisationerne som de faste medlemmer og os politikere som tilforordnede efter behov. En god løsning, som også det tværsektorielle udvalg har arbejdet med og anbefalet. I erhvervsudvalget har det store emne været social dumping og kædeansvar. Trods storentreprenørernes modstand, har vi en god ordning på vores byggerier. De faglige 13
organisationer har udtrykt tilfredshed med det vedtagne. Venstre stemte imod i Regionsrådssalen, men det var nok af landspolitiske hensyn. Øresundskomiteens Udvalg for Miljø og Grøn Vækst har haft svenske og danske skoleelever i træning af miljørigtig madlavning og grønne affaldssorteringssystemer. Vi har arbejdet med profilering af elbiler på tværs af Øresund, og vi har i samarbejde med et privat firma præsenteret et meget miljøvenligt rengøringssystem af hospitalssenge. Det vil blive brugt i regionen og kan også eksporteres. Klimadagsordenen og den kollektive trafik skal styrkes Socialdemokraterne arbejder for, at hele regionen skal være en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet og med et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalt topniveau. Den socialdemokratiske gruppe har derfor stor fokus på klimaområdet, herunder den kollektive trafik. Vi har formandskabet i Klimapolitisk Forum, som er et samarbejde mellem Regionen og kommunerne. Skal vi nå vores mål om at være en grøn og innovativ metropol, så skal samarbejdet med kommunerne styrkes. Socialdemokraterne satser grønt til glæde for de kommende generationer 14
Vi har afsat penge til projektet Energirenoveringer i private boliger som led i regionens målsætning om udelukkende at anvende vedvarende energi i 2050. Energirenoveringer i private boliger skaber både mange grønne arbejdspladser og reducerer CO2-udledningen i alle regionens kommuner. Der er ingen tvivl om, at den kollektive trafik styrkes, når flere busser fremover skal administreres af regionen, men kortere transporttid, sammenhæng i drift og øget tilgængelighed for alle borgere i regionen kræver investering og tæt samarbejde mellem de forskellige aktører, DSB, Movia, Lokalbanen, Letbanen, Metro etc. Den kollektive trafik skal være attraktiv, hvis flere skal vælge at skifte bilen ud med rejsekortet. Det er vores dagsorden. 15
Den socialdemokratiske regionsrådsgruppe Maja Holt Højgaard Sophie Hæstorp Andersen - formand for Regionsrådet Flemming Pless Leila Lindén, gruppeformand Erik R.Gregersen Özkan Kocak Hanne Andersen 16
Per Seerup Knudsen Bodil Kornbek Susanne Due Kristensen Pia Illum Lars Gaardhøj Marianne Stendell 17