SANNE. hukommelsesstrategier og synskompenserende teknikker og har



Relaterede dokumenter
JEG ER IKKE UDUELIG. Nikoline i dag på at komme i vuggestuepraktik,

Tilbud til voksne med synsnedsættelser

Hvem henvender vi os til?

OBJEKTIVE YDELSER TIL ALLE KOMMUNER

NEURO VISION TECHNOLOGY, NVT

STU på Synscenter Refsnæs

TALE HØRE SYN I HADERSLEV KOMMUNE

Tilbud til børn med synsnedsættelser

Velkommen til workshop Synscenter Refsnæs Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Socialt Lederforum oktober

NEURO VISION TECHNOLOGY. Ny teknik træner brugen af halvsidigt syn efter hjerneskade

Vi hjælper dig. > Samtale og undersøgelse og tilrettelæggelse af kursusforløb

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

STU på Synscenter Refsnæs

SYNSPROGKULTUR. Til dig, der har nedsat syn og dansk som 2. sprog

Synsrådgivning for Skolebørn og Unge

Alle har ret til et arbejdsliv Beskæftigelsesrettet hjerneskaderehabilitering

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Velkommen til temamøde

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning

PÆDAGOGISK DIPLOM UDDANNELSE

Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner

Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV. Center for Kommunikation

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

1 Afprøvning af hjælpemidler og forbrugsgoder til svagsynede og blinde

- en del af EKKOfonden BOTILBUD MARIAGER FJORD BOTILBUDDET ROSENDAL 1

SYNS-HJERNESKADEKURSUS

STU IBOS. og andre tilbud til unge med et synshandicap. STU.indd 1 14/08/11 21:06:52

- en del af EKKOfonden SÆRLIGT TILRETTELAGTE TILBUD I HELE LANDET ALTERNATIVET 1

Synscentralen Vordingborg

Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014

- en del af EKKOfonden STØTTE I EGET HJEM STØTTE I EGET HJEM 1

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

Høreområdet - vejledning/rådgivning

Afasi, dysartri og kognitive vanskeligheder

Synscenter Refsnæs Ydelser under KaS

- en del af EKKOfonden BOTILBUD PÅ SYDSJÆLLAND BOTILBUDDET ATTERBAKKEN 1

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1

CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE

ERHVERVET HJERNESKADE

Kalundborg Kommunes Integrationspolitik

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Storskoven STU

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

Efterskolen på Refsnæs

RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse

Efterskolen på Refsnæs

HARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

Servicedeklaration for Center for Kommunikation og Undervisning (CKU) Skive-Viborg

OM OVERGANGEN FRA BARN TIL VOKSEN

Kurser på Synscenter Refsnæs. Udredning og Specialrådgivning

Rådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Østergade Aabybro Tlf

Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring

Børneungecenter for Rehabilitering

Transkript:

OM INSTITUTTET IBOS har Danmarks højeste faglighed inden for rehabilitering og uddannelse af mennesker med nedsat syn og blindhed. Det sikrer en specialiseret og ICF-baseret hjælp til borgere, kommuner og synsprofessionelle. 1

SANNE Sanne er 45 år og arbejder som lærer, selv om hun for to år siden fik en blodprop, en mindre hjerneskade og mistede en del af synet. Men det er hårdt at klare både elever, forældre og kolleger, så nu har hun fået et års orlov. Sanne kommer via sin kommune til Instituttet og en specialiseret udredning, der fører til et synshjerneskadeforløb. Hun lærer hukommelsesstrategier og synskompenserende teknikker og har samtaler med IBOS neuropsykolog. I samtalerne går det op for hende, hvor mange udfordringer hun har, og Sannes umiddelbare reaktion er at forlade arbejdsmarkedet. IBOS opfordrer hende til at se tiden an, og langsomt får Sanne mere overskud. Hun lærer at færdes sikkert, læse og skrive med digitale hjælpemidler og begynder at væve og synge. Sannes mand og børn får også hjælp til at forstå hendes situation. Tre måneder før orloven slutter, regner IBOS socialrådgiver ud, at familien må sælge huset, hvis Sanne siger op. IBOS foreslår, at hun vender tilbage til sin arbejds plads i en ny funktion, og skolen siger ja. I dag har Sanne flere timer i håndarbejde, der kræver mindre koordination end klasse undervisning, og al forældrekontakt er overladt til kollegerne. 2

GARANTI FOR EKSPERTISE Udredning, rådgivning, undervisning og uddannelse af unge og voksne med særlige og komplekse synsproblematikker er kerneopgaverne for Instituttets mere end 100 højt specialiserede fagmedarbejdere. Instituttet for Blinde og Svagsynede er det sted i Danmark, der altid kan hjælpe, når en blind eller svagsynet står i en situation, man ikke kan håndtere lokalt, eller som kræver helt særlig viden. Cirka halvdelen af landets 6000 voksne under 65 år med nedsat syn eller blindhed har flere funktionsnedsættelser og ofte så komplekse og individuelle problematikker, at der er brug for højt specialiseret fagkundskab. Det er netop Instituttets styrke. Mere end 100 medarbejdere har tilsammen solid teoretisk viden og praktisk erfaring med alt fra specialiseret udredning, rådgivning og rehabilitering til specialtilrettelagte erhvervsuddannelser og undervisning i hjælpemidler og metoder, der kompenserer for synstab. Alle arbejder tværfagligt, koordineret og ICF-baseret med fokus på den enkeltes behov og metoder. Desuden samarbejder IBOS med Kennedy Centret om øjenlægelige og optiske undersøgelser. SPECIALISERET UDREDNING Når en øjensygdom eller øjenskade pludselig eller gradvist ødelægger synet, forandres tilværelsen. Hvordan skal man nu læse avis, skrive mails, tage bussen og lave mad? Og kan man arbejde og klare en uddannelse? Svarene kræver typisk en grundig og specialiseret udredning af den enkeltes situation, og hvad der skal til for at leve så normalt som muligt. Det kan Instituttets socialrådgivere, læsekonsulenter, ergoterapeuter, IKT-konsulenter og jobkonsulent hjælpe med. De undersøger f.eks. hvilke hjælpemidler, der er nødvendige for at kunne kommunikere med omverdenen, passe sit hjem og et job. De kan også hjælpe med at få bevilget den nødvendige hjælp, installere relevante IT-programmer og undervise i kompenserende teknikker. Instituttets Specialrådgivning tæller bl.a. Læsesynsklinikken, Erhvervsservice og Akuttjenesten, der tager ud til mennesker, som lige har mistet synet. Alle kommuner kan frit 3

henvise borgere i den erhvervsaktive alder til specialudredning på IBOS. KOMPLEKSE PROBLEMATIKKER Samtaler og kortvarig rådgivning er sjældent nok, når man er nyblind, har en hjerneskade, er udviklings hæmmet eller en baggrund som indvandrer eller flygtning. Så er der brug for en mere kompleks indsats, der trækker på flere specialiserede kapaciteter. Instituttets individuelle forløb tilrettelægges altid efter den enkeltes behov, men de fleste har gavn af at være sammen med andre i samme situation, og at lære mobility, ADL og IKT-hjælpemidler. Mobility er træning i teknikker til at færdes ude og inde, gå med den hvide stok og få hjælp af en ledsager. ADL handler om metoder og hjælpemidler til at lave mad, spise, gøre rent, vaske og stryge, 4 når man har begrænset syn. Og i IKT-undervisningen lærer man at bruge f.eks kompenserende IT-programmer, forstørrelsesapparat og mobile lydafspillere. Instituttets forløb for nyblinde fokuserer desuden særligt på støtte til psykologisk at acceptere sit nye vilkår, genoprette tilliden til sig selv og turde tro på, at man igen kan få et aktivt og meningsfyldt liv. Forløbet for synshjerneskadede giver også mulighed for at få neurologiske test, lære den særlige NVT-teknik og blive bevidst om sine egne ressourcer og muligheder. Mens forløbet SynSprogKultur specifikt handler om at lære dansk, få indsigt i dansk kultur og blive integreret i både det danske samfund og de seendes verden. Derudover har Instituttet en Aktivitetsgruppe og beskyttet beskæftigelse til voksne med flere

funktionsnedsættelser, der også kan bo permanent på IBOS. ERHVERVSUDDANNELSER To ud af tre blinde eller stærkt svagsynede under 40 år er på førtidspension eller kontanthjælp. Men sådan behøver det ikke være. Instituttet har Danmarks eneste erhvervsuddannelser, der er særligt tilrettelagte for mennesker med synsnedsættelse. Man kan bl.a. uddanne sig til massør, organist og kirkesanger eller inden for telemarketing og telefonisk kundeservice, og flere undersøgelser dokumenterer, at uddannelserne fører til beskæftigelse. Så det betaler sig økonomisk for samfundet på lang sigt, når der er vilje til at investere på kort sigt. Alle Instituttets uddannelser er individuelt tilrettelagte. Man inddrager de nødvendige hjælpemidler, veksler mellem eneundervisning og holdtimer, og kommer i praktik i realistiske arbejdssituationer. Uddannelserne tager desuden højde for, at erhvervskompetencer også kræver personlig udvikling og socialt fællesskab med andre. Uddannelserne er for alle uanset, om man aldrig har været på arbejdsmarkedet, har brug for at skifte spor eller få hjælp til at blive i et eksisterede job. 5

TILBUD TIL ALLE UNGE Mange unge med nedsat syn slutter deres skolegang i folkeskolen. Social isolation, mangelfuld specialpædagogisk støtte og huller i fagligheden er nogle af forklaringerne på, at de bliver tabt i overgangen til en ungdomsuddannelse. På Instituttet kan de mest velfungerende unge få studievejledning, hjælpemidler og gode råd om bl.a. studieteknik, så de umiddelbart kan klare en ordinær uddannelse. Andre har brug for en komprimeret indsats for at udvikle sig fagligt, socialt og personligt og lære f.eks mobility eller kompenserende IT-programmer, før de kan begynde en almindelig uddannelse. Unge med særlige behov kan tage hele eller dele af en STU i et trygt miljø med andre unge med nedsat syn. STU en kombinerer almindelige skolefag med synskompenserende undervisning og lægger vægt på, at man udvikler sig socialt og personligt, lærer at acceptere sit synshandicap og får venner, så man bliver i stand til at leve et meningsfuldt og selvstændigt voksenliv. Alle unge med nedsat syn og psykosociale problemer kan desuden få samtaler med Instituttets psykologer, neuropsykolog og psykiater, og det samme kan pårørende og professionelle som UU-vejledere, SPS-vejledere og PPR-medarbejdere. VIDEN TIL SYNSPROFESSIONELLE Supervision, konsulenthjælp, korte kurser og undervisning på diplomniveau. Fagpersoner fra hele landet kan gøre brug af Instituttets højtspecialiserede praktiske og teoretiske viden for at blive bedre rustet til et job, hvor man møder mennesker med nedsat syn og blindhed. Instituttet underviser hvert år synsprofessionelle fra hele landet i emner som mobility, ADL, optik og oftalmologi, aldring og synsnedsættelse, belysning, rehabilitering og krisepsykologi. Derudover kan alt fra kommuner, skoler og kommunikationscentre til museer og virksomheder få faglig vejledning af Instituttets medarbejdere på specifikke områder. Instituttet arrangerer også konferencer og seminarer med førende forskere og praktikere, som Instituttet har kontakt med via sit omfattende samarbejde med danske og internationale kapaciteter. 6

CHRISTIAN Christian er 35 år og fyret fra sit job som leder i Netto. Hans syn er gradvist forværret siden en gammel nethindeløsning for 15 år siden, og nu er han næsten blind på venstre øje og ser dårligt på det højre. Christians kommune henviser ham til erhvervsrådgivning og udredning på IBOS. Det bærer dog ikke frugt, for han er begyndt at drikke, siden han mistede kon takten med arbejdsmarkedet og kollegerne. En samtale med IBOS psykiater peger dog på at Christian har en depression, som han dulmer med alkohol. Depressionen skyldes bl.a. modvilje mod at acceptere, at han kan mindre end tidligere på grund af synet. Psykiateren sætter Christian i medicinsk behandling og IBOS holder kontakt med ham. Han erkender langsomt, at han ikke kan passe et fuldtidsjob på ordinære vilkår men alligevel har brug for noget at stå op til. IBOS hjælper med at beskrive Christians nye arbejdsevne, så han bliver godkendt til fleksjob. Cirka et år efter sit første møde med IBOS, er Christian tilbage i et nyt job i Netto. 7

VIDSTE DU AT Foto: Anders Clausen, Simon Klein. Design: Lower East. Trykt maj 2013 Alle kommuner i Danmark frit kan henvise borgere i den erhvervsaktive alder til specialudredning på Instituttet? Det sker allerede 2-300 gange hvert år. Nogle af Instituttets ydelser er takstbaserede, mens andre er gratis, fordi de dækkes af objektiv finansiering? Hjerneskadede med halvsidigt syn kan lære at færdes sikkert på egen hånd efter cirka 20 timers træning på IBOS NVT-klinik? De specialtilrettelagte uddannelser på IBOS ofte fører til, at en person med nedsat syn får et ordinært eller støttet job? STU IBOS både er en 3-årig ungdomsuddannelse og kortere moduler for unge med nedsat syn i kombination med f.eks. autisme, ADHD eller hjerneskade? Et intensivt rehabiliteringsforløb med undervisning i bl.a. mobility, ADL og IKT er afgørende for, at man kan klare sig selv efter et synstab? Instituttets Hjælpemiddeludstilling gerne deler sin viden om praktiske og elektroniske hjælpemidler på synsområdet? Medarbejdere fra hele landet kan få specialviden på Instituttets uddannelser for synsprofessionelle? Instituttet har ansat 29 forskellige faggrupper, som samarbejder om at sikre helhedsorienteret rehabilitering? Instituttet for Blinde og Svagsynede Rymarksvej 1 2900 Hellerup ibos@ibos.dk www.ibos.dk tlf. 39 45 25 45