DET KONGELIGE BIBLIOTEK FORSKNINGSAFDELINGEN J.nr. 16/01074 Forskningsplan for Det Kongelige Bibliotek 2016-2019 Det Kongelige Biblioteks opgave som forskningsinstitution er fastlagt i Lov nr. 224 af 27. marts 1996 om forskning ved arkiver, biblioteker, museer m.v. Loven gælder for institutioner under Kulturministeriet, hvor forskning er en væsentlig forudsætning for varetagelsen af institutionens hovedopgave, herunder Det Kongelige Bibliotek, jvf. også Kulturministeriets Bekendtgørelse nr. 586 af 8. juli 1997 om institutioner omfattet af lov om forskning ved arkiver, biblioteker, museer m.v. Forskningsplanen 2016-2019 sigter på: at fokusere og synliggøre indsatsen inden for satsningsområderne (jfr. 1.1.); at udnytte den opbyggede fagekspertise og det tværinstitutionelle kontaktnet, herunder at intensivere samarbejdet med institutter og forskere på Københavns Universitet og andre kulturarvsinstitutioner; at tiltrække eksterne forskningsmidler; at tilføre relevante forskningsprojekter til domicilering på Det Kongelige Bibliotek; at få ansat eller tilknyttet ph.d.-stipendiater inden for et eller flere af satsningsområderne i det omfang, det er muligt. 1. Mål og strategi Forskningen skal såvel understøtte som udvikle nationalbibliotekets samlede virke inden for indsamling, bevaring og formidling, samt bidrage til at profilere Det Kongelige Bibliotek. Udgangspunktet er, at forskningen skal udføres efter anerkendte kvalitetsnormer for forskning;
etablere og fastholde tætte relationer mellem biblioteket og forskningsmiljøer på universiteter og kulturarvsinstitutioner til gavn for forskningskvaliteten og for nationalbibliotekets samlede virksomhed; gennem forskningsformidling bidrage til bibliotekets synlighed i offentligheden. Forskningen ved Det Kongelige Bibliotek indgår som et centralt element i institutionens image som nationalbibliotek. Det Kongelige Bibliotek er stedet, hvor man på relevante fagområder umiddelbart kan forvente at finde den højeste ekspertise, når man henvender sig. Det Kongelige Bibliotek er en institution med forskning på højt niveau, hvilket gør institutionen til en attraktiv samarbejdspartner. Det er en position, som biblioteket agter at fastholde i de kommende år. Forskningsmedarbejderne bidrager både til en kvalificeret samlingsopbygning og samlingsbevaring, hvad enten materialerne er i fysisk eller elektronisk form. Det er forskningsmedarbejderne, der ikke alene er med til at stille samlingerne til rådighed for andre, men også ved egen forskning formidler eksempler på samlingernes mangfoldighed og deres kulturelle og forskningsmæssige værdi. Førstehåndskendskabet til samlingerne, samt evnen til videnskabelig håndtering af dem, gør forskningsmedarbejderen optimalt rustet til at betjene både den specialiserede bruger og til at vejlede studenter og andre benyttere på alle niveauer. Biblioteket kan kun sikre sig fremtidig vidensdeling med andre nationale og internationale forskningsinstitutioner ved at have egne forskningsmedarbejdere, der i første linje er med til at tackle de udfordringer, som moderne forskningsinstitutioner i fællesskab står overfor. 1.1. Satsningsområder Følgende forskningsfelter er udvalgt som strategisk vigtige for Det Kongelige Bibliotek: De humanistiske fagområder med særlig vægt på forskning vedrørende o Bog-, biblioteks-, litteratur- og lærdomshistorie; o Musik- og teatervidenskab; o Dansk historie, med særligt fokus på biografien og kommenterede kildeudgaver; o Dansk fotohistorie og historisk kartografi; o Kulturstudier. Side 2
Bevaring af fysiske samlinger med særlig vægt på forskning vedrørende bevaring af papir, fotografi, bogbind, dvs. bevaring i ordets bredeste forstand, herunder de processer, der er nødvendige for at sikre og formidle samlingerne. Bevaring af digitale samlinger med særlig vægt på forskning vedrørende bevaring af bitstrømme og fremadrettet fortolkning af bitstrømme, dvs. bevaring i ordets bredeste forstand, herunder er også de processer og de teknologier, der er nødvendige for at sikre og formidle samlingerne, samt støtte forskere i at fremfinde relevant materiale. Ved besættelse af ledige stillinger i nationalbiblioteket skal det tilstræbes at fastholde og fokusere de forskningsbaserede opgaver og funktioner. Biblioteket ønsker at deltage i forskeruddannelsen inden for sine forskningsfelter og at ansætte ph.d.-studerende på de områder, hvor biblioteket er hovedaftager af disse kompetencer, og hvor det ikke vil være muligt at rekruttere forskere med sådanne kompetencer. Konkret indebærer det, at biblioteket fra 2016ff. med støtte fra Kulturministeriets Forskningsudvalg og Roskilde Universitet har oprettet et ph.d. stipendium med emnet dansk satiretegning. Endvidere tilknyttes eksternt finansierede ph.d.er. Dansk Center for Musikudgivelse fortsætter sin forsknings- og udgivelsesvirksomhed, idet der er tilvejebragt eksterne midler til en fortsættelse af centrets virke til og med 2019. 1.2. Forskningspublikationer Der sigtes mod i perioden 2016-2019 at fastholde det forskningsvolumen, som er opnået i perioden 2012-2015 inden for de ovenfor anførte forskningsfelter samt et publiceringsniveau svarende til forrige periodes, dog med forbehold for virkningen af de for 2016-2019 af Kulturministeriet meddelte nedskæringer. Det Kongelige Bibliotek anvender peer review-instituttet og andre former for kvalitativ forskningsevaluering på linje med de øvrige forskningsinstitutioner under Kulturministeriet. Det Kongelige Bibliotek agter fortsat at udgive den videnskabelige skriftserie Danish Humanist Texts and Studies (siden 1990 med forløber), den videnskabelige årbog Fund og Forskning i Det Kongelige Biblioteks Samlinger (siden 1954), samt det populærvidenskabelige kvartalstidsskrift Magasin fra det Kongelige Bibliotek (siden 1986 med forløber), foruden værker og kildeudgaver i elektronisk form. Side 3
1.3. Forskningsformidling Det Kongelige Bibliotek lægger stor vægt på, at forskningens resultater formidles til en bredere kreds end den snævrere målgruppe af specialister og andre forskningspeers inden for forskernes egne forskningsområder og specialer. Større afsluttede projekter, der omsættes i monografier eller større tidsskriftafhandlinger i videnskabelige tidsskrifter, f.eks. i årbogen Fund og Forskning i Det Kongelige Biblioteks Samlinger, bør også formidles i forskningspopulariserende/populærvidenskabelige artikler sigtende på et bredere publikum, f.eks. i Magasin fra Det Kongelige Bibliotek, i foredrag i kulturformidlende sammenhæng, på institutionens hjemmeside og forskningsformidlende platforme som videnskab.dk samt i udstillingssammenhæng, herunder mindre udstillinger i relation til aktiviteter i Dronningesalen m.v. Kulturafdelingen forestår i samarbejde med Forskningsafdelingen den praktiske afvikling af forskningsformidlende aktiviteter i form af f.eks. foredragsserier, debatarrangementer etc., mens Forskningsafdelingen med Kulturafdelingen som operatør tilrettelægger faglige og videnskabelige konferencer etc. Domicilerede forskere skal som udgangspunkt inddrages og forpligtes i denne sammenhæng i det omfang, der er muligt og relevant i forhold til forskningsprojekternes afvikling. 2. Konkrete forskningsprojekter Med udgangspunkt i den lagte strategi og på grundlag af de tildelte ressourcer udarbejdes en samlet forskningsplan for planperioden samt årlige forskningsplaner for hver enkelt forsker i årene 2016-2019, ligesom institutionsprojekterne, som de foreligger nu, indpasses i planen. Forskningen afrapporteres konkret i institutionens Årsberetning og på et overordnet niveau i Årsrapporten. De ansatte forskere anvender deres forskningstid i henhold til deres ansættelsesvilkår eller arbejdsopgaver. Valg af forskningsemner skal have relation til satsningsområderne i forskningsplanen. Institutionen griber ellers ikke ind i den enkeltes valg af emner i den normerede forskningstid, men der aftales løbende i forbindelse med særlige satsninger bundne forskningsopgaver. Det fremgår af de foregående forskningsårsberetninger, at Det Kongelige Bibliotek lægger vægt på både de mangfoldige enkeltprojekter og de store værkudgivelser, der kræver koordineret samarbejde internt og eksternt, herunder internationalt. Sidstnævnte løses mest hensigtsmæssigt i institutionsregi, hvor organisation, faciliteter og erfaring er til stede. Side 4
Et antal forskningskompetente medarbejdere og afdelingsledere er ansat uden for stillingsstrukturen. De vil som hidtil fra tid til anden kunne frigøres til forskningsopgaver. Det sker via puljer, fondsmidler, afdelingsaftaler eller på eget initiativ. Sådanne aftaler og initiativer vil for perioden 2016-2019 fortsat blive rettet mod forskningsplanens satsningsområder. Herudover har bibliotekets øvrige ansatte med akademiske kompetencer på lige fod med bibliotekets forskningsansatte mulighed for at søge gennemførelse af forskningsprojekter via interne og eksterne puljer og fonde. 3. Forskningens finansiering I planperioden vil biblioteket årligt anvende godt 1 % af finanslovsbevillingen til forskningsformål. Endvidere vil biblioteket fortsætte den eksternt finansierede forskning ved at færdiggøre de igangværende projekter og ved at søge om midler til iværksættelse af nye projekter samt ved at domicilere eksterne forskere, sidstnævnte dog på ændrede betingelser. Der vil blive søgt EU-midler gennem internationalt koordinerede ansøgninger, når mulighed viser sig. Rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Det Kongelige Bibliotek for 2016-2019 indebærer ingen forøgelse af forskningsressourcerne for 2016-2019, og de i 2016 udmeldte besparelser vil også ramme forskningsområdet, herunder domicileringsordningen Der planlægges med følgende samlede forskningsvolumen omregnet til forskningsårsværk: Årsværk 2016 2017 2018 2019 Ordinær finanslovsbevilling 4,00 4,00 4,00 4,00 Eksternt bidrag til samfinansieret forskning 4,25 3,00 2,00 Domicileret forskning 10,00 5,00 5,00 5,00 Dansk Center for Musikudgivelse*) 3,42 3,42 3,42 I alt 22,67 15,42 14,42 9,00 *) Eksternt finansieret. Der søges årligt via fonde et millionbeløb til forskningspublicering. Beløbene varierer i sagens natur betydeligt fra år til år. Der forventes ved fortsat målrettet ansøgningsvirksom- Side 5
hed skaffet de nødvendige midler til publicering af de forskningsprojekter, der bliver færdige i planperioden. Det vil ske trods den stærkt forringede mulighed for at søge offentlige midler til forskningspublicering. Sideløbende intensiveres den digitale publicering. 4. Forskeruddannelse Det Kongelige Bibliotek deltager i forskeruddannelse på de vilkår, der er beskrevet i afsnit 1.1. Er det muligt gennem støtte eller domicilering at tilknytte ph.d.-studerende inden for den emnekreds, som indgår i bibliotekets satsningsområder, ser biblioteket gerne antallet af ph.d.-studerende øget. Det Kongelige Bibliotek vil knytte sine ph.d.-stipendiater til den forskningsinstitution, dansk eller udenlandsk, der i hvert enkelt tilfælde er mest relevant for den pågældende stipendiat. 5. Forskningsmiljøet Der lægges vægt på, at forskerne samarbejder internt, men det er samtidig nødvendigt, at alle forskere har en udadvendt aktivitet, hvor den enkelte forsker etablerer og vedligeholder faglige forbindelser og personlige netværk inde for sit forskningsfelt. Adskillige deltager i etablerede faglige netværk, nationalt og/eller internationalt, og alle tilskyndes dertil. Musik- og Teatersamlingen har sammen med Dansk Center for Musikudgivelse udviklet sig til et centrum for musikforskning i Danmark med et netværk, der omfatter næsten alle institutioner inden for den klassiske og moderne kompositionsmusik. Centret er udgangspunktet for en række større og mindre initiativer i de kommende år. Forskningsmiljøet udvikles og inspireres gennem deltagelse i eksterne aktiviteter og ved afholdelse af faglige seminarer på institutionen, hvor eksterne forskere indbydes til deltagelse. Der er sat midler af, så institutionen kan afholde et antal seminarer ved ekstern finansiering. Gennem tildeling af interne rejsemidler og ved ansøgning om eksterne søges løbende rejst de midler, der skal til for at bringe forskerne ud i kortere eller længere perioder. I tilknytning til netværksengagementerne tilstræbes etablering af en udvekslingsordning med andre forskningsinstitutioner, herunder forskningsbiblioteker, for en kortere eller længere periode (fra 1 md. til ½ år), hvorved vidensdelingen med attraktive samarbejdspartnere sættes i system. Side 6
5.1. Domicileret forskning Domicilerede forskningsprojekter tiltrækkes gennem et attraktivt og alsidigt forskningsmiljø og rådighed over relevante foredrags-, læsesals-, kontor- og IT-faciliteter. Der vil udelukkende blive tilknyttet eksterne forskningsprojekter, herunder fondsfinansierede projekter, inden for institutionens satsningsområder. Domicilering af forskningsprojekter initieres enten gennem henvendelse fra Det Kongelige Bibliotek til relevante forskere eller institutioner eller ved ansøgninger fra udefra kommende forskere om domicilering ved Det Kongelige Bibliotek. Der indgås en kontrakt i hvert enkelt tilfælde. Der vil være tre kategorier af domicileret forskning: (1) Eksternt finansierede projekter initieret af Det Kongelige Bibliotek, hvor forskeren for en tidsbegrænset periode ansættes og sidestilles med fastansatte forskere inden eller uden for stillingsstrukturen; (2) Eksterne forskningsprojekter samfinansieret mellem Det Kongelige Bibliotek og en anden institution og/eller fond, hvor vilkår og finansiering aftales konkret; (3) Eksternt initierede projekter, der finansieres fuldt ud udefra med administrationsgebyr til Det Kongelige Bibliotek. Det Kongelige Bibliotek vil videreføre en domicileringspolitik, hvor det tilstræbes, at antallet af domicilerede forskere er mindst lige så stort som antallet af fastansatte. Det vil sikre den nødvendige volumen, kvalitet, fornyelse og inspiration til gavn for forskningsmiljøet og til umiddelbar nytte for bibliotekets service over for universitet, forskningsinstitutioner og andre avancerede brugere. For at sikre integrationen mellem fastansatte og domicilerede forskere stilles der krav om, at alle deltager på lige fod i formidlingsarrangementer og -aktiviteter som foredragsrækker, seminarer o. lign., ligesom der gennemføres tilbagevendende tværfaglige aktiviteter af interesse for hele gruppen. Seminarer og foredragsrækker med fællestemaer vil både være med til at gøre forskergruppen til et team og tilføre den kvalifikationer til institutionens fordel. Side 7
6. Forskningsorganisation og statslig finansiering Forskningen ved Det Kongelige Bibliotek er placeret i Nationalbiblioteket og er herunder todelt organiseret, hvor de fastansatte forskere er ansat i Nationalbibliotekssamlingen, mens de domicilerede forskere og DCM som særlig forskningsenhed hører under Forskningsafdelingen. Det Kongelige Bibliotek har som følge af sine formål, organisation og faciliteter særlige erfaringer og kompetence i at organisere store, herunder i sagens natur langvarige, nationale forsknings- og udgivelsesprojekter inden for humaniora, som andre institutioner enten ikke egner sig til eller ikke ønsker at prioritere, bl.a. p.g.a. lange tidshorisonter og en vanskelig planlægnings- og styringsproblematik. En løsning herpå har derfor ofte i fortiden været en midlertidig selvstændig institutionsdannelse, f.eks. som centre, hvilket i dagens situation ofte forekommer uhensigtsmæssigt. 7. Ligestillingsstrategi Biblioteket tilstræber større ligestilling på området dels ved i stillingsopslagene at opfordre begge køn til at søge forskerstillinger på Det Kongelige Bibliotek, dels ved at tilstræbe en så vidt mulig ligelig repræsentation af kvinder og mænd i bedømmelsesudvalg, forskningsfaglige råd og nævn m.m. Side 8
Forskningsplan 2016-2019 Bilag: Planer for de enkelte forskere Mette Kia Krabbe Meyer 2016 På flugt fra krigen. Cand.mag. Ingeborg Stemanns dokumentation af russiske krigsfanger i Danmark under Første Verdenskrig 2016-2018 Postkort fra Paradis. Det tidligere Dansk Vestindien i visualitetshistorisk perspektiv 2018-2019 Forskningsprojekt om Erik Helmer-Petersen Stig Svenningsen 2016 Performativ kartografi 2016-2017 Historiske flyfoto som kilde til landskabets tilgængelighed 2016-2017 Læring af krig kartografiens betydning for militær føring under de Slesvigske Krige 2018-2019 Cartography and Military Spaces Erik Petersen 2016 Absalons testamente og læsning af romerske klassikere i Danmark omkring år 1200 2016-2017 Luther, Erasmus og Thomas More: teologi, humanisme og utopi i Reformationstiden 2016-2018 Om opbygningen af Det Kongelige Biblioteks samlinger af middelalderlige håndskrifter ca. 1650-1750 2016-2019 Erasmus Roterodamus (biografi) 2016-2019 Om tabte og bevarede kilder til Erasmus værk, biografi og selvbiografi 2017-2018 Karolingisk skriftkultur i Danmark Thomas Hvid Kromann 2016 Arkiveringen af det simultane. Forskydninger og udvidelser af det litterære felt i en digital sam- og eftertid. 2016 Boghistorie og kunstnerbøger 2016-2017 Asger Jorn og Guy Debords bogpraksis (2015-2017) 2017-2019 Det moderne litteraturarkiv (2017-2019) 2018 Kunstnertidsskrifter Anders Toftgaard 2016 Graffigny-receptionen i Danmark 2016 Fronden betragtet i Trykkefrihedens skær. Luxdorph som læser af Gabriel Naudés dialog Mascurat 2016 Fyrstebibliotekers skæbne, menigmands læsning og bogomslagets betydning. Tendenser i boghistorisk forskning i Danmark 2016 Otto Thotts bibliotek: Bogbind fra Otto Thotts bibliotek i S-30-samlingen
2017 Otto Thotts bibliotek: Det nyopdagede inkunabelkatalog i det norske nationalbibliotek 2018 Otto Thotts bibliotek: Hvor købte Otto Thott bøger? 2019 Otto Thotts bibliotek: Hvem købte bøger fra Otto Thotts bibliotek? Alette Scavenius 2016 Theatre Systems in Denmark 2016 Not for Pleasure Alone. The Dramatic Societies and the Theatre Craze 1770-1850 and their Importance for the Occurrence of Private Theatres in Denmark 2016 Magiens Huse og borgmestermausolæer eller templer for Thalia? Indledende teoretisk kapitel til Magiens Huse 2017 Dramaturgisk og sociologisk analyse af Det Kongelige Teaters arkitektur og ikonografi 2017-2019 Modelteatre Claus Røllum-Larsen 2016 Louis Glass. En glemt dansk komponist. Musikværkerne 2017 Louis Glass. En glemt dansk komponist. Biografi og værkfortegnelse 2018 Louis Glass. En glemt dansk komponist. Udenværkerne 2018-2019 Udvalgte musikalske miljøer i Roskilde Henrik Smith-Sivertsen 2016-2017 RAMUND Radiomusikhistorie 2016-2019 De danske hitlisters historie. 2016-2019 Populærmusikkens sprog i Europa efter Anden Verdenskrig. Jens Henrik Koudal 2016-2017 Musikkens betydning i danske selvbiografier. 2016-2017 Musikkultur på en større sjællandsk gård 2016-2018 Oversættelse til engelsk og udgivelse af bogen For borgere og bønder. Stadsmusikantvæsenet i Danmark ca. 1660-1800 Lene Vinther Andersen 2016-2018 Iscenesættelse af fortiden om folkemindesamleren og forfatteren Helene Stranges liv og forfatterskab Caroline Nyvang 2016-2017 Mindekultur i nettet, danske virtuelle sorgpraksisser, 2005-15. Forskningsprojekt med afsæt i netarkivet.dk. 2016-2017 Danske kogebøger 1616-2016 2017-2019 The Humanities through the Lenses of Big Data Marianne Holm Pedersen 2016 Hverdagens tro og magi i Skandinavien
2016 Becoming Muslim in a Danish Provincial Town 2016-2017 Rituals of migration 2016-2017 Field Notes from a Field of Notes: Anthropology and Archives 2017-2019 Udvikling af nyt projekt: Venligboerne Ulla Bøgvad Kejser (nyansat i seniorforskerstilling 2016) 2016 Internationale bevarings- og beredskabsplaner for dokumentaristisk kulturarv 2016 Udvikling af seniorforskerprojekt for perioden 2017-19 2017-19 Seniorforskerprojekt i henhold til plan John T. Lauridsen 2016 Regeringen Scavenius 1942-43. En dokumentation 2012-17 Hitlers mænd i Danmark. Antologi 2013-19 Tema: Tysk besættelsespolitik i Danmark 2016-17 Vilhelm Bergstrøms dagbog 1939-45 2016-17 Marselis-konsortiet 2016-17 Werner Bests korrespondance bd. 11