Strategi for forskning i Hjerte-lungekirurgisk afdeling for perioden

Transkript

1 Strategi for forskning i Hjerte-lungekirurgisk afdeling for perioden Baggrund. Aalborg sygehus opnåede i år 2003 status som universitetssygehus, og Aalborg Sygehus har siden været en del af Århus Universitetshospital. Per 1. januar 2013 ophører tilknytningen til Aarhus Universitetshospital, og Aalborg Sygehus tilknyttes i stedet Aalborg Universitet. Forskning og forskningsledelse vil være et fortsat væsentligt element med henblik på at fastholde og udvikle Aalborg Sygehus som et selvstændigt Universitetshospital. Alle afdelingen på Aalborg Sygehus skal formulere en egen forskningsstrategi, som kan understøtte sygehuset overordnede forskningsstrategi for perioden Som et led i forskningsorganisationen på Aalborg Sygehus, er der udpeget forskningsansvarlige læger i alle afdelinger. Nedenfor beskrives det initiale og fortsatte strategiarbejde vedrørende udvikling af forskningen i Hjerte-Lungekirurgisk afdeling på Aalborg sygehus. Beskrivelse af Hjerte-lungekirurgisk afdeling Hjerte-Lungekirurisk afdeling varetager den kirurgiske behandling og pleje ved al voksen hjertekirurgi i Region Nordjylland i et formaliseret samarbejde med Skejby Sygehus. Der foretages ingen transplantationer. Afdelingen varetager desuden den kirurgiske behandling af maligne og benigne lidelser i lunger og esofagus. Esofaguskirurgien foregår i et tæt samarbejde med kirurgisk gastroenterologisk afdeling A. Strategiarbejdet. I 2004 blev den første forskningsstrategi for Hjerte-lungekirurgisk afdeling formuleret. Der blev lagt vægt på at en formulering af forskningsstrategien skulle være andet end blot en symbolsk handling, som mundede ud et stykke papir, som kunne trækkes frem af skuffen, når forskningsadministrationen måtte efterspørge dette. Forskningsstrategien blev til på baggrund af et systematisk strategiarbejde, som havde til formål at involvere alle forskningsinteresserede medarbejde i Personalets forskellige personlige visioner og mål blev søgt sammenføjet og formuleret som afdelingens fælles visioner og mål. Det var et mål at skabe engagement og ikke blot passiv accept i forhold til formulerede visioner og mål. Et godt grundlag for at træffe strategiske beslutninger er at gennemføre en strategisk analyse. Nedenfor beskrives den analyse, som lå til grund for den første forskningsstrategi tilbage i 2004.

2 Strategisk analyse. I 2004 blev udført en strategiske analyse som dannede baggrund for formulering af operative mål og handleplaner vedrørende forskning i afdelingen i perioden Vi benyttede os af en SWOT-analyse, hvor hovedformålet var at analysere interne forhold, herunder afdelingens stærke og svage sider i relation til forskningen. Vi fokuserede på forhold som organisation, kultur, økonomi og administration. Desuden analyserede vi ydre forhold herunder trusler og muligheder i forhold til vores omverden. Vi fokuserede på afdelingens styrker og muligheder med henblik på at opbygge positive visioner og mål, idet negative visioner og mål, som tager udgangspunkt i trusler fra omverden, blot bærer præg af at undgå en bestemt udvikling. De vigtigste resultater af SWOT-analysen fremgår af bilag 1. Ved afslutningen af strategiperioden og i løbet af de efterfølgende år frem til afslutningen af 2011 er alle de mål som blev beskrevet i den primære forskningsstrategi stort set blevet nået: at være på mindst samme forskningsmæssige niveau som de øvrige små thoraxkirurgisk afdelinger i DK. at publicere videnskabelige artikler hvert år, og at øge antallet af publikationer til mindst fire om året. at det daglige arbejde tilrettelægges således, at der opnås 20% forskningstid til de forskningsaktive. at integrere den sygepleje- og lægevidenskabelige forskning at øge de eksterne bevillinger til forskning at etablere netværksdannelse (dannelse af et Kardiovaskulært forskningscenter) Den forskningsansvarlige skulle erhverve sig en formel forskeruddannelse (ph.d.) Der skulle afsættes tid til forskning i arbejdstiden Øge kompetencerne til fundraising Kulturændring via forskningsmøder, daglig ledelse, incitamentsstruktur osv. Nedenstående beskrives Hjerte-lungekirurgisk afdelings forskningsstrategi for perioden , idet denne strategi er en videreførelse af den primære forskningsstrategi tilbage fra Denne nye forskningsstrategi formulerer visioner, mål og handleplaner for de kommende fem år. Forskningsstrategien skal bl.a. understøtte sygehusets overordnede forskningsstrategi med henblik på at forbedre forebyggelse, undersøgelse, diagnosticering, behandling, pleje og rehabilitering af patienterne.

3 Vision. Thoraxkirurgisk afdeling ønsker at fastholde og udvikle sin position som en forskningsaktiv afdeling med nationale og internationale samarbejdspartnere. Afdelingen ønsker regelmæssigt at være synlig i nationale og internationale tidsskrifter og som foredragsholder ved nationale og internationale kongresser og møder. Afdelingen ønsker at fastholde og videreudvikle en selvstændig profil på særlige forskningsområder, indenfor hvilke vi ønsker at blive anerkendt både nationalt og internationalt. Mål. I arbejdet med at omsætte de strategiske beslutninger til konkrete handlingsplaner, har formulerede mål en central betydning. Nedenstående er anført konkrete mål for aktuelle strategiperiode hvad angår forskning i Hjerte-lungekirurgisk afdeling. Vores mål er at publiceret et tiltagende antal videnskabelige artikler hvert år og således at der opnås et gennemsnitligt antal publikationer på mindst 8-10 publikationer/år i strategiperioden. at være synlige hvert år ved nationale og internationale kongresser, konferencer og kurser at levere mindst 5 nationale eller internationale præsentationer (foredrag/posters) hvert år. at være innovative, og anmelde ideer til idéklinikken. at blive anerkendt på udvalgte forskningsområder, således at afdelingens personale efterspørges som foredragsholdere og samarbejdspartnere. at det daglige arbejde kan tilrettelægges således, at der opnås mindst 50% forskningsfrihed til medarbejdere, som formelt arbejder på at erhverve en ph.d. eller doktor grad. at integrere den sygeplejefaglige og lægevidenskabelige forskning således, at mindst tre tværfaglige forskningsprojekter bliver gennemført i afdelingen i løbet af strategiperioden, og at resultaterne heraf publiceres i videnskabelige tidsskrifter. at øge de eksterne bevillinger til forskning i hjerte-lungekirurgisk afdeling. at have ph.d. studerende tilknyttet afdelingen

4 at afdelingens forskere fungerer som reviewers, eller på anden måde indgår i arbejdet i videnskabelige tidsskrifters editorial boards at offentliggøre forskningsresultater og informere om froskningsaktiviteter til lægfolk via presse eller andre medier Handleplaner Forskningsaktiviteterne i Hjerte-lungekirurgisk afdeling søges fortsat styrket gennem udvidet netværksdannelse via sygehusets Kardiovaskulære forskningscenter. Forskning indenfor den klassiske thoraxkirurgi (primært lungekirurgen) styrkes ved netværksdannelse med sygehusets øvrige afdelinger, som ønsker at forske på disse områder. Samarbejdet med landets øvrige thoraxkirurgiske afdelinger styrkes igennem deltagelse i multicenter projekter. Øge samarbejdet med forskere fra Aalborg Universitet Der søges samarbejde med internationale netværk og samarbejdspartnere. Der iværksættes og/eller samarbejdes om mindst 5 ph.d. studier inden strategiperiodens udløb. Der afsættes tid til forskning i arbejdstiden for forskningsinteresserede medarbejdere under hensyntagen til afdelingens øvrige drift. Medarbejdernes kompetence til at søge og opnå eksterne fondsmidler styrkes igennem et samarbejde med forskningsadministrationens fundraiser og vejledere i kardiovaskulært forskningscenter. Afdelingsledelsen og den forskningsansvarlige overlæge vil i fællesskab fortsætte et bevidst arbejde på at ændre kulturen i afdelingen således, at denne bliver endnu mere forskningsorienteret. Som et led heri afholdes mindst 4 årlige forskningsmøder i Møderne tænkes bl.a. anvendt således, at forskere kan forelægge deres foreløbige resultater og forslag til nye forskningsprojekter diskuteres. I den daglige ledelse af afdelingen herunder også forskningsledelse, skal nærværende forskningsstrategi være et ledelsesinstrument som sikrer, at der træffes beslutninger, som fører til opfyldelse af målene. Afdelingsledelsen skal til stadighed signalere at forskningskompetence og forskningsaktivitet efterspørges i afdelingen i forbindelse med lægelige stillingsopslag, men også gerne ved opslag af enkelte stillinger for sygeplejersker. Afdelingsledelsen vil regelmæssigt overveje incitamentsstrukturen i afdelingen og tilrettelægge denne med henblik på at øge medarbejdernes motivation for forskning.

5 Den forskningsansvarlige overlæge og udviklingssygeplejersken motiverer til gennemførelse af tværfaglige forskningsprojekter. Udviklingssygeplejersken arbejder for at udvikle interessen for forskning blandt de klinisk arbejdende sygeplejersker, og iværksætter selvstændigt forskningsprojekter. Forskere skal aktivt tage kontakt til pressen eller sygehusets presseafdeling med henblik på information om forskningsprojekter som udføres i Hjerte-lungekirurgisk afdeling. Forskningsområder som afdelingen via netværksdannelse i særlig grad kan profilere sig på nationalt og internationalt skal prioriteres (nævnt tilfældig rækkefølge): Epidemiologi Alle aspekter omkring atrieflimmer Mobil hjerte-lungemaskine/accidentiel hypotermi Kvalitetssikring af koronaranastomoser [echoclip] Fedtsyreforskning Sundhedsøkonomi Rehabilitering Alle potentielt gennemførlige projekter skal der om muligt skabes plads til. Den forskningsansvarlige overlæge prioriterer projekterne såfremt det opstår konkurrence om inklusion af patienter og forskningsressourcer i øvrigt. Øget fokus blandt forskerne på om forskningsprojekter indeholder potentielle ideer som kan anmeldes til idéklinikken, således at disse ideer bliver indmeldt i tide. Kritiske faktorer for strategiens gennemførelse Fastholde og udvikle samarbejdet med andre forskere og statistikkerne i Kardiovaskulært forskningscenter på sygehuset. Evne til at skaffe eksterne bevillinger og øge interne bevillinger. Evne til at iværksætte forskningsprojekter, som ikke kræver øget patienttilgang. Opgradering af forskningsinteresseret personales forskningskompetencer. Evne til at opbygge et forskningsmiljø, som ikke er afhængig af enkeltpersoners indsats. Øget indsats med henblik på at fortsætte opbygningen af en forskningskultur i

6 Der skal fortsat være er stabilt patientgrundlag, og afdelingens højtspecialiserede funktioner skal bevares. Mulighed for at der kan bevilges mere tid til forskning i arbejdstiden til forskningsinteresserede. Evne til at etablering af forskningssamarbejde med nationale og internationale samarbejdspartnere. Afdelingsledelsen skal kontinuerligt blive ved med at signalere, at forskningsmæssig interesse og evner efterspørges hos medarbejderne i dagligdagen.

7 Bilag 1. Resultater af SWOT-analysen i Thoraxkirurgisk afdeling (2004). Interne forhold Styrker i afdelingen Svagheder i afdelingen Organisation Der er udpeget en formel forskningsansvarlig i Der har ikke været tid til forskning pga af lægemangel og et stigende antal operationer indtil år Der er ansat en udviklingssygeplejerske Der er ingen forskerstillinger i Centerledelsen har fokus på forskning som en del af produktionen. Afdelingen har intet forskningsnetværk på sygehuset. Der er blevet ansat flere speciallæger, således at der nu kan afsættes tid til forskning. Det er muligt at skabe fleksible arbejdstider, så forskningsaktiviteter uden for normal arbejdstid kan kompenseres. Afdelingen deltager i studenterundervisningen, og har dermed mulighed for at rekruttere forskningsinteresserede studenter til nye forskningsaktiviteter. Kultur I lægegruppen har flere tidligere erfaring med forskning. Både blandt enkelte læger, sygeplejersker og perfusionister, er det et udtrykt ønske, at de gerne vil være primus motorer i forskningsprojekter. Personalets alder er i gennemsnit relativt lav, hvilket giver gode muligheder for forandring. Der er ikke et allerede etableret forskningsmiljø, som står i vejen for nye visioner og mål. Der er ingen forskningstradition, og de seneste 5 år er der publiceret < 1 videnskabelig artikel om året i gennemsnit. Forskning anses ikke for at være en forudsætning for at blive speciallæge i Forskning anses for arbejde, som ikke må berøre fritiden. Ingen har erhvervet en dr.med. grad fra et dansk universitet, og afdelingen mangler således en højt kvalificeret, aktiv forsker. Blandt læger under uddannelse er der en ængstelse for at forskningsaktiviteter vil gå ud over den praktiske kirurgiske uddannelse. Der afsat et relativt lille beløb af til forskning på budgettet. Økonomi og administration Der er afsat et beløb til forskning på afdelingens budget. Der er indført EPJ og elektroniske kliniske databaser. Eksterne forhold Muligheder Trusler Forhold på Aalborg sygehus Sygehusets omverden Forskningsadministration på Aalborg sygehus kan vejlede og understøtte udviklingen af forskningen i afdelingen herunder også økonomisk. Netværksdannelse med forskningsstærke afdelinger på sygehuset mhp at hjælpe thoraxkirurgisk afdeling i gang Gode muligheder for hjælp til fondsansøgninger hos forsknings-administrationens fundraiser. Via gode personlige relationer til kolleger i andre thoraxkirurgiske afdelinger, er der mulighed for at samarbejde om multicenter projekter. Videreudvikling af allerede påbegyndt arbejde med Aalborg universitet, som besidder særlige kompetencer på bl.a. det mediko-tekniske område. Netværksdannelse med forskningsaktive afdelinger i ind- og udland. Arbejdstilrettelæggelsen og økonomien i thoraxkirurgisk afdeling er afhængig af anæstesi Dette har indflydelse på aktiviteterne i thoraxkirurgisk afdeling. Faldende patienttilgang, og dermed vanskeligheder med at gennemføre kliniske forskningsprojekter på det hjertekirurgiske område. Tilbagevendende forlydender om at afdelingen måske skal nedlægges. Problemer med at tiltrække og fastholde forskningsaktivt personale. Nedlæggelse af amterne og oprettelse af en nordjysk region, som bliver den mindste i landet. De øvrige thoraxkirurgiske afdelinger er bedre til at tiltrække og fastholde forskningskompetent personale, målt på erhvervede akademiske grader og antallet af publicerede videnskabelige artikler.