VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION 1: Navn og hjemsted Institutionens navn er "Det Hem'lige Teater". Det Hem'lige Teater er en selvejende institution. Det Hem'lige Teaters hjemsted er Aalborg Kommune. 2: Forretningsområde og formål Det Hem lige Teaters forretningsområde er følgende: At producere teaterforestillinger og events med amatører og semiprofessionelle i Aalborg Kommune. At fungere som åben scene. Hvormed forstås, at Det Hem lige Teater stiller lokaler, teknisk udstyr og know how til rådighed for lokale teatre og teatergrupper i det omfang, det er muligt i forhold til teatres egne aktiviteter. Det Hem lige Teaters formål er følgende: At tilbyde mulighed for, at ambitiøse og interesserede får lejlighed til indenfor teaterområdet at udvikle sig via produktion og undervisning. At bidrage til Aalborgs kulturliv med en kunstnerisk linie, der tilfører byens kulturelle profil nye facetter af teaterlivet. 3: Bestyrelsen Bestyrelsen består af 5 medlemmer. Bestyrelsens medlemmer udpeges på følgende måde: Et medlem udpeges af Aalborg Byråd. De 4 øvrige medlemmer vælges ved, at institutionens hidtige bestyrelse indstiller 4 særligt teaterinteresserede borgere i Aalborg Kommune overfor Aalborg Kommune. Det tilstræbes, at disse repræsenterer kulturliv, undervisningsliv og erhvervsliv. 1
Bestyrelsen vælger selv sin formand og næstformand blandt sine medlemmer. Bestyrelsesmedlemmerne fungerer i en periode på 4 år, svarende til byrådets valgperiode. Genvalg kan finde sted. Såfremt bestyrelsesmedlemmer måtte fratræde inden udløbet af valgperioden, suppleres bestyrelsen på følgende måde: Såfremt det af Aalborg Byråd udpegede bestyrelsesmedlem fratræder, udpeger Aalborg Byråd et nyt bestyrelsesmedlem. Såfremt et af de øvrige medlemmer fratræder, vælges det nye medlem på samme måde som ved nyvalg til bestyrelsen for den resterende periode. Bestyrelsen er umiddelbart efter at være konstitueret forpligtet til at underrette Aalborg Kommune om bestyrelsens sammensætning samt efterfølgende om ændringer heri. 4: Bestyrelsens opgaver. Bestyrelsen har pligt til nøje at følge institutionens kunstneriske og økonomiske drift, og påse, at bogholderi og regnskabsforhold er i overensstemmelse med de af bestyrelsen afstukne retningslinier, ligesom bestyrelsen sammen med teaterlederen skal kontrollere, at budgettet overholdes. Bestyrelsen er ansvarlig for, at de offentlige tilskud til teatervirksomheden anvendes efter deres formål, herunder at arbejde indenfor rammerne af de godkendte vedtægter og den indgåede aftale med Aalborg Kommune (kontrakt). Det påhviler bestyrelsen at foranledige udarbejdelse af årlige budgetforslag, og at søge godkendelse heraf hos Aalborg Kommune, ligesom bestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelse af virksomhedsplan efter gældende regler samt regnskabsaflæggelsen overfor Aalborg Kommune, som skal godkende regnskabet. Bestyrelsen holder møde så ofte det skønnes påkrævet eller hensigtsmæssigt for at følge teatrets drift. Bestyrelsesmøder skal afholdes, når formanden, teaterlederen eller 2 medlemmer af bestyrelsen kræver det. Indkaldelse til bestyrelsesmøder sker med 14 dages varsel under angivelse af dagsorden. Såfremt bestyrelsen skal tage stilling til uopsættelige forhold kan formanden bestemme, at indkaldelsesvarslet forkortes. Bestyrelsen træffer beslutninger ved almindelig stemmeflertal, medmindre vedtægterne i særlige tilfælde kræver kvalificeret majoritet. Bestyrelsen er, medmindre andet fremgår af vedtægterne, beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer er tilstede. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. I bestyrelsens møder deltager uden stemmeret teaterlederen og forretningsføreren. I det bestyrelsesmøde, hvori årsregnskabet skal godkendes, deltager endvidere institutionens revisor. 2
Bestyrelsen udarbejder en forretningsorden, der nærmere fastlægger behandlingsmåden for de opgaver, der påhviler bestyrelsen. Forretningsordenen skal godkendes af den samlede bestyrelse, og forretningsordenen må ikke indeholde bestemmelser, der strider mod vedtægterne. 5: Teaterleder Bestyrelsen ansætter en teaterleder, som skal forestå den kunstneriske og daglige økonomiske og administrative ledelse af teatervirksomheden. Bestyrelsen skal oprette en skriftlige ansættelseskontrakt med teaterlederen, som højest kan indgås for 4 år ad gangen. Kontrakten med teaterlederen skal forelægges Aalborg Kommune til godkendelse. Bestyrelsen fastsætter selv proceduren for ansættelsen af den kunstneriske leder i hvert enkelt tilfælde. Såfremt der indkommer flere ansøgninger, afgør bestyrelsen hvem eller hvilke der skal indkaldes til samtale med bestyrelsen. Teaterlederen skal have uindskrænket ret til frit og uafhængigt af bestyrelsen at træffe afgørelser om repertoire, engagementer og alle kunstneriske spørgsmål i øvrigt inden for de i vedtægterne afstukne rammer. Til at bistå med den daglige økonomi og administrative ledelse ansætter teaterlederen en forretningsfører. Denne skal godkendes af bestyrelsen, som sammen med teaterlederen fastsætter de nærmere regler for kompetence. Teaterlederen kan alene afskediges når 4 ud af 5 bestyrelsesmedlemmer stemmer for. Teaterlederen har pligt til at orientere bestyrelsen om teatrets drift og om alle forhold i øvrigt, der er af væsentlig betydning for teatret. Teaterlederen skal endvidere forelægge sine repertoireplaner og øvrige planlagte kunstneriske dispositioner for bestyrelsen til orientering. Teaterlederen kan ikke afskedige forretningsføreren uden bestyrelsens godkendelse. 6: Hæftelse Institutionen hæfter overfor tredjemand alene med sin formue for de forpligtelser, som bestyrelsen og den daglige ledelse lovligt har pådraget institutionen. 3
7: Årsregnskab Senest 1. maj skal bestyrelsen til de tilskudsgivende myndigheder indsende: 1. Det reviderede årsregnskab med status. 2. Revisionsberetning. 3. Bestyrelsens årsberetning. 4. Budget for det kommende regnskabsår 5. Ansøgninger om tilskud. 8: Tegning Institution tegnes af teaterlederen i forening med formanden for bestyrelsen eller af 3 bestyrelsesmedlemmer i forening eller af den samlede bestyrelse. Bestyrelsen kan meddele prokura til såvel teaterlederen som forretningsføreren til at træffe beslutninger i forbindelse med den daglige drift, ligesom bestyrelsen kan meddele fuldmagt til at disponere over institutionens konti. 9: Ændringer af vedtægter. Vedtægter revideres 2006 i forhold til indhentede erfaringer og godkendes af byrådet. 10: Regnskabsår. Institutionens regnskabsår løber fra 01.01. til 31.12.. Teatrets årsregnskab skal revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor, som antages af bestyrelsen. Institutionens årsregnskab og budgetter skal udfærdiges i overensstemmelse med de af Aalborg Kommune afstukne retningslinier. 11: Registrering. Institutionen skal ikke registreres i Erhvervs- og Selskabs-styrelsen, jfr. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens i henhold til lov om erhvervsdrivende fonde 1 stk. 5 meddelte dispensation af 12.07.1989. 12: Ophør. Såfremt der træffes beslutning om institutionens ophør, skal institutionens formue anvendes til andet teaterformål efter indstilling fra den afgående bestyrelse og efter godkendelse af Aalborg Kommune. 4
5