Udgør mikroplast i organiske ressourcer en risiko for det terrestriske miljø? Annemette Palmqvist

Relaterede dokumenter
Mikroplast i slam og associerede terrestriske studier. Annemette Palmqvist, Jakob Magid, Ida Aagaard Larsen, Nadja Diana Karling m. fl.

Mikroplastik i spildevandsslam: Hvad er status på vores viden og hvilke udfordringer står vi overfor?

Forekomst og fordeling af mikroplast i spildevandsfraktioner på Bjergmarken renseanlæg

Forekomst og effekter af mikroplast i organiske ressourcer og jord

Mikroplast i jord Nye effektdata og måske lidt om mikroplast i komposteret spildevandsslam

Mikroplast Plastfri Roskilde Fjord indledende resultater Plastfri Roskilde Fjord under projektet Et hav af muligheder

Plastik i fjorden - i miljø og spildevand

Jonas Duus Stevens Lekfeldt, Phd-studerende Institut for Plante- og Miljøvidenskab

Mikroplastik som vektor for andre. miljøfremmede stoffer. Kristian Syberg, Annemette Palmqvist, Farhan Khan ENSPAC, Roskilde Universitet

VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ RUC

Er mikroplast en af våre store miljøutfordringer?

Undersøgelse af langtidseffekter og undvigeadfærd hos den naturligt forekommende, endogæiske regnormeart Aporrectodea caliginosa.

VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ ROSKILDE UNIVERSITET

Temadag om spildevandsslam. Slam. Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen. Viborg d. 18.

Mikroplast Mikroplast fra renseanlæg Sammensætning, kilder, skæbne og miljøeffekter Litteraturstudie

Hvilke stoffer er der i spildevandsslam, og udgør de en trussel mod grundvandet?

Hvor kommer mikroplasten fra?

80% slam genanvendes til landbrugsjord i Danmark, hvordan er det muligt? v/sune Aagot Sckerl, formand

Kort om GB. 33 virksomhedsmedlemmer både offentlige og private Offentligt ejede affalds-, spildevands- og forsyningsselskaber

Vidensaften Plastfri Roskilde Fjord

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST

Indlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019

HVAD BLIVER DET NÆSTE?

Mikroplast i dansk spildevand, kilder, forekomster og skæbne

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle

Lovgivning og dokumentation

Analysemetoder til mikroplast. og fremadrettede aktiviteter på Aalborg Universitet

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark

Forekomst og analyser af plastik i fjorden

Mikroplast i miljøet. 20. september 2018

Indledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016

Mikroplastik i spildevand. Hanne Løkkegaard, Teknologisk Institut

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

Status for viden om mikroplast/mikrogummi med fokus på spildevand og regnvand. Hanne Løkkegaard, Teknologisk Institut

Biogødning er meget mere end fosfor. Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer til Jordbrugsformål

Biologi og miljøvidenskab i arbejdstøjet John Jensen,

Kildesorteret affalds betydning for økologisk landbrug

Mikroplast i miljøet - udledning, kilder og hvor ender det?

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Virkning af gylleseparation på fordeling af tungmetaller, smitstoffer og steroid-hormoner i væske- og fiberfraktion

Anvendelse af slutprodukter fra termisk forgasning

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 191 Offentligt

REnescience et affaldsraffinaderi

Kvaliteten af det organiske affald og spildevandsslam til jordbrug nye undersøgelser

Mikroplastik i biogødning

Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet. Senior forsker Anne Mette Madsen

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET

Effekter af planters indholdsstoffer i miljøet

Er pesticid-cocktails farlige for vandorganismer?

Brug af recirkulerede næringsstoffer i Økologisk Jordbrug?

Mytedræber: Din karklud og din fleecetrøje frikendt for at forurene med mikroplast

Gyllenedfældning og klimaeffekt. Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S

USYNLIGE TRUSLER JETTE RANK. Roskilde Universitetsforlag

Effekten af mikroplastik i interaktion med kobber på væksten og nedgravningsadfærden af regnormen E. veneta

Simon Jensen Mille Maris Tristan Viberg-Holde

Chr. Graver cand. scient. biologi

Lemvig Biogas; analyse for renhed af plast i pulp fra separeret blandet affald

Hvad ved vi om Cocktaileffekter af kemikalier

Mulig forurening af landbrugsjorden med plast i forbindelse med recirkulering af næringsstoffer i madaffald i Aalborg Kommune

Mikroplastik i Urbant Vand. Kristina Borg Olesen, Environmental Engineering, Aalborg Universitet

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001

Tungmetaller og miljøfremmede stoffer i jorden

CHEC BGG - The Biomass Gasification Group

Bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Referat generalforsamling

Forurening og potentialer for dyrkning af grøntsager i byen

Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden

Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session januar 2019

Gødningslære B. Find hjemmesiden: Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn

Mikroplaster på åkermark. Jes Vollertsen Professor i Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Regnafstrømningens forureningsprofil: Hvor små er partiklerne?

Kommunernes arbejde og erfaring med plastik i vandmiljø

Godkendelse af ordning for recirkulere næringsstoffer i madaffaldet fra husholdningsaffald

Hvad skal der til for at dømme et kemikalie som EDC?

Indhold. Slam i Danmark. Kvaliteten af slam. Er slam skadeligt eller gavnligt for jordmiljøet? Historien om slam I DK

Partikler i regnvand Katrine Nielsen, PostDoc

Er jordforurening med PCB et problem på lokaliteter med PCB-holdige bygninger?

Forsøg og Arealanvendelse 2017

Estimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy

15. Regler for gødning og jordforbedring

Jordforurening med PCB

SediPipe: Anvendelse i Danmark

Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS

TourTurf Liquid Feed Special (FS)

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE

Økologisk vinterraps

Biogødning (spildevandsslam) - Hvad består det af? Hvorfor skal det bruges? Hvordan håndteres det?

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej Stege

Udnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali. Rapport AKV Langholt

Miljøstyrelsen er flyttet flytter love og regler med? Genanvend Biomasse 2019 Charlotte Moosdorf

to register

Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af befolkningen mod bisfenol-a

Drikkevandssediment en kilde til bekymring?

KONFERENCE ADFÆRDSVIDENSKAB - EN VEJ TIL BEDRE REGULERING

Fosfor det er noget vi mangler

Transkript:

Udgør mikroplast i organiske ressourcer en risiko for det terrestriske miljø? Annemette Palmqvist

Hvorfor er det vigtigt at vide noget om MP i Biogødning (spildevandsslam)? Mere end ⅓ af det producerede spildevandsslam i EU genanvendes til jordbrugsformål Leslie et al, IVM rapport, 2013 Browne et al (2013) fandt forøgede mængder af MP i sediment fra marint slamdeponerings område Fem år efter at gødskning med biogødning er stoppet kan der stadig findes plastikfibre i tidligere gødet landbrugsjord. Zubris & Richards, 2005 2

MP forekomst i slam? Fotos fra Bjergmarken; Roskilde Forfattere År Område Partikler/ kg tørvægt Bemærkninger Zubris & Richards 2005 USA Ca. 1500-4000 Kun fibre; størrelse ikke angivet; forskellige slamtyper Magnusson & Noren 2014 Sverige 16.700 ± 1960 Partikler 300 μm; ca. 72 % fibre, 20 % fragmenter, 8 % flager Mintenig et al. 2014 Tyskland 1000-24.000 Incl. PP, PE, PS, PA partikler (10 μm filter); fibre ikke talt med Wenzel & Jensen (RUC speciale stud.) 2015 Holbæk DK Spildevandsstudie fra Deltares (2012): 90 % af plastik partiklerne fjernes ved rensning 90 % af fjernede partikler ender i slammet 5-7 * 10 6 Partikler > ca. 50 μm; primært fibre, ca. 13% beads /fragmenter Stor variation i rapporterede tal; sandsynligvis pga. forskelle i detekterede partikeltyper og -størrelser

Et pilot studium af MP i landbrugsjord gødet med forskellige gødningstyper - 1 CRUCIAL Field site 39 felt plots á 1000 m 2 (0.1 Ha/plot) 3 Blok design med 11 forskellige behandlinger Tildeling af gødning startet i 2002 Samarbejde med Jakob Magid, KU-PLEN: Relevante behandlinger: Bioforgasset spildevandsslam ( normale & accelererede niveauer) Komposteret husholdningsaffald ( normale & accelererede niveauer) Kvæg møg fast (accelereret niveau) NPK gødning Ugødet Normale gødet i hht. Kvælstof ekvivalenter Accelererede niveauer >100 år! Pilot studium Ca. 20 g tørvægt jord analyseret for MPs Fraktioner >250 μm & 125-250 μm MPs registreret på basis af form & farve 4

Et pilot studium af MP i landbrugsjord gødet med forskellige gødningstyper - 2 Komposteret husholdningsaffald: Bioforgasset slam: Ugødet: > 250 μm > 250 μm > 250 μm 125-250 μm 125-250 μm 125-250 μm Spildevandsslam > husholdningsaffald >> ugødet Spildevandsslam: Husholdningsaffald: Ugødet: Fibre >> flakes & foils > fragmenter Flakes & foils > fibre > fragmenter Fibre >> fragmenter; ingen flakes & foils 5

Effekt koncentration hos den mest sensitive organisme Risikovurdering af kemikalier Eksponerings potentiale Miljø forekomst Forventet ingen effekt koncentration RQ Sikkerheds faktor Iboende fare Risiko kvotient: RQ < 1: Lav eller ingen risiko RQ = 1: Kritisk grænse RQ > 1: Risiko 6

Effekter af mikroplastik i jord 7

Effekter af MP i kompostorm, Eisenia sp - 1 Praktisk arbejde udført af tre studenter grupper ved Roskilde Universitet Varighed Partikel type Partikel konc. Co-ekspo. Endpoints 14 dage Fleece fibre & PE beads (10-106 μm) 28 dage PE beads (150-180 μm) 10 dage PE beads (10-106 μm) 5100 partikler/g tørvægt jord (ca. 0.14 %) 0.001, 0.01, 0.1, 0.5, 1 % Fluoranthen (ng niveau) CuSO 4 (250 μg/g) 0, 0.1, 0.5 % Pyren (0, 10, 100 μg/g) Overlevelse, vækst, nedgravning, flugt respons Overlevelse, vækst, nedgravning, bioakkumulering Vækst, bioakkumulering Tre studier af kortere varighed: 10, 14 og 28 dage Eksponerings scenario i henhold til OECD guideline 222 (regnorme reproduktion) lettere ændret i 10 d studie Picture from: http://ecoserv.weebly.com/worms.html

% of replicates with Effekter af MP i kompostorm, Eisenia sp 2 Partikel typer Varighed Overlevelse Vækst Adfærd Fibre & beads 14 dage Ingen effekt Ingen effekt effekt på nedgravning Tendens til forøget flugt respons 35 30 Control Flu alone MP alone MP + Flu 25 20 15 10 5 0 Observed behavioral responses Day 0 Observed behavioral responses Day 1-7 Worms escaped Day 1-14 9

Effekter af MP i kompostorm, Eisenia sp - 3 Partikel typer Varighed Overlevelse Vækst Adfærd Fibre & beads 14 dage Ingen effekt Ingen effekt effekt på nedgravning Tendens til forøget flugt respons Beads 28 dage Ingen effekt Ingen effekt Ingen effekt på middel (effekt på variabilitet?) NO COPPER COPPER CO-EXPOSURE 0.001 0.01 0.1 0.5 1 0 0.001 0.01 0.1 0.5 1 0 10

Worm Cu body burden (ng/mg) Worm pyrene body burden (ng/mg) Effekt af MP på optagelse af andre giftstoffer i kompostormen E. veneta Partikel type Varighed Cokontaminant Bioakkumulering (optagelse) Beads Beads 28 dage 10 dage Kobber (Cu) Pyren Indikation af effekt på bioakkumulering af Cu og Pyren ved visse MP koncentrationer behov for yderligere udredning! 90 80 Cu 28 dages eksponering Pyren 10 dages eksponering 70 60 50 40 30 20 10 0 MP concentration (% w/w) Nominal pyrene concentration (ug/g dry wt soil) 10

Udgør MP i organiske ressourcer en risiko for terrestriske organismer? MP findes i både slam gødet jord og jord der er gødet med komposteret organisk husholdningsaffald Eksponerings potentiale Umiddelbart ingen effekter på vækst og overlevelse selv ved de høje MP koncentrationer der er benyttet i nærværende studium MEN Indikation af effekt på adfærd Indikation af ændring i optagelse af andre giftstoffer Eksponerings scenario ikke optimeret til partikel studier!!! Iboende fare? 12

Nyt studium af Lwanga et al 2016 af MP effekt på Lumbricus terrestris 14 dages eksponering Picture from: http://ecoserv.weebly.com/worms.html 60 dages eksponering Endpoint Overlevelse Vækst Reprodution Effekter Ved MP > 28% i litter 0.4% i jord Ved MP > 28% i litter 0.4% i jord Ingen effekt Lwanga, Gertsen, Gooren, Peters, Salánki, van der Ploeg, Besseling, Koelmans, Geissen. 2016. Environmental Science & Technology 50; 2685-2691 10

Tak til Jakob Magid (Lektor, KU-PLEN) Mette Flodgaard (laborant, RUC) Studerende på RUC: Nanna Høegh Wenzel Birgit Elisabeth Jensen Casper D. Læssøe Emil Boesen Emil K. Ottosen Malte J. Hansen Peder KF Nielsen Sara Nicoline Grønlund Alheidur Eva Gudmundsdottir Iben Dehn Sørensen Janelle Thorpe Arthur Zandvliet 14