Vælger du Rødding Højskole som rammen for dit liv de næste måneder, lover vi dig en oplevelse, du aldrig vil glemme.



Relaterede dokumenter
Rødding Højskole RØDE ENCYCLOPÆDIE

Rødding Højskole RØDE ENCYCLOPÆDIE

Arkitektur. 6. jan. 2. feb Bliv klar til optagelse

Nordfyns Højskole. Korte kurser.

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Grafisk design. 6. jan. 2. feb Bliv klar til optagelse

så ka du lære det SAMMENHOLD KREATIVITET PERSONLIG UDVIKLING FÆLLESSKAB FORDYBELSE

ARKITEK- TUR. 4 uger 11/1-7/ evt. 2 uger 7/2-20/ BLIV KLAR TIL OPTAGELSE

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Sommerkurser Vil du være med?

Velkommen til Bethesda

Sommerkurser forrygende kursusuger på sommerhøjskole

VELKOMMEN TIL MUNKEGÅRDEN

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Nordfyns Folkehøjskole KORTE KURSER VELKOMMEN

Munkegårdens elevhåndbog

Velkommen til de sociale sider ved at bo i Himmerland 45

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007

Margrethe Hjemmet er et plejehjem under. Foreningen til fremskaffelse af boliger til enlige. og ældre. Margrethe Hjemmet overgik til

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

bostedet caroline marie ung i centrum

Riis Friplejehjem. Lev livet hele livet

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

Nordfyns Højskole. Lange kurser.

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Velkommen på EUC Syd Skolehjem Tønder

Journalistik marts 2016 VÆR KLAR TIL OPTAGELSES- PRØVEN

Værkstedsuge Uldum Højskole 2015

Velkommen til Forsorgshjemmet Aas

SKOLESTART d. 10. august 2009 kl

Velkommen på Øse Efterskole. Regler og husorden

Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene.

VELKOMMEN I KLUBBEN - HER ER VIRKELIG SJOV NYT TLF.: Fortæl mig... jeg glemmer. Vis mig... jeg husker. Inddrag mig... jeg forstår.

SPORTSJOURNALISTIK VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Arkitektur. Bliv klar til optagelse. 8. jan.-4. feb. + evt. 2-ugers portfoliokursus fra den feb.

Velkommen. i Frederikssund dagpleje

IDRÆTSINSTITUTIONEN MOTALAGADE

Frederiksgadecenteret

Velkommen til Sølager HUSORDEN. Gældende for afdelingerne på Sølager: Buen, Spidsen og Udsigten

Velkommen til Område Øst afd. Børnehuset Heimdal Velkomstmappe

Korte kurser Idrætshøjskolen Bosei

Velkommen til Dagcenteret på Damgården

Alfabetisk liste. Man deltager som ung i de aktiviteter der sker i og udenfor huset.

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Sommerkursus juni 5. juli 2014

BORNHOLMS SOMMERHØJSKOLE

Velkommen i plejebolig et hjem i trygge rammer

Selvevaluering

»Alle har ret til et fedt højskoleophold«drammelstrupvej 15 Tirstrup 8400 Ebeltoft Tlf

Indhold Advarsler og bortvisning

Sund og glad. Uge 29 13/7-19/7 2014

1. Er du dreng eller pige? Dreng29 SORT Pige 32 RØD

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Mellemtrin. UNDERSØGELSE Mellemskolen

Rapport SAMMENLIGNING Genereret 7. februar 2018

Humor, glæde og sundhed i samarbejde med Gladsaxe kommune

Sammenligningsniveau 1: Odense - Klassetrin (4,5,6) - Antal besvarelser: 3390

SKOLEHJEMMET - ET GODT STED AT VÆRE

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

Børnehuset Fuglsang. Velkommen til. Vesthuset. Hjemmeside: Adresse: Geels plads 44. Telefonnummer:

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Kildegård Klubben. For yderligere information er du velkommen til at kontakte: Klub og SFO leder Dan Guul Simonsen, tlf.

Lokalcenter Fuglebakken

Forårsholdet Forår Velkommen til Egå Ungdoms-Højskole Vi ses den 2. januar. Se program på bagsiden

Velkommen i plejebolig

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Arkitektur. Bliv klar til optagelse. 8. jan.-4. feb. + evt. 2-ugers portfoliokursus fra d feb

Sund og glad UGE 29 12/7-18/7 2015

et godt sted at være

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

REJSEKATALOG 2014/2015. Handelsskolen

GENTOFTE DAGCENTRE. Velkommen til Tværbommen

Efterårsholdet Forår Velkommen til Egå Ungdoms-Højskole Vi ses den 2. januar. Se program på bagsiden

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Journalistik marts Vær klar til optagelse

VELKOMMEN TIL. Fuglegårdsvej Gentofte Tlf

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø?

VELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.

Velkommen til Gedskovvej

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

! Ja! Nej. ! Pige! Dreng. ! Begge mine forældre! Den ene af mine forældre! Mine forældre på skift! Den ene af mine forældre og dennes partner!

POLITI VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

2015 Velkommen til Lundely Fritidshjem

Grafisk design. Bliv klar til optagelse. 7. jan.-3. feb. + evt. 2-ugers portfoliokursus fra den feb.

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Lenes dagpleje. Data: Sms/ring: Mail:

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Syddjurs Friskoles Ugebrev 45

Transkript:

RØdding HØjskole

Velkommen Vælger du Rødding Højskole som rammen for dit liv de næste måneder, lover vi dig en oplevelse, du aldrig vil glemme. Vi er et hold af unge og engagerede lærere, der selv har valgt højskolelivet, fordi vi brænder for vores fag og gerne vil hjælpe dig på vej til at finde ud af, hvad det er, du brænder for. Rødding Højskole er en almen højskole, hvor du vil møde unge mennesker med vidt forskellige interesser. Vores alsidige fagudbud gør, at du har mulighed for at gå i dybden eller i bredden indenfor vores fire hovedfag i design, politik, musik eller journalistik. Tag på Rødding Højskole og skriv dig direkte ind i historien. Det første elevhold indridsede deres navne på højskolens gamle bornholmerur i 1844. Nu er det din tur til at sætte dit præg på Rødding Højskole! Vi glæder os til at møde dig!

Vi ønsker: 1: At give dig mulighed for at møde andre unge mennesker fra alle egne og kanter af Danmark på tværs af fremtidsdrømme og fritidsinteresser. 2: At tilbyde dig et alsidigt fagudbud. Hos os skal du turde give noget af dig selv. Vi vil til gengæld udfordre dine intellektuelle og kreative evner og hjælpe med afklaring af studievalg. 3: At vi er dit hjem, imens du er her. Alle elever bor på skolen og lærerne bor på eller ved højskolen. Det giver større nærvær og engagement. 4: At gøre dig klogere på livet. Vi har ikke noget patentsvar på hvordan, det skal leves. Men på højskolen er der rum til denne diskussion i fagene, over middagsbordet, på en gåtur langs Vadehavet eller ved baren til festerne.

Rødding Højskole er verdens ældste højskole. Derfor kommer du til at bo i smukke, gamle bygninger, der emmer af historie. Her finder du også den særlige højskoleånd, der knytter elever sammen i stærke fællesskaber.

HØJSKOLELIV - KORT FORTALT Indrøm det bare: Du er lidt spændt på, hvordan det er. Hvordan ser værelserne ud? Hvem skal jeg bo sammen med? Får jeg mit livs bedste venner? Tjah, vi kan jo ikke love noget, men vi har i hvert fald forsøgt at skabe de bedste rammer for dit højskoleophold. Og så er højskolen et sted, hvor du lærer af lyst og ikke af pligt. Her er intet pensum og ingen eksamener, og derfor er du sammen med dine lærere med til at skabe dagligdagen både i og udenfor undervisningen. Det skaber et nærvær og engagement, der er unikt for højskolen, og giver dig udfoldelsesmuligheder, du ikke finder andre steder.

Vi vil udfordre dig, vække din undren og åbne dine øjne for sider af livet, du måske ikke har skænket en tanke før. Hvorfor er mælkekartoner f.eks. firkantede og hvad er forskellen på frihedskamp og terrorisme? Alt dette og meget mere vil vi sætte på spidsen i de måneder, du er på Rødding Højskole.

ASTRIDS dagbog Forår 2011 1: Hvis der blot er antydning af sol, vi har fri og vejret er godt, går der ikke længe, før vores fatboys bliver smidt udenfor. 2: Frokosthygge. 3: Her er det vores egen DJ Kammerat, der giver en open air koncert en eftermiddag på årets første forårsdag. 4: Cykeltur ud i det sønderjyske med Mads Rykind i førerfeltet. Her er vi stoppet ved Kongeåen. Der bliver med sikkerhed berettet om den sønderjyske historie. 10. Kridttegning på tagpappet. 11. Udendørs ske-ligning på terrassen. 12. Sejrsrus efter 20 km i tjekkisk bjerglandskab. 13. Rasmus med en af de utallige toast man får spist ud på de sene nattetimer.

5: Skriveværkstedets elever, her triumferende på den skrotbil, de efterfølgende skal have totalsmadret med hammere og økser. Hvorfor dog det? Ja, hvorfor ikke? 6: Kit i fuld fart på sine rulleskøjter. 7: Man skal da fejres, og det var vi gode til! Alle fik en kage og nogle fik mange kager! 8: At ordne vasketøj behøves slet ikke at være kedeligt, særligt ikke når man er heldig at forskrække nogen nede i den uhyggelige tørrekælder. 9: Kæmpe pudekamp til sleepover i gymnastiksalen. 14. Alternativ morgensang denne dag arrangeret af skolens spejder duo! 15: Når højskolens eget band går på, ja, hvad kan man gøre andet end at hoppe på scenen og gå amok til den fantastiske musikalske udfoldelse? 16: Torsdag aften betyder torsdagscafé med indslag fra de forskellige hovedfag og sidefag og andre fjollede sager. 17: Rødding havde ikke været det samme uden Genbrugsen, der sikrede udklædning til temafesterne.

DAGLIGDAGEN En vigtig del af højskolelivet er, at du bor sammen med de and re elever. Du vil lære, at det kræver hensyn og tålmodighed, men også at det betales tifold tilbage i de lange nætter med kaffe og alt for lidt søvn. Her vil du komme tættere på andre, end du nogensinde har oplevet før. Det betyder også, at man ikke kan skjule sig, men er en del af fællesskabet. Du er med andre ord på, forstået sådan at du næsten altid kan finde en at snakke eller hænge ud sammen med, men samtidig er der selvfølgelig også plads til at være dig selv - bare engang imellem. På højskolen vil du møde mange forskellige mennesker og holdninger i konstant dialog om stort og småt. Selvfølgelig er det interessant at diskutere islam ellers kunstens mening, men nogle gange flytter vi os lige så meget i en diskussion om, hvem der roder i fællesstuen, eller hvem der har snuppet vasketøjet.

Butikker Bibliotek Klatrevæg Ministudie Vævelokale Musiklokale Fodboldbane Glasværksted Gymnastiksal Filteværksted Cykler til udlån Trådløst netværk Keramikværksted MacBooks til alle elever Dagligstue med bordfodbold og pool Stort idrætscenter med biografer, svømmehaller, fitness center, idrætshaller og bowlingbaner

FAG hovedfag og sidefag På Rødding Højskole kan du vælge mellem en lang række fag. Hvert hovedfag kombineres med en række sidefag, der er tænkt som supplement til hovedfagene. Det betyder, at der er fag, som er oplagte at vælge, hvis du ønsker at gå mere i dybden indenfor et bestemt fagområde, men du kan også vælge sidefag af ren interesse, uden at det knytter sig til hovedfaget. Uanset hvad du vælger, vil du møde engagerede og fagligt velfunderede lærere. Du kan læse om alle sidefagene på vores hjemmeside.

HOvedFAG Journalistik & Mellemøsten Design & Innovation Music Lab & Producer Politisk perspektiv & USA Sidefag Band Sociale medier Politisk aktivisme Europas historie Grafisk design Islam Jura med hættetrøje Fodbold for nørder Keramisk formgivning Model & form Vævning Maleri Skriveværksted Boldspil Designhistorie Intercultural Understanding Livsanskuelse Fortælling Glas & smykker Kor Tegning Kunstforståelse Musikoplevelse Tour de Rødding Sangskrivning Musikteori Filtning Basic Nature Legestuen Stomp Dans

POLITISK PER- SPEKTIV & USA JOURNALISTIK & MELLEMOSTEN Får du skrivekløe, når du ser en bærbar? Læser du politik før sladderen? Elsker du gode historier, og har du lyst til selv at fortælle dem? Så er journalistik garanteret noget for dig. I dette fag går vi i dybden med det journalistiske håndværk, og du lærer at skrive reportager, portrætter og nyhedsartikler. Senere kobles faget med temaerne islam, integration og Mellemøsten. På baggrund af studieturen til Israel/ Palæstina udgiver vi magasinet Report, hvor vi bringer de artikler, vi har skrevet dernedefra. Er du engageret i samfundet, glad for diskussioner, interesseret i dansk og international politik og måske i at studere et samfundsfagligt emne og er du vild efter at udforske USA, hvortil vi tager på studietur? Så er Politisk perspektiv & USA lige noget for dig. Vi tager de langsigtede briller på og ser på samfundet af i morgen: Hvor er vi egentligt på vej hen? Hvorfor ser vores samfund ud, som det gør og hvordan kommer den internationale verdensorden til at se ud i fremtiden?

MUSIC LAB & PRODUCER DESIGN & INNOVATION Kan man bygge en sofa af tomme dåser eller opfinde en måde at bære fire vaffelis ad gangen? I Design & Innovation kan man. Her afprøver vi flere forskellige genrer indenfor produktdesign, grafisk design, mode og arkitektur. Du behøver ikke være et geni med en blyant eller kende designhistorien i detaljer. Så hvad enten du gerne vil være produktdesigner, kunsthåndværker eller noget helt tredje, er Design & Innovation starten på drømmen. Drømmer du om at producere fede hits, eller går du og gemmer på en indre sangskriver? I Music Lab & Producer får du mulighed for at prøve begge dele af. Du lærer at arbejde med musikproduktion i Logic Pro, lydteknik, komposition og fremgangsmåder i sangskrivning. I løbet af opholdet møder du professionelle producere og musikere og laver en række spændende projekter, hvor du arbejder med din egen musik fra idé til færdigt produkt.

Studieture Til europa, USA og mellemøsten Hvert forår og efterår tager hele højskolen på studietur til en af Europas hovedstæder, storbyer eller et helt tredje sted. Vi har tidligere været i London, Barcelona, Berlin og Paris, og senest gik turen til Tjekkiet, hvor vi startede med adventureoplevelser i bjergene og derefter tog ind til Prag, hvor vi både sammen og på egen hånd udforskede byens kulturelle, historiske og festlige liv. Derudover tager Journalistik & Mellemøsten på studietur til Israel/ Palæstina, Politisk perspektiv & USA tager på roadtrip til de amerikanske sydstater, og Design & Innovation samt Music Lab & Producer tager til Europas fedeste storby London.

HVad højskole også er Rødding højskole er et levende sted I løbet af året kommer en lag række foredragsholdere på besøg, bands og musikere giver koncerter og gæster sætter deres præg på skolens hverdag. For eksempel jægersoldaten fra Afghanistan, Steffen Brandt, Tobias Jakobsen, grundlovstale af Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt og mange andre. Vi afholder også konferencer om politik og Mellemøsten med fremtrædende politikere, debattører, ambassadører og meningsdannere. Desuden tager vi også ud af huset. Fra journalisternes besøg i Gellerup og politikernes besøg på den amerikanske ambassade til designernes rundtur på Lego-fabrikkerne og musikernes besøg i Lundgaard Studierne. Derudover tager vi også på fællesture til Midtjylland, Vadehavet og København, ser Sort Sol og meget mere.

SPORT OG Rødding Højskole er ikke en idrætshøjskole, men derfor prioriterer vi alligevel sport og bevægelse højt. Både i og uden for undervisningen er der sport på programmet som f.eks. dans og boldspil, og når vejrguderne tillader det, har vi desuden faget Tour de Rødding, hvor vi tilbagelægger kilometervis af landevej og ser lokalområdet.

BevÆgelse På selve højskolen har vi en flittigt brugt gymnastiksal og en 11 meter høj klatrevæg, og blot 500 meter herfra ligger Rødding Centret med svømmehal, fitness center, bowlingbaner, biografer og bibliotek.

Maden på rødding højskole Vi er stolte af vores køkken Højskolens køkken er sundt, grønt og så vidt muligt økologisk, men hvad vigtigere er, så har vi en flok glade og dejlige ansatte i køkkenet, som brænder for at lave spændende og varieret mad. Vi prøver at fange højskolens sjæl i køkkenet. Et køkken, hvor tradition og fornyelse mødes ved at tage det bedste fra fortiden og tilpasse det til den verden, vi omgiver os med i et ærligt og ægte udtryk. Og så vi kan simpelthen ikke få nok af friske frugter, grøntsager og krydderurter. Det gør hele forskellen på et måltid, det løfter og understøtter måltidets bestanddele. Det skal knase, dufte og pirre vores smagsløg. Det skal give os lysten til at vende tilbage til det næste måltid i håbet om igen at blive begejstret og overrasket. Henrik Boysen, kok på Rødding Højskole

Du bliver en del af et netværk Rødding Højskole har en stærk elevforening, der består af en stor flok tidligere elever, som mødes igen og igen. Både på højskolen, hvor vi har en lang række arrangementer for gamle elever, men også i Aarhus og København, hvor eleverne mødes til Rød bar en gang om måneden. Det viser sig hurtigt, at når man er færdig på Rødding Højskole, er man blevet en del af et fantastisk netværk, som kan hjælpe en, når man skal starte som studerende, finde lejlighed i en fremmed by... eller måske finde en kæreste.

Fester på Rødding Højskole er et kapitel for sig. Uanset om det er caféaften i Dagligstuen, fest i elevernes egen bar eller et raveparty på ladeloftet i weekenderne.

Rødding Højskole fra A til Å Advarsel: Læs kun dette, hvis du har god tid... og en god portion humor. A Aftenkaffe: Hver aften kl. 21 (eller umiddelbart efter aftenens program) serveres der aftenkaffe (sommetider med kage) i Dagligstuen. Alkohol: Fredag aften og lørdag gælder der ingen regler for alkoholforbrug. De øvrige dage må der ikke drikkes alkohol. Se grundlæggende regler. Anja: Den ene halvdel af skolens forstanderpar, Anja Rykind- Eriksen. Se også hotspot og Mads. Ansvar: Det er vores ansvar, at du får kompetent og spændende undervisning, at du får sund mad og at du får rammerne for social udfoldelse. Det er dit ansvar at fylde disse rammer ud og respektere dine kammerater. Vi forventer, at du som et voksent menneske tager dette ansvar alvorligt. Se også frivillighed og fællesskab. B Baren: Se café, Mads og Anja. Barudvalget: Det er barudvalgets opgave at sørge for barens køb og salg ved fester eventuelt i samarbejde med en vagtlærer. Udvalgets medlemmer udgøres af en person fra hver ganggruppe, som vælges på det første gangmøde, mens en lærer er tovholder. Bibliotek: Skolen råder over en ganske imponerende bogsamling i biblioteket, som også er et dejligt sted at sidde i ro og fred med en bog eller med sin computer. Lokalet bruges også til undervisning i f.eks. litteratur. Der er et offentligt bibliotek i Rødding Centret. Biograf: Der ligger en ny biograf med 3D-sal i Rødding Centret, hvor de nyeste film når hurtigt frem, og ikke så sjældent kan biografen byde på filmpremierer. Bordfodbold: Du kan selvfølgelig uddele tæv på klassisk vis i Dagligstuen. Bordtennis: Du kan lige så godt vænne dig til det: Bordtennis kommer til at fylde meget. Kan du slå lærerne eller pedellen? Bordvers: Hver dag før frokost synger vi i samlet flok et enkelt vers af en sang. Det gør vi for at markere, at måltidet er en fælles begivenhed. Se også fællesskab, højskolesangbogen, mødepligt, måltider og spisetider. Børn: En del af livet på højskolen er, at skolens lærere bor og spiser på skolen. Derfor møder du også lærernes familie, herunder både store og små børn. Det er også muligt, at en eller flere elever har taget børn med på højskolen. C Café: I kælderen under musiklokalet finder du skolens café og bar. Den er indrettet og dekoreret af det første elevhold. Forskellige udvalg laver arrangementer i caféen, hvor fantasien ingen grænser sætter (men måske politivedtægten, hvis den ikke kan klare mosten). Caféen eller baren, som den egentligt bliver kaldt af alle bortset fra Mads er åben lørdag aften. Se også hotspot. Cigaretskod: Lad være med at smide dine skod hvor som helst der er opstillet askebægre rundt omkring på skolen. Se også rygning. Computer: Ved at alle elever har mulighed for at låne en MacBook på de lange kurser, signalerer vi, at vi gerne vil lægge vægt på at anvende moderne kommunikation og teknologi i alle vores fag. Til gengæld forventer vi også, at du passer godt på computeren og at du bruger den sammen med dine kammerater i stedet for alene. Se også ansvar, fællesskab og internet. Cykel: Det kan være en fordel for dig at have din cykel med på højskolen, så du let kan komme rundt i byen eller køre små ture. Du kan parkere den i Laden. D Dagligstuen: Til spilleaftener, hygge, film, tv, bordfodbold eller en stille kop kaffe ved pejsen er Dagligstuen ved siden af kontoret det oplagte sted. Det er også her, der hver aften serveres aftenkaffe. Drab: Selv om du bliver irriteret på dine kammerater, må du ikke slå dem ihjel. Det gælder også dine lærere; ikke fordi det sidste ikke er blevet forsøgt der er en grund til, at nedløbsrøret ved musiklokalet er sat sammen med gaffatape. E Elev-weekend: Omkring hver tredje weekend på opholdet er Elev-weekend. Her er det op til eleverne at arrangere programmet, typisk gennem ganggrupperne (f.eks. udflugter o.l.) eller et festudvalg (f.eks. fester o.l.). Se også Fri-weekend og Rødding weekend.

Euforiserende stoffer: Alle former for euforiserende stoffer er strengt forbudt på højskolen. Besiddelse eller forbrug medfører omgående hjemsendelse. Se grundlæggende regler. F Fester: Jo flere, jo bedre. Hvad med at melde dig til barudvalget eller at gå med i et festudvalg? Festudvalg: I god tid før hver større fest bliver der nedsat et festudvalg, som eventuelt i samarbejde med barudvalget arrangerer festens tema, band, oppyntning, dresscode m.m. Ofte vil det være én af gangene, der er ansvarlig for weekendens fest og øvrige aktiviteter, men alle kan deltage. Film: Se projektor. Flors Hus: Overfor hovedbygningen, på den anden side af gårdspladsen, ligger Flors Hus, opkaldt efter professor Christian Flor, som var med til at grundlægge Rødding Højskole i 1844 og senere også blev forstander her. Huset er nu indrettet til lærerbolig men rummer også undervisningslokalet Store Flor. Foredragssalen: I Østfløjen finder du Foredragssalen i forlængelse af Vinterhaven. Se også morgensang og udlejning. Forstanderbolig: Skolens forstandere, Mads og Anja, og deres syv børn bor i den ene halvdel af hovedbygningen. Fremragende: Et af Mads yndlingsudtryk. Bare vent. Frivillighed: Det er frivilligt at komme og blive på skolen. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at du får dit livs oplevelse på Rødding Højskole, men dit ophold starter hos dig selv. Derfor forventer vi også, at du deltager aktivt i timerne og fællesarrangementerne, at du behandler dine medmennesker med respekt, og at du overholder skolens regler. Se også ansvar og fællesskab. Fri-weekend: Omkring hver tredje weekend på opholdet er en Fri-weekend. Her arrangeres der ikke noget officielt program. Du er naturligvis velkommen til at blive på skolen. Se også Elev-weekend og Rødding-weekend. Fællesmøde: Med faste mellemrum, typisk en gang om ugen, er der fællesmøde. Det er elevernes forum for beslutninger, meddelelser til og fra udvalg og meget andet. Ganggrupperne står på skift for at styre ordet. Fællesskab: Det vigtigste ved at gå på højskole er det fællesskab, som opstår ved undervisning, ved fester, måltider og alle andre steder. Vi forventer, at du er aktiv i fællesskabet både som deltager og som skaber. Se også ansvar og frivillighed. Førstehjælp: På kontoret er der førstehjælpskasser. Opstår der et akut problem, skal du kontakte vagtlæreren eller andet personale på skolen. Er problemet meget alvorligt, skal du kontakte alarmcentralen 112 hurtigst muligt og søge hjælp. G Gangmøde: En gang om ugen mødes ganggrupperne på gangene sammen med de ansvarlige lærere. Her diskuteres f.eks. rengøring og køkkenpligt. Ganggrupper: Du bor på en gang med andre mennesker. Sammen udgør I en ganggruppe, som hjælper hinanden med rengøring, køkkenpligt og diverse sociale arrangementer, f.eks. morgensang og Tour des Chambres. Grundlæggende regler: Skolen har tre regler, som vi ikke går på kompromis med, og hvis overtrædelse medfører alvorlige konsekvenser. Se alkohol, euforiserende stoffer og mødepligt. Gul Stue: I Østfløjen ligger undervisningslokalet Gul Stue. Det er gult deraf navnet. Gæster: Det er hyggeligt, hvis du inviterer venner og bekendte på besøg på højskolen. Det koster en lille smule at lade dem spise med og/eller overnatte, som du betaler til Gitte på kontoret. Husk at udfylde en seddel på kontoret i god tid. Gårdspladsen: I midten af det hele ligger skolens store gårsplads, hvor vi byder gæster velkommen. Vi bruger den også til Le Mans. H Hjemrejse: Hvis du af en eller anden grund har brug for at tage hjem eller andre steder væk fra højskolen, skal du: a) melde det til de relevante lærere, hvis det blot er et par timer eller b) til forstanderne, hvis det er en dag eller mere. Det er nødvendigt for os at vide, så vi ikke går i panik og tror, at du er død, og så vi ikke laver mad unødvendigt. Hotspot: Det mytiske sted i baren, hvor Mads og Anja første gang kyssede hinanden i tidernes morgen. Hvad der faktisk skete dengang? Alle snakker om det, få spørger ingen ved det. Hovedbygningen: Skolens hovedbygning rummer bl.a. køkken, avishjørne og forstanderbolig. Hovedfag: Dit primære fag er dit hovedfag og du vil i en række tilfælde blive kategoriseret ud fra dit valg. På skolen har

vi fire hovedfag; Design & Innovation, Music Lab & Producer, Journalistik & Mellemøsten samt Politisk perspektiv & USA. Derudover har vores internationale elever et hovedfag i dansk sprog. Højskolesangbogen: At synge sammen stimulerer fællesskabet. Der findes mange forskellige sangbøger. Højskolerne har sin egen, nemlig Højskolesangbogen - også kaldet Den blå. Fællessang er foruden underholdning også læring. Her lærer du om bl.a. sprog, historie, samfund, kultur og natur. Fællessang er derfor et væsentligt element i et højskoleophold. Lærerne vil helt sikkert vælge sange fra Højskolesangbogen, men alle sange er velkomne. I Idræt. Skolen råder over en del udstyr til forskellige idrætsgrene, og du er meget velkommen til at bruge Køreladen (gymnastik- og dramasal) til indendørs sport, hvis den er ledig. Skal det være større og bedre, kan du benytte de moderne faciliteter i Rødding Centret. Internationale elever: Som på langt de fleste højskoler har Rødding Højskole også på hvert elevhold en håndfuld internationale elever. De kommer til højskolen for at lære dansk derfor har de dansk sprog som hovedfag og derfor tillader vi os også at give meddelelser på dansk. De internationale elever kan komme alle vegne fra og bringer et globalt pust ind i osteklokken. Internet: Det trådløse netværk er til din rådighed døgnet rundt. Dog er internettet først og fremmest et arbejdsredskab, og vi kan derfor ikke tillade downloads, som ikke er nødvendige for enten fagene eller for helt almindelig brug af nettet. J Ja: Sgu da! Hvorfor ikke? Se også nej. K Kaffe: Se førstehjælp. Kage: Mmm, kage. Keramik: I Laden finder du et stort Keramiklokale med drejebænke og ovne. Se også ko. Ko: Skolen bærer præg af at den engang var et landbrug, og lugten af ko i Keramiklokalet kan vi simpelthen ikke komme af med. Det har vel egentligt også en vis landlig charme? Kontoret: Højskolens kontor er åbent i dagtimerne mandagfredag. Her hersker Gitte og Gudrun, og her kan du få hjælp til diverse praktiske gøremål, ligesom det også er her, du betaler for opholdet, materialer, studieture osv. Se også åbningstider. Køkken: Se mad. Køkkenpligt: Alle elever skal med faste mellemrum hjælpe i køkkenet efter frokost samt før og efter aftensmad. Bemærk de ændrede spisetider og pligter i weekenden. Køreladen: I Østfløjen ligger skolens store sal med plads til idræt og med en scene til teater og musik. Salen var engang en lade beregnet til at køre hestevogne gennem læsset med korn. L Laden: Mod vest ligger den gamle kostald, kaldet Laden. Her ligger Keramik og Glas, ligesom pedellen også har værksted her. Der er plads til cykelparkering. Le Mans: En Rødding Højskole klassiker er det at bygge sin egen sæbekassebil og race rundt på gårdspladsen. Du har meget at leve op til! Læge: Lægehuset i Rødding har tlf.: 74 84 19 40. Se også førstehjælp. M Mad: Køkkenet, hvor Henrik, Dorthe, Connie, Marie og Anne hersker, sørger for, at højskolekosten er sund, nærende og hjemmelavet. Du er meget velkommen til at komme med forslag og gode idéer, opskrifter osv., ligesom du skal henvende dig i køkkenet, hvis du har allergi, er vegetar eller den slags. Se også vegetar, spisetider og måltider. Mads: Den anden halvdel (hvis den første er Anja) af skolens forstanderpar. Mads markerer sig ofte og mest markant, fordi han er den eneste, der kalder baren for caféen. Se også Ryk ud med Rykind, hotspot, fremragende og sort af mennesker. Meddelelser: Der vil som regel blive givet fælles meddelelser fra både lærere, praktisk personale og de andre elever ved morgensang, frokost og aftensmad. Dagens program og væsentlige beskeder vil blive skrevet på tavlen ved Spisesalen. Se også program. Mobiltelefon: Du må bruge din telefon på alle andre tidspunkter end til morgensang, undervisning, måltider o.l. Men det vil måske være en idé at prøve at tale med folk i virkeligheden? Se også ansvar, fællesskab og telefon. Morgensang: Der er morgensang hver morgen kl. 8.30.

Formen for morgensang er fri, og du er meget velkommen til selv at afholde en morgensang, hvis du brænder for et emne eller har en god idé, du gerne vil fortælle andre om. Se også mødepligt. Musiklokale: Ved siden af Flors Hus finder du skolens musiklokale med instrumenter og mulighed for at indrette et studie. Se også xylofon. Mødepligt: Der er mødepligt til morgensang, undervisning og måltider. Se grundlæggende regler. Måltider: At spise er mere end blot at få kalorier nok til næste måltid. På Rødding Højskole lægger vi vægt på, at måltiderne er socialt samvær med de andre elever og skolens personale. Derfor er der mødepligt til måltiderne, ligesom vi beder dig om at blive siddende, indtil der er givet beskeder. Så er du også sikker på ikke at gå glip af noget. Eller sagt på en anden måde: Det tager kun fem minutter - men vi vil så gerne have, du bliver lidt længere. Se også fællesskab. N Naboskab, godt: Se under ansvar, fællesskab, ganggrupper og sengetid. Nej: Vi prøver at sige ja til det meste, men ok, vi har en grænse. Mads siger f.eks. nej til at bruge de gamle malerier til teater. Og ja, vi har prøvet. Det var ikke så godt. O Oldfrue: På højskolen er det oldfruen, som har det overordnede ansvar for rengøringen. På Rødding Højskole hedder hun Inger, og hun kommer efter dig, hvis du sviner. P Pedel: På Rødding Højskole hedder han Bent, og han kan tæve dig i det meste. Pedelbog: På opslagstavlen foran køkkenet hænger der en blok og en kuglepen. Hvis du ser noget, der skal laves på den ene eller anden måde af pedellen eller oldfruen, kan du skrive det her. Husk dato og navn. Pizza: Der er hele to pizzeriaer i Rødding. Meget originalt hedder det ene (det ældste) Milano og det andet Napoli. De ligger dør om dør, men du får rabat på Milano. Policy Slam: Et organiseret skænderi på tid. Man kan vinde en hotdog. Program: Dagens program, f.eks. information om foredrag, udflugt, fest o.l., bliver hver morgen skrevet på tavlen ved Spisesalen. Projektor: Skolen råder over et antal mobile vogne fuldt udstyrede med projektor, dvd/vhs-afspiller, højtalere og computerstik. Den ene kan lånes til at vise film osv., hvis den ikke bruges i forbindelse med skolens drift. Hvis du vil se f.eks. fodbold på storskærm, er der mulighed for det i Foredragssalen, medmindre salen bliver brugt til et andet arrangement. R Rengøring: Sammen med de andre elever er du ansvarlig for at holde din gang ren, ligesom du får tildelt et undervisningslokale/ fællesrum på skolen, som bliver dit og din gruppes ansvar. Dit eget værelse er din egen sag, se dog værelser. Skal du have hjælp eller har spørgsmål, kan du tale med oldfruen. Ringeklokke: Du vil ikke høre en ringeklokke på højskolen. Derimod forventer vi, at du selv kan holde styr på tiden til både undervisning og måltider. Se også mødepligt og vækning. Ro: Se sengetid. Rygning: Rødding Højskole er en røgfri skole. Al indendørs rygning på skolen er forbudt. Det gælder også på dit eget værelse. Udendørs må der ryges i det omfang, det ikke generer de andre elever og personalet. Cigaretskod skal smides i de opstillede askebægre. Ryk ud med Rykind: Uofficiel fællesbetegnelse for udflugter, hvor Mads er ansvarlig. Vær forberedt på ture i opskruet tempo til steder, du ikke havde regnet med at se. Som sangen siger: Når du siger, der er hundrede meter, skal man huske at gange med 10. Rødding: Byen hvor højskolen ligger med butikker, skoler og posthus. Rødding Centret: I gå-afstand fra skolen ligger byens sportsog kulturcenter med bl.a. biograf, bibliotek og idrætshal. Her finder du også en svømmehal og bowlingbaner. Se www.rcenter.dk. Rødding Festival: Hvert forår stabler vi en open airfestival på benene komplet med fadøl og tømmermænd på græsplænen. Det er vildt hyggeligt. Røddingstuen: I Østfløjen går man lige ind i Røddingstuen. Det rigtige navn er Røddingsalen, hvilket man kan forvisse sig om ved at læse teksten på messingpladen på vinduesvæggen,

inden du går ind ad døren til lokalet. Det var oprindelig højskolens gymnastik- og foredragssal. Senere blev den brugt til kirkesal for den nyoprettede Rødding Frimenighedskirke. Loftet er stadig det hvælvede kirkeloft. Det er et flot lokale med en historisk bogsamling og portrætter af tidligere forstandere. Nu om stunder er det et populært undervisningslokale. Rødding-weekend: Omkring hver tredje weekend på opholdet er en Rødding-weekend. Her arrangerer lærerne - eventuelt i samarbejde med elevernes udvalg - programmet, f.eks. udflugter, studieture, hockeyturneringer, fester m.m. Se også Elev-weekend og Fri-weekend. S Scene: I Køreladen er der en scene med projektører m.v. Sengetid: Du bestemmer selv over din fritid og din søvn. Da dine kammerater også skal have muligheden for at bestemme selv, skal der være ro på gangene efter kl. 23. Herefter kan der tales lavmælt sammen på gangens fællesareal, eller du er velkommen til at bruge Dagligstuen, hvor du kan råbe højt, hvis du taber i bordfodbold. Se også ansvar, fællesskab og vækning. Server: Skolen har en server, som bliver brugt flittigt både i undervisning og mellem eleverne. Her finder du alle relevante dokumenter, fotos, videoer m.v. Ved opholdets start får du alle adgangsoplysninger. Sibirien: I Østfløjen ligger undervisningslokalet Sibirien. Det hedder sådan, fordi det ligger længst mod øst. Hvilket faktisk ikke passer, men lad nu det ligge. Sort af mennesker: Et andet af Mads yndlingsudtryk og et mål for skolens elevtal. Spisesalen: Alle måltider indtages i Spisesalen, der ligger i forlængelse af Vandrehallen. Spisetider: Morgenmad serveres mandag til fredag mellem kl. 7.30 og 8.15. Frokost serveres mandag til fredag kl. 12.00. Aftensmad serveres alle ugens dage kl. 18.00. I weekenden serveres brunch mellem kl. 11.00 11.30, medmindre der er et særligt arrangement. Se også køkkenpligt, måltider, mad og mødepligt. Sprog: På Rødding Højskole er sproget som udgangspunkt dansk. Alle meddelelser bliver givet på dansk, i begyndelsen med et kort resumé på engelsk for de internationale elever. Undervisningen er også på dansk bortset fra de specifikke fag, der udbydes på engelsk. Morgensang er på dansk, men alle elever er velkomne til at holde morgensang på engelsk. Mellem eleverne er sproget naturligvis frit, og vi opfordrer alle til at benytte højskoleopholdet til at få så mange sprogkundskaber som muligt. Store Flor: I Flors Hus ligger et enkelt undervisningslokale kaldet Store Flor. Engang var der et mindre lokale, logisk nok kaldet Lille Flor, men det er nu en del af en lærerbolig. Store Flor bruges primært til undervisning i politik. Store Fløj: Mange elever bor på Store Fløj med udsigt til åen. Der er også en Lille Fløj, som helt ulogisk bruges som musiklokale. Sygdom: Hvis du er syg, skal du melde det til morgensang. Du kan ringe til kontoret eller få en af dine kammerater til at melde det, hvis du ikke selv kan komme derover. Vi lever tæt sammen på højskolen, så ved sygdom bedes du blive på dit værelse hele dagen, også ved måltiderne, så risikoen for smitte formindskes. Har du brug for læge, skal du få fat på personalet eller selv ringe på tlf.: 74 84 19 40. T Tavlen ved Spisesalen: Ved indgangen til Spisesalen hænger der et whiteboard med information om dagens vagtlærer, dagens program og vigtige meddelelser. Det er dit ansvar at holde dig informeret ved at læse på tavlen. Teater: Du må lave alt det teater, du har lyst til. Se også scene. Tour des Chambres: Hvorfor ikke? Se også barudvalg, festudvalg og fester. TV: I bygningen med kontoret og Dagligstuen finder du også en lille tv-stue. Her kan du se en lang række forskellige kanaler men det får du jo slet ikke tid til. Se også fællesskab. U Udvalg: De forskellige elevaktiviteter rundt omkring på skolen i løbet af dit ophold arrangeres typisk gennem nogle udvalg, f.eks. det faste barudvalg eller de skiftende festudvalg og weekendudvalg. Alle er velkomne til at være med i udvalgene, og det er din mulighed for at sætte dit præg på opholdets arrangementer. Se også ansvar og fællesskab. Utæt: Rødding Højskole er verdens ældste højskole. Det sætter desværre også visse steder sine spor på bygningerne; i ny og næ kommer vi ud for, at et vindue er utæt, eller at der løber vand ind i Vandrehallen. Hvis du støder på et sådant problem,

skal du skrive det i pedelbogen. V Vandrehallen: Mellem Spisesalen og hovedbygningen er der et besynderligt rum, der engang var et atrium et rum uden overdækning. Nu om dage er der tag over, og det er her, vi spiller bordtennis og ser på tavlen ved Spisesalen. Vasketøj: I skolens vaskeri finder du vaskemaskiner og tørretumbler. Poletter til maskinerne kan købes på kontoret. Bemærk, at du ikke kan vaske før kl. 12, da skolen selv har brug for at vaske om formiddagen. Vagtlærer: Hver dag og hver weekend har en vagtlærer, som er ansvarlig for skolens praktiske afvikling den dag/ weekend. Navn og telefonnummer på vedkommende finder du på tavlen ved Spisesalen. Vegetar: Køkkenet tager hensyn til vegetarer, hvis du fortæller dem det i forvejen. En gang i mellem er der vegetardag for alle. Se også mad. Vinterhaven: I Østfløjen forbinder Vinterhaven de forskellige lokaler. Vækning: Nogle mennesker har svært ved at komme op om morgenen. Hvis du er et af disse mennesker, opfordrer vi dig til at få hjælp fra de andre elever på skolen, som sikkert gerne vil larme lidt foran din dør hver morgen. Se også ringeklokke. Værelser: Dit eget værelse er dit eget ansvar. Du skal dog aflevere værelset i samme stand, som du modtog det, og du må ikke ryge på dit værelse. Hvis du har brug for hjælp til rengøring, kan du spørge oldfruen. Hvis noget går i stykker, skal du skrive det i pedelbogen, eller, hvis det haster, tale med pedellen. W Weekend: Der findes tre typer af weekends på højskolen: Se Elev-weekend, Fri-weekend og Rødding-weekend. Vær opmærksom på de ændrede spisetider. Weekendudvalg: I god tid inden en Elev-weekend nedsættes et weekendudvalg, der står for at lave et program sammen med vagtlæreren. Whiteboard: En stor, hvid tavle, man kan skrive på med tusch. Se under meddelelser og tavlen ved Spisesalen. X Xylofon: I musiklokalet finder du et udvalg af forskellige instrumenter. Du er velkommen til at bruge dem, når du har lyst - bare du husker at lukke døren til lokalet, så resten af skolen kan sove! Y Ytringsfrihed: Du kan sige, hvad du mener på højskolen. Både til hverdag og til fester er der mulighed for at skabe debat, komme med indlæg, spille musik osv., ligesom du er meget velkommen til at lave en morgensang eller fortælle om noget, du brænder for. Z Zappe: Du kan zappe på tv et, så tosset du vil, så længe du ikke generer nogen. Se også ansvar, Dagligstuen, frivillighed og fællesskab. Zebra: Nej, men der er katte. Og de er da lidt stribede. Æ Æblehaven: Haven ved Foredragssalen hedder Æblehaven. Så ved du det. Ædru: Din tilstand søndag-fredag eftermiddag. Fredag aften og lørdag kan du feste, så meget du har lyst til. Se alkohol. Ø Øl-stafet: En klassiker til fester. Måske caféen er lidt for lille til det? Østfløjen: På den ene side af gårdspladsen ligger Østfløjen. Se også Foredragssalen, Gul Stue, Køreladen, Røddingstuen, Sibirien og Vinterhaven. Å Åbningstider: En højskole holder aldrig lukket - med undtagelse af kontoret, som kun er åbent i dagtimerne og på hverdage, fordi Gitte skal hjem og passe sin familie.

RØDDING HØJSKOLE Flors Allé 1 6630 Rødding T 7484 2284 E kontor@rhskole.dk W www.rhskole.dk