Færgefart i danmark 2015

Færgefart i danmark 2015

2 Årsberetning 2015 32 mio. passagerer tager ikke fejl Hvert 47. sekund afgår der en færge til eller fra en dansk havn. Det er altså ikke tilfældigt, at vi danskere har færgefart i vores DNA. Det gælder selvfølgelig især for de mange, som dagligt sejler med færgen til og fra job eller skole. Men færgen er meget mere: Den tidsbesparende smutvej med indbygget afslapning, den behagelige vej til nye oplevelser i nabolandene eller den indlysende rute til smukke egne af Danmark. Faktisk viser den undersøgelse, som Bilfærgernes Rederiforening har fået lavet i 2015, at det alt i alt er 32 mio. passagerer, som årligt bruger færgerne. Det er mere end den samlede mængde af passagerer til ind- og udland i de danske lufthavne. Vækst i hele landet Når vores nye regering taler om vækst i hele landet, er færgerne derfor uomgængelige. I det lys er det fornuftigt, at både den nye og den gamle regering har fokus på at sænke taksterne for ø-færger. Det er klart, at vi fra Bilfærgernes Rederiforening bakker op om dette. Vi tager det også som en anerkendelse af vigtigheden i den ydelse, som vi leverer. Færgen er i mange sammenhænge motoren i lokalsamfundet, der kan generere vækst og afledt beskæftigelse, hvis betingelserne er rigtige. Lavere priser vil være et skridt i retning af trafikal ligestilling, hvor vejtransport og færgetransport i højere grad stilles ens. Men der er fortsat langt igen og trafikal ligestilling er mere end prisen for en transporteret kilometer. Det handler også om, at faste forbindelser og færger med samme potentielle publikum stilles lige i forhold til at koble sig på det øvrige trafik system. Der skal fortsat være ordentlige veje til færger såvel som faste forbindelser. Det gælder også de vilkår, vi som selskaber har for at byde på ruter i offentligt udbud. Her skal det sikres, at vilkårene er ens uanset, om byder er offentlige eller private aktører. Færgefart i fremdrift Den danske færgefart er klar til at skabe sammenhæng internt i Danmark og til nabolandene. Vi vil være en aktiv del af infrastrukturen, som leverer gode kundeoplevelser og skaber grundlaget for vækst i lokalområderne. For at fastholde de aktuelle gode takter, kræver det, at der fra politisk hold værnes om rammebetingelserne for den kommercielle færgefart. Færgerne spiller en central rolle som både navlestreng for lokalsamfund, vækstskaber og som den hurtige genvej. Derfor skal vi holde fast i færgefarten som en integreret del af den danske infrastruktur. Også i fremtiden. John Steen-Mikkelsen Formand

Årsberetning 2015 3 2½ år: Nul klager med medhold Den 18. december 2012 trådte EU s forordning om passagerrettigheder i kraft. I den forbindelse kan danskerne klage, hvis de er utilfredse med håndtering af muligheden for kompensation fra bl.a. færger, fly eller tog. 9. juni 2015 kom Søfartsstyrelsen med en evaluering af, hvordan danskerne har brugt den klagemulighed over for færgerne. På 2½ år har tre klaget. Kun én klage blev fundet relevant at behandle, og her fik rederiet tilmed medhold. Med over 30 mio. passagerer årligt på de danske færger i ind- og udland, så opstår der selvfølgelig ud fordringer. Anderledes kan det ikke være. Men Søfartsstyrelsens rapport viser, at det bliver håndteret af rederierne direkte med kunderne på en god måde, siger Jakob Ullegård, direktør i Danmarks Rederiforening. I 2014 indgik Bilfærgernes Rederiforening nye 3-årige overenskomster med de faglige organisationer. Forhandlingerne forløb planmæssigt og resultatet var efter omstændighederne fornuftigt. Næste gang, der skal forhandles overenskomster, bliver i 2017. Tillid og samarbejde På de i alt 65 færge ruter blev der i 2014 sejlet 669.574 ture. Danske personbiler sejler årligt ca. 368 mio. km med færger til og fra danske havne. Det er mere end dobbelt så mange km, som samtlige personbiler kører over Storebæltsbroen på et år. På to velbesøgte kurser i oktober 2014 og april 2015 om tillid og samarbejde fik færgernes tillidsrepræsentanter og ledere mulighed for at arbejde med konfliktløsning og samtidig styrke det gode samarbejde. Kurserne blev afholdt i samarbejde med Dansk Metals Maritime Afdeling og 3F Privat Service og blev afviklet i Rederiforeningens lokaler. Tiltaget finansieres delvist af Kompetenceudviklingsfondene, som Bilfærgernes Rederiforening har etableret sammen med de faglige organisationer. Vi kan med stor tilfredshed konstatere, at deltagerne var meget glade for initiativet, og synes at det var værdifuldt for samarbejdet på færgerne. Flere har da også opfordret til, at kurset gentages og udbygges, fortæller Anne Louise Wulff, ansættelsesretschef i Danmarks Rederiforening. Danmark er en del af Østersøaftalen for farligt gods, hvilket glæder Bilfærgernes Rederifore ning. Den betyder nemlig, at alt farligt gods håndteres ens i alle lande rundt om Østersøen. Og det på en måde, som både lever op til alle internationale konventioner og samtidig undgår unødigt bureaukrati.

4 Årsberetning 2015 FærgeN en attraktiv arbejdsplads Den danske færgefart bidrager betydeligt til dansk beskæftigelse, ikke mindst i geografiske yderområder, hvor det ellers er vanskeligt at skabe og fastholde arbejdspladser. I 2014 beskæftigede færgerederierne mange tusinde medarbejdere rundt om i Danmark. Langt størstedelen er danskere. Det er attraktivt at arbejde om bord på danske færger. Men det kan i stigende grad blive en udfordring at tiltrække tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft, såvel på landkontorerne som til søs. Her gælder problematikken i særlig grad maskinmestre, men også til dels skibsassistenter. Der skal derfor fortsat gøres en indsats for at sikre, at færgerne er en attraktiv arbejdsplads med gode udviklings muligheder. Bilfærgernes Rederiforening har løbende fokus på medlemmernes beskæftigelse og rekrutteringsbehovet, som varerier en del fra rederi til rederi. For at understøtte ønsket, om at det skal være endnu mere attraktivt at arbejde i danske færgerederier, har foreningen søsat tre konkrete initiativer, hvoraf de to er gennemført. Én udløber er, at der er afholdt kurser i tillid og samarbejde for ledelse og tillidsrepræsentanter. Desuden har man fra foreningens side sat fokus på efteruddannelsesmulighederne for det sejlende personale med ledelsesansvar, herunder foretaget et kvalitetstjek af de eksisterende kursusforløb, som Danmarks Rederiforenings Lederkurser udbyder. Det tredje initiativ handler om at sikre, at unge danskere kender til de gode karrieremuligheder, der ligger i danske færgerederier. Det Blå Danmarks fælles rekrutteringskampagne, World Careers, der de seneste år med stor succes har øget unge danskeres kendskab til en maritim karriere, vil således styrke sit fokus på beskæftigelsesmuligheder i færgerederierne. Det betyder bl.a., at der den 1. december 2015 vil blive afholdt en karriereevent om bord på en af Mols-Liniens færger i Aarhus. Her er håbet at tiltrække en bred skare af unge danskere med maritim interesse. 2500 Beskæftigelse hos Bilfærgernes Rederiforenings medlemmer (ekskl. associerede) 2500 Skibspersonale i Bilfærgernes Rederiforening efter nationalitet 2000 1500 2000 1500 7,2 % 0,1 % Danske søfarende 1000 1000 500 500 92,7 % EU/EØS søfarende 0 2010 2011 Skibspersonale 2012 2013 Landansatte 2014 2015 I alt 0 Øvrige søfolk Kilde: Bilfærgernes Rederiforening

Årsberetning 2015 5 IMO skal sikre implementering af ballastvandkonventionen Ballastvandskonventionen, der blev vedtaget i IMO i 2004, har fortsat ikke opnået tilstrækkelig tilslutning fra medlemslandene til at træde i kraft. IMO s retningslinjer for typegodkendelse af ballastvandudstyr er pt. under revision. Det skyldes, at der mangler tillid til ballastvandsanlæg, som er godkendt efter de eksisterende guidelines. US Coast Guard har eksempelvis ikke godkendt et eneste system endnu, på trods af at mere end 50 systemer er godkendt efter IMO-kravene. Konventionens formål er at forhindre, at invasive marine arter importeres til områder, hvor de kan ødelægge den lokale maritime flora og fauna, dvs. flytning af arter fra en geografisk region til en anden. For ikke at ramme nærskibstrafikken med en regulering, der er tænkt som en trans-ocean regulering, indeholder konventionen regler for undtagelse og fritagelse. I øjeblikket fortolkes disse regler meget forskelligt fra land til land, og emnet er sat på dagsordenen i IMO for at sikre en ensartet implementering.

6 Årsberetning 2015 Trafikal ligestilling vi er ikke i mål Effektiv transport til øerne Færgerne til de store og små ø-samfund er livliner. Effektiv og konkurrencedygtig færgedrift er i mange tilfælde en afgørende forudsætning for erhvervslivet på øen såsom landbrug og industri. Derfor er det positivt, at der i 2014 blev afsat midler til at sænke godstaksterne på de offentligt støttede ruter. Imidlertid er ét ud af fire jobs på de danske øer afhængig af de turister, som de danske færger sejler ud. For at udvikle turisterhvervet og i det hele taget erhvervslivet på øerne yderligere er det derfor vigtigt, at godspakken følges op med en pakke rettet mod en sænkelse af passagerbilletpriserne. Det er i den forbindelse et skridt frem, at Venstre og SR-regeringen før valget i juni 2015 begge ville sænke færgetaksterne på vores ø-færger. Det er godt, at V-regeringen har indikeret, at den vil sætte handling bag ordene, hvilket samtidig vil give både erhvervsliv og beboere på øerne bedre vilkår. Fair konkurrence med offentlige selskaber Mange af de danske ø-færger sejler med offentligt tilskud, fordi passagergrundlaget ikke er tilstrækkeligt til, at ruterne kan blive betjent på markedsvilkår. Når der er udsigt til, at en rute kommunaliseres, er det klart, at de private rederier er optaget af, at konkurrencen er rimelig. I den forbindelse finder Bilfærgernes Rederiforening, at der bør være et tættere tilsyn med, at offentlige selskaber for eksempel ikke gives adgang til billigere kommunal finansiering af ny tonnage, end andre har mulighed for at opnå. Fair konkurrence i forhold til offentligt ejet infrastruktur er også væsentligt for de rederier, der sejler fra Danmark til udenlandske havne. Også her må det forventes, at konkurrencen foregår på lige vilkår. Adgangsforhold til havne Færgernes konkurrencesituation påvirkes ikke kun af de offentlige udbud, men af det offentliges ageren i det hele taget. Foreningen har påpeget, at baglandsinfrastrukturen til færger og broer ikke må påvirke chaufførernes valg af overfartsform, og anlægsloven for Fehmern-forbindelsen er glædeligvis blevet ændret på det punkt. Ligeledes er det vigtigt, at der opretholdes toldbetjening i nærheden af færgelejerne, og der godkendes veje til transport med modulvogntog, hvor det er relevant. Forbrugerne skal have valgmuligheden og både færge og bro skal kunne komme i spil. Når der gives offentlige tilskud til driften, sker det efter udbud af ruten, hvor det offentlige stiller krav til pris og kvalitet mv. Derefter vælges byderen med laveste krav til tilskud. I den forbindelse har de relevante kommuner i visse tilfælde valgt selv at give bud på driften.

Årsberetning 2015 7 Beskatning af EU-miljøtilskud Som en del af arbejdet for at gøre færgefarten grønnere driver også færgerederierne projekter med ny grøn teknologi. Det er glædeligt, at HH-Ferries Group og Scandlines har fået stillet EU-medfinansiering i udsigt på 28 mio. euro til ny miljøteknologi i form af bl.a. scrubbere, batteripakker samt hybriddrift. Men de danske skatteforhold bør ikke betyde, at betydelige dele af den type EU-tilskud går til statskassen frem for at gå til miljøforbedringer.

8 Årsberetning 2015 Grøn Færgefart Idékatalog over grønne løsninger Færgefarten i Danmark har grundlæggende et ønske om at opnå en grønnere profil gennem mere bæredygtig transport af passagerer og gods, men må dog også erkende, at der ofte er store investeringsomkostninger forbundet med grønne initiativer. I 2014 gennemførte Bilfærgernes Rederiforening et større analysearbejde, der resulterede i et idékatalog over mulige grønne tiltag for eksisterende danske færger. Det blev offentliggjort i begyndelsen af 2015. Rapporten Grønnere færgefart i Danmark identificerede muligheder og barrierer med udgangspunkt i de driftsprofiler, som færgerne opereres ud fra i dag. Udgangspunktet var at identificere de løsninger, der ud fra en økonomisk og miljømæssig synsvinkel vil kunne betale sig samt eventuelle barrierer af fx teknisk eller regulativ karakter. Økonomiske fordele ved omlægning Rapportens overordnede konklusion er, at der for de fleste eksisterende færger i Danmark vil være såvel økonomiske som miljømæssige fordele ved omlægning til hybrid drift. Altså ved at fremdriften sker med generatorer drevet af forbrændingsmotorer i kombination med en batteripakke, der fungerer som energilager. Løsningen muliggør, at forbrændingsmotorerne konstant kan holdes i deres optimale belastningsområde og derved er så energieffektive som muligt. Den overskydende energi lagres til senere brug, hvor forbrændings motorerne så helt eller delvist kan slås fra. Løsningen reducerer brændstof forbruget med 10-20 % til gavn for både klima og bundlinje. Tilbagebetalingstiden for en hybridløsning varierer fra færge til færge, men i to af rapportens casestudier er den beregnet til seks år. Ren el-drift med udfordringer Ren el-drift er en anden løsning, der bliver peget på. Ved ren elektrisk forsyning elimineres udledningen, og klimabelastningen flyttes til de kraftværker eller alternative energikilder på land, der producerer strømmen. I denne løsning er færgen isoleret set emissionsneutral. Ren el-drift er forbundet med større udfordringer end hybridløsningen og er derfor ikke i samme omfang en økonomisk attraktiv løsning. Muligheden kan dog være attraktiv for særligt større kommercielle færger og mindre kommunale færger med høj frekvens og kort overfartstid. Retrofit kræver tilskud Rapporten peger endvidere på en lang række forhold omkring driftsoptimering relateret til energiforbruget, fx belysnings forhold, kølesystem samt varme- og ventilationssystem, der vil kunne betyde mindre brændstofforbrug og dermed lavere omkostninger for den enkelte færgerute. Endelig dokumenterer rapporten, at uden ekstraordinære økonomiske tilskud vil overgang til LNG som fremdriftsmiddel kun blive aktuelt i forbindelse med nybygninger ikke i forbindelse med retrofit af eksisterende færger. Idékataloget kan allerede nu tjene som inspiration for relevante rederier.

Årsberetning 2015 9 Håndhævelse af svovlkrav De nye skærpede svovlkrav fra 1. januar 2015 indebærer en markant meromkostning og dermed et incitament til at omgå reglerne. Sammenholdt med en lav grad af kontrol er der risiko for en forvredet konkurrencesituation for de mange rederier, der overholder reglerne. Rederiforeningerne støtter derfor myndighederne i indsatsen for at få et effektivt, internationalt kontrolsystem. Her er det vigtig at kunne kontrollere skibe under sejlads. Rederiforeningerne er derfor med i et pilotprojekt, der i 2015 sætter målere op på Storebæltsbroen for at kontrollere skibenes svovludledning, når de passerer under broen. Idéen er på sigt at bruge sådanne data til målrettet fuelkontrol på de skibe, der måtte bryde reglerne. Ens, effektiv håndhævelse bliver ikke mindst relevant i forhold til 2020-kravet om maks. 0,5 % svovl, og rederiforeningerne har derfor også fokus på at få et effektivt håndhævelsesregime i IMO.

10 Ruter Læsø-Frederikshavn Færgeselskabet Læsø K/S Feggesund I/S Mors-Thy Færgefart Egholm-Aalborg Aalborg Kommune Hals-Egense Aalborg Kommune Thyborøn-Agger Thyborøn-Agger Færgefart Venø-Kleppen Venø Færgefart Rønbjerg-Livø I/S Miniline Fur-Branden Skive Kommune Hvalpsund-Sundsøre Hvalpsund-Sundsøre Færgefart I/S Udbyhøj Randers Fjords Færgefart I/S Mellerup-Voer Randers Fjords Færgefart I/S Anholt-Grenå Norddjurs Kommune Silkeborg-Himmelbjerget-Laven Hjejlen ApS Odden-Aarhus Mols-Linien A/S Ry-Himmelbjerget Hjejlen ApS Odden-Ebeltoft Mols-Linien A/S Esbjerg-Fanø Barsø Landing-Barsø Aabenraa Kommune Aarø-Aarøsund Aarø Færgefart Hardeshøj-Ballebro Sønderborg Kommune Hjarnø-Snaptun Hjarnø Færgefart Tunø-Hov Odder kommune Endelave-Snaptun Horsens Kommune Baagø-Assens Assens-Baagø Færgen ApS Bøjden-Fynshav Faaborg-Avernakø-Lyø Ø-Færgen Bjørnø-Faaborg Bjørnøfærgen A.m.b.a. Kalundborg-Ballen Agersø-Stigsnæs Slagelse Kommune Omø-Stigsnæs Slagelse Kommune Fejø-Kragenæs Lolland Kommune Hundested-Rørvig Hundested-Rørvig Færgefart A/S Sejerø-Havnsø Kalundborg Kommune Nekselø-Havnsø Kalundborg Kommune Orø-Holbæk Holbæk Kommune Femø-Kragenæs Lolland Kommune Hammer Bakke-Orø Østre Færge A/S Rønne-Køge Bogø-Stubbekøbing Vordingborg Kommune Svendborg-Skarø-Drejø Svendborg Kommune Spodsbjerg-Tårs Strynø-Rudkøbing Langeland Kommune Maribosøerne Lolland Kommune Askø-Bandholm Lolland Kommune Rødby-Puttgarden Scandlines Danmark ApS Gedser-Rostock Scandlines Gedser-Rostock ApS

Årsberetning 2015 11 Foreningens medlemmer Færgeselskabet Læsø K/S HH Ferries Group Helsingør-Helsingborg HH Ferries Group Mols-Linien A/S Rønne-Ystad Gudhjem-Christiansø Christiansøfarten ApS Scandlines Danmark ApS Scandlines Gedser-Rostock ApS Småøernes Færgeselskaber Rønne-Sassnitz

12 Medlemsprofiler Scandlines Danmark ApS Scandlines står som symbolet på et historisk og tæt samarbejde mellem Danmark, Tyskland og Sverige siden 1872. Hovedfokus i alle Scandlines aktiviteter er at skabe værdi for kunderne om bord på færgerne såvel som i Scandlines butikker. Scandlines sejler på to ruter mellem fire havne i Østersøen: Rødby-Puttgarden: M/F Deutschland (tysk registreret) M/F Prinsesse Benedikte M/F Schleswig-Holstein (tysk registreret) M/F Prins Richard M/F Holger Danske (farligt gods) Gedser-Rostock: M/F Kronprins Frederik M/F Prins Joachim (tysk registreret) Scandlines implementerede i 2013 et banebrydende hybridsystem, der kombinerer traditionel dieseldrift med elektrisk batteridrift. På verdensplan er Scandlines det første rederi, der benytter sig af hybridteknologien i denne størrelsesorden. Den overskydende energi, der kan lagres i batterier om bord, svarer til den mængde energi, der er lagret i 600 hybridbiler og gør Rødby-Puttgarden færgerne i stand til at sejle 30 minutter på ren batteridrift. Fordelt på over 40.000 afgange på 7 færger transporterede Scandlines i 2014 i alt 7,4 millioner passagerer, 1,8 millioner personbiler, 508.500 fragtenheder og 40.000 busser på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser- Rostock. DANSKE FÆRGER A/S Færgen er et vigtigt bindeled i den danske infrastruktur. Danske Færger overfører årligt 4,4 mio. passagerer, 1,1 mio. biler og 86.000 lastbiler fordelt på 12 færger og med en organisation på 600 medarbejdere. Rederiet varetager sejladsen på følgende ruter: AlsFærgen: Bøjden-Fynshav BornholmerFærgen: Rønne-Køge Rønne-Ystad (Sverige) Rønne-Sassnitz (Tyskland) Apr.-Okt. FanøFærgen: Esbjerg-Fanø LangelandsFærgen: Spodsbjerg-Tårs SamsøFærgen: Ballen-Kalundborg Den 1. oktober 2014 ophørte Danske Færger A/S med at betjene overfarten mellem Samsø og Jylland. Derfor kunne M/F Kanhave, som siden 2009 havde betjent Jyllandsruten, flyttes over på den nye Sjællandsrute mellem Ballen på Samsø og Kalundborg. I efteråret fik M/F Kanhave en gennemgribende ombygning med nyt hængedæk og en helt ny aptering i alle passagerområder. Den 4. januar 2015 blev den nyetablerede havn i Ballen indviet, og Kanhave gik i drift på ruten. har indgået kontrakt med Transportministeriet om besejling af overfarten de kommende 10 år. Efter at M/F Kanhave var flyttet over til Samsø Øst, gik M/F Kyholm på værft for at få sat helt nye møbler i alle passagerarealer, og færgen har siden marts 2015 sejlet på ruten Bøjden-Fynshav (AlsFærgen) under det nye navn M/F Fynshav. Den har ca. dobbelt så stor kapacitet som den tidligere færge. Indsættelsen af M/F Fynshav har betydet, at M/F Odin er blevet solgt. Den sejler i dag på Ålandsøerne. HH Ferries Group HH Ferries Group sejler på ruten mellem Helsingør og Helsingborg med en afgang hver 15. minut i begge retninger det meste af døgnet. Således krydses Øresund af en færge omkring 50.000 gange årligt, og dermed udgør rederiet den flydende bro i Øresundsregionens nordlige del. Varemærket er under licens fra Scandlines. HH Ferries Group har hovedkontor i Helsingborg og har omkring 800 medarbejdere. HH Ferries har fået tilsagn om støtte til en elektrificering af overfarten mellem Helsingør og Helsingborg. I 2014 transporterede HH Ferries Group 7,4 mio. passagerer, 1,4 mio. personbiler og 370.000 lastbiler.

Årsberetning 2015 13 Mols-Linien A/S Mols-Linien er et børsnoteret, dansk rederi, der med Kattegat-ruterne Odden-Aarhus og Odden-Ebeltoft sikrer en hurtig, effektiv og behagelig rejse mellem Sjælland og Jylland. Mols-Linien udgør en betydelig del af infrastrukturen mellem Øst- og Vestdanmark, og der overføres i dag flere passagerer med selskabets færger end med indenrigsfly. Kun Storebæltsbroen har et højere niveau af trafikken mellem Øst- og Vestdanmark. Rederiet råder over tre moderne hurtigfærger: hurtigfærgen Max Mols og de to superfærger, KatExpress 1 og KatExpress 2, der er blandt verdens største katamaraner. Superfærgerne kan tage op til 1.200 passagerer, 417 personbiler og 60 motorcykler samt laste campingvogne, busser og op til 30 lastbiler på én overfart. Overfarten mellem Odden-Aarhus varer 75 minutter og 55 minutter mellem Odden-Ebeltoft. Med den nye motortrafikvej mellem Holbæk og Vig kan rejsen fra Aarhus til Storkøben havn gøres på lidt mere end to timer på hver af de op til 24 daglige afgange. Mols-Linien overførte 1,1 mio. personbilsenheder og 2,5 mio. passagerer i 2014. Færgeselskabet Læsø K/S (Associeret medlem) Færgeselskabet Læsø K/S blev stiftet den 1. januar 2007 og er ejet af Læsø Kommune som komplementar og Samsø Kommune som kommanditist. Selskabets formål er at drive færgefart fra Læsø og i den forbindelse besejle ruten mellem Læsø og Frederikshavn samt at sikre en effektiv opfyldelse af samfundets behov på en forretningsmæssig forsvarlig måde under størst mulig hensyntagen til Læsøs trafikbehov. Rederiet har færgerne Margrete Læsø og Ane Læsø og besejler ruten mellem Læsø og Frederikshavn 3-4 gange dagligt i lavsæsonen fra november til april og 5-7 gange dagligt i højsæsonen i juli og august. I den øvrige periode sejles 4 daglige ture. Rederiet beskæftiger i gennemsnit 50 fuldtidsansatte, der hovedsageligt er bosat på Læsø. Omsætningen i 2014 var på 58,3 mio. kr., heraf 2,9 mio. i Bistroen og Turistkontoret. Læsø K/S: 253.146 passagerer 66.951 personbiler 31.477 fragtmeter Småøernes Færgeselskaber (Associeret medlem) Småøernes Færgeselskaber er en sammenslutning af ø- og genvejsfærger i Danmark. Foreningen er stiftet i 1988. Sammenslutningens færger betjener især de mindre øsamfund samt opretholder forbindelse over fjorde og sunde som Limfjorden, Randers Fjord, Alssund og Isefjorden. De fleste af færgerne drives af kommuner, hvor enkelte er selskabsformer som A/S, ApS mv. Enkelte ruter er privatejet. I alt er 36 færgeselskaber medlem af foreningen. Sammenslutningen repræsenterer rederier med færger i mange størrelser fra rene passagerskibe over bilfærger med plads til kun 2 personbiler til de største med plads til 36 personbiler. Færgerne har varierende overfartstid fra 2 minutter til 2 ½ time for de længste ruter. Sammenslutningens rederier beskæftiger ca. 360 personer. I 2014 overførte Småøernes Færgeselskaber: 3.331.000 passagerer 1.365.315 personbiler 64.336 lastbiler med 1.112.000 tons gods.

14 Årsberetning 2015 Turisme og færge to alen, et stykke De danske færger spiller en afgørende rolle for flere dele af det danske samfund. Det gælder blandt andet den voksende turismeindustri i nogle af landets mindre befolkede egne, som er afhængige af en velfungerende færgefart. Alene på Danmarks fem største ikkebrofaste øer (Bornholm, Samsø, Fanø, Læsø og Ærø) udgør turisme tre gange så meget af økonomien, som det er tilfældet i det øvrige Danmark. Det viser den nye undersøgelse Færgefart og turisme, som Bilfærgernes Rederiforening fik lavet i 2015. Her fremgår det også, at 22 % af det samlede antal fuldtidsstillinger på disse fem øer er skabt af turisterhvervet. Derfor er pålidelig og velfungerende færgesejlads fuldstændig afgørende. For turister forventer i stigende grad høj service også når det kommer til infrastruktur. En anden konklusion fra den nye rapport er, at 15 % af turisterne i Danmark bruger færger i løbet af deres ophold. Det er altså 8,5 mio. turister årligt, der tager en færge tur/retur som en del af deres ophold i Danmark.

Årsberetning 2015 15 Der er ingen tvivl om, at vores velfungerende færgefart er vigtig for den danske turistbranche. Når den nye regering taler vækst i hele Danmark og peger til turisterhvervet, er færgerne derfor ikke til at komme uden om. Det gør det tydeligt, hvorfor rammer for færgefarten er vigtige ikke kun for pendlere og erhverv, men også for at turisterne kommer til Danmark og ud på vores mange smukke øer, siger Jakob Ullegård, direktør i Danmarks Rederiforening med ansvar for Bilfærgernes Rederiforening. Den nye analyse viser, at der blandt de 26,4 mio. privatrejsende passagerer på færgerne er 16 mio. eller over 60 %, som har ferie, miniferie eller éndagsudflugt som det primære formål med turen. Det er endnu en klar indikation på, hvor stort samspillet mellem færgefart og turisme er mange steder i Danmark. Færgen en vigtig arbejdsplads Den nye rapport har også kigget nærmere på færgernes betydning for lokalsamfundene. Her springer det i særlig grad i øjnene, at færgefarten er et afgørende element af beskæftigelsen i den mere tyndt befolkede del af Danmark. Skattemyndighederne har således defineret 16 såkaldte udkantskommuner ift. at give særligt fradrag. Faktum er, at 2 ud af 3 medarbejdere på færgeruter til Danmark rent faktisk er på ruter, som har destination i disse kommuner. Det understreger, hvor central færgefarten er for disse områder. Ikke kun som livsnerve og daglig transport, men også som arbejdsplads.

16 Årsberetning 2015 Det siger ordførerne Hvad skal der gøres i denne valgperiode for at udvikle færgeaktiviteterne til danske øer? Vi synes, at færgepriserne er for dyre. Det hæmmer turisme og erhvervsmuligheder på vores øer og er til gene for mulighederne for de mennesker, som bebor vores øer. Derfor satte vi taksten ned for gods til gavn for erhvervslivet på øerne. Vi foreslog også at indføre store besparelser på de almindelige billetter uden for højsæsonen i sommerferien. Vi nåede ikke at få en aftale om det inden valget, men en række Venstrefolk har lovet det samme, herunder transportminister Hans Christian Schmidt, så vi håber, at den nye V-regering tager teten op, og vi vil gerne samarbejde om at få billigere billetter til vores øer. Dansk Folkeparti ønsker en trafikal ligestilling eller noget der kommer tæt på, når vi taler færgedrift til småøerne og ø-kommunerne. Dette blev der taget hul på med vækstpakken, hvor der blev afsat 125 mio. årligt. Dansk Folkeparti regner med at den nye V-regering lever op til valgløfterne og finder de nødvendige midler og vil bakke op om alle initiativer, der kan forbedre øernes muligheder. Kim Christiansen, transportordfører, Dansk Folkeparti Andreas Steenberg, transportordfører, Radikale Venstre

Årsberetning 2015 17 Enhedslisten vil fortsat kæmpe for trafikal ligestilling i form af landevejsmodellen. Som minimum og som et skridt på vejen til trafikal ligestilling skal vi have gennemført de takstnedsættelser for 133 mio. kr., som den tidligere regering foreslog kort før valget, og som der var bred enighed om i Folketinget. Nedsættelse af færgetaksterne til vores øer har afgørende betydning, hvis vi vil vende udviklingen på øerne. Sammen med nedsættelse af godstaksterne, som vi også har gennemført i den sidste folketingsperiode, vil det være et godt bidrag til at skabe udvikling, ikke mindst i turisterhvervet. Det skal være billigt at komme frem og tilbage til vores mange øer. Det vil medvirke til men er kun ét af flere midler at det kan blive attraktivt at bosætte sig på en af øerne og gøre det nemmere og billigere at drive erhverv her. Venstre er helt enig i, at der skal arbejdes for billigere færgetakster til ø-samfundene som et led i at opnå et Danmark i bedre balance. Så flere vælger at tage en tur ud på vores dejlige øer og dermed skaber mere aktivitet og beskæftigelse. Regeringen er nu i gang med et generelt kasseeftersyn. Når der er overblik over økonomien, vil regeringen så her i efteråret komme med et konkret udspil på færgeområdet. Kristian Pihl Lorentzen, transportordfører, Venstre Henning Hyllested, transportordfører, Enhedslisten

18 Flåden Flåden Assens-Baagø Færgen ApS M/F Baagø-færgen Bygget....................1976 Længde................. 23,6 m Bredde................... 6,5 m Maks antal passagerer.........100 Maks antal biler................8 Bjørnøfærgen A.m.b.a. M/B Lillebjørn Bygget....................1994 Længde................. 12,5 m Bredde................... 4,2 m Maks antal passagerer.........20 Maks antal biler................0 Christiansøfarten ApS M/S Ertholm Bygget....................1967 Længde................. 36,6 m Bredde................... 7,4 m Maks antal passagerer.........294 Maks antal biler................0 Christiansøfarten ApS M/S Peter Bygget....................1930 Længde................. 22,7 m Bredde................... 6,4 m Maks antal passagerer.........147 Maks antal biler................0 M/F Fenja Bygget............... 1998/2003 Længde................. 49,9 m Bredde.................. 13,8 m Maks antal passagerer..... 297/396 Maks antal biler...............34 M/F Frigg Sydfyen Bygget....................1984 Længde................. 70,1 m Bredde.................... 12,3 Maks antal passagerer..... 200/338 Maks antal biler...............50

Årsberetning 2015 19 M/S Hammerodde Bygget............... 2005/2010 Længde................ 124,9 m Bredde.................. 23,4 m Maks antal passagerer.........400 Maks antal biler..............340 M/F Kanhave Bygget....................2009 Længde................ 91,43 m Bredde.................. 16,5 m Maks antal passagerer.........600 Maks antal biler..............120 M/F Fynshav Bygget....................1998 Længde................. 68,8 m Bredde.................. 14,8 m Maks antal passagerer.........450 Maks antal biler...............96 M/F Langeland Bygget....................2012 Længde................. 99,9 m Bredde.................. 18,2 m Maks antal passagerer.........600 Maks antal biler..............122 H/F Leonora Christina Bygget....................2011 Længde................ 112,6 m Bredde.................. 26,2 m Maks antal passagerer........1400 Maks antal biler..............359 M/F Lolland Bygget....................2011 Længde................. 99,9 m Bredde.................. 18,2 m Maks antal passagerer.........600 Maks antal biler..............122 M/F Menja Bygget............... 1998/2003 Længde................. 49,9 m Bredde.................. 13,8 m Maks antal passagerer..... 297/396 Maks antal biler...............34 M/F Povl Anker Bygget....................1978 Længde..................121 m Bredde.................. 24,5 m Maks antal passagerer........1500 Maks antal biler..............262 M/B Sønderho Bygget....................1962 Længde................. 26,3 m Bredde..................... 6,1 Maks antal passagerer.........163 Maks antal biler................0

20 Flåden H/F Villum Clausen Bygget....................2000 Længde................. 86,6 m Bredde.................. 24,4 m Maks antal passagerer........1055 Maks antal biler..............215 Færgeselskabet Læsø K/S M/F Ane Læsø Bygget....................1995 Længde................. 53,8 m Bredde.................. 14,8 m Maks antal passagerer.........440 Maks antal biler...............60 Færgeselskabet Læsø K/S M/F Margrete Læsø Bygget....................1996 Længde................. 68,5 m Bredde.................. 15,8 m Maks antal passagerer.........589 Maks antal biler...............76 Hjarnø Færgefart M/F Hjarnø Bygget....................1987 Længde................. 17,9 m Bredde................... 6,3 m Maks antal passagerer..........25 Maks antal biler................5 Hjejlen ApS M/B Falken Bygget....................1909 Længde................. 15,3 m Bredde................... 3,0 m Maks antal passagerer..........46 Maks antal biler................0 Hjejlen ApS M/S Hejren Bygget....................1909 Længde................. 25,2 m Bredde................... 5,7 m Maks antal passagerer.........200 Maks antal biler................0 Hjejlen ApS S/S Hjejlen Bygget....................1861 Længde................. 25,7 m Bredde................... 4,9 m Maks antal passagerer.........165 Maks antal biler................0 Hjejlen ApS M/S Mågen Bygget....................1996 Længde................ 22,98 m Bredde................... 6,0 m Maks antal passagerer.........120 Maks antal biler................0 Hjejlen ApS M/B Rylen Bygget....................1948 Længde................. 17,5 m Bredde................... 3,8 m Maks antal passagerer.........100 Maks antal biler................0

Årsberetning 2015 21 Hjejlen ApS M/B Ternen Bygget....................1896 Længde................. 14,9 m Bredde................... 3,8 m Maks antal passagerer..........85 Maks antal biler................0 Hjejlen ApS M/B Tranen Bygget....................1931 Længde................. 17,1 m Bredde................... 3,8 m Maks antal passagerer.........100 Maks antal biler................0 Hjejlen ApS M/B Turisten Bygget....................1903 Længde................. 16,7 m Bredde................... 3,7 m Maks antal passagerer.........100 Maks antal biler................0 Hjejlen ApS M/B Viking Bygget....................1923 Længde................. 15,4 m Bredde................... 3,7 m Maks antal passagerer..........90 Maks antal biler................0 HH Ferries Group M/F Aurora Bygget............... 1992/2012 Længde................ 111,2 m Bredde.................. 28,2 m Maks antal passagerer.......1150 Maks antal biler..............240 HH Ferries Group M/F Hamlet Bygget............... 1997/2011 Længde................ 111,2 m Bredde.................. 28,2 m Maks antal passagerer.........900 Maks antal biler..............244 HH Ferries Group M/F Mercandia IV Bygget............... 1989/2012 Længde...................95 m Bredde.................. 15,2 m Maks antal passagerer........400 Maks antal biler..............170 HH Ferries Group M/F Mercandia VIII Bygget....................1987 Længde...................95 m Bredde.................. 15,2 m Maks antal passagerer.........400 Maks antal biler..............170 HH Ferries Group M/F Tycho Brahe Bygget............... 1991/2011 Længde................ 111,2 m Bredde.................. 28,2 m Maks antal passagerer........1100 Maks antal biler..............240

22 Flåden Holbæk Kommune M/F Orø Bygget....................2003 Længde................. 41,8 m Bredde................... 9,3 m Maks antal passagerer..........98 Maks antal biler...............18 Horsens Kommune M/F Endelave Bygget....................1996 Længde...................42 m Bredde.................. 11,7 m Maks antal passagerer.........246 Maks antal biler...............22 Hundested-Rørvig Færgefart A/S M/F Nakkehage Bygget....................1955 Længde...................38 m Bredde.................. 10,2 m Maks antal passagerer.........200 Maks antal biler...............23 Hundested-Rørvig Færgefart A/S M/F Isefjord Bygget....................2013 Længde...................50 m Bredde....................11 m Maks antal passagerer.........147 Maks antal biler...............28 Hvalpsund-Sundsøre Færgefart I/S M/F Mary Bygget....................2006 Længde...................42 m Bredde....................13 m Maks antal passagerer.........147 Maks antal biler...............30 Kalundborg Kommune M/F Nekseløfærgen Bygget....................1994 Længde................. 34,5 m Bredde................... 7,4 m Maks antal passagerer.........130 Maks antal biler...............12 Kalundborg Kommune M/F Sejerøfærgen Bygget....................1998 Længde................. 49,5 m Bredde.................. 11,7 m Maks antal passagerer.........246 Maks antal biler...............28 Langeland Kommune M/F Strynø Bygget....................2013 Længde...................38 m Bredde....................11 m Maks antal passagerer..........98 Maks antal biler...............15 Lolland Kommune M/F Askø Bygget....................1993 Længde...................33 m Bredde.................. 10,4 m Maks antal passagerer..........98 Maks antal biler...............14

Årsberetning 2015 23 Lolland Kommune M/F Christine Bygget....................2002 Længde...................42 m Bredde....................13 m Maks antal passagerer.........147 Maks antal biler...............30 Lolland Kommune M/F Femøsund Bygget....................1996 Længde................. 36,2 m Bredde....................11 m Maks antal passagerer..........98 Maks antal biler...............16 I/S Miniline M/F Mini II Bygget....................2005 Længde................ 19,85 m Bredde.................. 8,00 m Maks antal passagerer.........118 Maks antal biler................0 Mols-Linien A/S H/F KatExpress 1 Bygget....................2009 Længde................ 112,6 m Bredde.................. 30,6 m Maks antal passagerer........1177 Maks antal biler..............417 Mols-Linien A/S H/F KatExpress 2 Bygget....................2013 Længde................ 112,6 m Bredde.................. 30,6 m Maks antal passagerer.........977 Maks antal biler..............417 Mols-Linien A/S H/F Max Mols Bygget....................1998 Længde...................91 m Bredde....................26 m Maks antal passagerer.........780 Maks antal biler..............220 I/S Mors-Thy Færgefart M/F Feggesund Bygget....................2012 Længde...................40 m Bredde....................11 m Maks antal passagerer..........98 Maks antal biler...............22 Norddjurs Kommune M/F Anholt Bygget....................2003 Længde...................48 m Bredde.................. 11,2 m Maks antal passagerer.........244 Maks antal biler................5 Odder Kommune M/F Tunøfærgen Bygget....................1993 Længde................. 30,5 m Bredde.....................9 m Maks antal passagerer.........196 Maks antal biler................6

24 Flåden Randers Fjords Færgefart I/S M/F Ragna Bygget....................1963 Længde................. 14,4 m Bredde................... 5,6 m Maks antal passagerer..........30 Maks antal biler............... 4 Randers Fjords Færgefart I/S M/F Udbyhøj Kabelfærge Bygget....................2005 Længde................. 49,3 m Bredde................... 9,1 m Maks antal passagerer..........98 Maks antal biler...............12 Scandlines Danmark ApS M/F Holger Danske Bygget............... 1976/1992 Længde................. 86,8 m Bredde.................. 13,4 m Maks antal passagerer..........12 Maks antal biler....... Kun lastbiler Scandlines Danmark ApS M/F Prins Richard Bygget............... 1997/2003 Længde..................142 m Bredde.................. 25,4 m Maks antal passagerer........1140 Maks antal biler..............364 Scandlines Danmark ApS M/F Prinsesse Benedikte Bygget............... 1997/2003 Længde..................142 m Bredde.................. 25,4 m Maks antal passagerer........1140 Maks antal biler..............364 Scandlines Gedser-Rostock ApS M/F Kronprins Frederik Bygget...........1981/1998/2004 Længde..................152 m Bredde.................. 23,7 m Maks antal passagerer........1075 Maks antal biler..............210 Scandlines Gedser-Rostock ApS M/F Prins Joachim Bygget...........1980/2001/2004 Længde..................152 m Bredde.................. 23,7 m Maks antal passagerer.........977 Maks antal biler..............210 Skive Kommune M/F Mjølner-Fur Bygget....................2011 Længde................. 42,4 m Bredde.................. 13,5 m Maks antal passagerer.........147 Maks antal biler...............30 Skive Kommune M/F Sleipner-Fur Bygget....................1996 Længde...................45 m Bredde....................13 m Maks antal passagerer.........148 Maks antal biler...............30

Årsberetning 2015 25 Slagelse Kommune M/F Omø Bygget....................2004 Længde................. 37,3 m Bredde................. 11,92 m Maks antal passagerer..........98 Maks antal biler...............18 Slagelse Kommune M/F Agersø III Bygget....................2012 Længde................. 38,4 m Bredde.................. 11,5 m Maks antal passagerer..........98 Maks antal biler...............18 Svendborg Kommune M/F Højestene Bygget....................1997 Længde...................37 m Bredde................... 9,7 m Maks antal passagerer..........98 Maks antal biler...............10 Sønderborg Kommune M/F Bitten Clausen Bygget....................2001 Længde...................55 m Bredde....................13 m Maks antal passagerer.........147 Maks antal biler...............30 Thyborøn-Agger Færgefart M/F Kanalen Bygget....................1975 Længde................. 40,9 m Bredde................... 9,8 m Maks antal passagerer.........146 Maks antal biler...............30 Venø Færgefart M/F Venø Færgen Bygget....................2010 Længde................. 41,4 m Bredde................... 9,2 m Maks antal passagerer..........98 Maks antal biler...............14 Venø Færgefart M/F Venøsund Bygget....................1931 Længde................. 12,8 m Bredde.....................5 m Maks antal passagerer..........22 Maks antal biler................3 Vordingborg Kommune M/F Ida Bygget....................1959 Længde...................30 m Bredde................... 7,9 m Maks antal passagerer.........98 Maks antal biler...............12 Ø-Færgen M/F Faaborg III Bygget....................2012 Længde................. 39,9 m Bredde.................. 11,5 m Maks antal passagerer..... 147/97 Maks antal biler...............18

26 Flåden Østre Færge A/S M/F Karen Orø Bygget....................1978 Længde...................40 m Bredde....................12 m Maks antal passagerer............ Maks antal biler...............36 Østre Færge A/S M/F Østre Færge Bygget....................1962 Længde...................30 m Bredde.....................7 m Maks antal passagerer............ Maks antal biler...............10 Aabenraa Kommune M/F Barsøfærgen Bygget....................1980 Længde................. 19,6 m Bredde................... 5,7 m Maks antal passagerer..........24 Maks antal biler................3 Aalborg Kommune M/F Egense Bygget....................1955 Længde................. 29,1 m Bredde.....................8 m Maks antal passagerer..........98 Maks antal biler...............10 Aalborg Kommune M/F Egholm Bygget....................1972 Længde................. 14,3 m Bredde................... 5,2 m Maks antal passagerer..........29 Maks antal biler................3 Aalborg Kommune M/F Egholm II Bygget............... 1963/2011 Længde...................25 m Bredde................... 9,7 m Maks antal passagerer..........96 Maks antal biler...............10 Aalborg Kommune M/F Hals-Egense Bygget....................1961 Længde................. 24,9 m Bredde................... 7,2 m Maks antal passagerer..........98 Maks antal biler...............10 Aarø Færgefart M/F Aarø Bygget....................1999 Længde................. 31,9 m Bredde................... 9,8 m Maks antal passagerer..........98 Maks antal biler...............12

Årsberetning 2015 27 Foreningen Bilfærgernes Rederiforening er en branche- og arbejdsgiverforening for danske rederier, der driver færgedrift med bilfærger, dvs. skibe i fast rutefart, der er indrettet til at medtage køretøjer og befordre mere end 12 passagerer. Foreningen varetager medlemmernes branche- og arbejdsgiverinteresser nationalt og internationalt, hvilket bl.a. inkluderer deltagelse i udvalg og nævn, samt indgåelse af kollektive overenskomster. Bestyrelse Formand: Adm. direktør John Steen-Mikkelsen Næstformand: CEO Søren Poulsgaard Jensen Scandlines Bestyrelsesmedlem: Adm. direktør Søren Jespersen Mols-Linien A/S Sekretariat Bilfærgernes Rederiforening har siden 1996 haft en samarbejdsaftale om sekretariatsmæssig betjening. Aftalen betyder, at de konkrete opgaver løses af medarbejdere i Danmarks Rederiforening, men at Bilfærgernes Rederiforening er sikret autonomi, herunder muligheden for at fremme sager med særlig betydning for færgeområdet. Ansvaret for den sekretariatsmæssige betjening og foreningens forretningsførelse er placeret hos direktør Jakob Ullegård. Færgefart i Danmark 2015 Udgivet af Bilfærgernes Rederiforening Redaktionen er afsluttet den 14. august 2015 Redaktør: Jakob Ullegård og Søren Kitaj Fotos: Scandlines Danmark ApS, Mols-Linien A/S,, Scandlines/Claus Lillevang, Erik Wilhelmsen, Jesper Aagesen, VisitDenmark, Hans Henrik Fentz, Jørn Jensen, Peter Therkildsen, Hans Otto Kristensen, Anders Riis www.trafikfoto.dk og paxpix - maritime photography. Særlig tak til medlemmerne af Dansk Færgehistorisk Selskab for kommentarer og billeder til flåden. Produktion: Martensens Bogtrykkeri

Bilfærgernes Rederiforening Amaliegade 33 1256 København K Tlf. +45 3311 4088 Fax: +45 3311 6210 info@shipowners.dk www.shipowners.dk