Studieordning for bacheloruddannelsen med tilvalg i. Webteknologi. Syddansk Universitet Kolding. Gældende fra 1. september 2008

Relaterede dokumenter
Studieordning for bacheloruddannelsen med tilvalg i. Webkommunikation. Syddansk Universitet Kolding. Gældende fra 1.

Studieordning for tilvalg i. Webkommunikation. Syddansk Universitet Kolding. Gældende fra 1. september 2010

Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie. (Åben Uddannelse)

Studieordning for tilvalg i Viden og beslutninger

Rettelsesblade til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE. i sproglig informatik. Forsøgsordning

2. semester. 3. semester. Her læses centralt fag i et andet fag 1. X 5 Litteratur på Engelsk: Her læses 20 ECTS. og 10.

Rettelsesblad til BA studieordning 2007 revideret 2009 Et Fremmedsprog og Medier

STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN

Rettelsesblad til. Rettelserne træder i kraft pr. 1. september 2012.

STUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ODENSE ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning

Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere

STUDIEORDNING Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget

Polsk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense

32. Medie- og kulturhistorie I-II 30. Medie- og kulturhistorie I-II (for multimediedesignere) (Media and Cultural History I-II)

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE TILVALG ORDINÆR OG DELTIDSUDDANNELSE

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Dansk Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere

B. Forløbsmodel og eksamensoversigt

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Studieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/ og senere

Kandidatuddannelsen OVERGANGSSTUDIEORDNING 2005 ODENSE INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED SPECIALISERING I DANSK

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

Rettelsesblad til studieordning for kandidatuddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013 og senere

f. Eksamensbestemmelser ændres til følgende. Rettelserne er understreget.

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for Tilvalg i Organisatorisk Kommunikation 2007-ordningen

31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33

Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere

STUDIEORDNING 2008 Pædagogik ODENSE KANDIDATUDDANNELSEN

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

14. og 31. Engelsk Sprogbeskrivelse og Analyse. Afløsningsmulighed slettes. Det vil kun være muligt at tage en skriftlig eksamen i kurset

Studieordning for kandidatuddannelsen i Marinarkæologi

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Organisatorisk Kommunikation TILVALG

STUDIEORDNING 2008 Tyrkietstudier ODENSE TILVALG DELTIDSUDDANNELSE

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Rettet 2015

Tilvalg i Polsk for begyndere

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i pædagogisk audiologi Gælder for studerende, der skal i klinik i studieåret 2012/2013

Studieordning for kandidatuddannelsen i Marinarkæologi

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.

Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen:

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999

Indholdsfortegnelse. Faglig del

STUDIEORDNING 2009 Pædagogik ODENSE KANDIDATUDDANNELSEN

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret

Indstillet til godkendelse af Studienævn for Fremmedsprog den 2. november 2009.

Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

Rettelsesblad til studieordning for tilvalg i litteraturvidenskab Gælder for studerende indskrevet 1. september 2013 og senere.

Engelsk mundtlig kommunikation

TILVALGSUDDANNELSEN I WEBKOMMUNIKATION

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Danskfagligt projektorienteret

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Studieordning for bacheloruddannelsen med centralt fag i humanistisk informationsvidenskab

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011

STUDIEORDNING 2010 Erhvervssproglige diplomuddannelse 1. del

Studieordning for kandidatuddannelsen i IKT og organisation: Webkommunikation Syddansk Universitet Kolding Gældende fra 1.

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning for kandidatuddannelsen i IKT og organisation: Webkommunikation Syddansk Universitet Kolding Gældende fra 1.

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Er du interesseret i at tage et tilvalg med IT, der er rettet mod erhvervslivet? Hvis ja, så har du følgende muligheder:

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K

Moderne Europastudier,

STUDIEORDNING 2006 Logopædi ODENSE BACHELORUDDANNELSEN CENTRALT FAG OG TILVALG RETTELSESBLAD 2008

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Rettelsesblad til. Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2014 og senere

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin

Krop og Kultur STUDIEORDNING 2007 ODENSE TILVALG

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

STUDIEORDNING 2009 Arabisk, Polsk, Russisk eller Tyrkisk med Interkulturel ODENSE TILRETTELAGT SOM DELTIDSUDDANNELSE

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Rettelsesblad til. Studieordning for cand.merc.int. i 2011, revideret Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi Gælder for studerende indskrevet pr.

Sidefagssupplering i medievidenskab

Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (

Transkript:

Studieordning for bacheloruddannelsen med tilvalg i Webteknologi Syddansk Universitet Kolding Gældende fra 1. september 2008

Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for tilvalg i Webteknologi A. Mål og forudsætninger Formål ( 1)...3 Kompetencer ( 2)...3 Titel ( 3)...4 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel ( 4)...5 Eksamensoversigt ( 5)...6 C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget Fællesbestemmelser ( 6)...7 Definitioner...... 7 II. Beskrivelse af tilvalgets discipliner Webdesign ( 17)...11 Interaktive medier ( 18)...12 Webprogrammering ( 19).13 E-business ( 20)...14 Content management ( 21)...15 Informationsteknologiens historie og grundlag ( 22)...16 III. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser...18 Almen del IV. Fællesbestemmelser 19 2

I. Bestemmelser for tilvalg i Webteknologi I henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne udbydes bacheloruddannelsen med tilvalg i Webteknologi. A. Mål og forudsætninger 1. Formål og forudsætninger Tilvalg i Webteknologi er et 3/4-årigt fuldtidsstudium på bachelor-niveau, der udgør 45 ECTS. Tilvalget er tilrettelagt som et humanistisk tilvalg med henblik på at indgå i det tredje år af en bacheloruddannelse inden for det humanistiske område eller supplere andre uddannelser ved andre hovedområder ved universitetet og andre videregående uddannelsesinstitutioner. Tilvalget henvender sig til studerende, der allerede har grundlæggende færdigheder i HTML, PHP og mysql. 2. Kompetencer Generelle kompetencemål Den studerende skal: 1. kunne afgrænse og definere et fagligt problem 2. kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder 3. kunne systematisere kompleks viden og data samt selektere og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet 4. kritisk kunne vurdere fagets forskellige teorier og metoder 5. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse 6. kunne argumentere på et videnskabeligt grundlag 7. kunne indgå i en faglig dialog 8. have et klart fokus og sammenhæng i løsning af opgaver 9. tage kritisk stilling til alle benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi 10. anvende et sprog skriftligt og/eller mundtligt der er emneorienteret, klart, præcist og korrekt 11. formidle et komplekst stof, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper 12. kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage kritik af eget arbejde og give konstruktiv kritik til andre 13. kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia 14. anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling 15. kunne forstå og anvende faglige tekster på engelsk og på de skandinaviske sprog 3

Fagspecifikke kompetencemål De fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed og opdeles i faglige, intellektuelle og praktiske kompetencemål i henhold til den danske kvalifikationsnøgle. Faglige kompetencer: Den studerende skal kunne redegøre for, vurdere og anvende relevante teorier, modeller og principper til løsning af en bred vifte af webbaserede informations- og kommunikationsopgaver effektivisere og kvalitetssikre organisationers og virksomheders interne og eksterne kommunikation ved hjælp af informationsteknologi (IT) udvise en forståelse af stategiske og taktiske aspekter ved at anvende IT i en forretningsmæssig sammenhæng udvise en forståelse for forskellige teknologiers muligheder og begrænsninger. Intellektuelle kompetencer: Den studerende skal kunne beskrive, vurdere og sammenligne relevante teorier, modeller og teknologier til webbaseret kommunikation, især videnshåndtering og læring redegøre og argumentere for valg af løsninger. Praksiskompetencer: Den studerende skal kunne deltage aktivt som koordinator, rådgiver eller programmør i udviklingen af ITløsninger planlægge og gennemføre webprojekter, herunder web content management projekter arbejde med forskellige webbaserede teknologier. 3. Titel En bacheloruddannelse bestående af et centralt fag på 135 ECTS og et tilvalg på 45 ECTS giver ret til betegnelsen BA i med efterfølgende angivelse af navnet på det centrale fag og tilvalget. Bachelor of (BA) in 4

B. Forløbsmodel og eksamensoversigt 4 Forløbsmodel Tilvalg i Webteknologi (45 ECTS). Placering af undervisning og eksamen samt timebelastning (k-timetal) Undervisningsfag: Disciplinansvar Beskr. i 5. sem. 6. sem. Eksamens placering Webdesign IFKI 17 2 5. sem. ECTS vægtning 5 Interaktive medier IFKI 18 4 5. sem. 10 Webprogrammering IFKI 19 3 6. sem. 5 E-business IFKI 20 3 6. sem. 10 Content management IFKI 21 4 6. sem 10 Informationsteknologiens historie og grundlag* IFKI 22 2 6. sem. 5 ECTS-point i alt: 45 *Studerende, der har Informationsvidenskab som centralt fag, skal her vælge et andet fag blandt de valgfag, der af studienævnet er godkendt til at indgå i uddannelsen. 5

5 Eksamensoversigt Tilvalg i Webteknologi (45 ECTS) Oversigtsnøgle Prøve, henvisninger m.v. Undervisningsfag: Prøveform Censur Prøvens varighed Vurdering ECTS- Vægt Disciplinbeskr. i Webdesign Evalueringsopgave Intern 1 uge 7-trinsskala 5 17 Interaktive medier Evalueringsopgave Intern 1/ 2 uger 7-trinsskala 10 18 Webprogrammering Evalueringsopgave Ekstern 1 uge 7-trinsskala 5 19 E-business Evalueringsopgave Intern 1 uge B/IB 10 20 Content management Informationsteknologiens historie og grundlag Hjemmeopgave med mundtligt forsvar Undervisningsdeltagelse eller skriftlig prøve Ekstern 1/ 2 uger 7-trinsskala 10 21 20 min. Ingen B/IB 5 22 6

C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget 6. Fællesbestemmelser I Fællesbestemmelserne for de humanistiske uddannelser, jf. studieordningens afsnit IV, findes definitioner af ECTS ( 26) Typeenheder ( 28) Normalsider ( 27) Endvidere er der bl.a. fastsat regler om Gruppeprøver og individuelle prøver ( 10) Interne og eksterne prøver ( 6) Stave- og formuleringsevne ( 9) Eksamenssprog ( 11) Webhenvisninger i specialer og andre skriftlige hjemmeopgaver ( 18) Regler for afholdelse af reeksamen og sygeeksamen ( 13) Regler om studieaktivitet ( 31) Særlige definitioner 7. Antaget til mundtligt forsvar Projekter, hjemmeopgaver og andre former for oplæg, der danner udgangspunkt for mundtlig eksamination, skal være antaget til mundtligt forsvar af underviser og en evt. censor, inden den studerende kan gå til den mundtlige prøve. Eksaminator og censor ser på, om en række formelle og basale faglige krav er opfyldt, jf. nedenfor. Hvis eksaminator og censor er i tvivl om, hvorvidt opgavebesvarelsen skal afvises eller ej, afvises den ikke. Ikke-afvisning er således ikke nødvendigvis ensbetydende med beståelse. Hvis opgavebesvarelsen afvises, bedømmes den ikke godkendt. En opgavebesvarelse kan afvises, hvis den ikke overholder de anførte krav til omfang længere passager er direkte oversættelse eller afskrift af kilderne uden nøjagtig angivelse af citatets længde og kilde. Det betragtes som eksamenssnyd og indberettes til rektor den ikke lever op til de faglige krav til indhold og form for den pågældende opgavetype, jf. prøvebeskrivelserne den er behæftet med væsentlige faktuelle fejl. Endvidere kan en opgavebesvarelse 7

udarbejdet på fremmedsproget afvises, hvis den sprogligt er formuleret således, at det i væsentlig grad hæmmer kommunikationen udarbejdet på dansk afvises, hvis den i påfaldende grad afviger fra dansk sprognorm (se 9 i Fællesbestemmelserne). Senest 3 dage før den mundtlige eksamen modtager den studerende besked fra studiesekretariatet, hvis hans/hendes opgave er afvist. 8. Bilag Ved bilag forstås bibliografier, programmer, uddata fra programkørsler, samlinger af eksempel- eller illustrationsmateriale og lignende. 9. Censur Prøver kan bedømmes med intern, ekstern censur eller ingen censur. Prøver med intern censur bedømmes af underviseren (underviserne) og af én eller flere censorer, der er udpeget af universitetet blandt underviserne ved institutionen. Ved prøver, der bedømmes bestået/ikke bestået, medvirker der kun en intern censor, såfremt opgaven af underviseren (underviserne) vurderes til ikke bestået, eller såfremt underviseren (underviserne) er i tvivl, om opgaven skal bedømmes bestået. Prøver med ekstern censur bedømmes af underviseren (underviserne) og én eller flere censorer, der er beskikket af ministeriet. 10. Evalueringsopgave En evalueringsopgave er en fri eller bunden skriftlig opgave med intern eller ekstern censur. Der er ikke vejledning i forbindelse med udarbejdelse af opgavebesvarelsen. Evalueringsopgaven kan enten være en skriftlig opgave over et emne eller en case, der har tilknytning til undervisningen, eller en projektopgave, hvor projektet fx kan bestå i udvikling af en IT-applikation og udarbejdelse af tilhørende dokumentation. Som udgangspunkt har en evalueringsopgave nedenstående omfang. Afvigelser herfra fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte eksamener. Er evalueringsopgaven en skriftlig opgave, må opgavebesvarelsen ikke overstige 10 normalsider eksklusive bilag. Er evalueringsopgaven en projektopgave, må dokumentationen ikke overstige 7 normalsider eksklusive bilag. 11. Fjernundervisning Fjernundervisning er undervisning via elektronisk opkobling. Den studerende arbejder selvstændigt med udleveret undervisningsmateriale og kommunikerer med underviser og medstuderende via et PC-baseret konferencesystem. I undervisningsforløbet indgår desuden et antal samværsdage med forelæsninger og holdundervisning. Studienævnet kan beslutte, at et eller flere fag udbydes som fjernundervisning. 8

12. Hjemmeopgave En hjemmeopgave er en fri eller bunden skriftlig opgave med efterfølgende mundtlig prøve og intern eller ekstern censur. Der gives én karakter, der er udtryk for en samlet vurdering af den mundtlige og den skriftlige præstation. Der er ikke vejledning i forbindelse med udarbejdelse af opgavebesvarelsen. Hjemmeopgaven kan enten være en skriftlig opgave over et emne eller en case, der har tilknytning til undervisningen, eller en projektopgave, hvor projektet består i udvikling af en IT-applikation og udarbejdelse af tilhørende dokumentation. Det fremgår af eksamensopgaven for det enkelte fag, om dokumentationen skal have form af en redegørelse for teoretiske problemstillinger i forbindelse med udviklingsarbejdet (type 1), eller om den skal bestå af en kort vejledning til applikationen og evt. kommentarlinjer i selve programkoden (type 2). Som udgangspunkt har en hjemmeopgave nedenstående omfang. Afvigelser herfra fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte eksamener. Er hjemmeopgaven en skriftlig opgave, må opgavebesvarelsen ikke overstige 14 normalsider eksklusive bilag. Er hjemmeopgaven en projektopgave, må dokumentationen ikke overstige 10 normalsider eksklusive bilag (type 1) eller i alt 2 normalsider eksklusive bilag (type 2). Mundtlig prøve i forbindelse med hjemmeopgave Det er en forudsætning for at kunne deltage i den mundtlige prøve, at hjemmeopgaven er antaget til mundtligt forsvar. Den mundtlige prøve former sig som en dialog mellem den studerende, eksaminator og censor. Formålet med prøven er dels at give den studerende lejlighed til at forklare og uddybe besvarelsen af hjemmeopgaven, dels at efterprøve den studerendes forståelse af det stof, der er gennemgået i faget. Der afsættes 20-30 minutter til den mundtlige prøve (inkl. censur). 13. Hjælpemidler skriftlige Når der i eksamensbestemmelserne for de enkelte fag anføres, at hjælpemidler er tilladt, skal dette forstås som alle skriftlige hjælpemidler. Herved forstås bøger, artikler og den studerendes eget skriftlige materiale i papirbaseret eller elektronisk form. Der må ikke medbringes egen bærbar computer. Når der anføres Anviste hjælpemidler tilladt skal dette forstås som de hjælpemidler, der er anvist af den faglærer, der stiller eksamensopgaven. 14. Skriftlig prøve En skriftlig prøve er en bunden skriftlig opgave under tilsyn og med intern, ekstern eller ingen censur. Skriftlige prøver kan efter studienævnets bestemmelse afholdes på computer. 9

15. Undervisningsdeltagelse Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at den studerende deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver etc.). Underviseren specificerer ved undervisningens start, hvad der forstås ved aktiv deltagelse, herunder hvor mange opgaver der skal udarbejdes. Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 80% af de udbudte timer. Med tilfredsstillende forstås, at de skriftlige oplæg og opgaver bedømmes til bestået. 16. Vejledningstime De enkelte fag kan efter ansøgning til studienævnet konvertere enkelte undervisningstimer til vejledningstimer i forholdet 1:5 (1 undervisningstime kan konverteres til 5 vejledningstimer). Det vil sige, at underviseren i stedet for almindelig undervisning tilbyder vejledning til studerende enten individuelt eller gruppevis. 10

II. Beskrivelse af tilvalgets discipliner 17. Webdesign (Web Design) a. Undervisningens omfang: 2 ugentlige timer i 5. semester. Vægtning: 5 ECTS. b. Målbeskrivelse: Målet er, at den studerende efter at have deltaget i undervisningen kan vurdere eksisterende websites kommunikationsværdi planlægge og udvikle et website med fokus på brugervenlig navigation og et grafisk design, som er afpasset efter målgruppens behov. c. Undervisningsfagets indhold: Formålet med undervisningen er at sætte den studerende i stand til, selvstændigt og i tværfagligt samarbejde, at vurdere eksisterende websites samt at udvikle indhold til webbaserede informations- og kommunikationsformål, med hovedvægt på grafisk og navigationsmæssigt design. I undervisningen behandles en række områder, som har betydning for et websites informations- og kommunikationsværdi. Der arbejdes for eksempel med emner som usability og grafisk design. Der udbydes 1-2 afleveringsopgaver. d. Undervisnings- og arbejdsformer: I undervisningen veksles der mellem teoriundervisning og praktiske øvelser i design, udvikling og evaluering af brugervenlige webressourcer. e. Bedømmelseskriterier: Jf. karakterbekendtgørelsen og under hensyntagen til eksamensformen og niveauet på BA-uddannelsens 5. semester, lægges der vægt på, i hvilken grad den studerende lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte generelle kompetencer, især nr. 1-11 og 14. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. f. Eksamensbestemmelser: Evalueringsopgave i form af et projekt med tilhørende dokumentation. Til opgavens besvarelse gives 1 uge. Prøveform: Bunden eller fri evalueringsopgave Sideomfang pr. studerende: Max. 7 normalsider eksklusive bilag Flere studerende kan bidrage til opgaven: Nej Censur: Intern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 5 ECTS 11

18. Interaktive medier (Interactive Media) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 5. semester. Vægtning: 10 ECTS. b. Målbeskrivelse: Målet er, at den studerende efter at have deltaget i undervisningen har et overblik over principper til design og udvikling af interaktive medier samt multimedier kan designe og udvikle prototyper på interaktive eller multimediale systemer. c. Undervisningsfagets indhold: I undervisningen gennemgås principper for samt teknikker og metoder til design og udvikling af interaktive medier, fx hyper- og multimedier. Der arbejdes med emner som interaktivitet, systemudvikling, grænsefladedesign og brugervenlighed. Desuden opøves den studerende i prototypedesign ved hjælp af et IT-baseret udviklingsmiljø. Der udbydes 3-6 afleveringsopgaver. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning, øvelser, e-læring. e. Bedømmelseskriterier: Jf. karakterbekendtgørelsen og under hensyntagen til eksamensformen og niveauet på BA-uddannelsens 5. semester lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 2, især nr. 7, 8, og 13, som faget i særlig grad understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen f. Eksamensbestemmelser: Evalueringsopgave ved udgangen af 5. semester i form af en projektopgave, hvor projektet fx kan bestå i udvikling af en IT-applikation og udarbejdelse af tilhørende dokumentation. Til opgavens besvarelse gives 1 uge, dog 2 uger hvis der skal anvendes specialsoftware. Prøveform: Bunden evalueringsopgave Sideomfang pr. studerende: Max. 7 normalsider eksklusive bilag Flere studerende kan bidrage til opgaven: Nej. Censur: Intern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS 12

19. Webprogrammering (Web Programming) a. Undervisningens omfang: 3 ugentlige timer i 6. semester. Vægtning: 5 ECTS. b. Målbeskrivelse: Målet er, at den studerende efter at have deltaget i undervisningen kan redegøre for centrale principper inden for webprogrammering udvikle grænseflader til interaktion mellem bruger og system ved hjælp af et eller flere programmeringssprog. c. Undervisningsfagets indhold: I undervisningen trænes den studerende i at behandle webbaseret information ved hjælp af programmer udviklet i et eller flere programmeringssprog. Der lægges i undervisningen vægt på teknikker til søgning, transformation og præsentation af information samt udvikling af grænsefladefunktionalitet til interaktion mellem bruger og system. Der udbydes 1-2 afleveringsopgaver. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde, studenteroplæg, foredrag og e- læring. e. Bedømmelseskriterier: Jf. karakterbekendtgørelsen og under hensyntagen til eksamensformen og niveauet på BA-uddannelsens 6. semester, lægges der vægt på, i hvilken grad den studerende lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte generelle kompetencer, især nr. 7, 8, og 13, som faget i særlig grad understøtter. Bedømmelsen bestået/ikke bestået markerer om de generelle og disciplinspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad. f. Eksamensbestemmelser: Evalueringsopgave i form af et projekt med tilhørende dokumentation ved udgangen af 6. semester. Projektet består af design og kodning af programmer eller programdele til udvikling af funktionalitet i en webbaseret applikation samt redegørelse for den udviklede kodes opbygning og funktion. Til opgavens besvarelse gives 1 uge. Prøveform: Bunden evalueringsopgave Sideomfang pr. studerende: Max. 7 normalsider eksklusive bilag Flere studerende kan bidrage til opgaven: Nej Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 5 ECTS 13

20. E-business (E-business) a. Undervisningens omfang: 3 ugentlige timer i 6. semester. Vægtning: 10 ECTS. b. Målbeskrivelse: Målet er, at den studerende efter at have deltaget i undervisningen kan redegøre for muligheder og begrænsninger, der er forbundet med at anvende e-business, og har en forståelse for stategiske og taktiske aspekter ved e-business. c. Undervisningsfagets indhold: I undervisningen arbejdes der med strategiske og taktiske aspekter ved e-business, herunder e-businessmodeller, e-strategier, e-business på B2B og B2C-markeder, e- handel, e-indkøb m.v. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde, oplæg, foredrag m.v. e. Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til eksamensformen og niveauet på BA-uddannelsens 6. semester lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte generelle kompetencer, som faget i særlig grad understøtter, især 1-6, 8-11 og 13. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. Bedømmelsen bestået/ikke bestået markerer om de generelle og disciplinspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad f. Eksamensbestemmelser: Evalueringsopgave ved udgangen af 6. semester. Til løsning af evalueringsopgaven gives 1 uge. Prøveform: Bunden evalueringsopgave Sideomfang pr. studerende: Max. 10 normalsider eksklusive bilag Flere studerende kan bidrage til opgaven: Nej Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Vægtning: 10 ECTS 14

21. Content Management (Content Management) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 6. semester. Vægtning: 10 ECTS. b. Målbeskrivelse: Målet er, at den studerende efter at have deltaget i undervisningen kan udvise overblik over metoder, standarder og teknologier til content management strukturere og repræsentere digitalt informationsindhold anvende metoder og teknikker til opbygning af informationsarkitektur på websites anvende og konfigurere et web content management system. c. Undervisningsfagets mål og indhold: I undervisningen arbejdes der med strategier, metoder, standarder og teknologier til produktion, styring, genfinding og (web)publicering af digitale informationsressourcer i en organisatorisk kontekst. Der fokuseres i undervisningen på emner som single sourcing, informationsarkitektur og (web)content management systemer. Der udbydes 3-6 afleveringsopgaver. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde, studenteroplæg, foredrag og e- læring. e. Bedømmelseskriterier: Jf. karakterbekendtgørelsen og under hensyntagen til eksamensformen og niveauet på BA-uddannelsens 6. semester, lægges der vægt på, i hvilken grad den studerende lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte generelle kompetencer især nr. 1-9, 10-12 og 14-15, som faget i særlig grad understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. f. Eksamensbestemmelser: Hjemmeopgave med efterfølgende mundtligt forsvar ved udgangen af 6. semester. Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at hjemmeopgaven er antaget til mundtligt forsvar. Til løsning af hjemmeopgaven gives 1 uge; dog 2 uger hvis der skal anvendes specialsoftware. Den mundtlige prøve former sig som en dialog mellem den studerende, eksaminator og censor. Formålet med prøven er dels at give den studerende lejlighed til at forklare og uddybe besvarelsen af hjemmeopgaven, dels at efterprøve den studerendes forståelse af det stof, der er gennemgået i faget. Prøveform: Bunden hjemmeopgave med mundtligt forsvar, jf. 12 Sideomfang pr. studerende: Skriftlig opgave: max. 14 normalsider eksklusive bilag, projektopgave type 1: max. 10 normalsider eksklusive bilag, projektopgave type 2, max. 2 normalsider eksklusive bilag. Flere studerende kan bidrage til opgaven: Nej 15

Individuel mundtlig prøve: Varighed: 20 minutter inkl. censur Forberedelse: Nej Hjælpemidler: Ikke tilladt, dog må besvarelsen af hjemmeopgaven medbringes. Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS 22. Informationsteknologiens historie og grundlag (History and Foundations of Information Technology) Studerende, der har Informationsvidenskab som centralt fag, har allerede haft faget Informationsteknologiens historie og grundlag. Disse studerende skal i stedet vælge et andet fag blandt de valgfag, der af studienævnet er godkendt til at indgå i tilvalgsuddannelsen i Webteknologi. a. Undervisningens omfang: 2 ugentlige timer i 6. semester. Vægtning: 5 ECTS. b. Målbeskrivelse: Den studerende skal efter fagets gennemførelse udvise et overblik over computerteknologiens udvikling fra de første ideer om logiske maskiner hen til nutidens digitale computere kunne redegøre for computerteknologiens teoretiske grundlag i algoritme- og beregningsteorien og for computerens principielle begrænsninger være i stand til at redegøre for de materielle, teknologiske, kultur- og åndshistoriske forudsætninger af computerteknologiens udvikling kunne vurdere informationsteknologiens betydning for samfundets udvikling. c. Undervisningsfagets indhold: Faget giver en historisk oversigt over både computerteknologiens udvikling og de videnskabelige teorier, som muliggjorde denne udvikling. Der tages hensyn til den historiske udviklings sociokulturelle kontekst såvel som dens teknologiske forudsætninger og dens teoretiske grundlag i logik og matematik. Det vises, hvordan problemer inden for andre discipliner som f.eks. neurologi, psykologi, biologi og lingvistik fremmede datalogiens og computerteknologiens udvikling, og konsekvenserne af denne for det moderne samfund behandles. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning, gruppearbejde, oplæg, e-læring. e. Bedømmelseskriterier: Jf. karakterbekendtgørelsen og under hensyntagen til eksamensformen og niveauet på BA-uddannelsens 6. semester lægges vægt på, om den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen og om den studerende behersker de i 2 nævnte generelle kompetencemål, især nr. 1-9 og 15, som faget i særlig grad understøtter. Bedømmelsen bestået/ikke bestået markerer, om de generelle og disciplinspecifikke 16

kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad. f. Eksamensbestemmelser: Faget udprøves efter den studerendes eget valg enten ved undervisningsdeltagelse eller ved en skriftlig prøve. Undervisningsdeltagelse: Prøveform: Undervisningsdeltagelse, jf. 15 Censur: Ingen Bedømmelse: Bestået/Ikke bestået Vægtning: 5 ECTS Reeksamensbestemmelser: Ved reeksamen benyttes prøveformen skriftlig pøve Skriftlig prøve: Prøveform: Skriftlig prøve, jf. 16 Varighed: 4 timer Computer: Tilladt Censur: Ingen Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Vægtning: 5 ECTS 17

III. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Nærværende studieordning er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne og har virkning for studerende immatrikuleret 1. september 2008 eller senere. Godkendt af Studienævn for Virksomhedskommunikation, Webkommunikation og Informationsvidenskab den 15. januar 2008. Godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet den 28. marts 2008. 18

Almen del IV. Fællesbestemmelser for de humanistiske studier ved Syddansk Universitet Fællesbestemmelserne er revideret i henhold til bekendtgørelse om bachelorog kandidatuddannelser ved universiteterne (nr. 338 af 6. maj 2004) og til eksamensbekendtgørelsen (nr. 867 af 19.august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser). Findes på Fakultetssekretariatets hjemmeside: http://www.sdu.dk/om_sdu/fakulteterne/humaniora/ledelse_administratio n/intern%20information/materialesamling.aspx under Studieordningsreform. Revideret af dekanen den 1. september 2007 Om dispensation fra regler i studieordningen Universitetet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet (jf. kap. 8, 67, stk. 5 i Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne). 19