Økonomi Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Vi er alle økonomer - i den daglige hverdag. Alle kender til at måtte økonomisere, fordi ind-komsten ikke slår til over for alle de ting, vi har behov for eller kunne ønske at få. Vi er økonomer på husholdningsniveauet. Men det er de færreste af os, der også er nationaløkonomer - økonomer på samfundsniveauet og dermed i stand til at gennemskue, hvordan økonomien hænger sammen, når vi ikke kun betragter den enkelte familie, men os alle under et. Gælder "familieøkonomien" også på samfundsplan, blot i langt større målestok? Eller er de økonomiske vilkår og de økonomiske sammenhænge anderledes for nationen som helhed end for den enkelte familie? Det er åbenbart for enhver, der læser aviser, ser fjernsyn eller hører radio, at nationaløkonomien må være meget forskellig fra familieøkonomien - at dømme allerede ud fra den sprogbrug, der anvendes i avisartikler eller fjernsyns- og radioudsendelser. Begreber som finanspolitik, pengepolitik, indkomstpolitik, valutapolitik, betalingsbalance, udlandsgæld er nationaløkonomi-ske fagudtryk. Og der gives adskillige eksempler på, at økonomien arter sig ganske anderledes for samfundet som helhed end for den enkelte familie. Lad os blot nævne to eksempler: Hvis en familieforsørger opnår lønforhøjelse, vil familiens levefod forbedres. Men hvis alle familieforsørgere i landet får lønforhøjelse, vil levefoden sandsynligvis falde. Og hvis vi alle pænt følger regeringens gentagne opfordringer til os om at spare mere op, vil samfundets totale opsparing antagelig gå ned. Det er den nationaløkonomiske videnskabs opgave at udforske de økonomiske sammenhænge for samfundet som helhed, såvel de indenlandske som relationerne mellem indland og udland. Udforskningen har fundet sted gennem århundreder, men som regel udlægges englænderen Adam Smith som grundlægger af den systematiske, nationaløkonomiske teori med hans banebrydende værk The Wealth of Nations fra 1776. I dette værk bryder Adam Smith med den datidige opfattelse af nødvendigheden af en statsdirigeret økonomi - merkantilismen - og påviser, at nationerne vil opnå størst mulig velstand, når den enkelte virksomhed og husholdning får lov at udfolde sig og råde selv. Under den frie konkurrence vil "den usynlige hånd" sikre størst mulig udnyttelse af ressourcerne og størst mulig dækning af de menneskelige behov. Efterfølgende økonomer udbyggede og uddybede gennem de næste 150 år Adam Smith's teoretiske ræsonnementer til det, der i dag benævnes den klassiske nationaløkonomi. Ud fra teoretiske modeller af den frie markedsøkonomis funktioner påviste de klassiske økonomer, at hvis markedsøkonomien overlades til sig selv, vil der gennem pris-, løn- og rentetilpasning sikres ligevægt på alle
markeder, herunder også arbejdsmarkedet. Den frie markedsøkonomi sikrer således fuld beskæftigelse og fuld udnyttelse af kapitalapparatet. Arbejdsløshed kan principielt ikke forekomme - højst forbigående under markedets tilpasning mod ligevægt. Den klassiske nationaløkonomi har vist sig særdeles levedygtig helt op til vore dage, og den aktuelle økonomisk-politiske debat genspejler i ikke ringe udstrækning de klassisk-økonomiske ræsonnementer. Men teorien har ikke kunnet stå mål med den faktiske, samfundsøkonomiske udvikling. Især 1930'rnes dybe depression afslørede, at teoriens udsagn om, at arbejdsløshed kun kunne være et forbigående fænomen, ikke var holdbart. Med baggrund i den økonomiske krise udviklede den engelske økonom John Maynard Keynes en ny, nationaløkonomisk teori, som på væsentlige punkter gjorde op med den klassiske nationaløkonomi. Keynes fremlagde sin teori i 1936 i The General Theory of Employment, Interest and Money. Han påviste heri, at en privatkapitalistisk markedsøkonomi kan være i ligevægt, selv om der ikke er fuld beskæftigelse, og at den fulde beskæftigelses ligevægtssituation var et ekstremt grænsetilfælde blandt de mulige ligevægtssituationer. Forklaringen herpå var, at den klassiske nationaløkonomis forudsætninger om fri bevægelighed på markederne ikke var opfyldt i et moderne, privat-kapitalistisk industrisamfund. Træghed i pris- og lønbevægelser på grund af monopoldannelser på vare- og arbejdsmarkederne kunne hæmme opnåelsen af den nødvendige efterspørgsel efter varer og arbejdskraft til sikring af fuld beskæftigelse, og også renten kunne på grund af børsspekulation være trægt bevægelig og være en hindring for opnåelse af den fornødne in-vesteringsefterspørgsel. I Keynes' analyse indgår arbejdsgivernes forventninger til den frem-tidige udvikling som en vigtig faktor, ikke mindst for deres investeringsbeslutninger. Keynes frygtede, at krisen i 1930'rne kunne vise sig at føre til kronisk arbejdsløshed, og han anbefalede derfor, at regeringerne skulle gribe ind og supplere den private forbrugs- og investeringsefterspørgsel ved offentlig efterspørgsel, især offentlige investeringer i skoler, hospitaler, vejog havneanlæg mv. Endvidere kunne den private efterspørgsel styrkes ved skattenedsættelser. I efterkrigsårene har Keynes' teori vundet indpas i de vestlige industrilandes økonomiske politik, og en næsten eksplosiv ekspansion af den offentlige sektor bidrog i væsentlig grad til opnåelse af den fulde beskæftigelse og stærke økonomiske vækst i 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne. Det økonomiske omslag i kølvandet på oliekrisen i 1973, kendetegnet ved stor og langvarig arbejdsløshed trods fortsat vækst i den offentlige sektor, medførte imidlertid en voksende kritik af Keynes' teori. Især monetaristerne med amerikaneren Milton Friedman i spidsen gik hårdt i rette med Keynes og gjorde
bl.a. gældende, at en øget offentlig investeringsefterspørgsel ikke giver nogen nettoforøgelse af vareefterspørgslen og derfor ikke kan bidrage til forøgelse af beskæftigelsen. En væsentlig årsag hertil er ifølge monetaristerne, at den offentlige efterspørgsel presser renten i vejret og herved svækker den private investeringsefterspørgsel. En ekspansiv finanspolitik fører således blot til en forøgelse af den offentlige sektor på bekostning af den private sektor. Hvis regeringen søger at modvirke rentestigningen ved øget pengeudbud, fører dette blot til inflation. Monetaristernes teoretiske udgangspunkt er på væsentlige områder den klassiske nationaløkonomi. De går stærkt ind for den frie markedsøkonomi og det private initiativ og anbefaler derfor, at den offentlige sektor nedtrappes ved privatisering af offentlige institutioner og virksomheder. Økonomien vil ikke kunne bringes op på fuld beskæftigelse uden inflation, og monetaristerne anser derfor en arbejdsløshed på omkring 5% for at være "naturlig". Monetaristerne har opnået stor indflydelse på den økonomiske politik i USA, EU og størstedelen af den øvrige verden. Er det ved også at være tilfældet i Danmark? Og hvis det er tilfældet, er det da vejen frem til løsning af balanceproblemerne i dansk økonomi? Eller kan og bør Keynes' teori fortsat være det teoretiske grundlag for den økonomiske politik? Forståelsen af hele dette problemkompleks er et godt hjælpemiddel til at forstå den offentlige økonomiske debat og til at forstå forskellene i de politiske partiers debatindlæg, forslag til "handlingsprogrammer" og "helhedsløsninger" og stillingtagen til de årlige finanslovforslag. Det er formålet med linjestudiet i nationaløkonomi at bidrage til denne forståelse. Grundkurset Grundkurset består af ét modul,"introduktion til samfundsøkonomi", der strækker sig over 10 lektioner og udbydes både efterår og forår. Kursets formål er at give en almen indføring i nationaløkonomi og økonomisk politik, således at deltagerne bliver i stand til kritisk at følge den offentlige økonomiske debat og eventuelt tage aktivt del i den. Gennem økonomiske teorier, aktuel debat og statistiske oplysninger belyses de økonomiske sammenhænge i samfundet: efterspørgsel, produktion, beskæftigelse, lønninger, rente, forholdet mellem offentlig og privat sektor, udenrigshandel, betalingsbalance og valutaforhold. Også EU-udviklingen inddrages. Inden for den økonomiske politik behandles bl.a. følgende spørgsmål: Hvordan nedsættes arbejdsløsheden bedst? Gennem fortsat økonomisk vækst, gennem større satsning på uddannelse, gennem smidiggørelse af arbejdsmarkedet,
gennem fordeling af arbejdet, fx ved orlovsordninger? Har vi råd til velfærdsstaten, fx store udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, bistandshjælp og pensioner? Bør de grønne skatter forøges eller formindskes af finansmæssige og miljømæssige grunde? Bevirker udviklingen i informationsteknologien og internationalise-ringen af produktionen, at der skal opstilles helt nye teorier? Kurset giver en grundlæggende introduktion til nationaløkonomi, til fagets teorier og tanker samt til centrale økonomiske mål. Kurset fungerer både som en enhed i sig selv og som en appetitvækker til mere fordybelse i og forståelse af det nationaløkonomiske univers og dets begrænsninger. Kurset giver også et historisk overblik og gør rede for, hvordan disciplinen er opstået, og hvilke problemstillinger der har været de centrale til forskellige tider. Emnekurser Efter fuldført grundkursus kan man uddybe og supplere sin nationaløkonomiske viden ved at følge emnekurser, der strækker sig over 10 lektioner. Emnerne varierer fra semester til semester. Formålet er at give en indsigt i og forståelse af et emne samt et grundlæggende kendskab til den bagvedliggende teori. Emnerne kan være bestemt ud fra den aktuelle økonomiske situation og debat, således at deltagelse i kurset sikrer baggrundsviden og økonomiske instrumenter til at gå ind i debatten og til at vurdere input i debatten. Der kan også være tale om økonomisk-historiske emner knyttet til forskellige økonomers teorier eller til en bestemt epoke. Hovedvægten kan ligge på overvejende danske eller på mere internationale problemområder. De fleste emnekurser vil væsentligst behandle makro-økonomiske problemstillinger. Deltagere på emnekurser har mulighed for at foreslå emner til kommende semestre og har derigennem indflydelse på, hvilke emnekurser der udbydes i den kommende periode. Som eksempler på, hvad der i de senere år har været udbudt, kan nævnes: - Aktuel økonomi - Skat og velfærd i Danmark - Krise eller ej? Videregående emnekurser kan oprettes, hvis der er interesse herfor blandt et tilstrækkeligt antal deltagere. De giver deltagerne mulighed for at arbejde mere selvstændigt med forskellige emner, herunder evt. at besvare skriftlige opgaver.
Linjeopgave Efter deltagelse i mindst 6 kurser inden for linjestudiet kan interesserede få mulighed for at udarbejde en linjeopgave i nationaløkonomi under vejledning af en af linjestudiets lærere. Ved tilfredsstillende besvarelse udstedes et linjebevis. Litteratur På grundkurset anvendes som grundbog Henning Kureer og Svend Erik Lundgren: International økonomi (Kurlund, seneste udgave). Endvidere anvendes Statistisk Tiårsoversigt (Danmarks Statistik, seneste udgave). Interesserede deltagere kan få anvist supplerende national-økonomisk litteratur. Til emnekurserne anvises speciallitteratur. Endvidere vil emnekurserne normalt under belysningen af det valgte emne inddrage teorier fra grundkursets grundbog.