københavns BEFÆSTnING T i l Fæd r el a n d e t s F or s va r GADS FORLAG
Kort fra 1912 over Københavns Befæstnings inddeling i fronter, afsnit og distrikter.
Københavns Befæstning Til Fædrelandets Forsvar Jens Ole Christensen Michael H. Clemmesen Ole L. Frantzen Michelle L. Hjortgaard Martin Jespersen Anders Thorkilsen Under redaktion af Martin Jespersen og Jens Ole Christensen GADS FORLAG & STATenS FORSvARSHiSTORiSke MUSeUM
Indhold Forord... 4 København i krig. Før 1864... 12 Stormen på københavn 1659... 13 københavns bombardement 1700... 16 københavns bombardement 1807... 18 Det befæstede københavn... 21 københavns Fæstning 1807... 23 nye befæstningsideer... 24 Fra Englandskrigene til De Slesvigske Krige... 26 1. Slesvigske krig... 28 Danmarks fæstningsforsvar... 30 københavns Søbefæstning... 31 2. Slesvigske krig... 33 Den artilleriteknologiske revolution... 36 Fra idé til virkelighed. 1864-1885... 40 Genrejsning efter katastrofen... 42 en 3. Slesvigske krig?... 47 i Tysklands skygge... 50 kampen mellem Højre og venstre... 52 Fæstningsforsvar, felthær eller folkevæbning?... 53 Kan Danmark forsvares?... 58 nybefæstning af københavn?... 60 Fæstningskrig og belejringskunst... 62 At falde med ære.... 62 Forsvar af Sjælland og Fyn?... 66 Forsvar af Sjælland, Fyn og Jylland?.... 67 Sjælland er Danmarks naturlige fæstning!... 70 Befæstning på prøve... 74 Befæstningstilhængerne vinder terræn... 76 Forsvarsplanen af 1879.... 77 Jesper Bahnson... 78 Forsvarssagen og visnepolitikken.... 81 Feltbefæstning af københavn?... 83 Københavns Befæstning på vej... 85 Regeringens forsvarsforslag 1882... 88 Befæstningens svage punkter... 90 Det splittede venstre... 95 Højres samling... 99 Regeringens forsvarsforslag 1884... 100 Fæstningsbyggeri og forfatningskamp. 1885-1894... 103 Den tyske krigsplanlægning mod Danmark... 106 Provisorieårene... 108 Det første spadestik... 110 Regeringens forsvarsforslag 1886... 115 Mellem feltbefæstning og permanente anlæg.. 116 en passende afslutning?... 120 6
Befæstningens belgiske forbilleder... 123 e. J. Sommerfeldt... 124 Danmarks største arbejdsplads... 125 Forliget 1894... 129 Den færdige Københavns Befæstning?... 130 vestfronten... 130 nordvestfronten... 135 nordfronten... 137 Hullet i nordfronten.... 140 Søfronten... 142 Sydfronten.... 146 Fæstningsbyen... 148 Udbygning eller nedlæggelse? 1894-1914... 156 Ændret tysk krigsplanlægning... 158 Den flydende Defension... 163 Systemskiftet 1901... 164 Neutralitet som mål eller middel?... 166 eksistensforsvar eller neutralitetsforsvar?... 167 Landbefæstning eller flådestøttepunkt?... 170 Forsvar mod overrumpling... 174 et regeringsskifte med lange eftervirkninger.. 176 J. C. Christensen... 180 Forsvarskommissionens betænkning... 181 De neergaardske stillinger... 184 Grumset kompromis om forsvaret... 188 Forsvarsordningen af 1909... 189 Udbygningen af søbefæstning og kystforsvar.. 192 Overrumplingsberedskab på Søbefæstningen 194 Mellem kriser og krig... 195 Oluf Schouboe... 197 et forsvar uden københavns Landbefæstning. 198 Hærens samling på Sjælland... 202 Flådeøvelserne i efteråret 1912... 203 Søminespærringerne... 208 Bestemmelserne for en belejringstilstand... 208 kyst- og fæstningsartilleriet... 215 Den armerede Befæstning under verdenskrigen. 1914-1918... 218 krigsførelsens udvikling... 221 Sikringsstyrken og sømineudlægningen... 225 Dansk neutralitetspolitik... 227 Fornyet forsvarsstrid... 229 e 13-affæren... 230 Forsvarsplaner og kommandoforhold... 234 Forceret udbygning af Søbefæstningen... 237 Flåden og forsvaret af københavn... 240 7
Armeringen af københavns Landbefæstning.. 243 Hullet i nordfronten lukkes... 245 Fremskudte stillinger?... 247 Tunestillingen... 250 Sydamagerstillingen... 256 Mellemstillingen... 259 De frivillige korps... 260 Den tyske trussel mod København... 263 københavns luftforsvar tager form... 264 Byen og krigen... 270 Under særlige omstændigheder... 276 Befæstningen på dens højdepunkt i 1918.. 278 Befæstningens nedlæggelse. 1918-i dag 286 krigsafslutning og usikker fred... 286 Mellem verdenskrig og Påskekrise... 291 Hjemsendelsen af sikringsstyrken... 292 nedlæggelsen af københavns Befæstning... 293 kystforsvaret... 296 københavns Luftværnsartilleriforsvar... 303 Københavns Befæstning som kulturarv...307 Fra overlevelse til oplevelse... 309 Københavns Befæstning set på afstand 311 Litteratur... 316 Billeder... 322 Register... 326 8
10 kolumnetitel
kolumnetitel 11
Fæstningsbyggeri og forfatningskamp 1885-1894 Danmark blev i 1880 erne for alvor en småstat i skyggen af Tyskland. Det Tyske Kejserriges forhold til de øvrige stormagter var derfor fortsat af afgørende betydning for Danmarks sikkerhedspolitiske situation, og den storpolitiske udvikling satte sit præg på spørgsmålet om Københavns befæstning. Det centrale element i den tyske stabilitetspolitik i 1880 erne var fortsat at holde modsætningsforholdet mellem Rusland og Østrig-Ungarn under kontrol. I 1881 var det lykkedes den tyske kansler Bismarck at geninddrage Rusland i Trekejserforbundet med Østrig-Ungarn. I Trekejserforbundet var de tre kejserdømmer forpligtet til neutralitet, hvis et af de andre lande skulle komme i krig med lande uden for kredsen. Det kunne f.eks. blive aktuelt, hvis en af de tilbagevendende kolonikriser mellem Storbritannien og Rusland skulle udvikle sig til krig. Forholdet mellem Rusland og Østrig-Ungarn var imidlertid vedvarende så modsætningsfyldt, at det krævede dygtigt og energisk diplomati fra tysk side at holde forbundet i live. For Tyskland var det imidlertid væsentligt at opretholde samarbejdet, så man undgik, at Rusland nærmede sig Frankrig. Også andre forhold gjorde Bismarcks projekt vanskeligt. De sidste tredive år af 1800-tallet var nyimperialismens epoke, og bl.a. borgerne i de store Nordsøhavnebyer pressede på, for at også Tyskland skulle deltage i den intensiverede > Kastrupfort. Fortet er et yndet udflugtssted. Fotograf Peter Lassen. fæstningsbyggeri og forfatningskamp 103
104 kolumnetitel
kolumnetitel 105
jagt på oversøiske kolonier, som allerede skabte gnidninger mellem de andre stormagter. i midten af 1880 erne gav Bismarck efter for presset, og Tyskland skaffede sig de første kolonier i såvel Afrika som i Stillehavsområdet. i 1888 blev vilhelm 2. tysk kejser. Han var grundlæggende uenig i Bismarcks diskrete udenrigspolitiske linje og ønskede en mere energisk politik over for omverdenen. Halvandet år efter gik kansleren af. Den periodiske fornyelse af samarbejdet med Rusland, som skulle være sket samme år, fandt ikke sted. Udenrigsministeriets ledende embedsmand, Friedrich von Holstein, betragtede en fremtidig krig mod Rusland som uomgængelig og så dermed ingen grund til at fortsætte samarbejdet. Derefter indledtes hurtigt en udvikling hen mod et fransk-russisk samarbejde, der formelt blev indgået med underskrivelsen af en hemmelig militærkonvention i begyndelsen af 1894. På det tidspunkt havde Frankrig og Rusland imidlertid allerede med højtprofilerede, gensidige flådebesøg vist, at det samarbejde, der markerede afslutningen af Bismarcks system, nu var en realitet. Vilhelm 2., tysk kejser 1888-1918. Vilhelm 2. ønskede en mere energisk udenrigspolitik end Bismarck, der derfor gik af som kansler i 1890. Den tyske krigsplanlægning mod Danmark Danmark lå centralt placeret på søvejen mellem Frankrig og Rusland, og det dansk-tyske forhold var køligt. Den danske offentlighed havde langtfra affundet sig med tabet af nordslesvig, og den hårde tyske kurs her skabte stærk dansk modvilje. Der var i Berlin som følge heraf udpræget mistro til dansk neutralitetsvilje og -evne. At ledende kredse i Danmark stadig så Tyskland som den naturlige fjende blev markeret af landets krigsminister, Jesper Bahnson, i en tale i 1887, hvor han understregede, at den befæstning af københavn, man nu var gået i gang med at opføre, var et nødvendigt forsvar mod Tyskland. Den kritiske udvikling for Danmark blev yderligere næret af tidens fore- 106 fæstningsbyggeri og forfatningskamp
Alfred von Tirpitz. Som stabschef for den tyske flådes overkommando fra 1892 og statssekretær i Marineministeriet 1897-1916 fik Tirpitz også indflydelse på den tyske krigsplanlægning mod Danmark. stillinger om sømagt. i 1890 præsenterede den amerikanske søofficer Alfred Thayer Mahan i sin bog The influence of Sea Power upon History en overbevisende analyse af den britiske flådes udvikling. Den knyttede udviklingen af stormagters sømagt direkte sammen med opbygningen af en stærk krigsflåde og erhvervelsen af kolonier. kejser vilhelm var let at overbevise. Og i 1891 fandt han i Alfred von Tirpitz en søofficer, der var nået til samme konklusion. i begyndelsen af 1892 blev Tirpitz stabschef i den tyske flådes overkommando, og han kom i de følgende år til at lede opbygningen af den flåde, der både skulle sikre og symbolisere Tysklands kolonirige. fæstningsbyggeri og forfatningskamp 107
På baggrund af den svigtende tillid til Danmarks neutralitet og den kommende tyske flådes behov for at sætte sig på forbindelsen mellem Frankrig og Rusland i de danske stræder var det naturligt, at officerer fra den tyske flåde og hær straks efter Tirpitz tiltræden indledte en krigsplanlægning mod Danmark, hvis første skridt var en fælles detailrekognoscering samme sommer af den da snart færdigbyggede københavns Befæstning og i øvrigt af mulighederne for operationer mod Sjælland. Rekognoscenterne opdagede dels, at den færdige befæstning ville have sine svage steder, dels at dens grundlæggende svaghed var, at den var så stor, at den krævede hele den danske hær som besætning. Det blev derfor konkluderet, at den bedste vej til en let erobring var en afskæring af mobiliseringen og dermed bemandingen af Befæstningen, samtidig med at københavn meget tidligt, helst før et krigsudbrud i stormagtskrigen, udsattes for en kupagtig overrumpling. Provisorieårene i Danmark var den i forvejen betændte indenrigspolitiske konflikt mellem regeringen og oppositionen eskaleret yderligere. efter at Højre i foråret 1885 havde sendt Rigsdagen hjem og indledt det omstridte befæstningsbyggeri mod Folketingets venstreflertals vilje, var stemningen efterhånden meget spændt. De mest yderliggående venstregrupperinger forsøgte at tage kontrol med flere af de skytteforeninger, der i pagt med folkevæbningstanken var blevet grundlagt i årene efter krigen 1864, og rettede med en opfordring til skytterne om at slå riffelring om forfatningen en slet skjul trussel mod regeringen. Højre slog igen med en skærpet våbenlovgivning, der ramte skytteforeningerne, og forfulgte sine politiske modstandere ved domstolene. Da estrup i oktober 1885 blev udsat for et fejlslagent attentat, der i øvrigt ikke havde forbindelse til 108 fæstningsbyggeri og forfatningskamp
venstre, benyttede Højre anledningen til at oprette et i forvejen forberedt gendarmeri. Det krigsministerielle gendarmkorps, i folkemunde kaldet De blå, var en militært bevæbnet politistyrke, der skulle nedkæmpe uro og optøjer, hvis situationen spidsede yderligere til. Officielt var begrundelsen for ikke at anvende hæren til opretholdelse af statens indre sikkerhed, at det ville forstyrre de værnepligtiges uddannelse. Reelt har det antagelig spillet lige så meget ind, at de Blå gendarmer på alleen til Sorgenfri Slot i 1890. kolumnetitel 109
I slutningen af marts 1886 blev det første spadestik til Københavns Landbefæstning taget på Garderhøjfortet. Billedet af fæstningsarbejderne er taget fra fortgravens sydvestlige hjørne mod fortets hovedport. Sporet i forgrunden er et entreprenørspor til bortskafning af jord. langtidshvervede professionelle gendarmer blev skønnet mere pålidelige end de værnepligtige menige. Det kom dog aldrig så vidt, at gendarmerne blev indsat mod alvorlige politiske uroligheder. korpset blev ikke desto mindre forhadt på linje med københavns Befæstning som et symbol på den voldsomste indenrigspolitiske konfrontation i den moderne danmarkshistorie. Det første spadestik i københavn var forberedelserne til befæstningsbyggeriet blevet sat i værk med den kongelige resolution af 24. april 1885. Generalstaben var gået i gang med 110 fæstningsbyggeri og forfatningskamp
Opmudring af Fæstningskanalen mellem Furesø og Lyngby Sø med dampdrevet kran i efteråret 1887. Fæstningskanalen skulle forsyne de forberedte oversvømmelser. I alt skulle der bruges 11,4 mio. kubikmeter vand for at etablere oversvømmelserne. opmålingerne og ingeniørkorpset med projekteringen. På Søbefæstningen begyndte ingeniørerne med projekteringen af det nye søfort på Middelgrunden. På Landbefæstningen omfattede projekteringsarbejdet i første omgang enceinterne mod vest, den nordvestlige fortrække og oversvømmelserne mod nord, dvs. anlæggene i de tre områder, der var blevet udpeget som umiddelbart mest problematiske af den arbejdsgruppe, der i 1882 havde planlagt en feltbefæstning. Selv om arbejdet med en ny permanent landbefæstning langt om længe var sat i værk, skulle de hidtidige planer for at forsvare københavn med midlertidige fæstningsbyggeri og forfatningskamp 111
Det næsten færdige Charlottenlundbatteri set fra sydvest i 1888. feltbefæstede stillinger komme til at præge såvel anlæggelsen af befæstningen som det endelige resultat. Med udstedelsen af den provisoriske finanslov for finansåret 1886-1887 i marts 1886 fik krigsministeren den første egentlige bevilling til byggeriet af den nye befæstning med 3,2 mio. kr. til kystbatterier ved Charlottenlund og kastrup, nordre Oversvømmelse og anskaffelse af mobilt fæstningsartilleri. Senere samme måned blev det første spadestik til Landbefæstningen taget på 112 fæstningsbyggeri og forfatningskamp
Garderhøjfortet, der blev opført for privat indsamlede midler fra den frivillige selvbeskatning. Samtidig, i foråret 1886, blev ingeniørkorpset og Artilleriet pålagt at udarbejde et nyt befæstningsforslag, der skulle indarbejde de erfaringer, man havde gjort ved de aktuelle opmålinger og detailprojekteringer. Forslaget forelå samme år og sluttede sig i hovedtræk til de foregående. korpsenes forarbejder dannede udgangspunkt for det forsvarsforslag, fæstningsbyggeri og forfatningskamp 113
Ingeniørkorpsets og Artilleriets befæstningsforslag 1886 Forslaget fastholdt principperne fra 1881/1884. De væsentligste ændringer var, at enceinten mod nord var skudt frem til umiddelbart syd for oversvømmelsen og to forter ved Christiansholm og Bernstorff Park nord for Gentofte bortfaldet. Der var tilføjet en fremskudt forsvarslinje (Gladsaxelinien) mod nordvest, der skulle bestå af en vold indeholdende to forter. Til gengæld var to forter ved Gladsaxe bortfaldet. 114 fæstningsbyggeri og forfatningskamp
som Jesper Bahnson og niels F. Ravn fremlagde i Landstinget i efteråret 1886. Ud over en udvikling af flåden, som tydeligvis var politisk motiveret, omfattede forslaget kun københavns Befæstning. Udgiften lød nu på 55,2 mio. kr., heraf 46,4 mio. til københavns Befæstning med 14,7 mio. til Søbefæstningen og 31,7 mio. til Landbefæstningen. Landstinget vedtog forslaget i marts året efter, men det blev aldrig præsenteret i Folketinget. Det havde næppe heller været Bahnsonkredsens ambition at få en fuldstændig, permanent befæstning vedtaget af den samlede Rigsdag. intentionen var i stedet utvivlsomt at binde Højres landstingsflertal og resten af partiet til et mere fuldstændigt forslag som grundlag for provisorierne, end det reducerede der var blevet vedtaget i 1885. i efteråret 1887 blev forslaget om den fuldstændige befæstning fremsat for sidste gang for Folketinget, der atter afviste det. REgERIngEnS FoRSVARSFoRSLAg 1886 Ingeniørkorpsets og Artilleriets befæstningsforslag 1886 Københavns Søbefæstning Et søfort på Middelgrunden (Charlottenlundbatteri og Kastrupbatteri påbegyndt). Københavns Landbefæstning Mod vest to enceinter fra Køge Bugt til Utterslev Mose Mod nordvest en befæstet linje med to forter (Gladsaxe) samt to forter (Lyngby Sø og Lyngby) Mod nord to flankeringsanlæg (Ordrup Krat) og en enceinte (Nordre Oversvømmelse og Garderhøjfortet påbegyndt). Udvikling af flåden fæstningsbyggeri og forfatningskamp 115