Varde, juli Claus Friisberg

Transkript

1 Forord Det er en gammel interesse, der ligger bag udarbejdelsen af denne afhandling. I fulgte jeg som studerende daværende lektor Lorenz Rerups øvelser over dansk historie 1864 til 1914 ved Aarhus Universitet. Det gav et godt indblik i denne periode, idet Rerup var en meget vidende og inspirerende underviser. På baggrund heraf skrev jeg et speciale om Edvard Brandes' politiske virksomhed , ligesom jeg i årene herefter gang på gang er vendt tilbage til emner og problemstillinger, der vedrører forfatningskampen, således med to kildesamlinger Forfatningskampen i Danmark og Reformår i dansk politik og fremstillingerne På vej mod et demokrati, Demokratiets triumf, Orla Lehmann Danmarks første moderne politiker og Kampen om Danmark Orla Lehmann og det nationale demokrati. Desuden har jeg skrevet nogle mindre afhandlinger i tidsskriftet Historie: Orla Lehmann og parlamentarismen, Viggo Hørup og de nationalliberale, Estrup som politiker og Estrup og statskuppet. I almindelighed forbeholder man betegnelsen forfatningskamp til perioden Imidlertid var der også talrige forfatningskonflikter i og , især hvis man ved forfatning ikke alene forstår den skrevne grundlov, men også retssædvane. Man kan vel sige, at parlamentarismespørgsmålet ikke var så presserende i den første periode, Til gengæld stod spørgsmålet om almindelig valgret og stridighederne omkring fællesforfatningen i centrum, indtil vedtagelsen af den reviderede grundlov fjernede disse spørgsmål fra dagsordenen. Afhandlingens gennemgående tema er kampen om parlamentarismen og dennes fødsel og udvikling, idet jeg allerede i den første periode gør en del ud af den implicitte parlamentarisme, man efter min mening finder i den første Junigrundlov, og søger at besvare spørgsmålet, om omsætningen af forfatningen i et praktisk politisk liv bidrog til at fremme den iboende parlamentarisme. Især fra 1870 har jeg samlet mig om partiernes kamp om den politiske magt, som den især kom til udtryk i kampen om parlamentarismen. De ideologiske og politiske stridigheder ses som led i den generelle kamp mellem klasserne. De forfatningsretlige aspekter er set som et delelement af den 5

2 ideologiske og politiske kamp. Efter min opfattelse får man bedst det rette perspektiv på parlamentarismespørgsmålet, hvis man behandler hele perioden 1849 til Resultatet er blevet en ret omfangsrig afhandling. I betragtning af det forholdsvis lange tidsrum, jeg behandler, har jeg dog følt, at det var berettiget. Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation og Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck's Fond takkes for at have ydet økonomisk støtte til udgivelsen. Min kollega på Varde Gymnasium, Christian de Thurah, og min bror, Gregers Friisberg, som bistod med en kritisk revison af Summary, er jeg ligeledes tak skyldig. Til sidst skal der lyde en varm tak til min tidligere hustru, Lisbet Overvad Laursen, der med sin flid og omhu har gjort et fantastisk stykke arbejde med korrektur og sproglige korrektioner. Varde, juli 2007 Claus Friisberg 6

3 Indhold Forord 5 1. Indledning Problemstilling og teser 13 Forskningen 24 Kildematerialet Mellem Junigrundlov og Novemberforfatning Junigrundlovens indbyggede parlamentarisme 44 Junigrundlovens baggrund 48 Konklusion 55 Junigrundlovens grundmønster etableres 56 Grundlovsteksten og forhandlingerne om denne 62 Konklusion 77 Rigsdagen sikrer sig lovgivningsmonopol 78 Rigsdagens skattebevilgende magt 83 Kongen, Rigsdagen og regeringsdannelsen 92 Reaktionen taber pusten Frederik VII trænges tilbage Et intermezzo 125 Ministeriet Hall II 129 Det kollektive ministeransvar 135 De nationalliberale ryster på hånden 144 Rigsretten 150 Den første provisoriske finanslov maj 1853? 158 Konklusion 162 7

4 3. Den nye konge og forfatningen Forfatningsforandringen Gode miner til slet spil 169 Fra det ene illusionsministerium til det andet 173 Konklusion Landstings- eller folketingsparlamentarisme? Junigrundlov eller ej? 189 Godsejerne triumferer 195 Godsejerne sætter sig på regeringstaburetterne 202 (Landstings)parlamentarismen vinder frem 202 De nationalliberale og godsejerregeringen 208 Den reviderede grundlov og parlamentarismen 212 Venstre og folketingsparlamentarismen 213 Grundlovsparagrafferne og parlamentarismen 217 De nationalliberale og folketingsparlamentarismen 225 Venstre ser forfatningen som (folketings)parlamentarisk 227 Hvad mente Berg med udtrykket folkets moralske ret? 235 De nationalliberales nedtur og Venstres fremgang 235 Samarbejdet mellem de små og de store bønder bryder sammen 241 Frijs og den parlamentariske statsskik Kampen om folketingsparlamentarismen i den første fase Fusionen mellem godsejere og nationalliberale 252 Venstre og fusionsministeriet 262 Det Forenede Venstre 265 Program 274 Ledende politikere 279 Folkets selvstyrelse sættes øverst på den politiske dagsorden 286 Folketingsparlamentarismen som politisk stridsspørgsmål 293 Folketingsparlamentarismen som magtinstrument 298 En statsretsekspert fra Højre afviser Venstres grundlovsopfattelse 300 Politikerne og folketingsparlamentarismen 302 Venstres første offensiv i De nationalliberale: Venstre er på gale veje 311 To fusionsregeringer køres trætte 319 Konklusion Estrup på banen Den historiske forskning og Estrup 327 8

5 Estrup griber magten 330 Kongens minister eller Højres? 334 Estrups bidrag til udviklingen af parlamentarismen 340 Stærk og svag Partiudviklingen Indledning 345 Højre og Venstre i parlamentet 347 Højre bliver et vælgerparti 348 Venstres brydsomme organisering 353 Konklusion Socialdemokratisk Forbund Begyndelsen 360 Opbygning og fremgang 362 Partiet integreres i det politiske system Venstres oprustning ideologisk, agitatorisk og politisk Indledning 375 Venstres fremgang på avisområdet 375 Venstres opinionsoffensiv 377 Hørup på banen 377 Polemikken mod de nationalliberale 379 Den radikale agitations myter sammenlignet med de nationalliberale 384 Skamridning af ikke synderlig relevante almene værdier? 391 Konklusion 393 Folketingets Venstres indtog i Hovedstaden 393 Det litterære Venstre 397 Alliancen indgås 399 Konklusion 411 Venstre og Socialdemokratiet øger deres styrke 412 Konklusion Den politiske kamp Estrups misbrug af opløsningsretten 416 Det første skridt mod et statskup 422 Estrup får respit på grund af splittelse i Venstre 432 Ingen over og ingen ved siden af Folketinget 438 Estrups misbrug af den almindelige valgret 441 De nationalliberale i defensiven 448 9

6 Visnepolitikken Estrup bliver siddende Henning Matzen baner vejen for en provisorisk finanslov 461 Forsvarssagen som redning 465 Valgkampen i De næste skridt mod statskuppet 472 Indledning 472 Store forventninger 474 Estrup ryster nederlaget af sig 477 Hvorfor lod den norske parlamentarismes sejr sig ikke overføre til Danmark? 485 Brød Estrup forfatningen ved at blive siddende? Statskuppet Definition 493 Striden skærpes Regeringens offensiv på forsvarspolitikkens område 503 Den provisoriske finanslov Striden om en midlertidig finanslov 505 Landstingsparlamentarismen 518 Venstres reaktion 519 Statskuppets sidste faser 524 I flagrant modstrid med forfatningen 534 Højres styrke og Venstres svaghed 545 Berettigelsen af betegnelsen statskup Rigsdagens forfatningsdebat Indledning 552 Folketinget som magtesløs magthaver? 555 Nellemann er tæt på at tilstå grundlovsbrud 560 Ekskurs: En bedømmelse af nej-teorien 565 Regeringen handler som i absolutismens tid 567 Landstingets store flertal følger regeringen ad statskuppets vej I statskuppets skygge Forhandlingspolitikkens hovedlinjer 579 Venstre nyorientering og indre splid 582 Forhandling og forgæves forligsforsøg 585 Det første forgæves forsøg i

7 Andet forgæves forsøg på forlig 594 Hvorfor blev der ikke forlig? 607 Hørups vaklende kurs 611 De radikale og kravet: Ingen over og ingen ved siden af Folketinget 614 Stilstand Ud af statskuppets skygge Bojsen tager føringen 630 Provisorierne og forhandlingspolitikkens betydning for parlamentarismen 634 Estrup sættes skakmat 637 For og imod forliget 665 Den moderate Brandes, den radikale Hørup 671 Forliget baner vejen for folketingsparlamentarismens sejr 673 Historikerne og forliget 676 Konklusion Mod folketingsparlamentarismen Den nye regering og Venstre 679 De Moderate forpasser chancen 684 Forliget accepteres og udbygges 686 Venstrereformpartiets politiske kurs 686 De sidste højreregeringers sidste krampetrækninger 695 Hørring og Sehested på en uriaspost Det såkaldte systemskifte Folketingsparlamentarisme i 1901? Diskussionen herom 715 Dannelsen af ministeriet Deuntzer 722 Indledning 722 Venstrereformpartiet har god tid 727 Deuntzers ophøjelse 729 Et afgørende skridt hen imod folketingsparlamentarisme På vej mod folketingsparlamentarismen som forfatningssædvane Folketingsparlamentarismen i praksis 739 Albertiaffæren og parlamentarismen 746 Neergaard kuldsejler 761 Holstein falder og styrker folketingsparlamentarismen 773 Det Radikale Venstres korte tid ved regeringsroret 777 Berntsen lægger sig tæt på De Radikale i grundlovssagen

8 Christian X på tronen under sloganet Min Gud, mit land, min ære 795 Berntsen forsøger sig som grundlovsgiver Den parlamentariske statsskik De Radikale bliver nødt til at danne regering 807 Grundlovsspørgsmålet fortsat i forgrunden 822 Et mellemspil: Kongens forgæves forsøg på at afskedige regeringen 822 Grundloven kommer i hus 829 Folketingsparlamentarismen og den nye grundlov 838 Fortolkningen af grundloven set i lyset af eksterne ændringer i samfundet og det politiske system 846 Landstingets deroute 862 Konklusion Kongen bøjer sig for folketingsparlamentarismen Regeringen udvides i Valg og statslånskrise Kongen lærer lektien på den hårde måde 884 Zahle og Påskekrisen 884 Konfliktens afblæsning 894 Venstre, Påskekrisen og folketingsparlamentarismen 898 Den negative folketingsparlamentarisme cementeres 908 Var der tale om forsøg på et statskup? 913 Firepartisystemet og tobloksparlamentarismen 917 Konklusion Epilog Folketingsparlamentarismens normer udbygges og konsolideres 921 Folketingsparlamentarismen viser sin styrke 924 Folketingsparlamentarismen som bolværk mod antidemokratiske kræfter Konklusion og perspektiv Fortegnelse over benyttet materiale Summary Register