2den Faste-Søndag 1846

Relaterede dokumenter
Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen 7de Octbr 1846

3die Faste-Onsdag 1846

Onsdag 2den septbr 1846

Fastelavns-Søndag 1846

8de Søndag efter Trinitatis 1846

Almindelig Bededag 1846

4de Søndag efter Paaske 1846

17de Trinitatis Søndag 1846

Christi Himmelfartsdag 1846

Marie Bebudelses-Dag 1846

Trinitatis-Søndag 1846

15de Trinitatis-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846

Midfaste-Søndag 1846

6te Søndag efter Trinitatis 1846

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846

3die Faste-Søndag 1846

5291 Onsdagen 1ste Juli

12te Søndag efter Trinitatis 1846

13de Trinitatis-Søndag 1846

3die Helligtrekonger-Søndag 1846

2den Juledag den Juledag den Juledag 1846

Paaske-Mandag Paske-Mandag 1846

2den Advents-Søndag 1846

5te Søndag efter Paaske 1846

16de Trinitatis-Søndag 1846

4de Søndag efter Trinitatis 1846

Langfredag Langfredag

4de Advents-Søndag 1846

9de Søndag efter Trinitatis 1846

11te Søndag efter Trinitatis 1846

1ste Søndag efter Trinitatis 1846

Nyt Kirkeaar Første Advents-Søndag

Søndag Sexagesima 1846

Søndagen m. Nyaar og Helligtkr 1846

2den Søndag efter Trinitatis 1846

4de Helligtrekonger-Søndag 1846

4de Faste-Onsdag 1846

3die Søndag efter Paaske 1846

3die Advents-Søndag 1846

Søndag efter Jul 1846

Palme-Søndag Palme-Søndag 1846

6te Søndag efter Paaske 1846

1ste Søndag i Faste 1846

1ste Helligtrekonger-Søndag 1846

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Grundtvigs påskesalmer

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

7de Søndag efter Trinitatis 1846

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 5. S.e. Paaske


Salmer til. Salmesang & Klokkeklang. Skole-kirkesamarbejdet Horsens

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

ÅR A 1. SØNDAG I FASTEN. Forbønner for katekumenerne

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Johannes første brev

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Mindegudstjenesten i Askov

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, Joh. 6, 37

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Grundtvigs prædiken den 31. juli 1825

Tiende Søndag efter Trinitatis

1.s i Fasten d Matt.4,1-11.

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Kriterierne for at blive frelst eller fordømt er barmhjertighed og næstekærlighed. Har vi ydet næstekærlighed og barmhjertighed?

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN

Fælles skriftemål forud for gudstjenesten. HILSEN Præsten siger: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus.

Prædiken til 8. S.e.T. I

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

Syvende Søndag efter Trinitatis

Pinsedag 4. juni 2017

3die Søndag efter Trinitatis 1846

Prædiken til Skærtorsdag

3. søndag i advent 11. december 2016

Fredag 3. til søndag 5. november Rosborg Gymnasium, Vejle Smågruppeleder på Event (+20 år): 175 kr.

2.s.i fasten. A Matt 156,21-28 Salmer: Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde.

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

LAURITS CHRISTIAN APPELS

Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som

Ole Nyborg Side 1 af 149 sider

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

Herre Jesus Kristus. TAK, at du gør dig til ét med os, så vi kan se Guds herlighed. AMEN

KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning.

Transkript:

5260 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010). 8 ms, 8. marts 1846 Hellige Gud-Fader! Dit Ord er Sandhed! Dit Ord til os er Aand og Liv! Troens Ord, som maa høres! ja, Himmelske Fader! Du, som fra Begyndelsen gav os Øren til at høre og Tunge til at tale dit vidunderlige Ord, hvorved Aandens usynlige Verden oplades for vor Sjæl, o giv Du os ogsaa aabne Øren for det Naadens og Sandhedens Ord, som Du sendte os med Din eenbaarne Søn, og giv os glødende Tunger til at prise Din Kiærlighed og til at takke Dig evindelig fordi Du udfriede os fra Mørkets Magt og oversatte os i Din elskelige Søns Rige! Lær os ved din Hellig-Aand at bede i Hans Vorherres Jesu Navn: Fadervor! Du, som er i Himlene! Christne Venner! naar vi i Dagens Evangelium høre den Cananæiske Kvinde raabe efter Jesus og sige: Herre, du Davids Søn! forbarm Dig over mig! min Datter plages ilde af Djævelen, da er der vist ogsaa mellem os dem, der mene, at ligesaa høit som de første Ord vidne om hendes Tro, vidne de Sidste om hendes Overtro, og Kvinden, der end ikke fortørnedes over den haarde Lignelse ved Hundene, hun var alt for ydmyg til at tage os en saadan Anmærkning ilde op, men hun vilde i det Høieste svare os, at hvor slet et Selskab end hendes Overtro maatte være for Troen paa Jesus, vilde hun dog heller have den end Vantroen som driver Troen ud. Da nu Herren heller ikke taler om, hvad der plagede Datteren, men siger kun til Moderen: Kvinde, din Tro er stor, 1

din Villie skee! saa kan vi i den Henseende tænke, som vi vil, naar vi kun tage os i Agt for at sammenblande den saakaldte Overtro som vi vil laste, med den store Tro, som Herren priser og belønner. Skiøndt det derfor skal være langtfra mig at ville sigte Kvinden med den store Tro, som Herren priser, for Overtro, fordi hun tænkde, hendes Datters Plage kom fra Djævelen, saa vil jeg dog ved denne Leilighed slet ikke indlade mig paa det dunkle Spørgsmaal om Vanvittigheds og andre gruelige Sygdommes egenlige Aarsag, men kun bede alle Christne tage sig vel i Agt for, at deres Tvivl om Besættelser og alt Saadant ikke skal lede dem til enten at benægte eller betvivle Djævelens virkelige Tilværelse og aandelige Farlighed for os alle, thi derved have Mange lidt Skibbrud paa Troen, ligesom derved endnu langt flere inddysses i en falsk Sikkerhed, saa de ingen Trang føle til Frelseren fra Synd og Død og fra hele Satans Rige. Ja m. V. man siger vel nuomstunder sædvanlig, at Djævelens Tilværelse hører ikke til de christelige Sandheder, og man har forsaavidt Ret, som Christendommen vist nok ikke har skabt Djævelen og nævner ham hverken for hans Dyds Skyld eller for at kyse Nogen med ham; men desuagtet er det lige sandt og lige klart, at Christendommen forudsætter Djævelens Tilværelse, som aldeles upaatvivlelig, og at den maa giøre det, naar den selv vil troes, som guddommelig Sandhed. 2 Dette er den vigtige og høist alvorlige Side, hvorfra man nuomstunder sjelden betragter Spørgsmaalet om Djævelens Virkelighed, men hvorfra dog alle oplyste Christne maae betragte det, for at kunne væbne sig mod den falske Tillokkelse det har, at tænke sig Guds Fiende bort, som om Gud derved kom til at straale i dobbelt Herlighed og blev, hvad Han vil være, Alleting i Alle. Det er nemlig ei dermed Nok, at vi i Skriften finde de alvorligste Formaninger af Herrens Apostler til at vogte os for Djævelens snedige Anløb og staae ham imod, faste i Troen, og læse det høitideligste Vidnesbyrd af Herren selv, om Djævelen som Klinte-

konge, Menneske-Morder og Løgnens Fader, skiøndt dette maa være Nok for enhver, som troer paa Herren og paa de Apostoliske Skrifters Ægthed, thi det er soleklart, at saaledes kunde Sandheden selv og de som oplystes af Sandhedens Aand umuelig talt, hvis der ikke var et saadant afskyeligt og for det naturlige Menneske i høi Grad frygteligt Væsen til. Det er ikke engang dermed Nok, at ved Indgangen i Christi Kirke maae vi ligesaavel forsage Djævelen, som bekiende Tro paa Gud-Fader og Søn og Hellig-Aand, skiøndt det burde være Nok for enhver Christen, stor eller liden, læg eller lærd, thi det er klart nok, at en saadan Forsagelse og Undsigelse hverken kunde eller vilde Herren forlange af sine Troende, naar 3 han ikke i Aandens usynlige Verden havde en virkelig Modstander, der maa skyes og afskyes af alle dem, der trolig vil følge Guds Søn. Jeg siger, det er ikke engang dermed Nok, thi om vi end kunde betvivle baade Skriftens og Forsagelsens apostoliske Ægthed og dog have hjertelig Tro paa Jesus Christus, saa var det dog ligefuldt umueligt, at det kunde være Sandheds Tro, umueligt, at Jesus Christus, den Korsfæstede kunde være Guds eenbaarne Søn, kommet til Verden for at frelse det Fortabte, umueligt, naar der ikke var en virkelig Djævel, Mørkets Fyrste, Dødens Aarsag og Løgnens Fader. Derfor er det vor træske Fiendes Mesterstykke, naar han kan bringe os til at betvivle og omsider benægte hans Virkelighed, da Troen paa Frelseren derved om end hemmelig dog sikkert undergraves, og maa, naar det saaledes bliver ved, lidt før eller senere, falde af sig selv. Naar man nemlig siger, der er ingen virkelig Djævel til, da kunde man ligesaa gierne sige, der er intet virkelig Ondt til, men hvad man kalder saa, er kun et ufuldkomment Gode, altsaa Noget, der ogsaa kan og skal blive godt engang, om det end varer længe, og var der igrunden intet Ondt til, saa var der aabenbar heller ingen Synd til og ingen Død, som Syndens Sold, ingen Dom og ingen Straf til, hvorfra vi enten kunde eller trængde til at frelses, følgelig heller ingen guddommelig Frelser og Forsoner!

Ja m. V. denne Sag er saa reen og klar, at den Foragt som de Selvkloge i vore Dage vise Christi Evangelium netop grunder sig paa den urokkelige Slutning, at var der ingen Frister, saa var der heller ingen Frelser, 4 var der ingen Djævel, da kom heller ikke Guds Søn til Jorden for at nedbryde Djævelens Gierning. Derfor, Christne! lad Fienden ikke bedrage os! men ligesom vi, trods al spidsfindig Tale om det Onde som et Gode i Mulighedens Rige, troe det Guds Ord, som finder Gienlyd i vor Samvittighed og lyder saa hos Propheten Esaias: vee dem, som kalde det Onde Godt og Mørket Lys og det Bittre sødt, saaledes lad os ogsaa, trods al Spidsfindighed om et ondt Væsens Utænkelighed, troe det Guds Ord, der finder Gienlyd i alle Christnes Hjerter, at den som har saaet Klinten er Djævelen, Menneskemorderen af Begyndelsen og Løgnens Fader. Og giør vi kun det, troe vi kun ogsaa i dette Stykke ham paa Ordet, i hvis Mund ei fandtes Svig og for hvis Øie Intet var skjult, da skal vi snart med Glæde see Lyset gaae op over det yderste Mørke og høilig forundre os over at vi noget Øieblik kunde tvivle om saa klar en Sag, som den, at Løgnen har en Fader, og at han er ligesaa uforsonlig en Fiende ad Sandheds Gud og Sandheds Tro, som Løgn er ad Sandhed. Ja m. V. ligesom Herren har sagt os, at han er Sandheden selv og at kun de, som er af Sandhed, hører hans Røst, saaledes er det paa Sandhed og dens Kamp vi skal see vist, naar vi vil overbevises om, at der er 5

Ondt, som aldrig i Evighed bliver godt, og at der maa være en Djævel til, som er baade Guds og Menneskets arrige Fiende. Vel er nemlig Mørket og Døden igrunden Sydskende til Løgnen, men de ligner ikke nær saa kiendelig deres Fader, som skjuler sig i Mørket og forklæder sig i Døden, men er nødt til at aabenbare sig i Løgnen, som en vitterlig, og forsætlig Benægtelse og Modsigelse ad Sandhed. Ja m. V. Herren viste, at han kiendte sin Fiende, og vidste at ramme ham paa det ømme Sted, da han kaldte ham Løgneren, som, naar han taler Løgn, taler af sig Eget, fordi han er dens Fader, thi hermed har han brændemærket den store Menneskemorder, saa vi kan kiende ham og skye ham og see, det er Løgn, naar man paastaaer, han ikke er virkelig til; thi saalænge der er Løgnere, Bedragere og falske Vidner til, saalænge beviser Djævelens virkelige Tilværelse aabenbar sig selv, ligesom den sande Guds Tilværelse beviser sig selv derved, at Sandhed har oprigtige Venner, modige Kæmper og trofaste Vidner paa Jorden. Naar man derfor paastaaer, der er ingen virkelig Djævel til, da enten fornægter man den aabenbare Sandhed at der er vitterlig og forsætlig Løgn til, eller man bespotter Sandheds Gud, som om han selv var Løgnens Fader, hvorfor der ogsaa staaer skrevet, at dersom vi sige, vi har ikke syndet, da giør vi Gud til Løgner og Hans Ord er ikke i os. 6 Og her vil vi standse, thi vi maae vide, det nytter aldrig at holde Lyset for dem, som elske Mørket mere end Lyset, nytter aldrig at ville overtale dem til at troe Sandheden, som ikke er af Sandhed, saa Kiærlighed til Livet og Lyset og dyb Ærefrygt for Sandhed maae vi altid forudsætte hos dem, vi vil oplyse om Livets og Dødens Vei, dem vi vil kalde med Herrens Røst og trøste med det sande Evangelium. De Andre kan vi, kan Gud selv ikke hjelpe, de fare bestandig frem til det Værre, saa naar de ikke længer kan nægte, der er en Djævel til, vil de giøre Djævelen til deres Gud og den sande Gud til Djævel, med Frækhed kalde det Gode ondt og det Onde godt, Lyset Mørke og Mørket Lys, som vi veed, det skal skee i Antichristens gruelige Dage, der for alle opladte Øine nærme sig med stærke Skridt.

Dog, Christne! med disse sørgelige Tanker vil vi ikke slutte og i dem vil vi ikke fordybe os, men hvile i den glædelige Sandhed, som Dagens Evangelium saa liflig forkynder, at naar vi har fundet den Herre Jesus og blive ved at raabe efter ham, da har det ingen Nød, thi om han end enstund kan lade, som han ikke hørde det, ja, om end hans første Svar klinger haardt i vort Øre, saa er han dog Naaden og Barmhjertigheden selv, og ender med at sige til enhver ydmyg 7 Sjæl, som troer Sandhed: dig skee, som du vil! og see, det skeer, fordi Han har al Magt i Himlen og paa Jorden! Og naar vi kun er sikkre paa, at det skeer hvad vi igrunden vil, som længes efter Hvile for Sjælen, har Lyst til at leve evindelig og fryde os i Lyset, naar vi kun er sikkre paa, at det skeer Altsammen om en liden Stund i Vorherres Jesu Navn, hvad Nød har vi da, hvad skader det os da, at der er en Mørkets Fyrste, som har Dødens Magt og al Løgnens og Falskhedens Trædskhed, hvad skader det os, da vor Frelser har overvundet ham, og alle hans Anslag paa os skal beskæmmes, Mørket skal vige for Lyset og Døden skal miste sin Brodd, og alle Munde som tale Løgn, skal tilstoppes, men Sandheds Venner skal opløfte Røsten til Frydesang og indgaae til deres Herres Glæde. Derfor Christne, lad os oprigtig forsage Djævelen og alle hans Gierninger og alt hans Væsen, som først og sidst er idel Løgn og Falskhed, og takke den Himmelske Fader, som har udfriet os fra Mørkets Magt og oversat os i sin elskelige Søns Rige, hvor Guds Sandhed lyser for os og hvor Guds Naade, som i den Hellig-Aand er udøst over os, vidner med vor Aand, at vi er Guds Børn og Arvinger, Vorherres Jesu Christi Medarvinger til Livets Krone! Amen i Vorherres Jesu Navn Amen! 8