Håndbog 2: Vandforsyning, planlægning, samarbejde og indflydelse Indholdsfortegnelse Side Indledning... 3 1. Statens opgaver 4 1.1. Vanddistrikter...4 1.2. Statens Miljøcentre...4 1.3. Vandplan...5 1.4. Basisanalyse og indsatsprogram...5 1.5. Påbud om forsyningspligt... 6 1.6. Tilbagekaldelse af indvindingstilladelser...6 1.7. Statens andel af indvindingsgebyret..7 1.8. Gebyrets oprindelse...7 2. Regionens opgaver...7 2.1. Høring....7 2.2. Koordinering.. 7 2.3. Mægling...8 2.4. Jordforureningsområdet...8 3. Kommunens opgaver. 8 3.1. Koordinationsforum.. 8 3.2. Indsatsplaner...9 3.3. Handleplan...9 3.4. Vandforsyningsplan... 10 3.5. Kommunens tilsyn... 11 3.6. Takster og regnskab... 11 3.7. Regulativ... 11 1
3.8. Beredskabsplan... 12 3.9. Indvindingstilladelser og sløjfning af boringer... 12 3.10. Fastsættelse og opkrævning af indvindingsgebyr... 13 4. Vandværkernes opgaver... 13 4.1. Drift og administration... 13 4.2. Forsyningspligt... 14 4.3. Tilstandsrapport og handlingsplan... 14 4.4. Måleraflæsning... 15 4.5. Målerkontrol... 16 4.6. Ledningsregistrering... 16 4.7. Oplysninger til forbrugerne... 17 5. Vandværkssamarbejde... 17 5.1. Forskellige former for samarbejde... 18 5.2. Vandråd... 18 5.2.1. Regionsvandråd... 19 5.3. Kontaktudvalg... 19 5.4. Eksempler på konkrete opgaver... 19 5.5. Samarbejde og økonomi... 20 5.6. Vedtægter... 21 6. FVD s opgaver... 21 6.1. FVD s regioner... 21 6.2. Koordination... 22 6.3. Organisationsoversigt... 23 6.4. Information og vidensdeling... 23 6.5. Konsulentbistand og sekretariatsbistand... 24 2
Indledning Denne håndbog beskriver hvilke opgaver og forpligtigelser de forskellige myndigheder har med hensyn til vandforsyningen i Danmark. Det er ikke en udtømmende beskrivelse af alle love og bestemmelser om vandforsyningen, men en systematisering af de vigti g- ste bestemmelser indenfor området. Det er bestemmelser om Vandplan for vandforsyningen på landsplan og Handlingsplaner for udmøntning af denne i de enkelte kommuner. Det er også bestemmelser om Kortlægning og analyse af grundvandsressourcerne og om Indsatsplaner for at sikre vandindvindingen i fremtiden. Det er også Vandforsyningsplaner i kommunen som beskriver de enkelte vandværkers forsyningsområder og hvordan vandforsyningen skal tilrettelægges i fremtiden. Håndbogen beskriver samtidig det enkelte vandværks opgaver og forpligtigelser med hensyn til vandforsyningen, samt vandværkernes muligheder for at deltage i planlæ g- ningen af denne. Det gælder vandværkernes indflydelse på planlægningen i et samarbejde mellem en større eller mindre gruppe vandværker i et Kontaktudvalg eller i et Vandråd for vandværkerne i en kommune. Det gælder også Foreningen af Vandværker i Danmark s (FVD) koordinering af vandværkernes indsats og sikring af information og vidensdeling med vandværker fra andre områder, så vandværkerne kan deltage kvalificeret i planlægningen og få størst mulig indflydelse på vandforsyningsplanlægningen. Bent Soelberg direktør 3
1. Statens opgaver 1.1. Vanddistrikter Danmark er inddelt i følgende vanddistrikter: 1. Sjælland/Lolland-Falster, 2. Bornholm, 3. Jylland/Fyn med øer, med undtagelse af de grænseoverskridende vandløbsoplande i Sønderjylland, og 4. De grænseoverskridende vandopløbsoplande i Sønderjylland. Der er tale om en administrativ inddeling, hvor landet er opdelt i så få områder som muligt. Miljøministeren er vanddistriktsmyndighed og således den øverste myndighed for vandforsyningen og vandmiljøet. Miljøministeren udarbejder for hvert vanddistrikt en basisanalyse og en statusrapport samt forslag til bl.a. 1) Udpegning af drikkevandsforekomster 2) Arbejdsprogram for tilvejebringelse af vandplan 3) Oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, som skal løses Basisanalysen og statusrapporten skal ikke i høring og er ved færdiggørelsen at betragte som endeligt vedtagne. Tidsplan og arbejdsprogram samt oversigt over de væsentlige vandforanstaltningsmæssige opgaver skal sendes i høring. 1.2. Statens Miljøcentre I lovgivningen er der fastlagt en lang række områder som varetages af miljøministeren. I praksis bliver mange af disse opgaver udført af Miljøstyrelsen og af de 7 lokale statslige Miljøcentre. Der skal være sammenhæng mellem de lokale Miljøcentre og de centrale styrelser i København, så det sikres, at de rammer lovgiverne sætter for miljøforvaltningen i Danmark administreres på en ensartet måde landet over og omvendt at den erfaringsbase, der ligger i Miljøcentrene, får indflydelse på udviklingen af miljøadministrationen i Danmark. De fleste af statens opgaver efter miljømålsloven og vandforsyningsloven bliver varetaget af alle 7 Miljøcentrene i Ålborg, Århus, Ringkøbing, Ribe, Odense, Roskilde og Nykøbing Falster. Dog vil nogle opgaver, fx efter planloven og miljøbeskyttelsesloven alene blive varetaget af miljøcentrene i Roskilde, Århus og Odense. Det betyder at kommuner indenfor disse opgavetyper skal samarbejde med to Miljøcentre. Den gebyrfinansierede kortlægning er placeret i det lokale Miljøcenter i Århus og i Ålborg findes en særlig GIS-enhed (Geografiske Informations Systemer), som skal understøtte de øvrige Miljøcentre indenfor disse områder. Det er vandværkernes gebyrer fra vandindvindingstilladelserne som financierer kortlægningen, så det er vigtigt at vandværkerne får glæde af oplysningerne. Det sker ved indsatsplanlægningen i koordinationsforum, og ved arbejdet med vandforsyningsplaner i kommunen. Det er også vigtigt at vandværkerne kan få adgang til alle oplysningerne og gøre brug af kortlægningen og undersøgelserne fx i forbindelse med placering af nye boringer. 4
1.3. Vandplan Staten har ansvaret for at udarbejde vandplaner og Natura-2000 planer. Natura-2000 udarbejdes på grundlag af EU-direktiver om naturområder som skal have særlig beskyttelse; de kaldes også internationale naturbeskyttelsesområder. Vandplanen er en overordnet beskrivelse af hele vandmiljøet med overfladevand og grundvand. Vandplanerne indeholder basisanalyse, målfastsættelse og et indsatsprogram, som angiver retningslinier for kommunernes efterfølgende planlægning og gennemførelse af planerne. For at sikre lokalt indspil til den statslige planlægning indføres en idéfase, hvor myndighederne, borgere og organisationer (herunder vandværkerne og deres organisationer) kan komme med forslag til planlægningen. Idéfasen for vandplanen sker på baggrund af basisanalysen på vandområdet og arbejdsprogram for vandplanen og et udkast til oversigt over væsentlige vandforanstaltningsmæssige opgaver. Vandplanen skal bl.a. indeholde følgende: 1) En generel sammenfatning af basisanalysen med en generel beskrivelse af vanddistriktets karakteristika. Dette indbefatter bl.a. kortlægning af grundvandsforekomsterne og et resume af betydende belastninger og virkninger for grundvandets tilstand. 2) Oplysning om beliggenhed af de beskyttede områder. 3) En udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med begrænsede drikkevandsinteresser. 4) Kort over oprettede overvågningsnet. 5) Kort der viser tilstanden for overfladevand, grundvand og beskyttede områder. 6) Miljømål for overfladevand, grundvand og beskyttede naturområder. 7) Indsatsprogrammet, herunder angivelse af hvordan miljømålene nås gennem programmet, samt på hvilket grundlag prioriteringen af målene og virkemidler til at opnå målene er foretaget. Endvidere også en rapport om, hvilke praktiske skridt og foranstaltninger, der er truffet for at anvende princippet om dækning af omkostningerne ved vandanvendelse. Arbejdet med udarbejdelse af den første generation af vandplaner vil strække sig over perioden fra 22. december 2003 til 22. december 2009. Der går således en årrække, inden vandplanerne er trådt i kraft, og planerne vil ikke alle træde i kraft samtidig. Bestemmelser i anden lovgivning, som indsætter vandplanen som styrende, vil derfor først træde i kraft efterhånden, som vandplanerne træder i kraft. Vandplanen skal herefter revideres hvert 6. år. Enhver revision af vandplanen skal bl.a. indeholde: 1) En vurdering af de fremskridt, der er gjort for at opfylde miljømålene. 2) En sammenfatning af eventuelle ændringer. 3) En redegørelse for eventuelle foranstaltninger, der var planlagt i den forudgående vandplan, men som ikke blev iværksat. 4) En oversigt over virkningerne af de foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes. Det er vigtigt at vandværkerne har kendskab til de overordnede vandplaner, for at man kan indgå i en konstruktiv dialog om de lokale handleplaner. Da der er tale om et omfattende materiale kan det være gennem deltagelse i vandværkssamarbejde, at det enkelte vandværk får kendskab til vandplanerne. Det er under alle omstændigheder en forudsætning at vandværkernes repræsentanter i kommunens koordinationsforum har kendskab til vandplanerne. 5
1.4. Basisanalyse og indsatsprogram Basisanalyse, målfastsættelse og indsatsprogram er grundlaget for udarbejdelse af vand- og Natura- 2000 planer. Basisanalysen er en generel beskrivelse af vandistriktet, bl.a. på grundlag af kortlægningen. Kortlægningen udgør geologiske og hydrologiske modeller, standarter for kortlægning og data m.v. Indsatsprogrammet er overordnede retningslinier for de kommunale handleplaner. Det udarbejdes på grundlag af basisanalysen, foreliggende overvågningsdata og forslag m.v. fra idèfasen. Indsatsprogrammet kan indeholde konkrete forslag til handleplanerne. Retningslinierne vil typisk være generelle, fx at der skal arbejdes på at der bliver mindre intensiv drift indenfor de udpegede områder. Det kan også være konkrete retningslinier fx med krav om, at en given kvælstofpåvirkning skal nedsættes i et område. Basisanalysen og indsatsprogrammet er en del af vandplanen, og ligeledes er det helt nødvendigt at have kendskab til disse ikke mindst for repræsentanterne i kommunens koordinationsforum. 1.5. Påbud om forsyningspligt Miljøministeren kan foretage ændringer i eller sammenlægning af forsyningsområder for almene vandforsyningsanlæg, og kan pålægge vandforsyningsanlæg, der allerede forsyner flere ejendomme, at forsyne yderligere ejendomme indenfor samme bebyggelse. Miljøministeren kan pålægge et kommunalt alment vandforsyningsanlæg leveringspligt til bestemte områder, herunder områder i andre kommuner. Det vil sandsynligvis kun være større sager af principiel karakter fx hvor en kommune kommer i en dobbeltrolle i forbindelse med tilladelse til vandindvinding til en erhvervsvirksomhed som har stor betydning for lokalsamfundet. De lokale forhold omkring forsyningsområder og vandindvindingsanlæg vil almindeligvis være en del af kommunens vandforsyningsplan. 1.6. Tilbagekaldelse af indvindingstilladelser Miljøministeren kan også helt eller delvis tilbagekalde indvindingstilladelsen til et privat alment vandforsyningsanlæg, når vægtige grunde taler for, at anlægget videreføres af kommunen, eller at forsyningen helt eller delvis overtages af et andet alment anlæg. Det er kommunen der er myndighed i alle sager om vandindvinding, så når staten eventuelt går ind og tilbagekalder en tilladelse, vil det sandsynligvis også kun være i helt særlige tilfælde af principiel karakter, eller hvor kommunen kan have en dobbeltrolle i forhold til at den også selv er vandforsyning. Kommunalbestyrelsen kan for områder, hvor vandforsyningen ud fra en samlet vurdering ikke findes tilfredsstillende, udarbejde planer for- og overslag over udgifterne ved udførsel af et alment vandforsyningsanlæg. Miljøministeren afgør herefter, om vandforsyningsanlægget skal gennemføres, i hvilket omfang bestående og fremtidig vandforsyning indenfor området skal ske fra anlægget, på hvilke vilkår tilslutning til anlægget skal ske, og om anlægget skal gennemføres som kommunalt anlæg eller som andelsselskab eller interessentskab. (De politiske forhandlinger i forbindelse med Serviceeftersynet vil formentlig medføre ændringer i denne løsningsmodel). 6
1.7. Statens andel af indvindingsgebyret Opgaverne vedrørende følsomhedskortlægning efter miljømålsloven samt indsatsplanlægning og koordinationsforum efter vandforsyningsloven er gebyrfinansierede, og der opkræves et samlet gebyr for disse opgaver. Miljøministeren fastsætter den statslige del af gebyret, mens kommunalbestyrelsen fastsætter den kommunale andel af gebyret, samt opkræver det samlede gebyr. Grundlaget for gebyropkrævningen er de meddelte vandindvindingstilladelser. Miljøministeren fastsætter den statslige andel af gebyret til dækning af udgifter til den del af basisanalysen, der angår kortlægning af områder med særlige drikkevandsinteresser og af indvindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg udenfor disse. Det er vigtigt at følge udviklingen i statens udgifter på landsplan og sikre at den statslige andel af gebyret står i et rimeligt forhold til de opgaver der skal løses. 1.8. Gebyrets oprindelse Da gebyret oprindeligt blev indført pr. 1. februar 1999 fremgik det af bemærkningerne til loven, at det forudsættes, at kortlægning og indsatsplanlægningen gennemføres over en periode på 10 år, svarende til en hurtig, men realistisk gennemførselstakt.. De samlede udgifter, som skal finansieres er i bemærkningerne overslagsmæssigt angivet til 92 mio. kr. pr. år i 10 år, dog således at der fortsat vil være (dog væsentligt faldende) udgifter til udarbejdelse af indsatsplaner, mens opgaven vedr. koordinationsfora er permanent. Amternes gebyrindtægt i 2003 var 138,2 mio. kr., og taksterne varierede meget amterne imellem. Ved revision af loven i 2005 blev det oplyst, at de samlede udgifter bliver større end forventet. Samtidigt forventes kortlægningen og indsatsplanlægningen at strække sig over et længere tidsrum end ventet. Det er vandværkerne og deres organisationers opgave at minde om, at der i udgangspunktet var tale om et midlertidigt gebyr. Selv om der i forbindelse med revision af loven bemærkes, at nogle udgifter til fx kommunens koordinationsforum er permanente og at udgifter til indsatsplanlægning forventes være faldende, er det vigtigt at se til at dette også er tilfældet, så gebyret ikke bliver en del af den almindelige skatteopkrævning, men udelukkende anvendes efter lovens bestemmelser. 2. Regionens opgaver 2.1 Høring Regionerne tillægges høringsret med mulighed for at komme med indspil til vand- og Natura 2000- planerne samt en rolle som koordinator og mægler. Idéfasen giver bl.a. regionsrådene mulighed for at blive inddraget i et samarbejde med staten om udformningen af vand- og Natura 2000-planen på et tidligt tidspunkt i beslutningsprocessen. Konkret kan regionsrådene komme med indspil i form af idéer og forslag til de statslige planer. 2.2. Koordinering Regionsrådene tillægges desuden en koordinerende rolle for så vidt angår de kommunale bidrag, der indkommer i idéfasen. Regionsrådene skal i den forbindelse alene sikre, at der sker en koordinering mellem de involverede kommunalbestyrelser. Den indholdsmæssige, politisk koordinerede behand- 7
ling skal kommunalbestyrelserne selv stå for. Regionsrådet samler herefter de kommunale forslag fra regionen sammen og fremsender dem til miljøministeren. 2.3. Mægling Regionsrådet kan endvidere på anmodning fra en af kommunalbestyrelserne, indkalde disse til mægling i de tilfælde, hvor der mellem flere kommuner er uenighed om samarbejdet omkring udformningen af handleplaner for vand og Natura 2000, fx når vandområder dækker flere kommuner. Såfremt mæglingen ikke resulterer i enighed, skal regionsrådet neutralt forelægge sagen for miljøministeren, som herefter træffer afgørelse. 2.4. Jordforureningsområdet Regionerne har ansvaret for jordforureningsområdet. Regionsrådet foretager kortlægning af forurenede arealer i samarbejde med kommunalbestyrelsen, eventuelt gennem tekniske undersøgelser. Som et led i kortlægningen fastlægger regionsrådet hvor der er forurening eller forureningskilder, der kan have skadelig virkning på grundvandet indenfor et område med særlige drikkevandsinteresser, eller som kan have skadelig virkning på grundvandet i et indvindingsopland for et alment vandforsyningsanlæg. I forhold til vandforsyningen og vandværkerne vil regionerne få betydning ved jordforureningsområdet. Dette vil hovedsagligt være et spørgsmål om at koordinere jordforureningsområdet med Miljøcentrenes kortlægning og kommunernes indsatsplanlægning, men der kan også være tale om konkrete sager om jordforurening i vandværkets indvindingsområde, hvor regionen kommer i kontakt med det enkelte vandværk. 3. Kommunens opgaver 3.1. Koordinationsforum Til af bistå sig ved udarbejdelsen af indsatsplaner, opretter kommunalbestyrelsen et koordinationsforum bestående af repræsentanter for vandforsyningerne i kommunen, andre berørte myndigheder, jordbruget, industrien og eventuelle andre relevante parter i kommunen. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for koordinationsforumet. Regionsrådet deltager i koordinationsforum af hensyn til sammenhængen med jordforureningsloven, og kan således bl.a. fremsætte forslag til indsatsplaner i dette forum. Andre berørte myndigheder og andre relevante parter som fx lokale natur- og miljøorganisationer kan ligeledes deltage i koordinationsforum. Det er vigtigt at koordinationsforum ikke reduceres til et efterretningsorgan, hvor deltagerne får præsenteret færdige forslag til indsatsplaner og prioriteringer på et enkelt eller to orienteringsmøder om året. Medlemmerne skal have forelagt oplæg og indstillinger på en sådan måde, at der kan træffes en beslutning på grundlag af det fremlagte. 8
Deltagelse i koordinationsforum vil stille meget store krav til repræsentanterne. Det er vigtigt at vandværkerne vælger repræsentanter, som har politisk tæft til at indgå i forhandlingerne i koordinationsforum samt faglig indsigt og viden til at deltage kvalificeret i arbejdet, og som evner både at repræsentere vandværkerne og melde tilbage om hvad der foregår i koordinationsforum. Det er helt afgørende at der findes vandværkssamarbejde med Vandråd i kommunen, hvor vandværkerne kan udpege repræsentanter til at deltage i kommunens koordinationsforum, og hvor dialogen og tilbagemeldingen til vandværkerne kan finde sted. 3.2. Indsatsplaner For hvert af de indsatsområder der er fastlagt i den statslige vandplan, skal Kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan. Kommunalbestyrelsen skal følge den prioritering, som er fastlagt i vandplanen. Indsatsplanen skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer. Indsatsplanen skal indeholde en detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse samt retningslinier og tidsplan for myndighedernes indsats til opnåelse af denne beskyttelse. Hvis et vandværk finder, at retningslinierne eller prioriteringerne i vandplanen er utilstrækkelige til at sikre vandforsyningsanlæggets interesser, kan et alment vandforsyningsanlæg vedtage en indsatsplan for et område. Indsatsplanen må ikke stride mod kommuneplanlægningen, vandplanen, vandforsyningsplanen eller andre indsatsplaner og alle berørte parter skal inddrages i forbindelse med udarbejdelsen. Det er meget vigtigt at vandværkerne og deres repræsentanter i koordinationsforum deltager i arbejdet med indsatsplanlægning, da de kan være helt afgørende for et vandværks overlevelse, fx hvis vandværkets indvindingsområde er truet og dette ikke prioriteres i en indsatsplan. 3.3. Handleplan Kommunalbestyrelsen skal konkret og lokalt udmønte den statslige vandplan ved at udarbejde en handleplan for kommunen. Handleplanen skal opstille en plan og prioritering for anvendelsen af virkemidler/tiltag i kommunen for at realisere vandplanen og indsatsprogrammet. De kommunale handleplaner skal første gang være vedtaget i 2010, og herefter skal vedtages nye hvert 6. år. Handleplanen skal sikre udmøntningen af den statslige vandplan, og skal således holde sig inden for dennes rammer. Inden for disse rammer kan kommunalbestyrelsen i handleplanen prioritere mellem forskellige lokale tiltag, også lokale tiltag der ikke er nævnt i vandplanen, så længe disse tiltag ikke strider imod vandplanen og samlet set sikrer, at vandplanen opfyldes. Den kommunale handleplan omfatter vandmiljøet i hele kommunen, og er således overordnet i forhold til indsatsplaner for konkrete områder. Derfor er det også meget vigtigt for vandværkerne at få indflydelse på handleplanen. Dette skal ske direkte i samarbejdet mellem Vandrådet og teknisk/miljøudvalget i kommunen, da man ikke kan forvente at handleplanen behandles i koordinationsforum, men kun præsenteres til orientering. 9
3.4. Vandforsyningsplan Kommunalbestyrelsen udarbejder planer for, hvorledes vandforsyningen skal tilrettelægges, herunder hvilke anlæg forsyningen skal bygge på og hvilke forsyningsområder de enkelte anlæg skal have. En vandforsyningsplan kan helt eller delvis udarbejdes i samarbejde med andre kommuner. En vandforsyningsplan må ikke stride imod vandplanen, regionsplanlægningen eller en indsatsplan. Det er kommunalbestyrelsernes egen ansvar, at planerne ikke strider mod andre planer. Vandforsyningsplanen fastlægger alt vedrørende vandforsyningen i kommunen og de enkelte vandværkers forsyningsområder. Det er derfor utroligt vigtigt at alle vandværkernes bestyrelser deltager i arbejdet med udarbejdelse og revision af vandforsyningsplanen. Det er også her helt afgørende at der findes et Vandråd, så vandværkerne kan give et samlet med- og modspil til kommunen. Det bedste grundlag for at der ikke opstår uenigheder om vandforsyningen, når der opstår konkrete problemer, er når vandværkerne har deltaget i udarbejdelse af vandforsyningsplanen. Der er tradition for at de private vandværker selv financierer og står for udbygning af vandforsyningen, i enkelte tilfælde med kommunegaranti. Det er sjældent at kommuner har ydet støtte til vandforsyningen. Der er dog eksempler, hvor en kommune fx har lagt penge ud til ringforbindelser mellem vandværker, for at fremme et sådant initiativ. 3.5. Kommunens tilsyn Tilsyn med vandforsyningsanlæg føres af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor anlæggets vand forbruges. Hvis der forbruges vand fra samme anlæg i flere kommuner afgøres det ved aftale mellem de pågældende kommunalbestyrelser, hvorledes det offentlige tilsyn skal føres. Kommunalbestyrelsen underretter miljøministeren om resultaterne af tilsynet og om de foranstaltninger tilsynet har givet anledning til. Der skal føres regelmæssig kontrol med vandets kvalitet med forskellig hyppighed afhængig af produceret eller distribueret vandmængde. Kontrollen skal foretages både i ledningsnettet, på vandindvindingsanlægget og i de enkelte boringer. Der findes detaljerede regler for hvad vandet skal undersøges for. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om arten og hyppigheden af kontrollen, når vandværket forsyner institutioner (skoler, sygehuse, kaserner o.l.) samt kommercielle formål (restauranter, campingpladser, hoteller o.l.). Kommunalbestyrelsen skal træffe aftale om, så vidt muligt efter aftale med de enkelte vandværker, hvorledes kontrolordningen skal tilrettelægges for vedkommende anlæg. Undersøgelsen skal foretages på et akkrediteret laboratorium valgt af vandværket. Udgifterne ved den regelmæssige kontrol af vandet i et vandforsyningssystem afholdes af ejeren af vandforsyningsanlægget. Tilsynet omfatter kontrol af den indvundne vandmængde. Vandværket skal sende indberetning til kommunalbestyrelsen om anlæggets årsindvinding og/eller distribueret vand, normalt opgjort for tiden 1. januar til 31. december. Indberetningen skal ske inden 1. februar det følgende år. Almene anlæg som leverer vand til andre vandforsyninger, skal oplyse om størrelsen af denne leverance. Tilsyn med det tekniske anlæg skal bl.a. omfatte anlæggets indretning og dets vedligeholdelses- og renholdelsestilstand. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om det tekniske tilsyns hyppighed. Resultaterne af det tekniske tilsyn skal sendes til vandværket. 10
Uanset om kommunens egne ansatte udfører tilsynet eller det er udliciteret til et privat firma, er det vigtigt at vandværkerne samarbejder positivt om tilsynet. Der er også lagt op til at kommunen indgår positivt samarbejde med vandværkerne om at aftale hvordan kontrolordningen skal tilrettelægges. Dette kan også bedst ske gennem vandværkssamarbejdet i Vandrådet. 3.6. Takster og regnskab Anlægs- og driftsbidrag skal godkendes af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra vandværket. For private almene vandværker kan kommunalbestyrelsen godkende eller nægte at godkende de priser, der er foreslået af vandværket, men kan ikke frit fastsætte vandpriserne. De takster som kommunen fastsætter eller godkender, omfatter dels prisernes størrelse og dels nogle almindelige principper for beregning af priserne fx forholdet mellem forskellige grupper af ejendomme. Gebyrer skal ikke godkendes af kommunen her gælder de almindelige regler for rykkergebyrer m.v. I forbindelse med godkendelsen af taksterne kan kommunen afkræve vandværkerne regnskabsmateriale. Udformningen af regnskabet vil naturligvis have betydning for myndighedernes mulighed for at bedømme vandværkets indstilling. Ejeren af vandforsyningsanlæg skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller miljøministeren give alle oplysninger om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for vandforsyningen. Der kan være mange grunde til at vandværkernes takster er forskellige, men her er det også vigtigt at vandværkerne samarbejder om fælles principper for taksterne, så man kan forsvare taksterne samlet overfor forbrugere og kommunen. 3.7. Regulativ For ethvert alment vandværk skal der udfærdiges et regulativ, som skal indeholde nærmere regler om retten til forsyning fra forsyningsledningerne, herunder om forbruget skal måles ved vandmålere, og om grundejernes forpligtigelser med hensyn til vandindlæg. Regulativet kan endvidere indeholde andre bestemmelser af betydning for vandforsyningen. Regulativet skal udfærdiges af kommunalbestyrelsen efter forudgående forhandling med vandværket. Regulativet for anlæg der ejes af et andelsselskab eller interessentskab, kan indeholde bestemmelser om medlemskab. Miljøministeren kan udarbejde normalregulativer. Det er almindeligt at vandværkerne selv eller i fællesskab udarbejder regulativet, som herefter tages til efterretning af kommunalbestyrelsen. I de fleste tilfælde benyttes normalregulativet med FVD s bemærkninger, og eventuelt med lokale tilføjelser og tilpasninger. Også her er vandværkerne bedst stillet med et fælles regulativ, så man kan hjælpe hinanden med fortolkninger og erfaringer med administration af regulativet. 11
3.8. Beredskabsplan Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab. Planen skal bl.a. omhandle kommunens beredskabsplanlægning på vandforsyningsområdet. Kommunerne kan i forbindelse med deres tekniske tilsyn på vandværkerne inddrage beredskabsmæssige forhold. Der bør i den forbindelse også ses på, hvorledes vandforsyningsanlæggene bedst sikres mod uvedkommendes adgang til anlæg og installationer, f.eks. ved installering af alarmer eller andet sikkerhedsudstyr. I tilfælde af uheld, ulykker og lignende, som kan give anledning til grundvandsforurening, er det hensigtsmæssigt, at kommunen har kendskab til beliggenheden af vandforsyningernes indvindingsboringer. Endvidere bør kommunen have kendskab til beliggenheden af alle almene vandforsyningsanlæg, beholdere, pumpestationer m.v. samt adresser på personer, som administrerer de pågældende anlæg. I tilfælde af forurening er det ligeledes hensigtsmæssigt, at der er kendskab til de almene vandforsyningers forsyningsnet og placering af afspærringsventiler. Der bør desuden foreligge oplysninger om virksomheder, hvor der fremstilles levnedsmidler og/eller andre produkter, der stiller særlige krav til vandforsyningen, samt om følsomme forbrugergrupper som hospitaler, vuggestuer, plejehjem m.fl. Vandværkerne bør udarbejde en plan for eget beredskab. Nogle kommuner forlanger dette af vandværkerne, som bidrag til kommunens samlede plan. Den vigtigste grund til at vandværkerne selv laver en beredskabsplan er dog at sikre sig selv og forbrugerne i en nødsituation. Det bør fremgå af vandværkets beredskabsplan, hvem der er ansvarlig for vandforsyningens daglige drift og vedligeholdelse, hvilket ansvar der ligger hos bestyrelsen/formanden/ledelsen, og hvem der bør tilkaldes i forskellige situationer. 3.9. Indvindingstilladelser og sløjfning af boringer Kommunalbestyrelsen er myndighed i alle sager om indvinding af grundvand eller overfladevand. Vandindvindingsanlæg må ikke etableres eller på væsentlig måde udbedres eller ændres, før kommunalbestyrelsen har meddelt tilladelse hertil. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for alle tilladelser til bortledning eller sænkning af grundvand, samt for alle påbud vedrørende sløjfninger m.v. af boringer. Medfører bortfaldet af en tilladelse til indvinding, at en vandforsyningsbrønd eller boring, bliver overflødig eller har ejendommen samtidig en anden vandforsyning, som i det væsentlige kan erstatte forsyningen fra brønden eller boringen, kan kommunalbestyrelsen påbyde, at brønden tilkastes eller lukkes efter særlige retningsregler. Tilladelser til vandindvinding meddeles for et bestemt tidsrum, som højst kan være 30 år. Når en indvindingstilladelse bortfalder som følge af en tidsbegrænsning, skal en ny tilladelse meddeles i det omfang der fortsat er behov for vandindvinding, med mindre samfundsmæssige hensyn er til hinder herfor. Det er FVD s opfattelse at der vil blive stillet større krav til fornyelser af indvindingstilladelser. Mange indvindingstilladelser udløber i de kommende år, så det kan blive en stor opgave for kom- 12
munerne. Derfor opfordres vandværkerne til at udarbejde ansøgningen i god tid inden udløbet af en indvindingstilladelse. 3.10. Fastsættelse og opkrævning af indvindingsgebyr Kommunalbestyrelsen fastsætter gebyrer til dækning af udgifter til 1) udarbejdelse af indsatsplaner 2) varetagelse af opgaver ved at oprette og lede et koordinationsforum 3) administrationen forbundet med opkrævning af gebyrerne Hertil kommer den statslige andel af gebyret, som bliver fastsat af Miljøministeren og meddelt til kommunalbestyrelsen d. 1. juli for det efterfølgende budgetår. Kommunalbestyrelsen opkræver det samlede gebyr på grundlag af vandindvindingstilladelserne. Det er de lokale repræsentanter i koordinationsforum, som skal sikre at kommunens andel af gebyret anvendes i overensstemmelse med lovgivningen og at gebyrets størrelse står i rimeligt forhold de opgaver som bliver løst. Den kommunale andel af gebyret kan være meget forskellig fra kommune til kommune. FVD og FVD s regioner har en vigtig opgave med at koordinere arbejdet mellem Vandråd og repræsentanterne i koordinationsforum, og medvirke til erfaringsudveksling om arbejdet i koordinationsforum og kommunernes gebyrer på tværs af kommunegrænserne. 4. Vandværkernes opgaver 4.1. Drift og administration Vandværkernes primære opgave er og har altid været at levere rent vand, der overholder myndighedernes krav, til forbrugerne. Men gennem de sidste årtier er de administrative byrder steget betydeligt. Det gælder generelt for erhvervslivet, og ikke mindst for vandværkerne i Danmark. Ud over det almindelige regnskab med momsregnskab skal der laves regnskab for miljøafgifter, administration og registrering af målerkontrol, og gerne beredskabsplaner, indsatsplaner, dyrkningsaftaler, tilstandsrapport og handlingsplan for forbedringer m.v. Hertil kommer, at det desværre nok ikke er slut med nye administrative byrder. I Serviceeftersyn af vandsektoren fra Regeringen i 2005 taler man om, at benchmarking (systematisk sammenligning med andre vandværker) skal være obligatorisk for vandsektoren. Der stilles krav om større gennemsigtighed", som vil medføre flere krav til indhold og udformning af vandværkets regnskaber. Det kræver ændrede og mere detaljerede regnskabsprincipper og nye administrative systemer at lave benchmarking. Der er også kommet flere krav til pasningen af vandværket og vandets kvalitet. Der er tale om en levnedsmiddelproduktion, og kravene til hygiejne og behandling er skærpede. Der er kommet skrappere krav til vandkvaliteten og dermed langt flere krav om vandanalyser. Efter etablering af storkommuner vil mange kommuner systematisere tilsynet, så der bliver større krav til vandværkerne om at levere flere oplysninger på bestemte måder og bestemte tidspunkter. 13
Desuden skal vandværkets bestyrelse have kendskab til statens vandplan og indsatsprogram, indsigt i kommunens indsatsplaner, handleplan og vandforsyningsplan samt holde sig ajour med lovgivning, nye regler og tiltag indenfor vandforsyningsområdet. Administration og drift af vandværker er blevet en opgave, som ikke kan varetages af enhver. Det kræver professionel viden og indsigt. Den problemstilling bør den nuværende bestyrelse forholde sig til ved at indgå i samarbejde med andre vandværker og i tide at påbegynde arbejdet med en langsigtet løsning for vandværkets administration og drift. Det er FVD s vurdering at de mindre vandværkers mulighed for at overleve som selvstændige vandværker på længere sigt forbedres væsentligt ved at samarbejde fuldt ud om vandværkets administration og drift ved etablering af et fælles bemandet kontor, og ikke mindst at samarbejde med andre vandværker om vidensdeling og udveksling af erfaringer om lovgivning, regler og andet omkring vandforsyningen. 4.2. Forsyningspligt Almene vandforsyningsanlæg er forpligtet til på rimelige vilkår at overtage forsyningen af samtlige ejendomme indenfor anlæggets naturlige forsyningsområde. Kan en ejendom forsynes med vand fra en forsyningsledning, som et alment vandværk har ført forbi ejendommen, har ejendommens ejer ret til at få leveret vand til almindelig brug indlagt i ejendommen. Det er vigtigt at vandværkets takstblad tager højde for de situationer, som kan følge af forsyningspligten og påbud om forsyningspligt. Her må taksterne for tilslutning fastsættes så det ikke påfører vandværket unødvendige merudgifter, hvis yderligt liggende forbrugere i forsyningsområdet skal forsynes. 4.3. Tilstandsrapport og handlingsplan For at sikre vandværkets fremtidige drift er det af stor betydning, at vandværkets bestyrelse får udarbejdet en tilstandsrapport over vandværket. Der er ikke fra lovgivningens side et krav til at en sådan skal foreligge, men tilstandsrapporten er et hjælpemiddel til at overholde de krav, som der i dag stilles til vandværkerne og deres bestyrelser. Det skal pointeres, at tilstandsrapporten ikke er det samme som den af kommunen udarbejdede tilsynsrapport. Disse 2 rapporter kan dog støtte hinanden, men skal ses som 2 forskellige værktøjer til at opretholde en god og fornuftig drift af vandværket. En tilstandsrapport bør indeholde en gennemgang af vandværket fra a til z. Dette betyder en gennemgang af: kildeplads, boringer, boringens installationer, ledninger, vandværkets inventar, bygninger og installationer. Derudover bør tilstandsrapporten også indeholde en gennemgang af bestyrelsens arbejdsredskaber: forretningsorden, vedtægter, regulativer, lokalplaner, regionplaner, adgang til rette lovgivning, computeradgang, kurser/uddannelse, regnskab/revision osv. Tilstandsrapporten skal ende ud i en både kort- og langsigtet handlingsplan for vandværket og dets bestyrelse. Denne handlingsplan skal indeholde en plan for, hvad bestyrelsen umiddelbart skal tage fat i og hvilke investeringer, der skal spares op til. 14
Handlingsplanen skal også bruges som en form for egenkontrol af vandværket og bestyrelsens arbejde. Er der områder, der skal tages ekstra fat i? Handlingsplanen kan lægge op til, at der i fremtiden registreres forskellige parametre med jævne mellemrum, f.eks. oppumpede mængder, temperaturer, registrering af analyseparametre osv., som giver bestyrelsen et godt arbejdsredskab til den fremtidige drift, og ubehagelige overraskelser kan opdages i tide. Tilstandsrapporten er en gennemgang af alle dele af vandværket med drift og administration. Det er en viden som ofte findes hos enkelte bestyrelsesmedlemmer, typisk hos formanden, kasseren eller vandværkspasseren. Ideen med tilstandsrapporten er at få samlet og nedfældet denne viden, så den er tilgængelig og kan anvendes af flere. Bestyrelsen kan selvfølgelig selv gøre dette, men FVD anbefaler at man hyrer en professionel virksomhed til opgaven. Det kan sikre at man får det hele med og at der bliver stillet spørgsmål ved den nuværende løsning af opgaverne. Handlingsplanen er bestyrelsens værktøj til at prioritere opgaver, og en hjælp til at vurdere om der skal investeres i en nyanskaffelse hvis der sker et nedbrud, i stedet for at renovere noget som alligevel står til udskiftning indenfor kort tid. 4.4. Måleraflæsning Siden 1999 har det været bestemt at der på alle ejendomme, der er tilsluttet almene vandforsyninger skal være installeret vandmålere på ejendomsniveau. Pligten og retten til at iværksætte installation eller pålægge iværksættelse af vandmålere, påhviler vandforsyningen. Installationen sker af grundejeren for grundejerens bekostning på et af vandforsyningen godkendt sted. Målerne stilles til rådighed af vandforsyningen og forbliver vandforsyningens ejendom. Vandværket har pligt til at afregne direkte med brugeren, såfremt følgende forudsætninger er til stede (ved enhed forstås den enkelte udlejningsenhed eller andelsenhed i en ejendom): 1) den enkelte enheds samlede forbrug af koldt og varmt vand kan måles med én måler, 2) den enkelte enhed skal være forsynet med én selvstændig vandledning, 3) vandtilførslen til den enkelte enhed skal være udført med stophane, således at vandværket har umiddelbar adgang til stophanen m.v. udenfor enheden. Mange vandværker har indgået en aftale med kommunen om måleraflæsninger, da kommunen anvender måleraflæsningen til betaling for spildevandsafgift. Det er vigtigt at det er vandværkerne som står for måleraflæsningerne, så vandværkerne selv kan få kendskab til uregelmæssigheder eller andre problemer med målerne. I nogle tilfælde hvor man ikke er nået til enighed, foretager kommunen også måleraflæsninger. Det er FVD s holdning, at det er urimeligt overfor forbrugerne at foretage to måleraflæsninger om året, så det kan anbefales at indgå aftaler om aflæsningerne. Det er naturligt at Vandrådet i en kommune indgår denne aftale på vegne af alle private vandværker. 4.5. Målerkontrol Vandværket skal etablere et kontrolsystem til overvågning af samtlige måleres nøjagtighed. Kontrolsystemet skal være således opbygget, at der gennem dets drift opnås tilstrækkelig sikkerhed for, at de i drift værende målere ikke overskrider det dobbelte af de maksimalt tilladelige fejl ved førstegangsverifikation. Kontrolsystemet kan baseres på statistisk stikprøvekontrol af givne partier af 15
ensartede målere, eller på periodisk udskiftning af alle målere i et givet parti med statistisk stikprøvekontrol af de udskiftede målere og variering af turnusperiode afhængigt af resultatet af kontrollen (sidstnævnte metode betegnes turnusudskiftning eller periodisk totalkontrol). Kontrolmåling skal foregå ved akkrediteret kalibrering. Nedtagne målere må ikke genanvendes før de er reverificerede. Kontrolsystemet skal foreligge fuldt dokumenteret i en kontrolmanual. Vandværket er forpligtet til at bekendtgøre kontrolsystemets indhold over for de til vandværket tilsluttede vandforbrugere, ligesom vandforbrugerne skal orienteres, hvis der foretages ændringer af kontrolsystemet. Målerkontrollen er en stor og ressourcekrævende opgave for vandværkerne, men det er selvfølgelig nødvendigt at have sikkerhed for at det målte svarer til det faktiske forbrug. Det er FVD s forventning, at de fleste vandværker i løbet af de kommende år vil få installeret elektroniske målere med mulighed for fjernaflæsning, og som giver en elektronisk besked, hvis der opstår en defekt. Dette kan være med til at overflødiggøre den omfattende målerkontrol. 4.6. Ledningsregistrering Erhvervs- og Byggestyrelsen fører et landsdækkende internetbaseret register over ejere af nedgravede ledninger (ledningsejerregisteret LER). Formålet er at stille oplysninger til rådighed for myndigheder, virksomheder og privatpersoner om hvem, der ejer nedgravede ledninger, og om hvorfra nærmere information om disse ledninger kan rekvireres. Ledningsejere skal til ledningsejerregisteret indberette oplysninger om: 1) ledningsejerens navn og eventuelt cvr-nummer, 2) ledningsejerens postadresse samt eventuelt elektronisk postadresse, telefon og telefaxnummer, 3) ledningsejerens interesseområde, og 4) forsyningens art Ledningsejere skal angive et eller flere geografisk afgrænsede interesseområder, som omfatter den pågældende ledningsejers nedgravede ledninger. Ledningsejere har pligt til at ajourføre de til ledningsejerregisteret indberettede oplysninger. Ledningsejere skal ajourføre oplysningerne snarest muligt og senest 14 dage efter, at der sker ændringer i de faktiske forhold, eller der konstateres fejl i en indberettet oplysning. Enhver, der erhvervsmæssigt udfører gravearbejder på et offentligt vejareal eller arealer udlagt til privat fællesvej, dvs. ethvert vejareal, der er omfattet af lov om offentlige veje eller lov om private fællesveje, skal, inden arbejdet påbegyndes, foretage en forespørgsel i ledningsejerregisteret om, hvilke ledningsejere, der ejer ledninger i graveområdet. En ledningsejer der som følge af en anden parts forespørgsel i ledningsejerregisteret modtager forespørgsel om ledningsoplysninger, skal snarest muligt og senest 14 dage efter, at forespørgslen er modtaget, fremsende de nødvendige ledningsoplysninger til forespørgeren eller indgå aftale med denne om påvisning på stedet. Indberetningen af området med ledninger skal foretages én gang og herefter kun ajourføres når området med ledninger udvides. Den største opgave er besvarelsen af henvendelserne. I bedste fald kan der dog blive tale om færre henvendelser, da der med registeret kan undgås at entreprenører hen- 16
vender sig til vandværker som ikke har ledninger i området. Det kan også være en fordel, hvis vandværket kan anvise et direkte link til ledningsoplysninger, som entreprenøren selv kan hente på Internettet. 4.6. Oplysning til forbrugerne Ejeren af et alment vandforsyningsanlæg skal stille den nødvendige information om vandforsyningen og drikkevandets kvalitet til rådighed for forbrugerne. Informationen skal mindst indeholde oplysninger om: 1) vandforsyningens navn, adresse, telefonnummer, faxnummer, e-post, hjemmeside og eventuelle kontaktpersoner, 2) distributionsområder/forsyningsområder, 3) indvindingsmængder og områder, hvor vandet indvindes fra, 4) vandbehandling på vandforsyningsanlægget, 5) drikkevandets kvalitet i relation til maksimale værdier fastsat af myndighederne, herunder antal og resultater af samtlige analyser, der er foretaget i henhold til bekendtgørelsen og vilkår i indvindingstilladelsen, 6) en generel beskrivelse af drikkevandets kvalitet, herunder værdier for almindelige parametre såsom hårdhed, jern, mangan og mikrobiologisk kvalitet, værdier for parametre af særlig lokal betydning, såsom nitrat, nikkel og fluorid, samt overskridelser af maksimale værdier fastsat i bekendtgørelsen eller indvindingstilladelsen. Ejeren af det almene vandforsyningsanlæg skal mindst en gang om året opdatere oplysningerne og offentliggøre dem i et trykt medie, som er til rådighed for forbrugere af vand fra vandværket, fx i et omdelt lokalblad, en lokal vejviser eller en husstandsomdelt folder, Det skal af det offentliggjorte materiale fremgå, hvor og hvordan forbrugeren kan indhente yderligere oplysninger om forhold under stk. 2-5. Information til forbrugerne praktiseres på mange forskellige måder, men oftest sker det i forbindelse indbydelse til generalforsamlingen. Nogle steder sætter vandværkerne samlet en annonce i et husstandsomdelt lokalblad med oplysningerne. Det er en stor hjælp for det enkelte vandværk, hvis man samarbejder om informationen, da mange af oplysningerne vil være de samme i et lokalområde. 5. Samarbejde 5.1. Forskellige former for samarbejde De fleste vandværker har en eller anden form for samarbejde med andre vandværker. Det kan være et uforpligtigende samarbejde med vidensdeling, hvor vandværkerne i et område mødes og udveksler erfaringer, og tager aktuelle emner op. Det kan også være mere forpligtigende samarbejde, hvor vandværkerne har indgået aftale om fx fælles vandanalyser, måleraflæsninger, regningsopkrævning, regnskab eller at der er ansat en person som står for pasning af flere vandværker. Inden kommunalreformen har der mange steder været Kontaktudvalg for vandværkerne i en kommune. Med kommunalreformen har det været nødvendigt at etablere Vandråd i de nye storkommu- 17
ner, for at vandværkerne kan have et fælles forum i forhold til storkommunen. I nogle tilfælde har man beholdt de eksisterende Kontaktudvalg som et lokalt samarbejde, og andre steder er Kontaktudvalgene nedlagt og erstattet af et fælles Vandråd. 5.2. Vandråd Vandrådet er vandværkernes samarbejdsforum og fælles repræsentation i kommunen. Vandrådet består typisk af 1-2 repræsentanter fra hvert vandværk, som udgør repræsentantskabet, som så vælger en bestyrelse, som konstituerer sig med formand og næstformand. Organiseringen af Vandrådet vil afhænge af antal vandværker i kommunen; der findes kommuner hvor der er et enkelt eller nogle få private vandværker og der er kommuner med over 100 private vandværker. Det er helt afgørende at vandværkerne har et fælles forum med en formel repræsentation, som kan repræsentere vandværkerne i forhold til kommunen i mange af de forhold hvor der skal være et samarbejde. Det gælder vandværkernes deltagelse i udarbejdelse af vandforsyningsplan og ikke mindst repræsentationen i koordinationsforum og arbejdet med indsatsplaner. Det er også vigtigt at få indflydelse på planlægningen fx på fastsættelse af den kommunale del af indvindingsgebyret, og etablering af fælles aftaler med kommunen for en række andre områder som fx tilsynet, godkendelse af principper for takster, måleraflæsning, tidspunkt for måleraflæsning, afledningsafgift for skyllevand, samarbejde om opkrævning og meget andet. Vandrådets opgaver er bl.a.: at medvirke til at der gives prioritet til vandforsyningsområdet samarbejdet mellem de almene vandforsyninger indbyrdes og med myndighederne holde kontakt til FVD og FVD s regionsbestyrelse repræsentere vandværkerne i koordinationsforum være aftalepartner med kommunen i fælles forhold for alle vandværker varetage overordnede opgaver i relation til vandforsynings- og indsatsplanlægning samt regulativ og beredskabsplan Møder i Vandrådet (repræsentantskab med repræsentanter fra alle vandværker) afholdes mindst 2 gange årligt. Bestyrelsen har ansvaret for planlægning og indkaldelse af møderne. Faste dagsordenspunkter kan være: Orientering fra repræsentant i koordinationsforum - indsatsplaner og prioriteringer Orientering fra FVD - nye love og bestemmelser for vandforsyningen - kurser for bestyrelsesmedlemmer - aktuelle sager og nye tiltag Orientering fra de enkelte vandværker - aktuelle sager i vandværket - sager i forhold til kommunen 18
Det er helt nødvendigt at der findes Vandråd i hver kommune med flere private vandværker, for at vandværkerne kan få indflydelse på vandforsyningen i kommunen og for at vandværkerne kan støtte hinanden og samarbejde på en række områder. 5.2.1. Regionsvandråd I enkelte FVD- regioner er der etableret Regionsvandråd, dækkende hele regionen. Regionsvandrådet består af 1-2 repræsentanter fra det enkelte vandråd i hver kommune. Der afholdes mindst et møde årligt, hvor regionen vil orientere om aktuelle sager. 5.3. Kontaktudvalg Kontaktudvalgene er oprettet i de gamle kommuner inden kommunalreformen, og har her haft samme opgaver og funktioner i forhold til kommunen som Vandrådet nu har. De steder hvor man har valgt at beholde Kontaktudvalg, er i kommuner med mange vandværker. I kommuner med 50 150 vandværker kan det være vigtigt at have et samarbejde i mindre områder, så det har været naturligt at bevare Kontaktudvalg som var etableret i de gamle kommuner. De kan så være et lokalt forum for erfaringsudveksling og samarbejde om konkrete opgaver. I de tilfælde, hvor der ikke er kontaktudvalg eller andet lokalt samarbejde, vil Vandrådet også være udgangspunktet for det konkrete samarbejde mellem vandværkerne. Samarbejde om konkrete opgaver kan stadig være mellem en mindre gruppe af vandværker. Samarbejde om en bestemt opgave indebærer ikke nødvendigvis at alle deltager. Det vil være sådan, at de der vælger at deltage i et konkret projekt, har et behov som kan blive løst eller opnår nogle fordele, som det ellers ikke ville være muligt at opnå som individuelt vandværk. 5.4. Eksempler på konkrete opgaver der kan/bør samarbejdes om: Tekniske opgaver: Tilstandsrapporter Vandanalyser (tilbudsindhentning, købsaftale og analysegrundlag) Teknisk personel (fælles vandværkspasser eller konsulentbistand) Vedligeholdelse/ tilsyn med anlæg (fælles driftsleder) Målerkontrol (afprøvning og indkøb) Forsyningsberedskab (overvågningssystemer) Kildepladser (beskyttelsesforanstaltninger, nyetablering) Vandbehandling Reservedele (standardisering, tilbudsindhentning, indkøb, lager m.v.) Nødstrømsanlæg Nødforsyning Ringforbindelser Ledningsregistrering for- Administrative opgaver: Administrative og driftsmæssige løsninger, herunder fælles kontor (fælles retningsfører eller driftsleder) 19
Planlægning (fremadrettede handlingsplaner for vandværkernes drift) Licitations og tilbudsindhentning Vedtægter, regulativer, takstblade, love og bestemmelser Regnskaber Måleraflæsninger Vandregninger Beredskabsplaner Information til forbrugerne og kontakt til pressen Internet, hjemmeside Konsulenter Temadage (Vandværkerne som dynamo i lokalsamfundet) Samarbejdsrelaterede studie eller projektgrupper Fælles arrangementer med foredragsholdere, film og fagspecifikke kurser. Vandforsynings- I forhold til myndighederne og andre: Indsatsplanlægning planlægning Vandforsyning i det åbne land Vandindvindingsrettigheder Beredskabsplanlægning Tilvejebringelse midler (vandfond) Kortlægning og overvågning af grundvandsressourcer Opsporing og sanering af forureningskilder Samarbejde på tværs af kommunegrænser Samarbejde med lodsejere (dyrkningsaftaler og skovrejsning mv.) Samarbejde med interesseorganisationer (landbruget m.v.) 5.5. Samarbejde og økonomi Ved levering af vand fra et alment vandforsyningsanlæg kan udgifter til deltagelse i vandværkssamarbejde indregnes i vandprisen. Nogle vandværkssamarbejder starter med erfaringsudveksling uden at der er noget bidrag fra de enkelte vandværker. Det kan være et stort vandværk eller en kommune der afholder mødeudgifterne. I de fleste tilfælde vil det hurtigt være nødvendigt med en vis økonomi til betaling af mødeudgifter og fælles initiativer, for at samarbejdet kan fungere hensigtsmæssigt og på vandværkernes egne præmisser. FVD anbefaler at Vandrådet etableres som et formelt samarbejde med vedtægter og økonomi. Det vil være nødvendigt for at afholde udgifter til møder i Vandrådet og til repræsentanter som deltager i andre møder for Vandrådet fx med kommunen og i kommunens koordinationsforum. Her kan der blive tale om kørselsgodtgørelse, tabt arbejdsfortjeneste m.v. 5.6. Vedtægter Enhver forening eller sammenslutning bør have vedtægter. Når der er økonomi i samarbejdet, er det nødvendigt med vedtægter for at fastlægger rammer og ansvar for økonomien. Det er også nødven- 20