Studieordning. Den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse. Syddansk Universitet

Relaterede dokumenter
Studieordning. Den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse. Syddansk Universitet

Studieordning. Den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse. Syddansk Universitet

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Rettet 2015

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Danskfagligt projektorienteret

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Syddansk Universitet

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen.

STUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 4. semester

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Revideret 2016 Justeret 2018

Eksamensregler ved Ilisimatusarfik

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje

DEN SUNDHEDSFAGLIGE SUPPLERINGSUDDANNELSE

Fælles studieordning for uddannelser ved Det Humanistiske Fakultet 2019

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Studieordning for de tekniske diplomuddannelser ved Syddansk Universitet

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Eksamensregler ved Ilisimatusarfik

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i medicinalkemi

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 3. semester

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR DEN SUNDHEDSFAGLIGE SUPPLERINGSUDDANNELSE. efter- og Videreuddannelse 2012/2013

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskabsvæsen og Økonomistyring

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998

SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR DEN SUNDHEDSFAGLIGE KANDIDATUDDANNELSE (CAND.SCIENT.SAN) SYDDANSK UNIVERSITET

efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse /

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA-jur. Aalborg Universitet

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) med korrektioner 2007

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999

Regler for kandidatspecialer ved Det Humanistiske Fakultet og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet pr. 1. februar 2017.

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi

D J.NR.: Ref.: ke/me. Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige

HA(jur.)-studiet 2012

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019

Moderne Europastudier,

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Ramme for grundforløbsprøve. PAU, SSH, SSA og SSA EUX August 2018

Ramme for prøve i grundfagene

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Undervisnings- og eksamensregler for masteruddannelser ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet gældende for studieåret (September 2018)

Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU August 2015

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

Transkript:

Studieordning Den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse Syddansk Universitet Godkendt af dekanen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, den 30. januar 2006. Opdateret 15. december 2011.

Indhold Indledning 3 1. Adgangskrav 3 2. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 3 3. Normeringen angivet i ECTS 4 4. Faglig profil 4 Formål med uddannelsen 4 5. Regler om moduler, fagelementer og valgfag 4 Modul S1: Videnskabsteori og forskningsmetodologi 5 Modul S2: Sundhedsvidenskabelige discipliner 6 Modul S3: Kliniske og sundhedsfaglige problemstillinger 9 6. Regler om skriftlige opgaver 10 Krav til de enkelte moduler 10 Eksamensopgivelser og pensum 10 Normalside og typeenhed 11 Skriftlig opgave 11 Skriftlig opgave m/ mundtligt forsvar af opgavebesvarelsen 11 Skriftlig opgave m/mundtlig fremlæggelse og opponance 11 Skriftlig opgave Læringsportfolio 12 Skriftlig prøve 12 Vejledning 12 7. Regler om merit 12 8. Regler om underviserkvalifikationer 12 9. Regler om tidsfrist for afsluttet uddannelse 12 10. Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvilket kendskab til fremmedsproget/ene dette forudsætter 12 11. Generelle eksamensbestemmelser 12 12. Syge- og omprøve 13 13. Specielle eksamensregler for hvert enkelt fagelement m.v., herunder eventuelle regler om automatisk eksamenstilmelding: 13 14. Følger af ikke at overholde eksamensreglerne 14 15. Muligheder for at klage over eksamen 14 16. Mulighed for lydoptagelse af egne mundtlige prøver 14 17. Mulighed for brug af computer ved eksamen 14 18. Eksamensresultat 14 19. Særlige prøvevilkår for studerende 14 20. Andre bestemmelser 15 2

Indledning Studieordningen udgør den formelle ramme, hvorunder man kan studere, modtage undervisning og prøver i tilknytning til uddannelsens tre moduler. Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse nr. 827 af 1. juli 2011 om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse (cand.scient.san). Den opdaterede studieordning træder i kraft 1. januar 2012 for alle studerende, som på dette tidspunkt eller derefter påbegynder den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, Odense. Der udarbejdes læseplan vedrørende undervisning, vejledning og eksamen hver gang uddannelsen udbydes. 1. Adgangskrav Suppleringsuddannelsen er tilrettelagt for studerende, der har gennemført: - en professionsbachelorsundhedsuddannelse i afspændingspædagogik og psykomotorik, sygepleje, fysioterapi, ergoterapi, jordemoderkundskab, medicinsk laboratorieteknologi, radiografi samt ernæring og sundhed - en mellemlang videregående sundhedsuddannelse i sygepleje, fysioterapi, ergoterapi, jordemoderkundskab, bioanalytik, radiografi samt ernærings- og husholdningsøkonomi, samt minimum 1 års fuldtids erhvervsarbejde inden for sit fagområde. Ansøgere med en anden uddannelsesbaggrund skal kunne dokumentere: - uddannelse der ækvivalerer professionsbachelorniveau og læringsudbyttemålene i denne studieordning vedrørende videnskabsteori og forskningsmetoder, humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsstrategier, kliniske og sundhedsfaglige problemstillinger. Såfremt der er flere kvalificerede ansøgere end ledige studiepladser, vil udvælgelse finde sted ud fra følgende faglige kriterier i prioriteret rækkefølge: - ansøgere med det højeste karaktergennemsnit på deres professionsbachelorstudie optages først - såfremt der er flere ansøgere med samme karaktergennemsnit, vælges de ansøgere, der har mest erhvervserfaring inden for deres respektive fag - sikre repræsentation af studerende fra de adgangsgivende uddannelser Der er optagelse til suppleringsuddannelsen 1 gang om året og studiestart er 1. februar. 2. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse / Qualifying course for Master of Science of Health Studies. 3

3. Normeringen angivet i ECTS Uddannelsen er normeret til 30 ECTS. Den tilrettelægges som et ½-årigt fuldtidsstudium. 4. Faglig profil Den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse er et flervidenskabeligt studie forankret i teorier og metoder inden for sundhedsvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. Studiet skal udbygge de studerendes sundhedsfaglige indsigt og øge deres teoretiske og metodiske kvalifikationer. Formål med uddannelsen Formålet med uddannelsen er at kvalificere ansøgere med en videregående sundhedsuddannelse til at opfylde adgangskravene til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse (/cand.scient.san). 5. Regler om moduler, fagelementer og valgfag Uddannelsen består af følgende obligatoriske moduler: Modul S1: Videnskabsteori og forskningsmetodologi Modul S2: 1) Humanistiske/samfundsvidenskabelige forskningstilgange; 2) Epidemiologi og statistik Modul S3: Kliniske og sundhedsfaglige problemstillinger Studiemoduler og speciale beregnes i ECTS. ECTS er det europæiske meritoverførselssystem. 60 ECTS svarer til et helt årsværk. ECTS er en værdi, der tillægges hvert modul. Hvert studiemodul svarer til 10 ECTS. Hvert modul består af undervisning og eksamen og har som minimum 30 undervisertimer og som maksimum 45 undervisertimer. 1 ECTS svarer til en arbejdsindsats for den studerende på 28 arbejdstimer. 4

Kompetencer Færdigheder Viden Modul S1: Videnskabsteori og forskningsmetodologi Læringsudbyttemål: Modulet kvalificerer de studerende til at: have forskningsbaseret viden om dele af videnskabsteorien og forskningsmetodologien kunne forstå og reflektere over videnskabsteori og centrale videnskabsteoretiske problemstillinger inden for sundhedsvidenskabelig forskning kunne identificere og redegøre for mindst to grundlæggende videnskabsteoretiske positioner kunne identificere og redegøre for sammenhænge mellem videnskabsteoretiske positioner og valg af forskningsmetoder kunne opbygge en akademisk opgave kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring inden for videnskabsteori Kriterier for målopfyldelsen For at kunne opnå karakteren Bestået skal den studerende i den skriftlige opgave (eksamensformen) demonstrere opfyldelse af samtlige læringsudbyttemål. ECTS: 10 Eksamen: Skriftlig opgave Bedømmelse: Bedømmelse ved underviser, bestået/ikke bestået Ved ikke-bestået afholdes omprøve skriftligt. 5

Kompetencer Færdigheder Viden Modul S2: Sundhedsvidenskabelige discipliner 1) Humanistiske/samfundsvidenskabelige forskningstilgange Læringsudbyttemål: Modulet kvalificerer de studerende til at: have forskningsbaseret viden om mindst én humanistisk/ samfundsvidenskabelig datagenereringsmetode kunne forstå og reflektere over mindst én humanistisk/ samfundsvidenskabelig teori med relevans for analyse af sundhedsfaglige problemstillinger kunne identificere og redegøre for mindst én humanistisk/ samfundsvidenskabelig metode til at generere, bearbejde og analysere kunne identificere og redegøre for forskningsdesign i beskrevne humanistiske/samfundsvidenskabelige undersøgelser kunne redegøre for fordele og ulemper ved anvendelsen af et humanistisk/samfundsvidenskabeligt design 6

Kompetencer Færdigheder Viden 2) Epidemiologi og statistik Læringsudbyttemål: Modulet kvalificerer de studerende til at: kunne definere basale begreber inden for deskriptiv statistik kunne forstå mål for variation kunne angive og beregne simple associationsmål samt forklare deres betydning kunne angive i hvilke situationer t-test og chi-i-anden test anvendes kunne angive måleskala for et sæt af observationer kunne identificere og redegøre for forskningsdesign i beskrevne epidemiologiske undersøgelser kunne redegøre for fordele og ulemper ved anvendelsen af epidemiologiske undersøgelses design Kunne identificere tilfældige og systematiske fejlkilder/bias i beskrevne epidemiologiske undersøgelser samt diskutere fejlkildernes betydning for undersøgelsens resultat Kriterier for målopfyldelse For at opnå karakteren Bestået for hele modulet skal den studerende have opnået karakteren bestået i den skriftlige opgave (eksamensformen) i humanistiske/samfundsvidenskabelige forskningstilgange og karakteren bestået ved den skriftlige prøve (eksamensformen) i epidemiologi og statistik. For at opnå karakteren Bestået i den skriftlige opgave og i den skriftlige prøve skal den studerende demonstrere opfyldelse af samtlige læringsudbyttemål. 7

ECTS: 10 Eksamen: Skriftlig opgave og skriftlig prøve Bedømmelse: Bedømmelse ved undervisere Ved ikke-bestået afholdes omprøve skriftligt i de humanistiske/samfundsvidenskabelige forskningstilgange og mundtligt i epidemiologi og statistik. Underviser har dog mulighed for at søge Studienævnet om tilladelse til skriftlig afholdelse af omprøve. 8

Kompetencer Færdigheder Viden Modul S3: Kliniske og sundhedsfaglige problemstillinger Læringsudbyttemål Modulet kvalificerer de studerende til at: have forskningsbaseret viden om hvordan sundhedsfaglige og kliniske problemstillinger kan undersøges ved hjælp af forskellige typer af forskningsdesign kunne forstå og reflektere over hvordan forskellige forskningsdesign fører til forskellige typer af forskningsresultater kunne begrunde og vælge en relevant forskningstilgang/ forskningsmetode til undersøgelse af en udvalgt klinisk og sundhedsfaglig problemstilling kunne redegøre for fremgangsmåde i behandlingen af en udvalgt problemstilling kunne anvende en eller flere fagområders forskningstilgange på en udvalgt klinisk og sundhedsfaglig problemstilling kunne redegøre for og vurdere et skriftligt datamateriale til brug ved undersøgelse af en udvalgt klinisk og sundhedsfaglig problemstilling angive litteraturhenvisninger og litteraturliste efter enten Vancouver eller Harvard systemet 9

Kriterier for målopfyldelsen For at opnå karakteren 12 i den skriftlige opgave (eksamensformen) skal den studerende udtømmende demonstrere opfyldelse af de beskrevne læringsudbyttemål med ingen eller få uvæsentlige mangler. ECTS: 10 Eksamen: Skriftlig opgave Bedømmelse: Bedømmelse ved underviser, karakter Ved ikke-bestået afholdes omprøve skriftligt. Modul S1: Videnskabsteori og forskningsmetodologi S2: 1) Humanistiske/ samfundsvidenskabelige forskningstilgange; 2) Epidemiologi og statistik S3: Kliniske og sundhedsfaglige problemstillinger ECTS Evaluerings form 10 skriftlig opgave 10 skriftlig opgave og skriftlig prøve 10 skriftlig opgave Bedømmelse intern censur v/underviser, bestået/ikke bestået intern censur v/underviser, bestået/ikke bestået intern censur v/underviser, karakter 6. Regler om skriftlige opgaver Krav til de enkelte moduler Skriftlige prøver, opgaver og fremlæggelser er knyttet til de enkelte moduler. Ønsker en studerende ikke at deltage i prøven er det muligt at afmelde prøven/fremlæggelsen. Dette skal ske senest 1 uge før prøvens afvikling/opgavens aflevering. Den studerende kan derpå først gå op til prøven når modulet udbydes næste gang. Eksamensopgivelser og pensum Den studerende vælger, i de prøver, hvori der indgår skriftlige hjemmeopgaver, selv sit eksamens-pensum inden for rammerne af eksamensfordringerne for den pågældende prøve. 10

Ikke-skriftligt analysemateriale som film, video, billeder m.v. kan opgives. Det nærmere omfang skal aftales med vejlederen og godkendes af studienævnet. For film- og videoopgivelser gælder, at omfanget angives som 1 minut = 1 normalside. Normalside og typeenhed En normalside er en beregningsfaktor, der dækker 2100 typeenheder. Ved typeenhed forstås ethvert typografisk element, dvs. ikke blot bogstaver og tal, men også interpunktionstegn og blanke. Der medregnes ikke tabeller og figurer. Skriftlig opgave Skriftlig opgave, som kan bestå af en større opgave eller flere mindre opgaver. Opgaven kan skrives individuelt eller i gruppe. Yderligere retningslinjer fremgår af læseplanen, hvor det ligeledes fremgår om der er mulighed for at udarbejde og aflevere opgaven i grupper. Ved udarbejdelse og aflevering i grupper bedømmes studerende individuelt. Den enkeltes bidrag skal således kunne dokumenteres i den skriftlige opgave, dvs. hver gruppedeltager opgiver den del af opgaven, som vedkommende er ansvarlig for. Hver gruppedeltager skal individuelt demonstrere, at de har opnået de kompetencemål, der er beskrevet i forbindelse med det konkrete modul (se modulbeskrivelse i studieordningen samt læseplan). Skriftlig opgave m/ mundtligt forsvar af opgavebesvarelsen. Skriftlig opgave, som kan bestå af en større opgave eller flere mindre opgaver efterfulgt af mundtlig eksamination. Yderligere retningslinjer fremgår af læseplanen, hvor det ligeledes fremgår om der er mulighed for at udarbejde og aflevere opgaven i grupper. Ved udarbejdelse og aflevering i grupper bedømmes studerende individuelt. Den enkeltes bidrag skal således kunne dokumenteres i den skriftlige opgave, dvs. hver gruppedeltager opgiver den del af opgaven, som vedkommende er ansvarlig for. Hver gruppedeltager skal individuelt demonstrere, at de har opnået de kompetencemål, der er beskrevet i forbindelse med det konkrete modul (se modulbeskrivelse i studieordningen samt læseplan). Hver studerende går til en individuel mundtlig eksamen, der primært forløber som en dialog mellem den studerende og eksaminator. Censor kan deltage i samtalen ved at stille spørgsmål i begrænset omfang. I tilfælde af, at opgaven er lavet i gruppe, må de andre gruppedeltagere ikke være til stede i eksamenslokalet før de skal eksamineres eller når de er blevet eksamineret. Bedømmelsen sker på grundlag af en samlet vurdering af den skriftlige opgavebesvarelse og den mundtlige præstation. Skriftlig opgave m/mundtlig fremlæggelse og opponance Skriftlig opgave som præsenteres mundtligt på modulets workshop, hvor hver studerende udover den individuelle fremlæggelse desuden skal fungere som opponent på to af de medstuderendes opgaver. Yderligere retningslinier fremgår af læseplanen, hvor det ligeledes fremgår om der er mulighed for at udarbejde og aflevere opgaven i grupper. 11

Ved udarbejdelse af opgaven i grupper bedømmes studerende individuelt. Den enkeltes bidrag skal således kunne dokumenteres i den skriftlige opgave, dvs. hver gruppedeltager opgiver den del af opgaven, som vedkommende er ansvarlig for. Hver gruppedeltager skal individuelt demonstrere, at de har opnået de kompetencemål, der er beskrevet i forbindelse med det konkrete modul og tilhørende eksamen. Skriftlig opgave - Læringsportfolio I tilknytning til hver undervisningsgang udarbejdes individuelt et nærmere specificeret skriftligt produkt (typisk 1-3 sider), som samles til en såkaldt læringsportfolio, der bedømmes i sin helhed. Yderligere retningslinjer fremgår af læseplanen. Skriftlig prøve Skriftlig eksamen, der kan bestå af flere dele. Yderligere retningslinjer fremgår af læseplanen, hvor det ligeledes fremgår om hjælpemidler er tilladt. Vejledning: Nærmere retningslinjer angives i læseplanen. 7. Regler om merit Det er muligt at få relevante beståede fag fra andre uddannelsesinstitutioner meritoverført til uddannelsen. Der gives kun merit for fag, der ækvivalerer et helt modul på suppleringsuddannelsen, dvs.10 ECTS. Meritoverførsel fordrer skriftlig ansøgning til studienævnet, samt dokumentation. Studienævnet foretager individuel vurdering. 8. Regler om underviserkvalifikationer Undervisningen er forskningsbaseret og varetages af det videnskabelige personale. 9. Regler om tidsfrist for afsluttet uddannelse Uddannelsen skal være bestået senest 2 år efter indskrivning på studiet. 10. Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvilket kendskab til fremmedsproget/ene dette forudsætter Undervisningen fordrer at de studerende har indsigt i engelsk på gymnasialt niveau. 11. Generelle eksamensbestemmelser Den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet, er erhvervet, når den studerende har bestået obligatoriske eksaminer inden for samtlige moduler. Afholdelse og vurdering af prøver sker i henhold til følgende bekendtgørelser: 12

nr. 857 af 1. juli 2010 Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) nr. 250 af 15. marts 2007 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse Eksamensreglement for Syddansk Universitet er gældende for forhold, der ikke er nævnt i eksamensbekendtgørelsen. 12. Syge- og omprøve Ved ikke rettidig afmelding af eksamen kan eksamensforsøget annulleres på grund af: 1) Sygdom opstået efter sidste rettidige afmeldingstidspunkt 2) Sygdom opstået under prøven 3) Sygdom konstateret umiddelbart (samme dag) efter eksamen, og hvor det skønnes, at sygdommen har haft indflydelse på præstationen. Der skal ufortrødent fremskaffes lægelig dokumentation for sygdommen. Lægeerklæringen skal, medmindre særlige forhold gør sig gældende, være udfærdiget af den studerendes sædvanlige læge. Sygdomme i henhold til punkterne 1 3 berettiger til sygeeksamen i samme prøvetermin, såfremt omprøve i øvrigt afholdes. En ikke-bestået sygeeksamen berettiger ikke til omprøve. Tilmelding til omprøve skal ske senest 1 uge efter det ordinære eksamensresultats offentliggørelse. Afmelding fra omprøve skal finde sted senest ugedagen før omprøvedatoen. Sygdom jvf. punkterne 1-3 ved et omprøveforsøg giver ikke ret til sygeeksamen. Adgang til omprøve forudsætter, at de studerende har deltaget i fagets ordinære eksamen i samme eksamenstermin. Ved ikke beståede skriftlige prøver vil der blive afholdt omprøve. Denne skal finde sted senest 2 måneder efter ordinær eksamen dato fastsættes af underviserne. Dette kræver tilmelding til eksamenskontoret senest 1 uge efter karakterens offentliggørelse. 13. Specielle eksamensregler for hvert enkelt fagelement m.v., herunder eventuelle regler om automatisk eksamenstilmelding: Der henvises til Syddansk Universitets regelsæt om eksaminer. Eksamenstilmelding foregår via student-selvbetjening og tidsfristerne for eksamenstilmeldingen fremgår af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets hjemmeside. 13

14. Følger af ikke at overholde eksamensreglerne Opgaver ved prøver kan afvises i følgende tilfælde: -overskridelse af tidsfrist for aflevering -overskridelse af max. antal typeenheder -eksamenssnyd i henhold til eksamensbekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010. Der henvises endvidere til Syddansk Universitets regelsæt om eksaminer samt eksamensbekendtgørelsen, som kan downloades via Studenterportalen. 15. Muligheder for at klage over eksamen: Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet. Klagen skal være skriftlig og begrundet og indgives senest 2 uger efter at bedømmelsen er offentliggjort. Universitetet kan dispensere fra tidsfristkravet. Der henvises i øvrigt til eksamensbekendtgørelsens kapitel 8, som kan downloades via Studenterportalen. 16. Mulighed for lydoptagelse af egne mundtlige prøver: Den studerende kan foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve. Orientering herom skal ske til institutionen senest ved tilmelding til eksamen. Den studerende skal selv medbringe det fornødne udstyr og det er en forudsætning, at lydoptagelsen ikke er til gene under eksamensforløbet. 17. Mulighed for brug af computer ved eksamen Der gives, som hovedregel, på uddannelsen ikke mulighed for brug af computer ved eksamen. Studienævnet kan dog, hvor usædvanlige forhold gør sig gældende, dispensere fra dette i henhold til nedenstående bestemmelser om Særlige prøvevilkår for studerende. 18. Eksamensresultat Eksamensresultaterne udtrykkes ved enkeltkarakterer. Der er således ikke en gennemsnitskarakter for det samlede eksamensresultat. 19. Særlige prøvevilkår for studerende Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der ved tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. Ansøgning om særlige prøvevilkår ved en eksamen skal indsendes til studienævnet samtidig med, at den studerende tilmelder sig eksamen. Det skal af ansøgningen fremgå hvilke eksaminer det drejer sig om og nødvendig dokumentation skal vedlægges ansøgningen. Såfremt studienævnet på grundlag af de i 14

ansøgningen nævnte forhold vurderer, at der er tale om usædvanlige forhold, kan der, hvis forholdene tillader det, tilbydes særlige prøvevilkår. Man er som studerende berettiget til 25 % ekstra tid ved skriftlige eksaminer ved følgende forhold: hvis du er ordblind og dette er dokumenteret af relevant myndighed hvis du er gravid i 1. eller 2. trimester og har lægelig dokumentation for særlige graviditetsgener. Hvis du er gravid i 3. trimester er det nok med en vandrejournal som dokumentation hvis du skal amme et barn under 6 måneder andre tilfælde hvor ekstra tid er nødvendig og dette er dokumenteret ved relevant erklæring Du kan kun få forlænget tid hvis eksamen varer mere end 2½ time, og der er enkelte eksaminer, hvor det af praktiske årsager ikke er muligt at give ekstra tid. 20. Andre bestemmelser Institutionen kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen. 15