Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 2 2008. Nye rammer for energiens vogter signalerer åbenhed

Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 2 2008 Nye rammer for energiens vogter signalerer åbenhed

VIGTIGT Opdag CO-udslip og undgå ulykker! Dårlig vedligeholdelse af gasfyr og forbrændingsanlæg har på det seneste ført til alvorlige tilfælde af CO-udslip. Både i virksomheder og private boliger. Vi tilbyder to intelligente løsninger, der kan gøre din arbejdsdag som servicemontør lettere og mere sikker. Med røggasanalysatoren Econ-CN P kan du hurtigt finde, analysere og eliminere de fejl, der kan føre til ulykker. Og som dit personlige værnemiddel vil CO-alarmen ToxiRAE 3 straks afsløre, om der er CO i luften i de rum, du arbejder i. Ud over måleudstyr tilbyder vi et bredt udvalg af gaskedler og varmepumper til industrien og private boliger. Ecom-CN P røggasanalysator (stærkt nedsat) Tilbudspris 9.890 kr. Normalpris 13.890 kr. Dansksproget menusystem 8-linjers baggrundsbelyst grafisk display Automatisk/manuel bypass af CO-celle Kan betjenes via funktionstaster H2-kompenseret CO-målecelle, viser status på måleceller: O2, CO Måler 02, CO, T-gas, T-luft og kontinuerlig træk Beregner CO2, ETA, Lambda, CO (u) og Dugpunkt Hukommelse til 4.000 komplette målinger Hurtigladende Ni-MH-batterier CE- og TÜV-godkendt samt OR-anmeldt Røggassonde Kraftig pumpe med kort svartid Kondensovervågning, der stopper pumpe ved for meget kondens Mulighed for visning af data online via gratis software Diverse filtre, plastkuffert ToxiRAE 3 CO-alarm til markedets bedste pris Microsensor med markedets hurtigste reaktionstid øger din sikkerhed 3 alarmtyper: 95 db lydalarm, røde blinkende dioder og intern vibrator Stort letaflæseligt display, der kan justeres Intuitiv, brugervenlig grænseflade Logger op til 10 hændelser Indbygget i robust vand- og støvtæt stålhus T4-godkendt kan anvendes ved temperaturer fra -20 til +60 C 0-500 ppm i måleområde og 0.1 ppm i opløsning Kan konfigureres til at påminde om funktionstest/kalibrering Tilbudspris 1.249 kr. Normal pris 1.749 kr. INTERESSERET? Få mere information om vores måleinstrumenter og gasdetektorer samt gaskedler og varmepumper på telefon 70 10 15 40 eller ved at sende en e-mail til maaleteknik@gastech.dk Sindalsvej 8 DK-8240 Risskov Telefon 70 10 15 40 www.gastech.dk

I n d h o l d L e d e r Gasteknik nr. 2 April 2008 97. årgang Af Palle Geleff, formand for Dansk Gas Forening 3 Plads til gas Plads til gas 4 5 6 8 10 12 14 18 20 22 24 26 27 28 29 Markant fald i naturgasproduktion Midt-Nord anker Hillerslev-dom Løsning af problemet med ikke anmeldte kedler Øget risiko for kulilteudslip på ældre gaskedler Nye gasapparater i hjemmet Realisering af energibesparelser Flot spareresultat for gasselskaberne i 2007 Internet-handel giver nye opgaver Hollandsk krav om smarte gasmålere Energiaftale: Mere biogas - mindre naturgas Fald i antallet af gasulykker Det sidste rejselegat Energinet.dk i nye åbne rammer Gasflasken bliver lettere at bære Brint-produktion i Holstebro Regeringen har i februar indgået en ny energiaftale med et flertal i folketinget. Aftalen rækker i første omgang frem til 2011, men der er også mål, der rækker længere frem. Sammen med Dansk Folkeparti og Ny Alliance har regeringen endvidere indgået en særaftale om at ophæve af kulforbuddet på Avedøre 2 og Skærbækværket. Det ny energiforlig skal primært sikre, at Danmark kan opfylde egne og EU s krav til en stigende andel af VE i energiforsyningen. Langtidsmålet er en dansk energiforsyning baseret udelukkende på VE, både af hensyn til miljø og forsyningssikkerhed. Foreløbig er der aftalt bedre støttevilkår for vindmøller, biomasse og biogas, så vedvarende energi kan dække 20 pct. af bruttoenergiforbruget i 2011. Energispareindsatsen styrkes betydeligt. Målet er en reduktion i forbruget på fire procent i 2020 i forhold til 2006. Det er en ny udfordring for energiselskaberne, som forpligtes til at øge de årlige besparelser fra de nuværende 2,95 PJ til 5,4 PJ årligt fra 2010 og fremover. Midlerne til energiforskning, udvikling og demonstration fordobles. Gassektoren skal naturligvis bidrage til energieffektiviseringen, og det vil alt andet lige reducere gasforbruget. Vi vil også komme til at mærke den stigende andel af VE i el- og varmeproduktionen. I 2007 viser tallene allerede en nedgang på 11 pct., dog hjulpet af ekstraordinært varmt vejr. Men selv i et meget langt tidsperspektiv vil naturgas fortsat være en hovedhjørnesten i dansk og europæisk energiforsyning. Det ses tydeligt, når man gør sig udgangspunktet klart. I Europa er gasforbruget fordoblet i de sidste 25 år. Der er mere end 100 mio. naturgaskunder, og naturgas står for en fjerdedel af Europas samlede energiforbrug. I Danmark udgør naturgasforbruget en lignende andel, og der er omkring 350.000 kunder. En realistisk fremskrivning viser, at Europas totale behov for naturgas vil stige med 40 pct. frem til 2020, og store ledningsprojekter, der skal sikre denne ekstra gas til Europa fra bl.a. Rusland, er på vej. Naturgas er uundværlig i den langsigtede transformation til et VEbaseret energisystem. Men undervejs i processen skal vi naturligvis bruge gassen så effektivt og miljøvenligt som muligt. Det arbejder vi allerede for i hverdagen bl.a. gennem energirådgivning, undervisning, forskningsprojekter o.l. Og i al beskedenhed er DGF også en - omend lille - aktør på dette område, gennem vores kursus- og informationsaktivitet, herunder nærværende blad. Den ny energiaftale skaber stabilitet på energiområdet. Det er positivt, og samtidig kan vi jo glæde os over, at der også i fremtiden er masser af plads til gas. Sponsorer for Gasteknik: Forsidefoto: Energinet.dk s nye hovedsæde i Erritsø ved Fredericia. (Foto: Palle Peter Skov) Gasteknik nr. 2 2008 3

K o r t n y t DONG overgik egne forventninger DONG Energy præsenterede 11. marts sin årsrapport for 2007 med et nettoresultat på 3,3 mia. kr. Det var 700 mio. kr. mere end den seneste forventning. Omsætningen voksede til ca. 42 mia. kr. i 2007 mod 37 mia. kr. i 2006. Driftsresultatet før afskrivninger lød på 9,6 mia. kr. mod 9 mia. kr. i 2006. I 2008 ventes et resultat på linje med 2007. Hele årsrapporten kan ses på www.dongenergy.dk. DONG med i gasfund i Norge DONG Energy har en andel på 30 pct. i et konsortium, der har fundet naturgas og kondensater ved en prøveboring i det Norske Hav. Det er operatøren Eni Norge, der har gennemført boringen. Der blev fundet olie i feltet allerede i 1992. Nu bores der igen, for at finde ud af, hvor store reserverne er, oplyser Nyhedsbureauet Direkt. Resultaterne fra brønden er opmuntrende med hensyn til yderligere udvikling af oliefundet, skriver Eni i en pressemeddelelse. De nye boringer indikerer, at der findes 12 til 19 mia. kubikmeter gas i feltet samt 0,8 til 1,1 mio. m 3 kondensat. Eni Norge har 20% pct. af licens af licens nummer nummer 122, 122, DONG Dong har har 30% 30 og StatoilHydro pct. og StatoilHydro har 50%. har 50 pct. DONG giver 30 mio. til forskning DONG Energy har indgået en samarbejdsaftale med Danmarks Tekniske Universitet om at yde ca. 30 mio. kroner over tre år til en række uddannelses- og forskningsaktiviteter. Pengene skal sikre højtuddannede ingeniører indenfor energi- og klimaområdet. Med aftalen har vi sikret os, at der fremover vil være bedre mulighed for at udveksle teknisk og videnskabelig indsigt inden for energiteknologisk forskning, siger Anders Eldrup ifølge en pressemeddelelse. Som et led i aftalen udarbejder DONG Energy et katalog over eksamens- og phd-projekter til brug for studerende på DTU og stiller sin viden til rådighed for de studerende. Aftalen indebærer desuden Fælles ansøgninger om projekter inden for teknologiudvikling Fælles teknologi-seminarer Fælles sommeruniversitet med fokus på energiteknologi Produktionen af naturgas fra de danske felter i Nordsøen var markant lavere i 1. og 2. kvartal i 2007, mens 3. og 4. kvartal viste en lille stigning. Markant fald i naturgasproduktion Den danske produktion af naturgas faldt i 2007 med hele 11,4% - fra 390 til 346 PJ (8.743 mio. m 3 ), fremgår det af Energistyrelsens foreløbige statistik fra 12. marts. Tilsvarende faldt det danske naturgasforbrug med 10,5% fra 4,8 til 4,3 mia. m 3 og eksporten hele 13,7%. Tyskland tegner sig for hele faldet - næsten 38%, mens der var en lille stigning i eksporten til Sverige. Samtidigt voksede forbruget af kul med hele 7,3% på trods af et markant fald i netto-eksporten af el som følge af øget produktion af billig vandkraft i Norge og Sverige. Energistyrelsen mener, at det øgede kulforbrug skyldes de meget lave priser på CO 2 -kvoter. Samlet faldt det danske energiforbrug i 2007 med 3,7%. Korrigeret for udenrigshandel med el- og klimaudsving steg energiforbruget dog 0,5%, idet 2007 var betydeligt varmere end 2006. Forbruget af vedvarende energi voksede i 2007 med 5,0%. I 2007 udgjorde vedvarende energi 16,3% af det korrigerede bruttoenergiforbrug mod 15,6% i 2006. CO 2 -udledning voksende Korrigeret for udenrigshandel med el- og klimaudsving voksede CO 2 -udledningen i 2007 0,7%. Siden 1990 er den korrigerede CO 2 -udledning faldet 13,0%. Den foreløbige opgørelse tyder på en fortsat stigning i energiforbruget til transport. Oplysninger fra Energinet.dk tyder på et stort set konstant elforbrug i 2007. En egentlig opgørelse af udviklingen i energi- og elforbruget fordelt på anvendelser vil blive bragt i den endelige energistatistik. Den samlede danske energiproduktion i 2007 var 1132 PJ, hvilket er 8,9% mindre end i 2006. Råolieproduktionen faldt 9,9%, mens produktionen vedvarende energi voksede med 4,7%. To tredjedele af væksten skyldes en stigning i produktionen af vindkraft, der i 2007 var 17,4% højere end året før som følge af, at det blæste mere i 2007. Selvforsyningsgraden i 2007 var 131%, hvilket betyder, at vi i 2007 producerede 31% mere energi, end vi selv forbrugte. Danmark var i 2007 det eneste EU-land, hvor produktionen af energi var større end forbruget. 5 mia. kr. mindre i nettoeksport Gennemsnitsprisen på råolie (Brent) steg fra 387 kr./tønde i 2006 til 393 kr./tønde i 2007 svarende til 1,5%. Den gennemsnitlige Nord Pool-pris på el for Danmark var i 2007 24,4 øre/kwh, hvilket er 29,7% mindre end i 2006. Nedgangen i produktionen af råolie og naturgas førte i 2007 til et fald i overskuddet på udenrigshandelen med energivarer på godt 5 mia. kr. Nettovalutaindtægterne var i 2007 25,6 mia. kr. mod 30,7 mia. kr. i 2006. 4 Gasteknik nr. 2 2008

Kh oe rat d enry t Midt-Nord anker Hillerslev-dom Naturgas Midt-Nord har besluttet at anke Vestre Landsrets afgørelse i sagen om Hillerslev Kraftvarmeværk til Højesteret, oplyser selskabet i en pressemeddelelse. Vestre Landsret afgjorde i januar, at kommunens godkendelse af kraftvarmeværkets skift fra naturgas til fjernvarme ikke var i strid med varmeforsyningsloven på trods af, at de samfundsøkonomiske beregninger på projektet viser et negativt resultat, ligesom projektet ikke medfører miljømæssige fordele. Kommunens afgørelse har tidligere været indbragt for Energiklagenævnet, der i 2005 godkendte afgørelsen. Projektet indebærer, at Hillerslev skal forsynes med fjernvarme fra Thisted via en rørledning. Uklar begrundese Naturgas Midt-Nord går ikke efter Hillerslev, oplyser selskabet videre. Hvis Landsrettens dom i januar havde været klar og velbegrundet, havde selskabet accepteret den. Naturgas Midt-Nords primære interesse er nemlig at sikre en afgrænsning af de skønsbeføjelser, som varmeforsyningsloven giver kommunerne, og som Energiklagenævnet indtil nu har indrømmet kommunerne en meget vid adgang til at anvende. - Landsrettens dom udstikker ikke de principielle eller konkrete retningslinjer for, hvad kommunernes skønsbeføjelser rækker til, som vi har efterspurgt. Det er utilfredsstillende, også for vores egen virksomheds dispositioner, at Landsretten tilsyneladende giver kommunerne en så vidtrækkende frihed til at foretrække løsninger, der hverken er samfundsøkonomisk eller miljømæssigt fornuftige. Alt er nærmest tilladt, siger Naturgas Midt-Nords bestyrelsesformand, borgmester Jens Grønlund, Skanderborg. Kæmper forbrugernes sag - I Naturgas Midt-Nord har vi den principielle holdning, at vi accepterer samfundsøkonomisk og miljømæssigt gode projekter, også selv om de går gassen imod. - Men hvis projekterne er dårlige, kæmper vi gasforbrugernes kamp og går til Energiklagenævnet og domstolene for at klage. Vi mener, det er vigtigt kontinuerligt at holde sig for øje, at samfundets ressourcer skal anvendes fornuftigt og med størst mulig positiv effekt på miljøet. - Det er ikke altid tilfældet i de projekter, vi møder. Derfor ønsker vi at få afklaret, hvilke hensyn kommunerne lovligt kan lægge til grund for deres skøn, siger Jens Grønlund. 190 mio.kr. til ny energiteknologi Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) har indkaldt ansøgninger til i alt 190 mio. kr., som udbydes til projekter for udvikling og demonstration af ny energiteknologi, der kan mindske afhængigheden af kul, olie og naturgas gennem mere effektiv anvendelse af energi, samt anvendelse af mere vedvarende energi. Det er første gang, at det nye EUDP-program udbyder midler. Programmet afløser det hidtidige Energiforskningsprogram (EFP). Ansøgningsfristen for midler til 2. generations teknologi til bioethanol er overstået, mens der fortsat er mulighed for at søge støtte til udvikling og demonstration af øvrige energiteknologier samt forskning, der understøtter eller forbereder demonstration. Her er fristerne fredag den 11. april 2008 kl. 15 og fredag den 19. september 2008 kl. 15. Vi vil gerne give mulighed for at søge EUDP-midler på flere tidspunkter af året, så man ikke risikerer at brænde inde med en god idé på et forkert tidspunkt, oplyser Torkil Bentzen. Vattenfall vil lagre drivhusgas Det Vattenfall-ejede Nordjyllandsværket ved Vester Hassing nord for Aalborg skal udvides med et anlæg, der renser røgen for dets indhold af CO 2, skriver Nordjyske Stiftstidende. Via en rørledning skal CO 2 -udslip fra kraftværket sendes til Vedsted vest for Aabybro, hvor den skal pumpes ned i undergrunden. Her findes der i et par kilometers dybde et porøst lag af sandsten, beskyttet af et lerlag, der kan rumme ca. 100 mio. tons CO 2. Kraftværkschef Henrik Bøgh Nielsen anslår, at investeringerne vil løbe op i ca. to milliarder kroner. Anlægget dimensioneres, så det kan fjerne 90-95% af røgens indhold af CO 2. På årsbasis svarer det til 1,6-1,7 millioner ton. Anlægget skal efter planen være køreklart i slutningen af 2013. Det forudsætter dog, at en nøjere undersøgelse viser, at undergrunden ved Vedsted kan holde på luftarten samt at myndighederne godkender projektet. Det nye anlæg er et skridt på vejen mod Vattensfalls mål om at være CO 2 - neutral i 2030. Ny naturgasledning i Jylland Miljøcenter Århus har indledt den første af to offentlige høringer om en ny naturgasledning fra Nordjylland til Egtved som led i en VVM-undersøgelse. Bag projektet står Energinet.dk. Den nye naturgasledning skal gøre det muligt at få norsk naturgas til Danmark for at sikre den fremtidige forsyning af naturgas og øge konkurrencen på det danske gasmarked. Planen er, at den norske naturgas skal føres i land et sted på strækningen mellem Frederikshavn og syd for Sæby. Gasledningen føres via Aalborg ned til Energi-net.dk s naturgaslager i Lille Torup mellem Aars og Viborg. En strækning på ca. 120 km. Samtidigt skal transmissionsnettet mellem Lille Torup og Egtved forstærkes med en gasledning, der ventes placeret parallelt med det eksisterende rør på den ca. 127 km lange strækning. Idéoplægget opererer med tre alternativer og kan ses på Energinet.dk s hjemmeside www.energinet.dk. Idéfasen løber frem til mandag den 21. april 2008 og vil blive annonceret i de lokale ugeaviser. Kilde: Energinet.dk Gasteknik nr. nr. 2 22008 2008 5 5

S i k k e r h e d Af Carsten Nielsen, DONG Energy cardn@dongenergy.dk Løsning af problemet med ikke anmeldte kedler Historien om de ikke anmeldte kedler fortsætter lidt endnu, men problemet kan løses ved at se på ændringer i forbrugsmønstret. Det alvorlige problem med kedler, der ikke er anmeldt til gasselskaberne, skyldes sikkert flere forskellige faktorer. Efter min vurdering, har det gennem alt for lang tid været gratis at overtræde GR-A punkt 9.1, hvor der står, at overtrædelse af bestemmelserne i Gasreglementets afsnit A straffes med bøde. Denne paragraf har ikke været brugt i tilstrækkeligt omfang, og derfor er der ingen risiko ved at undlade at anmelde kedeludskiftninger. En anden faktor er det store antal installationer, der er gennemført indenfor de seneste år. Forskelle i anmeldelsesproceduren hos de forskellige gasselskaber, nogle elektronisk andre papir, kan være vanskeligt at administrere. I samarbejdet mellem installationsfirmaet og opstartsfirmaet har det ikke været éntydigt fastlagt, hvem der skal anmelde til gasselskabet. Tusinder af anmeldelser mangler Også rygter, som siger, at gasselskaberne ikke har styr på sagerne, kan bruges som undskyldning. Uanset hvad, der ligger til grund, er det ikke acceptabelt, at der er tal der indikerer, at godt 11.000 kedler ikke er registreret i 2006 og 2007. Der er sket indberetninger på omkring 100 sager pr. måned til Sikkerhedsstyrelsen gennem det sidste halve år. Derfor er der meget langt til en løsning, hvis det kun fortsætter med denne lave hastighed. Der kommer jo hele tiden nye kedler til, som ikke anmeldes. Disse ikke anmeldte kedler sætter virkelig gasselskabernes registreringssystemer og databaser under pres. Når gasselskabernes systemer har problemer med disse sager, skyldes det, at de er designet til at behandle sager, der følger forretningsgangen i Gasreglementet. De sager, der ikke anmeldes, er derfor vanskelige at håndtere for systemerne. Løsning på vej Men vær bare rolig, hvis du ikke hører til dem, der ikke anmelder. Nu er tiden kommet, hvor afsløringerne er nært forestående. Gasselskaberne har nemlig den registrering, der skal til for at løse problemet. For alle kunder bliver der hvert år registreret et årsforbrug, og det er der gjort lige siden den første kedel er startet. På de fleste adresser er der et meget stabilt forbrugsmønster, og det svinger ikke ret mange procent typisk 5-8 %. Med indførelse af kondenserende kedler fra april 2006, skete der virkeligt noget med årsforbruget. Installationer med nye kondenserende kedler faldt typisk med 15 til 20%. Et sådant fald i årsforbruget sladrer om, at der er sket noget på installationen. Der kan selvfølgelig være monteret en brændeovn, der kan være kommet nye ejere, eller der kan være opsat en ny kedel! Derfor vil en sådan oversigt også indholde installationer, hvor der ikke er sket ændringer. Men det må vi tage med. Kan kombineres med eftersyn Hvis der laves en beregning på besparelsen mellem årsforbruget i 2003 og 2007, og besparelsen er over 20%, er der en stor sandsynlighed for, at det skyldes en ny kedel. Hvis der er registreret en anmeldelse i samme periode, er installationen udenfor mistanke. For at begrænse antallet skal undersøgelsen derfor kun foretages på installationer, der er mere end 10-15 år. Procenttal og årstal skal kunne vælges frit, og kedeltypen og geografisk område skal indgå i udvælgelsen. Inspektion af disse installationer med mere end 20% besparelse kan koordineres med de årlige sikkerhedseftersyn. Herved holdes omkostningerne nede på et lavt omfang, og udbyttet af sikkerhedseftersynet øges. Hvad skal konsekvenserne være? Det største problem ved at gennemføre denne screening er måske hvilken konsekvens, det skal have for husejere, som har brugt installatører, der ikke anmelder. Hvad med de VVS installatører, der ikke har anmeldt? Hvad med dem, der har flere end 5 eller over 10? Her kommer GR-A. punkt 9.1 måske i anvendelse. 6 Gasteknik nr. 2 2008

S i k k e r h e d Ved at sammenligne årsforbrug 2007 og 2003 kan man i dette tilfælde se en besparelse på 23%. Her er kedlen skiftet i august 2006. Ved nye installationer er der ikke problemer med manglende anmeldelser, fordi anmeldelsen er udleveringsseddel for måleren. Hvis problemet med ikke anmeldte kedler er tilstrækkeligt alvorligt, er jeg overbevist om, at et enkelt edb-program vil kunne løse problemet. Det findes desværre ikke endnu, men det er på vej. Herefter vil eventuel tvivl om problemets størrelse også blive løst. Er det virkeligt 11.000 kedler som mangler? Vigtigst af alt er signalet at snydere og glemsomme personer altid bliver afsløret. Alle forslag og ideer, der kan forbedre dette forslag, modtages gerne. Ovenfor er vist et årsforbrug for en installation med dokumenteret kedelskift. 13% af solgte gaskedler i 2007 blev ikke registreret Indsatsen for anmeldelse af gaskedler har givet resultat. I Gasteknik nr. 1 kunne det læses, at næsten 8.000 kedler, svarende til 24% af det samlede salg i 2006 ikke blev registreret Solgte/registrerede kedler 2006 I alt Solgte 32.200 Registrerede 24.400 Afvigelse 7.800 Afvigelse % 24% 2007 Solgte 27.000 Registrerede 23.500 Afvigelse 3.500 Afvigelse % 13% hos gasselskaberne på grund af manglende anmeldelser. En lang række tiltag fra gasselskaber, branchen og Sikkerhedsstyrelsen blev iværksat i løbet af 2007 for at sikre, at anmeldelser af gasinstallationer kom i hus. Det gav sidst på året omsider synlige resultater. I 4. kvartal blev faktisk konstateret en negativ afvigelse mellem antallet af solgte og registrerede gaskedler. Der blev virkeligt ryddet op på skrivebordene og sendt anmeldelser til gasselskaberne. Det betød, at den samlede afvigelse for 2007 endte på 13%, som det ses i tabellen, dvs. næsten en halvering i forhold til 2006. Men niveauet skal noget længere ned, før det er acceptabelt, Opgørelsen over solgte og registrerede, installerede gaskedler dækker 98% af gaskedelmarkedet. så der vil helt sikkert fortsat blive sat fokus på anmeldelser her i 2008. Kilde: Dansk Energi Brancheforening, februar 2008. Fremtidssikret INDUSTRI- VARME der dur! LUFTVARME STRÅLEVARME CELSIUS 360 INDUSTRIVARME - på gas eller vand www.hfas.dk HEWI TELTHALLER STÅLHALLER STILLADSER LIFTUDLEJNING VEST 75 68 80 33 ØST 45 85 36 11 L Gasteknik nr. 2 2008 7

S i k k e r h e d Af Michael Westergaard, kvalitetschef, Gastech Energi MW@gastech.dk Øget risiko for kulilteudslip på ældre gaskedler Specielt åbne atmosfæriske kedler, samt kedler med gasblæseluftbrændere og lukkede kedler med aluminium splitaftræk kan udgøre en risiko. De ældste gaskedler har efterhånden nået en alder, hvor det kan forventes, at skavankerne begynder at opstå i stigende antal. Vi har derfor i servicebranchen, god grund til at være ekstra opmærksomme, når vi foretager eftersyn på denne kategori af kedler. Baggrunden for denne påstand er en stribe hændelser spredt over hele landet med defekte kedler, der som følge af kulilteudslip kunne have medført alvorlige ulykker for beboerne og i et enkelt tilfælde også for en servicetekniker. Der kan peges på flere forhold som årsag til denne udvikling, men for den største del er fællesnævneren alderen på apparaterne. En anden årsag er apparattypen. Specielt åbne atmosfæriske kedler, kedler med gasblæseluftbrændere og lukkede kedler med aluminium splitaftræk kan udgøre en risiko for farlige hændelser. Hvor ligger fælderne? De åbne kedler og kedler med gasblæseluftbrændere har altid haft en særlig bevågenhed på grund af den åbne konstruktion. Men eksempler fra den seneste tids hændelser, giver anledning til yderligere opmærksomhed på specielt aftræk og røgrør fra disse apparater. Eksemplerne viser, at en kontrol af disse aftræk og røgrør bør omfatte mekanisk afprøvning, ganske enkelt i form af slag på rørene, for at afdække om skindet bedrager. Dette bør gøres før indvendig inspektion af aftrækket foretages, for at få eventuelle rustskaller slået løs, og dermed få en reel vurdering af risikoen for tilstopning af aftrækket i perioden ind til næste eftersyn. Aluminiumsaftrækkene på lukkede kedler med splitaftræk, bør også give anledning til særlig bevågenhed, idet en gennemtæring jo vil medføre røggasser, og dermed risiko for kulilte, i rummet. Igen alderen begynder i stigende grad at gøre sig gældende. Også her bør kontrollen af aftrækket omfatte en mekanisk afprøvning af aftræksrøret. Serviceintervallet Der er som bekendt lovkrav om eftersyn hvert 2. år på de åbne Et eksempel på et røgrør fra en kedel med gasblæseluftbrænder. Billedet er vel at mærke taget efter der blev slået på det. Eksempel på et aluminium røggasrør fra en lukket kedel med splitaftræk. 8 Gasteknik nr. 2 2008

S i k k e r h e d Et eksempel på en aftræksbøjning på en åben kedel før adskillelse. Et kig ind i aftrækket efter aftræksbøjningen var fjernet. Bemærk materialets tilstand. kedler og på kedler med gasblæseluftbrændere, men med mulighed for at skærpe til 1 gang årligt, hvor det findes nødvendigt. I forbindelse med vurderingen af serviceintervallet er førmålingen naturligvis afgørende. Måles der unormalt højt kulilteindhold i førmålingen, bør serviceintervallet tages op til vurdering og som udgangspunkt skærpes. Hvis kedlen allerede er omfattet af en 1-årig aftale, kan man jo skærpe til hvert halve år, men bør nok nærmere tage en snak med kunden om udskiftning af kedlen. Der er ingen tvivl om, at vi gør kunderne og os selv en tjeneste ved at være meget kritiske i forhold til vurdering af serviceinterval på disse apparattyper. To kulilte-ulykker i februar Et kulilteudslip fra et gasfyr i et hus i Værløse var 2. februar tæt på at koste en 49-årig kvinde og hendes datter livet. Ulykken skyldtes en defekt pakning i et Vaillant gasfyr, som ikke var registreret. Ligeledes i starten af februar blev en familie i Kliplev i Sønderjylland indlagt med kulilteforgiftning fra et ældre Vaillant gasfyr fra 1992 med åben forbrænding, som ikke havde været serviceret siden 1998. Kilde: ing.dk Den nye singel gas detektor fra GMI Green for go - Indbygget hørlig, synlig og vibrations alarm - 3 års drift garanti, uden kalibrering - Findes i O2, H2S, CO, SO2 & CL2 Hejreskovvej 24B 3490 Kvistgård Mail: cobalch@cobalch.com Homepage: www.cobalch.com Gasteknik nr. 2 2008 9

G a s m a r k e d Af Mikael Näslund, Dansk Gasteknisk Center a/s mna@dgc.dk Nye gasapparater i hjemmet Naturgas til private husstande kan anvendes uden for huset, i familiens bil, og til produktion af el, som eksporteres til elnettet. Der findes knap 350.000 boliger, der er tilsluttet naturgasnettet i Danmark. Mere end 90% af disse anvender udelukkende gassen til opvarmning og til varmt vand. Nybyggede boliger får et langt lavere opvarmningsbehov, og det er tvivlsomt, om gas fortsat vil være et konkurrencedygtigt alternativ i fremtidens boliger. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) har udført et projekt, som orienterer om nye gasapparater og forsøger at gøre disse mere kendte for forbrugerne med det formål, at fremme anvendelsen af gasapparater i dag og i fremtiden. Projektet har også taget temperaturen på den internationale situation og set på tendenser. Denne artikel giver nogle eksempler til information og inspiration. Alternativ til el-apparater Principielt kan gas anvendes direkte og indirekte til at dække alle former for energibehov i en bolig. Øget gasanvendelse betyder ikke, at husholdningens energiforbrug øges. Gasapparater kan erstatte elapparater, men i nogle tilfælde kan beboernes livsstil indebære et ønske om højere komfort, hvilket giver et øget energiforbrug. I dag findes komfurer, ovne, tørretumblere, grillapparater, terrassevarmere og saunaudstyr til gas - disse kaldes her alternative gasapparater. Det er apparater, der findes på markedet i dag, men som ikke anvendes med naturgas, eller som anvendes i begrænset omfang. Flere af disse kender vi i forbindelse med flaskegas. Andre gasapparater kan blive anvendt i fremtiden og har behov for fortsat teknisk udvikling. De kaldes innovative gasapparater. I denne gruppe finder man mikrokraftvarmeanlæg, varmepumper og hjemmefyldestationer til køretøjer. Svært at vurdere forbruget Hvor meget gas bruger disse nye apparater? Vi har ingen sikre oplysninger. De alternative gasapparater er tæt forbundet til beboernes adfærd, og gasforbruget kan variere meget. Innovative gasapparater er i høj grad forbundet med opvarmning. Tallene nederst på siden viser nogle skønnede gasforbrug for disse apparater. De alternative apparater, som allerede anvendes i dag, får ikke gasforbruget til at stige, mens de fremtidige innovative teknikker kan vise sig at give et betydeligt større gasforbrug. Komfur Grill Terrassevarmer Mikrokraftvarme Hjemmefyldestation 600 700 100 700 2700 10000 20000 5000 15000 Skønnede årlige gasforbrug (kwh/år) med fremtidige gasapparater Forskelle mellem gas og el Gaskomfuret er det næstmest efterspurgte apparat, efter opvarmning. Det omtales ofte som den professionelle koks førstevalg. Gaskomfurernes udseende strækker sig fra almindelige komfurer til store og brede, der frem for alt er mere visuelt fremtrædende end elkomfurer. Man kan også se nye detaljer på fx gaskomfurer. Det kan være en keramisk overflade, som er let at rengøre; eller der kan være en sensor, som minimerer gasflammen, når gryden løftes væk. Gasapparater i haven I haven drejer det sig først og fremmest om naturgasfyrede griller og terrassevarmere. Terrassevarmeren kan opvarme betydeligt større arealer end sit elektriske sidestykke, takket være den højere effekt, maks. ca. 12 kw mod 2 kw for de el-dreve. En naturgasfyret grill er normalt større og har flere funktioner end en flaskegasdrevet grill; fx kan der være griller med en separat kogeplade. Såvel terrassevarmeren som gasgrillen kan være fastmonteret eller flytbar. I den flytbare installation bliver der koblet en slange fra en fastmonteret stikkontakt til gasgrillen. I Danmark må denne slange ikke være mere end 4 m lang. De nye udformninger af og detaljer på gaskomfurer findes endnu ikke på det danske marked, og gasgriller og terrassevarmere findes endnu kun i ganske få modeller. 10 Gasteknik nr. 2 2008

G a s m a r k e d Eksempler på gasapparater i private hjem. Innovative gasapparater De innovative gasapparater er ikke bare i en udviklingsfase; de er teknisk mere avancerede og indebærer nye gasanvendelsesområder i hjemmet. Mikrokraftvarmeanlæg kan fås med brændselsceller eller endda også med gasmotorer til elproduktion i hjemmet, og el kan også eksporteres til nettet. Hele boligens elbehov dækkes ikke med et mikrokraftvarmeanlæg i kælderen. Tidligere DGC-projekter har vist et potentiale på totalt set 1100 MW elproduktionskapacitet i boliger, som i dag er tilsluttet naturgasnettet i Danmark. Der findes allerede kommercielle mikrokraftvarmeanlæg til boliger, og vi finder dem hovedsageligt i Japan. Den mest almindelige er Ecowill med en Honda gasmotor og 1 kw elproduktion. I dag findes den installeret i 75.000 japanske boliger. Andre nær-kommercielle mikrokraftvarmeanlæg baseres på Stirling-motorer. Brændselsceller I fremtiden håber vi på brændselsceller, og der findes danske firmaer på dette område. Hvis al varmeenergi fra mikrokraftvarmeværket skal udnyttes, skal brændselscellen kunne producere mere el end fx en Stirlingmotor i samme installation. Varmepumper og transport Varmepumper og opvarmning kombineret med solenergi udnytter gratis, miljøvenlig energi. Absorptionsvarmepumper findes i dag i forsøg i felten og kan give en årsvirkningsgrad på omkring 130-150 %. Også i Japan udvikles der absorptionsvarmepumper. De klarer ikke en bygnings totale opvarmningsbehov, men pumpen skal suppleres med en kedel. I Danmark findes i dag ikke naturgasbiler. Interessen og ekspansionen er derimod stor i andre lande, hvor selv privatbilister køber gasdrevne biler. I fremtiden kan der sågar tankes ved hjemmet. I løbet af natten kan gas tages fra røret, komprimeres og fyldes på bilen. Her er antallet af producenter ret begrænset. Virtuelle kraftværk Fremtidens gasapparater giver nye perspektiver på, hvordan gas anvendes i en bolig. Gasenergien, der leveres til huset, kan anvendes uden for huset, i familiens bil, og i form af el, som eksporteres til elnettet. Dette er i praksis kun muligt, når et hus er tilsluttet et gasnet. Huset kan da indgå som en lille del af et virtuelt kraftværk, hvor mikrokraftvarmeanlægget i kælderen styres fra en central enhed sammen med mange andre små elproduktionsenheder, fx vindkraft. Der vil altid findes nye anvendelsesområder for naturgas i vores hjem. Det viser, at gasteknologien til stadighed udvikles. Nogle kan sikkert blive helt almindeligt forekommende, mens andre kun vil få en begrænset anvendelse eller aldrig nå det kommercielle marked. For at de nye gasapparater kan blive udbredt, kræves det også, at gasselskaberne er med til at synliggøre dem, således at installatører og forbrugere får mere viden om dem. Som afslutning kan nævnes, at en bolig i teorien blot behøver to rør for at kunne klare forsyningen: Gas og vand. Gasteknik nr. 2 2008 11

E n e r g i b e s p a r e l s e r Af Per Jensen, Funktionschef, HNG og Naturgas Midt-Nord pej@midtnord.dk Realisering af energibesparelser - et koncept der virker! HNG og Midt-Nord har opnået 50% større besparelser end aftalt, men målstyring har skadet samarbejdet mellem net- og distributionsselskaberne. Da de nye rammer for net og distributionsselskabernes energispareindsats var kendt i 2006, etablerede HNG og Naturgas Midt-Nord et koncept for realisering af energibesparelser. Et koncept der tager udgangspunkt i en bred accept og forankring i organisationen, samtidig med at mange funktioner i selskaberne fik ansvar for aktiviteter og mål. Energispareindsatsen er forankret i distributionsselskaberne og det er primært personale i disse selskaber, der gennemfører indsatsen. Personalet, der er involveret i energispareindsatsen, har kun et varenummer med ud til kunderne reduktion af energiforbruget. Det skaber optimale muligheder for at bevare fokus på indsatsen samtidig med, at der er skabt et godt grundlag for en økonomisk effektivitet, da selskaberne ikke skal genere et overskud til ejerne. Samtidigt er distributionsselskaberne sikret alle de effektiviseringsgevinster, der opnås ved realisering af den samlede energispareindsats. Aftale indfriet med 150% Konceptet har nu stået sin prøve i mere end et år, og det er konstateret, at konceptet har indfriet forventningerne til at være effektivt og rationelt til realisering af energibesparelser. HNG og Midt-Nord har nemlig realiseret ca. 50% flere energibesparelser, end fastsat i den frivillige aftale fra 2006. I HNG og Midt-Nord har vi valgt at gennemføre en energispareindsats, kendetegnet ved prioritering af egne netkunder en indsats overfor alle kundekategorier en aktiv indsats for at etablere og vedligeholde brede samarbejder at etablere, vedligeholde og udvikle personlige relationer at stille krav til kunderne efter noget for noget princippet at vi ikke betaler kunderne for realiserede energibesparelser Bredt samarbejde bærende Alt andet lige må det konstateres, at de brede samarbejder internt i selskaberne og med eksterne parter er blevet det bærende element i den effektive energispareindsats. De brede samarbejder betyder nemlig, at der er mange parter, der fungerer som fødekæde til energispareindsatsen ved enten at inspirere kunderne til at få besøg af en rådgiver eller selv indenfor eget kompetenceområde påbegynder eller gennemfører den nødvendige indsats, for at få realiseret energibesparelserne. Udover at være fødekæde til energispareindsatsen, har de brede samarbejder også den umiddelbare fordel, at det er enkelt og naturligt, at involvere parter eller personer med de rette kompetencer på de enkelte rådgivningsopgaver. De rette kompetencer giver en optimal realisering af energibesparelser, idet alle forhold vedrørende et konkret energiforbrug bliver bearbejdet det giver kunderne det rigtige beslutningsgrundlag, hvilket resulterer i flest mulige energibesparelser. Samarbejdspartnere Udover de interne afdelinger i HNG og Midt-Nord er der etableret samarbejde med private rådgivere udstyrsleverandører installatører håndværkere andre net og distributionsselskaber De enkelte rådgivningsopgaver bliver enten løst i et samarbejde parterne imellem alternativt indgås der en aktøraftale, således at en af de eksterne parter mod betaling udfører en defineret rådgivningsopgave for os. Aktøraftaler anvendes primært sammen med de private rådgivere, som på mange områder har specielle kompetencer i forhold til bestemte brancher eller processer. Aktøraftaler HNG og Midt-Nord anvender også aktøraftaler i forhold til andre net og distributionsselskaber, således vi løfter hele eller en del af selskabernes forpligtigelse til at realisere energibesparelser. Disse aftaler omfatter i øjeblikket ca. 20% af de energibesparelser, som HNG og Midt-Nord forventes at kunne realisere. De nye rammer for net og distributionsselskabernes energispareindsats har en række fordele 12 Gasteknik nr. 2 2008

E n e r g i b e s p a r e l s e r For 25 år siden Uddrag fra Gasteknik 2-1983 men håndtering af rammerne i de enkelte selskaber etablerer også en række ulemper. Af fordele kan nævnes, at vi er pålagt væsentlig færre administrative opgaver, da der ikke længere skal udarbejdes DSM planer og fyldige rapporter til Energistyrelsen. Rapporteringen skal foretages to gange årligt, og består af to skemaer, der kan være på et A4 ark. Målstyringen hvor de enkelte brancher har fået konkrete mål for realisering af energibesparelser, har haft den positive konsekvens, at der meget målrettet gås efter projekter med god brugerøkonomi. Det er nemlig helt afgørende for kundernes beslutning om at investere i de udarbejdede forslag. Selskaber konkurrerer Til gengæld har målstyringen haft en negativ konsekvens for gennemførelse af en effektiv og koordineret indsats, da det er blevet udpræget adfærd hos net og distributionsselskaber, at de ønsker egenprofilering, og derfor ikke ønsker nogen form for samarbejde. Det manglende samarbejde har umiddelbart haft den konsekvens, at kvaliteten af den gennemførte rådgivning hos de større kunder er faldet, da det ikke længere sikres, at de rette kompetencer bliver koblet på den konkrete opgave. Oplevelsen er at 3. generations energirådgivning med et er blevet ført tilbage til 1. generations rådgivning, hvor der ikke realiseres de potentielle energibesparelser i de enkelte rådgivningsopgaver. Øget kunderådgivning HNG og Naturgas Midt-Nord har udover indsatsen for realisering af energibesparelser, også valgt at prioritere de øvrige forpligtigelser i energispareindsatsen. Kunderne informeres via kundeblade og hjemmesider om mulighederne for at reducere energiforbruget. Primo 2008 udsendte selskaberne en energirådgivningsbog til 225.000 kunder en bog på 80 sider, der beskriver muligheder, konsekvenser og løsninger for energibesparende tiltag, primært i private husstande. Ny udfordringer De lokale energispareudvalg ofres der også ressourcer på og for at sikre den krævede nyorienterede indsats i udvalgene, har vi taget initiativ til revurdering af strukturen i udvalgene. Indtil nu har det haft den konsekvens, at 5 udvalg er blevet erstattet af et i HNG s forsyningsområde. Med energiaftalen af 21. februar 2008 er der etableret nye og store udfordringer for den fremtidige energispareindsats i net og distributionsselskaberne. Spørgsmålet er om den ukoordinerede energispareindsats, der i øjeblikket gennemføres er i stand til at levere de resultater politikkerne forventer. Kondenserende gaskedler Jørgen K. Nielsen, Dansk Olie & Naturgas A/S, skriver om en ny generation af mere energiøkonomiske gaskedler, de kondenserende gaskedler, hvoraf der allerede i 1982 blev udbudt en halv snes fabrikater på det europæiske marked. I Danmark markedsføres på nuværende tidspunkt tre forskellige kondenserende kedler og yderligere én forventes i løbet af foråret. Det vil formentlig overraske mange, at tre af disse kedler er dansk produceret, og at der i øvrigt, så vidt vides, er yderligere et par danske kedelfabrikker, der har en kondenserende kedel på bedding. Ved i kedlen at køle røggasserne så kraftigt, at temperaturen når under dugpunktet (for naturgas ca. 55 C, inden den de forlader kedlen, kan kondenseringsvarmen udnyttes, og nyttevirkningen stiger med op til 20%. Man kan også sige, at gassens øvre brændværdi udnyttes. Herefter gennemgår artiklen fire fabrikater. Det er den væskekølede Dancraft D.E.P. 171, den hollandske NEFIT Turbo, den danske Turbotronic 2000 fra Scanergi i Aalborg og HS-kondenskedel Block 12 fra Tarm. Nyt agentur BP Gas A/S har overtaget agenturet for verdens største producent af væghængte gaskedler, Saunier Duval i Danmark. Overtagelsen er sket i fuld forståelse med Saunier Duvals hidtidige repræsentant i Danmark i mange år, E. Engel ApS, der tilknyttes BP Gas som bl.a. serviceleverandør. Dødsfald 11. januar 1983 døde fhv. driftsbestyrer ved Københavns Belysningsvæsen, J. H. Jørgensen, 70 år. Han var ansat ved Københavns gasværker fra 1940, fra 1955 som driftsingeniør på Valby Gasværk til nedlæggelsen i 1964. Derefter var han driftsleder på Sundby Gasværk, fra 1970 som driftsbestyrer indtil han gik på pension i 1979. Gasteknik nr. 2 2008 13

E n e r g i b e s p a r e l s e r Af Hanne Frederiksen, DSM-sekretariatet hfr@dgc.dk Flot resultat for gasselskaberne i 2007 De realiserede energibesparelser i 2007 ligger 25% over målsætningen og svarer til forbruget i 9.500 husstande. Naturgasselskaberne har endnu engang overopfyldt deres energisparemål, viser indberetningen til Energistyrelsen for 2007. De fire naturgasselskaber Hovedstadsregionens Naturgas, Naturgas Midt-Nord, Naturgas Fyn og DONG Energy har tilsammen realiseret besparelser på 175 millioner kwh i 2007, hvilket er næsten en fjerdel mere end de er forpligtet til. De realiserede besparelser svarer til naturgasforbruget i 9.500 private husstande. Flest besparelser hos private Naturgasselskaberne har primært koncentreret energispareindsatsen overfor deres egne kunder. I 2007 er 55% af besparelserne således realiseret i de private husholdninger, 38% i erhvervsvirksomheder og kun en mindre del, 7%, indenfor den offentlige. Langt de fleste besparelser er fundet indenfor området kedler, varme- og ventilationsanlæg. På erhvervsområdet er der dog også realiseret en del besparelser indenfor området procesenergi. Indberetningen for 2007 viser også, at langt de fleste besparelser, 60%, er fundet på naturgasområdet mod 22 % på elområdet. En mindre del er realiseret indenfor olie, 15%, og fjernvarme, 3%. 30% ekstra på to år I 2006 realiserede gasselskaberne besparelser på 186 mio. kwh, og gasselskabernes har således realiseret 361 mio. kwh i de to år. Det er 30% mere end det mål, gasselskaberne har forpligtiget sig til realisere i de første to år af den frivillige aftale, der blev indgået i 2006 for årene 2006-2013 med daværende transport- og energiminister Flemming Hansen. Sværere i fremtiden Trods de gode resultater, som er opnået hidtil, må det forudses, at det i årene fremover vil blive langt vanskeligere at finde og realisere energibesparelser. Gasselskaberne håber derfor - og opfordrer til - at alle energiselskaber indenfor el-, olie-, fjernvarme- og gasbrancherne, som har en forpligtigelse på energispareområdet, fremover vil være i stand til at samarbejde og koordinere energispareindsatsen i langt højere grad, end det er tilfældet i dag. Selskaberne håber derved at opnå en række synergieffekter på området, som vil være til gavn for energiselskaberne og ikke mindst forbrugerne i de private husholdninger, i erhvervslivet og i det offentlige. 14 Gasteknik nr. 2 2008

www.dongenergy.com VI PRODUCERER ENERGI - EFFEKTIVT OG ANSVARLIGT Energiforsyning er rygraden i vores samfund. Samtidig må vi erkende, at moderne livsstil og energiforbrug skaber udfordringer for miljøet. Især CO 2 som belaster det globale klima. Som energivirksomhed har vi et ansvar for, at energiproduktionen tager størst mulig hensyn til miljøet. Det ansvar tager vi alvorligt. Vedvarende energikilder som vind påvirker ikke miljøet. Men vind bliver kun til elektricitet, når det blæser. Hvis vi vil være sikre på altid at have strøm, er det nødvendigt med kraftværker, der er uafhængige af vejret og kan startes og slukkes med kort varsel. Vores investeringer i vedvarende energi vil vokse betydeligt de kommende år, men vores kraftværker vil være et vigtigt supplement til f.eks. vindmøllerne. undergrunden eller injiceres i oliefelterne, hvor den også kan øge olieudvindingen. Allerede i dag er mere end 10 procent af vores produktionskapacitet baseret på vind- og vandkraft, og vi ejer fire ud af verdens otte største vindmølleparker til havs. Vi vil fortsat udbygge den vedvarende energiproduktion. Udover vindmøller har vi udviklingsprojekter inden for bioethanol, solenergi og bølgekraft. Vi er blandt de førende inden for udviklingen af andengenerations bioethanol, som produceres af affald og restprodukter fra landbruget. Der er både økonomiske og miljømæssige fordele ved at producere bioethanol i forbindelse med et kraftværk, fordi det giver god adgang til el og varme. Kraftværkerne er blandt de mest energieffektive i verden, og vi er stolte af, at de dermed er blandt de værker, som belaster miljøet mindst. Det er der flere årsager til. Vi investerer i og arbejder målrettet på at reducere kraftværkernes CO 2 -udslip yderligere bl.a. ved at udnytte brændslerne bedre og ved at indføre alternative brændsler som affald og biomasse, der belaster klimaet mindre. Vi tager også aktivt del i udviklingen af nye teknologier, der kan rense kraftværkernes røg for CO 2. Den udskilte CO 2 kan lagres i Vi tilbyder en bred vifte af rådgivningstilbud til vores omkring en million kunder. Det hjælper dem til at spare på energien og giver større viden om, hvordan energien kan bruges bedre. Til gavn for miljøet. Ad disse forskellige spor tilstræber vi en effektiv og ansvarlig energiproduktion. Læs mere på dongenergy.com DONG Energy er en af Nordens førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere, handle og sælge energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger ca. 4.500 medarbejdere og omsætter for 36 mia. kroner.

DGF Gastekniske Dage Kl. 10.00 Velkomst v/palle Geleff, formand for DGF Kl. 10.15 Hvorfor vil naturgassen ændre sig? (markedsforhold) Kl. 11.00 Rundt om F-gas Particle formation during gas combustion Aktuelt for KV-anlæggene Kl. 11.45 Rundt om biogas Frit brændselsvalg, konsekvenser for miljøet Forbedringsmuligheder Kl. 12.30 Frokost Kl. 13.30 Gasulykker og sikkerhedsteknisk farlige hændelser Danmark sætter fokus på klimaet Nye energieffektive KV-løsninger Kl. 14.15 Hændelser på gasledninger EU-kommisionens forslag til et industriemissionsdirektiv Hvem må lave hvad på KV-anlæggene? Kl.15.00 Pause Kl. 15.30 Lækagesøgningsudstyr Naturgas og vedvarende energi Gas4all - Automatisk in-situ kontrol Kl. 16.15 Plastprodukter Nye gasfyrede opvarmningssystemer Lavere kalibreringsusikkerhed med den harmoniserede gas m 3 Kl. 17.00 Foredrag om klima, vind og vejr v/meteorolog Peter Tanev Middag DGF har valgt som noget nyt at erstatte de mangeårigt afholdte ERFA dage med ét stort veltilrettelagt arrangement, DGF Gastekniske Dage. Dette vil fremover være en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor alt om gasteknik bliver berørt. Vi håber, at alle med interesse for gasteknik tager godt imod dette nye arrangement. Program med foredragsholdere vil være tilgængeligt på hjemmesiden www.gasteknik.dk fra 1. april 2008 Bjarne Spiegelhauer Formand for Kursusudvalget Praktisk information Konferencen afholdes på Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle. Målgruppe Dansk Gas Forenings Gastekniske Dage henvender sig primært til ingeniører, teknikere, vvs ere, branchefolk, gasselskaber, aktører på markedet, ansatte på industrielt gasforbrugende virksomheder samt kraftvarmeværker. Pris Prisen er 4.200 kr. inklusive forplejning og overnatning men eksklusive moms.

13. - 14. maj 2008 på Munkebjerg Hotel, Vejle Kl. 09.00 Hvor kommer den ændrede gaskvalitet til landet? Current and Future Aspects of Automatic Meter Reading and Management Naturgas i busser Kl. 09.45 Pause Kl. 10.15 Gasafregning Hvordan fjernafl æses mekaniske gasmålere? Status og fremtid på regelområdet Kl. 11.00 Gasanvendelse m/nye gaskvaliteter Smart AMM Praktisk brug af Gasreglementet Kl. 11.45 Frokost Kl. 12.45 Looking toward the future Kl. 13.45 Danmark i en terrortid v/hans Jørgen Bonnichsen, tidl. PET chef Kl. 15.00 Afslutning - herefter kaffe, te m.m. Ny teknologi Kraftvarme Fjernaflæsning Klima og miljø Andre gasarter Gastekniske hændelser Gaskvalitet Transportsektoren Love og regler Tilmelding Hurtig tilmelding tilrådes, da der er begrænset værelseskapacitet. Tilmelding kan ske på mail jdg@dgc.dk (med angivelse af navn, firma, adresse, postnr./by, e-mail, evt. faktureringsadresse) eller via http://www.gasteknik.dk/arrangem/konfer.htm. Tilmeldingsfrist Tilmeldingsfrist er 11. april 2008 - ved senere tilmelding ring direkte til Jette Due Gudmandsen på 4516 9606. Bekræftelse og faktura sendes ca. 4 uger før afholdelse. Peter Tanev - Et foredrag om vind og vejr Peter Tanev arbejder på TV2/vejret og er uddannet bachelor i klimatologi fra Københavns Universitet. Hans Jørgen Bonnichsen - Tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen er pensioneret chefkriminalinspektør. Bonnichsen tilbragte 20 år af sit politiliv i Rigspolitichefens Rejseafdeling, populært kaldet Rejseholdet. I de sidste 9 år var han den operative chef for Politiets Efterretningstjeneste

G a s j o b b e t Af Jens Utoft, Gasteknik redaktion@gasteknik.dk Internet-handel giver nye opgaver Inspektør Jørgen Peter Jepsen har produktsikkerhed som en af sine væsentligste opgaver for Sikkerhedsstyrelsen. Stadig flere danskere vælger at købe varer via internettet. Det gælder også gasapparater, og det er ikke altid uden problemer, fastslår inspektør Jørgen Peter Jepsen fra Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg, der siden januar 2006 har produktsikkerhed og markedsovervågning for gasapparater som en stor del af sit ansvarsområde. Sikkerhedsstyrelsen har fået flere henvendelser fordi folk køber gasapparater over internettet. Jørgen P. Jepsen er derfor ved at undersøge, om der bliver solgt apparater via internettet, som ikke opfylder kravene i EUnormerne. Vi skal i år have fundet nogle af de rene internet butikker og finde seks apparattyper, som vi vil matche med seks apparater i detailledet. Nogle typer kan vi selv teste på vores værksted og laboratorium. Sikkerhedsstyrelsen har også haft mange henvendelser om terassevarmere. På grund af stikflammen må de max. tænde med 5kW belastning og skal i øvrigt være CE- eller DG-mærket med angivelse af bestemmelsesland, gasart og tryk. Det er ofte ikke tilfældet ved parallelimport. EU-samarbejde Sikkerhedsstyrelsen deltager i et samarbejder i EU, hvor man via systemet Rapex får indberetninger fra de enkelte lande, når der er udstedt påbud til fabrikanter om tilbagetagelse (fra detail) eller tilbagekaldelse (fra forbrugere). Det er sket i en del tilfælde med terrassevarmere. Sikkerhedsstyrelsen har et samarbejde med Skat om indberetning af import fra 3. lande, hvor man så tager fat på importøren. Vi får mange produkter fra Kina, og som det første modtagerland er vi ansvarlige for at påse, at apparaterne opfylder kravene for, at de må markedsføres. De skal enten være CE-mærket eller DG-mærket. Det hidtil største parti, vi har fundet uden mærkning var på 35 apparater en gasgrill, oplyser Jørgen P. Jepsen. Langt fra alt, hvad der kan købes på internettet, er lovligt at anvende i Danmark Krav til mærkning En DG eller CE-mærkning skal indeholde information om, hvad apparatet er indreguleret til i gastryk, f.eks. 30 millibar til f-gas, og belastning (kwh), fabrikantens navn eller logo, handelsbetegnelse, samt hvilken gaskategori, den er til. Fx er Kat I/ 3BP til butan. CE-mærket skal være efterfulgt af fire cifre + årstalskode. Nummeret angiver, at det er et akkrediteret laboratorium, som har udført testen efter gasapparatdirektivet og betyder, at produktionskontrollen er underlagt dette laboratorium. Gasapparater må ikke sælges uden dansk installations- og brugsanvisning, ligesom der også skal også fremgå de nødvendige oplysninger for en sikker anvendelse, fx afstandskravet til brændbart materiale. Importøren er den ansvarlige og skal kunne dokumentere og fremvise certifikatet indenfor 30 dage, uanset om det er udstedt i Italien. Vi tilråder i øvrigt importørerne, at de selv gennemfører en dokumenteret kvalitetskontrol på de varepartier, de modtager, ligesom vi anbefaler at anvende serienumre, så de enkelte produkter kan spores. Ved import af apparater, som ikke er godkendt til det danske marked, herunder mærkningen, kan der udfærdiges enhedsgodkendelse for apparatet, hvis det opfylder Gasapparatdirektivet. Mærkningen kan udføres to steder i Danmark, nemlig hos Dansk Brandteknisk Institut og hos DGC, der begge har status som notified body. At CE-mærkning ikke altid er tilstrækkeligt for at et apparat er lovligt i Danmark, viser følgende eksempel. Vi blev bekendt med et parti komfurer uden flammeovervågning. Det er tilladt i bl.a. Spanien, og da det er et specielt dansk 18 Gasteknik nr. 2 2008

G a s j o b b e t Inspektør Jørgen Peder Jepsen viser et af de komfurer til bygas2, hvor der var problemer med at gryderne kunne vælte. krav, bliver sagen ikke rapporteret til Rapex, men kun lagt på vores hjemmeside fortæller Jørgen P. Jepsen. Bestemmelser om mærkning og markedsføring af gasapparater kan læses på styrelsens hjemmeside, www.sik.dk under Gasregreglementets afsnit C-1 og C-2. Bygas2-projektet Sammen med en kollega deltog Jørgen P. Jepsen i 2007 i konverteringen til Bygas2 i København og på Frederiksberg. Vi havde i den forbindelse flere henvendelser om kogeplader, hvor gryderne ikke stod stabilt på støtteristene. Her findes der nogle standarder, som ligger til grund for et sikkert produkt. Hvis man vil afvige fra dem, skal man dokumentere produktet og få foretaget en risikovurdering. Det er også muligt at få lavet en DG-mærkning enhedsgodkendelse som kan gennemgå den tekniske dokumentation, der ligger til grund for godkendelse af apparater fx til udstyr, der kun sælges i mindre partier. Som eksempel på dette nævner Jørgen P. Jepsen apparater til bygas, som der har været problemer med på grund af det lave installationstryk. Gasreglementet afsnit A Produktsikkerhed udgør en stor del af Jørgen P. Jepsens arbejde. Han administrerer således lovgivningen for flaskegas. Herunder hører godkendelse af mellemtryksinstallationer i undervisningslokaler, hvor det påhviler brugeren (skolen) i samråd med gasleverandøren at udarbejde drifts- og vedligeholdelsesplaner. Jørgen P. Jepsen administrerer også Gasreglement A, der gælder for brændere og kedler op til 135 kw indfyret effekt. Her behandler han sager om forkert anvendelse af udstyr ofte i forbindelse med personskader, men også uden personskader. Her følger han aktuelle sager, bl.a. via pressen. Det meste af mit arbejde foregår på kontoret med at besvare henvendelser fra importører, rådgivere, vvs-installatører, entreprenører og borgere. Desuden laver jeg markedsovervågning indenfor gasapparater. En anden opgave er at behandle overtrædelser af autorisationsloven og gasreglementet. Det kan fx være på udført arbejde, som kræver autorisation eller ved ukorrekt installation, eller benyttelse heraf. Øget specialisering Da Sikkerhedsstyrelsen flyttede til Esbjerg i 2004 satte det sit præg på den nye organisation, der både var både flad og bred som følge af de opgaver, der var overtaget fra både DGP og andre statslige institutioner. Det betød at jeg ikke kun har arbejdet med markedskontrol indenfor gas, men også med fyrværkeri. I dag, hvor vi er kommet i en driftfase, er organisationen smal og dyb med specialiserede medarbejdere. Derfor har jeg det seneste år kun arbejdet med gas, fortæller Jørgen P. Jepsen. Håndværker-baggrund Oprindeligt er han uddannet håndværker som rørsmed og læste derefter videre til vvs-tekniker i Herning, ligesom han har taget teknonom-uddannelse, A-certifikat og B-certifikat. I en årrække var han ansat i firmaet Johs. Thomsen og Søn Ribe, hvor han bl.a. monterede gasfyr for Kenneth Huse, herunder også i Tyskland. I starten af 80erne ved S&Q Tech i Vejen, der nu ejes af Force Technology. Her var han bl.a. med til at opføre Danmarks første kraftvarmeværk med gasturbine i Vejen. Anlægget fik tilskud fra EU fordi der skulle laves recirkulation af røggas med efterbrænder. De seneste 16 år før sin ansættelse ved Sikkerhedsstyrelsen var Jørgen P. Jepsen driftsleder ved Esbjerg Kommunes affaldsbehandling. Her havde han bl.a. ansvar for drift af to indvindingsmoduler til metangas, der blev omsat i en Jenbacher gasmotor til el og varmeproduktion. Gasteknik nr. 2 2008 19

G a s m å l i n g Af Jørgen Strøm Flonidan A/S js@flonidan.dk Hollandsk krav om smarte gasmålere Flonidan blandt førende leverandører til udskiftning af mere end 6 mio. gasmålere, der skal kunne fjernstyres og aflæses sammen med el-målere. I 2006 besluttede den hollandske regering, at samtlige forbrugsmålere hos privatforbrugere (elog gasmålere) skal fjernaflæses indenfor en periode på 6 år med start fra år 2008. I Holland er der mere end 6 millioner gasmålere installeret, og det siger en del om opgavens omfang. Argumentet for denne beslutning har været: At skabe øget forsyningssikkerhed At kunne afregne kunden ud fra det aktuelle forbrug i stedet for et a conto beløb At forbedre konkurrencen med muligheden for hurtigt og enkelt leverandørskift At få en mere effektiv energiforsyning At tilbyde kunderne et bedre datagrundlag for at opnå energibesparelser. Revolution for leverandører Beslutningen i Holland har indledt en mindre revolution blandt leverandører af bælggasmålere til husgasforbrugere. Indtil 2006 var stort set alle markedets gasmålere forsynet med et mekanisk indeks til trods for at varme- og elmålere i årevis har været forsynet med et elektronisk indeks. Det mekaniske måleindeks er glimrende til visning af gasmålerens forbrug, når man står ved siden af det, men det er straks mere problematisk, når det skal videresendes mange kilometer væk. Forsyningssituationen i Holland Holland er karakteriseret ved, at en del af forsyningsselskaberne er multiforsynere. Det betyder, at de distribuerer flere forsyningsarter. I disse tilfælde bliver fjernaflæsningsløsningen mere enkel, fordi et selskab kan håndtere hele fjernaflæsningsløsningen. Fra start er det typisk blevet besluttet at anvende elmåleren som fjernkommunikationsenhed. Årsagen til dette valg ligger i følgende faktorer: Elmåleren har af naturlige grunde strøm til rådighed hele tiden, og den forefindes i alle boliger. Der findes teknologier, hvor det er muligt at kommunikere data over elnettet (PLC power line communication). Dog anvendes der ligeså ofte mobilkommunikation i form af GSM/GPRS. Historisk har elsektoren et stort know-how indenfor IT og kommunikation. Dette har gjort, at elmålerne som produkt i tidens løb har et forspring i kommunikationsmuligheder, sammenlignet med f.eks. gas- og vandmålere. Nye krav til gasmåleren Det er ikke kun et krav at skulle aflevere måledata videre fra gasmåleren til elmålerens fjernaflæsningsenhed. Det hollandske gasmarked efterspørger en del nye funktioner i gasmåleren, som ikke tidligere er set: Fjernkommunikation mellem gasmåler og elmåler skal ske trådløst gennem en ny europæisk standard EN 13757/4. Gasmåleren skal have indbygget en ventil, der kan fjernstyres fra centralt hold. Holland har ligesom andre lande en gruppe af dårlige betalere, og i det liberaliserede gasmarked vil gasforsyningsselskabet have mulighed for at afbryde for gassen til dårlige betalere. Afbrydning er dog forbundet med et særligt regelsæt, både hvad angår de tidspunkter på året, hvor det kan ske, samt den tilhørende sikkerhed omkring genåbning. Endvidere kan der med en indbygget ventil laves sikkerhedsfunktioner til gavn for forbrugeren. Forskellige værdier vedr. gasforbruget skal lagres elektronisk, så de er tilgængelige for gasforsyningsselskabet. Flonidans deltagelse i de nye markedsmuligheder Flonidan har siden 1992 produceret og markedsført gasmålere med elektronisk indeks. I 2003 foretog virksomheden en større produktopdatering, så det har været helt naturligt for virksomheden at tilbyde produktet til det nye marked i Holland. Pga. de mange års erfaring med elektronisk indeks på bælggasmålere er Flonidan med blandt de førende produkter og tilbyder gasmålere med samtlige funktioner: 20 Gasteknik nr. 2 2008