Indhold. Indhold...Side 2. Forord...Side 3. Vision 1: Fællesskab...Side 5. Vision 2: Aktivitet...Side 7. Vision 3: Frivillige...

Relaterede dokumenter
Fritidspolitik. Udkast

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

Fritidspolitik. - en status på valgperioden

Fritidspolitik Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik - udkast til høring

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

33l. Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

VISION Svendborg Kommune vil:

Esbjerg Kommunes. Idrætsstrategi

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

FRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.

FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningspolitik

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Folkeoplysningspolitik Center for Børn & Kultur

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Folkeoplysningspolitik

FMK ser derfor ikke folkeoplysningen som et isoleret politikområde men som et afgørende og integreret element i kommunens fremtidige udvikling.

Fritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune

Idræts- og fritidspolitik

Folkeoplysningsstrategi

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune

Fritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik

SLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune

ALLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

Kultur- og idrætspolitik

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet

Et aktivt fritidsliv og stærke fællesskaber

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik Høringsmateriale

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Folkeoplysningspolitik

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Mål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed

Viborg Kommune i bevægelse

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn Kultur

Folkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til

AALBORG KOMMUNE VISIONSAFTALE Få overblikket over Aalborg Kommunes målsætninger og indsatsområder som Bevæg dig for livet Visionskommune

Folkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune

Folkeoplysningspolitik

FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Puls, sjæl og samarbejde

Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012

F R B M Å L. S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d

ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

Kultur- og Fritidspolitik

Idræts- og fritidspolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK. Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016

Lyst til at gøre en forskel. Vesthimmerlands Kommunes Folkeoplysningspolitik

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Folke. Oplysnings politik

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Puls, sjæl og samarbejde

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo

Idræts- og fritidspolitik i Helsingør Kommune

Folkeoplysningspolitik

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Folkeoplysningspolitik

Transkript:

Fritidspolitik 1

Indhold Indhold...Side 2 Forord...Side 3 Vision 1: Fællesskab...Side 5 Vision 2: Aktivitet...Side 7 Vision 3: Frivillige...Side 11 Vision 4: Partnerskaber...Side 13 Vision 5: Faciliteter...Side 15 2

Forord Fritidspolitikken skal styrke vore fællesskaber Vi har et boblende fritidsliv i Aalborg Kommune. Aktive medborgere med hjertet på rette sted organiserer en mangfoldighed af fritidstilbud for børn, unge, voksne og ældre. Det sker i foreninger, korps og aftenskoler og det sker ind imellem også nærmest ud af det blå som enkeltstående aktiviteter. Det aktive medborgerskab blomstrer. Dels fordi vi har kultur og tradition for, at man selv må tage et initiativ, hvis man vil have noget til at ske. Og dels fordi vi i kommunen prioriterer fritidslivet meget højt med tilskud, råd, vejledning og nye initiativer. Derfor fik vi i 2014 prisen som Årets Aftenskolekommune, og derfor kårede Danmarks Idrætsforbund os til Årets Idrætskommune i 2012. Vi vil arbejde for, at flere borgere bliver mere aktive i deres fritid, og så vidt muligt i en organiseret sammenhæng. Vi vægter tilhørsforholdet til en forening, et korps eller en aftenskole højt. Her bliver deltagerne en del af en demokratisk tradition, og her foregår den folkelige samtale og de forpligtende fællesskaber, som udgør kernen i folkeoplysningen. arbejdet med talentudviklingen i form af at sikre rammer og udviklingsmuligheder, der bidrager til og understøtter en sammenhængende og meningsfuld hverdag for talenterne, hvor der er fokus på både idrætslig, personlig og social udvikling. På gader og veje ser vi mange, der er fysisk aktive på egen hånd, f.eks. på cykel eller i løbesko. Aalborg Kommune deltager aktivt i udviklingen af idrætsevents, hvor alle kan deltage, f.eks. Aalborg MTB-Marathon, hvor gæve mountainbikere kører 100 km på en dag, og Aalborg Havkajak Race, hvor deltagerne ror kajak fra Nibe til Aalborg. Disse events ville ikke blive til noget uden lokale værtsforeningers stærke engagement. Vores håb er, at disse events virker som døråbnere til de lokale foreninger, så flere melder sig ind og fortsætter med regelmæssig fysisk aktivitet i årene fremover. Store idrætsevents er med til at tegne Aalborg udadtil og er en vigtig brik i byens transformation fra arbejderby til videns- og industriby. Vi ser bl.a. frem til Landsstævne 2017, som vil præge hele kommunen med livsglæde og aktivitet. I de næste år vil vi gøre en ekstra indsats for at invitere borgere, som ikke er aktive, ind i foreninger, korps og aftenskoler. Vi vil gerne være med til at skabe relevante tilbud, som kan åbne dørene for denne gruppe. Både af demokratiske, sundhedsmæssige og sociale årsager er det vigtigt, at foreningslivet og aftenskolerne er for alle og bruges af alle, ikke kun de privilegerede. Vi vil i højere grad udnytte det potentiale, der er i menneskers lyst til at være aktive sammen med andre, så vi på en mere strategisk måde løfter nogle af de samfundsmæssige udfordringer. Foreningslivet spiller en helt central rolle i forhold til talentudvikling og elitearbejde. Dette arbejde er med til at tegne Aalborg og skabe opmærksomhed såvel nationalt som internationalt og fastslå Aalborgs status som bl.a. Eliteidrætsby. I Aalborg Kommune er det afgørende, at lokale og regionale talenter har mulighed for, med baggrund i en strategisk, struktureret og langsigtet ansvarlig udvikling, at kunne afprøve deres evner. Det betyder, at Aalborg Kommune laver en særlig indsats med Et aktivt og mangfoldigt fritidsliv udspiller sig bedst i velegnede rammer. Vi forbedrer og optimerer vore faciliteter, så de understøtter befolkningens fritidsinteresser og kan bruges mest muligt af så mange som muligt. Desuden prioriterer vi en bæredygtig anvendelse og drift. Menneskers lyst til at være aktive og lære nyt sammen med andre giver gode vækstbetingelser for både fysisk og mental sundhed. Begejstring, glæde, gode oplevelser og stærke fællesskaber skal præge vores fritidsliv, og det vil vi styrke og udvikle. Fritidspolitikken spiller tæt sammen med bl.a. kommunens Sundhedspolitik, Kulturpolitik, Børne- og Ungepolitik, Uddannelsesstrategi og Landdistriktspolitik om at skabe de bedste muligheder for børn, unge, voksne og ældres trivsel i Aalborg Kommune. Keld Jensen Formand for Folkeoplysningsudvalget Mads Duedahl Rådmand 3

Vision 1 Fællesskab I Aalborg Kommune vil vi understøtte aktivt medborgerskab og forpligtende fællesskaber. Foreningslivet og aftenskolerne er en unik platform for aktivt medborgerskab, læring, demokratisk dannelse og forpligtende fællesskaber. Disse værdier er kernen i folkeoplysning, og de er årsagen til, at det offentlige er forpligtet til at yde støtte til foreninger og aftenskoler via Folkeoplysningsloven. Vi vil gerne styrke vort fritidsliv, så vi bedst muligt understøtter folkeoplysningens kerneværdier: At skabe mulighed for, at alle kan indgå i forpligtende fællesskaber. At alle kan tage del i demokratisk læring og dannelse og indgå i moderne, aktivt medborgerskab. Det vil vi Vi vil arbejde for, at folkeoplysningsbegrebet er rummeligt og giver den enkelte initiativtager gode muligheder for at udfolde sine aktiviteter i en godkendt forening. Vi vil sikre, at forpligtende fællesskaber og demokratisk dannelse er centrale begreber i foreningernes virke. Det gør vi Vi afsætter 50.000 kr. til udviklingen af en startmappe til nystartede foreninger. Startmappen indeholder materialer og rådgivning om alt, hvad der er relevant, når man etablerer en forening. Vi yder støtte til nye foreninger i form af rådgivning og startmappe. Vi holder opstartsmøder for nye foreninger to gange om året. Samtidig godkender vi nye foreninger. Vi udarbejder en ny politik for foreningsbaserede motionscentre med fokus på forpligtende fællesskaber og demokratisk dannelse. Vi yder støtte til projekter, der har fokus på inklusion i foreningslivet, så endnu flere kan blive en del af et forpligtende fællesskab. 5

Vision 2 Aktivitet I Aalborg Kommune vil vi arbejde for, at flere bliver mere aktive i deres fritid. Særligt vil vi prioritere de grupper, der ikke i forvejen er aktive, og som ikke har en tilknytning til aftenskoler og foreninger. Foreninger og aftenskoler er i al deres mangfoldighed en ressource, som bør komme alle borgere til gode på tværs af alder, indkomst, kulturelle og sociale skel samt eventuelle handicap. Borgernes brug af fritidstilbud har gennem de seneste år ændret sig. Flere dyrker idræt, men for en stor dels vedkommende uden for foreningslivet. De store idrætsorganisationer har en vision, som vi gerne vil spille med på: I 2025 er 50% af befolkningen medlem af en idrætsforening, og 75% af befolkningen er fysisk aktive. Vi vil arbejde for, at alle generelt bliver mere aktive i deres fritid. Vi lægger især vægt på, at aktiviteterne foregår i foreninger, korps eller aftenskoler, hvor man som medlem bliver del af forpligtende fællesskaber og indgår i en demokratisk struktur. Den gruppe, der i dag ikke er aktive i hverken foreningsliv, aftenskoler eller dyrker selvorganiserede aktiviteter, udgør en særlig udfordring, som kan være for ressourcekrævende for frivillige foreningsledere at håndtere. Både af sociale, demokratiske og sundhedsmæssige årsager er det afgørende vigtigt, at denne gruppe inviteres til at deltage på lige fod med resten af befolkningen. Det vil vi Foreninger og aftenskoler skal belønnes, hvis de laver opsøgende arbejde for at få flere medlemmer fra de grupper, der i dag ikke deltager i organiserede aktiviteter. Vi vil sikre, at der er et bredt udbud af forenings- og fritidsaktiviteter i rimelig nærhed af alle borgere. Vi vil understøtte ideudvikling af nye aktiviteter og oplevelser for befolkningen i landdistrikterne og styrke det lokale fritidsliv. Det gør vi Vi prioriterer initiativer, projekter og events, der understøtter ikke-aktive borgere i at blive aktive. Initiativerne koordineres gennem samarbejde med relevante forvaltninger/afdelinger og organisationer. Vi etablerer et nyt indsatsområde under Udviklingspuljen, så den fremover støtter nye initiativer, der har til formål at få flere, især unge, til at blive aktive i foreninger, korps og aftenskoler. Vi styrker rådgivning omkring nye indsatser. Det sker i et samarbejde mellem Fritidsområdet og Landdistriktsområdet i Sundheds- og Kulturforvaltningen. Vi samarbejder med aftenskoler om at lægge flere kurser og aktiviteter i landdistrikterne. Vi understøtter ideudvikling af nye aktiviteter og oplevelser inden for motionsområdet for lokalbefolkningen i landdistrikterne. Vi er åbne overfor dialog med borgere, der dyrker selvorganiserede aktiviteter. 7

Vision 3 Frivillige Aalborg Kommune vil arbejde for at gøre det endnu nemmere at være frivillig i foreningslivet. Frivillige ledere og trænere er det brændstof, foreningslivet kører på. At de vil investere tid og kræfter i at skabe aktiviteter for andre, er en afgørende forudsætning for, at foreningslivet eksisterer og kan udvikle sig. Samtidig er den demokratiske dannelse, der udspiller sig i foreningernes virke, helt uvurderlig for samfundet. I Aalborg Kommune vil vi bakke op om frivillige ledere, hjælpere og trænere ved bl.a. at gøre det så let som muligt for dem at udføre deres arbejde. Administration og indberetninger til kommunen skal holdes på et minimum, og der skal være gode muligheder for at få relevant uddannelse. Det vil vi Lette foreningernes administrative byrder så meget som overhovedet muligt. Gøre det mere attraktivt at være frivillig leder eller træner, f.eks. gennem et udbud af kurser og inspirationsarrangementer. Det gør vi Vi holder et introduktionskursus for nye foreninger to gange årligt. Her gennemgår vi de administrative procedurer. Vi styrker kommunikationsindsatsen, så den opleves endnu mere relevant for den enkelte modtager. Vi understøtter initiativer, der kan gøre administrationen i foreningslivet nemmere, f.eks. ved at yde tilskud til et administrationssystem og til de første to års drift af systemet. Vi arrangerer flere lokale kurser for foreningsledere og trænere. Det sker i samarbejde med landsorganisationerne. 11

Vision 4 Partnerskaber I Aalborg Kommune vil vi etablere partnerskaber mellem det offentlige, det private erhvervsliv, paraplyorganisationer og foreningslivet, så vi i fællesskab kan arbejde for en løsning af samfundsmæssige udfordringer. Foreninger og aftenskoler gør et stort stykke arbejde, der løfter en række samfundsmæssige problemstillinger som sundhed eller social ulighed. Der arrangeres f.eks. it-kurser for seniorer, vandgymnastik for gigtramte, rygtræning og madlavningshold for enlige mænd. Interessebaserede fællesskaber, der bunder i individuel og kollektiv begejstring for en aktivitet, er en ressource, der egentlig uden at ville det kan være en del af svaret på mange af samfundets helt store udfordringer. I Aalborg Kommune vil vi i højere grad udnytte det potentiale, der er i menneskers lyst til at være aktive sammen med andre, så vi på en mere strategisk måde løfter nogle af de samfundsmæssige udfordringer. Det vil vi Vi vil skabe partnerskaber mellem det offentlige, det private erhvervsliv og fritidslivet med henblik på at løse velfærdsopgaver med respekt for foreningslivets egenværdi og de frivilliges arbejdsvilkår. Det gør vi Vi opsøger foreninger, aftenskoler og andre samarbejdspartnere med henblik på at etablere relevante partnerskaber om velfærdsopgaver. Vi arbejder for, at foreningerne bliver en integreret del af skolernes hverdag med fokus på læring, trivsel og sundhed. Vi arbejder for, at aftenskolerne i endnu højere grad end i dag medvirker til at præge den offentlige debat og styrke befolkningens samlede kompetenceløft. Vi støtter foreninger, der indgår i samarbejde om kulturaktiviteter og events. 13

Vision 5 Faciliteter I Aalborg Kommune vil vi arbejde for, at der udvikles faciliteter, som understøtter befolkningens fritidsinteresser, herunder rammer for talentudvikling og eliteidræt. Vi vil sikre bæredygtighed og optimal udnyttelse i alle typer fritidsfaciliteter. Langt størstedelen af de penge, som Aalborg Kommune bruger på fritidslivet, går til driften af kommunale klubhuse, idrætshaller, svømmehaller, private lejemål og lignende. For at sikre en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse vil vi arbejde for at forbedre og optimere vores faciliteter til fritidslivet, så de bruges mest muligt og af så mange som muligt. Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Driften i vores bygninger skal foregå energieffektivt, og det samme gælder private faciliteter, der modtager kommunale tilskud. Bæredygtighed kræver både langsigtet planlægning og handling nu og her. Derfor indarbejder vi nu incitamenter i Fritidspolitikken til at spare på energien og skabe bæredygtig drift og anvendelse. Det vil vi Understøtte bæredygtig anvendelse og drift af både kommunalt ejede og private faciliteter, der modtager kommunale tilskud. Sikre fritidslivet egnede rammer og skabe en fleksibel anvendelse, så fritidsfaciliteter udnyttes bedst muligt og af så mange som muligt. Det gør vi Vi skærper de økonomiske incitamenter for at reducere forbrugsudgifter i foreningslokaler. Det sker med en ny model for lokaletilskud til foreninger: 74 % i tilskud til faste udgifter og 65 % i tilskud til forbrugsudgifter. Vi yder tilskud til energirenovering på 90% af udgifterne. Projekterne kræver godkendelse af Fritidsområdet. I samarbejde med Skoleforvaltningen arbejder vi på at udvikle fleksible modeller for optimal anvendelse af idrætsfaciliteter i tidsrummet kl. 8-15 på hverdage. Vi ændrer aftenskolernes lokaletilskudsregler, så de bliver afhængige af aktivitet i stedet for facilitet. Fremover gives der tilskud pr. afholdt aktivitetstime. Den nye tilskudsordning indføres gradvist. Vi analyserer på brugen af indendørs og udendørs faciliteter med henblik på at optimere udnyttelsen og få et bedre overblik over behov for renovering, udbygning og nybygning. Vi understøtter også faciliteter til selvorganiserede aktiviteter. 15

Sundheds- og Kulturforvaltningen Danmarksgade 17 9000 Aalborg Februar 2016 Fotografer: Ajs Nielsen Lars Horn/Baghuset Jens Thybo/Det Danske Spejderkorps Morten Olsen 16