NOTAT Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen Fokusgruppen afleverer dette notat med henblik på en overordnet, politisk rammesætning af en fortsat udvikling af børne- og ungdomskulturen i Thisted Kommune. Gruppen uddyber og bidrager gerne aktivt til den videre proces med kulturpolitikkens udformning og implementering. Fokusgruppen anbefaler, at kulturpolitikken bliver en visionær retningsmarkør i forandringsarbejdet og løftestang for udviklingen af et relevant, fagligt kvalificeret indhold og et meningsgivende tværgående samarbejde. Implementeringen af kulturpolitikken fordrer udviklingsfora og forpligtet samarbejde om konkrete fælles mål. Kulturpolitikken er samtidig bindeleddet til andre politikker og planer vedrørende målgruppen børn og unge, lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Rammesætningen af den lokale udvikling af børne- og ungdomskultur skal leve op til internationale og nationale standarder, regionale ambitioner og bygge på gyldig relevant viden. Samtidig skal det være en lokal politik, der bygger på faktuel viden om de særlige kulturelle udfordringer og muligheder, der tilbydes børn og unge, der vokser op og uddannes i Thisted Kommune. På det børne- og ungdomskulturelle område bør der være en tydelig kommunikation mellem børneog ungepolitikken og kulturpolitikken. Det er så at sige nøglepolitikker, der danner grundlag for strategier på mange andre områder (folkeoplysning, sundhed, turisme, landdistrikter mv.). Børnesyn og værdier i Thisted Kommunes Sammenhængende Børne-, Unge- og Familiepolitik (2010) bør være grundlæggende i rammesætningen af arbejdet med børne- og ungdomskulturen. Forskning og erfaring viser, at kultur og kunst rummer særlige potentialer, når det handler om at udfordre barnet/den unge på nysgerrighed, kreativitet, egne potentialer og kompetencer. Børne- og ungdomskulturelt arbejde må også baseres i det nære professionelles relationsbårne arbejde med det anerkendende menneskesyn, der både inkluderer og forebygger. Forældre og familie har afgørende betydning for alle børns og unges kulturelle opdragelse og tilgang til kulturelle oplevelser. Tidlig, målrettet og kontinuerlig indsats af både familie og professionelle er vigtige betingelser for det enkelte barns og grupper af børns identitetsdannelse. Thisted Kommunes hidtidige Kulturplan 2009-2010 rummer visionen om et bredt, varieret og kvalitetspræget kulturliv, hvor børnekulturen er et særligt prioriteret område. Den kommende kulturpolitik kan med fordel blive mere tydelig om målgrupperne børn og unge, om de grundlæggende forståelser og begreber, og om de visioner og mål, som de mange aktører skal løfte hver for sig og sammen på det børne- og ungdomskulturelle felt. Det implicerer de lokale kultur- og uddannelsesinstitutioner, sundhedsplejen, dagpasningstilbud, organiserede foreninger, familien mv.
Mission, vision og målsætninger Fokusgruppen har udfoldet egne ideer og ladet sig inspirere af andre kommuners arbejde med formulering af politikker på det børne- og ungdomskulturelle felt (fx Silkeborg Kommune). Gruppen foreslår, at de følgende to sider (mission, vision og overordnede målsætninger for børneog ungdomskulturen) bliver et oplæg til politisk rammesætning i den kommende kulturpolitik. De vedtagne politiske visioner og mål kan efterfølgende danne grundlag for et mere konkret udviklings- og implementeringsarbejde baseret i formelle fora, hvor man på tværs af fag og sektorer samarbejder om realisering og fortsat udvikling, fx i form af toårige handleplaner. Politisk mission: At sikre en samlet og synlig, målstyret, fortløbende indsats på det børne- og ungdomskulturelle område. Vision: Thisted kommune ønsker: 1. at børn og unge møder mangfoldige, kvalificerede kunstneriske og kulturelle udfordringer, for derved at styrke deres identitet, selvværd, kvalitetsbevidsthed og aktive demokratiske deltagelse 2. at kunst og kultur er en integreret del af alle børns og unges hverdag - i samspil med familie, sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser, kulturinstitutioner og foreninger 3. at børn og unge har muligheder for at opleve, lære og medvirke i kulturel virksomhed i såvel centrale som decentrale sammenhænge 4. at udvikle faglige og formidlingsmæssige kompetencer hos børns og unges nære voksenrelationer 5. at etablere formelle besluttende udviklingsfora, der på tværs af fag og sektorer kan understøtte dannelsen af netværk.
Overordnede mål: (målene kommunikerer med de 5 visioner og fungerer uddybende) Ad. 1) Ad. 2) Ad. 3) at det børne- og ungdomskulturelle arbejde udvikles og bliver meningsfuldt, fordi de voksne er bevidste om egne værdier, tænker nyt og forstår børnenes aktuelle kontekst som en betingelse i arbejdet. at børns og unges stemme høres, og at målgruppen inddrages aktivt. o Elevråd og fælleselevråd på skoler, ungdomsuddannelser mv. kan med fordel o involveres i alt udviklingsarbejde vedrørende børne- og ungdomskultur. Børne- og ungdomskultur er en værdifuld anledning til at træne indflydelse på og deltagelse i et aktivt demokrati. Der bør derfor afsættes et årligt beløb. De enkelte skoler udformer på forhånd ideer og indstillinger. En gang årligt bliver børnenes og de unges indstillinger behandlet i byrådssalen med borgmesteren for bordenden. Erfaringerne viser, at børn er i stand til at prioritere, og arbejdet giver endvidere smag for at stille op til byrådet. at børne- og ungdomskulturen kan udspille sig i fællesskaber, der trækker på styrkerne i at kombinere de fysiske og virtuelle platforme. at det kulturelle udbud er repræsentativt for alle de kunstneriske sprog (litteratur, musik, billedkunst, drama, dans) samt nye blandings- og formidlingsformer. o Fokusgruppen vurderer, at det aktuelle udbud i Thisted Kommune er for smalt, og flere kunstneriske sprog decideret er fraværende. Det betyder også, at sporet lukker for de børn og unge, der kunne have et potentiale for fx at udvikle et talent i regionalt, nationalt og internationalt regi. I Thisted Kommune bør dagpleje, daginstitutioner, skoler, skolefritidsordninger og ungdomsuddannelser udvikle en kulturprofil. o et udvalg af institutioner, der udvikler en sådan profil, kunne fungere som gode og kommunikerede eksempler for andre institutioner. at fællesskaber på tværs af generationer kan styrkes blandt mennesker, der har dele af kunsten/kulturen som fælles interesse. at de mange professionelle aktører arbejder sammen, tilegner sig og deler viden, indgår partnerskaber og understøtter forældre og familier i at løfte deres centrale opgave for børnenes og de unges skyld. at adgangen til en mangfoldighed af kunst og kultur bliver en konkret mulighed for alle børn og unge uanset bopæl og familie- og opdragelsesmæssig baggrund. at børns, de unges og familiers lyst til kulturelle oplevelser stimuleres at kunst og kultur indgår nye og dynamiske alliancer med natur, kulturarv, bevægelse, sundhed, turisme, liv i nærmiljøet og ny teknologi at der sker en bevidst og optimal udnyttelse af steder og lokaler til kunst og kultur målrettet børn, unge og familier, at kunst, kultur og læring bliver forbundne størrelser gennem hele barnets opvækst
og at de forskellige institutioner, der arbejder med børn og unge, trækker på samme hammel og inddrager hinandens kompetencer. at decentralisering og centralisering kombineres, fordi der både er brug for at introducere i nærmiljøet og for at sikre den nødvendige koncentration af ressourcer og viden, så det bliver muligt at nå et højere niveau at der udvikles ferieaktiviteter (sommerferie, efterårsferie, vinterferie), hvor kunst og kultur er i fokus at opdage at kunst og kultur giver gode muligheder for at erkende og udfordre forskellige former for virkelighed. Ad. 4) gennem kompetenceudvikling at fremme professionalisme og tværfagligt virke hos de mange forskellige voksne, der arbejder med børne- og ungdomskultur o det forudsætter et bevidst arbejde med værdier, holdninger og traditioner, som baggrund for aktuelle forståelser af målgruppen og de enkelte institutioners mission og virke at udvikle nye formidlingsformer og strategier, der baserer sig på et ligeværdigt og inspirerende møde mellem voksne, børn og unge i mange forskellige konstellationer. Ad. 5) at et besluttende forum får politisk mandat (kommissorium) og opbakning, så de kan være ansvarlige for udarbejdelse af toårige handleplaner og realisering af traditioner (fx Kulturnatten). o Der nedsættes derfor en styregruppe (forvaltningschefer på kultur- børne- og unge området), et børnekulturelt samråd samt et netværk af kulturambassadører, der hver især repræsenterer daginstitutioner, skoler m.v. at der udpeges og ansættes en ansvarlig tovholder for børne- og ungdomskulturen, og at denne tovholder arbejder tæt sammen med kommunens kulturkonsulent at der etableres en motivations- og udviklingspulje, hvor børn, unge og andre aktører kan ansøge om tilskud. Kriterier og indsatsområder defineres årligt at mange forskellige typer af netværk opstår og præger udviklingen af børne- og ungekulturen i og udenfor Thisted Kommune.
BILAG. Begreber Forslag til vision indeholder en række centrale begreber, der kan udlægges meget forskelligt. Det er afgørende, at de mange partnere arbejder dynamisk med fælles forståelser af de grundlæggende begreber, værdier af og formål med arbejdet. Fokusgruppen skal ikke tage forskud på dette arbejde, blot klarlægge nogle af gruppens egne forståelser. Identitet, oplevelse, læring og udfoldelse Kunsten, kulturen og fællesskaberne omkring dette er vigtige brikker til barnets identitetsdannelse. Kunsten og kulturen er brikker til individets forståelse af sig selv og tolkning af omverdenen. Identitetsdannelsen er en aktiv proces og en demokratisk proces, en udveksling med andre mennesker og omverdenen. Det betyder også, at barnet og den unge skal have mulighed for at mødes, at opleve og lære og gennem skabende virksomhed bidrage til og sætte sig spor i det aktuelle kulturliv. Det er sprog, der skal tilegnes og anvendes. Her spiller lysten og forførelsen en afgørende rolle for læringen og glæden. Kvalificerede Der findes mange definitioner på kvalitet. Ved kvalificerede forstår gruppen det forhold, at kunstneriske oplevelser, formidlet af personer med professionelle kvalifikationer, kan opdage og understøtte barnets oplevelser og udvikle dets faglige kompetencer. På tværs af professioner er der brug for at kunne forstå, oversætte og anvende de fire metakompetencer i udviklingen af kulturelle muligheder for, med og af børn og unge. For de primære målgrupper handler det om, at oplevelsen og læringen giver mening og sætter sig spor hos det enkelte barn, hos den enkelte unge og hos gruppen.