BURMA, 14. apr. 01. maj 2011

BURMA, 14. apr. 01. maj 2011 Finnair er et godt luftfartsselskab, og med kun 50 min. mellem ank. og afg. Ved flyskift i Helsinki, så er det jo perfekt. MEN! I Helsinki var der meget langt fra ankomst gate til afgangs gate, og vi skulle gennem paskontrol undervejs, da det jo er i Helsinki vi forlader EU. Vi næsten løb og stod i kø i lang tid, så afgangen fra Helsinki blev forsinket,. Man kan sige at det ikke er smart kun at have 50 min. Når man skal næsten gennem hele lufthavnen og så stå i kø for paskontrol. Siden sidst jeg har fløjet oversøisk er der godt nok sket nedskæringer i serveringen. Vi fik et varmt måltid, men ikke meget tilbehør. Vi fik drikkevarer til måltidet, resten skulle der betales for. Morgenmad, en bolle med lidt salat og pålæg samt en muffin og kaffe, ingen æg og pølse, intet varmt brød. Nå men sådan er det vel så i dag. Ank. Bangkok, Vi havde bestemt os til at tage Airport Express bussen, pr. person THB 150 og vi kunne komme af på Suriwongse, med kun ca. 5 min. Gang fra Swan Hotel. Bussen fungerede ganske glimrende, bortset fra at der åbenbart lige var kørt en, og næste var om 45 min. det blev dog til godt 1 time inden afg. Vil man bestille transport fra lufthavn til hotel, eller udflugter med lokal engelsktalende guide, kan firmaet Destination Asia Group anbefales, jeg formidler gerne kontakten. Bangkok Yangon og retur var med Air Asia og ganske udmærket. På den tidlige tur Bangkok Yangon havde vi bestilt pandekager de var lidt små og lidt tørre. På tilbageturen havde vi bestilt stegte ris det fik vi også, vi havde nok forestillet os noget med lidt kylling og grøntsager men det var med tørrede rejer og småfisk. Swan Hotel er et lille hyggeligt hotel med en swimmingpool og en god restaurant. Det er ikke topklasse, men ganske glimrende til prisen, og skal man bare have en enkelt eller få overnatninger har man måske ikke behov for den helt vilde luksus, så det kan absolut anbefales. Lidt rundt på en spadseretur, ned til floden, ad New Road, lidt kiggeri hos Robinson (stormagasin). Om aftenen spiste vi på Silom Village som jeg stadig finder hyggelig.kr. 480,- for 5 personer inkl. Drikkevarer. Nogle skulle en tur på shopping i Patpong,

MEN det var Songkran, vandfestival, så der var fuldstændigt proppet med mennesker og vandpjaskeri. Det havde vi også set på gaderne hvor mange kørte rundt på ladvogne bevæbnede med masser af vand, som blev kastet på passerende folk på fortovene hvor der også stod folk med spande og slanger, jo jo der blev sprøjtet med vand alle vegne. Songkran er det thailandske nytår, og fejres hvert år 13. april, men festlighederne varer sagtens op til 10 dage. Heldigvis var vi ikke rigtigt kommet ind i den lokale tid, så det med at vi blev hentet på hotellet kl. 04.30 gik ganske fint. Vi skulle i lufthavnen og med Air Asia til Yangon. Glimrende flyslskab, baseret i Kuala Lumpur, Malaysia. De bestilte pandekager kunne dog have været bedre, og kaffen??? Det var altså noget kaffemix med lidt kaffe en hel del mælk og jeg tror også noget sukker var involveret. Ikke just hvad man havde brug for. Nå skidt, vi glædede os til Myanmar og havde bedt Nature Dream Travel om at arrangere visa ved ankomst. Det tager nogen tid, men fungerede fint. Vor søde guide Su Mon tog imod os. Hun var virkelig venlig, imødekommende og meget vidende, så absolut en kompetent guide, som vi var rigtig glade for. Hvis der var vandpjaskeri i Bangkok, så var det ingenting i forhold til Yangon. Der var opført tribuner langs gaderne, nogle med optræden og alle med folk som sprøjtede vand på forbipasserende med vandslanger. Biler fyldt med mennesker, hold i kø for at blive oversprøjtet. Fantastisk folkefest! Straks fra lufthavnen kom vi på sightseeing, den kæmpemæssige liggende Buddha og Sule pagoden samt lidt pengeveksling blev det til inden frokost. Penge ja man vil meget gerne have US $, men kun helt rene, ukrøllede sedler, så bed banken skaffe nye sedler og i forskellig værdi, altså både 1, 5, 10, 20, 50, og 100. Veksling blev lidt problematisk fordi det var helligdag og det sted på hotellet (Summit Parkview) hvor vi tidligere havde vekslet, var lukket. Su Mon havde dog en kontakt, en antikforretning, men vi kom for tidligt og de havde ikke pengene klar, Plan B jo Su Mon tog mig med ind i en bebyggelse af træhuse, hvor hendes kontakt kom med en ordentlig stak lokale sedler Kyat. Su Mon og jeg talte næsten nøjagtigt efter og så var det iorden. Det kan ikke anbefales at veksle hos dem, som tilbyder det på gaden, men guidens kontakter eller på hotellet er OK. På hotellet er det ikke i receptionen, men i en forretning i arkaden. Kursen svinger en del, men mellem 820 og 850 Kyat for 1 US $. Frokost blev på en rigtig god Thai restaurant, men også dyr efter lokale forhold, ca. kr. 400 for os 5, inkl. Drikkevarer. Efter frokost kørte vi til hotellet. Der blev tid til lidt afslapning inden Sabei Aung, ejer og ADM. Dir. på Nature Dream Travel and Tours, kom for at byde os velkommen. Efter lidt snak med hende og en kop kaffe, skulle vi afsted til Swedagon pagoden, som ER fantastisk. Ubeskrivelig med sine 98 meter guld og ædelstene,

2500 år gammel, her kan man gå rundt og imponeres, og undres over en sådan rigdom i et fattigt land. Men smukt og imponerende er det og masser af legender hører til stedet. Aftensmad på en ret simpel restaurant, ud fra hotellet, til venstre lidt ned ad gaden, der serveres generelle lokale og internationale retter, og opdagede vi sidste aften hvor vi spiste der igen, glimrende thai-retter. Denne første aften i Myanmar spiste vi 5 personer, inkl. Drikkevarer for kr. 240,-. Næste morgen, uha da! Tidligt op igen, afgang med Air Mandalay, som viste sig at være et udmærket selskab. Afg. Rangoon 06.15, ank. Bagan 07.35. Vi blev mødt af guiden Mr. Myint og startede på sightseeing. Også Bagan var præget af nytårsfestligheder og markedet i Nyaung-U var desværre lukket. Vi besøgte Shwezigon Pagoden som er et af de vigtigste templer. Derefter rundt i dette fantastiske område. Der er mere end 4000 templer og pagoder spredt ud over området på ca. 67 kvadrat km. Det hele startede med kong Anawrahta som blev omvendt til buddhismen. Han regerede 1044-77 og fik bygget mange af de betydende templer. Alle beboere ville gerne have en stupa eller et lille tempel, og der blev bygget stort og småt frem til slutningen af det 13. århundrede, hvor byen mistede betydning. Før valget i 1990 blev beboerne i Old Bagan smidt ud af militærregimet, der var nok ikke megen kompensation, men de fik dog lov til at slå sig ned i det område, som nu hedder New Bagan. Formodentligt for at have området uden beboere for turismens skyld. Mr. Tay Za, formodentligt et af de rigeste private i landet, fik dog lov til at bygge Aureum Palace observation tower og luksushotel, desuden opførte han en rekonstruktion af kongens gamle palads, som nu er museum, det siges at han opførte dette palads for at få tilladelse til at opføre tårnet og det luksuriøse Aureum Palace hotel.

Tay Za ejer AirBagan, Myanmar Treasure Resorts, Aureum Resorts og et fodboldhold i Rangoon samt sikkert en masse andet. Det påstås at han har yderst gode forbindelser til regimet. Det må være her at Air Bagans motto gengives: Jo da det må bestemt være noget som har glædet generalerne Nå men selv på trods af dette, så ER Bagan en kæmpe oplevelse, det er fantastisk at se sig omkring og der så er alle templer og stupaer alle vegne. En særlig oplevelse er det at komme op på et tempel og se solnedgangen over sletten, et ubeskriveligt smukt skær hviler over landskabet. Der er forskellige steder man kan komme op på templer, og bed evt. guiden om at komme til et af de m indre besøgte, da denne oplevelse er størst hvis der ikke er for mange andre tilskuere, vælg dog et tempel, hvor der er rækværk, så der er noget at holde i ned op- og nedstigning. Vi boede på Thazin Garden Hotel som var glimrende, håber dog de får renset poolen lidt og får nogle bedre stole ved poolen. Vi spiste frokost på La Min Thit, lige ved markedspladsen i New Bagan, Mange små retter i hver sin skål, ganske lækkert og spændende. 5 mennesker med drikkevarer ca. kr. 175,-. Middag blev på en restaurant på Irrawaddy flodens bred.

vi nåede det vigtigste af Bagan på 1 dag. Næste morgen kunne vi sove lidt længere, flyet gik først kl. 08.20, igen Air Mandalay og samme besætning som dagen før. Vi havde en mellemlanding i Mandalay og ankom til Heho kl. 09.40. Her ventede vor guide Mr. Nay Aung Win, kaldet Sylvester, på os. Vi havde ham som guide i 2009 og han er en rigtig god guide. Vi havde bestemt at vi ville en tur op i bjergene til Kalaw, som var englændernes foretrukne sted at slappe af, ofte fordi der ikke bliver så varmt som andre steder. Desværre har militæret inddraget de gamle kolonibygninger til eget brug, og vi så så ikke nogen af dem, Men folkelivet området var interessant og togstationen en oplevelse, bl.a. boden hvor der blev rullet lokale cigarer og en blanding af tobak og betel, til at tygge. Rigtig mange af de lokale bar præg af at tygge dette, som vist nok er noget euforiserende, tænder og mundvige var noget røde. Vi boede på Hill Top Villa Resort, i hytter, der var en flot udsigt fra hotellet, ud over bjergene. Næste dag skulle vi så til Inle søen. Vi havde en flot køretur fra Kalaw til Nayung Shwe, byen hvorfra man sejler ud på søen. Undervejs mødte vi mange køretøjer med, syntes det som om, en hel landsbys befolkning på ladet. Det var stadig grundet nytåret at folk samledes til festligheder.

Inle søen, Endnu en meget stor oplevelse, den ro der hviler både på vandet og søens befolkning giver afstresning, alt foregår i et roligt tempo, og som alle andre steder er det med håndkraft. Der er masser af spændende oplevelser på og ved søen. De lange smalle både som enten har noget fart på med motor, der er en regel om hvor stærk/stor motor der må anvendes, eller den langsomme gliden hen over vandet, roeren der stikker op som en mast der bevæger sig en smule i takt med åren som føres af benet, et særpræget syn. Tidligere så man meget den traditionelle form for fiskere hvor et bur blev sænket ned og fiskene jaget ind i det. Det synes som om dette er afløst af almindelige net som kastes ud fra båden. Man ser både lastet til kanten med søgræs, som anvendes i de flydende haver. Disse flydende haver er bestemt ikke bare lidt bede til krydderurter bagved huset, nej der er kæmpe arealer med flydende haver hvor der især dyrkes tomater, men også andre grøntsager. Haverne er bygget på en bund af træ og så påfyldt planter fra søen, søgræs og planter med luftblærer. Det hele er ca. 1 meter tykt. Haverne holdes på plads med lange bambusstokke. Man starter ud på søen fra Nayung Shwe, turister i både indrettet med stole, der er. også brede armlæn, hvor man kan lukke op og have sin vandflaske. Det første stykke er megetbefærdet og der ligger masser af både, før man kommer ud Fra kanalen og ind på selve søen. Vi boede på Golden Island Cottages II, Thale-U. Når man nærmer sig anløbsbroen, kommer hele personalet frem med lokale musikinstrumenter og spiller en lille velkomstmelodi, noget fremmedartet musik, men en sød lille gestus. Værelserne er hytter med på pæle i vandet og terrasse udenfor. Man skal huske AtBede om hytte med udsigt til søen, for så får man de flotte solnedgange med.

Her er man nødt til at spise middag på hotellet, da der ikke er andre muligheder i nærheden. Man kan gå ind på land og der er nogle få huse og en lille købmand, måske bliver der også lavet/serveret mad der, men det er MEGET lokalt. Vi gik der og blev overrasket af en regnbyge, gik ind og bestilte en øl så kom de frem, dem som sejlede vores båd, de boede så åbenbart der, og de syntes det var sjovt at vi kom derind. Fra hotellet tog vi så ture til bl.a. de flydende haver. Og de kan godt bære et par voksne Danskere. Ved og på søen findes en hel del småbyer med små lokale værksteder, bl.a. smedeværksted og cigarfabrik. Vi besøgte et væveri. Deres silketørklæder er meget flotte. De væver også med fibre fra lotusblomsten. Et lille værft besøgte vi, hvor de de lange smalle bådefremstilles i forskellig størrelse, alt med meget primitive hjælpemidler. Stort set kun håndværktøj. Ved søen er der flere restauranter, første dag spiste vi på en italiensk restaurant Golden Kite. Næste dag blev endnu en spændende oplevelse. Tempelkomplekset In Dein, meget meget interessant. Det ligger op ad en flod, og da der i det hele taget er kommet for lidt vand gennem lang tid, så havde man lavet små dæmninger for at holde vandet tilbage od ad floden. Kun lge så meget åbning at de smalle både kunne passere, og der skulle helst ramme lige på, og helst med god fart, da niveaustigningen skulle passeres.

nn Dette tempelområde er ikke så vedligeholdt, og en del af stupaer og figurer er noget slidte, men interessant fordi det er anderledes end meget andet vi så. Templerne/stupaerne/ruinerne leder tanken hen på både Angkor Wat i Cambodia og på Ayuthaya i Thailand. Ved Phaung Daw Oo Paya ligger der en god lokal restaurant, Htun Htun, Paya en er mest berømt/kendt for de 4 buddha figurer som efterhånden Er blevet helt uformelige af alt det bladguld som er sat på dem. Kvinder må ikke komme hen til figurerne. I øvrigt er Paaya en det helligste buddhistiske sted i den sydlige del af Shan provinsen. Sidste stop på Inle var Jumping cat Monastery, dette meget omtalte kloster, hvor munkene har lært kattene at springe, synes jeg dog er noget opreklameret, men selve klostret med sine mange statuer var interessant. Kattene sprang da lidt, men kun når de blev lokket med godbidder.

Vort fly næste dag afgik for en gang skyld ikke så tidligt, så det var en rolig afsked vi fik med søen. Sejlede ind til byen og spiste lidt tidlig frokost på Golden Kite, deres anden restaurant. Lidt vemodigt at tage afsked med Sylvester, men måske ses vi igen en dag. I øvrigt mødte vi hans kone, som også arbejder som free lance guide. Endnu en gang var det Air Mandalay som transporterede os til kysten. Indenrigslufthavne i Myanmar er lidt specielle, de er små, der er kun en runway og man er ganske tæt på alt hvad der foregår. Sikkerhedscheck findes skam, man går gennem en scanner og sender også bagagen gennem en scanner, men det virker som om det mere er fordi man nu har udstyret. Jeg sendte min vandflaske med bagagen gennem scanneren og på den anden side tog vagten flasken og rakte den til mig med et smil. I dag fik vi skulle vi så mellemlande i Mandalay på vej til Thandwe. Vi ankom ca. kl. 16.00 og blev mødt af en dame fra hotellet, Amata Resort & Spa Hotel og blev kørt ca. ½ time ad hovedvejen langs kysten til hotellet. Stort værelse med terrasse lige ud til stranden. Og der var rigtig god plads på stranden. Vandet havde næsten legemstemperatur. Det blev så til afslapning i dejlige og rolige omgivelser. Morgenmadsbuffet på hotellet, frokoster og middage på gode lokale restauranter, Two Brothers, lige overfor hotellet middag med drikkevarer, 5 personer kr. 140,-. Ngapali Kitchen, ca. 500 m. til højre når man går fra hotellet ud på vejen. Samme pris.

En speciel oplevelse var det at spise på restauranten Green Umbrella. Det var en lille restaurant direkte i sandet. Vi blev sejlet dertil og havde lige sat os og bestilt drinks da der kom flyvemyrer i utrolige mængder, de stakkels mennesker som arbejdede i det lille køkken kunne faktisk ikke rigtig se hvad de lavede. Det varede nok ca ½ time før de forsvandt. Det var et par unge mennesker som havde dette lille sted. Maden var glimrende og med drinks før maden og drikkevarer til maden, så formøblede vi, for 5 personer, kr. 190,- Vi tog på sejl-/fisketur det meste af en dag, Anbefalelsesværdigt, vi fangede en del mindre fisk, nogle påstod bådmanden var giftige men kunne spises. Vi fandt ud af at det var lige sidst på sæsonen fordi de mennesker som havde et sted hvor vi kunne grille fiskene, havde pakket sammen og var på vej væk. Hele Ngapali lukker næsten helt ned fra 01. maj til 01. oktober, der er også kun fly til Thandwe ca. 1-2 gange om ugen, i den periode og det skulle være regntid. En sjov oplevelse en dag så jeg en mand på stranden, som jeg troede var min tidligere forretningsforbindelse i Hong Kong, men tænkte så, det kan da ikke passe. Ved afrejsen fra Thandwe, var flyet forsinket og vi sad ved baren da min bekendte pludselig stod på trappen, han var så med sin familie på påskeferie i Burma. Sjovt fordi jeg tror det er mindst 5 år siden jeg mødte ham sidst, så det fik vi en del morskab ud af. Hotellet sørgede for at bringe os til lufthavnen og var i øvrigt opmærksomme på ændringer i flytider, så folk kom til lufthavnen til tiden. Ændringer i flytider forekommer tit og nogle gange bliver en flyrute ændret så der bliver en mellemlanding undervejs. Vi kom tilbage til Yangon og hotel Summit Parkview direkte udsigt til Swedagon pagoden fra værelset

Festmåltidet i Burma blev indtaget på restaurant Monsoon. En tur på det store marked hører med i oplevelsen af Rangoon. Der er virkelig masser af boder, som er baseret på lokal handel, og op ad en lille gade finder man også fisk, høns og meget andet godt. I midten er der så souvenir og smykkeforretninger, som nok i højere grad satser på turister, men bare det at se folkelivet på markedet er en oplevelse. Men også gaderne er da interessante. Vi kiggede lige ind på The Strand, som vel nok er det mest kendte hotel I Rangoon, flot og stadig noget af fortidens storhed hænger i luften og inventaret. En formiddagstur til flodens modsatte bred er en oplevelse som kan anbefales. Det er lidt problematisk, som udlænding skal du ind på et specielt billetkontor og vise pas for at få udskrevet en billet. Billetten koster så, til gengæld ca. 10 gange så meget som de lokale betaler. Menneskemylder og masser af handelsfolk på færgen, børn som sælger alt muligt, folk som sælger frugt osv. Der er virkelig stor aktivitet. Ved ankomst bliver man passet op af cykeltaxifolk, som tilbyder at køre en tur med dig. Vi gjorde det og fik en hyggelig tur på ca. 1 time, for 1 $ pr. cykeltaxi. Man skal lige være helt sikker på at have en aftale om tid og betaling på plads inden man starter. Vore cyklister påstod at vi havde kørt mere end 1 time og altså skulle betale ekstra, en lidt ærgerlig afslutning på en god oplevelse. Ved færgestedet er der en del lokale restauranter og der holder en hel række Willys Jeeps, som er lokale rutebiler, og kører når ladet er fyldt. Herfra kan man så komme mod syd og ned i

deltaområdet som blev hårdest ramt af tyfonen Nagi, og der er givetvis stadig mange som har behov for hjælp efter ødelæggelserne. Visse områder er sikkert stadig lukket for turister. Ved afrejse fra Yangon var der heldigvis storskærme i lufthavnen, for der var kongeligt bryllup i England Vi fløj med Air Asia til Bangkok, og havde bestilt transport fra lufthavnen til Hotel Swan. Destination Asia, som vi havde bestilt transporten igennem, fungerede ganske udmærket. Vi havde så lige en hel dag i Bangkok, hvor der blev shoppet en del, i Khao San Road og stormagasinet MBK. Så skulle turen jo da afsluttes med noget specielt, eftermiddagsdrinks på toppen af State Tower. Og kæmpe middagsbuffet på flodterassen på det tidligere Menam Hotel, som nu hedder Ramada. Aftenstemning i Bangkok. Finnair fra Bangkok via Helsinki til København, absolut en rigtig god forbindelse med et godt luftfartsselskab. Burma vi kommer igen! Juli 2011