FRIVILLIGCENTER HILLERØD



Relaterede dokumenter
Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm

ÅRSSKRIFT 2017 FRIVILLIGCENTER & SELVHJÆLP FAABORG-MIDTFYN

ÅRSSKRIFT 2018 FRIVILLIGCENTER & SELVHJÆLP FAABORG-MIDTFYN

Vedtægter. for. Foreningen. Frivilligcenter Helsingør

VEDTÆGTER FOR FRIVILLIGCENTER HALSNÆS. 1 Navn og hjemsted

VEDTÆGTER for Landsorganisationen Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark

VEDTÆGTER FOR FRIVILLIGCENTER HALSNÆS. 1 Navn og hjemsted

Velkommen til fælleskabet! 69 Frivilligcentre fordelt på 62 kommuner

Guldborgsund Frivilligcenters vedtægter vedtaget på generalforsamlingen d. 15. maj. 2019

VEDTÆGTER FOR FRIVILLIGCENTER NYBORG

VEDTÆGTER FOR FRIVILLIGCENTER NYBORG

Vedtægter for Frivilligcenter Nyborg

Vedtægter for foreningen Frivilligcenter Skive

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs

FRIVILLIGPOLITIK. August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november Dok. Nr

Formålsbeskrivelse og procesplan for frivilligcenter

Vedtægter SIND Ungdom

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs

Vedtægter for den selvejende institution Frivilligcenter Holstebro, Kultur & Frivillighuset

Jammerbugt Kommunes Frivilligpolitik

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

MUSLIMERNES FÆLLESRÅD

Vedtægter for Frivilligcenter Kerteminde

Vedtægter for Kvindehusforeningen i Silkeborg Gældende fra 28. februar 2012

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Vedtægter for Foreningen Frivilligcenter Aabenraa

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune

Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010

Vedtægter for foreningen Fortællere i Danmark Februar 2016 pbr

Frivilligcenter Hillerøds handleplan for 2009

GUIDE. Hvad skal der til for at stifte en

SAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune

FORSLAG TIL VEDTÆGT FOR FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGER

Vedtægter for Single Rock Café Aalborg. Vedtægter for Single Rock Café Aalborg. Foreningens navn og formål

VEDTÆGTER FOR 1 NAVN OG HJEMSTED 2 FORMÅL 3 MEDLEMMER 4 GENERALFORSAMLING

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Vedtægter for Glad Dans Viborg vedtaget på generalforsamling 21. februar 2019

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde 2019 Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

Vedtægter for Rødovre Frivilligcenter

SIND. Landsforeningen for psykisk sundhed. Vedtægter for. SIND- Hovedstadens Regionskreds

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

Vedtægter for Pårørende til personer med Spiseforstyrrelse

Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter

Vedtægter for KIU - Patientforeningen Kræft i underlivet. Omfanget af samarbejdet er beskrevet i en særskilt samarbejdsaftale.

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

Vedtægter for Landsforeningen Skolens Venner samt lokalforeninger under Skolens Venner.

1: Navn, hjemsted og virkeområde. Stk. 2: Den selvejende institutions hjemsted og virkeområde er Aabenraa Kommune. 2: Baggrund og formål

Vedtægter for. SIND-Hillerød/Allerød lokalafdeling. Side 1 af 5 sider

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave

Vedtægt for FrivilligVest

GUIDE. Bestyrelsens opgaver

FrivilligVest Der er en frivillig i os alle

1.2 Foreningens adresse er <adresse> og foreningens hjemsted er <kommune navn> Kommune.

Standardvedtægter for Bydelsmødreforeninger tilsluttet Bydelsmødrenes Landsorganisation

Kære bestyrelse Her er dagsorden til bestyrelsesmøde den 5. februar kl Afbud sendes til Hugo:

Folkeoplysningspolitik

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP

VEDTÆGTER FOR HOLBÆK CYKELSPORT

Standardvedtægter for Bydelsmødreforeninger tilsluttet Bydelsmødrenes Landsorganisation

Handlekraft og sammenhold

Vedtægter for SIND Ballerup-Furesø-Herlev lokalafdeling

Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med vedtagelsen af budget 2012 besluttet at benytte en del af Hedebo-Centret til et frivillighus.

VEDTÆGTER FOR AKTIVHUSET SELMERSBO

Forening af Frivillige Ergoterapeutstuderende (FAFE) pr. 1. februar 2012

NORDIC MARINE THINK-TANK

DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN

Strategi for FRIVILLIGCENTER HALSNÆS. Vi er noget for dem der er noget for andre

Hvem bestemmer hvad i DUAB?

Foreningen Frivillighedens Hus i Sønderborg Kommune

Varde Kommunes frivillighedspolitik.

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

Vedtægter for Foreningen. Kunstviften

GUIDE. Sådan starter I en ny forening

GUIDE Udskrevet: 2019

Vedtægter for den selvejende institution (fond) De Frivilliges Hus

2 Formål. 3 Betingelser for medlemskab

Vedtægter for: Slagelse Kulturråd

VEDTÆGTER for Nordjysk Fødevareoverskud cvr.nr

FRISES STRATEGI FOR SELVHJÆLP

Velkommen til Generalforsamling 4. marts 2008

Vedtægter for ADHD-foreningen

Folkeoplysningspolitik

Vedtægter. Landsorganisationen 4H vedtaget november 2014

Politik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune

Fjernes. Ændres til: At give kollegial sparring til

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde 2020 Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

Samarbejdsaftale

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

FrivilligCenter Lolland. Kurser Fo r å r 2012

FÆLLES OM ALBERTSLUND

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde 2017 Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

Vedtægter for. SIND-Frederiksberg. lokalafdeling

Vedtægter for foreningen SIND Pårørenderådgivning

Vedtægter for Foreningen Café Exit

Frivilligstrategi i Holbæk Kommune

Forord. På vegne af Byrådet

Nyhedsbrev til pårørende Bøge Allé

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Transkript:

FRIVILLIGCENTER HILLERØD Bestyrelsens nyhedsbrev Nr. 1 (april 2006)

Frivilligcenter Hillerød Indhold Velkommen 1 Stiftende generalforsamling i Frivilligcenter Hillerød 2 Frivilligcenter Hillerøds lokale forankring 3 Nyt fra bestyrelsen 4 Kort og godt om bestyrelsen 8 Et frivilligcenter er der ikke for sin egen skyld 10 Kontingent 2006 og medlemskab 14 Frivilligmessen 2005 15 Opslagstavlen 16 Du kan også læse nyhedsbrevet på frivilligcentrets hjemmeside, hvor du løbende kan følge med i udviklingen. Du finder vores hjemmeside på: http://www.frivilligcenter-hillerod.dk Nyhedsbrevet udarbejdes af bestyrelsen for Frivilligcenter Hillerød Redaktør på nyhedsbrevet: Inge Engel Christensen Nyhedsbrevet er trykt i 150 eksemplarer

Bestyrelsens nyhedsbrev, nr. 1 Velkommen Hillerød har fået en ny forening: Frivilligcenter Hillerød. Frivilligcenter Hillerød er en interesseorganisation for de mange foreninger, der udfører frivilligt socialt arbejde i Hillerød Kommune. Foreningsdannelsen betyder, at vi nu kan gå videre med næste fase i arbejdet hen imod etablering af et egentligt frivilligcenter i Hillerød. Efter måneders forarbejde er vi således nu endeligt kommet rigtigt på banen!! Bestyrelsens primære opgave lige nu er at udvikle frivilligcentrets fundament og derved realisere medlemsforeningernes ønske om et lokalt frivilligcenter. Bestyrelsen har smøget ærmerne op, og arbejdet er allerede godt på vej. Der er dog stadig mange sten, der skal vendes, og i de kommende måneder skal der bl.a. ansøges om økonomiske midler, de fysiske rammer skal på plads, og der skal styr på en masse praktiske detaljer. Selvom der endnu er et stykke vej til det endelige mål, er der jo allerede nu god grund til at sprede det glade budskab. Og der sker en hel masse. Vi er derfor meget glade for at kunne byde dig velkommen til første nummer af bestyrelsens nyhedsbrev, hvor vi løbende vil orientere om udviklingen. Rigtig hjerteligt velkommen!! 1

Frivilligcenter Hillerød Stiftende generalforsamling i Frivilligcenter Hillerød Den 7. februar 2006 blev der afholdt stiftende generalforsamling for foreningen Frivilligcenter Hillerød i Kedelhuset, Hillerød Viden- og Kulturpark. Der var et flot fremmøde til generalforsamlingen med rigtigt mange repræsentanter fra de lokale foreninger, der har frivilligt socialt arbejde som deres omdrejningspunkt. William Christiansen bød på vegne af arbejdsgruppen velkommen, hvorefter Maj Bechgaard (fra arbejdsgruppen) orienterede om det hidtidige arbejde. Med kyndig hånd styrede Hanne Biehl fra FriSe (Frivilligcentre og Selvhjælp i Danmark) aftenens gang, og efter livlig diskussion blandt de fremmødte nåede vi frem til endelig vedtagelse af vedtægter for Frivilligcenter Hillerød. Dermed var foreningen formelt etableret og en meget væsentlig milepæl passeret. Ved flertal blandt de fremmødte foreninger blev det besluttet at fastsætte foreningens årlige kontingent til henholdsvis 250 kr for medlemmer og 100 kr for støttemedlemmer. Efterfølgende blev der afholdt valg til foreningens bestyrelse (du kan læse mere om bestyrelsens medlemmer på side 8-9), hvorefter mødet blev afsluttet i god ro og orden. En ny forening er født!! 2

Bestyrelsens nyhedsbrev, nr. 1 Frivilligcenter Hillerøds lokale forankring For at kunne udfylde rollen som en væsentlig aktør på det frivilligt sociale område skal et frivilligcenter være lokalt forankret. Kravet om lokal forankring udgør derudover én af betingelserne for at opnå støtte fra Socialministeriets Sats-pulje. Frivilligcentrets etablering forudsætter kort sagt, at der er opbakning til ideen blandt de lokale foreninger. Fremmødet ved den stiftende generalforsamling beviste at frivilligcenterinitiativet kan bære lokalt, og den egentlige etablering af centret vil uden tvivl generere ny energi, og dermed bidrage til at endnu flere foreninger og borgere inddrages i initiativet. Deltagere ved stiftende generalforsamling Aflastningstjenesten Amalie-Galebevægelsen Amnesty International, Hillerød Dansk Handicapforbund, Hillerød Dansk Røde Kors, Hillerød Den Boligsociale Fond Den Boligsociale Fonds Frivillige Foreningen Af Psykiatribrugere Flygtninge Netværket i Hillerød Hillerød Kvindecenter Hillerød-Lænken Klaverfabrikkens Frivillige Kirkens Korshær i Hillerød Landsforeningen for Marfan syndrom Nyreforeningen Seniormotion, Gørløse SIND, Hillerød Skævinge Lydavis Skævinge Pensionistforening Tirsdagsklubben Ældre hjælper Ældre Derudover har flere foreninger tilkendegivet interesse for initiativet, bl.a. Diabetesforeningen, Gigtramtes Interessegruppe, Hillerød Handicap Idrætsforening, Hillerød Ny Handicapgruppe, HjerneSagen, Sprogcafeen, Styrk din Krop og Venskabsforeningen Falonga. 3

Frivilligcenter Hillerød Nyt fra bestyrelsen Bestyrelsen afholdt sit første møde d. 20. februar, hvor den fremtidige strategi blev diskuteret og opgaver fordelt mellem bestyrelsens medlemmer. Derudover konstituerede bestyrelsen sig med formand, næstformand og kasserer. Siden da er der afholdt en række møder, hvor diskussionerne bl.a. har omhandlet Frivilligcenter Hillerøds mission, vision og værdigrundlag, og arbejdet på udformning af ansøgning til Socialministeriets Sats-pulje om økonomisk støtte til det kommende frivilligcenters drift. Dialog med Hillerød Kommune Etableringen af frivilligcentret sker i samarbejde med Hillerød Kommune, og bestyrelsen har på et møde med politiske og administrative repræsentanter fra kommunen netop forelagt og diskuteret visioner og strategier for centret. Der er fastlagt et nyt møde i begyndelsen af maj, og i den mellemliggende tid arbejdes der videre med opstilling af de konkrete rammer for centret og med ansøgningen til Socialministeriet. Mission, Vision og Værdigrundlag Bestyrelsen har formuleret følgende ang. frivilligcentrets mission, vision og værdigrundlag: Frivilligcentrets mission er at fremme og formidle kontakten til og mellem frivillige sociale foreninger, grupper og borgere i Hillerød kommune, for at styrke og udvikle det frivillige sociale arbejde samt det sociale og kulturelle samvær i kommunen. Frivilligcentrets vision er at udbrede kendskabet til Frivilligcenter Hillerøds mission for dermed at blive det naturlige omdrejningspunkt for understøttelse og videreudvikling af det frivillige sociale arbejde, som foregår i lokalområdet. Frivilligcenter Hillerød har en central rolle i forhold til at 4

Bestyrelsens nyhedsbrev, nr. 1 udvikle, informere og på alle måder inspirere, hjælpe og støtte de frivillige foreninger, grupper og borgere til at fremme den frivillige indsats. Frivilligcentrets baserer sit virke på følgende værdier Vi anerkender og respekterer ethvert menneske som ressourcefyldt og kompetent. Vi møder ethvert menneske med åbenhed og respekt. Vi arbejder loyalt og respektfuldt for at skaffe de bedst mulige vilkår for alle medlemmer og borgere. Vi anser deltagelse i frivilligt socialt arbejde for en væsentlig kilde til aktivt medborgerskab og demokratisk deltagelse. Strategi for 2006 Bestyrelsens strategi har som mål at få etableret Frivilligcenter Hillerød inden udgangen af august 2006 med ansættelse af en centerleder. Etableringen skal ske i tæt samarbejde med Hillerød kommune vedr. dele af de økonomiske forhold, der er en forudsætning for yderligere tilskud fra Socialministeriet. Der skal endvidere være tæt samarbejde med kommunen vedr. de fysiske forhold omkring centrets indretning og placering. Dette arbejde skal resultere i en konkret samarbejdsaftale mellem Frivilligcenter Hillerød og Hillerød Kommune. Samarbejdsaftalen skal eventuelt kunne rumme mulighed for etablering af en cafe i de tildelte lokaler. Bestyrelsen i Frivilligcenter Hillerød påbegynder arbejdet med opfyldelse af centrets mission og vision, og dette skal straks efter ansættelse af centerlederen udvikles og intensiveres. Målsætninger i 2006 Bestyrelsen har fastsat følgende konkrete mål for 2006: Strategiske mål: Udarbejde beskrivelse af behov for centrets indretning og fysiske rammer. 5

Frivilligcenter Hillerød Udarbejde samarbejdsaftale mellem Hillerød Kommune og Frivilligcenter Hillerød med henblik på sikring af centrets fremtidige drift. Udarbejde Ansøgning B med budget til Socialministeriet. Organisatoriske mål: Afklare den fremtidige centerleders opgaver, ansvar og kompetencer, hvilket munder ud i en konkret stillingsbeskrivelse. Udarbejde ansættelsesprocedure og kontrakt for centerlederen. Kvalitetsmål: Udarbejde PR strategi med henblik på sikring af optimal information om centrets udvikling til medlemmer og samarbejdspartnere. Herunder vil der bl.a. blive udarbejdet nyhedsbreve, oprettet en hjemmeside, og tilrettelagt temadage og/eller informationsarrangementer. De konkrete målsætninger for 2006 skal samlet bidrage til etablering af Frivilligcenter Hillerød. Til de enkelte målsætninger udarbejdes konkrete handleplaner med angivelse af realistiske tidsfrister. Bestyrelsen i Frivilligcenter Hillerød og den kommende centerleder har et fælles ansvar for gennemførelsen af strategi 2006. Hillerød Kommune bidrager på udvalgte områder til gennemførelse af strategi 2006. 6

Bestyrelsens nyhedsbrev, nr. 1 Invitation til film- og debataften HVEM TAGER ANSVARET? - en film om social omsorg og velfærd i Danmark - Filmen tager fat på det vi danskere længe har taget for givet: Den sociale velfærd, og rejser bl.a. spørgsmål som Hvem skal og kan påtage sig opgaverne? Hvilke rammer skal der sættes?, og hvordan spiller vi bedst muligt sammen? Filmen er produceret af Lars Feldballe Petersen/Film & TV-Compagniet. og varer 52 minutter. Kulturværkstedet, lokale 0.2 Hillerød Viden- og Kulturpark (bag Hillerød bibliotek) Torsdag, d. 18. maj, kl. 19.00 Der vil blive serveret kaffe/the og kage Hjemmesiden er etableret!! Kig ind på http://www.frivilligcenter-hillerod.dk og læs mere om Frivilligcenter Hillerød Du kan nu også kontakte os på e-mail: info@frivilligcenter-hillerod.dk 7

Frivilligcenter Hillerød Kort og godt om bestyrelsen Leif Jørgensen (formand) Amalie-Galebevægelsen Jeg er 69 år, og har i mange år arbejdet frivilligt for socialt udstødte medborgere. Lokalt har jeg bl.a. været med i en række sociale aktiviteter i foreningen Hvalen, Østfestihvalen i Hillerød Øst m.v. Derudover har jeg bl.a. deltaget i den praktiske opbygning af Netværkstedet Thorvaldsen på Frederiksberg og har deltaget i den socialpolitiske debat til forbedring af forholdene for socialt udstødte. I Galebevægelsen arbejder jeg nu mest med kontakt/støtte, praktisk hjælp, og bisidder-opgaver. William Christiansen (næstformand) Flygtninge Netværket i Hillerød Jeg er 58 år og har hele mit voksne liv boet i Hillerød kommune. Jeg har beskæftiget mig med såvel kultur- som foreningsarbejde, idet jeg i en længere årrække deltog i bestyrelsesarbejdet i Hillerød Kommunale Musikskole. Herefter var jeg med til at starte Flygtninge Netværket i Hillerød, hvor jeg stadig er aktiv. Det er via dette arbejde, at jeg nu også er næstformand i bestyrelsen i Frivilligcenter Hillerød. Jeg er vicepolitiinspektør i en af Rigspolitiets centrale afdelinger, hvor jeg beskæftiger mig med organisationsudvikling. 8 Fin O. Jørgensen (kasserer) Den Boligsociale Fonds Frivillige Jeg er 62 år gammel, og har arbejdet med socialt arbejde i 40 år (efter uddannelse som maskinarbejder). Jeg startede i 1965 på Kofoed Skole, og blev faglærer i 1968 på skolens revalideringsafdeling. Samtidigt læste jeg til pædagog. Jeg blev siden forstander på Holger Nielsens Ungdomsbolig (1974), og tiltrådte som Inspektør for Frederiksborg Amts Forsorgshjem i Hillerød (1977) indtil jeg fratrådte til pension i 2005. I alle årene har jeg haft et samarbejde med private sociale organisationer.

Bestyrelsens nyhedsbrev, nr. 1 Ingrid Nygaard (bestyrelsesmedlem) Foreningen Af Psykiatribrugere (FAP) Jeg er 49 år gammel, og arbejder med kontorarbejde. Jeg er bestyrelsesmedlem i FAP, og har derudover erfaring fra forskelligt fagligt og politisk arbejde, samt beboerforeningsarbejde og forældre-arbejde. Ole Hagman (suppleant) SIND, Hillerød Jeg er 53 år, og far til 2 børn på 16 og 21 år. Jeg blev efter alvorlig psykisk sygdom tilkendt førtidspension i 1991. Jeg har siden været aktiv i SIND, og mit frivillige arbejde her har givet mig et fast ståsted, der har haft stor betydning for min udfoldelse i det normale samfund. Dette har bl.a. betydet, at jeg i 2000 havde mod på at starte på universitetet, hvor jeg studerer folkesundhedsvidenskab. Jeg er medlem af SINDs hovedbestyrelse, formand for SIND-huset i Hillerød, og er nyvalgt til Hillerød Handicapråd og det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR). Niels Lidegaard (intern revisor) Ældre hjælper Ældre Jeg er 78 år gammel, og født og opvokset ved Graasten. Jeg arbejdede først i landbrug, dernæst med regnskaber for landmænd, derefter med skatteligning og til sidst deltids som medhjælp på mejeri. I min pensionisttilværelse har jeg været engageret i foreningsarbejde, bl.a. i Pensionistforeningen og derigennem også i Ældremobiliseringens arbejde. 9

Frivilligcenter Hillerød Et frivilligcenter er der ikke for sin egen skyld, men for foreningslivet Frivilligcentrets ypperste formål er at samle foreningslivet, så vi i fællesskab kan søge indflydelse på den lokale frivilligpolitik og de beslutninger, der vedrører foreningerne. Ser man på aktiviteterne i allerede eksisterende frivilligcentre synes mulighederne nærmest uendelige. Er du stadig i tvivl om hvad man kan bruge et frivilligcenter til? Så læs lidt om mulighederne her. Mange foreninger klarer sig egentlig fint på egen hånd - det vidner de mange flotte aktiviteter og projekter, der stables på benene, om. Men samtidig byder frivilligt socialt arbejde også på en mængde udfordringer, som det kan være svært at tackle på egen hånd. Og af og til kan det frivillige arbejde føles som et sejt træk, når man står ansigt til ansigt med udfordringer i form af manglende hænder eller mangler hjælp til at komme fra tanke til handling. Det er altid godt at få inspiration udefra, og at få mulighed for sparring og praktisk hjælp til at realisere de gode ideer. Frivilligcenter Hillerød har masser af gode tilbud til foreninger og borgere, der allerede er eller ønsker at blive aktive på det frivilligt sociale område, der bl.a. omfatter støtte- og venskabsforeninger, ældreforeninger, patientog handicapforeninger, samt en lang række andre foreninger og grupper. Frivilligcentrets tilbyder f.eks.: Praktisk hjælp 10 Frivilligcentret vil kunne tilbyde medlemsforeningerne praktisk hjælp på en række områder, f.eks. med lokale-udlån og ved at stille PC, printer- og kopieringsfaciliteter til rådighed. Centrets ansatte kan også yde praktisk hjælp ved udarbejdelse af informationsbrochurer, invitationer og andet skriftligt materiale.

Bestyrelsens nyhedsbrev, nr. 1 Faglig sparring og hjælp Frivilligcentret tilbyder mulighed for faglig sparring, bl.a. i forbindelse med udformning af ansøgninger til fonde og puljer, oplysning om lokaler, støttemuligheder, frivilligpleje, m.m. Netværksdannelse Frivilligcentret skaber mulighed for netværksdannelse på tværs af foreninger, og tilbyder et forum, hvor alle mulige typer af foreninger kan mødes. Kurser og seminarer I frivilligcentrets regi vil det være muligt at arrangere fælles kurser for frivillige og brugere i de mange medlemsforeninger. Selvom foreninger har forskellige fokusområder, byder det frivillige arbejde ofte på fælles udfordringer - uanset målgruppen. Frivilligcentret vil også kunne hjælpe til med at arrangere fælles foredragsaftener, temadage eller udflugter ved at samle foreninger med begrænsede ressourcer og hjælpe med det praktiske. Synlighed Frivilligcentret kan hjælpe foreningerne med at komme på landkortet. Det sker ved fælles arrangementer (f.eks. frivilligmesse eller åbent-hus dage), ved udgivelse af et frivilligblad, links på hjemmesiden, udarbejdelse af en foreningsvejviser, afholdelse af arrangementer, hvor kommunens borgere kan deltage, eller ved fysisk synliggørelse på centrets hylder med foreningspjecer og på opslagstavlerne. Hjælp til nye projekter Frivilligcentret tilbyder sig som projekt-vugge, og giver mulighed for sparring og vidensdeling. Etablerede foreninger kan få råd og vejledning i forbindelse med opstart af nye projekter, og vordende foreninger og grupper kan få hjælp til at komme godt i gang. Frivilligcentret vil også gøre en aktiv indsats for at udvikle og støtte selvhjælpsgrupper. 11

Frivilligcenter Hillerød Vidensbank om frivilligt arbejde Frivilligcentret fungerer som en fælles vidensbank for frivillige, foreninger og enkeltpersoner. Har du brug for at vide, hvor du skal henvende dig med en konkret forespørgsel, vil frivilligcentret kunne guide dig videre. Vidensbanken vil også gøre det muligt at dele individuelle foreningers erfaringer. Brug for nye frivillige? Via frivilligcentret kan foreningerne finde nye frivillige, og nye frivillige kan finde foreningerne. Dialog med andre aktører I forholdet til eksterne aktører kan man som forening ofte føle sig svagt stillet. Frivilligcentret skaber fundamentet og muligheden for at lokale foreninger kan finde fælles fodslag, og så og sige præsentere en fælles front i forhold til andre instanser, og via frivilligcentret kan foreninger tale med én stemme, når det er nødvendigt. Skærpet profil på det frivillige arbejde Foreningernes frivillige lægger utroligt mange timer i det frivillige arbejde, og den frivillige indsats spiller en markant rolle - både på det nære menneskelige plan, men også på et bredere, samfundsmæssigt plan. Denne væsentlige rolle til trods, er frivilligt arbejde fortsat omgærdet af fordomme om hattedamer og deslige. Frivilligcentret vil arbejde aktivt for at højne profilen på det frivillige arbejde, der udføres af de enkelte foreninger. Det lokale udgangspunkt Frivilligcenter Hillerød er lokalt forankret. Det betyder at det, i modsætning til f.eks. landsorganisationer, har fokus på de lokale behov og den lokale udvikling. Løbende dialog med lokale foreninger og politikere gør samspillet lettere for alle parter. 12

Bestyrelsens nyhedsbrev, nr. 1 Mulighederne i frivilligcenter-initiativet er mange - og de her nævnte områder er endda blot nogle af dem. Der er forskel på foreninger. Nogle er veletablerede med veludviklede organisationer, andre er mere flydende. Derfor er der også stor forskel på de enkelte foreningers behov og ønsker. Men der er også fællespunkter! Ønsket om at fremme vores hjertesager og ønsket om at lave gode, konstruktive og vedkommende aktiviteter for målgruppen. Frivilligcenter Hillerøds formål er at hjælpe foreningerne til at realisere disse ønsker. Vær med til at præge udviklingen - sammen står vi stærkere!! Kort om FriSe Frivilligcenter Hillerød er medlem af landsorganisationen FriSe, hvis vision er at der over hele landet etableres lokale platforme for udvikling af frivilligt socialt arbejde. Disse støtter og udvikler menneskelige netværk, selvhjælpsgrupper, og andre initiativer på det frivillige sociale område. FriSe er repræsenteret i en række centrale organer på det frivillige sociale område, og påvirker i høj grad debatten om frivilligt socialt arbejde. FriSe står også bag en række spændende nye initiativer, f.eks. web-portalerne FrivilligJob.dk og Selvhjaelp.dk Du kan læse mere på hjemmesiden: http://www.frise.dk Besøg også: http://www.frivilligjob.dk http://www.selvhjaelp.dk 13

Frivilligcenter Hillerød Kontingent 2006 og medlemskab På den stiftende generalforsamling blev det besluttet at fastsætte et årligt kontingent for medlemskab af Frivilligcenter Hillerød på henholdsvis 250 kr for medlemmer og 100 kr for støttemedlemmer. Bestyrelsen har dog besluttet at kontingentet for 2006 halveres, idet det skønnes at medlemmer ikke vil kunne få fuldt udbytte af medlemskabet før centret reelt er etableret. Kontingentsatser for 2006 er således: Medlemmer (foreninger/grupper): 125 kr Støttemedlemmer: 50 kr Beløbet kan indbetales til Frivilligcenter Hillerød: Nordea Bank, reg.nr.: 2276 konto nr.: 4376-324-430 Husk at angive tydeligt navn, så vi kan registrere indbetalingen korrekt. Hvem kan blive medlem? Jf. Frivilligcenter Hillerøds vedtægter kan følgende optages Som medlemmer: Foreninger, grupper, m.fl., der støtter foreningens formål og har hjemsted i Hillerød Kommune. Som støttemedlemmer: Alle, f.eks. enkeltpersoner, foreninger og virksomheder. Du kan læse Frivilligcenter Hillerøds vedtægter på http://www.frivilligcenter-hillerod.dk 14

Bestyrelsens nyhedsbrev, nr. 1 Frivilligmessen 2005 Frivilligcenter-initiativet baserer sig bl.a. på det samarbejde, der opstod på tværs af foreningerne i forbindelse med Frivilligmessen i september 2005. Messen blev afholdt i Truckhallen, og repræsentanter for mange af de lokale foreninger var mødt frem for at oplyse om foreningernes arbejde, aktiviteter og mærkesager. Samtidig var det en rigtig god og inspirerende dag, der gav foreningerne mulighed for at lære hinanden at kende og dermed for at skabe netværk på tværs. Messen i glimt 15

Frivilligcenter Hillerød Opslagstavlen Logo konkurrence Frivilligcenter Hillerød mangler et logo!! Og vi har brug for DIN hjælp. Fat pennen og send os dit forslag senest d. 1. juni 2006. Bestyrelsen udvælger dernæst et logo blandt de indkomne forslag. Vinder-forslaget præmieres med en stor æske chokolade. Forslag kan sendes pr. post til: Frivilligcenter Hillerøds bestyrelse, v. Leif Jørgensen, Østervang 68, 3400 Hillerød. Vi modtager også gerne dit forslag pr. e-mail på: info@frivilligcenter-hillerod.dk Har du en god ide?? En grundsten i Frivilligcenter Hillerøds virke er at fungere som projektvugge, og at være med til at løbe nye projekter i gang. Går du med ideer til nye projekter, vil vi gerne høre fra dig! Eller har du måske forslag til et kursuseller seminaremne? Så kontakt os på: info@frivilligcenter-hillerod.dk 16

Bestyrelsens nyhedsbrev, nr. 1 Frivilligcenter Hillerød ønsker at bidrage til at skabe en bedre kontakt mellem de enkelte foreninger. Har din forening et arrangement eller en ny aktivitet, som I har lyst til at fortælle andre om, hjælper vi gerne med at udbrede kendskabet til denne via nyhedsbrevet og/eller via frivilligcentrets hjemmeside. Deadline for indlæg til næste nummer af nyhedsbrevet er d. 20. maj 2006 Kontakt os på: info@frivilligcenter-hillerod.dk Eller pr. post: Frivilligcenter Hillerøds bestyrelse, v. Leif Jørgensen, Østervang 68, 3400 Hillerød.