turen går til vietnam Af Niels Fink Ebbesen 6. udgave
OVERSIGTSKORT N Vietnam 0 80 60 240 320 400 km MYANMAR (BURMA) Lai Lao Cai Chau Sa Pa Nui Hoang Lien Fan Si Pan Muong (3.43 m) Lay Det nordlige vietnam Mekong Dien Bien Phu LAOS Den Sorte Flod Son La 6 2 Den Røde Flod Ha Giang 7 3 Thai Nguyen Hanoi Hanoi Hoa Binh Ninh Binh Thanh Hoa Cao Bang Lang Son Bac Ninh 5 8 Hai Phong Nam Dinh Ha Long- Bugten Vinh Bac Bo (Tonkin-Bugten) Rundt om Hanoi KINA Vinh Vientiane Truong Son Dong Hoi 9 Khe Sanh Det Centrale vietnam Dong Ha Hue (De Lange Bjerge) THAILAND Da Nang Hoi An Ngoc Lien (2.598 m) Kon Tum Quang Ngai Mekong Bangkok Thailand- Bugten CAMBODIA Phnom Penh Chau Doc Cao Lanh Ha Tien Long Sa Dec Xuyen Phu Quoc 80 Rach Gia Can Tho Mekong og Phu Quoc Ho Chi minh city Tay Ninh Mekong Soc Trang Bac Lieu 4 20 Pleiku 4 Buon Ma Thuot Da Lat Phan Thiet 22 Ho Chi Minh City (Saigon/Cho Lon) My Tho Mekong Tra Vinh 9 26 Lang Bien (.93 m) Qu Nhon Nha Trang Phan Rang Kysten og højlandet i Det sydlige vietnam Sydkinesiske Hav UBQ Con Dao
INDHOLD O... O.. O.. O.. O.. O.. O.. O.. O Grøn te og gæstfrihed 5 Bag om Vietnam Vietnam i dag 6 Seje kvinder og børn med ansvar 8 Religiøst supermarked 0 Kulturen bobler 2 Du er blevet federe 4 Under hvert gummitræ ligger en grav 6 Vigtige årstal 8 En forfærdelig sød fyr 20 Naturen på spil 22 Hanoi 25 Rundt om Hanoi 49 Det nordlige Vietnam 6 Det centrale Vietnam 73 Kysten og højlandet i det sydlige Vietnam 97 Ho Chi Minh City Mekong og Phu Quoc 27 Praktiske oplysninger 37 Sådan forbereder du dig 37, Rejse og ankomst 40, Sådan kommer du rundt 40, Sådan klarer du dig 42, Hvis uheldet er ude 44, Lokale forhold 46, Årets gang 47, Hvor vil du bo? 47, Hvor vil du spise? 48, Shopping 48, Om aftenen og natten 48, Særligt interessant for... 49, Hvad vil du lave? 49 AKTIV FERIE 50 MINIParlør 52 Spisekortet 54 Symboler i bogen 56 Register 58 Indenrigsruter fly 6 Kort over Hanoi 62
Grøn te og gæstfrihed I DAGENS ANLEDNING er de store lerkrukker med gærede sojabønner erstattet af borde og bænke og tv et stillet op på gårdspladsen, så gæsterne kan se musikvideoer, mens de sætter fad efter fad af husets gode mad til livs. Alle har travlt med at mæske sig og ænser knap bruden, der er sminket til ukendelighed. I det gamle hus med de tre brede døre er alteret for forfædrene pyntet med offergaver, betelblade, arecanødder, lotusfrø, te og risbrændevin. Brudeparret samler hænderne i bøn: Velsign vores ægteskab, helst med en dreng. Kort efter bryder selskabet op og går med brudeparret i spidsen gennem de smalle gyder. Hundene gør, og selv brudens parfume overdøves af lugten fra ko- og bøffelkasser. Selskabet er på vej til brudens nye hjem, for de nygifte skal bo hos brudgommens forældre. I morgen skal bruden atter besøge mor, så familien kan sikre sig, at bryllupsnatten er gået, som den skal. I den nærliggende storby holder luksusbiler i kø foran en café, hvor unge forretningsfolk i slips og karrierekvinder i stilethæle lufter deres iphones og bærbare computere. Ingen ænser kvinden i orange arbejdstøj, der fejer gaden pinligt ren, eller bemærker den gamle, pukkelryggede kone, der kommer Solstrålebroen (> 27) er en romantisk baggrund for bryllupsbilledet. trækkende med en hel købmandsbutik på cyklen. Vietnam er et land med over 50 forskellige etniske grupper, traditionsbundne landsbyer og livlige storbyer, hvor afstanden mellem rig og fattig bliver større og større. Men også et land med palmeklædte sandstrande og frugtbare floddeltaer, vild urskov og uvejsomme bjergegne. Vietnam har nok til mange rejser, og man har aldrig tid nok. Men det er en god idé ikke at forhaste sig, for hverken Vietnam eller vietnamesere giver alt fra sig på en gang. Alle, der besøger en familie, bliver budt velkommen med en kop grøn te. Det gælder både høj og lav, for den vietnamesiske gæstfrihed og høflighed er berømt. Man møder den alle vegne, men især når man træder uden for turistområderne, slår et smut ned ad en sidegade eller begiver sig blot nogle få hundrede meter væk fra alfarvej. Da gæsterne forlader landsbybrylluppet, skænker husets bedstemor risbrændevin i en tekop og citerer en gammel forfatter: Et glas til afsked minder os om denne dag; På denne dag til næste år et glædens glas os venter. Alle kender versenes 200 år gamle ophavsmand, for mellem motorcykler og mobiltelefoner løber traditionen som en konstant og meget stærk understrøm selv hos storbyernes energiske unge iværksættere. O > Indhold 5
Tekstilindustri og turisme er store erhverv. Her mødes de i Hanois gamle bydel. Vietnam i dag MOTORCYKLEN er om noget symbol på den økonomiske fremgang, som Vietnam har oplevet i de sidste 20-30 år. Men de godt 34 mio. motorcykler næsten to pr. familie er mere end et transportmiddel. De er også symbol på frihed og mobilitet. Den enkelte har langt større råderum end nogensinde før, men friheden er ikke en politisk frihed med demokrati og flerpartisystem, for kommunistpartiet har i snart 70 år siddet Lamborghini i Hanois gader, for nogle få har nydt mere godt end de fleste andre af det økonomiske mirakel. Hvordan fortaber sig tit i tågerne, men uden de helt rigtige forbindelser og passende mængder af smørelse var det næppe gået. Til forskel fra tidligere tales der dog ikke længere kun om den slags i krogene. Den større frihed har gjort det muligt for vietnamesisk presse at skrive mere og mere åbent Selv om industri og serviceerhverv er hurtigt på vej frem, er to tredjedele af vietnameserne stadig beskæftigede i landbrug og fiskeri. alene på magten. Men kun et fåtal ønsker sig noget andet, for partiet har i den grad leveret varen: Først selvstændighed, skoler og hospitaler for alle, og fra midten af 980 erne en hastigt voksende levestandard, international anerkendelse og en vis kontrol med den buldrende comboykapitalisme, så der også tages sociale hensyn. KORRUPTION OG ULIGHED I dag bliver man ikke overrasket over at se en skinnede sort Bentley eller en citrongul om såvel korruption som magtmisbrug, og i hælene på afsløringerne er myndighederne begyndt at skride betydeligt hårdere ind. Men Vietnams placering som nr. 2 på Transparency Internationals korruptionsindeks er stadig ikke imponerende (Danmark er til sammenligning nr. 2). Mens det lille mindretal af nyrige vietnamesere i byerne har godt gang i forbrugsfesten, ser det anderledes ud i den anden ende. De fattige på landet tjener godt 00 kr. om måneden, mens mindstelønnen for 6 > Indhold
Selvom landbefolkningen er fattig, har hver fjerde vietnameser motorcykel. Hvert år øges antallet med over 2 mio. en industriarbejder er knap 600 kr. Det er ikke nok til en Bentley, men den økonomiske vækst har alligevel givet et løft til alle og gjort Vietnam til et såkaldt mellemindkomstland. STORE UDFORDRINGER Selv om industri og serviceerhverv er hurtigt på vej frem, er to tredjedele af vietnameserne stadig beskæftigede i landbrug og fiskeri, og kun 30% af befolkningen bor i større byer. Men skal væksten fortsat ligge på de 7 % om året, som kommunistpartiet har som mål, skal der endnu flere omstillinger til. Regeringen har sat sig som mål at øge produktiviteten med 50% over de næste ti år. Det bliver ikke nogen nem opgave og er blandt andet ensbetydende med et ideologisk opgør med nogle af de store statsejede virksomheder, der hvert år kommer ud med røde tal på bundlinjen. Selv om viljen er der, er det lettere sagt end gjort. Faldende vækstrater og en langsommere udvikling af velfærd og velstand kan blive en større trussel mod kommunistpartiet end en systemkritisk blogger i ny og næ. Går det godt, bliver der til gengæld næppe færre motorcykler eller mindre frihed. O Fakta om Vietnam Officielt navn: Den Socialistiske Republik Vietnam. Areal: 33.4 km 2. Indbyggertal: 89+ mio. Klima: Tropisk monsunklima. Hovedstad: Hanoi (ca. 6,5 mio.). Største by: Ho Chi Minh City (ca. 7,2 mio.). Styreform: Socialistisk republik. Kommunistpartiet eneste tilladte parti. Økonomisk vækst: Ca. 6 % pr. år. Bruttonationalprodukt: Ca. 60 USD pr. indb. (Danmark: 67.527 USD). Befolkning: 54 etniske grupper. Vietnamesere (kinh) udgør 86 % af befolkningen. Forventet levealder: Mænd 70, kv. 75. Befolkningstilvækst: Ca., % pr. år. Indb. under fattigdomsgrænsen: 0 %. Analfabetisme: 94 % af befolkningen over 5 år kan læse. Religion: Forfædredyrkelse, mange buddhister og knap 7 % katolikker. Sprog: Vietnamesisk. Møntfod: Vietnamesiske dong (VND). Tidsforskel: 6 t. (sommertid 5 t.). > Indhold 7
Befolkning og samfund Seje kvinder og børn med ansvar KLOKKEN ER, og vejen er spærret af børn på vej hjem fra skole. En dreng i hvid skjorte, blå bukser og med et rødt pionertørklæde om halsen spurter af sted på en rusten damecykel, mens de ranke piger i kridhvide ao dai (> 30) holder mere på værdigheden. De fleste vietnamesiske børn har det bedre end børn i mange andre udviklingslande. Børnearbejde er fx sjældent, og Vietnam var det første land i Asien og det andet i verden der underskrev FN s børnekonvention. Fra starten prioriterede kommunistpartiet sundhed og uddannelse. Vaccination af børn blev sat i system, og det meste af befolkningen lærte at læse, skrive og regne. I dag går over 90% af alle børn mindst fem år i skole. Til gengæld er der mangel på lokaler: Halvdelen af eleverne får undervisning fra kl. 7 og frem til frokost, mens resten møder om eftermiddagen. I en klasse er der tit 30-40 elever eller flere, og uddannelsessystemet har ikke forandret sig meget i de sidste 40-50 år, så det meste af tiden står den på udenadslære. Samtidig er det nærmest almindeligt, at de dårligt lønnede skolelærere tager sig uofficiel betaling for at gøre lidt mere for en elev eller for ekstra undervisning. BLODETS BÅND Flere og flere børn får mere tid til lektierne og tid til at være børn, end da deres forældre var på samme alder dengang legetøj var noget, man drømte om eller selv lavede. Men børn lærer stadig at hjælpe til i familien, med landbruget og husholdningen og med at passe mindre søskende. Og lærer det så tidligt, at det som voksen bliver noget, man bare gør, uanset hvor sur en pligt det også kan være. Det gør næppe vietnamesiske familier mere lykkelige end andre, men til gengæld sikrer det den sociale kontrakt: Børn er forældrenes sikkerhed i alderdommen, deres pension og sygeforsikring. Den traditionelle familie, hvor tre generationer bedsteforældre, forældre og børn bor sammen, er stadig det mest almindelige. Men mange i byerne har i dag egen indtægt og er ikke længere afhængige af familiens hjælp, så der bliver flere og flere hjem med kun to generationer under samme tag. Verden ændrer sig så hurtigt, at de fleste knap kan følge med, men traditionerne holdes stadig i hævd. Der er ganske vist flere skilsmisser og mere sex før ægteskabet end før, og ganske vist gifter næsten alle sig i dag med en person, de selv har valgt. Men hvis man skal vælge, vil kun de færreste trodse familien. ERHVERVSAKTIVE KVINDER I den konfucianske tradition bliver drenge og især den ældste søn nærmest forgudet. Alligevel er der i dag næsten lige så mange erhvervsaktive kvinder som mænd, og halvdelen af de studerende i gymnasiet og på de kortere videregående uddannelser er kvinder. Små som store poserer gerne for fotografen. Men det er høfligst at spørge om lov. 8 > Indhold
Det skyldes bl.a. kommunistpartiets fokus på lighed mellem kønnene. Men som så mange andre gange er principper og lovgivning én ting, noget andet er, hvad man kan gennemføre i praksis: På landet arbejder voksne kvinder stadig i gennemsnit seks timer mere hver dag og sover to timer mindre end mænd. Markedsøkonomien har givet mange kvinder succes i forretningslivet, men de havde også de bedste forudsætninger, for i det traditionelle samfund var det kvinderne, der tog sig af handel den slags gav en rigtig mand sig ikke af med. MINDERNE NÆGTER AT DØ At kvinder ikke er vant til at sidde med hænderne i skødet og vente på, at manden kommer hjem med lønningsposen, skyldes også deres aktive rolle under krigene (> 6), hvor de enten var i direkte kamp, leverede forsyninger til fronten eller ganske enkelt i mange år var ene om at være familiens overhoved. Over 30 år med krig har sat sig tragiske spor i de fleste familier, og for mange, som fx forfatteren Duong Thu Huong (> 3), nægter minderne at dø. Men det er sjældent til diskussion, om krigene også var prisen værd. Officielt var de det naturligvis, men det er ikke almindeligt at lufte følelser i fuld offentlighed i Vietnam, så derfor er de sjældent et samtaleemne. Samtidig er over 60% af befolkningen født efter 975 og derfor for olie, ris og kaffe Vietnam er verdens næststørste eksportør af ris og den næststørste producent af kaffe (,3 mio. tons i 20). Landbrugets bidrag til nationens BNP (20 %) er faldende, mens industriens andel er steget til 40%. Olieeksport indbringer i dag mere end eksporten af ris. 20% af alle jobs er skabt gennem udenlandske investeringer, og tekstilindustrien står for knap 30% af eksporten. Andre vigtige eksportvarer er fisk, fodtøj og møbler. Turisme bliver også en vigtig indtægtskilde: I 993 besøgte 250.000 turister Vietnam, men i 20 var tallet 3,7 mio. og steget med 7 % i forhold til året før. Turistindustrien står i dag for 4% af alle jobs. unge til selv at huske perioden. Krigene har haft en vis betydning for forholdet mellem nord og syd, men Vietnams deling i 954 (> 6) var påtvunget udefra, og kulturforskellene er af langt ældre dato (> ). I dag er det ikke her, risikoen for konflikter i det vietnamesiske samfund skal findes, men snarere i det voksende gab mellem land og by, mellem fattig og rig og mellem tradition og modernitet. O Marmorbjergene syd for Da Nang (> 87) e r et populært lokalt udflugtsmål.