- Fra ord til handling. Implementering af Faxe Kommunes planstrategi

Relaterede dokumenter
Handlingsplan. Faxe Kommunes Sundhedspolitik

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Sundhedsstrategi for Slagelse Kommune

SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Fredericia Byråds UDDANNELSESPOLITIK. Foto: IBC. Foto: IBC. Foto: Fredericia Kommune. Foto: Maskinmesterskolen/Dorthe F. Hansen

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

BilagSSU_141201_pkt Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte

2018 UDDANNELSES POLITIK

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed del 1

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget

Ringsted hjertet ligger i midten

SOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

Forord. Borgmester Torben Hansen

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

Vejen Byråd Politikområder

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Strategiplan for Samarbejde om uddannelse

SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK. Qeqqata Kommunia, 2018

Fælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs

Børn og Unge i Furesø Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

Sunde fællesskaber og sammenhæng Børn og unge deltager aktivt i sunde fællesskaber - Derfor vil vi skabe sammenhæng og helhed i børns og unges liv

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

Psykiatri- og misbrugspolitik

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Temaplan for psykisk sundhed

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Handicap politik [Indsæt billede]

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

Sundhedspolitik. sunde borgere i alle aldre

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Tværgående Sundhedspolitik

Indledning Læsevejledning

Børne- og Ungepolitik

Under kerneopgaven Fællesskab er der tre politiske målsætninger beskrevet som tre tværgående temaer:

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forord. Læsevejledning

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Strategi. for Psykiatri- og Handicapområdet TILLID, DIALOG OG ANSVARLIGHED

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

Sund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Psykiatri- og misbrugspolitik

VISION. Ringsted - midt i mulighederne

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Udkast til Sundhedspolitik

VISION. Ringsted - midt i mulighederne

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Børne- og Ungepolitik

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Godkendt i Byrådet d

Børne- og Ungepolitik

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Sammen om sundhed

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014

Transkript:

- Fra ord til handling Implementering af Faxe Kommunes planstrategi

Indledning I marts 2012 udgav Faxe Kommune byrådets Planstrategi for årene 2012-15, som er beskrivelsen af byrådets vision for kommunens udvikling i de kommende år. Planstrategien er et dokument der sætter rammen for det arbejde, kommunens ansatte udfører hver eneste dag. Denne planstrategi har fokus på sundhed, uddannelse og erhverv. Det betyder for eksempel at når uddannelsesudvalget afsætter ekstra penge til kvalitet i folkeskolen i form af generel efteruddannelse af alle kommunens lærere, så er det en politisk beslutning, som understøtter den samlede politiske vision. Når der sættes fokus på sundhed, uddannelse og erhverv, er det ikke fordi der ikke længere er fokus på alle de andre vigtige opgaver, som kommunen skal løfte. Det er fordi, der er truffet et politisk valg om at skrue op for disse tre områder uden samtidig at miste fokus på de øvrige kerneopgaver. Dertil kommer sammenhængskraften, som er beskrevet i planstrategien som den røde tråd, der skal gå igennem hver eneste opgave, kommunen løser. For hvert af de tre indsatsområder sundhed, uddannelse, erhverv er der i planstrategien opstillet fem målsætninger. Formålet med denne lille bog er at give eksempler på, hvordan Faxe Kommune omsætter planstrategiens målsætninger til handling. En ting er nemlig flotte ord på skrift noget helt andet er, hvordan vi bruger ordene aktivt til gavn for borgerne. Eksemplerne i bogen er udvalgt for at give et billede af, hvordan planstrategien bliver til håndgribelig hverdag. Der kunne være udvalgt andre eksempler, og som enhver publikation, er dette et øjebliksbillede et snit lige nu som viser noget af det, vi allerede har implementeret og iværksat siden planstrategien udkom, noget af det, der arbejdes på lige nu, og noget af det vi har i støbeskeen. Ligesom planstrategien hænger sammen med alle kommunens opgaver og serviceydelser, sætter den også rammen for, hvordan kommunens ledere skal agere overfor deres medarbejdere, og for hvordan fundamentet for kommunens ledelse ledelsesgrundlaget er formuleret. På samme måde sætter planstrategien også rammen for, hvordan kommunens økonomi prioriteres, hvordan kommuneplanen udformes og i det hele taget det kodeks, kommunens ansatte arbejder ud fra. 2

Sammenhængskraft Under udarbejdelsen af planstrategien blev der ud over de tre indsatsområder, som byrådet har valgt at satse på, lagt stor vægt på et tværgående tema, nemlig sammenhængskraft. I Faxe Kommune handler det blandt andet om måden, vi vil arbejde på. Vi skal have øget fokus på samarbejde på tværs af faglige skel i kommunens centre, ligesom vi skal samarbejde med borgere og erhvervsliv. Ud over at sammenhængskraften skal være en rød tråd i hele kommunens opgavevaretagelse, er der også et overordnet projekt i gang som i høj grad omhandler sammenhængskraft nemlig når civilsamfundet på frivillig basis trækker i arbejdstøjet: Frivillighed i Faxe - en strategisk ramme I Faxe Kommune har vi et engageret og aktivt samfund. Et samfund, hvor borgerne som frivillige i foreninger, interessegrupper mv. udviser socialt engagement og ansvar. Det er et engagement, som Faxe Kommune sætter stor pris på, og uden det ville vi ikke have det lokalmiljø, vi har i dag. Derfor vil Faxe Kommune gerne understøtte den eksisterende frivillighed og i samarbejde med de frivillige skabe endnu bedre sammenhængskraft i vores kommune. Et samarbejde på områder, hvor det giver mening, og som går på tværs af metoder, fag og sektorer. På den måde kan vi sammen løfte de udfordringer, fremtiden bringer. Faxe Kommune har derfor udviklet et afsæt for et tværgående og bredt samarbejde som parter kan drage nytte af. Dette afsæt har form af en strategisk ramme for frivillighed i Faxe, hvis mål er at etablere en platform, der skaber overblik over alle de forskellige små forgreninger, det frivillige arbejde i kommunen har. Målet er at skabe grobund for tværgående relationer og styrke samarbejdet mellem de frivillige. Rammen skal øge opmærksomheden omkring de frivillige internt i kommunens organisation og skabe bedre vilkår for de frivillige selv. Den skal gøre det lettere for borgere, der har lyst til at yde en frivillig indsats, at komme godt i gang, og det skal gøre det nemmere for dem, der mangler frivillige, at blive sat i forbindelse med nogen. 3

Planstrategiens målsætninger for sundhed 1: Vi vil gøre det lettere for alle at vælge det sunde alternativ For Faxe Kommune handler sundhed om det gode liv og de sunde vaner. Vi ønsker at styrke borgernes lyst til - og muligheder for - at leve et sundt og godt liv. Sunde vaner grundlægges i barndommen og skaber grobund for et sundt voksenliv. Det er derfor særlig vigtigt at have sunde miljøer for børn og unge, for derigennem at skabe de bedste forudsætninger for et sundt liv hele livet. Røgfri miljøer til vores børn og unge Et eksempel på, hvordan Faxe Kommune prøver at skabe sundere miljøer for vores børn og unge er, at alle kommunens skoler er røgfri indendørs og udendørs. Der er rygestoprådgivere på skoler og ungdomsuddannelser, der tilbyder elever i 7.-10. klasse en målrettet indsats for at de ikke starter på at ryge, eller hvis de allerede ryger stopper igen. På den måde håber vi, at gøre det nemmere for kommunens børn og unge at styre uden om cigaretterne, og på den måde bidrage aktivt til, at de får et bedre grundlag for et sundere liv. Fra 2013 implementerer Faxe Kommune desuden et nyt nationalt koncept til bekæmpelse af udsatte unge rygere. Enkelte klubber, folkeskoler og dele af Campus er involveret i projektet. 4

2: Vi satser på sundhedsfremme og forebyggelse frem for helbredelse Vi ved at sundhed og livsstil har stor betydning for vores almene trivsel og livskvalitet. Ved at fremme sund levevis og forebygge sygdom, er der større chance for at borgere oplever bedre trivsel og livskvalitet. De risikofaktorer, der har størst betydning for udvikling af sygdom, er rygning, alkohol, overvægt, fysisk inaktivitet og usund kost. Der er god dokumentation for, at udeladelse eller begrænsning af disse risikofaktorer vil have en positiv effekt på sundhedstilstanden. Alkohol-indsats Faxe Kommune arbejder tværgående og helhedsorienteret med forebyggelse og behandling af alkoholproblemer. I samarbejde med institutioner, skoler, restaurationer, foreninger og ungdomsuddannelser arbejdes der med at skabe ansvarlige rammer for udskænkning af alkohol samt alkoholfrie miljøer. Kommunen søger at identificere familier med alkoholproblemer, således at børn og forældre kan tilbydes hjælp. Kommunen har alkoholbehandling til alle borgere, der selv oplever at have problemer med alkohol, eller hvor andres alkoholforbrug giver problemer. Effekten ved det forebyggende arbejde forventes på sigt at være: At flere borgere med alkoholproblemer og/eller deres pårørende søger alkoholbehandling tidligere. At der er færre borgere med et overforbrug, skadeligt forbrug og afhængighed af alkohol. At flere børn i familier med alkoholproblemer identificeres, og at der iværksættes den rette hjælp. 5

3: Vi vil have familie og venner med i et samarbejde om sunde vaner De fleste mennesker opholder sig mange timer uden for hjemmet i dagligdagen. For eksempel i dagtilbud, i skole eller på en arbejdsplads. Derfor har både hjemmet og disse rammer en stor betydning for hvordan børn og voksne trives. Det er vigtigt at inddrage alle de miljøer og sammenhænge, som borgeren i sin hverdag færdes i, for at opnå en effektiv og helhedsorienteret sundhedsindsats. Så udover at inddrage daginstitutioner, skoler, fritidstilbud og arbejdspladser i et samarbejde om sunde vaner, er der også behov for, at borgerne selv påtager sig en aktiv rolle i civilsamfundet med henblik på at fremme det sunde liv. Kronisk syge og overvægtige vejledes til sundere vaner og vægttab Et eksempel på hvordan Faxe Kommune aktivt hjælper borgerne med at skabe sunde vaner, er for eksempel vores indsats med borgere med forhøjet kolesterol, diabetes, forhøjet blodtryk eller overvægt. Denne gruppe borgere tilbydes et gruppeforløb med kost- og motionsvejledning, støtte og motion, hvor de sammen kan støtte hinanden i at vælge en sundere livsstil for sig selv og sin familie. 6

4: Vi vil styrke samarbejder på tværs, og støtte det gode, sunde liv og den frivillige indsats At fremme borgernes sundhed er ikke en opgave for sundhedsområdet alene. Det er en opgave, der forudsætter, at Faxe Kommune samarbejder på tværs i organisationen. Sunde borgere skabes af de rigtige rammer og betingelser indenfor alle fagområder. Sundhed kan være et middel til at opnå andre fagcentres mål. Sundhedsfremmende aktiviteter kan for eksempel være et middel til at opnå målsætninger om bedre indlæringsevne i folkeskolen, arbejdsmarkedsparathed for ledige, social trivsel for udsatte. Sundhedsindsatser bidrager i disse tilfælde til at styrke opgavevaretagelsen inden for forskellige fagområder, også selvom kerneopgaven er en anden. I Faxe Kommune anerkender vi, at sundhed er en fælles opgave i kommunen. Faxe Sundhedscenter Et eksempel på hvordan Faxe Kommune understøtter samarbejde på tværs på sundhedsområdet er det nye Faxe Sundhedscenter, der danner rammen om kommunale, regionale og private sundhedstilbud. Sundhedscentret er baseret på et princip om åben og let adgang gennem områder med forskellige aktører. Fællesfunktioner som tekøkkener, kantine og mødelokaler skal skabe et åbent miljø hvor aktører let kan mødes for dialog og faglig sparring. Der vil løbende holdes møder for aktørerne i sundhedscentret med fokus på at skabe et stærkt tværfagligt fællesskab. Ligeledes vil der være fokus på, hvordan processer kan optimeres for at skabe bedre forløb for borgere der kommer i sundhedscentret. Der vil løbende være arrangementer for borgerne, hvor de forskellige aktører i sundhedscentret vil kunne samles om et tema og bidrage med deres forskellige faglige kompetencer. Effekten forventes at være et udviklende og spændende fagligt miljø som fastholder og tiltrækker sundhedsprofessionelle. Samlingen af sundhedstilbuddene giver lettere adgang samt større synlighed for de tilbud der eksisterer til gavn for borgerne. 7

5: Vi har fokus på trivsel hele livet - for alle borgere Trivsel er et udtryk for fysisk og psykisk velbefindende det handler om at have det godt, og være i stand til at udføre de ting i livet, der betyder noget for den enkelte. Faxe Kommune har en række tilbud for alle borgere, måske især for de borgere, der mistrives enten midlertidigt eller mere permanent, som skal hjælpe dem til at skabe bedre liv for sig selv. Forældreforberedende kurser Klar til barn Et eksempel på, hvordan Faxe Kommune understøtter borgernes trivsel er for eksempel ved tilbud som kurset Klar til barn. Dette voksenpædagogiske tilbud er til alle gravide og kommende småbørnsforældre i Faxe Kommune. De kommende forældre får viden om det lille barns behov, og hvilke realistiske forventninger, man kan have til barnet og til forældrerollen. Effekten forventes at være at de kommende forældre føler sig bedre klædt på til opgaven som forældre. Det giver dem mulighed for at indgå i en positiv relation med deres nye barn, og være i stand til at aflæse barnets behov og signaler. På den måde skabes basis for trivsel både for forældre og barn. 8

Planstrategiens målsætninger for uddannelse 1: Vi vil løfte uddannelsesniveauet i Faxe Kommune Vi vil løfte uddannelsesniveauet i Faxe Kommune. Kommunens borgere er forskellige og der er brug for forskellighed. Der skal derfor være en palet af uddannelsesmuligheder. Målet er i første omgang, at alle vores børn og unge efter endt skolegang gennemfører en ungdomsuddannelse. Og at de efterfølgende, efter lyst og evne, spredes ud på erhvervsfaglige eller boglige, korte eller lange uddannelser. Målet udspringer dels af nødvendighed, dels af lyst: På den ene side må vi tilpasse os arbejdsmarkedets udvikling for at undgå arbejdsløshed på den anden side er uddannelse en kilde til livskvalitet, identitet og tilhørsforhold. Uddannelse efter folkeskolen er på mange måder afgørende for, hvordan man klarer sig senere i livet. En ungdomsuddannelse er derfor til gavn for både samfundet og for det enkelte menneske. Og for de borgere som er på vej ud eller allerede er faldet ud af arbejdsmarkedet, er det vigtigt at se på hvilke muligheder der er for videreuddannelse, så de kan komme tilbage. Campus Haslev Faxe Kommune har ved at satse på en fælles campus i Haslev skabt en vigtig brik i indsatsen for at få flere unge gennem uddannelsessystemet. Gennem samarbejdet med folkeskolerne i Faxe Kommune og Ungdommens Uddannelsesvejledning, skal der arbejdes målrettet med at forme, styrke og motivere eleverne til at vælge at gennemføre en ungdomsuddannelse. Campus Haslev samler ungdomsuddannelserne i kommunen, og skaber et center for de unge, som gør det attraktivt at studere i lokalområdet og tage en uddannelse. Samtidig er det en vigtig del af campus-miljøet, at aktiviteterne på Campus Haslev fremmer et inspirerende studiemiljø og ungdomskultur på stedet. Forventningen til Campus Haslev er, at flere af kommunens unge gennemfører en uddannelse. 9

2: Vi vil sikre, at alle uddannelsestilbud er kendetegnet ved høj faglighed og kvalitet En forudsætning for at løfte uddannelsesniveauet er, at vores uddannelsestilbud er kendetegnet ved høj faglighed og kvalitet. Økonomi skal ses som en udfordring og en anledning til at finde nye veje og metoder, for at undgå at den udmøntes i forringelse af faglighed og kvalitet på vores uddannelsestilbud. Ellers får vi ikke løftet uddannelsesniveauet. Faglighed og kvalitet handler om såvel viden og karakterer som om sociale kompetencer. Det er vigtigt at kommunens uddannelsesinstitutioner har et godt ry, så vi kan tiltrække gode undervisere og elever. På den måde kan vi skabe gode læringsmiljøer, hvor alle har lyst til at møde op hver dag. Bæredygtig Folkeskole Faxe Kommunes folkeskoler arbejder for at der skal være sammenhæng mellem faglighed, metodisk udvikling og økonomi. I folkeskolen skal der arbejdes med fortsat at have fokus på: Kompetenceløft af lærerne Målrettet fokus på faglighed og trivsel Udvikle kompetencecentre i forbindelse med special pædagogisk bistand Analyse af målinger af det faglige niveau Målet med det bæredygtige arbejde er, at der fortsat er fokus på kvalitet i folkeskolen i forhold til, at hæve det faglige niveau samt den enkeltes udbytte af undervisningen. 10

3: Vi vil styrke skolernes samarbejde med forældrene med henblik på tidlig indsats og forebyggelse Ansvaret for børns indlæring og udvikling ligger ikke kun i hænderne på pædagoger og lærere, men også hos børnenes forældre. Derfor er det et ønske fra flere sider at øge samarbejdet mellem institutioner, skoler og forældre i kommunen. Det handler dels om at støtte op om det boglige, men mindst lige så meget om at samarbejde om forebyggelse, skole og hjem imellem og forældre imellem. Inddragelse af forældrene gennem hele barnets opvækst Det er vigtigt, at forældre deltager aktivt i deres børns læring fra børnene er helt små til de bliver voksne og selvstændige. Det er afgørende for et vellykket skole-hjem samarbejde, at samarbejdet tager udgangspunkt i, at forældrene er en ressource for barnets læring, og at skolen opstiller klare rammer for samarbejdet og skolens forventninger til forældrene. Effekten forventes at være, at når forældrene engagerer sig i deres børns udvikling og uddannelse og opbygger et positivt forhold til de voksne, der omgiver børnene i hverdagen, er de med til at stimulere børnenes læring både i og uden for institutionen eller skolen. 11

4: Vi vil skabe gode læringsmiljøer og bedre sammenhæng mellem uddannelse og fritid Forskning har vist, at studiemiljøet på uddannelsesinstitutioner er et redskab til at fastholde eleverne. Det sociale fællesskab på uddannelsen, sociale arrangementer, lektiecaféer og studiecentre på uddannelsesinstitutionen kan have positiv effekt på gennemførelsesfrekvensen. Derfor er målet at sikre at det gode ungdomsliv kan leves på folkeskolerne, ungdomsskolen og på Campus. Et af midlerne er medejerskab af indhold, proces og form. Et andet er ved inklusion som metode. Inklusion og medbestemmelse Faxe Kommune arbejder med inklusion som metode. Det betyder at vores daginstitutioner og skoler arbejder for at få hvert enkelt barn til at føle sig godt tilpas, og som en del af et større fællesskab. Alle børn skal udvikle sig både fagligt og socialt. Vi anerkender børnenes forskelligheder i læringsmetoder ligesom vi anerkender vigtigheden af det gode arbejdsmiljø, også i børnehøjde. Gennem inklusion forventes det, at børnenes indlæringsevne og lyst til at lære forbedres. For de større børn og unge er medejerskab en vigtig faktor for lysten til at lære og være aktiv på sin skole eller sit studie. Campus-rådet og folkeskolernes fælleselevråd er eksempler på fora, hvor medejerskab er i fokus, og de unge kan få indflydelse på indhold, proces og form i deres hverdag. Samtidig er begge råd eksempler på, at vi ved at skabe sammenhænge på tværs af kommunen eller institutioner, kan skabe meningsfulde netværk, der giver de unge lyst til at engagere sig, og en fornemmelse af, hvad demokrati er i praksis. 12

5: Vi vil styrke og udvide samarbejder mellem uddannelsesinstitutionerne og med erhvervslivet Der er en udfordring i at få fremtidens arbejdskraft til at matche fremtidens erhvervsliv. Tendensen er, at der bliver stigende brug for uddannet arbejdskraft og mindre brug for ufaglærte. Det lægger sig op ad ambitionen om at øge uddannelsesniveauet for Faxe Kommunes borgere, og derfor er der fokus på en kontinuerlig dialog og brobygning mellem uddannelser og erhvervsliv for at undgå, at vores borgere uddanner sig til arbejdsløshed. Værktøjskasse og analyse Der er et forsøg i gang mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning, Jobcenter Faxe, VUC, de omkringliggende uddannelsesinstitutioner og Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet (DPU). Dette skal udmunde i en analyse, som kan øge og styrke samarbejdet og brobygningen alle imellem. Herudover vil der blive udfærdiget en konkret værktøjskasse som indeholder redskaber og læringsstile, som fremover vil komme de sårbare unge til gode. Analysen inddrager de unges egen mening og holdning til, hvad der skal til for at fastholde dem i uddannelse, og giver mulighed for at de unge lærer at lære. Resultatet forventes at være bedre muligheder for at hjælpe de unge ind på en ordinær uddannelse. 13

Planstrategiens målsætninger for erhverv 1: Vi vil gøre det let for virksomheder at få råd og vejledning i Faxe Kommune Faxe Kommune skal være et attraktivt sted at drive virksomhed. Både etablerede og nyoprettede virksomheder har, ligesom virksomheder der overvejer at etablere sig i Faxe Kommune, behov for råd og vejledning. Derfor skal alle virksomheder tilbydes gratis råd og vejledning når behovet opstår. Serviceorienteret sagsbehandling I begyndelsen af 2012 blev projekt Service-gen gennemført. Projektet havde fokus på at styrke den positive oplevelse for virksomheder, når de er i kontakt med kommunen. Målsætningen var, at virksomhederne skulle opleve en serviceorienteret og konstruktiv dialog med helhedsorienterede løsninger som resultat. En række medarbejdere har været på kursus, hvor der blev udarbejdet et servicemanifest, som skal danne grundlag for den fremtidige service. Derudover har kommunen iværksat en dialogproces med de lokale virksomheder for at sikre, at vi hele tiden udvikler vores erhvervsservice, så vi matcher erhvervslivets behov og ønsker. 14

2: Vi vil skabe én indgang til Faxe Kommune for erhverv og turisme Faxe Kommune samarbejder med Business Faxe og Faxe Turistforening om at løse henholdsvis en del af erhvervsopgaverne og turismeopgaverne for kommunen. Dette samarbejde vil vi gerne optimere, så der bliver bedre sammenhæng og mere overskuelighed. Turisme er allerede nu et vigtigt erhverv i Faxe Kommune og naturen og kulturen i kommunen giver gode forudsætninger for yderligere vækst. Turisme som erhverv skaber lokale arbejdspladser, men den skaber også andre fordele som vi lokalt kan drage fordel af, så vi lokalt kommer til at benytte vores nærområder bedre. Kommunalt vil vi gøre, hvad vi kan, for at understøtte turisme som erhverv yderligere. Én indgang for virksomheder i kommunen Virksomheder skaber værdi for vores kommune, fordi de skaber arbejdspladser og i bedste fald trækker nye borgere til. Derfor er det kommunens opgave og målsætning at skabe de rammevilkår, der skal til, for at de på bedst mulig måde kan drive virksomhed. Virksomhederne skal ikke opleve det som en langsommelig og træg proces at skulle henvende sig til kommunen for at få hjælp til dette eller hint. Det skal være så let som muligt for de virksomheder, der allerede nu har base i Faxe Kommune, at drive deres virksomhed. Og det skal være mindst ligeså let for virksomheder, der kunne tænke sig at slå sig ned i kommunen. Derfor arbejder vi på at skabe én indgang til kommunen for virksomhederne, således at de kun skal henvende sig et sted, og på den måde kan bruge deres tid til det, de helst vil, nemlig at drive deres virksomheder. 15

3: Vi vil synliggøre og udvikle vores fortrin og markedsføre dem bedre Faxe Kommune har et stort potentiale for at skabe nye arbejdspladser. Ikke mindst når man ser på kommunens placering på kanten af hovedstadsområdet, og tæt på den kommende Femern Bælt-forbindelse. Vi har allerede enkelte meget store virksomheder og en mangfoldighed af mindre virksomheder, men der er plads og potentiale til flere. De mange muligheder og potentialer, der allerede udnyttes i forskellige sammenhænge i kommunen, skal vi blive endnu bedre til at synliggøre. Opgaven er således i meget høj grad en formidlingsopgave. Det skal defineres nærmere hvad Faxe Kommune helt grundlæggende ønsker at være kendt for. Nogle virksomheder har efterlyst en beskrivelse af, hvad der er Faxes særlige kendetegn, og ikke mindst hvad der politisk/ administrativt ønskes at være det. Det er således vigtigt at få fastlagt kommunens image og brand. Branding af kommunen I 2013 igangsættes et projekt, der skal medvirke til at styrke kommunens branding. Brandingen skal ske dels internt i kommunen for yderligere at styrke sammenhængkraften, dels eksternt for at styrke kommunens branding og image. Den eksterne branding vil i forhold til erhvervsdelen yderligere styrke markedsføringsprojektet Tiltrækning af virksomheder og arbejdspladser, der er blevet gennemført af Business Faxe, og der vil blive lagt særligt vægt på markedsføring af det nye spændende erhvervsområde ECO Park i Rønnede. Endvidere vil der være fokus på en mere fælles indsats omkring branding og profilering af turismeerhvervet, der vurderes at have potentiale for at kunne udvikles yderligere. 16

4: Vi vil styrke samarbejdet på tværs i Faxe og med nabokommunerne Faxe Kommune er ikke en stor kommune, men vi kan konkurrere på specialisering ikke alle skal udbyde det samme. Det gælder både indadtil i kommunen såvel som udadtil. Til gengæld vil vi satse på samarbejde. Sammen med nabokommunerne har vi noget, man ikke kan få andre steder. Erhvervslivet tænker hverken i konkrete byer eller kommunegrænser, når der planlægges flytninger, udvidelser og lignende. Så det er vigtigt at tænke på tværs af kommunegrænser, så vi sikrer at der arbejdes i samme retning, og til fælles bedste, med at udnytte tværgående potentialer. Motorvejsnære erhvervsarealer Faxe Kommune deltager i det tværgående kommunale projekt motorvejsnære erhvervsarealer med andre kommuner langs korridoren Femern-Øresund. Projektet sekretariatsbetjenes af Femern Belt Development, og formålet med projektet er at synliggøre og profilere de attraktive erhvervsarealer, der er udlagt/forventes udlagt langs Sydmotorvejen. Deltagelsen i projektet forventes at øge tiltrækningen af virksomheder og investeringer til den del af Femern-korridoren, som ligger i Region Sjælland, og derved skabe erhvervsmæssig vækst til gavn for hele regionen. 17

5: Vi vil fremme innovation og iværksætteri Iværksætteri er drivkraft til jobskabelse og produktivitetsudvikling. I Region Sjælland, hvor der kun er placeret få store virksomheder, er iværksætteri derfor særdeles vigtig. Det er også i Faxe Kommune afgørende, at der løbende etableres nye virksomheder med vækstpotentiale, og derfor er det meget vigtigt for Faxe Kommune at skabe de bedste betingelser for de iværksættere, der starter virksomhed her i kommunen. Væksthus Sjællands seneste opgørelse over væksttendenser i kommunerne i Region Sjælland placerer Faxe Kommune på niveau med landsgennemsnittet for etablering af nye virksomheder, men med en overlevelsesrate for nye virksomheder, der ligger over landsgennemsnittet. Det er dog stadig vigtigt at fastholde og udbygge potentialet for iværksættere, der er derfor allerede iværksat initiativer på området. Vækstfabrik i Rønnede Kommunens Vækstfabrik slog dørene op i starten af 2012. Vækstfabrikken giver nystartede virksomheder muligheden for at indgå i sociale og faglige fællesskaber med andre selvstændige. Vækstfabrikanterne får professionel hjælp til at komme videre med deres virksomhed. Det sker gennem skræddersyede vækstforløb med netværk, konsulentsparring, kompetenceudvikling og mentorordning, som faciliteres af Væksthus Sjælland. Forventningen er at med de bedre rammer og rådgivning, vil de nystartede virksomheder stå stærkere og være bedre rustet end de er i dag. Initiativet forventes også at medvirke til at styrke og udvikle kontaktfladen med erhvervslivet generelt. 18

Afslutning Denne lille bog er tænkt som en serie smagsprøver på, hvordan vi i Faxe Kommune omsætter vores ord og tanker til handling og værdi. Vi har vist eksempler på, hvordan vi sætter fokus og indretter vores ydelser derefter. Nogle gange sker det i mindre skala, andre gange sker det på tværs af kommunegrænser og faglige skel. Uanset hvordan det sker, sker det fordi vi mener, at den retning, der er udpeget af byrådet i planstrategien, er den rigtige vej at gå, hvis vi skal skabe en kommune, som fremover kan være stolte af vores fælles sundhed, uddannelse og erhverv. Der er mange flere indsatser og mange flere services end dem, vi nævner i dette hæfte. Hvis du vil vide mere om dem, kan du benytte kommunens hjemmeside www.faxekommune.dk Her kan du også finde kontaktoplysninger på kommunens politikere og ansatte. 19

Faxe Kommune Frederiksgade 9 4690 Haslev Telefon 56 20 30 00 www.faxekommune.dk Redaktion & layout: Center for Udvikling, 2013 Foto: Colourbox.com, Vækstfabrikkerne, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk