Bemærkninger til referencer



Relaterede dokumenter
Tabel 1.1. Sammenstikningsskema for blandprøver Blandprøve St. 1 St. 2 St. 3 St. 4. Delprøver M2 M1 M5 M10. Delprøver M3 M8 M6 M11

NOTAT- SEDIMENTPRØVER FRA ENGSØEN

Rambøll Olie og Gas A/S Udvidelse af Gaslageret ved Ll. Torup. Rekvirent. Rådgiver

Teknisk anvisning for marin overvågning

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Svar på Spørgsmål 171 Offentligt

Screening for forurening i jord, der er oplagt på Københavnsvej 326, 4000 Roskilde, matr. 6a St. Hede, Roskilde Jorder. GeoMiljø Miljørådgivning ApS.

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

UDKAST. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Indhold. Ringsted Kommune Skjoldenæsholm Sedimentundersøgelse. 1 Baggrund 2

Indberetning af data til DMU

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Breakdown of pilotage areas in Danish waters

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Nr. Område Afgr. tykkelse Volumen Område type , Oprensning

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav

De nye EU direktiver om luftkvalitet

Klapnings betydning for opfyldelse af miljømål efter vandrammedirektivet i kystvande omfattet afvandplanerne

17.marts Forslag til kommuneplantillæg for Hvidovre med tilhørende miljørapport og VVM-redegørelse blev sendt i høring 20.

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Skærbækværket, DONG Energy Vurdering af sedimentkvalitet

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

DONG ENERGY A/S. Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012

Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

BIOMONITERING VED GLATVED STRAND 2011

RÅSTOFPRODUKTION I DANMARK Havområdet

Miljønotat. - Orienterende Dam Holme 101, 3660 Stenløse

Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Haderslev Kommune Vej og Park Aarøsund Havn 2a 6100 Haderslev

Basisanalyse for Vandområdeplaner

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Notat. Sag : Åvænget Bassiner. Tekst start Rev A: Emne : Prøvetagning og analyse af sediment

Flex Gødning A/S v/ Chr. Birk Sørensen Ternevej 5, Masnedø 4760 Vordingborg. Mail: KLAPTILLADELSE

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Bilag til: TA. Nr.: A17. Oprettet: Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard

Prøverne er udtaget fra 0,05-0,2 m u.t. og er udført med håndskovl.

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET

Situationsplan med boringer. Analyseresultater VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

Fasanvej Byggefelt VI, Næstved Miljø- og geoteknisk rapport

Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne

Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06

Statistik på ajourføring november - december 2014

Strukturkommissionen. Totalrapport. PDF created with FinePrint pdffactory Pro trial version

Undersøgelse af boldbaner og nedsivningsareal

Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi

Aldersgruppe 20,00 18,00 16,00 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00. PA København K PA Denmark F KøFenhavn K F Denmark

Fasanvej Byggefelt III, Næstved Miljø- og geoteknisk rapport

FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD

Sammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

Statistik på ajourføring for oktober 2014.

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Fartøjer / vessels 19

Stabile forhold i ledigheden på erhvervslokaler. Bygningsbestanden. Oline-Lokalebørs Statistikken i fremtiden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Bilag 2 Teknisk notat

FOLKETALLETS BEVÆGELSER,

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Statistik på ajourføring januar - december 2015

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2002

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober Oversigtskort. Sammenfatning oktober 2001

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Konsekvensnotat vedr. forslag om reduceret iltsvindsovervågning

Stormflod nov Screeningsområde (farvelagt) Registrerede ekstremvandstande

Statistik på ajourføring for marts - april 2014.

Råstofproduktion i Danmark. Havområdet

Statistisk Årbog Statistical Yearbook

Statistik på ajourføring for juli - august 2014.

Statistik på ajourføring for maj-juni 2014.

Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og høringssvar fra DSB)

Bestemmelser vedrørende DS turbøjer

Henrik Jespersen - Henrik.Jespersen@brk.dk Tel.: Tel.: Kontaktperson: Lars Anker Angantyr

Bilag 2: Situationsplan med prøvetagningspunkter. Feltarbejdet blev udført den 18. august 2010.

Miljøteknisk rapport. Sag: J M2 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro. Jordhåndteringsplan. Horsens, den 10. marts 2015

Oversigt over DS turbøjer Tallene henviser til efterfølgende kort

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne.

Med venlig hilsen. Lotte Knudsen af lov om beskyttelse af havmiljøet, samt senest ændret ved lov nr af 27. december 2008.

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Statistik på ajourføring for hele året 2013 (januar-december)

Transkript:

Bemærkninger til referencer Ref 1 Madsen, P:P og Larsen, B. (1987): Data vedrørende spormetalindhold i Marine overflade sedimenter. Miljøstyrelsen. Antagelser Tegnet " -" er tolket som "<". I de tilfælde hvor en sediment koncentration er angivet ved en maksimumværdi ( < xx ug/kg) er dette blevet fortolket som en koncentration lavere end detektionsgrænsen og er angivet som u.d. (under detektionsgrænsen. Der anføres to prøveudtagningsmetoder: PVC rør og Kajak prøveudtager. Der er derfor differentieret mellem disse to i databasen. Bemærkninger vedrørende prøver Data for punkt 73 (kort 8) kunne ikke genfindes i datadelen. Tungmetaldata for punkt 78 (kort 8) var på trods af markeringens type (ingen tungmetalanalyser) på kort 8 af finde i datadelen. For gruppen af prøver for H02, H42, H48 (kort 10) bemærkes det, at gruppen kun indeholder kviksølvdata for H42 & H48. I sådanne tilfælde vil der derfor være et stofafhængig antal prøver for samme grupper af prøver for hvert stof (positioner uden data kan ikke figurere i databasen). Data for punkt 72 kunne ikke umiddelbart genfindes. Der figurer dog et målepunkt nr 72 under den del af data, der er repræsenteret i kort 10b (formodentlig dette kort, da der ikke henvises til kort 10b, men til kort 10), og punkt 72 kan ikke genfindes i kort 10b. Det er dog uvist om punkt 31 i 10b gruppen derved henviser til 31 på 10 eller 10b. Punkt 72 under den gruppe der henviser til kort 10 er antaget som værende et 10b punkt, og punkt 31, der figurerer sammen med resten af 10b delen, er indtastet som et 10b punkt. Detektionsgrænsen for Cadmium analyserne for punkt 1 og 4 (kort 10b & 10c) kunne ikke umiddelbart fastlægges (opgivet som < 3,0 og < 3,7). Det var ikke muligt at lokalisere data for punkterne (kort 10b & 10c) 11, 20, 30. Der figurerer dog nogle 011, 020 og 030 punkter, som man umiddelbart kunne tro var identiske med de søgte punkter, men der eksisterer også både et 1 og et 01. Det formodes, at der ikke er noget kort til punkterne 0+nr. Detektionsgrænsen for gruppen 11, 12, 15, 19, 20, 24, 25, 28, 30, 31, 35, 36 (kort 10b & 10c) for Cadmium er ukendt, da der angivet niveauer som < 1,7 < 2,00 og < 2,20. Detektionsgrænsen for Cadmiumanalyserne for punkt 49 og 66 (kort 10b & 10c) kunne ikke umiddelbart fastlægges (< 1,4 og < 2,7). Detektionsgrænsen for Cadmiumanalyserne for punkt 55 (kort 10b & 10c) kunne ikke umiddelbart fastlægges (< 2,3 for punkt 55, der er i gruppe med punkt 58 med et indhold på 1,4 ug/kg). 1

For gruppen af prøver for L26, M10, L01 (kort 10) bemærkes det, at gruppen kun indeholder kviksølvdata for L26 (indtastet under samme position som gruppen med de 3 positioner) For gruppen af prøver for 7, 40 (kort 5) bemærkes det, at gruppen kun indeholder andre data end kviksølvdata for 40 (indtastet under samme position som gruppen med de 3 positioner). For gruppen af prøver for St.0.2, St.1.3, St.1.2, St.3.1, St.2.2, St.3.2, St.2.3, St.2.4 (kort 6b) bemærkes det, at der mangler data for st.3.1. Endvidere ses det, at der for nogle af stationerne er data både for 83 og 80. Der er dog datasæt, hvor nogle af stationerne går igen, men ikke alle. Data for stationer med målinger for flere år er indtastet i samme række under samme position. Data til kort 4, der er angivet ved et decimaltal (stationsnummeret), er fortolket som transekt, prøvenummer. Da det ikke er angivet, hvor på transekten en given prøve er udtaget, tildeles hver transekt en position (svarende ca. til midtpunktet på transekten). Denne position udgør da positionen for gruppen af prøver taget langs den pågældende transekt. Det bør bemærkes, at afstanden mellem de enkelte transekter i visse tilfælde er mindre end 5 km. For data til kort 4 er der tidsserier for Pb og Cu, da disse er målt på Tr 1, Tr 2, Tr 4 og Tr 5 i 1980 og 1985. Undersøgelser inddraget i denne reference Denne kilde dækker følgende undersøgelser: 1. Brix, H. og Lyngby, J.E. (1982): Tungmetaller i Limfjorden 1982. Limfjordskomitten 1984. 2. Envirodan I/S (1984): Tungmetalundersøgelser i farvandene omkring Nordjylland. Rapport til Nordjyllands Amtskommune 1984. 3. Instituttet for Teknisk Geologi. DTH. (1983): Tungmetaller i farvandene nord og syd for Fyn. Rapport til Fyns Amtskommune 1984 4. Instituttet for Teknisk Geologi. DTH. (1983): Tungmetaller i Lillebælt med tilstødende fjorde. Rapport til Vejle, Fyn og Sønderjyllands Amtskommuner. 5. Jensen, A. (1980): Preliminary report of the accumulation rate of heavy metals in sediments from Danish marine areas. ICES C.M. 1980/E:63. 6. Naturvårdsverket (1984): Øresund. Tilstånd belastning och nivåer av toksiske åmnen. Naturvårdsverket Rapport 3009 1984. 7. Vandkvalitetsinstituttet/ATV (1984): Fornæs 1984 Sediment Bundfauna. Rapport til Århus Amtskommune 1984. 8. Vandkvalitetsinstituttet/ATV (1983): Tungmetalanalyse 1983 - Hav, Sund og Bælt. Arbejdsdokumnet til Hovendstadsrådet 1983. 9. Vandkvalitetsinstituttet/ATV (1983): Tungmetalanalyser i sedimenter og torsk fra Kattegat, Øresund, Køge Bugt og Fakse Bugt. Udkast til Rapport til Hovedstadsrådet November 1983. 2

10. Vandkvalitetsinstituttet/ATV (1983): Jammerland Bugt - 2. fase 1982. Rapport til Vestsjællands Amtskommune 1983. 11. Vejle Amt (1985) Recipientkvalitetsplan. Vejle Amtsråd. Januar 1985. 12. Århus Amtskommune (1986): Recipientundersøgelser ved Fornæs 1975-1985. Århus Amtskommune Teknisk Forvaltning Juni 1986. 13. Isotopcentralen/ATV (1983), Institut for Teknisk Geologi, Miljøstyrelsens Havforureningslaboratorium: Pb-210 dateringer og tungmetalanalyser af 5 sedimentkerner fra Øresund. Upubl. data 1983. 14. Miljøstyrelsens Havforureningslaboratorium og Isotopcentralen/ATV (1986): Upubl. data fra 4 sedimentkerner 1986. 15. Institut for Tekninsk Geologi: Upubl. data fra sedimentkerner 1980. 16. Vandkvalitetsinstituttet/ATV (1985): Sediment og bundfauna omkring Lynettens udløb i 1985. Rapport til Københavns Kommune 1985. 17. Vestsjællandsamtskommune (1985) Upubliceret data vedrørende tungmetaller i Kalundborg Fjord 1985. 18. Vandkvalitetsinstituttet/ATV (1985): Undersøgelse af spildevandspåvirkningen af Limfjorden i området omkring Ålborg Rensningsanlæg Vest. Miljøprojekt nr. 5 1985 Nordjyllands Amtskommune. 19. Andersen, F.B. et al. (1985): Undersøgelse af tungmetalforholdene ved Ålborg værft. Miljøprojekt nr. 3 1985 Nordjyllands amtskommune Ref 2 Jensen, K. og Hansen, N. (1982): En undersøgelse af den kroniske olieforurening i Kalundborg Fjord. Miljøprojekt nr. 44. Miljøstyrelsen. I de tilfælde, hvor en sediment koncentration er angivet ved en maksimumværdi ( < xx ug/kg), er dette blevet fortolket som en koncentration lavere end detektionsgrænsen og er angivet som u.d. (under detektionsgrænsen) og at detektionsgrænsen for det pågældende stof er den angivne værdi. Tørstofindholdet og glødetabet er i denne reference angivet som g/kg. For at gøre denne kombatibel med data fra omregnes disse til % (omregning: 100% * 0,001g/kg = 0,1 %). Ref 3 Hansen, I.S., Krogsgaard, J., Rasmussen, E.K., Riber, H., Poulsen, E og Nielsen, N. (1990). Environmental impacts caused by dredging, reclamation and disposal operations. Total impact assessments, including lee effects around Sprogø. COWI consult A/S - Water quality institute joint venture. Stationerne I, IV og V ligger tilsyneladende inden for en radius af 5 km (på grænsen). Det er dog valgt ikke at gruppere disse, da sedimenterne er meget forskellige på disse 3 stationer. Ref 4 Sønderjyllands Amt (1998): Tungmetaller og miljøfremmede stoffer i havne og fjorde. Sønderjyllands Amt Teknisk forvaltning 1998. J. nr. 8-52-21-3-5-98. 3

Haderslev fjord: Station 1, 2, 3, 4,5 og 8 inddrages ikke, da disse ligger i Haderslev havn. Station 6 og 7 der begge er referencestationer indrages. Positionen for station 6 anvendes. Ref 5 Østefeldt, P., Gustavson, K., Jansson, B., Johnson, P., Miettinen, V., Ringstad, O. and Wesen, C. (1994): Halogenated organic compounds in the marine environment. Nordisk Ministerråd 1994:591. Alle analyser er udført ved ekstraktion i cyclohexan/isopropanol og efterfølgende analyse med udført med GC-ECD og GC-MS. Alle positioner er kun opgivet med grader og minutter. Det indføres pga. af datakompatibiliteten at alle positioner tilføjes 00 sek (alle data vil derfor være på formatet (xx yy'00). Disse positioner kan derfor være op til 1 minut fejlplacerede. De bemærkes at data er opdelt i 2 grupper (side 84-85 og 89). Dioxiner og PCB 77,126 og 169 (indgår ikke i total PCB beregningen) medtages ikke. Det var ikke muligt, at lokalisere en detektionsgrænse for nogen af stofferne. Der gøres opmærksom på, at alle stof data er i enheden ug/kg GT. Ref 6 Nielsen, K. (1986): Tungmetaller i Vordingborg Nordhavn og Storstrømmen. Storstrøms Amtskommune 1986. Station 0, 1, 2 og 3 medtages ikke, da disse ligger i Vordingborg Nordhavn. Resten af stationerne (4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 13 og 15) samles i en gruppe. Der opgives for denne ikke nogen specifik prøveudtagningsmetode. Det nævnes dog, at der anvendes Kajak på vanddybder under 3,5 m, men der for større vanddybder bruges VV (grab). Da vanddybderne for de enkelte prøver ikke er opgivet, angives prøveudtagningsmetoden som VV eller Kajak. Ref 7 Andersen, H.V. (1989): Indholdet af tungmetal og olie i sediment fra Vesterhavet. Ringkjøbing Amtskommune 1989. Appendiks til denne rapport indeholder 2 sæt data. Det første (appendiks 1 og 2) indeholder tungmetaldata baseret på GT (detektionsgrænser i TS). Det andet sæt (appendiks 3) indeholder tungmetaldata, men ingen positioner. Dette datasæt (appendiks 3) er derfor ikke inddraget i opgørelsen. Mht. til de data der figurerer i appendiks 1 og 2, er disse grupperet i 6 grupper efter figur 2 side 5 ( en indre og ydre gruppe udfor hhv. Hovvig, Hvide Sande og Sdr. Havrvig). For alle prøverne mangler prøveudtagningsmetode, vanddybde samt sedimentdybde. Alle analyser er udført iht. DS. Ref 8 Andersen, H.V. (1989): Tungmetal i sediment fra Nissum Fjord. Ringkjøbing Amtskommune 1989. Appendiks til denne rapport indeholder 2 sæt data. Det første (appendiks 1 og 2) indeholder tungmetaldata baseret på GT (detektionsgrænser i TS). Det andet sæt (appendiks 3) indeholder tungmetaldata, men ingen positioner. Dette datasæt (appendiks 3) er derfor ikke inddraget i opgørelsen. 4

Mht. til de data, der figurerer i appendiks 1 og 2, er disse grupperet i 5 grupper efter figur 2 side 3. For alle prøverne mangler prøveudtagningsmetode samt sedimentdybde. Det blev valgt at lægge station 21 i samme gruppe som med 12 station selvom denne station både opfylder kravene for gruppering med station 20 og 12. Alle analyser er udført iht. DS. Ref 9 Carl Bro as (1989): Tungmetalundersøgelser i Roskilde Fjord 1984 og 1987 ud for Frederiksværk. Hovedstadsrådet 1989. For undersøgelsen udført 1984 udelades station 1, 2, 3, 7, 8, 12, 17, 23, 24, og 30, da disse ligger i havnen. Resten af prøverne grupperes i samme gruppe. For undersøgelsen udført 1987 indrages alle stationer, der grupperes i samme gruppe. Det ses at nikkel ikke er målt på nogen af stationerne undersøgt i 1987. Denne undersøgelse indeholder, som det fremgår af ovenstående, 2 sæt data for samme position. Der er dog ikke tale om de samme eller samme antal stationer. Positionen er derfor indtastet som 2 uafhængige datasæt med samme position. Tungmetalanalyserne følger ikke Dansk Standard, men analysemetoden, er beskrevet i bilag 2 til rapporten. Ref 10 Stuer-Lauridsen F., Larsen, M.M. og Pritzl, G. (1996): Fordeling af udvalgte metaller i sediment og vand. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 1996. Sedimentet der er undersøgt i denne rapport er i to tilfælde geografisk identisk med andre undersøgelser. Positionen Øresund 31-S er identisk med positionen for station 31 (kort 10) i /Ref 1/ og positionen Frederiksværk 93/95 er identisk med positionen for station 6 (fig. 3.1) i /Ref 10/. For prøverne taget i Roskilde fjord ud for Risø i 95 var kviksølv ikke målt i dublikaterne. For prøverne taget ud for Frederiksværk i 93, er kun middelværdien af tungmetalindholdet opgivet. Der er til de enkelte prøver ikke knyttet nogen TS eller GT. Derimod er der til hver gruppe af prøver knyttet et interval (min-max) for disse værdier. Til hver position er blev det valgt at angive midten af dette interval. Alle prøverne er taget med Kayak rør i sedimentlaget 0-2 cm. Analyserne følger DS med ICP-MS detektion. Duplikaterne af prøverne taget i Roskilde fjord er alle mærket med prøvenummeret og et D. Ref 11 Ref 12 Bemærkninger til data fra Lillebæltssamarbejdet (1987): Undersøgelser i Lillebælt 1985-87. Samlerapport. Lillebæltssamarbejdet. Fyn, Vejle og Sønderjyllands amter 1987. Jensen, A. (1990): Vurdering af udviklingen i tungmetalbelastningen for Lillebælt fra 1986 til 1989. Rapport til Lillebæltskommiteen udarbejdet af Isotopcentralen 1990. Database. 5

Stationerne 303, 22, 19, 20, 16, 25, 12, 9 og 511, er alle inddraget i /Ref 1/. Data fra /Ref 12/ der alle figurerer på bilag 6.1-6.8 er fortolket på den måde at data for 1989 står øverst, data for 1986 står i midten mens data for 1980 står nederst i bemærkningerne ud for hver position. Ref 13 Lillebæltssamarbejdet (1998): Miljøfremmede stoffer i havbunden. Fyns, Sønderjyllands og Vejle Amt 1998. Følgende stationer i /Ref 11/ blev vurderet til at ligge lige ved eller i umiddelbar nærhed af en punktkilde, og blev derfor ikke inddraget i undersøgelsen: Sønderjyllands Amt: SA4HR591, SA5HR593, SA7HR582, SA9HR582, SA10HR5732, SA12HR5711, SA2HR544, SA3HR544, SA8HR544, SA6HR5922, SA11HR5723 og SA1HR1651 Vejle Amt: H2, H3, V6 OG K1 Fyns Amt: 4, 5, 6, 7, 9, 10, 11, 23, 26, 28, 29, 31 og 32 Endvidere mangler der positioner til station 2 (Fyns Amt), hvorfor denne station heller ikke inddrages. Station V1 (Vejle Amt) figurerer i datadelen som en dobbeltbestemmelse. Kun middelværdien er inddraget i database. For Ethylmethansulfonat er der kun målinger for V1 (som eneste måling på de inddragede stationer i hele undersøgelsen) og dette stof er derfor ikke inddraget. Da alle positionerne er opgivet i grader og decimal minutter er det nødvendigt at omregne disse til grader, minutter, sekunder. Det angives i referencen af prøverne er udtaget i perioden dec. 96 til marts 97. For enkelte prøver fremgår datoen for prøvetagningen (Søndejyllands Amt), men generelt mangler datoen. De prøver, der mangler en specifik prøve dato, er alle placeret under 1997. For nonylphenol(ethoxylat)undersøgelserne er det uvist, for hvilke stoffer der analyseret. For chrysen gælder det for denne reference, at der er analysret for både chrysen og triphenylen. Det virker dog sandsynligt, at der i /2/ også er analyseret for triphenylen, men at dette ikke er anført. Chrysen (og dermed også triphenylen) resultaterne er derfor placeret under chrysen. Der er ikke registreret nogen GT/TS data for de målinger der stammer fra Vejle Amt. Ref 14 Gustavson, K og Johnson, P. (1999): Some halogenated organic compounds in sediments and blue mussel (Mytilus edulis) in Nordic seas. Marine Pollution Bulletin, Vol. 38, No. 8, pp 723-736. De fem danske positioner er medtaget. Ref 15 GEUS (1996): The Øresund Link Base Line study. Fine grained sediment and heavy metal composition. Geological Survey of Denmark and Greenland. Hovedparten af analyserne er udført af et Canadisk firma (Activation Laboratories Ltd. Canada). Metoden dette firma anvender til sediment analyserne 6

er ikke magen til den danske standard. Det ses, at de prøver der også er analyseret af DMU, giver betydeligt lavere sediment koncentrationer af metallerne. Disse resultater er ikke inddraget. Analyseresultaterne fra DMU er inddraget. Ref 16 Bornholms Amt (1983): Analyseresultater for Nexø august 1983. Bilag 3, 4, 10. Materiale tilsendt af Bornholms Amt. Alle positioner der opgivet er i WGS84. Dette system kan uden omregning konverteres til alm. geografisk koordinater (anslået usikkerhed ± 100-200 m). Neksø stationerne med data grupperes ud fra de gældende regler i 4 grupper (se kort i mappen): Gruppe 1: Station 3, 4, 5. Gruppe 2: Station 1. Gruppe 3: Station 8 Gruppe 4: Station Ref 17 Bornholms Amt (1984): Analyseresultater for Rønne august 1984. Bilag 7.1, 7.2. Materiale tilsendt af Bornholms Amt. Alle positioner der opgivet er i WGS84. Dette system kan uden omregning konverteres til alm. geografisk koordinater ED 50 (anslået usikkerhed ± 100-200 m). Rønne stationerne med data grupperes omkring Rønne station 1. Ref 18 Vandkvalitetsinstituttet (1978): Akkumulering af tungmetaller i sediment, bundvegetation, bundfauna og fisk. Rapport udført for Hovedstadsrådet. Materiale tilsendt af Roskilde Amt. Nogle af positionerne er opgivet i WGS84. Dette system kan uden omregning konverteres til alm. geografisk koordinater ED 50 (anslået usikkerhed ± 100-200 m). Andre er opgivet i ED 50, men er aflæst på et kort. Endvidere er et enkelt opgivet i landskoordinater, der omregnes (JLM). Station I, II, III og IV inddrages ikke da disse er taget ved udløb fra div. fabrikker. Stationer kan grupperes: 3, 25, 30, 32. Det fremgår ikke klart om prøverne er udtaget i 1977/1978. Men ud fra teksten under Figur 1 vælges det at placere prøverne under 1977. Der foreligger ingen analyseresultater af glødetab eller tørstofindhold. Ref 19 Roskilde Amt (1982): Tilsynsrapport. Roskilde Fjord 1982. Rapport udarbejdet af Roskilde Amt for Hovedstadsrådet 1982. Materiale tilsendt af Roskilde Amt. Alle positioner der opgivet er i WGS84. Dette system kan uden omregning konverteres til alm. geografisk koordinater ED 50 (anslået usikkerhed ± 100-200 m). Station 51 inddrages ikke, da denne station ligge i Roskilde havn. 7

Det fremgår ikke klart, hvordan prøverne er udtaget. Ligeledes er det uklart hvilke sedimentlag, der er undersøgt. Af tabellen side 6 fremgår det dog, at der er analyseret i 0-10 cm dybde. Det er anført i databasen. For station 2, 52, 55, 56, 57 er der ingen analyseresultater på trods af, at positionerne er vedlagt. Station 63 figurerer med 2 benævnelser (I og II). Det er ikke muligt ud fra det tilsendte materiale at afgøre, om der er tale om en dobbelt bestemmelse eller lign. Station er derfor indtastet som 63 (I) og 63 (II) samme position. Ref 20 Nordjyllands Amt (1986): Undersøgelse af klappladsen ved øen Deget ud for Frederikshavn. Udført af VKI. Materiale tilsendt af Nordjyllands Amt. Stationerne ligger alle inden for en radius af 2,5 km. De deles dog i to grupper: En inden for klappladsen (19, 22, 30) og en uden for (3, 4, 5, 8, 12, 14, 15, 16, 17, 24, 2, 28, 26, 28). Ref 21 Nordjyllands Amt (1989): Undersøgelse af klappladsen ved øen Deget ud for Frederikshavn. Udført af VKI. Materiale tilsendt af Nordjyllands Amt. Stationerne ligger alle inden for en radius af 2,5 km. De deles dog i to grupper: En inden for klappladsen (19) og en uden for (5, 8, 12, 14, 15, 24, 25, 26, 28). Ref 22 Aalborg kommune (1988): Analyseresultater fra klappladserne ved Hirtshals. Udført af Nordjyllands Amt Miljøkontor. Stationerne ligger alle inden for en radius af 2,5 km. De deles dog i to grupper: En inden for klappladsen (7) og en uden for (16, 17, 19, 23). Ref 23 Aalborg kommune (1990): Analyseresultater fra klappladserne ved Grenen. Udført af Nordjyllands Amt Miljøkontor. Der er flere indikationer for hvornår prøverne er udtaget (1991 og 1990). Alle data er indtastet under 1990. Stationerne deles op i tre grupper: En inden for klappladsen (19) og to uden for (11, 26) og (5). Ref 24 Nordjyllands Amt (1991): Analyseresultater fra klappladserne ved Frederikshavn. Stationerne deles op i tre grupper: En inden for klappladsen (14, 18) og tre grupper uden for (6, 7, 8, 16, 17, 31), (10) og (23) Ref 25 Nordjyllands Amt (1987): Analyseresultater fra klappladserne ved Hals Barre. Stationerne deles op i 7 grupper: En inden for klappladsen (16, 17, 18) og 6 grupper uden for (1), (7), (9, 10, 11), (14), (19, 20, 22, 24), (27) Ref 26 Københavns Amt (1994): Analyser af tre sediment kerner. 8

De tre sedimentanalysesæt består, hver for sig af 3 sedimentkerner, der i databasen er registreret under samme position. Ref 27 Københavns Amt (1988) Kontrolprogram i forbindelse med opfyldning med flyveaske og slagger ved Avedøre Holme. Stationerne: 7,8 13, 14, 20,21, 26, 27, 13A, ligger mindre end 500 m fra opfyldningsområdet (punktkilde) og inddages derfor ikke. Station. 11, 14A, 17, 19, 24, 30 og 32 inddrages og grupperes i samme gruppe, da disse ligger i passende afstand fra opfyldningsområdet/kloakudløbet. Ref 28 Århus Amt (1995): Tungmetaller i Århus Amts Kystvande udvikling og Status 1974 til 1994. Århus Bugt: Station 170011 og 170064 ligger mindre end 500 m fra en kystledning og inddrages derfor ikke. Da en del af stationerne ligger tæt nok grupperes nogle af disse: (170001), (170002), (170004), (170006, 170030, 170054), (17007), (170016, 170017, 170025), (170018, 170134, 170148), (170024), (170015), (170020), (170068, 170071, 170073, 170075, 170076, 170079, 170084, 170086, 170087, 170089, 170090, 170093, 170098), (17103, 17106). Ebeltoft Vig: Alle data for stationerne 160050-160054 mangler Stationerne opdeles i 5 grupper (160022, 160023, 160024, 160026, 160027, 160029, 160028, 160030), (160021, 160031), (160020). Hjelm Dyb: Alle kobberdata er opgivet som % tørstof. Da tørstofindholdet ikke er opgivet indrages disse data ikke. Der mangler enhed på glødetabsdata. Det antages, at disse er opgivet i g/kg (som for Fornæs). Samtlige stationer ligger inden for en radius af 2,5 km. Stationerne 210002, 210003, 210007, 210012, 210031, 210032, 210033, 210034, 210036 ligger dog mindre end 500 m fra en havledning (punktkilde) og inddrages derfor ikke. De resterende stationer (219004, 219005, 219006, 219009, 219011, 219014, 219015, 219016, 219017, 219022, 219023, 219029, 219035, 219037) grupperes i samme gruppe. Fornæs: Station 150042 ligger mindre end 500 m fra en kystledning og inddrages derfor ikke. Der eksisterer ingen data for station 2 og der er en markering af station 7. Det formodes, at der er skrevet forkert på kortet, således at station 2 skulle have været 7. Der er to målinger af bly ( I og II) for station 7 i 1978. Begge er indtastet. Stationerne opdeles i 5 grupper: (7, 3, 16), (46, 48, 92), (79), (89), (95) Hevring Bugt: Stationerne opdeles i 9 grupper: (190003), (190005, 190010), (190007), (190012), (190019), (190018), (190029, 190030), (190032), (190035). For station er der ikke anført nogen årstal for de enkelte prøver, men det formodes, at disse ligesom alle de andre er fra 1985 og 1989. Glødetabsdata er angivet som % af tørstof og inddrages derfor ikke, da tør- 9

stof data ikke er opgivet. Data for station 190032 er ikke opgivet. Data for station 190035 forekommer helt usandsynlige og inddrages ikke, da det antages, at der må være sket en fejl. Randers Fjord: Data for station 70216 og 230400-230441 er fra 1974 og indrages derfor ikke. Data for station A-H er i forbundet med geografiske koordinater og er ikke afbilledet på kortet og kan derfor ikke inddrages. Data fra 1983, 1984 og 1990 er fortolket således at de 2 sidste cifre i stations nummeret forbindes med stations nummeret på bilag 3.6.1. Stationerne grupperes i 3 grupper: (0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10), (11), (12, 13, 16). Alle positionerne for de 3 grupper bestemmes i VisitPLUS 2.4. (0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10): 56 28 01 N 10 05 26 E (11): 56 27 54 N 10 09 32 E (12, 13, 16): 56 28 28 N 10 12 44 E For de stationer, hvor der er foretaget målinger 2 gange på samme år er disse i databasen angivet ved hhv. a og b. Glødetabsdata er angivet som % af tørstof og inddrages derfor ikke, da tørstof data ikke er opgivet. Mariager Fjord Da det umiddelbart kan afgøres, hvilket år data fra Mariager Fjord stammer fra inddrages disse ikke. Ref 29 Birklund, J. & Andersen, K.J. (1992): Glatved Strand 1990 Bundvegetation og Bundfauna samt tungmetaller i sediment og organismer. Rapport udført for I/S Midtkraft af Vandkvalitetsinstituttet. Stationerne opdeles i tre grupper: (1, 2, 3, 4), (7, 8, 9, 10), (12, 13). Positionen for de enkelte grupper bestemmes med VisitPLUS. Ref 30 Birklund, J., Rasmussen, L & Sørensen P.S. (1996): Tungmetaller i sediment, savtang og blåmuslinger ved Glatved Strand 1995. Rapport udført for I/S Midtkraft af Vandkvalitetsinstituttet. Stationerne opdeles i 2 grupper: (7, 8, 9, 10) og (13). Positionen for de enkelte grupper passer med positionen for det samme stationer i database Ref /29/. Ref 31 Aagaard, S. (1988): Undersøgelser af forureningstilstanden i Karrebæk fjord og Dybsø fjord 1979 og 1985. Storstrøms Amt 1988. Station 1, 2 og 3 (punkt 3 Karrebæk fjord) inddrages ikke, da disse ligger mindre end 500 m fra et udløb fra et renseanlæg. Alle data er opgivet på baggrund af GT og omregnes til TS. Stationerne opdeles i 6 grupper: (8), (4, 5, 11, 12), (6, 7, 15, 16), (14), (13, 17, 18), (3 Dybsø fjord), (11 Dybsø fjord)), og positionen for de enkelte grupper bestemmes med VisitPLUS. Ref 32 Århus Amt (1998): Miljøfremmede stoffer i Århus Amt Fase 2 og 3 1997-1998. Århus Amt 1998. 10

Det fremgår ikke for nogen af prøverne om disse er udtaget i 1997 eller 1998. Alle data registreres i databasen under 1997. Århus bugt: Station 170076 og 170006 ligger mere end 500 m fra udledningsrør og inddrages. Positionerne fra database Ref /28/ anvendes. Ud fra vanddybden og database Ref /28/ kan sammenhængen mellem søjlerne i tabel 8.4 og stationerne klarlægges. Stavns fjord: Positionen for prøveudtagningen er ikke udspecificeret, men det er muligt at lokalisere Gammelholm. Det formodes at prøven er taget midt i mellem Gammelholm og Hjortholm slot. Randers fjord: Stationen ligger mindre end 500 m fra udløb fra rensningsanlæg og inddrages derfor ikke. Mariager fjord: Det antages, at den station der er tale om er station 7 fra /28/. Positionen for denne station anvendes her. Ref 33 FORCE Institutterne (1991): Tungmetalundersøgelse af sedimenter i Køge Bugt. Rapport udarbejdet til Københavns og Roskilde Amt. Kun de 2 prøver udtaget i Køge Bugt (1684, 1685) inddrages. Tabellen side 7 er i henhold til side 4 er tale om 3 overflade prøver taget i sedimentdybden 0-1 cm. Prøven taget ved Staunings Bro er taget i en lagune og indrages derfor ikke. Ref 34 Jensen, A., Andersen, K.J & Sørensen, P.S. (1993): Sedimentundersøgelser i Lillebælt med 210 Pb-dateringer og analyse af tungmetaller. Rapport udarbejdet af VKI til Lillebæltsamarbejdet ved Fyns Amt, Vejle Amt og Sønderjyllands Amt. Data for 1986 og 1989 i denne reference er inddraget i Ref /12/. Kun data (gennemsnitsværdier for de enkelte positioner) for 1993 inddrages fra denne undersøgelse med samme positioner som for ref /12/. Som anført er hovedparten af prøverne udtaget i 1993. Alle data er i databasen anført under 1993. Ref 35 Christensen, H.W. & Sørensen, H.M. (1986): A/S Cheminova. Godkendelse efter 38. Bind 1 Recipienter. Rapport udarbejdet af Ringkjøbing Amtskommune. Kun Hg-data inddrages, da de andre 5 forbindelser/stoftyper vurderes til at være for specielle eller uspecifikt analyseret og inddrages derfor ikke. Alle stationerne grupperes i samme gruppe. Ref 36 Frederiksen (1994): Sedimentundersøgelser i Limfjorden 1988-1991. Rapport udarbejdet af Bio/consult for Limfjordssamarbejdet v/viborg Amt. På trods af at de eksakte positioner for de enkelte stationer er anført i bilag 1 bruges der, for positioner der er gengangere fra ref /1/, de samme positioner 11

som i ref /1/. Tabellen i bilag er fortolket således, at hovedstationer der er identiske med stationerne fra 1 har hovednummer 00, og at de to første cifre i undernummeret angiver prøvetagningsåret. Alle stationerne grupperes i samme gruppe. Ref 37 Jensen, A. (1991): Pb-210-datering og tungmetalanalyse af to sediment kerner fra Roskilde fjord ved Frederiksværk. Rapport udarbejdet af FORCE Institutterne for Frederiksborg Amt. Station A inddrages ikke, da denne station ligger i selve Frederiksværk havn. Station B tildeles samme position som stationerne 5-3092-mk, 5-3093-mk, 5-3094-mk, 5-3095-mk, 5-3062-mk (Ref /10/), da station B ligger i samme område som disse. Alle data i bilag 1 er opgivet i enheden mg/kg. Det findes ved inspektion af figurerne i rapporten data for station B må være opgivet på baggrund af TS. Ref 38 Jensen, A. (1991): Pb-210-datering og tungmetalanalyse af to sediment kerner fra Isefjorden. Rapport udarbejdet af VKI for Frederiksborg Amt. De to stationer der repræsenterer en klapplads og en VMP station (formodentlig en station anvendt til Vandmiljøprogrammet) tildeles hver en position. Data for Cd, Cu, Hg og Sn i bilag 6 antages at være opgivet i enheden mg/kg TS. Ref 39 Jensen, A. & Ahrensberg, N. (1998): Pb-datering og analyse for tungmetaller og organiske forureninger i tre sedimentkerner fra Isefjorden. Rapport udarbejdet af VKI for Frederiksborg Amt. Alle stationerne tildeles separate positioner. Alle data for organiske stoffer i sedimentlaget 0-2 cm er opgivet i µg/kg TS. Glødetabsdata og og tørstofindhold er opgivet under tungmetaldata og er opgjort for en enkelte lag á 1 cm. Det er ikke muligt at beregne glødetabet for sedimentlaget 0-2 cm ud fra de data der er tilgængelige for de enkelte lag a 1 cm. Data omregnes derfor ikke fra µg/kg TS til µg/kg GT. Ref 40 Stentoft, H. (1997): Prøvedata for baggrundsundersøgelse af diffust belastede overfaldesediment i Roskilde Fjord. Rapport udarbejdet af Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen for Frederiksborg Amt. Stationerne grupperes i 4 grupper: (7703, 7704), (7705, 7706), (7707, 7708, 7709, 7712), (7710, 7711). Ref 41 Stentoft, H. (1998): Prøvedata for baggrundsundersøgelse af diffust belastede overfaldesediment i Nivå Bugt 1998 Fjord. Rapport udarbejdet af Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen for Frederiksborg Amt. Stationerne opdeles i 4 grupper: (1), (2), (3, 4), (5, 6, 7). Ref 42 Stentoft, H. (1993): Prøvedata for klappladsundersøgelse ved Kølholm i Roskilde Fjord 1996. Rapport udarbejdet af Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen for Frederiksborg Amt. 12

Begge klappladsstationer grupperes på samme position. Ref 43 Stentoft, H. (1993): Prøvedata for klappladsundersøgelse ved Kølholm i Roskilde Fjord 1996. Rapport udarbejdet af Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen for Frederiksborg Amt. De tre klappladsstationer grupperes på samme position. Ref 44 DMU (1992): Løsark med sedimentdata fra Nordsøen. Analyse udarbejdet af Havforsknings Institut i Bergen 1992 for Damarks Miljøundersøgelser. På baggrund af /5/ må det formodes at samplingen er forgået med en grab, med efterfølgende haps udtag fra grabben. Alle data er opgivet i enheden ng/g (el. µg/kg TS). Da glødetabet ikke er kendt kan omregning til µg/kg GT ikke foretages. Endvidere formodes det på baggrund af /5/ at det er de øverste 2 cm der er analyseret. De tre målinger på 1052 figurerer i databasen som 3 målinger på samme station på samme år. Positionerne er kun opgivet med grader og minutter. Sekunderne i databasen er derfor angivet ved 00. Disse positioner kan derfor være op til 1 minut fejlplacerede. Ref 45 DMU (1990): Tilsendte data for Nordsøen - ark med sedimentdata fra Nordsøen. Analyse udarbejdet af DMU 1990. Position 413 ligger i svensk farvand og position 1060 ligger i tysk farvand og de inddrages derfor ikke. Alle prøver formodes udtaget med HAPS i sedimentlaget 0-1 cm. Der er i dette datasæt kun analyseret i 2 mm sigtefraktionen. Ref 46 Jensen, K.B. (1994): Prøvedata for klappladsundersøgelse ved Gilleleje i Kattegat 1994. Rapport udarbejdet af Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen for Frederiksborg Amt. De 3 stationer grupperes på samme position. Position 1060 ligger i tysk farvand og inddrages derfor ikke. Ref 47 Vestsjællands Amt (200): Sedimentdata og tungmetalkoncentrationer på tidsseriestationer samt stationsoplysninger. Rådata tilsendt af Vestsjællands Amt Data består af 2 regneark fremsendt elektronisk.. Endvidere er der i en mail fra Vestsjællands Amt (Jan Strømberg) data for en organotinundersøgelse udført i 1999. Ved gennemgang af de tilsendte data /47/ i VisIT 3.0 blev det fundet, at stationerne: 44011, 45012, 51013, 51014 og 53016 alle ligger mindre end 500 m fra land (og de fleste også i et nor). Disse stationer inddrages derfor ikke. For station 50015 fremgår det af de tilsendte data, at bl.a. Hg koncentrationen i sedimentet i perioden 1987-1995 er bestemt til 0 mg/kg. Dette fortolkes som koncentrationer lavere end detektionsgrænsen, der endvidere er ukendt. Disse målinger inddrages derfor ikke. 13

Ref 48 Flensborg Fjord Kommisionen (1979): Sediment undersøgelser i Flensborg Fjord 1979. Rapport udarbejdet af Flensborg Fjord Kommissionen. Station 1 i dette materiale /48/ ligger mindre end 500 m fra land. Station 4 ligger i et Nor. disse stationer inddrages derfor ikke. Alle Cd målinger er angivet ved < 1 mg/kg TS, hvilket fortolkes som koncentrationer under detektionsgrænsen, og disse målinger inddrages derfor ikke. Ref 49 Lillebæltsamarbejdet (2000): Tungmetaller i havbunden 1980-1998. Sedi-mentundersøgelser i Lillebælt, med analyse af tungmetaller i 210Pbdatering i 1997-98. Rapport udarbejdet af Lillebæltssamarbejdet. Prøvetagningen for de prøver, der er udtaget i perioden 1997-1998 er foregået fra december 1997 til marts 1998. Alle prøver er placeret under 1998, da hver enkelt prøve ikke kan identificeres med årstal. Den oprindelige database indeholder data for 1986, 1989, og 1993. Nye data udgør kun 1998. De nye data giver derved anledning til opdatering af tidsserierne for station 9, 12, 16, 20, 22, 25, 303 og 511. I en tidligere version af databasen var station 303 og 511 fejlagtigt blevet sammenlagt under positionen for station 511. Disse stationer er i opdateringen blevet tildelt de korrekte positioner. Ref 50 Ringkøbing Amt (2000): Tungmetal rådata fra Nissum Bredning for 1996. Rapport udarbejdet af Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen Vestjylland I/S for Ringkøbing Amt. Det fremgår ikke af det fremsendte materiale, hvilken type positioner der tale om. Ved vurdering af data virker det dog sandsynligt, at disse er opgivet i grader, minutter, og buesekunder (ED50). Stationerne 303 og 404 ligger på land og inddrages derfor ikke. Stationerne 200, 304, 402 ligger mindre end 500 m fra formodede punktkilder og inddrages derfor heller ikke. De nye data giver anledning til en række nye tidsserier for stationerne 0100, 0203, 0300, 0301 og 0400, da tidligere referencer indholder data fra analyser på samme stationer. Ref 51 Ringkøbing Amt (2000): Tungmetal rådata fra Ringkøbing Fjord for 1996. Rapport udarbejdet af Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen Vestjylland I/S for Ringkøbing Amt. Stationerne RFBF2, RFBF51, RFBF54 og RFBF58 ligger alle mindre end 500 m fra kyst med formodede punktkilder og inddrages derfor ikke. Ref 52 Storstrøms Amt (2000): Tungmetal rådata fra farvandet omkring Sydsjælland, Lolland Falster og Møn for 1975-1991. Rådata tilsendt af Storstrøms Amt. Prøver udtaget på stationerne 01.01.010, 01.01.030, 01.02.16, 01.02.017, 01.02.018, 01.03.011, 01.03.013 er udtaget i 1973 og disse inddrages derfor ikke. 14

Stationerne 01.01.030, 01.02.007, 01.02.014, 01.02.016, 01.03.003, 01.04.003, 01.04.004, 01.04.005, 03.01.013, 03.01.014 ligger mindre end 500 meter fra kyst med formodede punktkilder og inddrages derfor ikke. Ref 53 DHI (udkast, 2001): Miljøfremmede stoffer og metaller i havne- og havsedimenter Udkast til opfølgningsrapport for Miljøstyrelsens rapport: Havnesedimenters indhold af miljøfremmede organiske forbindelser. Stationen Øresund, Ven st. o-71-2a ligger i Svensk Farvand. Stationen Marseilsborg Lystbådehavn st. 140-15(99) er, som det fremgår af navnet, en havn og inddrages derfor ikke. Rapporten indeholder 2 stoffer som ikke findes på stoflisten i databasen: Endrin aldehyd og Endrin keton. Data for disse to stoffer inddrages derfor ikke. Både tørstofindholdet og glødetabet for hver prøve er bestemt 2 gange, idet dette både er bestemt i forbindelse med metalanalyserne samt i forbindelse med analyse for anti-begroningsmidlerne. Det er her antaget at den bestemmelse der er udført i forbindelse med metalanalyserne er gældende for langt størstedelen af data og disse sedimentdata fremgår derfor af databasen. Databasen kan ikke relatere to sådanne prøver på samme lokalitet samme år for forskellige stofgrupper. Glødetabet og tørstofindholdet relateret til antibegroningsmidlerne fremgår dog af bemærkningen til sedimentkoncentrationen af anti-begroningsmidlerne. Ref 54 DHI (udkast 2001): Indhold af udvalgte stoffer i havne og havsediment. Stationen Øresund, Ven st. O-71-2a ligger i Svensk Farvand. Stationerne Københavns Havn, Øresund ved Københavns Nord havn og Odense Havn indrages ikke, da der er tale om havne prøver. For stationen i Limfjorden er der ikke opgivet position. Det formodes dog, at der tale om station 0-71-8 fra ref. 53. Da stationerne allerede en gang samme år er blevet undersøgt for en række andre stoffer (ref. 53) er det ikke muligt at inddrage TS. Denne parameter fremgår af bemærkningsfeltet til hver prøve. Ref. 55 xxkøge Bugt 15