MURERFIRMAET DAMGAARD ApS Haredalen 1 3220 Tisvildeleje Sag: 2015/24213 008 Id: 026240 Afdelingsnavn Byg og Miljø Postadresse Postboks 10, 3200 Helsinge 15. august 2016 Personlig henvendelse Rådhusvej 3 3200 Helsinge tlf: 7249 6009 e-mail: TMS@Gribskov.dk Landzonetilladelse til skur til byggematerialer Åbnings- og telefontid Man-ons 10-14 Torsdag 10-17 Fredag 10-13 Ejendommen 6 ci Tisvilde By, Tibirke, Tibirkevej 5 C Gribskov Kommune giver hermed lovliggørende landzonetilladelse til et skur på 10 x 13 m på ejendommen Tibirkevej 5 C, Tibirke. Landzonetilladelsen er givet i henhold til planlovens 35, stk. 1. Landzonetilladelsen er baseret på redegørelse dateret den 16.08.15. Landzonetilladelsen gives på disse vilkår: 1. at skuret holdes i farvenuancer indenfor brun, grå og sort, 2. at skuret fjernes, når det ikke længere er nødvendigt til drift af ejendommens oplagsplads tilknyttet det murerfirma, der ejer ejendommen, og 3. at der stedse opretholdes en skærmende og for området naturlig hegnsbeplantning med høj og tæt vækst mellem skuret og matr.nr. 13aq samt i skel mellem skuret og naboejendommene 12b og 5fn, alle Tisvilde By, Tibirke. Vilkårene skal i henhold til planlovens 55 tinglyses på ejendommen. Det er ejer eller ejers rådgiver, der foretager tinglysningen og sender dokumentation om det til kommunen. Du kan læse om de øvrige krav ved udnyttelse af tilladelsen i Del 3. Begrundelse for afgørelsen Kommunen vurderer, at skuret kan indpasses på ejendommen uden nogen visuelle eller fysiske gener i forhold til det omgivende landskab, naboer og ejendommens øvrige bygninger. Side 1
Ejendommen har siden 1962 været tilladt anvendt til oplagsplads for et murerfirma og fremstår dermed som et erhvervsareal, hvis fremtræden og anvendelse afviger fra de omkringliggende beskyttede mosearealer. Vi vurderer, at karakteren af området ikke ændres ved den opførte bygning, da den knyttes til det eksisterende oplag. Med de stillede vilkår sikres både en nedtoning af bygningen og en sammenhæng mellem erhverv og bygning, og områdets udpegning til rekreative formål kompromitteres derfor ikke. Lovgrundlag 1. Planloven (Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015 med senere ændringer). 2. Kommuneplan 2013-2025 for Gribskov Kommune 3. Habitatbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter) Eventuelle spørgsmål til afgørelsen Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Agnete Sørensen på telefon 72 49 67 51 eller på email: aosoe@gribskov.dk Orientering om landzonetilladelsen sendes til: Danmarks Naturfredningsforening, Lokalafdeling Gribskov Museum Nordsjælland - Gilleleje Friluftsrådet, kredsformand og -næstformand For redegørelse i sagen, se Del 2, redegørelse. For udnyttelsesmulighed og klagevejledning, se Del 3, udnyttelse og klage. Venlig hilsen Agnete Odgaard Sørensen planlægger Side 2
Del 2: Redegørelse for sagen Redegørelse for ansøgningen Ejer af ejendommen, murerfirmaet Damgaard ApS, har på forespørgsel oplyst, at der i 2012 er opført et skur på baggrund af en gammel tilladelse til oplagsplads. Tilladelsen blev givet til virksomheden helt tilbage i 1962. Der har kontinuerligt været oplag, og ifølge ejer har der tidligere været et mindre skur samt containere til aflåst opbevaring. Bygningen er 10 x 13 m, har ensidig taghældning og er opført uden fundament. Den fremstår i træ og med tagpap. Den er opført efter mange tyverier af materialer og værktøj fra pladsen. Beplantning skjuler bygningen fra vejen og de omkringliggende ejendomme. Oplysninger om ejendommen Ejendommens grundareal udgør 5348 m² og er registreret som ubebygget. Der har siden 1962 været lovlig anvendelse af den sydlige halvdel som oplagsplads til erhvervsmæssigt brug for det murerfirma, som ejer ejendommen. En del af ejendommen, den nordlige del, er udpeget som beskyttet mose i sammenhæng med et større moseareal omkring Bymose Å. Området ligger indenfor kystnærhedszonen og er ifølge kommuneplanen udpeget som værdifuldt kulturmiljø og bevaringsværdigt landskab. Kommuneplanens rammebestemmelse 8.R.01 er gældende i området. Heraf fremgår det, at der kun må opføres bebyggelse til områdets pleje. Vi vurderer imidlertid, at en lovliggørelse af skuret er af underordnet betydning i forhold til kommuneplanen. Anvendelsen af området til rekreativt formål fastholdes udenfor den eksisterende oplagsplads, ligesom karakteristisk beplantning fastholdes og sikres, og bygningens fremtræden er nedtonet. Hertil kommer, at mulighederne for offentlig adgang er uændret. Internationale naturbeskyttelseområder - Natura 2000 Ejendommen ligger ikke i eller nær et Natura 2000-område. Nærmeste Natura 2000-område er nr. 134 "Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose". Det ligger ca. 750 m væk. Gribskov Kommune vurderer på grund af afstanden og det relativt beskedne ansøgte indgreb, at denne landzonetilladelse ikke vil medføre forringelse eller forstyrrelse af den særligt beskyttede natur eller de udpegede arter i det internationale naturbeskyttelsesområde. Strengt beskyttede arter Gribskov Kommune skønner, at projektet ikke vil forringe levevilkårene for dyre- og plantearter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. Vi har dog ikke detaljeret kendskab til de enkelte arters forekomst i området. Naboorientering Vi har skønnet, at ansøgningen har en sådan karakter, at den ikke kræver naboorientering jævnfør planlovens 35, stk 5. Side 3
Del 3: Udnyttelse og klage Udnyttelse af tilladelsen Det ansøgte kræver byggetilladelse i henhold til Byggelovens 16. Du skal søge om byggetilladelse via www.bygogmiljoe.dk. Vi behandler først byggesagen efter udløb af landzonetilladelsens klagefrist. Kommunen vil orientere dig, hvis der bliver klaget over tilladelsen. Læs mere om byggesagsbehandling, frister og gebyrer m.v. på kommunens hjemmeside. Du skal være opmærksom på, at Museum Nordsjælland - Gilleleje skal kontaktes, hvis der er risiko for at støde på fortidsminder under eventuelt gravearbejde. Du kan kontakte museet på e-mail post@museumns.dk. Tinglyste deklarationer Det er dit ansvar at overholde tinglyste deklarationer om de bebyggelsesregulerende forhold på ejendommen. Hvis der er bestemmelser heri, som kan have betydning for byggeriet, skal du sende os en kopi af deklarationen, før vi kan give byggetilladelse. Du kan sende forespørgsler og bestille attester digitalt via hjemmesiden www.tinglysning.dk. Forældelse, jf. planlovens 56 Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Klagevejledning, jf. planlovens 59, 60 og 62 Klageberettigede Du kan klage over afgørelsen. Afgørelsen kan også påklages af miljøministeren og i øvrigt af enhver med retlig interesse i sagens udfald. Forhold, der kan påklages Afgørelsen kan påklages til fuld efterprøvelse af både rets- og skønsspørgsmål. Klagemyndighed Klagemyndighed er Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Gebyr Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af din klage, at du indbetaler ovennævnte gebyr på 500 kr. Klagen bliver først sendt videre, når gebyret er betalt, og du har endeligt godkendt din klage. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) du får helt eller delvis medhold i din klage, 2) den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, eller 3) klagen afvises (som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi Side 4
klagen ikke er omfattet af nævnets kompetence). Yderligere vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Klagefrist Klagen skal være indgivet skriftligt i Klageportalen inden 4 uger efter offentliggørelse. Offentliggørelsen sker på Gribskov Kommunes hjemmeside www.gribskov.dk/hoering den 15.08.2016. Eventuel domstolsprøvelse Hvis sagen ønskes indbragt til afgørelse for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder, fra afgørelsen er offentliggjort. Side 5