Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2002

Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2002

Indholdsfortegnelse Omslag Generelle oplysninger Hoved- og nøgletal / miljøindikatorer 1 Alle miljøaspekter dækkes 2 En aktiv samarbejdspartner 4 Miljøvision, politik og bæredygtighed 6 Overordnet handlingsplan 8 Miljøledelsessystemet 10 De væsentligste miljøpåvirkninger 14 Stofstrømmen, status 2002 cementfabrikken i Aalborg 18 Arbejdsmiljø 22 En vejbro i grøn beton 26 Alternative brændsler 28 Miljøvenlig distribution 30 Fremstilling af cement 31 MiljøInfoSystemet 32 Revisorerklæring / EMAS-registrering 33 Ordforklaring

generelle oplysninger Navn og beliggenhed: Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 Postboks 165 9100 Aalborg Tlf. 98 16 77 77 Fax 98 10 11 86 E-mail: cement@aalborg-portland.dk Internet: www.aalborg-portland.dk Miljøtilsynsmyndighed: Nordjyllands Amtsråd. Branche: Forarbejdning af visse råstoffer mv. Hovedaktivitet: Fremstilling af cement til hjemme- og eksportmarkedet. Listepunkt: B01, cementværker, kalkværker mv. CVR-nummer: 14 24 44 41 P-nummer: 1.002.952.999 NACE-kode: 26.51 fremstilling af cement. Matrikelnumre: 1a, 1k, 1l, 1m, 1p, 1n, 1o Rørdal under Aalborg Jorder. Væsentlige biaktiviteter: Ingen. Ejerforhold: Aalborg Portland A/S ejes af FLS Industries A/S. Aalborg Portland indgår i forretningsområdet FLS Building Materials, der er et af FLS Koncernens to kerneområder. Væsentligste miljøgodkendelser: 17. oktober 2001 Accept af afbrænding af kød- og benmel (inkl. SRM-mel) på Aalborg Portland. 13. oktober 1999 Samlet miljøgodkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Se nærmere herom i tekstafsnittet om de væsentligste miljøpåvirkninger. 28. juli 1992 Etablering af privat fyldplads. 29. november 1991 Endelig vandindvindingstilladelse. 31. august 1983 Godkendelse af eksisterende fyldplads. Aalborg Portland er ikke omfattet af miljøministeriets risikobekendtgørelse, der omhandler krav til opbevaring og transport af stoffer, der kan give anledning til alvorlig fare for omgivelserne i tilfælde af uheld. Revisorerklæring/EMAS-registrering: Den af ledelsen aflagte Miljøredegørelse 2002 for Aalborg Portland A/S er gennemgået og kontrolleret talmæssigt af revisionsfirmaet KPMG C.Jespersen og verificeret af Dansk Standard i henhold til EMAS-registreringen. Kortfattet kvalitativ beskrivelse: Miljøredegørelse og Grønt Regnskab omfatter moderselskabet Aalborg Portland beliggende Rørdalsvej 44, 9100 Aalborg. Aalborg Portland er en af landets store industrivirksomheder. Fabrikken inkl. kridtgrav dækker et samlet areal på i alt 344 ha, heraf udgør kridtgraven 170 ha. Ud over cementproduktionen er der to interne fyldpladser og en genbrugsplads. Der produceres følgende cementtyper: BASIS, RAPID, LAVALKALI SULFATBESTANDIG, MESTER, ABC samt AALBORG WHITE. I 2002 blev der produceret 2,5 mio. tons cement. Ca. 49% af den samlede produktion blev eksporteret. I forbindelse med produktionen udledtes røggasser, affald, spildevand, overflade- og kølevand, som påvirker miljøet. Læs mere herom i afsnittene: De væsentligste miljøpåvirkninger og Stofstrømmen. Miljøredegørelsen omhandler perioden 1. januar 2002-31. december 2002. Næste Miljøredegørelse og Grønt Regnskab vil senest blive udsendt i april 2004. Se revisorerklæring og EMAS-registrering på side 32. Værditilvækst / DKK mio. Det offentlige Kapitalindskydere Medarbejdere Moms 213,0 Udbytte til aktionærer Løn og pension mv. Selskabsskat (SAMBI) samt henlæggelser 215,8 efter kildeskat 157,0 og udbytteskatter 110,8 Renter af fremmedkapital 29,4 Kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag 93,3 Grønne afgifter 28,5 Øvrige afgifter 12,1 Det offentlige i alt 457,7 Kapitalindskydere i alt 245,2 Medarbejdere i alt 157,0 Oversigt over værditilvækst og Aalborg Portlands samfundsnytte fordelt på interessegrupper Nettomsætning inkl. moms 1.666,5 Anvendt materialeforbrug, tjenesteydelser, afskrivninger mv. 806,6 Værditilvækst i alt til fordeling 859,9 Fordeling Det offentlige 457,7 Kapitalindskydere 245,2 Medarbejdere 157,0 Total 859,9

hoved- og nøgletal / miljøindikatorer Hoved- og nøgletal / DKK mio. Miljøindikatorer Aalborg Portlands ledelse har fastlagt følgende miljøindikatorer (KPI): DKK mio. 2000 2001 2002 RESULTATOPGØRELSE Nettoomsætning 1.488 1.466 1.453 Produktionsomkostninger 741 774 783 Bruttoresultat 747 691 670 Dækningsgrad 50,2% 47,1% 46,1% Salgs-, adm.-, og dist. omk. samt andre driftsposter 320 261 181 Resultat før afskriv., fin. poster og skat (EBITDA) 427 431 489 EBITDA ratio 28,7% 29,4% 33,7% Afskrivninger 136 126 135 Amortisering 2 4 8 Resultat før fin. poster og skat (EBIT) 289 301 346 EBIT ratio 19,4% 20,5% 23,8% Andel af dattervirksomheders resultat før skat 30 22-14 Andel af associerede virksomheders resultat før skat 2 2 0 Finansielle poster, netto -20-6 -6 Resultat før skat (EBT) 301 320 327 EBT ratio 20,2% 21,8% 22,5% Skat af årets resultat -83-98 -111 Årets resultat 218 222 216 PENGESTRØMME Pengestrømme fra driftsaktivitet (CFFO) 259 397 298 Pengestrømme fra investeringsaktivitet (CFFI) -120-103 15 Pengestrømme fra drift og investeringer 139 294 313 Pengestrømme fra finansieringsaktivitet -326-57 -159 Ændring i likvider -187 237 154 Investering i materielle anlægsaktiver 102 95 66 Forrentet nettogæld/-tilgodehavender (-) 74 141-356 BALANCE Immaterielle anlægsaktiver 3 12 14 Materielle anlægsaktiver 1.234 1.201 1.113 Finansielle anlægsaktiver 119 141 125 Anlægsaktiver i alt 1.357 1.354 1.252 Omsætningsaktiver 484 723 872 Aktiver i alt 1.841 2.077 2.124 Egenkapital 1.066 1.428 1.524 Hensatte forpligtelser 265 9 28 Gældsforpligtelser 510 640 572 Passiver i alt 1.841 2.077 2.124 Afkast af den investerede kapital Reguleret nettoresultat efter skat (NOPAT) 204 206 229 Gennemsnitlig investeret kapital 1.431 1.298 1.250 Afkast af den investerede kapital (ROCE) 14,3% 15,9% 18,3% Mål Miljøindikator Enhed 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Grå produktion Energi GJ/tTCE 4,54 4,61 4,78 4,76 4,81 4,60 CO 2 Kg/tTCE 854 861 866 862 838 821 NO X Kg/tTCE 3,60 3,16 3,72 3,22 2,83 2,90 Hvid produktion Energi * GJ/tTCE 7,53 7,61 6,80 6,91 7,12 6,91 CO 2 * Kg/tTCE 1302 1345 1304 1314 1320 1290 NO X * Kg/tTCE 3,53 4,33 3,82 5,07 4,74 5,02 Ulykkesfrekvens ** Ulykkesfravær ** Ulykker/ mio. timer 30,72 36,39 25,78 37,40 41,05 34,00 Timer/ 1.000 timer 2,65 4,61 2,64 3,74 3,29 3,30 Deponeret affald Kg/tTCE 13,85 10,35 15,54 12,44 11,04 10,82 Vand (eget vandværk) m 3 /ttce 0,76 0,82 0,89 0,89 0,85 0,83 * Energiforbrug, CO 2 - og NO X -udledning er korrigeret for genvinding af varme fra røggasserne ved fremstilling af hvid cement. Varmen leveres til Aalborg Kommunes fjernvarmenet. ** Omfatter timelønnede, funktionærer og søfolk. ttce: Der henvises til ordforklaringen af ttce. Formålet med at opstille miljøindikatorer har været at opnå et hurtigt overblik over udviklingen i udvalgte miljødata. Der sker en løbende opfølgning på miljøindikatorerne, og de bliver brugt som styringsredskab til brug for planlægning af miljøindsatsen. Opfølgning på mål vedrørende miljøindikatorer sker ved hjælp af den overordnede miljøhandlingsplan, jf. side 6-7. NØGLETAL Egenkapitalens forrentning 21% 18% 15% Egenkapitalandel 58% 69% 72% Antal ansatte, ultimo 722 685 652 Hoved- og nøgletal omfatter moderselskabet Aalborg Portland A/S. Omsætningen er i forhold til tidligere år korrigeret for ændret præsentation af eksportfragt.

Alle miljøaspekter dækkes Integreret miljøledelse I Aalborg Portland betyder integreret miljøledelse at vi har én håndbog med ét samlet system til at sikre, at vi får gennemført alle de daglige rutiner og aktiviteter i handlingsplaner, som vi har besluttet. Når vi anvender ordet miljø, har vi defineret, at det dækker eksternt miljø, energi og arbejdsmiljø. Systemet indeholder også kvalitetsrutiner. Ét samlet, integreret system gør det enkelt for alle medarbejdere at sætte sig ind i de rutiner, der vedrører deres eget bidrag, så de kan holde styr på, hvad der skal gøres, hvornår det skal gøres, og hvem der har ansvaret for, at det bliver gjort. Udover at være et værktøj til daglig brug i alle afdelinger sikrer systemet også, at vi som minimum får gjort de ting, der kræves for at beholde vores miljøcertifikater. Certifikaterne er det synlige bevis på, både internt og eksternt at vi i vores arbejde har valgt også på miljøområdet at gøre en indsats for at skabe en bedre virksomhed. Miljøøkonomi hvad er det? Som en naturlig forlængelse af Aalborg Portlands definition af og ønsket om at fremme en bæredygtig udvikling har vi med interesse deltaget i og fulgt udviklingen af værktøjet Environmental Management Accounting (EMA). Værktøjet er et supplement til miljøledelsessystemet, der kan synliggøre den værdiskabelse, der sker i virksomheden, når der er gennemført miljøprojekter. Hidtil har vi typisk i miljøredegørelserne lagt vægt på omkostninger til etablering af miljøanlæg. Med baggrund i erfaring fra de ti projekter Miljøstyrelsen vil starte op i 2003, vil vi udvikle den allerede etablerede infobase, der indsamler miljødata til også at kunne synliggøre den værditilvækst, der ligger i at gennemføre de planlagte projekter i handlingsplanerne. EMA synliggør bl.a. værdier af råmaterialer, der går tabt som affald, herunder fast affald, spildevand og udledninger til luften, de direkte omkostninger forbundet med affald, herunder til håndtering, genanvendelse, bortskaffelse og behandling samt relaterede omkostninger til f.eks. grønne afgifter, forsikringer og eventuelt erstatningsansvar. Preben Andreasen Miljøchef Marts 2003 1

En aktiv samarbejdspartner I Aalborg Portlands ledelse har vi fortsat megen fokus på de fordele, der er ved at have et aktivt certificeret ledelsessystem. Med vision, politik og mål styres gennemførelse af de handlingsplaner, som skal sikre forbedringer på miljøområdet. I Aalborg Portland er alle aktiviteter for områderne eksternt miljø, energi og arbejdsmiljø samlet i en overordnet handlingsplan. Det sikrer den rette koordinering af indsatsen og dermed den bedste udnyttelse af ressourcerne. Alle afdelinger har handlingsplaner med aktiviteter, der støtter målene i den overordnede handlingsplan. Systematikken i dette arbejde er med til at motivere alle medarbejdere til at være aktive og gøre en god indsats. Aalborg Portland er en virksomhed med stort energiforbrug og energitunge processer. Det er derfor vigtigt at fortsætte den aktive proces, som et certificeret ledelsessystem forpligter os til. Vi arbejder hele tiden på at reducere forbruget af ressourcer, optimere processen, formindske udledninger og forbedre arbejdsmiljøet. At vi fortsat på femte år kan opretholde miljøcertifikaterne er et synligt udtryk for, at vi arbejder med tingene, hvilket er vigtigt at vide for vores interessenter ikke mindst vores kunder. Som en væsentlig aktivitet i 2002 blev ledelsessystemet til at sikre forbedringer i arbejdsmiljøet certificeret efter den internationale guideline OHSAS 18001 og Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 923. Aalborg Portland var den anden virksomhed i Danmark, der opnåede Arbejdstilsynets certificering efter bekendtgørelsen, hvilket er et udtryk for, at vi ønsker at være med fremme og benytte de værktøjer, der kan sikre forbedringer til gavn for virksomhed og medarbejdere. Vi fortsætter vores indsats for at være en aktiv samarbejdspartner i den danske affalds- og energipolitik for at nyttiggøre affald på bedst tænkelig måde. Vores bidrag hertil er at anvende affald fra bl.a. husholdninger og virksomheder som alternativt brændsel i ovnene til erstatning for kul og petcoke indkøbt og hentet i udlandet. Vore forhåbninger er derfor, at den revurdering af det danske affaldssystem der foregår i øjeblikket, vil gøre det lettere at få anvist affald til nyttiggørelse i cementproduktionen. Samtidig bør afgiften på at anvende affald som brændsel lægges om, så det bliver økonomisk muligt med større industriel nyttiggørelse af affaldet som brændsel. Aalborg Portland er ved sin ekspansion inden for hvid cement blevet en mere international virksomhed med produktion uden for Danmark. Ledelsen vil arbejde ud fra Aalborg Portlands miljøholdninger, således at de også kommer til at omfatte de udenlandske virksomheder. Søren Vinther Adm. direktør Marts 2003 Miljøredegørelse 2002 målgruppe Aalborg Portlands Miljøredegørelse og Grønt Regnskab er tænkt som en let adgang for interessegrupper til at sætte sig ind i virksomhedens væsentligste miljøpåvirkninger og de tiltag, der gøres for at gennemføre løbende forbedringer. Samtidig gives også et indtryk af, hvordan systemet for miljøledelse benyttes og udvikler sig. Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2002 opfylder kravene i bekendtgørelsen om grønne regnskaber. Interessegrupperne er: Kunder, medarbejdere, leverandører, nuværende og fremtidige investorer, pengeinstitutter, forsikringsselskaber, myndigheder, naboer, politiske grupper og interesseorganisationer (såkaldte NGO er: Non Governmental Organisations). Miljø- og energigruppen Fra venstre ses miljøchef Preben Andreasen, økonomi- og finansdirektør Henning Bæk, administrerende direktør Søren Vinther, forsyningsdirektør Frands I. Grex og underdirektør Research and Development Centre Jesper Sand Damtoft. 2

3

Miljøvision, politik og bæredygtighed Miljøvision Aalborg Portland vil være en ansvarlig virksomhed, der fremmer en bæredygtig udvikling. Miljøpolitik Politikken gælder for cementfabrikken i Aalborg, siloanlæg og transport i Danmark. Aalborg Portland definerer miljø som eksternt miljø, energi og arbejdsmiljø. Aalborg Portlands miljøpolitik er: at overholde gældende lovkrav og relevante myndighedskrav. Hvis en overskridelse konstateres, vil vi underrette myndighederne og udarbejde handlingsplaner for afhjælpning. at fremme en bæredygtig udvikling og renere teknologi under hensyn til det økonomisk ansvarlige. at sætte offensive mål for den fremtidige indsats og revurdere vores mål én gang om året på Group Managements målsætningsseminar. at sikre at vores produkter bidrager til at vores kunder kan nå deres miljømål, bl.a. ved at gennemføre og medvirke til udvikling af miljørigtige cement- og betonprodukter, som forbedrer betons livscyklus. at beskytte miljøet, herunder reducere emissioner og forbrug af energi og råstoffer pr. ton cement for de enkelte cementtyper ved bl.a. energieffektivisering og -styring. at stille miljøkrav til vores leverandører og underleverandører. at vores arbejdsmiljø er det bedst mulige for at fremme sundhed på arbejdspladsen. gennem personalepolitikken at bidrage til det rummelige arbejdsmarked. at indtage en aktiv og åben holdning til information, viden og dialog med kunder, medarbejdere, myndigheder, naboer, organisationer og andre samarbejdspartnere. at uddanne og motivere medarbejderne for at sikre, at vi lever op til kravene i politik, mål og handlingsplaner. at undgå yderligere konkurrenceforvridende grønne afgifter og reducere det eksisterende afgiftstryk. For at sikre ovenstående forpligter vi os til at: opretholde og udvikle et miljø-, arbejdsmiljø- og energiledelsessystem. Systemet er certificeret efter ISO 14001, OHSAS 18001, Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 923, og verificeret efter Energistyrelsens kravspecifikation for energiledelse samt registreret efter EMAS-forordningen. synliggøre vores politik, mål, handlingsplaner og resultater på området ved årligt at udarbejde og offentliggøre en Miljøredegørelse og Grønt Regnskab. udarbejde og bruge miljøindikatorer som styringsredskab til at nå fastsatte mål. vurdere vores produkter, anlæg og større ombygninger i relation til miljøpolitikkens område. være en aktiv samarbejdspartner i den danske miljø- og energipolitik ved at udnytte alternative råmaterialer og brændsler. forebygge arbejdsulykker og helbredsskader gennem arbejdspladsvurderinger (APV), incl. kortlægning af arbejdsmiljøet og handlingsplaner. Bæredygtig udvikling Aalborg Portland ønsker at fremme en bæredygtig udvikling ud fra følgende: Miljø skal være en integreret del af udviklingen i virksomhedens aktiviteter. Miljøindsatsen skal forankres gennem deltagelse af alle medarbejdere og i dialog med omverdenen. Produktion og økonomisk fremgang skal ske uden relativ stigning i energiforbrug, emission, kemikalieforbrug, affald, transport og øvrigt ressourceforbrug. Miljøindikatorer skal synliggøre en bæredygtig udvikling. Ressourceeffektivitet skal fremmes ved bl.a. substitution af ikke-fornyelige ressourcer og indførelse af nye teknologier. Det globale perspektiv inddrages bl.a. ved Handel med kvoter for emission, Joint Implementation og Clean Development Mechanism. 4

5

overordnet handlingsplan MÅL 2002 STATUS 2002 MILJØ- OG ENERGILEDELSE Miljøcertificeringen og EMAS-registreringen opretholdes. Arbejdsmiljøet certificeres i henhold til OHSAS 18001. Fortsætte gennemførelse af de særlige undersøgelser i aftalen med Energistyrelsen om energieffektivisering for grå og hvid produktion. Fortsat udbygning af energistyring vha. nøgletalsrapportering. Fortsætte arbejdet med at miljøvurdere leverandører. Audit er gennemført, og certifikaterne opretholdes. Arbejdsmiljøcertifikatet er modtaget. De særlige undersøgelser for denne aftaleperiode er gennemført. Der er arbejdet med nøgletal for ovn 73 og 79, slemmetromle 3 samt kridtgrav. Der er arbejdet med revurdering af råvareleverandører. På sigt skal 40% af brændselsforbruget til den grå produktion erstattes med alternative brændsler. Målet er ikke nået pga. højt klorindhold i brændsler. Erstattet 20%. ENERGI Energibesparelse på 100.000 GJ ved udeklinker-anlæg svarende til 42.000 ton udeklinker. Erstatning af 600.000 GJ fossilt brændsel ved brug af CemMiljø brændsel svarende til 40.000 ton. Erstatning af 540.000 GJ fossilt brændsel ved anvendelse af 30.000 ton kød- og benmel. Målet er nået. Sparet 114.120 GJ svarende til 46.213 ton udeklinker. Målet er ikke fuldt ud nået. Der er erstattet 570.811 GJ svarende til 33.127 ton CemMiljø brændsel Målet er ikke nået. Sparet 382.731 GJ svarende til 21.987 ton kød- og benmel. EKSTERNT MILJØ Nedbringelse af CO 2-emissionen med 2% ved produktion af grå cement i forhold til 2000 emissionen på 866 kg CO 2/tonTCE ved fuld mineraliseret drift og øget anvendelse af CemMiljø brændsel. Nedbringelse af CO 2-emissionen med 1% i løbet af 2002 ved produktion af hvid cement i forhold til 2000 emissionen på 1.304 kg CO 2/tonTCE incl. sparet CO 2 fra levering af fjernvarme, ved forbedret pfister dosering og omlægning af ovn 84 til hvid produktion. Fortsætte vurderingerne af teknologiske muligheder for NO X-reduktion. Gennemførelse af projekter i NO X-handlingsplanen for 2002. Etablering af klor- og alkalidræn for at nå langsigtede mål vedr. anvendelse af alternative brændsler og CO 2-emission. Projekt for flytning af papirindfyring skal gennemføres for at nedbringe CO-emissionen fra ovn 87 med 60% ved udgangen af 2002 i forhold til en koncentration på 800 mg/nm 3 i 1999. Ved genvinding af brugt køle- og overfladevand til teknisk vand kan der på sigt opnås en vandbesparelse på 480.000 m 3 /år. I 2002 spares 150.000 m 3. Deponerede affaldsmængder reduceres med 20% i forhold til udgangspunktet i 2001 (33.097 ton) ved gennemførelse af projekter for genbrug i beton, genbrug af støv i skrubbervæske til afsvovling samt anlægsformål. Fald på 3,2% til 838 kg CO 2/tonTCE pga. øget brug af alternativt brændsel. Stigning på 1,2% til 1.320 kg CO 2/tonTCE pga. ændret brændselssammensætning. Foregår løbende. Projekter gennemført. Status for handlingsplan gennemgået og accepteret af amtet. Projektet er forsinket. Anlægget forventes i drift maj 2003. Målet er nået. Der er opnået 76% reduktion svarende til et koncentrationsniveau på 189 mg/nm 3. Målet er ikke nået pga. tekniske vanskeligheder med gennemførelse af tiltagene. Målet er ikke nået. Over året er der opnået en reduktion på 10%. ARBEJDSMILJØ Ingen APV er er mere end 3 år gamle. Opfølgning fortsætter kvartalsvist i sikkerhedsudvalgene. Ingen kemikaliekort eller sikkerhedsinstrukser må være ældre end 5 år uden at være revurderet. Substituere mindst 5 farlige kemikalier med produkter, der er mindre farlige. Antallet af anmeldte arbejdsulykker reduceres med 3% i forhold til udgangspunktet 36 anmeldte i 2000 ved at fortsætte igangværende aktiviteter. Alle APV er er udarbejdet. Ingen kemikaliekort er over 5 år gamle. 52 sikkerhedsinstrukser er revurderet således, at ingen sikkerhedsinstrukser er over 5 år gamle. Der er substitueret 4 oliemalinger med vandbaseret maling og et giftigt isoleringsmateriale med et produkt, der ikke er klassificeret. Målet er ikke nået. 48 ulykker arbejdsulykker er anmeldt. Der skal i 2002 gennemføres 6 miljø- og sikkerhedsinspektioner. Der er gennemført 10 miljø- og sikkerhedsinspektioner samt 6 inspektioner på kontorer. I 2002 gennemføres 2 ud af 10 aktiviteter i støvhandlingsplanen for arbejdsmiljøet. Handlingsplanen gennemføres i perioden 2001-2004. Begge projekter er gennemført. I alt er 4 projekter gennemført. 6

MÅL 2003 Miljø- og arbejdsmiljøcertificeringen samt EMAS-registreringen opretholdes. Fortsætte gennemførelse af de særlige undersøgelser i aftalen med Energistyrelsen om energieffektivisering for grå og hvid produktion. Fortsat udbygning af energistyring vha. nøgletalsrapportering. Fortsætte arbejdet med at miljøvurdere leverandører. Hensigtsmål Forbedringsmål Kontrol af mål 2003 sker med basis i udgangen af 2002, hvis ikke andet er nævnt. Afdelingshandlingsplaner Foruden den overordnede handlingsplan arbejder alle afdelinger med handlingsplaner. På sigt skal 40% af brændselsforbruget til den grå produktion erstattes med alternative brændsler. I 2003 skal 28% af brændselsforbruget til grå produktion erstattes med alternative brændsler. Fastholde den opnåede energibesparelse på 100.000 GJ ved udeklinker-anlæg svarende til 42.000 ton udeklinker. Erstatning af 600.000 GJ fossilt brændsel ved brug af CemMiljø brændsel svarende til 40.000 ton. Målet er opfyldt Målet er ikke opfyldt I 2002 er 15 ud af 23 mål opfyldt. Erstatning af 540.000 GJ fossilt brændsel ved anvendelse af 30.000 ton kød- og benmel. Deltagelse i forskningsprojekt, der har til formål at fremme bæredygtig udvikling gennem forbedret produktion og anvendelse af beton. Nedbringelse af CO 2-emissionen med 2% ved produktion af grå cement i forhold til 2002 emissionen på 838 kg CO 2/tonTCE ved øget anvendelse af alternativt brændsel. Nedbringelse af CO 2-emissionen med 1% i løbet af 2003 ved produktion af hvid cement i forhold til 2000 emissionen på 1.304 kg CO 2/tonTCE incl. sparet CO 2 fra levering af fjernvarme, ved øget anvendelse af alternativt brændsel. Fortsætte vurderingerne af teknologiske muligheder for NO X-reduktion. Gennemførelse af projekter i NO X-handlingsplanen for 2003. Etablering af klor- og alkalidræn for at nå langsigtede mål vedr. anvendelse af alternative brændsler og CO 2-emission. Ved genvinding af brugt køle- og overfladevand til teknisk vand kan der på sigt opnås en vandbesparelse på 480.000 m 3 /år. I 2003 spares 150.000 m 3. Deponerede affaldsmængder reduceres med 2% i forhold til udgangspunktet i 2002 (29.782 ton) ved gennemførelse af projekter for genbrug i beton, genbrug af støv i skrubbervæske til afsvovling samt anlægsformål. Ingen APV er er mere end 3 år gamle. Opfølgning fortsætter kvartalsvist i sikkerhedsudvalgene. Substituere mindst 5 farlige kemikalier med produkter, der er mindre farlige. Målet er på sigt 0 anmeldte arbejdsulykker. Igangværende aktiviteter fortsættes, og antallet af anmeldte arbejdsulykker reduceres med 3% i forhold til udgangspunktet 36 anmeldte i 2000. (27% i forhold til udgangspunktet 48 anmeldte i 2002) Færdiggørelse og idriftsætning af database til registrering af arbejdsulykker. Der skal i 2003 gennemføres 6 miljø- og sikkerhedsinspektioner. Der skal gennemføres aktiviteter i handlingsplanen for sundhedsfremme og det rummelige arbejdsmarked. I 2003 gennemføres 2 ud af de resterende 6 aktiviteter i den reviderede støvhandlingsplan for arbejdsmiljøet. Handlingsplanen gennemføres i perioden 2001-2005. 7

miljøledelsessystemet De bærende elementer i systemet følges og evalueres nøje Aalborg Portlands miljøledelsessystem omfatter alle aktiviteter vedrørende produktion, distribution og udvikling af grå og hvid cement. Alle aktiviteter er miljøcertificeret efter ISO 14001, arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS 18001 samt Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 923, og systemet er verificeret efter Energistyrelsens kravspecifikation for energiledelse. Endvidere er fremstilling af cement på fabrikken i Aalborg EMAS-registreret. De bærende elementer i systemet er miljøpolitikken, mål og handlingsplaner. Ledelsens evaluering Der sker en løbende ledelsesopfølgning på miljøledelsessystemet ved møder i miljøog energigruppen. I december 2002 afholdt ledelsen den årlige evaluering af systemet. Under evalueringen blev alle væsentlige hændelser i 2002 gennemgået, og efterfølgende blev der afholdt målsætningsseminar for 2003, hvor miljøpolitik, -mål og -handlingsplaner blev revideret. Af væsentlige emner fra evalueringen kan følgende nævnes: I juni 2002 blev miljøledelsessystemet auditeret med et godt resultat. Skibene er nu udtaget af certifikatet, da de ikke længere ejes af Aalborg Portland. Ved samme lejlighed blev der gennemført audit til arbejdsmiljøcertificering. Audit endte i indstilling til arbejdsmiljøcertifikatet OHSAS 18001 og Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 923. Certifikaterne blev modtaget i september. Fornyet EMAS-registrering blev foretaget i marts, og i juni 2002 gennemførte Dansk Standard kontrol af aftalegrundlaget for energieffektiviseringsaftalen med et godt resultat. Der er som led i opfølgningen på miljøledelsessystemet afholdt 7 møder i miljø- og energigruppen incl. 3 opfølgninger på status for miljømålene. Aalborg Portland har afholdt 15 interne revisioner, hvoraf nogle er afholdt som kombinerede miljø- og kvalitetsrevisioner. Ledelsen gennemgik det forløbne års overskridelser og afvigelser, som er indberettet til Nordjyllands amt, herunder klager over støvnedfald. Energiledelse Aalborg Portlands 3-årige aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering udløb med udgangen af 2002. Der er indgivet hensigtserklæring om at indgå fornyet aftale, idet Energistyrelsens regler endnu ikke er afklaret. Aftalen er forløbet planmæssigt, dvs. at en række aktiviteter er gennemført. Heraf kan nævnes: Verifikation af energiledelsessystemet. Opfølgning på energimålsætninger og mål. Energibevidst projektering og indkøb. Vedligeholdelse af energiforbrugende anlæg. Energistyring, herunder en løbende opfølgning og vurdering af operative nøgletal. Årlig rapportering af opdaterede energidata. Gennemførelse af syv særlige undersøgelser. De fleste af disse punkter er ved at være en integreret del af medarbejdernes hverdag, og de gennemføres som en naturlig del af det daglige arbejde. Dog har gennemførelsen af de syv særlige undersøgelser krævet en ekstra indsats af de involverede medarbejdere. Hver af disse undersøgelser omfatter en nøje gennemgang af en mulighed for at etablere et energibesparende anlæg, og undersøgelsen munder ud i en rapport, som beskriver de afdækkede muligheder. 8

Åbent hus arrangement 2002 Evaluering af Miljø/BST Aalborg Portland Miljø/BST blev i efteråret 1998 godkendt af DANAK for en femårig periode til at udføre BST-arbejde. I sommeren 2002 gennemførte DANAK en kontrol af Miljø/BST s kvalitetsstyringssystem. Ved kontrolbesøget blev der fulgt op på, om Miljø/BST levede op til ændrede krav i BST-bekendtgørelsen, der trådte i kraft den 1. januar 2002. Det blev vurderet, om Miljø/BST s rådgivning havde et forebyggende og helhedsorienterende sigte, og om løsningen støttede virksomhedernes eget arbejdsmiljøarbejde. Endvidere deltog DANAK i et virksomhedsbesøg ved Dansk Eternit A/S, der er tilsluttet Aalborg Portland Miljø/BST. DANAK kunne på baggrund af kontrolbesøget konstatere, at Aalborg Portland Miljø/BST kunne opretholde godkendelsen med fire mindre afvigelser, der efterfølgende er rettet. I november 2002 er den årlige evaluering af kvalitetsstyringssystemet for Miljø/BST afholdt. I evalueringen indgik en gennemgang og diskussion af kvalitetspolitik, målsætning, evaluering af mål 2002 og nye mål for 2003 samt gennemførte og mulige forbedringer. Politikken blev ændret for at fremhæve, at Miljø/BST er en rådgivende enhed. Handlingsplan 2003 for Miljø/BST indeholder således et mål om at ændre og synliggøre rollefordelingen mellem Miljø/BST og sikkerhedsorganisationen, således at det tydeliggøres hvilke opgaver, der skal løses af henholdsvis sikkerhedsorganisationen og af Miljø/BST. Formålet er at styrke ejerskabet af virksomhedens arbejdsmiljøarbejde og den forebyggende indsats. Miljødialog For at sikre og styrke den løbende miljødialog med interessenterne har Aalborg Portland i øjeblikket følgende, væsentlige aktiviteter i gang: Løbende kontakt med centrale og decentrale miljømyndigheder i Danmark og EU, idet der hele tiden foregår udvikling af lovforslag og regler, som vil påvirke virksomheden. Inddragelse af miljøoplysninger fra underleverandører via spørgeskemaer og personlige kontakter. I 2002 har registreringshold gennemgået de to produktionsafdelinger endnu engang for at afdække nye muligheder for miljø- og energioptimering. Miljøredegørelse og grønt regnskab 2002 udsendes ultimo marts 2003. Aalborg Portland havde i 2002 besøg af 213 hold svarende til 3.510 gæster, som bl.a. fik orientering om og havde lejlighed til at stille spørgsmål om miljø. Der er afholdt et åbent hus arrangement for vores naboer, hvor vi orienterede om fabrikken, vores miljøredegørelse og vores miljøtiltag i øvrigt. Endvidere var der arrangeret en rundtur på fabrikken af 1 times varighed. Det er planlagt at gentage arrangementet i 2003. I maj 2002 blev der i samarbejde med Aalborg kommunes naturvejledere afholdt en strandrensningsdag langs Aalborg Portlands strand ud til Limfjorden, hvor der er indsamlet strandingsgods langs stranden. Alle 4.-7. klasser i Aalborg kommunes skoler var inviteret til at deltage, og der deltog 22 skoleklasser i arrangementet. Alle gik til sagen med stor energi, og der blev indsamlet flere tons strandingsgods i løbet af dagen. Den klasse, der havde indsamlet mest, vandt som præmie en dag sammen med en naturvejleder. Dagen sluttede med sodavand og pølser samt en lille gave fra Aalborg Portland til alle deltagere. Vi giver indlæg på eksterne kurser og møder. I 2002 bl.a. indlæg på en temadag i Dansk Industri om offentlig og privat samspil med undertitlen Affald som alternativt brændsel/affaldsforbrænding samt et indlæg på en temadag om arbejdsmiljøcertificering. Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2001 er bestilt 118 gange fra vores hjemmeside i løbet af 2002. Miljøredegørelsen sendes til en lang række interessenter i ind- og udland, bl.a. naboer, ejere, myndigheder, politikere i kommune, amt og Folketing, Danmarks Naturfredningsforening, kunder og leverandører. Herudover ligger miljøredegørelsen fremme på 17 interne info-centre, som alle medarbejdere har adgang til. For at sikre den bedst mulige motivation og dialog med vores eksterne og interne interessenter om den indsats, vi gør på miljøområdet, vil vi gerne opfordre alle til at komme med synspunkter og forslag til forbedringer. 9

de væsentligste miljøpåvirkninger Hensyn til produktion og omverden udviser god balance Cementproduktionen er præget af et stort forbrug af råstoffer og energi, og dermed vil der også være direkte miljøpåvirkninger i form af røggasser, affald, støj, spildevand mv. Udvælgelseskriterier Miljøpåvirkningerne er på baggrund af miljøkortlægninger udvalgt efter følgende kriterier: Stort forbrug/udgift, vilkår i miljøgodkendelsen og hensyn til naboerne. Denne vurdering ligger til grund for nedenstående afsnit samt stofstrømmen side 14-17. Et pointsystem har understøttet udvælgelsen og omfatter en vurdering af mængde, spredning og effekt, således at de forskellige miljøpåvirkninger kan sammenlignes. Aalborg Portland anser ikke lugt for relevant pga. produktionsprocessens karakter samt det faktum, at fabrikken er beliggende i stor afstand fra de nærmeste naboer. Miljøgodkendelse Miljøpåvirkningerne er reguleret i den samlede miljøgodkendelse samt en række senere meddelte, mindre delgodkendelser, der stiller vilkår til driften, herunder: Overholdelse af kravene i godkendelsen samt det daglige miljøarbejde på fabrikken er med til at sikre, at der ikke er væsentlige gener forbundet med at være nabo til fabrikken. Af nedenstående tabel fremgår de 5 væsentligste kilder til luftforurening, kravene til dem samt Aalborg Portlands nuværende emissionsniveau. Støvemissionen opgøres ved gennemsnit af stikprøvemålinger, NO X og SO 2 opgøres ved gennemsnit af kontinuerlige registreringer. Røggasser CO 2 -emission Igen i år er der sket et svagt fald svarende til den øgede anvendelse af alternative brændsler. Problemer med for højt indhold af klor i brændslet fra CemMiljø A/S har betydet, at vi af hensyn til cementkvaliteten ikke har kunnet udnytte CemMiljø anlæggets kapacitet fuldt ud i store dele af året. Med etablering af et klor by-pass i foråret 2003 vil de anvendte mængder CemMiljø brændsel kunne forøges væsentligt, og CO 2 -emissionen kan dermed forventes at falde i det kommende år. Anvendelsen af kød- og benmel forventes også øget, hvilket ligeledes vil give en effekt. NO X -emission NO X -emissionen er faldet i forhold til 2001. Den væsentligste forklaring herpå er effekten af støvtilsætning i brændezonen, en optimering af styringen af ovn 85 samt at ovn 84 har haft færre driftstimer. Der er dog også ved de øvrige ovne set et mindre fald i emissionen. SO 2 -emission Emissionen er faldet markant. Den væsentligste årsag er, at kravet til det maksimale svovlindhold i petcokene til den hvide produktion er sænket. Mindre driftstid på ovn 84 har også bidraget til faldet. CO-emission Emissionen er faldet markant, idet tilsætningen af papirmasse i ovn 87 er flyttet til et andet sted i processen, hvilket har medført mindre CO-dannelse. Emissionsvilkår for alle væsentlige kilder til luftforurening, der omfatter ovne, cement-og kulmøller, kølerskorsten samt kedelcentral. Vilkår for støj fra fabrikken. Krav til håndtering og indberetning af alvorlige driftsforstyrrelser og uheld. Krav til drift af oplagspladser for råmaterialer og brændsler. Udledning af processpildevand, kølevand, regnvand mv. Krav og emissioner under drift. Alle værdier er angivet som mg/nm3 tør røggas ved 10% iltindhold Varmegenvinding (73/79) Varmegenvinding (74/78) Ovn 84 Ovn 85 Støv NOx SO 2 Krav Niveau 2002 Krav Niveau 2002 Krav Niveau 2002 50 4 1.250 956 500 220 50 3 1.250 1.072 500 143 50 8 * 3.000/2.750 1.538 500 165 50 22 3.000/2.750 1.263 500 171 Ovn 87 50 22 1.250 778 10 0,2 * Der er i november 2002 på ovn 84 foretaget en måling over grænseværdien. Ovnen blev stoppet 10 minutter efter resultatet af målingen forelå, og filteret blev renoveret. Ovnen har ikke været i drift siden. 10

Luftemissioner kg pr. ton TCE 1.025 1.000 975 950 4 2 0 1998 2002 CO 2 NO X SO 2 CO 1998 957 3,6 1,0 1,9 1999 992 3,5 0,6 1,3 2000 982 3,8 0,4 1,5 2001 973 3,7 0,6 1,1 2002 955 3,3 0,3 0,4 Driftsforstyrrelser Antallet af henvendelser om støvudslip er steget lidt i forhold til 2001. Vi ved af erfaring, at selv kortvarige problemer med drift af vores filtre (mindre end et halvt minut) ved ugunstige vind- og vejrforhold kan medføre gener for vores naboer. Derfor har driften af disse en høj bevågenhed. En anden del af forklaringen er, at vi oplever, at vores naboer er blevet mere bevidste omkring fabrikken og eventuelle udslip. Vi registrerer alle filterudfald og rapporterer dem til myndighederne. I maj oplevede vi en del henvendelser om støvudslip. Det viste sig, at flere af disse skyldtes problemer med Ovn 85 s elfilter, der ikke fungerede tilfredsstillende pga. for høje temperaturer i filteret. Efter to ovnstop for filterrenovering samt isætning af 940 kæder i ovnen, lykkedes det at bringe støvemissionen ned til et tilfredsstillende niveau. På baggrund heraf har Miljø- og energigruppen efter aftale med Nordjyllands amt har besluttet at etablere kontinuerligt registrerende støvmåling på samtlige større skorstene (afkast) på Aalborg Portland for derved at undgå generne for vores naboer. Som en reaktion på tidligere henvendelser fra vores naboer på nordsiden af fjorden har vi flyttet rundt på vores kulbunker således, at de mest støvende bunker er kommet mere i læ. Samtidig er sprinklerne på kulpladsen udbygget og forbedret markant. Der har været to henvendelser om støj fra Aalborg Portlands anlæg. Det ene drejede sig om støj fra kridtgraven i sommerperioden. Problemet blev løst i forbindelse med renovering af dybdegravemaskinen under et planlagt vedligeholdelsesstop samt ved at undgå drift i nattimerne. Antallet af henvendelser om udslip mv. Den anden henvendelse drejede sig om støj i forbindelse af losning af cement ved vores siloanlæg i Åbenrå. Dette problem er løst ved støjdæmpning af en hjælpemotor på det pågældende cementtankskib. Antallet af udslip til Limfjorden er faldet. Der har været et mindre udslip af olie, slemmet oxyton/serox samt to tilfælde af udslip af kridtslam. Det sikres altid via vores miljøledelsessystem, at hændelserne ikke kan gentage sig. Der er endvidere registreret et udslip fra M/S Kongsdal på 50-60 liter let dieselolie i Københavns havn, mens skibet stadig var ejet af Aalborg Portland. Der er registreret et tilfælde af jordforurening i forbindelse med en sprængt kisaskeledning. Det forurenede jord blev gravet væk og deponeret på specialdepot. Støv Støj Limfjorden Andet 1998 22 1 5 1 1999 25 0 5 2000 39 1 5 1 2001 56 0 8 0 2002 61 2 6 1 1 11

de væsentligste miljøpåvirkninger Affald Affaldsmængden er faldet. Årsagen er, at det har været muligt at anvende en del af det hvide filterstøv som absorbent. Vandforsyning Vandforbruget har holdt sig på samme niveau som i 2001. Et projekt til genbrug af vand er blevet forsinket p.g.a. kvalitetskrav til vandet. Projektet vedr. opsamling og genbrug af kølevand planlægges gennemført i 2003, og det forventes at give anledning til et fald i fabrikkens samlede vandforbrug. Spildevand Aalborg Portlands væsentligste spildevandsmængde er filtratvand, der dannes ved udkondensering af vand i varmegenvindingsanlægget. Det er konstateret, at der er et indhold af tungmetaller og kvælstof i filtratvandet, og der er derfor sat arbejde i gang med henblik på i videst mulig omfang at genbruge vandet samt at rense den resterende mængde filtratvand, der skal udledes. Støj Ifølge Aalborg Portlands støjhandlingsplan skulle den ene af vore skovlhjulsgravemaskiner støjdæmpes i 2001. Der har imidlertid af driftsmæssige hensyn vist sig et behov for at udskifte gravemaskinen, og støjdæmpningen er derfor sat i bero. Tilsynsmyndigheden Nordjyllands amt er underrettet om, at dæmpningen ikke gennemføres. Udskiftningen sker i løbet af efteråret 2003, og vi forventer at få en støjmæssigt markant bedre gravemaskine. Støjbidraget i 2002 fra fabrikken i målepunktet ved Sølyst er dermed på samme niveau som i fjor. Grænseværdi Dagtimer Aftentimer Nattimer 53 51 51 Beregning 52,1 49,4 49,4 Værdier i db(a) Leverandører Leverandørers miljøpåvirkning indgår som en indirekte miljøpåvirkning i en livscyklusanalyse af cement. Hovedparten af energiforbruget og emissionerne foregår på fabrikken i Aalborg, og derfor er leverandørernes bidrag til den samlede miljøpåvirkning for cement ikke så væsentlig. Som en del af vores miljøledelsessystem indgår en vurdering af leverandørerne. Der er i løbet af 2002 etableret en tværfaglig gruppe med deltagelse af Miljø/BST, kvalitetschefen samt indkøbsfunktionen, der har udarbejdet et spørgeskema og en plan for leverandørvurderinger. Herved sikres en opfølgning på miljø- og kvalitetsforhold ved kontraktforhandlinger og leverandørbesøg. Der er stillet krav til leverandører, der arbejder på fabrikken, om at de skal overholde de samme arbejdsmiljøregler som de ansatte på Aalborg Portland. 12

M/S Sierksdorf Med et brag endte Aalborg Portland den 2. december 2002 uforskyldt på forsiden af alle landets aviser. I forbindelse med åbning af lugerne på fragtskibet M/S Sierksdorf skete der en voldsom eksplosion ved Aalborg Portlands kaj. Eksplosionen var så voldsom, at den kunne høres i Brønderslev i 20 kilometers afstand fra fabrikken. Skibet sank i løbet af dagen. Fire af skibets besætningsmedlemmer blev kvæstet ved ulykken. Tre af besætningsmedlemmerne kunne udskrives samme dag og den sidste person blev udskrevet efter en uge på hospitalet. Årsagen til eksplosionen er endnu ikke ved udgangen af februar 2003 endeligt fastslået. På Aalborg Portland gav ulykken internt anledning til en revision af kemikaliekortet for restproduktet oxyton/serox samt sikkerhedsinstruksen for håndtering af materialet. Endvidere afholdtes et ekstraordinært sikkerhedsudvalgsmøde til orientering af de afdelinger, der håndterer materialet. Der er endvidere sat undersøgelser igang for at afklare, om der er forbedringsmuligheder i forhold til leverandørernes råvareleverancer til Aalborg Portland. Vi havde forventet en hurtig hævning af skib og last, men pga. diskussion om ansvaret mellem skibets og lastens forsikringsselskaber trak hævningen ud. I starten af januar 2003 blev skibets tanke tømt for olie, og i slutningen af måneden kunne skibet endeligt hæves. 13

stofstrømmen, status 2002 cementfabrikken i Aalborg Stadige ændringer og investeringer skaber løbende forbedringer Aalborg Portland har udgivet Grønt Regnskab siden 1996. Stofstrømmen er opstillet for årene 1998 til 2002, hvorved det er muligt at følge udviklingen over en femårig periode. Den basale produktionsaktivitet hos Aalborg Portland er, at virksomheden ved hjælp af råstofferne kridt, vand, sand, alternative råstoffer og brændsler fremstiller cement. Materialerne bearbejdes, blandes og opvarmes til høje temperaturer. En kompliceret proces som ud over cement også resulterer i forskellige reststoffer. En del af reststofferne blandt andet vand, støv og afsvovlingsgips genbruges og indgår dermed i en intern cirkulation. Den øvrige del af reststofferne udledes som røggas, vanddamp, kølevand, spildevand eller affald. Massebalancen I princippet tilføres produktionsprocessen den samme stofmængde, som efterfølgende afgives som cement eller reststoffer. Der er en balance i regnskabet kaldet massebalancen. Massebalancen er reelt en beskrivelse af, hvilke ressourcer Aalborg Portland anvender i produktionen af cement, hvor meget der produceres samt hvilke udledninger, produktionen medfører. På side 16 og 17 er cementfabrikkens stofstrømme angivet både med absolutte tal og relative værdier. De absolutte mængder er opgjort som ton i våd tilstand. Ved de relative værdier er der taget udgangspunkt i materialer i kg våd til produktion af 1 ton Total Cement Equivalent forkortet ttce. ttce er en standardenhed for produktion, som fremkommer ved beregning af den ækvivalente cementtonnage, hvis alle klinker var lavet til cement. De relative værdier giver således mulighed for at sammenligne massebalancen år for år uafhængigt af eventuelle variationer i cementproduktionens størrelse, bevægelser i klinkerlager og salg af klinker. Væsentlige ændringer i cementfabrikkens stofstrøm for årene 1998-2002 Varmegenvinding til fjernvarme er steget efter optimering af varmegenvindingsanlægget i august 1998. Faldet i 2002 skyldes færre driftstimer på kedlerne. SO 2 -udledningen er faldet efter optimering af svovlrensningen af røggas fra den hvide produktion i august 1998, hvorved mængden af afsvovlingsgips er steget. Stigende udledning af spildevand som filtratvand pga. øget varmegenvinding til fjernvarme og dermed større kondensering af vanddamp fra røggassen. Recirkulering af vand er faldet, da det har vist sig, at filtratvand ikke umiddelbart kan bruges til bratkølingen i de hvide ovne. I stedet anvendes rent vand, som har bidraget til et stigende vandforbrug. Mængden af brændsel i tons er steget pga. stigende anvendelse af alternative brændsler, hvor brændværdien er lavere end kul, petcoke og olie. Der kræves med andre ord flere tons alternative brændsler til at substituere fossilt brændsel, når ovnenes energibehov skal dækkes. Elforbruget har været stigende. Det skyldes, at der efter optimering af varmegenvindingsanlæggets svovlrensning i 1998 bruges ca. 6.000 MWh mere på drift af anlægget end før ombygningen. Det er en velkendt problemstilling, at etablering af rensningstiltag giver sig udslag i øget elforbrug. 14

Investeringer i miljøforbedringer Aalborg Portland foretager hvert år store investeringer i miljøforbedringer og energioptimering. I perioden fra 1998-2002 er der i alt investeret DKK 164,2 mio. i mange forskellige miljøforbedringer. I 2002 er der i alt investeret DKK 45,8 mio. i miljøforbedringer og energibesparende projekter. Investeringerne er foretaget i Aalborg Portland A/S samt via Aalborg Portlands 70% ejerskab i CemMiljø A/S. Blandt de mange projekter er: Centralstøvsuger silo 20, 21, 22, 23 og 24. Sprinkleranlæg og befugtning kulplads. Befugtning af filterstøv. Pfister kulmelsdosering ovn 78. Genanvendelse af procesvand. Hvidt støv som absorbent. Kød- og benmel hvide ovne. Anlæg for dispergeringsmidler. Kød- og benmel som brændsel i ovn 84 og 87. Kontinuerlig støvmåling. Centralstøvsuger i folaxbygning ovn 87. Grønne afgifter De grønne afgifter er på et uændret niveau med DKK 28,5 mio. Affaldsafgifter og CO 2 -afgifter udgør de største beløb. Miljø/BST Ud over investeringer i miljøforbedringer, driftsomkostninger og ressourcer hertil, grønne afgifter og omkostninger/ressourcer til drift af sikkerhedsorganisationen afholder Aalborg Portland udgifter til drift af Miljø/BST. I Miljø/BST er der ansat: 1 miljøchef, 1 sekretær, 2 miljøingeniører, 1 arbejdsmiljøkoordinator og 1 bedriftslæge. Målemetoder og beregningsgrundlag Oplysninger til brug for massebalancen er fremkommet fra vort MiljøInfoSystem, jf. side 31. Nedenfor er der redegjort for målemetoder i forbindelse med datafangst. Råmaterialer, genanvendelsesmaterialer og brændsler er opgjort efter målepunkter i fremstillingsprocessen i form af flowmålere og vægte. Vandforbrug er målt med vandure. El-forbrug er målt med kwh-målere. Emballage er beregnet udfra lageropgørelse. CO 2 er beregnet ud fra almindeligt anerkendte metoder. Øvrige luftemissioner samt støv fra ovn 87 s ovnende og køler ved kontinuerlig måling i skorstenene. Støv ved øvrige afkast beregnes på baggrund af stikprøvemålinger. Produkter er opgjort ved vejning og beregning. Produktion af fjernvarme er målt med calorie-måler. Affald er opgjort ved vejning på brovægt. Kølevand er beregnet ud fra princippet om vandbalance dvs. vand ind = vand ud. Mængden af forbrændingsluft er opgjort indirekte og afstemmer stofstrømmens ind- og udside. Arbejdsulykker opgøres ud fra anmeldelser til Arbejdstilsynet og Søfartsstyrelsen. Etablering af MiljøInfoSystemet i 1999 har forbedret opgørelsen af stofstrømmen datamæssigt. Af hensyn til sammenligningen er det valgt at opgøre 1998 efter den gældende metode fra 1999 og frem. Tilføjelser og ændringer i forhold til massebalancen i Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2001 er følgende: SO 2 og NO X fra dampproduktion til opvarmning af fuelolie indgår fra 2002 og udgør henholdsvis 1,4% og 0,1% af de totale mængder for SO 2 og NO X fra fabrikken. Vanddamp fra ovnene opgøres i 2001 og 2002 ved måling mod tidligere ved beregning. Dette er forklaringen på et markant fald i niveauet. Kølevand er genberegnet for 1998-2001, da måledata var behæftet med fejl. Dette har medført et markant niveaufald for alle årene. Forbrændingsluft, der afstemmer stofstrømmens ind- og udside, er faldet markant som følge af de omtalte fald i niveauerne for vanddamp og kølevand på udsiden. Driftsudgifter hertil var på i alt DKK 3,8 mio. 15

stofstrømmen, status 2002 cementfabrikken i Aalborg Absolutte tal ton våd Relative tal kg våd / ttce IND 1998 1999 2000 2001 2002 1998 1999 2000 2001 2002 Forbrændingsluft (O 2, N mv.) 1.127.239 963.877 892.071 671.244 520.666 409,2 376,6 341,4 252,3 192,9 Råmaterialer Kridt 4.521.192 4.272.217 4.503.214 4.359.485 4.468.546 1.641,4 1.669,1 1.723,6 1.638,3 1.656,0 Vand 3.339.789 3.252.227 3.464.901 3.460.621 3.366.419 1.212,5 1.270,6 1.326,2 1.300,5 1.247,5 Sand 140.499 180.550 148.201 133.757 134.859 51,0 70,5 56,7 50,3 50,0 Gips 64.493 63.589 59.213 42.361 35.153 23,4 24,8 22,7 15,9 13,0 Andet 14.466 17.738 14.763 15.934 14.091 5,3 6,9 5,7 6,0 5,2 Emballage 3.625 3.650 3.683 3.499 3.276 1,3 1,4 1,4 1,3 1,2 Brændsler 1) 471.426 470.945 500.633 505.145 519.952 171,2 184,0 191,6 189,8 192,7 Genanvendelsesmaterialer 2) 656.723 614.644 645.564 669.910 652.426 238,4 240,1 247,1 251,8 241,8 (MWh) (MWh) (MWh) (MWh) (MWh) (kwh/ttce) (kwh/ttce) (kwh/ttce) (kwh/ttce) (kwh/ttce) El 307.395 314.385 317.987 322.249 329.599 111,6 122,8 121,7 121,1 122,1 1) Brændsler Kul 247.357 212.757 215.398 178.055 171.204 89,8 83,1 82,4 66,9 63,4 Petcoke 152.061 203.786 206.202 243.845 240.238 55,2 79,6 78,9 91,6 89,0 Fuelolie 40.676 21.795 21.128 12.330 14.541 14,8 8,5 8,1 4,6 5,4 Alternative 31.332 32.607 57.905 70.915 93.969 11,4 12,7 22,2 26,7 34,8 Total 471.426 470.945 500.633 505.145 519.952 171,2 184,0 191,6 189,8 192,7 2) Genanvendelsesmaterialer Flyveaske 191.516 215.150 207.792 228.060 213.215 69,5 84,1 79,5 85,7 79,0 Sand 231.119 189.601 216.501 208.936 180.177 83,9 74,1 82,9 78,5 66,8 Afsvovlingsgips 43.459 41.717 49.556 62.266 71.684 15,8 16,3 19,0 23,4 26,6 Papirmasse 65.254 62.026 57.059 50.040 53.728 23,7 24,2 21,8 18,8 19,9 Jernoxid 61.294 58.738 61.490 62.183 66.846 22,3 22,9 23,5 23,4 24,8 Andet 64.081 47.412 53.166 58.425 66.776 23,3 18,5 20,3 22,0 24,7 Total 656.723 614.644 645.564 669.910 652.426 238,4 240,1 247,1 251,8 241,8 INTERN RECIRKULATION Støv 134.041 134.400 120.047 114.895 130.461 48,7 52,5 45,9 43,2 48,3 Vand 162.054 6.444 19.984 11.837 24.336 58,8 2,5 7,6 4,4 9,0 Egen afsvovlingsgips 12.014 21.210 23.248 26.100 28.142 4,4 8,3 8,9 9,8 10,4 Genbrug af klinker/råmel 20.899 20.014 21.615 43.639 46.213 7,6 7,8 8,3 16,4 17,1 Genbrug af cement fra silorensning 1.574 607 570 1.004 1.196 0,6 0,2 0,2 0,4 0,4 Fjernvarme fra (GJ) (GJ) (GJ) (GJ) (GJ) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) varmegenvinding 18.736 25.391 23.769 21.680 25.212 6,8 9,9 9,1 8,1 9,3 16