Input til processen frem mod en friluftsstrategi for Silkeborg Kommune

Relaterede dokumenter
Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv?

Kommunal planlægning og forvaltning af friluftsliv Oplæg om udpegninger og friluftsliv, Fremtidens Landskaber d. 12. maj 2015

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune

Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020

Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Naturvejleder Naturstyrelsen 15 år I Dyrehaven og på Vestamager

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012

Kultur- og Fritidspolitik

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Masterkurser i Friluftsliv

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

Temperaturen på dagens og fremtidens frilufts- og spejderliv

Bynatur og livskvalitet

En National Friluftspolitik Af Jan Eriksen Direktør i Friluftsrådet

Friluftslivsstrategi. Herning Kommune. - et friluftsliv, der byder op til dans

FRILUFTSLIV PÅ SKEMAET. Potentialet ved mere friluftsliv i skolen

Nyt projekt om natur og sundhed

Hvad ved vi om den danske befolknings turfriluftsliv og mulighederne herfor?

Friluftslivets værdi hvad siger forskningen?

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

Natur skaber synergi! V./ Jesper Gersholm Formand for Teknisk Udvalg, Næstved Kommune

Naturpolitik Handleplan

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

Naturlandet Lolland-Falster Kort projektbeskrivelse

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Viborg Kommune i bevægelse

Stier set med lodsejernes øjne 2: Færdsel langs vandløb

Frivillighedspolitik i Naturstyrelsen

Principper for kommunikation i Odense Kommune

Idræt og motion i Faaborg-Midtfyn - udfordringer og muligheder i en landkommune

FORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud

VISION OG STRATEGI SILKEBORG SØHØJLANDET DANMARKS OUTDOOR HOVEDSTAD

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Strategi og FN s 17 verdensmål

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

Befolkningens kendskab til adgangsreglerne - muligheder og begrænsninger -

Frivillighedspolitik

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!

UNDERHOLDNING UNDERVISNING?

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Transkript:

Input til processen frem mod en friluftsstrategi for Silkeborg Kommune Søren Præstholm Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU

Mange Muligheder allerede. Hvorfor egentlig en friluftsstrategi?

KR. Mange gode grunde

Skovskolen

Friluftspolitiske pejlemærker Friluftsliv er for alle Vi skal lære i naturen Friluftsliv skaber engagement og fællesskab Friluftsliv giver sundhed og livskvalitet Friluftsliv skaber vækst og arbejdspladser Vores byer skal indbyde til friluftsliv Nytænkning giver mere friluftsliv

Friluftsliv Friluftsliv er ophold og aktiviteter udendørs. Det kan udfolde sig i byen, på landet, i luften eller i vandet. Som udgangspunkt er friluftsliv lystbetonet og knyttet til vores fritid. Det er et grundlæggende træk, at friluftsliv giver os en oplevelse af at komme nærmere naturen. Friluftslivet i Danmark er mangfoldigt. Det kan udover i fritiden også finde sted som et afbræk i arbejdsdagen, i forbindelse med undervisning og andre pædagogiske aktiviteter eller som led i et behandlingsforløb. Friluftsliv kan være roligt, afslappende eller fysisk krævende. Det kan rumme leg, konkurrence eller transport. Formålet kan være en god oplevelse, at møde andre, blive dygtigere, klogere eller sundere. Der opstår hele tiden nye former for friluftsliv. Naturstyrelsen 2015

www.skovparkour.dk

Det særlige og det almindelige Gik en tur Oplevede naturen Studerede naturen Kørte en tur Sad stille Motionerede Luftede hund Var på arbejde Var ude at fiske Var ude at ride Var på jagt Andet 1976 1994 2008 0 10 20 30 40 50 60 70 80 % Friluftsliv i landskabet, svar fra voksne > 15år, Jensen (2012)

Hvilke forandringer i naturen/landskabet omkring Deres by/bopæl ville få Dem til at komme hyppigere derud? Det handler om naturværdier god natur Formidling af muligheder Rundture og stier i naturområder Stier ud til naturen Friluftsliv i landskabet, svar fra voksne > 15år, Jensen (2012)

Hvad skal der til for at du kommer mere ud i naturen? Flere idéer til aktiviteter i naturen Flere aktivitetsmuligheder (fx redskaber og anlæg)i naturen Andkjær et al. 2016. Børn og unges hverdagsfriluftsliv. Movements 2016:2.

Nærhed gør det almindeligt Hyppighed af besøg af grønne områder, Stigsdotter et al. 2011. SUSY GRØN - landsdækkende

Nærhed gør det almindeligt Transporttid til mest anvendte områder. Andkjær et al. 2016. Børn og unges hverdagsfriluftsliv. Movements 2016:2.

Men det er også almindeligt at ville det særlige en gang imellem Petersen og Nielsen 2011. Bynaturen i hverdagslivet København

Skovskolen

Skovskolen Hvorfor ikke i Danmark

Leading quality trails Skovskolen

Faciliteter Nogle pointer fra netværksmøde om faciliteter 19. maj (Åbent netværk Bliv klog på natur ) Udviklende faciliteter Basisfaciliteter/basal infrastruktur Faciliteter kan være hjælp til nye grupper/anvendelser, men de må ikke overgøres Processen/tilblivelsen af faciliteter kan i nogle tilfælde være vigtigere end resultatet skal vi have skovbyggepladser? Nogle grupper kræver særlig hjælp for at faciliteten kan anvendes

Lottrup et al 2013. Undersøgelse på svenske arbejdspladser.

Pointer Tænk på det særlige men glem for guds skyld ikke det almindelige. Det særlige kan være fx pakketure i eller særlige aktiviteter. Rammer/faciliteter skaber ikke automatisk ny kultur/praksis. Tænk i samspil mellem emner, indsatser, sektorer, aktører. Fx: landsbystrategier, klima, naturpleje, erhvervsområder, sociale indsatser

Pointer Inkluder mere end indsatser for klassisk fritid Stedet tyd betydningen af stedet Vær opmærksom på forskelle mellem grupper: ikkebrugere, særlige målgrupper m.fl. kan have stor glæde af aktiviteter i naturen osv.

Held og lykke

Eksempler på fokusområder i en fritids og friluftsstrategi for Fåborg-Midtfyns Kommune 1. Adgang i form af stier og besøgssteder mv. 2. Udvikling af faciliteter og støttepunkter 3. Gang i tingene: Udvikling af forenings- og aktivitetstilbud, samt samarbejde på tværs 4. Formidling og branding