Friluftslivets værdi hvad siger forskningen?

Transkript

1 Friluftslivets værdi hvad siger forskningen? Oplæg ved CNNF-seminar: Friluftslivet i natur- og nationalparkerne Søren Præstholm, Geograf Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, Skovskolen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU Se mere på Dias 1

2 Tråd Generelle overvejelser om dokumentation for friluftslivets værdi Særlig fokus på friluftslivet i natur- og nationalparker. Eksempler på undersøgelser, der dokumenterer friluftslivet værdi Dias 2

3 Værdi på dagsordenen Sundhed fysisk og psykisk Motion og livskvalitet Oplevelsesøkonomi Skole og læring Natur- og miljøbevidsthed Dias 3

4 Dias 4 Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, Skovskolen

5 Dias 5 Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, Skovskolen

6 Værdi hvordan og for hvem? Formål: at legitimere politik og praksis Services / benefits - Hvordan måler vi dem? - Benefits for hvem? - Hvordan afvejes, hvilke der er vigtigst (at prioritere)? Værdi som socialt konstruerede forestillinger om, hvad der er vigtigt, rigtigt, forkert Dias 6

7 Danskernes friluftsvaner dokumenterer værdi? Skov Strand/kyst Mark Sø Eng Vandløb Hav Mose Fortidsminde Hede Andet Millioner besøg Jensen, 2013 Dias 7

8 Udemiljøet centralt for idrætslivet Løb er mest udbredte motionsform (31 % af danskerne) Idrætsbyggeri/-baner Udendørs/offentlige områder Fitnesscenter ell. lign år år Dias år år år år år år år 70 år+ Laub, 2013

9 Kan vi stole på at friluftslivet udgør en (mer)værdi? Er der tale om substitution? Ville andre aktiviteter i virkeligheden give mere værdi? For den enkelte? For samfundet? Dias 9

10 Objektive kriterier friluftsliv og målbar sundhed Toftager et al., 2011 Dias 10

11 Folk med kort afstand til grønne områder kommer oftere der, motion er oftere primært formål med besøget, og folk er generelt mere fysisk aktive Tendenser til øget fysisk aktivitet bekræftes delvist i review, f.eks. Kaczynski og henderson, MEN ikke ved detailstudier i Odense Dias 11 Toftager et al., 2011

12 Afstand til grønne områder og målbar sundhed (SF36) Stigsdotter et al., 2011 Dias 12

13 Subjektive kriterier - vi spørger folk om friluftsliv har værdi? Kaae og Madsen, 2003 Dias 13

14 Naturen har betydning for vores motionsvaner Pilgaard, 2008 Dias 14

15 Naturen i hverdagslivet, f.eks. Alenesteder og alenetider: Altså, jeg kan godt lide den der med bare at sidde og glo, og det skal være et sted, hvor der er noget natur, synes jeg. For ellers så giver det ikke nogen mening. Hvis der skal være ro i hovedet, så skal der også være Der er jo en grund til at alle de der meditations-cd er og sådan noget, at det er noget med natur altså. (side 42-43) Pedersen og Nielsen, 2011 Dias 15

16 Natur- og nationalparker - særlig kontekst? Til fods Hest Cykel Knallert Motorcykel/scooter Personbil Bus/rutebil Tog/S-tog % Jensen, 2013 Dias 16

17 Nærrekreation dominerer men tilsyneladende også noget folk vil rejse efter Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, Skovskolen Mindre end 2 minutter 2 til 5 minutter 5 til 10 minutter Et kvarters tid En halv times tid Tre kvarter til en time 1½ times tid Mere end 1½ time % Jensen, 2013 Dias 17

18 De særlige områder trækker mange gæster Dias 18 Jensen, 2003

19 Dias 19 Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, Skovskolen

20 Dias 20 Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, Skovskolen

21 Eksempler på undersøgelser (1) - - forbrugsundersøgelse Svenskerne i 2009 anvendte næsten 98,6 milliarder Skr. på friluftsliv. Heraf blev de 72,3 anvendt i Sverige Gennemsnittet pr. svensker var Skr. Mænd havde et signifikant højere forbrug end kvinder. (også lange uddannelser, højere løn og aldersgruppen år). Effekten af friluftsforbruget på det svenske BNP er i alt 34 milliarder Skr og jobeffekten estimeres til job. Betalingsviljen ud over det faktiske forbrug opgøres til 33 milliarder Skr. Fredmann et al., 2011 Dias 21

22 Eksempler på undersøgelser (1) - forbrugsundersøgelse Fredmann et al., 2011 Dias 22

23 Eksempler på undersøgelser (2) - forbrugsundersøgelse Danske og udenlandske lystfiskere bruger ca. 2,9 millarder kr. i forbindelse med deres aktiviteter (udenlandske 400 mill) Det økonomigenerende forbrug er ca. 1,3 milliarder kr. og med multiplikatoreffekterne giver det en påvirkning af dansk økonomi med 2,1 milliarder kr. Der genereres en beskæftigelse på ca heltidsstillinger. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2011 Dias 23

24 Eksempler på undersøgelser (2) - forbrugsundersøgelse Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2011 Dias 24

25 Eksempler på undersøgelser (3) - forbrugsundersøgelse 35 Nationalparker har omkring 2 millioner gæster store variationer. Gæsterne bidrager med i alt 640 mill kr. til den lokale økonomi (inkl. multiplikatoreffekt) Der genereres ca jobs Den mest besøgte park har ca gæster og de bidrager med ca. 133 millioner kr. til den lokale økonomi og 234 jobs. Huhtala et al Dias 25

26 Eksempler på undersøgelser (4) - betalingsvillighed Ca. 700 gæster i Molsbjerge blev spurgt om: Hvor meget vil du give for et årskort, der giver adgang til området? Ville du acceptere at give xx kr. for et årskort til området? Ud fra det blev den hypotetiske betalingsvillighed estimeret til kr. (slut 90 erpriser) Ud fra viden om besøgsfrekvens beregnes, den samlede værdi til 4-8 mio. kr. årligt, eller et bedste bud på 3000 kr./ha/år Efter driftsomkostninger vurderes der at være større dækningsbidrag end hvis samme område blev anvendt til landbrug. Wilhjelmudvalget, 2001 Et andet studie viste en væsentlig højere værdisætning, nemlig kr./ha/år for den bynære Vestskoven (2005-priser). Dias 26 Zandersen et al. 2007

27 Eksempler på undersøgelser (5) - rejseomkostninger Friluftsliv 98 har undersøgte friluftslivet i 592 natur- og skovområder. Ca spørgeskemaer fra billister. Transportomkostning og besøgsfrekvens = værdi Modellering på baggrund af præferencer og adfærd for at finde værdien af et nyt naturområde (eks. skov) Discrete choice metoden Dias 27 Zandersen et al. 2007

28 Eksempler på undersøgelser (5) - rejseomkostninger Dias 28 Zandersen et al. 2007

29 Perspektiv Forskningsperspektiv: spændende at regne på værdien af friluftsliv. Lad os udvikle metoderne yderligere Men vigtigt at være kritisk overfor såvel metoder som den politiske efterspørgsel og anvendelse af resultater Forskellige metoder til indsamling af viden nødvendige. Naturvidenskabelig evidens er ikke altid mulig eller svaret på alt vedr. viden om friluftlivets værdi Dias 29

30 Se mere f.eks. i Fakta om friluftslivet i Danmark (Friluftsrådet, april 2013) Eller: Dias 30

31 Kilder: Fredman, P., B. Svensson, K. Lindberg, and A. Holmstedt Ekonomiska värden i svenskt friluftsliv - en enkätundersökning. Friluftsliv i förändring, rapport nr. 14. Friluftsliv i förändring, Östersund. Huhtala, M., L. Kajala, and E. Vatanen Local economic impacts of national park visitors' spending in Finland: The development of an estimation method. Finnish Forest Research Institute, Vantaa. Jensen, F.S Upublicerede data fra Projekt Friluftsliv Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, København. Kaczynski, A.T. and K.A. Henderson Environmental Correlates of Physical Activity: A Review of Evidence about Parks and Recreation. Leisure Sciences 29(4): Konijnendijk, C.C., M. Annerstedt, A.B. Nielsen, and S. Maruthaveeran Benefits of Urban Parks - a systematic review. Ifpra - International Federation of Parks and Recration Administration, Alnarp and Copenhagen. Laub, T.B Danskernes motions- og sportsvaner Idrættens Analyseinstitut, København. Miljøministeriet Friluftslivets samfundsværdi - Oplevelser og aktiviteter i naturen er vigtige goder. Miljøministeriet, København. Ministeriet for Fødevarer Landbrug og Fiskeri. 2010a. Analyse af adfærd, motiver og præferencer blandt danske lystfiskere. Fødevareministeriet, København. Ministeriet for Fødevarer Landbrug og Fiskeri. 2010b. Lystfiskeri i Danmark - Hvem? Hvor meget? Hvordan? Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, København. Pedersen, B.K. and L.B. Andersen Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen, København. Pilgaard, M Danskernes motions- og sportsvaner, Idan, Købehavn Stigsdotter, U., O. Ekholm, J. Schipperijn, M. Toftager, T.B. Randrup, P. Bentsen, M. Grønbæk, and F. Kamper-Jorgensen SUSY Grøn: Brug af grønne områder og folkesundhed i Danmark - Opsummering af et tværvidenskabeligt forskningsprojekt mellem Skov & Landskab og Statens Institut for Folkesundhed. Arbejdsrapport 134/2011. Skov & Landskab, Københavns Universitet, Frederiksberg. Toftager, M., O. Ekholm, J. Schipperijn, U. Stigsdotter, P. Bentsen, M. Gronbaek, T.B. Randrup, and F. Kamper-Jorgensen Distance to Green Space and Physical Activity: A Danish National Representative Survey. Journal of Physical Activity & Health 8(6): Wilhjelmudvalget Natur, økonomi & velfærd. Rapport fra Wilhjelmudvalgets arbejdsgruppe vedrørende økonomi & velfærd. Wilhjelmudvalget, Miljøministeriet, København. Zandersen, M., M. Termansen, and F.S. Jensen. 2007b. Værdisætning af friluftsliv i offentlige skovrejsningsprojekter. Dansk Skovbrugs Tidsskrift 92(2): Dias 31