Kulturhistorisk analyse Arkæologiske interesseområder

Kulturhistorisk analyse Arkæologiske interesseområder Vesterhav Syd, Vindmøllepark Udarbejdet august 2014 Arkæologi Vestjylland har ansvar for arkæologi i Varde og Ringkøbing-Skjern kommuner ARKVEST er et samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Museum og Museet for Varde By og Omegn

Indholdsfortegnelse Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Baggrund - aftale med Energinet.dk... 4 Kulturhistorisk analyse - metode... 5 Tidsperioder... 7 Risikoområder... 8 Kulturhistorisk analyse risikoområder og kortlagte lokaliteter... 9 Område 1 Stormodden... 10 Område 2 Tyvmose... 11 Område 3 Søndervig... 12 Område 4 Brøllund... 13 Område 5 Brøllund Gammeljord... 15 Område 6 Nørby... 16 Område 7 Gammelsogn Enge... 18 Område 8 Vesterby... 19 Område 9 Nobjerg... 21 Område 10 Hulsig... 22 Område 10A Klapmølle plantage... 26 Område 11 Refstrup... 27 Område 12 Kolstrup... 29 Område 13 Dejbjerg... 32 Område 14 Øster Marup... 35 Område 15 Lundenæs... 36 Område 15A Lundenæs voldsted... 39 Område 15B Svenskehøj (Svendshøj)... 41 Område 16 Stoustrup Hede... 42 Konklusion... 43 Arkæologi Vestjylland har ansvar for arkæologi i Varde og Ringkøbing-Skjern kommuner ARKVEST er et samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Museum og Museet for Varde By og Omegn

Indledning Nærværende rapport er udarbejdet af Arkæologi Vestjylland for Energinet.dk og består af en kulturhistorisk analyse, som skal danne baggrund for udarbejdelsen af en VVM-redegørelse i forbindelse med etableringen af Vesterhav Syd Havmøllepark. Undersøgelsesområdet omfatter strækningen fra hvor søkablet ilandføres enten ved Klegod eller Tyvmose og til hvor landkablet tilsluttes det eksisterende elnet ved station Stoustrup øst for Tarm. Strækningen er 56 km lang og undersøgelsesområdet er på det meste af strækningen ca. 300 meter bred. Oversigtskort over projektområdet med tracé, angivet med rød farve. Formål Som det fremgår af projektbeskrivelsen af den udvidede arkivalske kontrol er formålet at redegøre for materielle goder og kulturarv inden for et nærmere defineret areal, herunder fredede fortidsminder og fund. Desuden skal analysen udpege områder af væsentlig eller potentielt væsentlig arkæologisk interesse, hvor der bør udføres arkæologiske prøvegravninger, hvis projektet kommer til at berøre området. Arkæologi Vestjyllands myndighedsansvar omfatter udelukkende de skjulte fortidsminder, men i forhold til 100 m zoner omkring fredede fortidsminder samt i forbindelse med fredede diger vil museet normalt blive inddraget af myndigheden på dette område, Ringkøbing-Skjern kommune. 3

Baggrund - aftale med Energinet.dk Opgavebeskrivelse, herunder specielle forhold: Den kulturhistoriske analyse vil: Redegøre for de enkelte anlæg eller strukturer som gravhøje, bopladser, vadesteder og lignende i undersøgelsesområdet og vurdere disse i forhold til deres tematiske og periodemæssige kontekst. Udpege områder, der er uden arkæologisk interesse, områder der bør undersøges arkæologisk eller områder, der med fordel kan friholdes. Formålet med den kulturhistoriske analyse er at redegøre for det kulturhistoriske landskab, materielle goder og kulturarv inden for et nærmere defineret areal, herunder fredede fortidsminder og fund. Desuden skal analysen udpege områder af væsentlig eller potentielt væsentlig arkæologisk interesse, hvor der bør udføres arkæologiske prøvegravninger, hvis projektet kommer til at berøre området. Den kulturhistoriske analyse vil indgå som baggrund for vurdering af materielle goder og kulturarv i en VVM-redegørelse for projektet og kan således benyttes til at indpasse et anlægsprojekt i et givent areal med mindst mulige negative påvirkninger af det kulturhistoriske landskab. Den foreliggende rapport er udarbejdet af arkæologer på Arkæologi Vestjylland og sendt digitalt til Energinet.dk den 29. august 2014. Ansvarlig Poul Krogh Jørgensen, projektleder Stina Troldtoft Andresen, Torben Egeberg, Sara Gerlevsen, Peter Carstensen. 4

Kulturhistorisk analyse - metode Analysen er metodisk gennemført som en udvidet arkivalsk kontrol, et begreb, der anvendes i museumsloven. Det vil sige, at der er lavet en gennemgang af allerede kendte registrerede lokaliteter i Kulturstyrelsens database Fund og Fortidsminder, samt materiale fra museets arkiver. Dette er suppleret med en gennemgang af nye og gamle luftfotos samt af ældre kortmateriale, bl.a. Original 1 kortene fra begyndelsen af 1800- tallet. Kortene er derfor blevet georefereret for at kunne vises sammen med andre GIS-lag. Desuden er topografiske aspekter inddraget. Visse områder forventes ikke at rumme bebyggelsesspor m.m. Andre områder forventes at rumme endnu ikke påviste fortidsminder, for eksempel med udgangspunkt i opbyggede erfaringer mht. forhistoriske bebyggelsers forventede lokaliseringer. Stednavne på Original 1 kortene bruges i et vist omgang også i den nu gennemførte analyse. Endelig er Danmarks Højdemodel eller Reliefkortet anvendt som værktøj i analysen. De enkelte typer af datakilder der er benyttet i analysen beskrives nærmere herunder. Fund og fortidsminder Fund og fortidsminder er et nationalt register over fortidsminder, og steder, hvor museerne har gjort arkæologiske fund. Registret indeholder både fortidsminder, som er synlige i landskabet, og fortidsminder, der ligger skjult under jorden, og kun er kendt fra arkæologiske undersøgelser. Registeret administreres af Kulturstyrelsen. Videnskabernes Selskabs Konceptkort Kortene repræsenterer den første samlede og målfaste kortlægning af kongeriget Danmark, og viser bebyggelser, veje, vandløb og skove. De blev produceret i perioden 1762-1820. Original 1 kort Original 1 kort er gamle matrikelkort. Kortene blev tegnet i perioden fra 1806-1822, ofte på grundlag af ældre udskiftningskort. Kortet giver et detaljeret indblik i datidens arealanvendelse, vejforløb, markskel og bebyggelsesstruktur. Høje og lave målebordsblade Historisk topografisk grundkort for Danmark i målestoksforholdet 1:20.000. De høje målebordsblade blev produceret i perioden 1842-1899 og de lave målebordsblade i perioden 1928-1945. Luftfotos Luftfotos kan give mange informationer i forhold til skjulte fortidsminder, idet de kan afsløre spor som dækker over fortidens aktiviteter. Der benyttes både ældre og nye luftfoto optagelser. Af de ældre luftfotoserier kan nævnes Royal Air Force 1945 og Basic Cover 1954, optaget af US Airforce i 1954. I forbindelse med denne analyse er der desuden anvendt fotoserier fra 1960 erne 1990 er 5

fra Flyfotoarkivet (Geomidt). Desuden er COWI s serier fra 1900 erne og frem ad benyttet. Danmarks højdemodel/lidarscanninger Danmarks Højdemodel er baseret på en Lidar-scanning af Danmarks jordoverflade gennemført i perioden 2005-2007. Den viser højdeforskelle i landskabet og har stor værdi i forhold til kortlægning og beskrivelse af det danske kulturlandskab, herunder registrering af fredede fortidsminder, overpløjede gravhøje, identifikation af oldtidsveje, oldtidsagre og andre menneskeskabte påvirkninger af det fysiske landskab. 6

Tidsperioder Oldtiden også kaldet den forhistoriske periode dækker over den periode af menneskets historie, hvorfra der ikke kendes skriftlige kilder til belysning af, hvordan man har levet. I Danmark strækker perioden sig over ca. 13.000 år og er opdelt i en række perioder og underperioder. Nedenstående tidslinje angiver navnene på de enkelte perioder og viser hvor lang tid, den enkelte periode strækker sig over. En del af lokaliteterne i rapporten vil være henført til sådanne dateringer. Perioden fra middelalder og frem kaldes historisk tid. Perioderne i historisk tid er ikke indsat på tidlinjen. 7

Risikoområder Arkæologi Vestjylland har valgt at opdele projektområdet i forskellige områder/zoner, som det er beskrevet i oplægget fra Energinet.dK, afhængig af, hvor stor risiko der er for at støde på fortidsminder og hvor væsentlige de er. Områderne er inddelt i fire kategorier, med hver deres farvekode. Hvert enkelt område har fået et selvstændigt nummer. Kategori 1 Lav risiko Områder hvor der er registreret få eller ingen fortidsminder, hverken i Fund og Fortidsminder eller på luftfoto/lidarscanninger/o1-kort m.m. Tracéarbejdet overvåges af arkæologer. Der afgraves i første omgang til et niveau efter museets anvisning. Der kan også være tale om områder, som allerede er udgravet og frigivet. Kategori 2 Mellem risiko Områder hvor der ud fra topografi m.m. er en risiko for at støde på fortidsminder, men hvor der i forvejen kun er få eller ingen kendte fortidsminder/lokaliteter. Der foretages forundersøgelse forud for ledningsarbejdets påbegyndelse. Forundersøgelsen kan munde i en arkæologisk udgravning, afhængig af hvor væsentligt fortidsmindet vurderes at være. Kategori 3 Høj risiko Områder hvor der er mange kendte lokaliteter i FF eller registreret nye fortidsminder på luftfoto eller O1-kort. Der foretages som udgangspunkt arkæologiske forundersøgelser med muligt efterfølgende arkæologisk udgravning. I forbindelse med kendte fortidsminder foretages som udgangspunkt altid en arkæologisk udgravning. Kategori 4 Fredede fortidsminder Områder hvor der er registrerede fredede fortidsminder f.eks. gravhøje. De fredede fortidsminder er beskyttet af en 100 meter beskyttelseslinje, og der bør som hovedregel styres helt uden om dem, idet der normalt ikke gives tilladelse til at udgrave dem. Dispensationer i forhold til 100 meter zonen administreres af Ringkøbing-Skjern kommune. Bliver der udstedt en dispensation, skal der foretages en arkæologisk forundersøgelse. 8

Kulturhistorisk analyse risikoområder og kortlagte lokaliteter Hvert område beskrives i det følgende, vurderet arkæologisk med tildeling af en af de fire kategorier, lavrisiko, mellemrisiko, højrisiko eller områder med fredede fortidsminder. Der indgår en kort beskrivelse af de enkelte områders karakteristika, fulgt af en vurdering af fundenes betydning. Ligeledes beskrives alle fund eller fortidsminder, der er medio august 2014 er kendt indenfor hvert enkelt risikoområde. Hvert enkelt fund/fortidsminde har fået et selvstændigt lokalitetsnummer, som står opført under det risikoområde, det ligger inden for. Det beskrives hvilken type fund/fortidsminder, der er tale om. Hvis der under den enkelte lokalitet er et nummer i parentes, henviser det til det sted- og lokalitetsnummer, som lokaliteten har i Fund og Fortidsminder, se Fund og Fortidsminder på www.kulturstyrelsen.dk. Der er i alt registreret 19 risikoområder og 94 lokaliteter inden for projektarealet. Risikoområderne fordeler sig på 2 lavrisiko områder, 8 mellemrisiko områder, 5 højrisiko områder og 3 områder med fredede fortidsminder, se kort nedenfor. Oversigt over projektarealet med de enkelte risikoområder indtegnet. Numrene henviser til beskrivelser af de enkelte områder på de følgende sider i rapporten. Signaturer Grå Lavrisiko Grøn Mellemrisiko Blå Højrisiko Rød Fredet fortidsminde med 100 m zone 9

Område 1 Stormodden Kategori 2 mellemrisiko område Beskrivelse Området er præget af et klitlandskab skabt af vinderosion. Både nord og syd for området er der registreret fossile overflader, som er blotlagt på forstranden under storme. Det forventes, at sådanne gamle overflader med dyrkningsspor fra bronzealder/jernalder samt middelalder og nyere tid kan være bevaret under de nuværende havklitter. Bebyggelsen Klegod med et antal gårde omkring år 1800 har muligvis kontinuitet bag ud i tid til middelalder. Der er registreret et enkelt løsfund, bestående af en mønt dateret til renæssancen. Område 1. Stormodden, mellemrisiko område, markeret med grøn ramme. Fund og fortidsminder Der er registreret et enkelt fund. Lokalitet 1: Løsfunden mønt fra renæssancen, slået 1569. Daler, Sachsen, Hertug August. (180404-12). Referencer Jens Aarup Jensen: Marie, Marie, du ska sgu mæ til æ haw! med arkæologen på Holmland Klit. FRAM, Fra Museerne i Ringkøbing Amt, 1988, s. 7-35. 10

Område 2 Tyvmose Kategori 2 mellemrisiko område Beskrivelse Området er præget af et klitlandskab skabt af vinderosion. Både nord og syd for området er der registreret fossile overflader, blotlagt på forstranden under storme. Det må derfor forventes, at fossile overflader med dyrkningsspor fra bronzealder/jernalder samt middelalder og nyere tid kan være bevaret under de nuværende havklitter. Område 2. Tyvmose, mellemrisiko område, markeret med grøn ramme. Fund og fortidsminder Der er ingen registrerede fund eller fortidsminder i området. Referencer Jens Aarup Jensen: Marie, Marie, du ska sgu mæ til æ haw! med arkæologen på Holmland Klit. FRAM, Fra Museerne i Ringkøbing Amt, 1988, s. 7-35. 11

Område 3 Søndervig Kategori 1- Lavrisiko område Beskrivelse Område 3 strækker sig fra Klegod op mod Søndervig. Området er præget af lavtliggende enge. Der er ikke registreret fortidsminder, men også her gælder, at der kan være fossile overflader med dyrkningsspor fra bronzealder/jernalder bevaret under de nuværende overflader. I den nordlige del, øst for Søndervig, består landskabet af et tidligere nu tilsandet sund mellem Holmsland og Holmsland Klit. Her er der en risiko for at støde på skibsvrag m.m. På Holmsland-siden af det tidligere sund er der på Original 1 kort en anløbsplads/overfartssted. Område3. Søndervig, lavrisiko område, markeret med grå ramme. Fund og fortidsminder Ingen registrerede fund eller fortidsminder 12

Område 4 Brøllund Kategori 2 Mellemrisiko område Beskrivelse Oplagt topografi for bebyggelser fra bronzealder, jernalder, vikingetid og middelalder ud fra erfaringer med hensyn til hvilke typer fortidsminder, der kan skjule sig under tilsvarende topografier. Der ses marksystemer i form af højryggede agre i flere systemer på Basic Cover 1954. Nordøst for Brøllund ses på Original1-kortet marknavnet Brostrup, som må referere til en nedlagt torp-bebyggelse fra vikingetid/middelalder. Stednavnet synes ikke tidligere at have været registreret. Brøllund på luftfoto. Spor af højryggede agre ses som lyse og mørke bånd i billedets centrum og ud mod engene. Basic Cover 1954. 13

Område 4. Brøllund, mellemrisiko område, markeret med grøn ramme. Fund og fortidsminder Ingen registrerede fund eller fortidsminder. 14

Område 5 Brøllund Gammeljord Kategori 1 Lavrisiko område Beskrivelse Der er ingen kendte fund eller fortidsminder inden for området. Marknavnet Brøllund Gammeljord er angivet på Original 1 kortet og refererer muligvis til gamle dyrkningsområder, men området ligger i dag lavt. Område 4. Brøllund, mellemrisiko område, markeret med grøn ramme. Fund og fortidsminder Ingen registrerede fund eller fortidsminder. 15

Område 6 Nørby Kategori 3 Højrisiko område Beskrivelse I den vestlige del af området er der tidligere udgravet grubehuse fra vikingetiden samt foretaget luftfotoregistrering af en stor bebyggelse fra vikingetid. I den østlige del løber projektområdet igennem områder med nu overpløjede gravhøje. Der er stor sandsynlighed for, at mange skjulte fortidsminder vil dukke op på området. Område 6. Nørby, højrisiko område, markeret med blå ramme. Fund og fortidsminder Der er i alt registreret 12 fund eller fortidsminder inden for dette område. Det drejer sig hovedsageligt om overpløjede gravhøje. Lokalitet 2: Boplads, vikingetid. En meget begrænset del af bopladsen er udgravet. Bebyggelsens udstrækning ikke er ikke klarlagt. Spor af nedgravede vævehytter m.m. ses som spor i afgrøder, synlige på luftfotos (180407-20), se foto nedenfor. Lokalitet 3: Overpløjet gravhøj, registreret 1790 erne (180407-61). Angivet med højnavnet "Kaashöi" på Konceptkortene fra 1790erne. På Højdemodellen ses her en svag højning. Lokalitet 4: Overpløjet gravhøj (180407-02) 3 meter høj og ca. 50 m i diameter. 16

Lokalitet nr. 2, Nørby. Luftfoto af mørkegrønne spor eftergrubehuse og brønde fra vikingetiden. Lokalitet 5: Overpløjet gravhøj (180407-03) Indberettet i 1809 af den lokale præst, indeholdende en lille Hvælving af flade sten, hvori Intet fandtes uden en Flintkniv". Lokalitet 6: Overpløjet gravhøj. (180807-04) Denne høj er sandsynligvis denne ene af de to høje, som stedets præst i sin indberetning fra 1809 sammen med den foregående høj (180807-03). Lokalitet 41: Overpløjet høj (180407-63), synlig på reliefkortet og Basic Cover 1954. Lokalitet 42: Overpløjet høj (180407-63), synlig på reliefkortet. Endnu ikke kendt fra andre kilder. Lokalitet 43: Overpløjet høj (180407-64), synlig på reliefkortet og Basic Cover 1954. Lokalitet 44: Overpløjet høj (180407-65), synlig på reliefkortet og Basic Cover 1954. Lokalitet 45: Overpløjet høj (180407-66), synlig på reliefkortet. Endnu ikke kendt fra andre kilder. Lokalitet 46: Gravhøj (180407-67), afsat på de høje målebordsblade, 1871. Allerede da delvis bortgravet, med vejen til Kloster gående gennem centrum og den vestlige del. Tilsyneladende stadig svagt synlig på reliefkortet. Lokalitet 47: Overpløjet høj (180407-68), ses på Konceptkortet og på Original 1 kortet. Mulig højrest ses også på Højdemodellen. Referencer Palle Eriksen, Torben Egeberg, Lis Helles Olesen & Hans Rostholm 2009: Vikinger i vest. 17

Område 7 Gammelsogn Enge Kategori 2 Mellemrisiko område Beskrivelse Mulig topografi for bebyggelser fra jægerstenalder, bondestenalder og bronzealder. Området ligger for lavt til bebyggelser fra jernalder, vikingetid og middelalder, under stormflodssikker højde i disse perioder på grund af landsænkning. Der kendes således en nærliggende boplads fra bondestenalder, beliggende ca. På kote 0. Koterne i Gammelsogn Enge-området ligger på ca. 0-1,5 m. Område 7. Gammelsogn Enge, mellemrisiko område, markeret med grøn ramme. Fund og fortidsminder Ingen registrerede fund eller fortidsminder. 18

Område 8 Vesterby Kategori 3 Højrisiko område Beskrivelse Der er registreret to jernalderbopladser og området har en topografi, der erfaringsvis rummer bebyggelser fra bronzealder, jernalder, vikingetid og middelalder. Tracéet går desuden gennem bebyggelsen Vesterby, som kan have rødder i vikingetid og middelalder. Med udgangspunkt i et tilsvarende, arkæologisk undersøgt område i Rindum kan der være stor risiko for at støde på fortidsminder, der medfører længerevarende udgravninger. Derudover ses på Basic Cover 1954 lyse og mørke spor af højryggede agre over et stort område. En stort anlagt pansergrav blev etableret omkring Ringkøbing under 2. Verdenskrig. Fra denne udgår en selvstændig pansergrav videre mod nord mod Hee. Denne vil blive berørt af ledningstracéet. Museet indstiller, at anlægget dokumenteres i form af opmåling af et tværsnit. Område 8. Vesterby, højrisiko område, markeret med blå ramme. Fund og fortidsminder Der er registreret 2 lokaliteter i området. Lokalitet 7: Boplads fra jernalderen (180709-39). Ved udgravning i 34 x 3 m stort felt blev der registreret en del større nedgravninger samt stolpehuller. Ingen konstruktioner kunne erkendes. Fund af lerkarskår daterer lokaliteten til jernalder. 19

Lokalitet 8: Boplads fra jernalderen. (180409-26). Fundene viser, at der her har ligget en boplads fra jernalderen. Pansergraven omkring Ringkøbing Flyfoto fra 1945. Øst for Holstebrovej, hvor tracéet løber, ses en del af pansergraven, som blev anlagt omkring Ringkøbing under 2. verdenskrig. COWI. Analyseområdet og pansergraven (røde linjer) samt minefelter, 2. verdenskrig. 20

Område 9 Nobjerg Kategori 2 Mellemrisiko område Beskrivelse I den vestlige del området er der risiko for at støde på bebyggelser fra jægerstenalder, bondestenalder og bronzealder, mens der i den østlige del kan fremkomme spor fra jernalder, vikingetid og middelalder i den østlige del. Der er desuden risiko for at støde på overpløjede gravhøje, specielt i området omkring den registrerede gravhøj. Område 9. Nobjerg, mellemrisiko område, markeret med grøn ramme. Fund og fortidsminder Der er registreret en enkelt lokalitet i området. Lokalitet 48: Overpløjet gravhøj (180406-48), afsat med signatur på Original 1 kortet og de høje målebordsblade. På stedet ses også en forhøjning på Højdemodellen. 21

Område 10 Hulsig Kategori 3 Højrisiko område Beskrivelse Område med mange kendte fortidsminder, herunder fredede gravhøje i Klapmølle Plantage ca. midt i området. Her er der også en del bopladser fra stenalderen. I den nordlige del af området ved Herningvej er der registreret et fæstningsværk (hulbælte) fra jernalderen. Desuden er registreret en bunkers fra 2. Verdenskrig i en lille plantage vest for Brogård. Dette anlæg ligger ved den østlige afgrænsning af registreringsområdet. I den sydlige ende ligger tomten af den middelalderlige bebyggelse Koustrup. Område 10. Hulsig, højrisiko område, markeret med blå ramme. Fund og fortidsminder Der er registreret 19 lokaliteter i området. Lokalitet 9: Hulbælte (forsvarsanlæg fra jernalderen, bestående af dybe huller på lange rækker), dateret til jernalderen (180416-136). Lokaliseret i forbindelse med etablering af cykelsti. Retningen på de videre forløb mod nord og syd kendes derfor ikke. 22

Lokalitet 9: Røgind. Et af de såkaldte hullebælter, et forsvarsværk fra ældre jernalder. Engang stod hullerne åbne for at forhindre passage. Hovedvej 15 ses i baggrunden. Billedets viser arkæologernes afdækning af sporene. Lokalitet 10: Flintopsamling dateret til stenalder (180416-76) - fundet ved besigtigelse af privat person. Lokalitet 11: Bearbejdet flint, ubestemmelig (180416-88). Fundet i forbindelse med Vellingprojektet. (Rekognosceringer efter stenalderbopladser m.m. i Velling sogn). Lokalitet 12: Fragment af blad af fladehugget flintdolk fra bondestenalder(180416-53). Fundet er opsamlet i forbindelse med Vellingprojektet. (Rekognosceringer efter stenalderbopladser m.m. i Velling sogn). Lokalitet 13: Opsamlede fund fra bondestenalder (180416-97) Fund af 60 stk. bearbejdet flint, heriblandt en flis fra en sleben flintøkse, et lille flintbor på afslag samt et blokafslag. Opsamlet i forbindelse med Velling-projektet. (Rekognosceringer efter stenalderbopladser m.m. i Velling sogn). Lokalitet 14: Opsamlede fund fra stenalderen. (180416-68) Ca. 60 stk. flint, heriblandt en flis af en sleben økse. Opsamlet i forbindelse med Velling-projektet. (Rekognosceringer efter stenalderbopladser m.m. i Velling sogn). 23

Lokalitet 18: Enkeltfund af flintøkse fra bondestenalderen (180416-54). Opsamlet i forbindelse med Vellingprojektet. (Rekognosceringer efter stenalderbopladser m.m. i Velling sogn). Lokalitet 19: I forbindelse med arkæologiske udgravninger blev der her registreret hustomter som dateres til bronzealderen. Herudover fandtes resterne af et hus fra tidlig jernalder. Desuden var der spor af diffuse lag med potteskår fra bondestenalder, men ikke større nedgravninger eller hustomter fra denne periode (180416-122). Lokalitet 20: Udgravning af bosættelse fra middelalder samt stenalder (180416-23). Ved udgravningen fremkom gårdsanlæg fra middelalder med en funktionsperiode fra 1250-1350. Hertil kommer et stort antal render og grøfter, hvoraf nogle er yngre end gårdsanlægget. Desuden fandtes i udgravningsfeltets sydøstlige hjørne svage spor af en hustomt af oldtidskarakter. Middelalderbebyggelse i Koustrup er af Kulturstyrelsen udpeget som Kulturarvsareal. Ved markrekognosceringer i årene omkring 1990 fandtes oppløjede sten, lergulve og en del potteskår på en lokalitet kaldet Koustrup (sb. 23). Bebyggelsessporene er fra middelalderen. På luftfotos fra 1992 og 1993 kan udskilles fem gårdstomter beliggende langs en endnu eksisterende vej. Desuden ses i området lange grøftforløb, der tolkes som toftegrænser. I 1992 undersøgtes den vestligste af tomterne og i årene 1994-96 udgravedes det meste af et gårdsanlæg bestående af beboelseshus, økonomibygning og grøfter. Genstandsmaterialet viste en funktionstid fra 1100tallet til 1300tallet. Bebyggelsen er formodentlig en middelalderlig torp, Koustrup, der synes at være nedlagt engang i 1300tallet. Stednavnet har dog levet videre, og det er sandsynligt, at bebyggelsen i senmiddelalderen genopstod som en række gårdsanlæg et par hundrede meter syd for det middelalderlige Koustrup. Den vej, der endnu i dag løber gennem bebyggelsen, har nok ført gennem sognets nordlige del fra vest mod øst, hvor den middelalderlige Klapmølle med den tilhørende bebyggelse, Klaptoft, har ligget. Stednavnene nævnes i skriftlige kilder fra 1400tallet. Under den udgravede gårdstomt fandtes svage spor af en lille bygning, der på baggrund af en del flintafslag dateres til stenalder. Ved pløjning dukker sten, lergulve og potteskår op Vi skal tage stilling til hvor meget af dette som skal med i beskrivelsen. Lokalitet 21: Stenalderboplads m. sleben flint (180416-70). Fundet i forbindelse med Vellingprojektet. Lokalitet 22: Stenalderboplads med sleben flint. 90-100 stk. bearbejdet flint (180416-75). Opsamlet i forbindelse med Vellingprojektet. Lokalitet 23: Udgravning i Bostofte med fund af nyere tids bebyggelse (180416-35). Der blev lavet en prøvegravning forud for etablering af læhegn. Her blev der påvist spor efter en bebyggelse fra 16-1700-tallet. Lokalitet 49: Teglovn og teglgrav (180406-68), angivet på de høje målebordsblade. Lokalitet 50: Overpløjet høj (180416-146). Højen er synlig på Basic Cover 1954 samt nyere luftfotoserier. Desuden synlig på Højdemodellen. 24

Lokalitet 89: Gravhøj (180416-4). Højen er tidligere overpløjet, men ligger i dag i plantage. Den er indstillet til fredning og der må forventes en 100 meter beskyttelseszone. Lokalitet 90: Gravhøj (180416-7). Højen er tidligere overpløjet, men ligger i dag i plantage. Den er indstillet til fredning og der må forventes en 100 meter beskyttelseszone. Lokalitet 91: Gravhøj (180416-6). Højen er tidligere overpløjet, men ligger i dag i plantage. Den er indstillet til fredning og der må forventes en 100 meter beskyttelseszone. Lokalitet 92: Gravhøj (180416-5). Højen er tidligere overpløjet, men ligger i dag i plantage. Den er indstillet til fredning og der må forventes en 100 meter beskyttelseszone. Lokalitet 93: Bro i nyere tid. Overfartssted, der kan have rødder i oldtiden. Lokalitet 94: Bunker fra 2. verdenskrig beliggende i plantage. Ses tydeligt på Basic Cover 1954. Referencer Helle Henningsen: Koustrup. En middelalderlig torp i Vestjylland. KUML 2002. 25

Område 10A Klapmølle plantage Kategori 4 Fredede fortidsminder Beskrivelse Tidligere dyrket område, præget af forhistorisk sandflugt. Tilplantet omkring 1900. Der er registreret 3 fredede gravhøje. Hertil et antal gravhøje i den østlige del af plantagen. Nogle af disse er indstillet til fredning. Sagsbehandling foregår i Kulturstyrelsen og er ikke afsluttet. Det kan forventes at et mindre antal høj øst for de tre nedenstående fredede høj, bliver indstillet til fredning. Område 10A. Fredningszoner omkring de 3 fredede gravhøje i Klaptoft plantage. Muligt udvides zonerne mod øst. Fund og fortidsminder Lokalitet 15: Fredet gravhøj (250234), ca 10. m i Diam., 0,7 m h.; Lyng i Hede. Lokalitet 16: Fredet gravhøj (250233), ca 10. m i Diam, 0,7 m h.; Hul i Midte til Bund; Lyng i Hede. Lokalitet 17: Fredet gravhøj, "Vashøj" (250235), 2,15 m h., 18,5 m i Diam., store, nyere Gravninger i Top og Sider, ældre Gravninger i Top. Lyng i Hede. 26

Område 11 Refstrup Kategori 2 Mellemrisiko område Beskrivelse I den nordlige del af området er der registreret et par stenalderbopladser. I den sydlige del ses flere overpløjede gravhøje. Der er mulighed for at der skjuler sig spor af flere overpløjede gravhøje i dette område. Et marknavn fra omkring 1800 antyder, at der muligvis har stået en dysse eller jættestue i området ved registreringerne nr. 58-59. Område 11. Refstrup, mellemrisiko område, markeret med grøn ramme. Fund og fortidsminder Der er registreret 5 lokaliteter i området Lokalitet 24: I forbindelse med rekognosceringer er der registreret spor efter en plads fra stenalderen (180412-265). Der blev bl.a. fundet 1 skiveskraber, 1 forarbejdet kærne og 1 afslag med slibeflade. Lokalitet 25: Bopladsspor fra sidste del af stenalder i form af dekorerede lerkarskår og en del flint (180412-283). Ved mindre udgravning i 1992 (lokaliteten kendt fra ca. 1986) fremkom ingen sikre spor. Lokalitet 58: Overpløjet gravhøj (180412-353) Synlig på reliefkort og Flyfotoarkivet Geomidt 1987 og 1992. 27

Lokalitet 59: Overpløjet gravhøj (180412-354) Synlig på reliefkort og Flyfotoarkivet Geomidt 1987 og 1992. Lokalitet 60: Overpløjet gravhøj (180412-355) Angivet med signatur på Original1-kortet. 28

Område 12 Kolstrup Kategori 3 Højrisiko område Beskrivelse Området er domineret af to meget store grupper af overpløjede gravhøje. Sandsynligheden for at der fremkommer spor af flere overpløjede gravhøje i forbindelse med ledningsarbejdet er stor. Der kan være tale om gravhøje, hvor det meste af højfylden nu er borte, men hvor de oprindelige begravelser ligger dybere, hvorved de stadig kan være bevarede. Område 12. Kolstrup, højrisiko område, markeret med blå ramme. Fund og fortidsminder Der er registreret 23 lokaliteter i området. Lokalitet 26: Overpløjet gravhøj registreret i 1883- overpløjet i 1950 (180412-225). Lokalitet 27: Overpløjet gravhøj registreret i 1883 overpløjet 1950 (180412-224) Lokalitet 28: Overpløjet gravhøj registreret i 1883 overpløjet 1950 (180412-223). Lokalitet 29: Overpløjet gravhøj registreret i 1883 overpløjet 1950 (180412-226). Lokalitet 61: Overpløjet gravhøj (180412-361) Synlig på Højdemodellen og Flyfotoarkivet Geomidt 1987 og 1992. 29

Lokalitet 62: Overpløjet gravhøj (180412-356) Overpløjet høj, synlig på Basic Cover 1954 og Flyfotoarkivet Geomidt 1976 og 1987. Lokalitet 63: Overpløjet gravhøj (180412-357) Synlig på basic cover 1954 og Flyfotoarkivet Geomidt 1976, 1987 og 1990. Lokalitet 64: (Overpløjet gravhøj (180412-360). Overpløjet høj, synlig på Basic Cover 1954 og Flyfotoarkivet Geomidt 1976, 1982, 1987 og 1992. Lokalitet 65: Overpløjet gravhøj (180412-363). Overpløjet høj, synlig på Flyfotoarkivet Geomidt 1976 og 1990. Lokalitet 66: Overpløjet gravhøj (180412-358). Synlig på Basic Cover 1954 og Flyfotoarkivet Geomidt 1976 og 1987. Lokalitet 67: Overpløjet gravhøj (180412-359) Synlig på Basic Cover og Flyfotoarkivet Geomidt 1976 og 1987. Lokalitet 68: Overpløjet gravhøj (180412-364) Overpløjet høj, synlig på Flyfotoarkivet Geomidt 1976. Lokalitet 69: Overpløjet gravhøj (180412-365). Overpløjet høj, synlig på Højdemodellen og Flyfotoarkivet Geomidt 1976 og 1982. Lokalitet 70: Overpløjet gravhøj (180412-362). Overpløjet høj, synlig på basic cover 1954, reliefkort og Flyfotoarkivet Geomidt 1965, 1976, 1982 og 1987. Lokalitet 71: Overpløjet gravhøj (180412-366). Overpløjet høj, synlig på Højdemodellen og Flyfotoarkivet Geomidt 1976. Lokalitet 72: Overpløjet gravhøj (180412-367). Overpløjet høj, synlig på Højdemodellen og Flyfotoarkivet Geomidt 1976. Lokalitet 73: Overpløjet gravhøj (180412-369). Overpløjet høj, synlig på Basic Cover, Højdemodellen og Flyfotoarkivet Geomidt 1976, 1982 og 1987. Højen er desuden angivet på Original1-kortet. Lokalitet 74: Overpløjet gravhøj (180412-370) Synlig på Basic Cover. Lokalitet 75: Overpløjet gravhøj (180412-371) Overpløjet høj, synlig på Flyfotoarkivet Geomidt 1992 samt angivet med højsignatur på Original1-kortet. Lokalitet 76: Overpløjet gravhøj (180412-368) Overpløjet høj, synlig på Basic Cover 1954 og Flyfotoarkivet Geomidt 1976, 1982 og 1987. 30

Lokalitet 77: Overpløjet gravhøj (180412-372) Synlig på Højdemodellen og Basic Cover 1954. Lokalitet 78: Overpløjet gravhøj (180412-373) Synlig på Højdemodellen, Basic Cover 1954 og Flyfotoarkivet Geomidt 1976, 1982 og 1987. Desuden afsat med højsignatur på Original1-kortet. 31

Område 13 Dejbjerg Kategori 2 Mellemrisiko område Beskrivelse Dejbjergområdet på kanten af gammelmorænen fra forrige istid rummer flere grupper af gravhøje, hvoraf alle inden for tracéet er sløjfede, men ofte med højfyld og formodentlig intakte grave. Gennem område 13 forløber både den gamle kongevej (før 1790-1850) og den senere hovedvej mellem Skjern og Ringkøbing. Område 13. Dejbjerg, mellemrisiko område, markeret med grøn ramme. Fund og fortidsminder Der er registreret 16 lokaliteter i området Lokalitet 30: Overpløjet gravhøj registreret i 1883. (180102-18) Lokalitet 31: I forbindelse med etablering af cykelsti langs Ringkøbingvej blev der registreret spor efter hulveje (180102-162), samt en enkelt kogestensgrube, sandsynligvis fra bronzealderen. Lokalitet 51: Egelund. Mindelund for kendte forfattere (180102-173). På stedet etablerede Etatsråd Alfred Sørensen i begyndelsen af 1900-tallet en mindelund, hvori også indgår en kunstig sø. Mindesten er for Carit Etlar og St. St. Blicher. De to sten ses afsat på 4 cm kort (1953-76). Tæt nord for er rejst en kunstig høj med en pryddysse, hvor missionshuset Tabor lå. 32

Lokalitet 52 Mørkegrønne spor af grubehuse fra vikingetiden på en mark i Lyager. COWI 2008. Lokalitet 52: Bebyggelse fra vikingetid, synlig som afgrødespor på COWI 2008 orto-foto (180102-172). Skønsmæssigt er der ca. 25 grubehuse eller mere samt 1-2 hovedhuse med mulige spor af ydre skråstolper. Bebyggelsen ligger i to grupper, adskilt af en lavning/vejføring. Lokalitet 53: Tomt af teglværk samt teglgrave registreret på de høje målebordsblade (1801002-171). Lokalitet 54: Dæmning, omtrent nord-syd gående, beliggende øst for Marupgård. Den ligger ca. 100 m tættere mod Ganer Å i forhold til den nuværende, asfalterede vej (180108-70). Dæmningen hæver sig markant over engens overflade. Dens alder er mindst 200 år, idet vejføringen over engen på Original 1 kortet forløber omtrent som nu. Foruden en funktion som vejdæmning kan anlægget også have fungeret som opstemning for en vandmølle eller et voldsted, evt. begge dele i kombination. Lokalitet 57: Tomten af den nedlagte landevejskro Sorte Kro (180102-174), der blev oprettet ved vejføringen for Kongevejen. Ved flytningen af landevejen til den nuværende hovedvej 11, flyttede kroen med. Lokalitet 79: I forbindelse med prøvegravning blev der udgravet gruber med materiale fra førromersk jernalder (180102-183). Fundstedet er omtrentligt afsat (180102-183). Lokalitet 80: Bopladsspor fra førromersk jernalder (180102-182). Undersøgelse af gruber, opfyldt med affald som kan dateres til førromersk jernalder. Fundstedet er omtrentligt afsat 33

Lokalitet 81: Overpløjet gravhøj (180102-175) Højen er afsat med højsignatur på De høje Målebordsblade. Den ses også på Højdemodellen. Lokalitet 82: Overpløjet gravhøj (180102-176). Synlig på Flyfotoarkivet Geomidt 1965. Lokalitet 83: Overpløjet gravhøj (180102-177). Synlig på Basic Cover 1954 og Flyfotoarkivet Geomidt 1976, 1982 og 1987. Lokalitet 84: Overpløjet gravhøj (180102-178). Synlig på Højdemodellen, Basic Cover 1954 og Flyfotoarkivet Geomidt 1965, 1987 og 1990. Lokalitet 85: Overpløjet gravhøj (180102-179). Synlig på Højdemodellen og Flyfotoarkivet Geomidt 1982. Lokalitet 86: Overpløjet gravhøj (180102-180). På Konceptkortet ses i dette område angivet en gravhøj. Lokalitet 87: Overpløjet gravhøj (180102-181). På Original1-kortet ses her gravhøjssignatur. Samme sted ses en forhøjning på Højdemodellen. Udsnit af reliefkort, kombineret med skærmkort. Den formodede langhøj ses i en stiplet, men p.t. ikke gældende 100 m zone. Muligvis gemmer der sig ved den nordlige side af Sandager Plantage en endnu ikke registreret langhøj fra bondestenalderen indenfor tracéet. Men stenbunker og andet materiale samt væltede træer ligger på stedet, så en afgørelse vil kræve en oprydning. Den mulige høj er udgangspunkt for afsætning af skel ved udskiftningen i begyndelsen af 1800-tallet. Den ses desuden på de høje målebordsblade fra 1871. Endelig er den også synlig på reliefkortet, hvor også hjulspor ses henover den formodede højfyld (Se ovenstående figur). En afklaring af status for den eventuelle høj bør indgå som en del af det arkæologiske arbejde forud for kabelnedlægningen. Er der tale om en gravhøj, ville denne skulle fredes, hvilket medfører, at der udløses en 100 m zone omkring den. 34

Område 14 Øster Marup Kategori 2 Mellemrisiko område Beskrivelse Området består af et landskab, der erfaringsvis rummer bebyggelser fra bronzealder, jernalder, vikingetid og middelalder. Der kan endvidere i den sydlige ende ned mod Skjernå-dalen gemme sig bopladser fra stenalderen. Område 14. Øster Marup, mellemrisiko område, markeret med grøn ramme. Fund og fortidsminder Der er ingen kendte fund eller fortidsminder i området. 35

Område 15 Lundenæs Kategori 3 Højrisiko område Beskrivelse Området ligger i Skjern Ådalen. Der er bl.a. registreret et fredet voldsted, laksegårde og vadesteder i selve vådområderne. På den nordlige åbrink ligger Lundenæs Ladegård og bebyggelsen Vester Ånum, som sandsynligvis har i rødder i vikingetid og middelalder. Desuden findes den endnu ikke lokaliserede Øster Ånum også her i området. På sydsiden af ådalen er der registreret et par overpløjede gravhøje og nogle dyrefolde (runde eller firkantede anlæg til at holde samling på kreaturer). Område 15 Lundenæs, højrisiko område, markeret med blå ramme. Fund og fortidsminder Der er registreret 9 lokaliteter i området. Lokalitet 32: Undersøgelse af bebyggelse fra yngre førromersk jernalder ved Ånum (180108-68). Bopladsens totale udbredelse kendes ikke. Lokalitet 33: Boplads fra stenalderen på Aanum Fælleshede. Der er opsamlet en del genstande blandt andet pilespidser af flint (Se Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1937, plads Nr. 162). Lokalitet 34: Fredet milesten (3/4 mil). Firkantet, tilhugget sten. 25 x 15 cm i grundflade, 60 cm 36

høj. På siden, som vender mod NNØ, er indhugget 3 runde fordybninger, svarende til angivelsen af 3 kvarte mil. (180108-36). Lokalitet 36: Lundenæs Laksegård (180108-39) Lundenæs Laksegård er første gang nævnt 1347. I begyndelsen af 20'ende århundrede blev laksegården sat ud af funktion. Rester af den sidste laksegård står delvis synligt som tildannede træstolper i et gammelt åleje, mens resten dels ligger under diget til 1960'ernes regulerede å samt ude i det udgravede løb til dette åløb. Foruden Lundenæs Laksegård har der stået flere laksegårde i området, hvor Skjern å og Omme å løber sammen. Disse er endnu ikke sikkert lokaliserede. Lundenæs laksegård. De fysiske rester af den yngste laksegård undersøges og måles op. Lokalitet 37: Vadested oldtid/middelalder (180108-44). Studier af sekundære skriftlige kilder og luftfoto viser, at der har været en vejføring fra Lundenæs via et vadested mellem Lundenæs Voldsted og Lundested Laksegård til Helsager-området syd for Omme Å. Den påviste vejføring har muligvis rødder i en endnu ældre tradition på stedet. Lokalitet 38: Overpløjet gravhøj med stednavnet "Korshøj" eller "Krushøj" (180607-17) 1.85 M. høj 19 M. i Diam. I selve Toppen er vel kun en flad Sænkning men fra Nordsiden er fjernet et betydeligt Segment. Det naar 8 M. ind mod Midten og er inderst 13 M. bredt. Dette Stykke er fjernet til Bunden. C 1.50 M. Inden for Foden ses i Afgravningen Randsten paa c 0.50 M's Størrelse; mod Vest ses 5 sammenstødende Sten med samlet Længde 2.40 M; mod Vest ses 7, tilsammen 2.80 M. ([?]); endelig ligger mellem disse Rækker en enkelt Sten. I Højens Indre ses ikke Sten, men Profilet viser, at den er bygget af Lyngtørv (den er lagdelt). 37

Lokalitet 55: Lundenæs Ladegård (180108-71). Stort hovedgårdsanlæg med borgegård mod vest og avlsbygninger mod øst. Nu er der kun sidefløj i borgegårdsanlægget tilbage. Tomten af avlsbygninger ligger i dyrket mark. Den bevarede del af hovedgårdsanlægget, set fra syd 2010. Lokalitet 56: Dyrefold (180607-142), ses på Original 1-kort, Stoustrup 1823. I samme område ligger tomterne af endnu to-tre overpløjede dyrefolde (runde eller firkantede anlæg til at holde samling på kreaturer. Lokalitet 88: Overpløjet gravhøj (180607-143). Fund af fragment af bronzesværd eller -dolk, fundet på en sløjfet gravhøj på marken, matr. nr. 16c. Fundstedet er identificeret ved gennemgang af luftfotoserier, mens højen ikke ses på kort eller reliefkort. Sløjfningen er derfor ikke sket i nyere tid. En forholdsvis tydelig højtomt ses på serier fra Flyfotoarkivet Geomidt fra årene 1976, 1982, 1987 og 1992. Da matrikel 16c er forholdsvis lille, kan lokaliseringen anses for at være rimelig sikker. Referencer Alfred Kaae. Lundenæs Len. Hardsyssels årbøger, 1959. Torben Egeberg og Mogens Schou Jørgensen: På tværs af åen - færdsel gennem det vestjyske landskab på baggrund af nye arkæologiske udgravninger. I Ivan Nielsen og Hans-Henrik Schierup (red): Skjern Å, s 9-22. Aarhus Universitetsforlag. 38

Område 15A Lundenæs voldsted Risikogruppe 4 Fredet fortidsminde Beskrivelse Liggende i et indlandsdelta, hvor de store åer Skjern Å og Omme Å løber sammen, opføres i 1300- tallet et stort voldsted med hovedborg og forborg. En vej og et vadested har gået til fast land mod nord, hvor ladegården Lundenæs ligger. Lundenæs har som len status som administrativt center, Lundenæs Len. Der er ikke foretaget arkæologiske undersøgelser i selve voldstedet. Område 15A. Lundenæs Voldsted, højrisiko område, markeret med to 100 m cirkler omkring borg og forborg. Fund og fortidsminder Lokalitet 35: Fredet voldsted. (Fredningsnummer 270351). Lundenæs viser sig nu (I 1883) som en aflang firkantet Banke med afrundede Hjörner. Dens Overflade, som böier sig i uregelmæssige Höininger, ligger 12-14 F. over den omgivende Engbund og vel henved en Snes Fod over Aaen; den er c. 150 F. lang og 70 F. bred, med stærkt skraanende Sider paa c. 25 F. I et af Hjörnerne er der foretaget en större Udgravning og her ses mange Murstensbrokker. Det vides ogsaa, at der er fört mange Kampesten herfra til Broerne over Skjernaaen. Banken ligger c. 50 Al. fra det nuværende Aalöb; mod Syd ses en ikke ganske tilgroet Grav ved Bankens Fod, og det skjönnes, at der ogsaa mod Øst og Vest har været en Grav, som stod i Forbindelse med Aaen mod Nord. Umiddelbart öst for Voldstedet og oprindelig adskilt fra dette ved den omtalte Grav ligger en c. 4 F. höi, uregelmæssig Höining, omtrent dobbelt saa stor som Voldbanken. Dette Terrain har mulig ogsaa 39

været benyttet til Bygninger, der siges paa Egnen, at "Stalden" laa her; men det ser snarest ud som en naturlig Höining. Der har sandsynligvis i det store Engdrag umiddelbart ved Aaen været en större flad Höining, som naturlig maatte egne sig for et befæstet Anlæg; den vestlige Ende er ved en Grav bleven skilt fra det övrige og derefter stærkt forhöiet. I en ikke ringe Afstand fra Voldstedet mod Nord laa Avlsgaarden, de nuværende Lundenæs Gaarde. Terrainet her bærer Spor af store Gravninger, og Jordfylden til Slotsbanken er sandsynligvis taget herfra. Lundenæs. Terrænmodel, der viser voldsted og gamle og nye åløb samt Lundenæs Ladegård. 40

Område 15B Svenskehøj (Svendshøj) Risikogruppe 4: Fredet fortidsminde Beskrivelse Der er registreret 1 lokalitet, en gravhøj, i området. Der er en 100 meter beskyttelseszone omkring gravhøjen. Fund og fortidsminder Lokalitet 39: Fredet gravhøj (280338). Ses på de høje målebordsblade, hvor den benævnes Svendshøj. Fredet i 1904 og på dette tidspunkt var den 2,30 M. høj og 18,50 M. i Diam. I Højens Top ses et 4 x 7 M stort Hul. Lynggroet i Hede. Op til Højens østlige Fod støder en 9,25 x 8,50 M stor, inddiget Plet. Diget er c 1,50 M. bredt og indtil 0,80 M. højt. Højens ældste navn synes at være Svendshøj og ikke Svenskehøj. Område 15B. Svenskehøj, højrisiko område, markeret med rød cirkel. 41

Område 16 Stoustrup Hede Kategori 2 Mellemrisiko område Beskrivelse I området er der registreret en enkelt overpløjet gravhøj. Landskabet har en oplagt topografi for bosættelse i stenalderen, men ingen lokaliteter er kendt på nuværende tidspunkt. Område 16. Stoustrup, mellemrisiko område, markeret med grøn ramme. Fund og fortidsminder Lokalitet 40: Overpløjet gravhøj (180607-18). Registreret i 1904, hvor den var 1.05 M. høj, 13.50 M. i Diam. Toppen er affladet og Højen synes oprindelig at have været højere, men er nu fuldstændig lynggroet i Hede (1904). Gravhøjen er sløjfet i 1950. 42

Konklusion Arkæologi Vestjylland har udarbejdet den foreliggende rapport indenfor de givne tidsmæssige rammer, der har været til rådighed. Det er håbet, at Energinet.dk nu opnår et arbejdsredskab til brug for den videre og endelige projektering af tracéet. Museet står selvfølgelig til rådighed for opklarende spørgsmål i denne proces. Rapporten har kortlagt strækninger med forholdsvis mange kendte fortidsminder, mens der andre steder synes at være færre. Imidlertid kan kun forundersøgelser og evt. udgravninger afklare dette nærmere, kombineret med at museet følger selve afgravning af mulden på hele strækningen, bortset fra nogle få strækninger, hvor der ikke vurderes at forekomme skjulte fortidsminder. Det medfølgende GIS-datasæt er så vidt muligt afsat med så stor præcision som muligt, først og fremmest med udgangspunkt i georefererede luftfotografier samt reliefkortet (højdemodellen). Gravhøje er derfor ofte registreret med stor præcision, mens udstrækningen af for eksempel bopladser derimod ikke kan angives præcist, men heller ikke dette vil være en uopsættelig forhindring for kabelprojektet, forudsat at der gennemføres forudgående arkæologiske undersøgelser. Det samme gælder de forholdsvis få steder, hvor fredede fortidsminder med deres 100 m zoner ligger indenfor tracéet. Den endelig planlægning af, hvor der skal foretages forundersøgelser og hvor overvågningen af muldafrømningen skal foregå, må afvente at den endelige udpegning af kabelforløbet er foretaget. Det samme gælder budgetlægning for forundersøgelser og udgravningerne på strækningen. Undersøgelse af bopladser fra jægerstenalder og bondestenalder kræver særlige metoder, da en del af de efterladte flintredskaber ofte ligger oppe i pløjelaget. Da dette bliver gravet bort, anbefales i disse tilfælde en særlig metode, hvor pløjning og efterfølgende gennemsøgning efter flintredskaber foretages. Det er vigtigt, at museet i så god tid som muligt får adgang til at foretage de nødvendige arkæologiske undersøgelser, herunder at alle aftaler om adgang hos de enkelte lodsejere er på plads i forvejen. Det er endvidere vigtigt, at det så vidt muligt ikke bliver nødvendigt at gennemføre arkæologi i vinterhalvåret, da det vil forsinke og fordyre det nødvendige arbejde. Beskyttede diger er ikke medtaget i analysen. Hvilke diger, der er beskyttede, fremgår af www.miljøportalen.dk kort. Ifølge museumslovens 29 a stk. 1 må tilstanden af sten- og jorddiger ikke ændres. Der er dog mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan dispensere fra forbuddet i særlige tilfælde. Ifølge vejledning om beskyttede sten- og jorddiger kræver det ikke tilladelse at grave mindre jordkabler eller mindre rørledninger ned og udføre mindre arkæologiske undersøgelser i form af sonderende snit gennem et dige, hvis diget reetableres fuldstændigt bagefter. Det anbefales derfor, at Ringkøbing-Skjern kommune søges om tilladelse i hvert enkelt tilfælde. 43

Som konklusion vurderer museet, at den planlagte kabelnedgravning vil kunne gennemføres på hele strækningen, når at der forinden foretages nødvendige forundersøgelser og udgravninger. De steder, hvor der foreligger 100 m zoner omkring fredede fortidsminder, skønnes det at det vil kunne lade sig gøre at etablere tracéet uden om disse. 44