Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk



Relaterede dokumenter
Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

ATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning

Forurening i vores kalkmagasiner Hvad er problemet og hvordan handler vi? ATV møde Schæffergården Gentofte den 26. november 2014 Peter Tyge, NIRAS

Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe

GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016

Konceptuelle modeller

Erfaringer med anvendelse af multi level filtre (CMT) i forureningssager

AFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER

Hvad betyder pesticidpunktkilder for grundvandet

Nationalt netværk af testgrunde

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

Formål. Risikovurdering i moræneler er kompleks

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Sprækker og bioporer, hydraulisk sammenhæng. Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1

HYDROGEOLOGISK KARAKTERISERING OG MODELLERING AF KALKMAGASIN VED HELLESTED

Hvis du vil teste en idé

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE

THW / OKJ gravsdepotet

Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Udvikling og afprøvning af FluxSampler. Vingsted Hydrogeolog Jesper Albinus

Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer afholder kursus i geologi og hydrogeologi

Metode til måling af flux i grundvand: Sorbisense Fluxsampler

Bonnerup Consult Aps Fynsvej Middelfart Dato: Att: Jakob Vedel G

Oplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1

Status for modellering af vand og varmestrømning

Bestemmelse af stofdispersion

Vandløb påvirket af jordforurening tidslig variation i opblandet koncentration og vandføringen, TUP-projekt

Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

BNBO og kompleks geologi Porøsitetsproblemet. Hans Jørgen Henriksen GEUS

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S

NITRATTRANPORT I UMÆTTET OG MÆTTET KALK

ANVENDELSE AF MULTIFASE MODELLEN UTCHEM TIL DESIGN OG EVALUERING AF PILOTFORSØG MED IN-SITU OPRENSNING AF OLIE VED BRUG AF SURFAKTANTER

BESLUTNING? Christian Grøn, Jesper Overgaard, Henrik Madsen, Lars Michael og Lizzi Andersen, DHI Jens Strodl Andersen, EnviroStat

VANDRESSOURCE- OG STOFTRANSPORT- MODELLERING I KALK: STATUS OG MULIGHEDER

Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser

Utætte boringer. Hvordan påviser vi utætheder, og hvad har vi set indtil nu? Geolog Peter Tyge, NIRAS

Transkript:

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet) ATV-møde, 26. november 2014 1

Lokaliteten: Karmstensvej 5, Ølstykke Benzinsalgssted 1969-1995 tilmeldt OM som branchesag. Benzinforurening af jord og sekundært grundvand, inkl. MTBE. Afværge: Opgravning af installationer og jordforurening samt in-situ oprensning af jord og sekundært grundvand. Fra 2002 er der foretaget undersøgelse og monitering i sekundært og primært grundvand, med absolut fokus på det primære efter 2010. 2

Grundvandsinteresser Lokaliteten ligger i OSD og de nærmeste indvindingsboringer ligger hhv. ca. 1,3 og 1,9 km sydvest for lokaliteten (privat indvindingsboring og Svestrup VV). Det primære magasin er tilknyttet kalken, ca. 15-22 m u.t. Indvinding (Svestrup VV) Boring ikke i drift (Svestrup VV) DGU-boring prøvetaget 2012 3

Kildeområdet (status pr. 2010) Der er udført en omfattende undersøgelse i kildeområdet. Ca. 800 kg BTEX Ca. 4.700 kg kulbrinter Ca. 97 % befinder sig 1-4 m u.t. 20-70.000 mg/l i sek. GV Ca. 1 kg MTBE Ca. 98 % befinder sig 4-9 m u.t. 30.000 -> 1.000 mg/l i sek. GV Nedadrettede gradienter fra sekundært til primært GV. Skrå nedsivning mod det primære magasin. 4

Grundvandsfanen med MTBE Historisk er der målt MTBE-koncentrationer i kalken (skråt) under kilden på op til ca. 900 mg/l (2003-04); nu ca. 20 mg/l. Maks i fanen nu 30-38 mg/l (60-240 m nedstrøms) I starten er der fokuseret på toppen af magasinet, siden er der etableret tre filtre i hver boring til ca. 15 meter u/kalktop, med filtersætning på baggrund af kaliper-/flowlog (i sprækker). Ca. 560 meter OBS: Fanen er ikke endeligt afgrænset nedstrøms og sideværts-nedstrøms. OBS: Der måles kun indhold af BTEX/kulbrinter over gvkrit. i én boring i det primære magasin. 5

Naturlig nedbrydning af MTBE Sekundært GV: Tegn på nedbrydning (TBA og C 14 ). Primært GV: Nedbrydning påvist: qpcr-analyser til undersøgelse af PM1-DNA. BioTraps med tilsat 13 C-mærket MTBE til SIP-PLFA-analyser. S32 X1A X3 X4 X5 Der er påvist en lav nedbrydningsaktivitet i 4 af 5 undersøgte filtre (ikke S32, som ikke er i tilstrækkelig kontakt med kalken). 6

Kote [meter] Kote [meter] Kote [meter] Forureningsflux af MTBE i fanen C B A 15 10 5 0-5 -10 S20 S34 X1 S15 S18 (61) (0,11) <0,1 (230*) (47) 30 (53) 30 (13) 12 20 (200) (5,4) 9,4 ~25 m (6,1) (0,35) 1,1 30 JOF Potentiale (Prim.) Kalk Miljøboring Filter MTBE 2013 (53) MTBE 2010 MTBE 2003 (200) * Data fra 2004 Vertikal gradient -15 (<0,1) <0,1-20 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Tværsnit 50-65 m nedstrøms (NV-SØ) Max. 30 mg/l A 15 10 5 0 X12 X13 X14 Max. 19 mg/l ~290 m 19 JOF Potentiale (Prim.) Kalk Miljøboring Filter MTBE 2012 Vertikal gradient 15 10 5 0 X11 X9 X8 X7 Max. 38 mg/l ~220 m 29 JOF Potentiale (Prim.) Kalk Miljøboring Filter MTBE 2013 (41) MTBE 2010-5 12 13 13-10 19 9,8 15-15 0,56 0,45 1,1-20 0 50 100 150 200 250 300 350 400 C -5-10 (9,3) 0,23 (9,9) 0,63 (28) 23 (41) 29-15 (3,0) (0,74) (0,15) (<0,1) 2,3 <0,1 <0,1 <0,1-20 0 50 100 150 200 250 300 20 (14) 38 (21) 14 (10) 7,6 (5,6) 5,1 Vertikal gradient B Tværsnit ca. 400 m nedstrøms (N-S) Tværsnit ca. 230 m nedstrøms (N-S) 7

Flux [g MTBE/år] Forureningsflux af MTBE i fanen C B A 3500 3000 2500 Tværsnit A Tværsnit B Tværsnit C 2000 1500 1000 500 0 2003 2005 2007 2009 2011 2013 8

Hydrogeologi Kote for kalkoverflade: Vertikale gradienter i kalken: Potentialekort: Hydraulisk gradient: 0-60 m: 0,4-0,55 % 60-220 m: 0,055-0,075 % >220 m: 0,6-0,7 % Hydraulisk ledningsevne: Pumpetest 1,5-2,0 10-4 m/s 9

Konceptuel forståelse Konceptuel forståelse af fordeling af residual og mobil DNAPL. M.M. Broholm, I.V. Lange og P.L. Bjerg. Indlæg på ATV temadag om Fri Fase (DNAPL) den 5. marts 2012. 10 Hvad har vi ellers? En kompliceret hydrogeologi (som altid). En kilde der er under udtømning (fane under løsrivelse). Faldende koncentrationer i faneområdet. Faldende massefluxe igennem tværsnit.

Modelopgave og modelvalg Opgaven er at modellere (vurdere og visualisere) den nuværende og forventede fremtidige faneudbredelse af MTBE i kalkmagasinet. Resultaterne skal danne udgangspunkt for en diskussion af afværgemuligheder og tiltag til at underbygge forventninger. Sprækketransport er svært; specielt for en kompliceret geologi og et almindeligt videngrundlag (MASSER af ikke-viden). Vi overvejede fordele og ulemper ved: FRAC3D. MODFLOW med sprækkemodul. Enkelt-sprække-model. EPM-modellering (forskellige mulige modeller). Jeg brugte en livline og kontaktede Peter Jørgensen fra PJ- Bluetech Aps for at få et hurtigt råd (tak til Peter ) 11

Valg af model På råd fra Peter faldt valget på DTU V1D REMTEC-modellen: http://www.sara.env.dtu.dk/samarbejdsprojekter/risikovurdering-grundvand. Analytiske løsninger. Kildekonfiguration: Kilde over lavpermeabelt medium (step eller kontinuert). Kilde fanget i matrix. Konceptuelle modeller: Vertikal sprække. Equivalent porous media EPM. Diffusion i matrix. 1.ordens kildehenfald. Modellen beregner koncentrationen i sprækken som fkt. af tid (og matrixkonc. som fkt. af tid og afstand fra sprækken). 12

Løsning, matrix: Løsning, sprække: Valg af model Vi lægger modellen ned (V1D -> H1D): Begyndelses- og randbetingelser: Forudsætninger: Mættet sprække og matrix - ensartet. 1D transport i én gennemgående sprække. Ingen hydrodynamisk dispersion i sprække. Ensartet sprækkeapertur og afstand. Diffusiv udveksling med matrix (vinkelret). 1.ordens nedbrydning i sprække og matrix. Lineær, reversibel og momentan sorption. 13

MTBE [mg/l] Længst nedstrøms Boring X15/X16 Tværsnit C Tværsnit B Tværsnit A Kote [meter] Konceptuel forsimpling (virkelighed -> 1D) 20 15 10 5 0 X15/X16 X13 X9 X1/S34 X6/S16 X2 Terræn Potentiale KALK-top MTBE-fane Miljøboring -5 Center-center -10-15 -20 800 700 600 500 400 300 200 100 0-100 Afstand nedstrøms boring X6/S16 (V-Ø) Vi regner på et center-center profil ned igennem MTBEfanen. 60 Koncentrationsprofil MTBE (center-center) 50 40 30 2013-09 2013-09 20 10 2013-06 2012-11 2010-11 14 0 800 700 600 500 400 300 200 Afstand (m) nedstrøms boring X6/S16 (V-Ø) 100 0-100

MTBE [mg/l] Modelinput En længere afhandling ligger bag valg af modelinput, her er blot ekstraktet (til den indledende grovkalibrering): Kildeområde S16/X6 1000 900 800 700 600 500 400 300?? 200 100 0? 01-01 01-03 01-05 01-07 01-09 01-11 01-13 Dato [mm-åå] 15

Grovkalibrering (kildestart og varighed) Kildens starttidspunkt (for gennemslag til kalken) og varighed er grundlæggende for modelsimuleringerne. Derfor foretages først en grovkalibrering til gennembrudskurven omkring tværsnit A (forløb, ikke niveau). Spildet må være sket i perioden 1985-1995. Primær forureningspuls i kalk med start 2001, varighed 7,5 år. Sekundær forureningspuls af ukendt længde (>5 år) og konc. To simuleringer (primær og sekundær puls) lægges sammen. 16

Kalibrering Model: Fordrer ens modelparametre i hele længden. Virkelighed: Hydraulisk ledningsevne, gradient og nedbrydning varierer ned igennem fanen. Vi udførte stykvise modelberegninger, hvor der kun ses på koncentrationsforløbet ved sprækkens nedre rand, som placeres ved en boring på center-center-profilet, og hvor der anvendes effektive parametre frem til dette punkt. 65 m Gradienten er holdt konstant. 230 m 400 m 560 m 17

Kalibrering Derefter er der foretaget en manuel kalibrering af følgende parametre ved fitning til målinger på center-center-profilet: 18

Kalibrering og simulering Varighed af puls 2 (60 mg/l): Blå = 5 år (til 2013) Rød = 20 år (til 2028) 19

Validering Vi har valgt at anvende samtlige gode datasæt til kalibreringen hvilket efterlader os med et par mindre gode datasæt til valideringen (S19-65 m og X4-176 m). Her er koncentrationen faldet ukarakteristisk hurtigt. Det er vurderet, at filtrene ikke sidder på center-center linjen. Derfor forventes de modellerede resultater for disse filtre at være for høje. 20 Det ser ikke helt skeløjet ud.

Modelprædiktioner Vi har kørt en del prædiktionssimuleringer: Fanen 2014: 620-655 meter. Fanen 2020: ca. 700 meter. Der estimeres pt. at være ca. 8-12 kg MTBE i fanen. 21

Take home messages Er større detaljeringsgrad altid bedre? Hvad er realistisk: Tid og økonomi? Det vi har modelleret er garanteret ikke rigtigt. Trods en kompliceret sag, og et realistisk datagrundlag (godt nok på en ret stor sag), er det dog lykkedes at benytte en simpel model til at simulere sprækketransport af MTBE i kalk. Og jeg synes det er modellering med et troværdigt udfald og tror det er lige så godt som hvis vi havde benyttet en kompliceret 3D numerisk model. 22