Catalogue of standard measures - the approach adopted in Denmark
Danish Energy Association: A commercial and professional organisation for Danish energy (mainly electricity) companies. 1 2 3 Production Trade Transmissi Distribution on (14 companies) (27 companies) (69 companies)
Role of deemed savings in 2013 2% 16% 18% Deemed savings Specific calculations Market influence Other 64%
The basic rational behind the Danish approach 4 3.5 3 2.5 2 1.5 1 0.5 0 Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Kategori 4 Complexity
Priority and principles used Priority 1. Usability 2. Avoid cheating 3. Additionality (some deemed savings 0) 4. Technical accuracy of savings 5. Keeping cost of developing deemed savings to a minimum Principles Conservative estimations of savings. Deemed savings prepared by The Danish Technological Institute approved by The Ministry of Science, Technology as a Research and Technology Organisation (RTO). Public Hearing. Approved by The Technical Working Group and The Danish Energy Agency.
Practicalities Changes announced 1 October with effect from 1 January. Errors, clarifications or changes as a result of e.g. the building code can be implemented during the year. Clarifications that limits the scope of use must be announced 3 month in advance. Webservice makes it possible link 3rd parties databases to the deemed saving catalogue at http://svk.teknologisk.dk.
Usability the building envelope as example
Tough choices the building envelope as an example Number of deemed savings regarding the building envelope had to be reduced from around 150 to 30-40. No data on the level of insulation in existing buildings. The Danish Technological Institute tasked with making a qualified estimate based on their vast experience and clearly document their estimations and assumptions. Particular focus on uninsulated buildings feedback from the market: apparently almost no buildings with more than 0 mm in the country. Solution: basis of calculation assumes minimum 50 mm of insulation material (not cavity walls).
Changing non-condensing oil boilers incl. hot water storage tank to automatic wood pellet boiler Description Udskiftning af oliekedler fra 1977 eller ældre inklusiv varmtvandsbeholder erstattes med automatisk fyret træpillekedel (kedelklasse 5). Hvis der i forbindelse med udskiftning/konvertering etableres vejrkompensering henvises til yderligere besparelse ved vejrkompensering i Bio 4. Standardværdien er pr. stk. Before/after Før situation: Olieopvarmet hus med oliekedel fra 1977 eller ældre inklusiv varmtvandsbeholder. Efter situation: Automatisk fyret træpillekedel (kedelklasse 5 i DS/EN 303-5, 2012 "Centralvarme- kedler til fast brændsel") Deemed saving 5905 kwh/year/dwelling Priority factor 1,5 Scope of application Skal anvendes på én-familiehuse (stuehuse, parcelhuse, række-kæde huse, dobbelthuse) og tofamiliehuse med areal mellem 80 og 200 m², hvor arealet opgøres for hver individuel varmeforsyning. Standardværdien kan også anvendes på én- og to- familiehuse, hvis bygningens areal er over 200 m². Notification of changes
Documentation Changing non-condensing oil boilers incl. hot water storage tank to automatic wood pellet boiler Standard dwelling Basis of calculations for changing non-condensing oil boilers incl. hot water storage tank to automatic wood pellet boiler Deemed saving Teknisk arbejdsgruppe har besluttet at benytte et standardhus der baserer sig på DGC s database med forbrugstal for ca. 97.000 boliger i Københavnsområdet. Det gennemsnitlige bruttoforbrug i fyringssæsonen 2002 2003 for de 97.000 boliger er bestemt til 2100 m 3 pr. år (omregnet til normal året). Dette svarer til ca. 23.400 kwh/år. Årsnyttevirkningen antages at være 85 % for kedlerne. Derfor kan det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme og varmt brugsvand beregnes til 19.900 kwh/år. Nettovarmebehovet til brugsvand antages at udgøre 2.200 kwh/år. Derfor bliver det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme 17.700 kwh/år. Det gennemsnitlige areal for de 97.000 huse er 138 m 2. Varmeanlægget antages at være et 8 kw 2-strengs radiatoranlæg dimensioneret efter en middeltemperatur på vandsiden på 55 C og en afkøling på 15 C ved en udetemperatur på -12 C. Anlægget forudsættes at have 8 radiatorer Dette standardhus benyttes ved konvertering fra olie til træpillekedel. Til beregning af oliekedler er anvendt et beregningsværktøj (regneark) udviklet at Teknologisk Institut. Beregningsværktøjet indeholder det formelgrundlag der ligger til grund for beregningsprogrammet (findes på www.seeb.dk) til det obligatoriske eftersyn på kedelanlæg (jf. Bekendtgørelse om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger). I tabel 5 ses henvisninger til de enkelte regneark (beregninger). Det forudsættes, at 10 % af husets varmebehov ligger i fyrrummet. En del af kedlens varmetab nyttiggøres til dækning af dette varmebehov. Disse forudsætninger benyttes i beregningerne af brutto varmeforbrug for kedlerne. Den gammel støbe- og pladejernskedel er beregnet som en ikke lavtemperaturkedel, dvs. at returtemperaturen ikke indgår. Til beregning af årsnyttevirkningen for træpillekedlen er benyttet regnearket Nyttevirkning for træpillekedel juni 2013, som er udarbejdet af DEBRA. Det forudsættes at der benyttes et gennemsnit af virkningsgraderne for de mest effektive træpillekedler. Virkningsgraden ved både fuldlast og dellast er 93 % (Stammer fra DEBRA s dokument Oversigt over automatisk fyrede biokedler op til ca. 25 kw, der opfylder danske energi og miljøkrav ) og tomgangstabet er af TI og DEBRA skønnet til 2 %. Dette medfører en årsnyttevirkning på ca. 91 %. Ved beregning af marginale besparelser anvendes med god tilnærmelse en marginalvirkningsgrad på 93 %. Standardværdien er beregnet som differensen mellem det gennemsnitlige årsforbrug for de to typer kedler angivet i tabel 4 og forbruget for en træpillekedel. Inddata til beregningsværktøjet (regnearket) for de enkelte oliekedler ses i tabel 3. Energiforbruget til træpillekedlen er således: 19.900 kwh/0,909 = 21.892 kwh Besparelsen bliver således: 27.797 kwh/år 21.892 kwh/år = 5.905 kwh/år 5.905 kwh/år/énfamiliehus.
More info http://svk.teknologisk.dk
Jacob Høgh, jah@danskenergi.dk Thank you