FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Indholdsfortegnelse 1. Detentionslokalerne...3 1.1. Lokalet i politivagten i Lufthavnen på Vágar...3 1.2. Detentionslokalet i Midvåg...4 1.3. Detentionslokalet i Sand...5 1.4. Detentionslokalerne i Tórshavn...8 1.5. Detentionslokalerne i Tverå...10 1.6. Detentionslokalerne i Klaksvík...12 1.7. Detentionslokalerne i Runavík...14 2. Rapportgennemgang...17 2.1. Grundlaget for detentionsanbringelsen...20 2.2. Lægeundersøgelse...21 2.3. Oplysninger fra Kriminalregistret...22 2.4. Visitation...23 2.5. Tilsyn...25 2.6. Løsladelsestidspunktet...28 2.7. Vejledning om alkoholbehandling og -afvænning...29
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 2 3. Opfølgning...30 4. Underretning...30
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 3 Den 9., 10., 11. og 13. august 2001 foretog jeg og to af embedets øvrige medarbejdere inspektion af detentionerne på Færøerne. Der var tale om lokaler i henholdsvis politivagten i Lufthavnen på Vágar samt i detentionslokalerne på (lokal)politistationerne i Midvåg, Tórshavn, Sand, Tverå, Klaksvík og Runavík. I forbindelse med inspektionen modtog jeg rapportmateriale til gennemgang. Rapportmaterialet gennemgås under pkt. 2. Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Landfogeden på Færøerne (politimesteren) og Justitsministeriet for at myndighederne kunne få lejlighed til at fremkomme med de eventuelle bemærkninger om faktiske forhold som rapporten måtte give anledning til. Jeg har fra landfogeden modtaget brev af 18. marts 2002 med bilag med bl.a. nogle bemærkninger til de faktiske forhold. Disse bemærkninger er indarbejdet i rapporten. 1. Detentionslokalerne 1.1. Lokalet i politivagten i Lufthavnen på Vágar Lokalet blev besigtiget den 9. august 2001. I forbindelse med politiets kontor i lufthavnen ligger et venterum. Adgangen til lokalet sker via en dør i det gennemgangsrum hvor lufthavnens sikkerhedscheck foretages.
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 4 Det blev oplyst at lokalet ikke er godkendt til detentionsanbringelse, og at det derfor alene anvendes til berusere i akutte situationer inden der kan ske overflytning til et egentligt detentionslokale. Visitation sker i politikontoret umiddelbart ved siden af detentionslokalet. Lokalet har stengulv med afløb. Der er en madras og tæpper. Lokalet er alene oplyst af kunstigt lys. Der var pænt istandsat og rengjort. Der er ventilationsanlæg og brandmeldere i loftet. Døren ind til lokalet er forsynet med et indkigshul med glas i. Døren har nogle få slagmærker på indersiden. I loftet er der placeret lamper, og der er etableret kameraovervågning bag en trekantet plade i hjørnet mellem loft og væg. Lokalerne er desuden udstyret med akustisk overvågning. Såvel den visuelle som den akustiske overvågning blev afprøvet og fungerede under inspektionen. Jeg har ikke bemærkninger til lokalet. 1.2. Detentionslokalet i Midvåg Lokalet blev besigtiget den 9. august 2001. Detentionslokalet ligger i den samme bygning som lokalpolitistationen i Midvåg. Politiets nuværende modtagelse ligger på 1. sal, men visitationen foregår i stueetagen hvor også detentionslokalet befinder sig. Det blev oplyst at det planlægges også at flytte modtagelsen ned i stueetagen. Indgang sker enten via hoved-
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 5 indgangen som ligger ud til en lille parkeringsplads ud mod hovedvejen, eller via en bagindgang. Det blev oplyst at detentionslokalet husede 38 detentionsanbragte i 2000 og foreløbig 12 i 2001. Lokalet anvendes også som venterum. Detentionslokalet er et aflangt rum med flisegulv. Der er gulvvarme. Der ligger en madras og et tæppe på gulvet. Ved siden af en glasplade som dækker for et kamera, er malingen skallet af/skrabet af. Bortset herfra er lokalet i en rimelig vedligeholdelsesmæssig stand og var pænt rengjort. Døren ind til detentionslokalet er forsynet med et indkigshul med glas i. Glasset har nogle ridser, men er tilstrækkeligt gennemsigtigt til at det kan anvendes. Jeg går ud fra at stationsledelsen vil være opmærksom på at udskifte glasset når det ikke længere på betryggende vis kan anvendes til overvågning. Lokalet er forsynet med et lille vindue, og bag gennemsigtige plader i loftet er der placeret lamper og etableret kameraovervågning. Lokalerne er desuden udstyret med akustisk overvågning. Lokalet har desuden en kaldeknap som de detentionsanbragte kan anvende til at påkalde personale. Kaldeknap samt visuel og akustisk overvågning blev afprøvet under inspektionen, og det virkede efter hensigten. Der var dog små mærker på kameralinsen som kan ses på overvågningsmonitoren. 1.3. Detentionslokalet i Sand Lokalet blev besigtiget den 9. august 2001.
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 6 Detentionslokalet er placeret i stueetagen i den samme bygning som lokalpolitistationen der ligger i udkanten af Sand. Bygningen er opført i 1963-64 og rummer desuden (på 1. sal) den lokale stationsleders embedsbolig. Det blev oplyst at detentionslokalet stort set aldrig anvendes. Politiet sørger så vidt muligt for at køre berusede personer hjem til deres privatadresse i stedet for at anbringe dem i detentionen. Det blev desuden oplyst at detentionslokalet i en længere periode har været anvendt til opmagasinering af stationslederens møbler. Kort forinden inspektionen var detentionslokalet dog blevet ryddet, og detentionslokalet havde været i brug den 27. juli 2001. Seneste anbringelse før denne ligger efter det oplyste langt tilbage i tiden. Jeg har for så vidt ikke grundlag for at antage at den manglende anvendelse af detentionslokalet har sammenhæng med lokalets brug som depot, men det kan efter min opfattelse ikke udelukkes at det i en konkret situation kan påvirke politiets vurdering af om en beruset person skal køres hjem eller anbringes i detentionen, at lokalet ikke er tilgængeligt. Jeg henstiller at lokalet for fremtiden holdes fri for opmagasinerede effekter således at det til enhver tid kan anvendes til sit egentlige formål. Ved siden af detentionslokalet er et toilet. Detentionslokalet består af et aflangt lokale med stengulv. Visse steder er der mindre revner i murværket i gulvhøjde. Der er afløb i gulvet med en rist som viser tegn på begyndende tæring af rust. Lokalet er i øvrigt i pæn stand. Over for døren ligger en madras med tæpper på en forhøjning i stengulvet. Forhøjningen, som ikke dækkes helt af madrassen, er ca. 20 cm. høj og har skarpe kanter og et skarpt hjørne. Jeg udtalte allerede under inspektionen kritik af den nævnte forhøjning som kan udgøre en sikkerhedsrisiko i forbindelse med detentionsanbragtes eventuelle fald eller lignende. Jeg
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 7 henstillede at forholdene blev bragt i orden. Jeg oplyste den 10. august 2001 landfogeden om mine konstateringer. Jeg beder landfogeden om at oplyse hvad min henstilling har givet anledning til. Der er et indkigshul i døren til lokalet. Indkigshullet er forsynet med en glasplade. Detentionslokalet har et højt trefagsvindue ud mod vejen. Der er ikke umiddelbart indkig gennem vinduet. Vinduet har tremmer. Der er en pære bag en glaskuppel i loftet. Glaskuplen er dækket af kraftige stålbøjler som følger kuplens form i en afstand af 1-2 cm fra kuplen. Jeg udtalte allerede under inspektionen kritik af de nævnte stålbøjler som kan anvendes til fæstning af snore eller lignende ved hængningsforsøg. Jeg henstillede at forholdene blev bragt i orden så hurtigt som muligt således at de ikke udgør nogen sikkerhedsrisiko for selvmordstruede detentionsanbragte. Det blev oplyst at den lokale politistation flere gange har gjort landfogeden opmærksom på problemet. Jeg oplyste den 10. august 2001 landfogeden om mine konstateringer. Jeg beder landfogeden om underretning om hvad min henstilling har givet anledning til. Loftet i detentionslokalets ene ende er delvist forsænket ca. 5-10 cm. Loftspladen i den forsænkede del af loftet, som umiddelbart kan nås stående på den forhøjede del af gulvet, ligger løst og kan skubbes opad hvorved det er muligt at sætte en snor eller lignende i klemme. Jeg udtalte allerede under inspektionen kritik af den løse loftsplade som kan anvendes til fæstning af snore eller lignende til brug ved hængningsforsøg. Jeg henstillede at forholdene blev bragt i
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 8 orden så hurtigt som muligt således at de ikke udgør nogen sikkerhedsrisiko. Jeg oplyste den 10. august 2001 landfogeden om mine konstateringer. I det jeg tillige henviser til mine bemærkninger nedenfor under pkt. 1.4., beder jeg landfogeden om at oplyse hvad min henstilling har givet anledning til. Detentionslokalet har ikke kameraovervågning eller akustisk overvågning, men er forsynet med en klokke som detentionsanbragte kan anvende til at påkalde personale. Klokken ringer på 1. sal hvor stationslederen som nævnt har bolig, men kan også høres i politiets kontorer i stueetagen. Klokken blev afprøvet under inspektionen, og den fungerede. Det blev imidlertid oplyst at klokken normalt ikke fungerer. Jeg henstiller til landfogeden at kaldesystemet gennemgås og eventuelle fejl udbedres. Jeg beder landfogeden om underretning om hvad min henstilling giver anledning til. 1.4. Detentionslokalerne i Tórshavn Lokalerne blev besigtiget den 10. august 2001. Detentionslokalerne i Tórshavn ligger i politistationens underetage (under arresthuset). Der er adgang til lokalerne via en dør fra politistationens baggård der fungerer som parkeringsgård for politiet. Herfra leder en kort gang ind til visitationsrummet som er et mindre lokale med stengulv. Lokalet er møbleret med en skranke og et stort skab med mindre, aflåselige skabe til de detentionsanbragtes ejendele. Fra visitationsrummet er der adgang til toilet/bad samt til en gang hvor detentionslokalerne ligger. Gangen er tv-overvåget. Der er fire detentionslokaler på politistationen. Hvert detentionslokale består af et mindre rum med stengulv med et afløb. Der er nymalet overalt, og det blev oplyst at lokalerne (og gangen) alle var blevet malet umiddelbart forud for inspek-
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 9 tionen. Detentionslokalerne har et højt trefagsvindue ud mod politistationens baggård. Vinduerne har tremmer og udluftning. Der er ikke indkig gennem vinduerne. Der er en lampe med sparepære bag en glasplade i loftet. Til venstre for døren ligger en madras med et tæppe på en forhøjning i stengulvet. Forhøjningen, som ikke dækkes helt af madrassen, er ca. 20 cm. høj og har runde kanter. Der var pænt og rent overalt. Navnlig i det første af detentionslokalerne (nr. 1) var temperaturen temmelig høj på tidspunktet for inspektionen. Jeg går ud fra at landfogeden nu har gennemgået varmesystemet og om muligt reguleret varmen til almindelig stuetemperatur. En del af loftet er forsænket 5-10 cm. Loftspladen i den forsænkede del af loftet så ud til at ligge løst og ligner i øvrigt den løse loftsplade som er omtalt ovenfor under punkt 1.3. vedrørende detentionslokalet i Sand. Dog er loftspladen i lokalerne i Tórshavn placeret højere oppe end loftspladen i Sand og er derfor ikke helt så let at komme til. Jeg beder landfogeden om at oplyse om loftspladerne ligger løst. I givet fald henstiller jeg at det sikres at loftspladerne ikke kan løftes op af detentionsanbragte således at en genstand kan sættes i klemme og benyttes ved hængningsforsøg. Dørene ind til detentionslokalerne er forsynet med et indkigshul med glas i. Glasset er ridset i alle de fire døre. I hvert fald i detentionslokale nr. 1 hæmmede ridserne det frie indkig.
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 10 Jeg henstiller til landfogeden at glasset i døren ind til detentionslokale nr. 1 udskiftes. Jeg henstiller endvidere at glassene i de øvrige døre efterses og udskiftes såfremt det skønnes nødvendigt. Jeg beder landfogeden om underretning om hvad min henstilling giver anledning til. Detentionslokalerne er forsynet med en kaldeknap som detentionsanbragte kan anvende for at påkalde sig politipersonalet. Knapperne blev afprøvet, og de virkede alle sammen på tidspunktet for inspektionen. Detentionslokalerne er visuelt og akustisk overvåget af kameraer og mikrofoner. Overvågningen sker fra den vagthavendes lokale på politistationens 1. sal. Kameraerne er placeret i et hjørne af loftet (over døren) bag en glat trekantet metalplade med en glasrude i. Bag en gitterplade sidder højttaler og mikrofon. På tidspunktet for inspektionen virkede systemet først efter nogle forsøg. Jeg går ud fra at landfogeden nu har gennemtestet anlægget og udbedret eventuelle fejl. 1.5. Detentionslokalerne i Tverå Lokalerne blev besigtiget den 11. august 2001. De to detentionslokaler er beliggende i den samme bygning som den lokale politistation. Det blev oplyst at lokalerne kun har været anvendt til detentionsanbringelse to gange i 2001 (24. februar og 27. marts 2001). Det skyldes efter det oplyste at politiet hellere kører berusede personer hjem til deres privatadresse end anbringer dem i detentionen. Denne praksis skal blandt andet finde sin årsag i at politistationen normalt kun er bemandet med 1-2 personer hvoraf mindst den ene bindes til politistationen ved detentionsanbringelse på grund af det obligatoriske tilsyn mv.
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 11 Såvel politiets lokaler som detentionslokalerne ligger på 1. sal i den nyligt opførte bygning (1995). En trappe med i alt 19 trin leder op til etagen. Der er adgang til detentionslokalerne via en dør direkte fra trappegangen til detentionsgangen. Der er desuden adgang til detentionslokalerne via et venteværelse hvor også politiets modtagelsesskranke er placeret, gennem politiets frokoststue. Førstnævnte adgang anvendes når detentionsanbringelse er nødvendig. Detentionslokalerne ligger side om side på en lille gang hvor der også er et toilet/bad. Visitation sker i det nævnte venteværelse. Placeringen af detentionslokalerne på 1. sal skete i forbindelse med bygningens opførelse. Placeringen er ifølge personalet årsag til stort besvær. Detentionslokalernes placering på 1. sal er uheldig henset til berusede personers reducerede motoriske evner. Under hensyn til at der er tale om en nyopført bygning, og de således givne bygningsmæssige rammer, har jeg dog ikke fundet grundlag for at foretage mig yderligere vedrørende dette spørgsmål. Ved siden af detentionslokalerne er der bad/toilet. Detentionslokalerne, som er ens, er udstyret med madrasser på (sten)gulvet (der hælder lidt), et afløb ligeledes i gulvet, og ventilationsriste. I døren er der et hul med glas i til indkig. Lokalerne fremstod pæne og i god rengøringsmæssig stand. Lokalerne er desuden udstyret med vinduer med blændede ruder. Vinduesrammerne er udført med hængsler som er placeret øverst på vinduet. Hængslerne rager 3-4 cm ud fra vindueskarmen. Jeg udtalte allerede under inspektionen kritik af de nævnte hængsler som kan anvendes til fæstning af snore eller lignende i forbindelse med hængningsforsøg. Jeg henstillede at forholdene blev bragt i orden så hurtigt som muligt således at de ikke udgør nogen sikkerhedsrisiko for
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 12 selvmordstruede detentionsanbragte. Jeg oplyste den 17. august 2001 telefonisk landfogeden om mine konstateringer. Jeg beder landfogeden om at oplyse hvad min henstilling giver anledning til. Bag gennemsigtige plader i loftet er der placeret lamper og etableret kameraovervågning. Lokalerne er desuden udstyret med akustisk overvågning. Såvel den visuelle som den akustiske overvågning blev afprøvet og fungerede under inspektionen. 1.6. Detentionslokalerne i Klaksvík Lokalerne blev besigtiget den 13. august 2001. Der er to detentionslokaler i Klaksvík. Lokalerne er placeret i stueetagen i den lokale politistation som ligger ned til havneanlægget i Klaksvík. Politistationen er opført og taget i brug i 1997. Der er adgang til lokalerne både gennem politistationens hovedindgang via venteværelset og gennem politiets garage op ad en mindre trappe med seks trin. Det blev oplyst at berusere normalt føres (den kortere vej) via garageanlægget. Det giver nogle gange problemer at tilbageholdte holder fast i gelænderet og nægter at slippe. Visitation sker i et kontor umiddelbart ved siden af detentionslokalerne. Ligeledes i umiddelbar nærhed er der et bad/toilet. Det blev oplyst at detentionslokalerne har været i anvendelse 12 gange i 2001, senest den 23. juli 2001. Politiet kører hellere berusede personer hjem til deres privatadresse.
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 13 Detentionslokalerne, som er ens, har stengulv med afløb. Lokalerne er opvarmet med gulvvarme og udstyret med madrasser og tæpper. I døren er der et hul med glas til indkig. Indkigshullet er dækket af en flytbar klap udvendigt. Glasset i begge døre er ridset, men er tilstrækkeligt gennemsigtigt til at det kan anvendes til indkig. Jeg går ud fra at stationsledelsen vil være opmærksom på at glassene bliver udskiftet når de ikke længere på betryggende vis kan anvendes til overvågning. Der er desuden en del ridser og mærker på dørene og på væggene. Om nogle særligt tydelige ridsemærker blev det oplyst at de var lavet med et gebis af en detentionsbragt. Genstande der er egnet til at efterlade ridser og mærker efter slag i vægge og døre som de der blev observeret under inspektionen må alt andet lige også være egnet til at forvolde skade på den anbragte selv. Idet jeg går ud fra at personalet i fremtiden ved visitation af personer der skal anbringes i detentionen, vil være mere opmærksom på spørgsmålet om fratagelse af sådanne genstande, foretager jeg mig ikke mere vedrørende spørgsmålet. På baggrund af det oplyste om årsagen til en del af de nævnte ridser bemærker jeg for en god ordens skyld at dette ikke i almindelighed indebærer at detentionsanbragte skal fratages eventuelle gebisser. Lokalerne fremstod i øvrigt pæne og i god rengøringsmæssig stand. Lokalerne er oplyst af loftslys (en pære bag en glasplade) og trefagsvinduer med blændede ruder. Vinduerne er udført med hængsler som er placeret nederst på vinduet. Vinduerne er udført i stål med en kant som delvist går ind over karmen og lukker vinduet helt af. Den øverste kant på det midterste vindue i begge lokaler gaber imidlertid 1-2 cm ud fra karmen.
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 14 Jeg udtalte allerede under inspektionen kritik af vinduernes konstruktion som muliggør fæstning af snore eller lignende i forbindelse med hængningsforsøg. Jeg henstillede at forholdene blev bragt i orden så hurtigt som muligt således at de ikke udgør nogen sikkerhedsrisiko for selvmordstruede detentionsanbragte. Jeg oplyste den 17. august 2001 telefonisk landfogeden om mine konstateringer. Jeg beder landfogeden om at oplyse hvad min henstilling giver anledning til. Detentionslokalerne er forsynet med kaldeknapper som detentionsanbragte kan anvende for at tilkalde personalet. Knapperne blev afprøvet, og de virkede begge på tidspunktet for inspektionen. Detentionslokalerne er desuden visuelt og akustisk overvåget af et kamera og en mikrofon som er installeret bag glasplader og gitre i loftet. Overvågningen sker fra et kontor i politistationens stueetage. Der er desuden installeret medhør i personalets frokoststue. Systemet blev afprøvet og virkede på tidspunktet for inspektionen. 1.7. Detentionslokalerne i Runavík Lokalerne blev besigtiget den 13. august 2001. Der er to detentionslokaler i Runavík. Detentionslokalerne er placeret i stueetagen i den lokale politistation som er opført i 1986. Der er adgang til lokalerne via en indgang nær ved. Visitation sker i et kontor umiddelbart ved siden af detentionslokalerne. Ligeledes i umiddelbar nærhed er der et bad/toilet.
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 15 Det blev oplyst at detentionslokalerne har været i anvendelse 17 gange i 2001. Politiet i Runavík kører hellere berusede personer hjem til deres privatadresse. Detentionslokalerne, som er ens, har flisegulv med afløb. I afløbet i det ene detentionslokale lå en del cigaretskodder. Det blev oplyst at de detentionsanbragte normalt ikke må ryge, men at det sker at de får lov at ryge under overvågning, f.eks. mens de taler med personalet. Jeg går ud fra at afløbet nu er rengjort. Lokalerne er udstyret med madrasser og tæpper på en forhøjning i stengulvet. I døren er der et hul med glas til indkig. Glasset i begge døre er meget ridset. Det blev oplyst at indkig i døren ikke anvendes, idet døren i stedet åbnes på klem. Uanset det oplyste henstiller jeg til stationsledelsen at udskifte glassene i dørene. Jeg beder landfogeden om underretning om hvad min henstilling har givet anledning til. Der er desuden en del ridser på dørene i begge lokaler og på væggene i det ene lokale. Genstande der er egnet til at efterlade ridser og mærker efter slag i vægge og døre som de der blev observeret under inspektionen må alt andet lige også være egnet til at forvolde skade på den anbragte selv. Idet jeg går ud fra at personalet i fremtiden ved visitation af personer der skal anbringes i detentionen, vil være mere opmærksom på spørgsmålet om fratagelse af sådanne genstande, foretager jeg mig ikke mere vedrørende spørgsmålet. Lokalerne fremstod i øvrigt pæne. I loftet i det ene detentionslokale (nr. 1.) hang der spindelvæv og andet skidt.
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 16 Jeg går ud fra at stationsledelsen vil sørge for at loftet bliver frisket op, dvs. enten malet eller eventuelt blot rengjort. Over dørene på den indvendige side er et gitter med en hulstørrelse på ca. ½ til 1 cm. I det ene detentionslokale er tre af fire skruer i gitteret skruet ud. Rigspolitichefen udsendte den 23. september 1998 en rundskrivelse til Politidirektøren i København og samtlige politimestre vedrørende ventilationsriste i detentioner som kunne udgøre en sikkerhedsrisiko (Rigspolitichefens j.nr. 1997-2010-26). Jeg beder landfogeden om at foranledige at de nævnte gitre gennemgås med henblik på at klarlægge om hulstørrelsen er sikkerhedsmæssigt forsvarlig og lever op til Rigspolitichefens eventuelle krav hertil. Jeg går i øvrigt ud fra at landfogeden vil sørge for at de tre manglende skruer erstattes. I begge detentionslokaler sker udluftning gennem en ventilationskanal. Der er en åbning med en rund dyse i midten. I de to lokaler er disse indretninger placeret henholdsvis i loftet og på væggen over døren. Begge er placeret så højt at de normalt ikke vil kunne nås af de detentionsanbragte. Det blev imidlertid oplyst at detentionsanbragte i flere tilfælde havde forsøgt at trække dysen ud af ventilationsåbningerne. I et tilfælde var det lykkedes delvist således at dysen hang ud af åbningen. Jeg henstiller på baggrund af det oplyste til landfogeden at foranledige undersøgt om ventilationsinstallationerne kan anvendes til hængningsforsøg og således udgør en sikkerhedsrisiko. Jeg beder landfogeden om underretning om hvad min henstilling giver anledning til. Lokalerne er oplyst af ovenlys fra skakter med vinduer i taget og fra kunstigt loftslys (en pære bag en glasplade)
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 17 Detentionslokalerne er forsynet med kaldeknapper som detentionsanbragte kan anvende til at tilkalde personalet. Knapperne blev afprøvet, og de virkede ikke på tidspunktet for inspektionen. Det er beklageligt at kaldeknapperne ikke fungerer idet en detentionsanbragt normalt vil gå ud fra at personalet er tilkaldt når der er trykket på knappen. Detentionslokalerne er desuden visuelt og akustisk overvåget af et kamera og en mikrofon som er installeret bag glasplader og gitre i loftet. Overvågningen sker fra personalets opholdsrum. Der er desuden installeret medhør (men ikke visuel overvågning) ved den vagthavendes arbejdsplads som er bemandet i dagtimerne. Systemet blev afprøvet og virkede på tidspunktet for inspektionen bortset fra at det ikke var muligt for personalet at tale til anbragte via højttaleren. Det blev oplyst at politistationen afventede elektronisk udstyr fra Danmark med henblik på reparation af anlægget. Jeg går ud fra at den planlagte reparation også omfatter kaldeknapperne. Jeg beder landfogeden om underretning om resultatet af reparationen når den er udført. Det er naturligvis ikke optimalt at den fuldstændige elektroniske overvågning ikke kan ske fra den vagthavendes arbejdsplads. Under hensyn til at den elektroniske overvågning alene er et (ikkeobligatorisk) supplement til det faktiske, fysiske tilsyn, foretager jeg ikke yderligere vedrørende dette spørgsmål. 2. Rapportgennemgang Jeg bad under inspektionen om rapportmateriale fra hver af detentionerne på Færøerne vedrørende de seneste 15 detentionsanbringelser forud for den 1. juni 2001 hvor inspektionen blev varslet. Jeg
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 18 modtog herefter døgnrapporter vedrørende 30 detentionsanbringelser i perioden fra den 1. januar 2001 til den 27. juni 2001. Detentionsanbringelserne var fordelt således: Lokalpolitistationen i Midvåg 4, politistationen i Tórshavn 11, lokalpolitistationen i Sand 1, lokalpolitistationen i Tværå 4, lokalpolitistationen i Klaksvík 5 og lokalpolitistationen i Runavík 5. Den enlige detentionsrapport fra lokalpolitistationen i Sand var den seneste rapport fra stationen og er dateret senere end 1. juni 2001. Rapporten er udformet efter reglerne i Rigspolitichefens Kundgørelse II af 27. juni 2001 der trådte i kraft den 1. august 2001. Denne sidstnævnte rapport indgår ikke i min undersøgelse. 3 af detentionsanbringelserne fra lokalpolitistationen i Tværå er fra hhv. 1998 og 1999. Disse indgår i min undersøgelse. I de modtagne døgnrapporter er desuden markeret en række yderligere tilførsler vedrørende berusere som ikke blev detentionsanbragt. Jeg går ud fra at landfogeden ved en fejl har medregnet disse tilfælde som detentionsanbringelser. De nævnte tilfælde indgår ikke i min undersøgelse. Nærmere regler om detentionsanbringelse er fastsat i Rigspolitichefens kundgørelse om detentionsanbringelse af spirituspåvirkede personer. På det tidspunkt hvor de gennemgåede anbringelser fandt sted, var det kundgørelse II nr. 55 af 28. marts 1994 der gjaldt, og der henvises derfor til denne kundgørelse nedenfor. Kundgørelsen er erstattet af kundgørelse II af 27. juni 2001 der trådte i kraft den 1. august 2001. Kundgørelse II nr. 55 af 28. marts 1994 er i det følgende benævnt kundgørelsen mens kundgørelse II af 27. juni 2001 er benævnt den nye eller den nugældende kundgørelse. Det er flere steder i kundgørelse II nr. 55 af 28. marts 1994 fastsat at der i forbindelse med detentionsanbringelser skal gøres notat i anholdelsesprotokollen. Dertil kommer at kontrol med overholdelse af en række af kundgørelsens bestemmelser herudover forudsætter at der gøres notat. Anholdelsesrapportblanketten indeholder på s. 1 felter til angivelse af ap.nr., journalnummer, generalia for den anholdte, dato og klokkeslæt for anholdelsen, indbringelsen, indsættelsen i detentionen og løsladelsen. Der er endvidere felter til angivelse af årsagen til anholdelsen, hvem der indbragte og (foreløbigt og endeligt) visiterede den anholdte, om der blev fundet noget herved, og opbevaringsstedet for eventuelt inddragede effekter mv. Endvidere er der felter til angivelse af
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 19 om der er sket anbringelse i detention eller venterum, eller om der er sket afgivelse til arresthuset, om vejledning om anholdtes rettigheder er udleveret og tidspunktet herfor, vagthavendes navn/initialer og dennes bedømmelse ved indbringelsen og rubrikker til notat om tilsyn (ved angivelse af klokkeslæt og initialer) med den detentionsanbragte. På bagsiden er der rubrikker til angivelse af inddragede penge og andre genstande og til den tilbageholdtes kvittering ved tilbagelevering heraf. I forbindelse med min gennemgang af rapportmateriale i inspektionssager plejer jeg foruden tilførsler i døgnrapporter også at modtage anholdelsesblanketter eller lignende som anvendes i pågældende politikreds til notater vedrørende detentionsanbringelser. Jeg bad på denne baggrund landfogeden om at fremsende alt foreliggende materiale vedrørende de nævnte detentionsanbringelser. Landfogeden har ved brev af 18. marts 2002 med bilag oplyst at notater om anholdelser og detentionsanbringelser altid har været foretaget i en eller anden form, men at materialet ikke har været gemt som dokumentation efter at anholdelsen (detentionsanbringelsen) er ophævet, og anholdte (detentionsanbragte) har fået udleveret de ting som var frataget den pågældende af præventive grunde. Af en kopi af anholdelsesprotokollen for politistationen i Tórshavn for perioden 1. januar 30. juni 2001 som jeg har modtaget, fremgår at der i rubrikken Anmærkning i forbindelse med detentionsanbringelse er angivet nummeret på detentionslokalet, samt i nogle tilfælde tillige et skabsnummer og i enkelte tilfælde et beløb i kroner og øre. Jeg henviser desuden til oplysningerne om fremgangsmåden ved fratagelse af effekter i forbindelse med visitation nedenfor side 23 ff. Jeg beder om Justitsministeriets bemærkninger til den fremgangsmåde som landfogeden har anvendt forud for ikrafttræden af den nye kundgørelse II af 27. juni 2001. Som bilag til den nye kundgørelse er vedlagt en detentionsrapport (bilag 1) som er udfærdiget af Rigspolitichefen og som forudsætter (obligatorisk) afgivelse af en lang række oplysninger. Det
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 20 fremgår af Rigspolitichefens skrivelse af 28. juni 2001 til Politidirektøren i København og politimestrene at den nye detentionsrapport kan erstattes af lokale blanketter hvis de indeholder de samme oplysninger som den nye detentionsrapport. Jeg går ud fra at landfogeden fra den nye kundgørelses ikrafttræden den 1. august 2001 vil anvende den nævnte detentionsrapport eller en lokal blanket som mindst indeholder de samme oplysninger som den nye detentionsrapport. Af landfogedens hjemmeside fremgår det (http://www.politi.fo/dansk/frihedsberoevelser.htm) at der i 2000 var i alt 356 detentionsanbringelser af spirituspåvirkede personer på Færøerne. Det fremgår ikke hvor mange af disse som blev lægeundersøgt. Jeg beder landfogeden om at oplyse hvor mange af de i alt 356 detentionsanbragte som blev lægeundersøgt i forbindelse med anbringelsen. Jeg henviser i øvrigt til punkt 2.2. nedenfor. Lægetilsyn er efter den nugældende kundgørelse obligatorisk i alle tilfælde. 2.1. Grundlaget for detentionsanbringelsen Efter kundgørelsens 2 må i almindelighed kun spirituspåvirkede personer anbringes i detention. Anbringelse af spirituspåvirkede personer i detention må dog kun ske hvis det skønnes strengt nødvendigt, jf. kundgørelsens 1, stk. 2. Det er således efter kundgørelsen (i princippet) uden betydning i hvilken grad den pågældende er spirituspåvirket, ligesom der undtagelsesvist vil kunne ske anbringelse af personer der ikke er spirituspåvirkede (jf. 2), men anbringelse i detentionen forudsætter i alle tilfælde at det skønnes strengt nødvendigt ( 1, stk. 2). Justitsministeriet har i forbindelse med min inspektion af detentionen i Køge udtalt at bestemmelsen i praksis har været fortolket således at den pågældende har skulle
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 21 træffes under forhold der indebærer en fare for den pågældende selv eller andre eller den offentlige orden eller sikkerhed. Dette fremgår nu udtrykkeligt af 1, stk. 1, i den nye kundgørelse. 2.2. Lægeundersøgelse Efter kundgørelsens 9 skal der ske lægeundersøgelse medmindre det på grundlag af den tilbageholdtes tilstand eller omstændighederne i øvrigt, f.eks. oplysninger om den tilbageholdtes færden, findes ubetænkeligt at lægeundersøgelse undlades. Med den nye kundgørelse om detentionsanbringelse er der nu, som nævnt, indført en obligatorisk lægetilsynsordning i forbindelse med detentionsanbringelser. Der er ikke i kundgørelsen fastsat tidsmæssige bestemmelser inden for hvilke der skal ske tilkaldelse af eller undersøgelse ved læge. Formålet med bestemmelserne om lægetilsyn er at vurdere om det er forsvarligt at lade den detentionsanbragte være anbragt i detentionen, eller om der eventuelt skal ske indlæggelse. Dette forudsætter at tilkaldelse af læge og undersøgelse af den detentionsanbragte sker snarest muligt efter indbringelsen. Af de døgnrapporter som jeg har modtaget, fremgår det visse steder at der er sket lægetilsyn. Visse steder er det angivet at lægetilsyn ikke er fundet nødvendigt. Der er ikke i alle sager givet oplysninger om lægetilsyn. Jeg beder landfogeden om at oplyse om politikredsens praksis med hensyn til lægeundersøgelse af detentionsanbragte forud for ikrafttrædelsen af den nugældende kundgørelse. Indførelsen pr. 1. august 2001 af ordningen med obligatorisk lægeundersøgelse af detentionsanbragte vil i almindelighed betyde flere lægeundersøgelser. Jeg beder landfogeden oplyse om
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 22 eventuelle problemer med at følge den nugældende kundgørelses regler om obligatorisk lægetilsyn, herunder med hensyn til inden for hvilken tidsmæssig ramme lægetilsyn normalt kan ske, samt hvorledes eventuelle problemer løses. Jeg henviser i den forbindelse til den nugældende kundgørelses 6 hvorefter der under transporten til politistationen skal ske underretning af vagthavende som skal tilkalde læge, og til 12 hvorefter lægeundersøgelsen skal ske inden endelig anbringelse i detentionen. Jeg beder i forbindelse hermed landfogeden om at oplyse om den nye ordning har medført eller vil medføre initiativer fra politiets side i forhold til lægerne på Færøerne og/eller Rigspolitichefens administrationsafdeling. Jeg henviser, hvad dette sidste angår, til den skrivelse af 28. juni 2001 sammen med hvilken den nye kundgørelse blev sendt til samtlige politimestre og Politidirektøren i København. Det fremgår heraf at politikredse der mod forventning skulle få problemer med at skabe et effektivt lægetilsyn med detentionsanbragte, bedes rette henvendelse til Rigspolitichefens administrationsafdeling der herefter vil være behjælpelig med at forsøge at løse problemet. 2.3. Oplysninger fra Kriminalregistret Efter kundgørelsens 12 skal der hurtigst muligt, og inden anbringelse i detentionsrum iværksættes, indhentes oplysninger om den tilbageholdte i kriminalregistret med henblik på f.eks. skærpet tilsyn, eventuelle sygdomme mv. Det fremgår af bestemmelsen om indhentelse af oplysninger fra kriminalregistret i 13, stk. 2, i den nugældende kundgørelse at oplysningerne fra kriminalregistret (nu) skal udprintes og opbevares i overensstemmelse med reglerne i kundgørelsens 22, stk. 3. På detentionsrapportblanketten (bilag 1 til kundgørelsen) er et fortrykt felt til afkrydsning af at der er indhentet en udskrift fra kriminalregistret, og det er samtidig tilkendegivet at denne udskrift skal vedlægges. Det fremgår ikke af de døgnrapporter som jeg har modtaget, i hvilket omfang og på hvilken måde landfogeden forud for ikrafttrædelsen af den nugældende kund-
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 23 gørelse indhentede oplysninger om den tilbageholdte i forbindelse med detentionsanbringelse. Jeg beder landfogeden om en udtalelse herom. 2.4. Visitation Efter kundgørelsens 13, stk. 1, skal der inden anbringelse i detentionen ske visitation i overværelse af vagthavende. Ved visitationen skal der som hovedregel medvirke to polititjenestemænd som hver for sig skal foretage en fuldstændig undersøgelse af den tilbageholdte. Den tilbageholdte skal fratages alle genstande som kan benyttes til at volde skade på den pågældende selv, på andre personer eller på ting. Herudover skal bl.a. samtlige lommer tømmes, og de bør krænges ud hvis det er muligt. Efter bestemmelsens stk. 2 må en egentlig visitation kun foretages af personer af samme køn som den der visiteres. I forbindelse med min inspektion af detentionen i Nykøbing Falster udtalte jeg at jeg går ud fra at der efter bestemmelsen i 13 altid er pligt til at foretage en egentlig visitation (i form af beføling af den indre beklædning), og at det således ikke er tilstrækkeligt med en overfladisk visitation af den ydre beklædning. Jeg henviser til at formålet med visitation forud for indsættelse i detentionen er at sikre at den pågældende fratages alle genstande som kan benyttes til at volde skade. Jeg forstår herefter sondringen i 13 mellem visitation og egentlig visitation sådan at bestemmelsen i 13, stk. 2, om egentlige visitationer alene har til hensigt at angive at der skal være kønsfællesskab mellem den der foretager denne del af visitationen, og den der visiteres. Den nye detentionsrapport indeholder et felt til angivelse af hvem der har foretaget visitationen.
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 24 Af de døgnrapporter som jeg har modtaget, fremgår ikke oplysninger om visitation. Jeg beder landfogeden om en udtalelse om landfogedens praksis med hensyn til visitation forud for ikrafttrædelsen af den nugældende kundgørelse, herunder med hensyn til kravet om kønsfællesskab ved egentlig visitering. Efter bestemmelsen i 13, stk. 3, i kundgørelsen skal penge og værdigenstande der fratages en tilbageholdt, noteres, f.eks. i anholdelsesprotokollen. Der er ikke gjort notater om fratagelse/udlevering af penge og værdigenstande i de døgnrapporter som jeg har modtaget. Landfogeden har ved brev af 18. marts 2002 med bilag oplyst følgende: Den anvendte fremgangsmåde har været, at anholdte ved visitation er frataget alt, som har kunnet tjene til flugt eller skade på ham selv, andre eller omgivelserne i øvrigt. Disse ting er lagt i en skuffe, der har været nummereret med nummeret på den detention, som anholdte efterfølgende har været placeret i. Såfremt der under visitationen er fundet penge, er disse optalt og lagt i en kuvert, som er forsynet med anførsel om bl.a. anholdtes generalia, detentionsnummer og beløbets størrelse. Kuverten er lagt i skuffen sammen med de øvrige ting. Når det en sjælden gang er forekommet, at beløbet har været usædvanlig stort, er kuverten opbevaret hos vagthavende, idet detentionsområdet ligger så langt fra den bevogtede del af stationen. Omtalte skuffesystem er for år tilbage udskiftet med aflåselige stålskabe, nummereret med detentionsnummeret. Samtidig er proceduren ændret til, at under anholdelsen er skabsnøglen opbevaret hos vagthavende. Ved løsladelsen har anholdte fået sine ejendele tilbage, ligesom værdier/kontante beløb er optalt på ny i hans overværelse som en kontrol af, at det modtagne er tilbageleveret. Efterfølgende er de tomme kuverter med anførsler destrueret. Har der været tvivlsspørgsmål, er de tomme kuverter og eventuelle andre foreliggende optegnelser gemt, indtil spørgsmålet er afklaret. Fremgangsmåden har været, at anholdelsesprotokollen blev påtegnet i rubrikken Anmærkning om detentionsnummer m.m. Af en kopi af anholdelsesprotokollen for politistationen i Tórshavn for perioden 1. januar 30. juni 2001 som jeg har modtaget fremgår at der i den nævnte rubrik Anmærkning i forbindelse
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 25 med detentionsanbringelse er angivet nummeret på detentionslokalet, samt i nogle tilfælde tillige et skabsnummer og i enkelte tilfælde et beløb i kroner og øre. Jeg beder om Justitsministeriets bemærkninger til den fremgangsmåde som landfogeden har anvendt forud for ikrafttrædelsen af den nye kundgørelse II af 27. juni 2001. 2.5. Tilsyn Efter 17, stk. 1, i kundgørelsen skal der ske et effektivt tilsyn med detentionsanbragte personer. Efter bestemmelsens stk. 4 skal tilsyn ske så hyppigt som den indsattes tilstand gør det nødvendigt, og så vidt muligt mindst en gang hver halve time. Når der har været foretaget tilsyn, skal dette noteres med angivelse af klokkeslæt og underskrift eller initialer, jf. stk. 5. Overvågning af detentionsrum med tekniske hjælpemidler, herunder tilsyn der alene foretages ved at kigge gennem spionøjet i døren til detentionsrummet, kan anvendes som supplement til det i stk. 4 foreskrevne tilsyn, men kan ikke træde i stedet herfor, jf. stk. 6. Jeg er bekendt med at der for nogle (andre) politikredses vedkommende har været etableret en forsøgsordning med elektronisk overvågning til delvis erstatning for det personlige tilsyn, jf. Rigspolitichefens skrivelse af 26. januar 1996 til de pågældende politikredse. Justitsministeriet har senere tiltrådt en indstilling fra Rigspolitichefen om at forsøgsordningen gøres permanent og udvides til at omfatte samtlige politiets detentionslokaler der er udstyret med et moderne lytte- og overvågningsudstyr. Som en følge heraf har ministeriet udarbejdet nærmere forskrifter for ordningen i den nye kundgørelse af 27. juni 2001. Jeg udtalte i den endelige rapport af 7. marts 2001 vedrørende min inspektion af detentionen i Thisted den 26. september 2000 at rubrikken i anholdelsesprotokollen om tidspunktet for indsættelsen i detentionslokalet i alle tilfælde bør være udfyldt. Dette vil muliggøre efterfølgende kontrol af det tidsmæssige forløb i for-
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 26 bindelse med detentionsanbringelserne. Jeg udtalte endvidere at det var beklageligt at rubrikken ikke i alle tilfælde var udfyldt. Notater om tilsyn i sagerne fra landfogeden er for alle anbringelser angivet i døgnrapporterne. Der er med variationer angivet hhv. klokkeslæt for politiets modtagelse af eventuelle anmeldelser, politiets kontakt med den berusede mv., men i langt de fleste af sagerne fremgår tidspunktet for indsættelsen i detentionen ikke udtrykkeligt. Dette er beklageligt. Den nye detentionsrapport indeholder felter til angivelse af tidspunktet for såvel den foreløbige detentionsanbringelse som den endelige detentionsanbringelse. Det fremgår af den nye kundgørelses 22, stk. 1, at alle felter i denne detentionsrapport skal udfyldes. Justitsministeriet har hermed tilvejebragt det nødvendige retlige udgangspunkt for en effektiv kontrol med det efterfølgende tilsyn med den detentionsanbragte. Jeg går ud fra at politiet fremover vil være opmærksom på at angive tidspunktet for indsættelsen i detentionen i alle tilfælde. I alle 30 tilfælde er der, som nævnt, gjort notat i døgnrapporten om tilsyn. Tilførsler til døgnrapporten sker i kronologisk rækkefølge angivet ved en dato og et klokkeslæt. For notaterne vedrørende tilsyn er (for hver detentionsanbringelse) notater om flere eller alle tilsyn samlet under den samme tilførsel til døgnrapporten. Jeg går ud fra at også selve tilførselstidspunktet i alle tilfælde dækker over et tilsyn. Notaterne om tilsyn omfatter klokkeslæt for hvert tilsyn og eventuelt kortfattede bemærkninger om den anbragtes tilstand mv.
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 27 Der er ikke angivet underskrift eller initialer for tilsynene. Dette er beklageligt. I den nye kundgørelse er det anført at der efter ethvert tilsyn (såvel personligt som elektronisk) skal ske notat herom med angivelse af klokkeslæt og navn på den polititjenestemand der har udført tilsynet ( 18, stk. 5). Som jeg har anført ovenfor, mangler en udtrykkelig angivelse af tidspunktet for indsættelsen i detentionen i langt de fleste af sagerne. I 20 sager er det derfor ikke muligt alene ud fra oplysningerne i døgnrapporten at afgøre om første tilsyn er sket i overensstemmelse med kundgørelsens 17, stk. 4. Ved vurderingen af om første tilsyn i disse sager er sket i overensstemmelse med reglerne, må der tages hensyn til at der går tid til indbringelse på stationen, fremstilling for vagthavende, visitation mv. inden indsættelse i detentionen. På grund af de særlige forhold der gør sig gældende på Færøerne med hensyn til afstande, bemanding på lokalpolitistationerne mv., har jeg derfor i disse tilfælde ikke ment mig i stand til at vurdere om det første tilsyn er sket i overensstemmelse med reglerne. I de resterende 10 tilfælde blev det først noterede tilsyn ifølge tilsynsnotaterne foretaget inden for 30 minutter efter indsættelsen i detentionen. Notater om senere tilsyn er ført med forskellige intervaller. I 38 tilfælde er senere tilsyn ifølge notaterne sket med 30-35 minutters mellemrum. I 47 andre tilfælde er tilsyn ifølge notaterne sket med op til en times mellemrum. Det er beklageligt at 85 tilsyn er foretaget med intervaller på mere end 30 minutter, og at der for en stor dels vedkommende er gået væsentligt mere end 30 minutter mellem tilsyn. Jeg har dog noteret mig at der for en anden dels vedkommende er tale om mindre overskridelser af 30-
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 28 minutters-reglen. På denne baggrund, og da jeg går ud fra at landfogeden vil indskærpe reglen om tilsyn så vidt muligt mindst en gang hver halve time ( 18 i den nye kundgørelse), foretager jeg mig ikke mere vedrørende dette forhold. I 8 sager gik der ifølge notaterne mere end 30 minutter mellem det sidste tilsyn og løsladelsen. I en række tilfælde kan dette forklares med at der medgår tid til udlevering af eventuelle fratagne effekter og penge mv., til eventuelt toiletbesøg og til eventuel afhøring. I følgende tilfælde var den forløbne tid dog betydelig: - detentionsanbringelse den 16. maj 2001 på lokalpolitistationen i Runavík hvor der ifølge notaterne gik en time og 29 minutter mellem det sidste tilsyn og løsladelsen, og - detentionsanbringelse den 29. maj 2001 på politistationen i Tórshavn hvor der ifølge notaterne gik en time og 10 minutter mellem det sidste tilsyn og løsladelsen. Jeg beder landfogeden om en udtalelse herom. 2.6. Løsladelsestidspunktet Efter kundgørelsens 18 skal tidspunktet for løsladelsen fremgå af anholdelsesprotokollen. Løsladelsestidspunktet er i alle sagerne angivet i døgnrapporten. Det er beklageligt at der ikke er sket notat i anholdelsesprotokollen.
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 29 2.7. Vejledning om alkoholbehandling og -afvænning Efter 19 i kundgørelsen skal den pågældende, inden han/hun forlader politistationen, vejledes om mulighederne for alkoholafvænning og -behandling. Rigspolitichefen har udarbejdet en pjece herom, der er omtalt i Rigspolitichefens cirkulæreskrivelse af 24. november 1987. Der er nu ved kundgørelsen af 27. juni 2001 indført krav om skriftlig vejledning om alkoholafvænning og -behandling ( 21, stk. 1). Vejledning vil kunne ske ved udlevering af ovennævnte pjece eller lokal udarbejdet pjece/blanket der indeholder de samme oplysninger. I forbindelse med Rigspolitichefens udarbejdelse af den nye kundgørelse er der udarbejdet en ny udgave af pjecen med titlen Hvor går du hen, når du går ud?. Under inspektionen af detentionslokalerne på Færøerne blev det oplyst at der på Færøerne ikke (frem til tidspunktet for inspektionen) udleveres en skriftlig vejledning vedrørende alkoholafvænning. Dette skyldes at den vejledning som er udarbejdet af Rigspolitichefen ikke egner sig til de færøske forhold. I stedet er vejledningen hidtil sket mundtligt. Landfogeden oplyste at han nu vil tilpasse Rigspolitichefens nye pjece til færøske forhold samt oversætte den til færøsk. Dette vil ske i løbet af ganske kort tid. På baggrund af det oplyste lægger jeg til grund at der hidtil er sket vejledning i overensstemmelse med den tidligere kundgørelses 19. Jeg beder landfogeden om underretning når den tilpassede pjece og den færøske oversættelse er udarbejdet. Jeg beder desuden om at modtage eksemplarer af pjecerne. Der var ikke efter den dagældende kundgørelse pligt til at gøre notat om vejledning om alkoholafvænning og -behandling. En sådan notatpligt gælder nu efter kundgørelsen af 27. juni 2001 ( 21, stk. 2).
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 30 3. Opfølgning Jeg beder om at landfogedens udtalelser mv. tilbagesendes gennem Justitsministeriet som jeg ligeledes beder om en udtalelse. 4. Underretning Denne rapport sendes til Landfogeden på Færøerne (politimesteren), Justitsministeriet, Rigspolitichefen og Folketingets Retsudvalg. Inspektionschef Lennart Frandsen