Formandens beretning til generalforsamlingen for Religionslærerforeningen for gymnasieskolerne og HF, Silkeborg 6. november 2012



Relaterede dokumenter
Referat til bestyrelsesmøde i Religionslærerforeningen

Dagsorden. Udvalgskommissoriet til posten ansvarlig for fagpolitisk samarbejde blev diskuteret og er stadig under udarbejdelse.

Opgaver og ansvarsområder i bestyrelsen for Billedkunst-og designlærerforeningen,

Referat fra bestyrelsesmøde i Religionslærerforeningen

REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN:

7.5 Samtidsreligion i gymnasiet Erfaringer fra Feltarbejde

Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er "JORD - ARBEJDE - KAPITAL" - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse" forkortet:

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Hjerneskadeforeningen - Lokalforening SYDFYN Referat af Generalforsamling 21. januar 2008

Konstituerende bestyrelsesmøde lørdag d. 13. januar 2018 Dagsorden

Referat af bestyrelsesmøde i TS-foreningen 20/5 2006

Referat fra Generalforsamling i Dansk Sociologforening d. 24. februar 2007

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

I 2013 har vi startet to fuldt tegnet byggeøkonomhold. Det vil sige 2x 24 studerende. Der er venteliste både i Aarhus og København.

Vedtægter for foreningen GamMa

Velkommen til FORSA generalforsamling 2015

Dagsorden til GF, fredag d. 26/1-18, kl

Vedtægter for Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS)

Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus

Foreningen af selvstændige førstehjælpsinstruktører

VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN NAVN OG HJEMSTED. Stk. 1. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935.

24/10-11: Her er et forslag fra bestyrelsen til vedtagelse på generalforsamlingen.

Generalforsamling i Dansk Sociologforening

Nyt fra fagkonsulenten

Bestyrelsesseminar faglige foreninger 21. marts 2013

Referat af Generalforsamling i Realskolens Venner tirsdag den 1. september 2015

Referat fra DALYFO s generalforsamling 30. marts 2019

Medlemskab kan opnås af grønlandske foreninger, hvis formål og vedtægter ikke strider imod Fællesforeningens formål.

Referat af Generalforsamling i FUA lørdag d. 29/ på KUA kl. 14:30-16:00

VEDTÆGTER for Tænketanken Cevea

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

Vedtægter for Highland Cattle Danmark

Vedtægter for Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Februar Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen

Ulrik Westring (UW), Preben Sørensen (PS), Malthe Emil Bøgh Olesen (MO)

Vedtægter for Organisation for Digitalt Design Studerende (ODDS) Ved Aarhus Universitet

Vedtægter for Skole og Forældre

Vedtægter for Rødovre og Omegns Gymnastikforening

VEDTÆGTER DANSK PATCHWORK FORENING

Vedtægter for Student Association at the Department of Information Studies, University of Aarhus

Vedtægter for Assens Sejlklub.

Referat af femte ordinære generalforsamling

Foreningen tegnes af formanden, kassereren eller af to andre bestyrelsesmedlemmer.

VEDTÆGTER. for PARCELFORENINGEN KIRSEBÆRHAVEN 1-20, ELSTED.

Vedtægter & Love. Vedtægter for specialgruppen DJKU. Dansk Journalistforbunds studenterorganisation på Københavns Universitet

Stiftende generalforsamling for Bioteknologiundervisere i Danmark (BiD). Rødkilde Gymnasium, 20 september 2018, kl

FORRETNINGSORDEN. for bestyrelsen i Ullerød Vandværk a.m.b.a. Forretningsordenens hjemmel

Specifikation af ændringer i forslag til nye vedtægter for Cystisk Fibrose Foreningen i forhold til nuværende vedtægter.

Etablering af Dansk EvalueringsSelskab. Vedtægter. Dato Navn og hjemsted

Love. Dansk Oftalmologisk selskab

VEDTÆGTER GREEN NETWORK

Referat fra bestyrelsesmøde i Religionslærerforeningen

RETNINGSLINIER FOR BRUGERKASSEN RETNINGSLINIER FOR KNUDEN

Vedtægter. Klubbens navn er Assens Sejlklub. Dens hjemsted er Assens Kommune.

PFFAGLIGT FORBUND FOR MEDLEMMER I BDO, KL, KOMBIT OG PATIENTERSTATNINGEN

Danske Risikorådgivere. Konstituerende Bestyrelsesmøde

Referat - af forretningsudvalgsmøde den 7. april 07 på Sekretariatet

Vedtægter for Landsforeningen SIND SIND Haderslev Lokalafdeling.

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

Foreningens adresse er: Stationen, Hovedgaden 4, 8961 Allingåbro. (slettes: Rougsø Kommune, Århus Amt.)

Tisvildelejeforeningen

Tillidsrepræsentanter og suppleanter valgt jfr. 11 bliver automatisk medlemmer af klubben.

Regionalforeningen SydØstjyllands Dyrlægeforening.

Ny bestyrelse efter Generalforsamlingen den 12. dec.

Vedtægter for Föreningen Nordiska Trästäder

Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Vedtægter for Strandmølleskolens Venner

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Sydjylland.

Vedtægter for EUD læsevejlederforeningen

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere

Vision: at påvirke den sygeplejefaglige udvikling med udgangspunkt i patientens perspektiv.

VEDTÆGTER. Foreningen Dansif CVR nr

DANSK AUSTRALSK NEW ZEALANDSK VENSKABSFORENING

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION SKALS EFTERSKOLE. KÆRVEJ SKALS

Nyhedsbrev fra fagkonsulenten Claus Faber Timm, erhvervsret

VEDTÆGTER FOR FRIVILLIGCENTER NYBORG

Referat af Generalforsamling

Vedtægter for foreningen Fortællere i Danmark Februar 2016 pbr

Referat af 3. ordinære generalforsamling i Dansk T E X-brugergruppe

Vedtægter for SIND Ungdom

GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING

Svinninge Modeljernbaneklub

SJÆLLAND VEDTÆGTER 1

Generalforsamling. Torsdag den 24. september 2015 kl i Cafe Niffen i klubhuset

OBS: Indrykket tekst (sort) = gamle ordlyd. Tekst ved venstre margin (rødt) = NYT forslag til ordlyd

LOVE FOR DANSK GEOLOGISK FORENING

V E D T Æ G T E R for den selvejende institution

Vedtægter for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Bestyrelserne

Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål.

Vedtægter for. SIND - Vejle Lokalafdeling. Endelig udgave 2014

Vedtægter for foreningen 18Frames

Vedtægter for Dansklærerforeningen

3. Formandens beretning i Seniornet 2005.

Bilag til pkt. 5a på Skole og Forældre Københavns Generalforsamling 2018: Forslag til vedtægtsændringer

SBA s vedtægter. Klubbens navn er Sejlklubben BUGTEN Aarhus, forkortet S.B.A., og dens hjemsted er Aarhus.

Grundejerforeningen Ådalen Øst

Transkript:

Formandens beretning til generalforsamlingen for Religionslærerforeningen for gymnasieskolerne og HF, Silkeborg 6. november 2012 Medlemstallet Ved valget i 2010 var det vigende medlemstal blevet vendt til en nettofremgang på 39, idet der ultimo 2010 var 734 medlemmer mod 696 ultimo 2008. Pr. 1/11 2012 er medlemsfremgangen fortsat med 51, så vi nu er oppe på 785 medlemmer og abonnenter, og bestyrelsen har som mål, at nå 800 medlemmer og abonnenter i 2014. Da vi ikke har haft nogen medlemskampagne, er tallet for velkomstpakker "Religion efter reformerne" samt et par numre af vores blad "Religion" faldet fra 144 til 79, men vi byder velkommen til de nye medlemmer og håber, at I må få meget glæde af religionslærerforeningen og også på sigt gå ind i bestyrelsen. Statistik Medlemmer Abonnenter Oplag Mdl. 1/1 Mdl. 1/2 Abonnenter I alt 2008 551 70 74 695 2010 566 105 63 734 2012 622 164 56 785 Statistik Medlemmer Abonnenter Oplag Mdl. 1/1 Mdl. 1/2 Abm I alt 2008 551 70 74 695 2010 566 105 63 734 2012 622 164 56 785 Hvert år bruger sekretæren mange timer på at rykke de ca. 50 medlemmer, som ikke får betalt kontingent til tiden. Når kontingentet opkræves i foråret 2013, opfordrer vi derfor meget alle medlemmer til at tilmelde Religionslærerforeningen til PBS (Pengeinstitutternes Betalings Service). Det sparer tid for alle parter. Kommenterede [S1]: Hej Lise! Her er to tabeller, der viser nøjagtig det samme. Det er fordi, jeg ikke ved, hvad der vil passe bedst til bladets layout. Du/trykkeriet skal naturligvis vælge den ene, og så slette den anden. Mvh. Signe Gunnar Lundsgaard, sekretær

Fagpolitiske aktiviteter Da vi, jf. nedenstående afsnit om kurser, har været så heldige at få bevilget flere udviklingskurser de sidste par år, har meget af vores faglige udviklingsarbejde ligget i dét regi og med penge fra MBU; det er vi meget taknemmelige for. For det første har Anders Nielstrup og Anne Bang Larsen stået i spidsen for et udviklingsprojekt omhandlende det nye innovationsbegreb, der bl.a. skal spille en rolle i AT fremover. Innovation er det nye sort for tiden, og vi har været noget skeptiske overfor dette buzzword, men der er kommet mange glimrende og konstruktive forslag ud af udviklingsarbejdet, og disse vil blive lagt ud på EMU en. Det andet store indsatsområde for faglige udvikling det sidste år har været skriftligheden; ikke det, der også med et buzzword hedder ny skriftlighed, men dét, der for os religionslærere de facto er ny skriftlighed, nemlig SRP- og SSO-opgaverne. Igen har Anne Bang Larsen, som er regionalsekretær på Fyn, båret en stor del af læsset, og sammen med Signe Elise Bro og fagkonsulent Marta Haahr har hun arrangeret og gennemført en censorkonference, der ledte flere gode skriftlighedsdiskussioner med sig, og som senest har mundet ud i artiklen Råd & Vink i Religion nr. 4/2012 og en lignende skrivelse på EMU en fra fagkonsulenten. Op til og hen over sommerferien har fagkonsulenten arbejdet på at ændre fagets vejledninger (stxbekentgørelsen for C- og B-niveau). Vi har i den faglige forening været sparringspartnere i denne proces, og er bl.a. glade for, at det nu er obligatorisk at aflevere projektrapporten på B-niveau, for at få lov til at gå til eksamen i faget. En anden stor diskussion i denne forbindelse har været tydeliggørelse i undervisningsbeskrivelserne af, hvad der faktisk er blevet læst og endelig en diskussion om en nedre grænse for, hvor lange (eller korte) eksamenstekster må være. Kursusaktivitet Signe Elise Bro, formand Vi har tradition for at arrangere og afholde mange kurser i Religionslærerforeningen, og den sidste valgperiode er ingen undtagelse. Regionalkurser - D. 31/8 2011 afholdtes der regionalkursus om feltarbejde, teori og metode på Helsingør Gymnasium - D. 6/11 2012 afholdtes der regionalkursus om innovation i religionsfaget på Silkeborg Gymnasium - Desuden er der planlagt et regionalkursus om feltarbejde, teori og metode d. 9/1 2013 på Hjørring Gymnasium Internatkurser

- D. 23.-25. november 2011 afholdtes der i Århus et internatkursus om kristendom (forskning og ny viden i didaktisk øjenhøjde) Desuden er der planlagt to internatkurser i foråret 2013: - Et om Japansk og kinesisk religion i januar - Og et om religion på B-niveau (med udgangspunkt i Pluralismeprojektet (på Center for SamtidsReligion) og med fokus på metoder) Rejsekurser - Foreningen har afholdt et rejsekursus til Andalusien, oktober 2012 med Jakob Skovgaard-Petersen som medrejsende oplægsholder - Desuden er der planlagt et rejsekursus til Rusland (Moskva og Skt. Petersborg) i oktober/november 2013 med Annika Hvithamar som medrejsende oplægsholder Udviklingskurser Foreningen har med stor glæde modtaget midler fra ministeriet (MBU) til hele tre udviklingskurser: - Ét om religion og innovation (kurset blev afholdt i marts 2012). Kursusdeltagerne producerede et katalog over mulige undervisningsaktiviteter med innovativt islæt. - Ét om den nye skriftlighed i religion, nemlig SRP/SSO. Kurset havde karakter af censorkonference, hvor paradigmatiske opgaveformuleringer blev diskuteret og basis for råd og vink blev udarbejdet. - Ét om samarbejdet med folkeskolen. Fokus var på den diakrone sammenhæng i religionsundervisningen fra 1. klasse i folkeskolen over gymnasiet/hf til universitetet. Samarbejdet med Systime Samarbejdet med Systime er på forsøgsbasis, og vi deltager af to grunde: Dels vil vi gerne være med til at fremme, at der kommer flere, gode kurser indenfor vores fag, dels har vi kun begrænsede kræfter til kursusarrangementer i bestyrelsen, hvorfor vi har taget imod denne hjælp fra et forlag. - Planlagt kursus om interaktive medier i religionsundervisningen d. 4. april 2013 i Den gamle By i Århus Kursusregnskabet gav et underskud på kr. 30.944,79 i 2010, men derimod et overskud på kr. 41.299,24 i 2011. Dvs. kursusafdelingen har hvilet i sig selv de sidste 2 år, der har ikke været tilført penge til og fra Religionslærerforeningens hovedkonto. Der forventes et resultat i kursusafdelingen i 2012 på ca. -10.000 kr. Bladet Signe Elise Bro, formand og Elisabeth Faber, kursuskasserer Religion udkommer med 4 årlige numre. Den nuværende redaktør har bestræbt sig på, at bladet skal ligge i postkassen senest 8 uger efter afleveringsfrist, og det er lykkedes i de seneste to år. Den målsætning kan kun lade sig gøre, fordi der er et godt samarbejde i redaktionen og med Tryk Team i Svendborg, som står for den grafiske udformning, trykning og forsendelse.

Redaktionen har arbejdet med en helt bevidst linje, hvor det pædagogiske og didaktiske stof i bladet er blevet opprioriteret bl.a. i form af et temanummer om didaktik (nr. 1, 2011). Vi har ønsket at vise fagets praktiske anvendelse og mange muligheder samt de overvejelser, der ligger bag den daglige undervisning samt det at planlægge og gennemføre studieture og ekskursioner med brug af feltarbejde. Og her har vi også sat fokus på stof om og til kultur- og samfundsfaggruppen på hf. Et andet mål har været at vise vores fags bredde ikke kun som et undervisningsobjekt, men også forskningsfelt med bidrag fra lærebogsforfattere og forskere, der har afsæt i religionsvidenskabelige eller teologiske miljøer. Artiklerne har derfor handlet om religion både i lokale og globale sammenhænge, hvor vi også har kunnet dække verdens politiske og geografiske brændpunkter som fx Damaskus, Bahrain og Japan. Gennem et samarbejde med Jørn Borup fra Aarhus Universitet blev det muligt at lave et temanummer om moderne buddhisme. Så bortset fra jødedom har der de forgangne to år været bragt artikler om alle verdensreligioner samt artikler med filosofiske emner. Redaktionen modtager løbende forslag til artikler, udkast og færdige manuskripter. Det er vi taknemmelige for, og mange har på forhånd læst og brugt de vejledninger til stof til bladet, som ligger på EMU. Andet stof bliver til gennem opfordringer til forskellige kolleger, studerende og forskere om at skrive om specifikke emner, som redaktionen ønsker dækket. Fra og med nr. 1, 2012 er Religion udkommet i farver og har fået et mere moderne og læsevenligt layout. Det giver helt nye muligheder for brugen af billeder, hvilket vores annoncører og forlag, der får anmeldt bøger, er meget tilfredse med. Farvebilleder præsenterer artikler og forsider på den flottest mulige måde, og det er en stolt redaktion, som har bragt en professionel kunstners papirklip som forside af nr. 3, nemlig Sonia Brandes Agnete og havmanden. Religion har en fornuftig økonomi med støtte fra MBU s tips- og lottomidler og stabile annoncører. Det betyder, at vi kan give både fotografer, artikelforfattere og anmeldere et mindre honorar for deres indsats. Tak til alle bidragsydere. Fagligt Forum for Religion og Filosofi Lise Ludvigsen, redaktør Fagligt Forum for Religion har fem medlemmer: Foruden fagkonsulenten sidder en repræsentant for rektorerne (Hanne Josephsen, Nyborg Gymnasium), en aftagerrepræsentant (Marianne Qvortrup Fibiger, AU), et ministerielt udpeget medlem (Allan Friis Clausen, Risskov Gymnasium) samt Religionslærerforeningens repræsentant (Anders Nielstrup). I 2012 er Tim Jensen (SDU) indtrådt i stedet for Marianne Qvortrup Fibiger, og Maria Vestergaard Madsen (KVUC) er indtrådt i stedet for Allan Friis Clausen. Møderne i Fagligt Forum har særligt fagets udvikling for øje og består derfor primært i, at medlemmerne orienterer hinanden om og diskuterer de tiltag af betydning for faget, der sker i de forskellige medlemmers regi. De seneste to år har det særligt været begreberne innovation og civilreligion, der er blevet diskuteret. Med hensyn til innovationstilgangen kan det være en udfordring at få den til at fungere i et humanistisk fag som religion. Med hensyn til civilreligion gik diskussion på, om dette fænomen kan betragtes som et veldefineret religionsfagligt emne.

På det førstkommende møde vil særligt to emner blive vendt: (1) kompetencekravene til fagets udøvere og (2) materialer til faget og fagets didaktik. En gevinst for Religionslærerforeningen ved at deltage i Fagligt Forums møder er, at der her meget tidligt orienteres om universiteternes gymnasierettede aktiviteter og efteruddannelsestilbud. Samarbejdet med fagkonsulenten i dette forum har resulteret i flere udviklingsprojekter, hvilket er omtalt ovenfor. Anders Nielstrup, næstformand og bestyrelsens repræsentant i Fagligt Forum Pædagogisk Samarbejdsudvalg Der har været fire møder i PS, men det har knebet med at finde repræsentation. Gunnar Lundsgaard har både været Religionslærerforeningen repræsentant i 2011 og siddet i PSFU, forretningsudvalget for PS. Ved mødet 17/5 2011 og 15/11var hovedpunktet fagkonsulentsituationen. Det er problematisk at fagkonsulentstillinger slås sammen og at flere fag får efterhånden en fagkonsulent der ikke har faget. Religionslærerforeningen foreslog at PS på ny sendte brev til Folketingets uddannelsesudvalg om hvordan fagkonsulentsituationen har udviklet sig siden sidste henvendelse. Dette blev tiltrådt, og henvendelsen udformes af PSFU i samarbejde med sekretariatet. Gunnar Lundsgaard i sommerferien brugt en del tid på analysearbejdet og skriveprocessen bag det brev, som i november 2011 tilgik ministeriet. Ministeriet for Børn og Undervisning har til dels svaret mere positivt end under den forrige regering, for til PS-mødet 20/3 2012 (hvor Martin Jørgensen repræsenterede os) sendte man en kontorchef og en fagkonsulent, der redegjorde for ministeriets synspunkter og lyttede til vore ønsker, uden at der kom løfte om forbedringer. Vi lavede en fornyet henvendelse til ministeren, men til PS-mødet 23/10 2012 var der ingen ministerløfter om forbedre fagkonsulentsituationen. Religionslærerforeningen mener, at den faglige kvalitet i alle de gymnasiale uddannelses er faldende, og den nationale studentereksamen bliver af meget svingende kvalitet. PS har også haft aflønning for arbejdet i de faglige fora. Næsten ingen af bestyrelsesmedlemmerne i de faglige foreninger får honoreret deres arbejde. Det er ikke en af Undervisningsministeriet bestilt arbejdsindsats jf. OK par. 27, stk. 1. og honoreres ikke af ministeriet. GL anbefaler skolerne at give et honorar på 37t/år for at sidde i en faglig forenings bestyrelse. Gorm Leschly fra GL redegjorde for, at Rektorforeningen frygter en skævdeling af udgifterne, idet ikke alle skole har lige mange repræsentanter i de faglige foreninger. Samtidig har Rektorforeningen været imod en udligningsordning ang. denne aflønning. Summa Summarum: Det er en hobby at være medlem af en faglig bestyrelse, der er med til at udvikle kurser, udgive faglige tidsskrifter og være sparringspart omkring en faglig tilbagemelding på justeringer i bekendtgørelse mv. Man må glæde sig over, at det er en gratis hobby

Ministeriets pulje til udviklingskurser er blevet lagt helt om. Alle udviklingsprojekter fra ministeriet samles nu i administrationspuljer af 10 stk. på hver maks. 45.000 kr. Ministeriet for Børn og Undervisning har aftalt med GL-E at GL-E administrerer disse puljer af godkendte udviklingsprojekter. GL-E præsenterede i forlængelse heraf to administrationsmodeller. I begge modeller er det den faglige forening der har fuld råderet over den bevilling der er tildelt; der skal blot vælges mellem hvem der skal være bogholder og hvem der skal være kasserer på projektet. Vi nåede desværre ikke at vælge den mindst arbejdskrævende model, hvor GL-E administrerede mest muligt i 2012, men vi vil prøve at komme på vognen i 2013, så vores kursusbogholder Jakob Vittendorff ikke får unødigt meget ekstraarbejde med det ministerielle bureaukrati. PS har også drøftet EMU en, pædagogikum og mange andre vigtige gymnasiale spørgsmål, men det er sigende, at hovepunktet på det sidste måde 23/10 2012 var en drøftelse af GL debatoplæg til en bedre undervisning med ændret arbejdstilrettelæggelse Det handler om More for less, og vi kæmper en desperat defensiv kamp for at overleve bedst muligt. EFTRE og skandinavisk samarbejde Gunnar Lundsgaard, bestyrelsens repræsentant i PS Religionslærerforeningens bestyrelse har også i de to foregående år siddet i EFTRE s bestyrelse. Foreningens repræsentant Elisabeth Faber (EF) har deltaget i EFTRE s bestyrelsesmøde i Belfast marts 2012. EFTRE s bestyrelse arbejder kontinuerligt på at orientere medlemslandene om situationen for religionsundervisning i andre lande, og at udveksle erfaringer og nytænkninger inden for både det faglige og pædagogiske i forhold til religionsundervisning. I forbindelse med EFTRE s bestyrelsesmøder og forretningsudvalgsmøder har der været afholdt minikonferencer for religionslærere i det land, hvor bestyrelsesmødet blev afholdt. Bestyrelsesmedlemmerne har afholdt workshops om relevante emner for religionsundervisningen i deres land. Formålet er at bringe EFTRE tættere på lokale-, regionale- og nationalereligionslærere. Bestyrelsesmedlemmer fra religionslærerforeningerne i Danmark, Norge og Sverige har i de forløbne to år haft et skandinavisk samarbejde. Der har været afholdt møder i København og Malmø. Første fællesprodukt var en årbog udgivet af den svenske religionslærerforening med artikler om religionsundervisningen i Danmark, Norge og Sverige samt temaartikler om nordisk og samisk religion. Medlemmer fra de danske og norske religionsforeningsbestyrelser deltager i øjeblikket sammen med den svenske religionslærerforening med at arrangere den næste EFTRE-konference, der afholdes i Malmø d. 21.-24. august 2013. Konferencens tema er: All you need is love Religion and Relationships: Dealing with Difference. Elisabeth Faber, bestyrelsens repræsentant I EFTRE

Økonomi Efter en perlerække af bestyrelsesopgaver har Elisabeth Faber fra 2008-2010 og varetaget kassererjobbet på bedste vis, hvorfor der skal lyde en stor tak til hende også for dette arbejde, der efter revision af 2010- regnskabet overgik til Gunnar Lundsgaard. Posten som sekretær og kasserer hænger godt sammen, idet der så kun er én kontaktperson for medlemmer, myndigheder og ikke mindst vores eksterne, lønnede bogholder, revisor Jakob Vittendorff, Controller på Tønder Gymnasium og HF ang. alt med økonomi og medlemskartotek. I denne perioder har vi yderligere udliciteret kursuskassererregnskabet, så Jakob Vittendorff også er bogholder for regnskaberne fra diverse kurser. Det har været en meget stor hjælp, ikke mindst med de skolebetalte kurser, hvor der skal fremsendes EAN-fakturer. Men især er der dukket en masse nye administrative krav op omkring de såkaldte udviklingskurser, som undervisningsministeriet financierer, og hvor det kan være meget svært at få pengene hjem, hvis ikke ansøgningerne lige er skrevet på det rigtige skema, og har været omkring GL-E osv. Bestyrelsen udpeger fortsat en kursuskasserer, der har ansvar for at godkende kursusbudgetter før annoncering af kurser, og føre tilsyn med at de betroede midler bruges på bedste vis. Også opgaven som kursuskasserer er i de forløbne to år blevet varetaget af erfarne Elisabeth Faber. Fra bestyrelsen skal der lyde en meget varm tak til Elisabeth Faber for solidt arbejde som kursuskasser og til vores kompetente, professionelle bogholder Jakob Vittendorff. Ved et bestyrelseskursus i GL-regi, som Gunnar Lundsgaard deltog i, fandt vi ud, at vi som forening med fradrag efter ligningslovens 13 for vores kontingent, med aktiver der overstiger 250.000 kr., hører under fondsloven LBK 698 af 11/8 1992. Derfor skal vi hvert år skal aflægge årsregnskab, der efter revision skal underskrives af bestyrelsen inden 6 måneder efter regnskabsårets slutning. Derfor har vore to revisorer fået ekstra arbejde, hvilket de har fået et ekstra honorar for, men vi vil også på dette sted udtrykke foreningens tak til revisorerne for deres indsats. Motivation for vedtægtsændringer Gunnar Lundsgaard, kasserer Tidligere har valghandlingen været en administrativt tung og dyr proces, men med valget i 2010 indførte vi elektronisk afstemning, hvilket har gjort det markant billigere og lettere at håndtere. Der opstod nogle tekniske problemer med dette valg, hvorfor vi har valgt et nyt system og forsimplet valghandlingen, så man kan registrere sig og stemme samtidigt. Dette bliver imidlertid ikke aktuelt i år, da vi ikke har kampvalg. Status inden generalforsamlingen (hvor dette skrives) er, at 5 medlemmer af bestyrelsen har valgt at trække sig, og at 5 nye kandidater har meldt sig. Jeg vil gerne i denne sammenhæng sige tak til alle 10: Tak til de 5 afgående besyrelsesmedlemmer for et stort arbejde, og tak til de 5 nye kandidater for viljen til at levere et stykke frivilligt arbejde for sit fag og sin faglige forening.

Men dette tydeliggør et problem, som vi bliver nødt til at forholde os til i foreningen, nemlig at vi bør sikre en kontinuitet i bestyrelsesarbejdet. Vi har derfor udarbejdet en række ændringsforslag til vores vedtægter, således at der for fremtiden skal være valg hvert år, og at kun halvdelen af bestyrelsen skal være på valg ad gangen (altså 4 i lige år og 3 i ulige år). Desuden vil vi foreslå, at vi for fremtiden hedder dét, vi faktisk kalder os selv, nemlig Religionslærerforeningen for gymnasiet og HF. Signe Elise Bro, formand