www.eva.dk Frafald og fastholdelse på videregående uddannelser Mikkel Haarder Uddannelsesdebatten 2016 9. september 2016
Frafald og fastholdelse: 7 EVA-temaer 1.Studiekompetence Forberedelse af de kommende studerende 2.Optag Udvælgelse af de mest studieegnede 3. Introforløb Godt i gang fra start 4. Studieintensitet Gode studievaner 5. Studenterservicer Hjælp og vejledning 7. God undervisning Engagement 2 NB: Frafald er både omvalg og drop-out det sidste er værst.
1. Studiekompetence en kompliceret størrelse De gymnasiale uddannelser har til formål at give eleverne studiekompetence Der er dog ikke en klar definition af begrebet En af udfordringerne er, at det er svært at tilegne sig kompetencerne til at studere på en videregående uddannelse, mens man er på en uddannelse, der er tilrettelagt helt anderledes De videregående uddannelser laver i stigende grad studiestartsforløb, udarbejder arbejdsskemaer for de studerende mv. Men er løsning et 4.g.? Der er tendenser til at man bare udsætter frafaldet til senere, hvor man slipper de studerende 3
2. EVA har undersøgt sammenhængen mellem karakteroptag og frafald Optagesystemet er et af mange værktøjer, som kan anvendes til at mindske frafaldet på videregående uddannelser. Jo højere gymnasialt karaktergennemsnit, desto lavere sandsynlighed for at frafalde. Samtidig skal vi blive bedre til at spotte de mest studieegnede i Kvote 2. 4
Gennemsnitlig forudsagt sandsynlighed 2. Positive konsekvenser af karakteroptag 40% 30% Sandsynlighed for frafald Sandsynlighed for dimittendledighed Sandsynlighed for ph.d.-uddannelse 20% 10% 0% 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Karaktergennemsnit fra gymnasial uddannelse Gælder også på institutions- og hovedområdeniveau, men kan variere på uddannelsesniveau 5 Bakkes op af international forskning
2. Positive konsekvenser af karakteroptag gælder på tværs af sociale baggrunde Karakterer har samme betydning for frafald uanset social baggrund. Mao. får man studerende, der i mindre grad falder fra, når man optager efter karaktergennemsnit uanset hvilken social baggrund de studerende har. 6
2. En del af den sociale baggrunds betydning slår dog først igennem på universitetet Betydningen af social baggrund for frafald på universiteterne går primært gennem andre kanaler (d) end de gymnasiale karakterer. Overgangen fra elev til studerende er en oplagt forklaring. Figur 1.2. Illustration af sammenhænge mellem social baggrund, gymnasiale ka og frafald. Illustration af sammenhænge mellem social baggrund, gymnasiale karakterer og frafald 7
8 2. En passant: Husk Heckman & tidlig indsats
3. Tre elementer i en god studiestart: a) Faglig integration o o Relation til og interaktion med undervisere, forventningsafstemning, feedback, skabelse af identitet Det administrative system på studiet, fx tilstrækkelig støtte og information herfra b) Social integration o Relation og Interaktion med medstuderende c) Praktiske og undervisningsmæssige forhold o Undgå informationsoverload, klare mål og overensstemmelse mellem mål og undervisning 9
10 3. Fem dårlige studieråd fra EVA
3. Hvorfor er studiestarten afgørende for risikoen for frafald?! Forskningen viser: Gode studievaner anlægges tidligt, og er svære at ændre senere! Dårlig faglig og social integration = lav motivation = frafald Overgang fra elev til studerende er svær særligt for unge for uddannelsesfremmede hjem Hurtig forventningsafstemning og støtte er vigtig! 11
12 4. Studieintensitet: Hvad og hvorfor
13 4. En videregående uddannelse - et fuldtidsarbejde?
14 4. Studieintensitet ifølge Kvalitetsudvalget
15 4. Løsningen er ikke flere undervisningstimer
Timer 4. Sammenhæng mellem tidsforbrug og rammesætning 45 40 2 35 30 25 20 25 2 18 2 15 1 15 Aktiviteter i uddannelsen, der ikke direkte er relateret til et fag Forberedelse 15 10 5 0 14 14 14 Meget En del Noget Meget lidt Hvor meget er der på din uddannelsesinstitution fokus på, at du bruger en betydelig del af din tid på at studere? 11 Uddannelsesaktiviteter, hvor underviser deltager 16
17 4. Udfordring: Hvordan er man studerende?
18 4. Inspirationskatalog med 4 gode greb
5. Studenterservicer Studerendes forskellige udfordringer kan føre til forsinkelser, frafald og dårlige erfaringer med at studere. 1. Fra elev til studerende 2. Faglige udfordringer 3. Valg, navigation og studiefremdrift 4. Personlige og psykiske udfordringer 5. Pres på de fysiske rammer Universiteterne har etableret en lang række studenterservicer og udvidet allerede Introforløb eksisterende servicer Akademisk sideløbende med Vejledning det øgede optag. Psykologsamtaler Særlige studie- Flere læsepladser Studieteknik skrivning Forsinkelsessamtaler Studieplanlægn. Litteratursøg. Præstationsmiljøer Mentorordning Specialeseminar Coaching angst Bibliotek 2.0 Tutorordning Lektiecafé Mentor fra virk. E-tilbud E-guide Dansk 2.sprog Karrierecafé
6. Tidlig indsats: EVA s forløbsundersøgelse af frafald på videregående uddannelser Efterfølgende Registerdata-kobling 5 1 Primo-medio august Forventningsdannelse Knap 30.000 (51%) deltog i 1. bølge i august 2016 og 24.000 sagde ja til panel. August Post studiestart Udvidet forståelse 4 2 Start oktober Studieopstartseffekt 3 Primo februar Undervisningseffekten 20
6. Det longitudinale design Opret kohorte/panel af nyoptagede studerende, som følges over tid: 1 Pre-studiestart (baseline) 2 Umiddelbart efter studiestart (Studieopstartseffekten) 6 måneder efter studiestart (Undervisningsopstartseffekten) 12 måneder efter studiestart (Afslutning på studiestartsåret) Efterfølgende kobling til registerdata o Kan spørge ind til vigtige faktorer som motivation, faglig og social integration inden frafaldet sker o Kan identificere årsagssammenhænge og fx frafaldstruede studerende o Flere fordele: Stor fleksibilitet, bedre målingsvaliditet, stigende dataværdi over tid, et unikt datasæt om frafald 21
6. Hvorfor er nogle studerende i risiko for senere at falde fra, allerede inden de starter på studiet? Engagement og motivation: Er man kommet ind på drømmestudiet? Ekstern og intern motivation etc. Studerendes parathed, fx holdning til hvorfor man studerer karakterer eller nysgerrighed? Afklaring og information, fx hvornår traf man beslutningen? Hvor afklaret var man? Realistiske forventninger: Fx til studietid, studiets vanskelighed, egne evner Personlige egenskaber/forhold, fx vedholdenhed, optimisme, interpersonelle kompetencer, opbakning fra familie og venner Andre eksterne forhol: Boligsituation, helbred, livsbegivenheder, økonomiske problemer etc. 22
7. God undervisning skaber engagement Aktiv læring og engagerende læringsmiljøer International forskning peger på, at engagerende læringsmiljøer med kompetente undervisere og aktivt involverede studerende er en væsentlig metode til at sikre et øget læringsudbytte. Med greb som flipped classroom, nye feedbackmodeller og dynamisk gruppearbejde er der både nationalt og internationalt gjort erfaringer med, hvordan studieintensiteten og læringsudbyttet kan øges. Samtidig er der i stigende grad kommet fokus på undervisernes pædagogiske kvalifikationer og udvikling, peer-effects blandt studerende. EVA vil indsamle, systematisere og sprede både danske og internationale erfaringer med, hvilke elementer i og omkring undervisningen, der har afgørende betydning for læring på det videregående niveau. 23
24 www.eva.dk