1: Oversigt over effektmål

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1: Oversigt over effektmål"

Transkript

1 1: Oversigt over effektmål Effektmål (udvalg) Sundhed og trivsel Deltagelse i samfundsliv og fælleskaber Indikator Sundhed og trivsel Fællesskaber Understøtter effektmål (Ny-Ny) Børn lærer mere og er mere kompetente Flere kommer i uddannelse og job Flere borgere trives og er sunde Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber Kerneområde Sundhed Deltagelse i fællesskaber 2: Beskrivelse af mål Målet om, Udvikling og læring, understøtter det fælles mål for Ny virkelighed Ny velfærd: Børn lærer mere og er mere kompetente. Målet understøtter også det fælles mål for Ny virkelighed Ny velfærd: Flere kommer i uddannelse og job da effektmålet er et udtryk for et øget fokus på gennemførslen af ungdomsuddannelser for andelen af ungdomsårgange. Sundhed og trivsel Målet om, Sundhed og trivsel, understøtter det fælles mål for Ny virkelighed Ny velfærd: Flere borgere trives og er sunde. Deltagelse i samfundsliv og fælleskaber Målet om, Deltagelse i samfundsliv og fælleskaber, understøtter det fælles mål for Ny virkelighed Ny velfærd: Flere borger er betydningsfulde deltagere i fælleskaber. 1

2 3: Beskrivelse af kerneområder Det overordnede mål for kerneområdet udvikling og læring er uddannelsesparathed. Paratheden til at gennemføre en ungdomsuddannelse er en sigende indikator for det samlede arbejde på børn- og ungeområdet. Der er således ikke kun tale om elevens faglige præstationer, men også elevens evne til at organisere sin tilværelse sammen med andre, arbejde målrettet og udvikle sin motivation. Når unge opgiver at uddanne sig, skyldes det langt fra udelukkende mangel på faglige kundskaber, men i høj grad manglen på motivation, sociale kompetencer, et meningsfuldt perspektiv og en organiseret hverdag. Skal man løfte uddannelsesniveauet, må man derfor arbejde med blik for hele dette kompleks af faktorer. Det anbefales derfor, at dette effektmål justeres, sådan at det peger i retning af effektmålet for Flere kommer i uddannelse og job. Dette anbefales, fordi har en sammenhæng med en længere sigtet målsætning om, at alle børn og unge får sig en uddannelse og et job. Sundhed og trivsel: Et vigtigt element i arbejdet med børn og unge, er at sikre sundhed og trivsel. Dette kerneområde er derfor igen udvalgt til budget Såvel sundhed som trivsel, er brede begreber, der omfatter både fysisk, psykisk og socialt velbefindende. Målet er at sikre børn og unge en sund opvækst, samt mindske den stigende ulighed i sundhed som er under udvikling. Trivsel er tilsvarende afgørende for børn og unges udvikling. Børn og unges trivsel er fundamentet for at de udvikler sig personligt og fagligt. Dertil kommer at såvel sundhed som trivsel i lighed med Udvikling og læring er forudsætningen for børn og unges deltagelse i fællesskaber og samfundsliv, hvilket er det udvalgte kerneområde for budget Deltagelse i samfundsliv og fællesskaber Børn og unge skal lære være ansvarlige, deltagende og demokratiske medborgere. Det kræver at de føler sig ligeværdige og har tillid til såvel egen som fællesskabets muligheder og udfordringer. Demokratiforståelse og medbestemmelse er centrale elementer i udviklingen af børn og unges evner til at bliver aktive medborgere i samfundslivet. Det er afgørende at børn og unge kan indgå i forpligtende fællesskaber, da de herigennem udvikler evnen til at indgå i sociale sammenhænge. Odense Kommune har man en politisk målsætning om, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Bag målet ligger en forudsætning om, at eleverne forlader folkeskolen motiverede og rustede til at fortsætte et uddannelsesforløb. Der er dog langt fra tale om et snævert skole fokus, men snarere et fælles slutmål for hele arbejdet med børn og unge. 2

3 4: Beskrivelse af indikatorer Oversigt over udvalgets politiske indikatorer på kerneområder Mindst 80 % af eleverne i folkeskolen skal være gode til at læse og regne i de nationale tests Karaktergennemsnit i skolerne Progression i børn- og ungegruppers udvikling, læring og trivsel Sundhed og trivsel Andel af børn og unge, som dyrker motion. Børn og unges kostvaner i dagligdagen Børn og unges mentale sundhed Deltagelse i samfundsliv og fælleskaber Børn der oplever sig selv som betydningsfulde deltagere i fællesskaber Børn og unge i og klasse og deres oplevelse af deltagelse i fællesskaber Børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter. Oversigt over administrative indikatorer på kerneområder Udsatte unges uddannelsesfrekvens på ungdomsuddannelser Andel af ungdomsårgange, der har gennemført en ungdomsuddannelse Frafald fra ungdomsuddannelse Sundhed og trivsel Glæde ved skolegang i 2., 5., klasse Børn og unges fravær i skolen Børn og unges rygevaner Elevernes alkoholforbrug Udsatte børn og unge, der er glade for at gå i skole Udsatte børn og unge, der har venner at tale med Deltagelse i samfundsliv og fælleskaber Elever i 5. og klasses oplevelse af medbestemmelse ift. at vælge passende opgaver og måder at arbejde på i undervisningen Børns oplevelse af medbestemmelse i dagtilbud Deltagelse i fritidsliv Børn og unge i udsatte positioners deltagelse i fritidsaktiviteter. 3

4 Effektmål: - understøtter byrådets mål om Børn lærer mere og er mere kompetente samt Flere kommer i uddannelse og job Tema Progressionsmål for indikator Faktisk måling Indhold Mindst 80 % af eleverne i folkeskolen skal være gode til at læse og regne i de nationale tests De nationale tests inddrages med særligt fokus på testene i dansk og matematik. Det undersøges hvordan eleverne scorer på udvalgte parametre i testene. Mindst 80% af eleverne skal score minimum 3 i de nationale test i dansk og matematik Testresultater fra de nationale test i dansk og matematik Hvert forår Der foreligger ikke nogen nuværende måling, da indikatoren er ny. Progressionsmål for indikator Karaktergennemsnit i skolerne Afgangsprøvekarakterer ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse Baseline: 6,13 - Skal ligge på niveau med landsgennemsnittet Karaktergennemsnit fra afgangsprøverne Hvert år i juni Faktisk måling 6.6 Progression i børn- og ungegruppers udvikling, læring og trivsel Indikator for progressionen i børn- og ungegruppers udvikling, læring og trivsel. (Undersøges for 1-5- årige) 4

5 Progressionsmål for indikator Baseline: 52,6 % 2013: 52% 2014: 52 % 2015: - % Faktisk måling 52,6 % Frafald fra ungdomsuddannelse Unge i Odense Kommune der afbryder et uddannelsesforløb inden for de første 4 måneder efter deres tilmelding den 15. marts det indeværende år. Indikatoren indgår som en administrativ indikator på frafaldet af studerende på ungdomsuddannelser på uddannelsesområdet Progressionsmål for indikator Baseline: 4,3 % 2013: 3.3 % 2014: : - Profilmålinger fra UUO Hvert år Faktisk måling 2,8 % Udsatte unges uddannelsesfrekvens på ungdomsuddannelser Indikatoren er en administrativ indikator for uddannelsesfrekvensen af udsatte unge på ungdomsuddannelser. Progressionsmål for indikator Baseline: 39 % 2013: 45 % 2014: : - Faktisk måling Profilmålinger fra UUO Hvert år Afventer tal 5

6 Andel af ungdomsårgange, der har gennemført en ungdomsuddannelse Indikatoren er en administrativ indikator der udtrykker gennemførselsgraden af ungdomsuddannelser af ungdomsårgange Progressionsmål for indikator Baseline: 85 % 2013: 86 % 2014: 87 % 2015: 88 % Profilmålinger fra UUO Hvert år Faktisk måling 87,6 % Effektmål: Sundhed og trivsel - understøtter byrådets mål Flere borgere er sunde og trives Tema Indhold Andel af børn og unge, som dyrker motion. Indikatoren er en justeret indikator, som beskriver andelen af børn og unges motionsvaner, og det undersøges i 5., klasse. Progressionsmål for indikator Baseline: 12,8% 2013: 7 % 2014: : - Faktisk måling 7 % Børn og unges kostvaner i dagligdagen Indikator for børn og unges kostvaner i dagligdagen, hvor der spørges ind til forskellige ting igennem skolesundhedsprofilen. Progressionsmål for indikator Baseline: 73% 2013: 75 % 2014: 77 % 2015: - 6

7 Faktisk måling 75 % Mål for indikator: Elever der er glade for at gå i skole Elever der har venner at tale med Børn og unges mentale sundhed En aggregeret indikator for børn og unges mentale sundhed i skolen, som udtrykker forskellige områder af børns mentale sundhed. (Undersøges i 2. 5., klasse) Baseline: 76 % 2013: 80 % 2014: 85 % 2015 % Baseline: 95 % 2013: 95 % 2014: 95 % 2015: 95 % Faktisk måling Elever der er glade for at gå i skole: Elever der har venner at tale med: 78 % 95 % Glæde ved skolegang i 2., 5., klasse En administrativ indikator for glæden ved skolegang i 2, 5 og 7-10 klasse. Progressionsmål for indikator Baseline: 67 % 2013: : 85 % 2015: - Faktisk måling 78 % 7

8 Udsatte børn og unge, der er glade for at gå i skole En administrativ indikator for udsatte børn og unges glæde ved skolegang Progressionsmål for indikator Baseline: 60 % 2013: 65 % 2014: 70 % 2015: - Faktisk måling 67 % Børn og unges rygevaner En administrativ indikator for børn og unges rygevaner. Hashrygning er her fjernet, til fordel for at give et generelt udtryk for rygning hos børn og unge. (Undersøges i klasse.) Progressionsmål for indikator Baseline: 9.7 % 2013: 3 % 2014: 3 % 2015: - Faktisk måling 4 % Børn og unges alkoholvaner En administrativ indikator for børn og unges alkoholvaner. Det giver et generelt udtryk for rygning hos børn og unge. (Undersøges i klasse) Progressionsmål for indikator Baseline: 37,4 2013: 15% 2014: 15 % 2015: - 8

9 % Faktisk måling 15 % Udsatte børn og unge, der har venner at tale med En administrativ indikator for om udsatte børn og unge har venner at tale. Progressionsmål for indikator Baseline: 90 % 2013: 95 % 2014: 95 % 2015: 95 % Faktisk måling 95 % Børn og unges fravær i skolen Elevernes ulovlige fravær følges som en administrativ indikator, hvor det ulovlige fravær forventes at falde fra år til år på skolerne. Progressionsmål for indikator Baseline: 1.5 dage 2013: 0.9 dage 2014: : - Faktisk måling Elevernes indrapporterede fravær udtrækkes fra administrationssystem Ved hvert skoleårs afslutning 1.1 dage 9

10 Effektmål: Deltagelse i samfundsliv og fællesskaber - understøtter byrådets mål Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber Tema Indhold Børn der oplever sig selv som betydningsfulde deltagere i fællesskaber Børns oplevelse af at være betydningsfulde deltagere i fælleskaber. (Undersøges blandt de 1-5 årige) Progressionsmål for indikator Baseline: 85 % 2013: 85 % 2014: % Spørgeskemavurderinger hos børn og forældre Løbende igennem året Faktisk måling 85 % Børn og unge i og klasse og deres oplevelse af deltagelse i fællesskaber En administrativ indikator for børn og unge i skoleklasser og deres oplevelse af at deltage i fælleskaber Progressionsmål for indikator Baseline: 91 % 2013: % 2014: % 2015: % Faktisk måling 91 % 10

11 Børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter. En indikator for børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter. (Undersøges blandt , klasser) Progressionsmål for indikator Baseline: 77 % 2013: % 2014: % 2015: % Faktisk måling 76 % Børns oplevelse af medbestemmelse i dagtilbud Administrativ indikator vedrørende børns oplevelse af medbestemmelse i dagtilbud Mål for indikator Baseline: 44 % 2013: % 2014: % 2015: % Igennem spørgeskemaer på dagtilbud hos forældre og børn 1 gange årligt Faktisk måling 44 % Elever i 5. og klasses oplevelse af medbestemmelse ift. at vælge passende opgaver og måder at arbejde på i undervisningen Administrativ indikator som fokuserer på elevernes medbestemmelse i undervisningen Progressionsmål for indikator Baseline: 54 % 2013: % 2014: % 2015: % 11

12 Faktisk måling 57 % Deltagelse i fritidsliv Administrativ indikator for deltagelse i fritidsliv Progressionsmål for indikator Baseline: 48,978 % 2013: 50,447 % 2014: : - Spørgeskemaer og undersøgelser omkring deltagelse i fritidsliv Årligt Faktisk måling 50 % Børn og unge i udsatte positioners deltagelse i fritidsaktiviteter. (Undersøges blandt 5. og klasser. Administrativ indikator fritidsaktivitet for børn og unge i udsatte positioner. Mål for indikator Baseline: 63 % 2013: % 2014: % 2015: % Faktisk måling 61 % 12

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Sammen om De Yngste - SYNG

Sammen om De Yngste - SYNG Sammen om De Yngste - SYNG Ny velfærd for de 0-6 årige Hvorfor er der behov for at nytænke tilbuddene til de yngste? Fordi vi skal gøre det bedre. Og fordi vi skal gøre det billigere. Vi har en faglig

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2014

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2014 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2014 Forord Børn og Ungeforvaltningens fornemste opgave er at understøtte børn og unge i retning mod stærke, aktive medborgere med mod på livet. En væsentlig

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

Alle børn og unge er en del af fællesskabet Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Holbæk Kommunes integrationsstrategi, spor 2 ALLE KAN BIDRAGE

Holbæk Kommunes integrationsstrategi, spor 2 ALLE KAN BIDRAGE ALLE KAN BIDRAGE Indledning De fleste flygtninge, indvandrere og efterkommere, som kommer til eller vokser op i Holbæk Kommune, klarer sig godt i folkeskole, sprogskole og på job. Nogle oplever dog sproglige,

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Kvalitetsmodel for socialtilsyn

Kvalitetsmodel for socialtilsyn Version iht. BEK nr. 1907 af 29/12/2015 Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til

Læs mere

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018 UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for

Læs mere

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021 Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel

Læs mere

Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job

Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job Disposition 1. De inaktive unge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2016 2. Hvem er de unge ledige? Center for Ungdomsforskning, 2011 3. Indsatser på folkeskoleområdet

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Ungepolitik 2010-2015

Ungepolitik 2010-2015 Ungepolitik 2010-2015 Forord Det skal være sundt, sjovt og trygt at være ung i Hørsholm! Det er visionen for et godt ungdomsliv i Hørsholm Kommune. Kommunalbestyrelsen har vedtaget Hørsholm Kommunes nye

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...

Læs mere

Unges valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse

Unges valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse Unges valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse i Horsens Kommune Unges valg af ungdomsuddannelse i Horsens Kommune Andel med ungdomsuddannelse - KORA-undersøgelse KORA Det Nationale Institut for Kommuners

Læs mere

Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020

Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 dt Et s u n u n d s n e liv i wu n e k omm 1 INTEGRATION Indledning Rebild Kommunes Integrationspolitik beskriver de overordnede rammer og det fælles grundlag for

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune

Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslaget til Ungdomspolitik for Rudersdal Kommune tager udgangspunkt i de Kulturpolitiske værdier for Rudersdal Kommune: Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk,

Læs mere

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET

Læs mere

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg. 10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Når du skal forberede din MUS-samtale MUS

Når du skal forberede din MUS-samtale MUS Når du skal forberede din MUS-samtale MUS MUS-samtalen Om MUS Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en dialog mellem leder og medarbejder. I denne dialog kan I tale åbent og fortroligt om anvendelse og

Læs mere

Børne- og Ungepolitik 2012-16

Børne- og Ungepolitik 2012-16 Børne- og Ungepolitik 2012-16 1 Indhold Velkommen 4 Baggrund og lovgivning 5 Børne- og Ungesyn 6 Trivsel og sundhed 7 Udviklingsmuligheder for alle 8 Parat til fremtiden 9 Det fælles fundament 10 Faglighed

Læs mere

Motivation og mestring

Motivation og mestring Det ved vi om Motivation og mestring Af Terje Manger Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl..............................................

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere